Det ene internationale medie efter det andet har i de seneste uger talt med diplomater fra Nato-landene. Budskabet er det samme: Der er ikke truffet en beslutning endnu om, hvem der skal være Natos næste generalsekretær - men Mette Frederiksens navn cirkulerer på øverste niveau.

Mette Frederiksen ligger sandsynligvis forrest i et felt af ansigtsløse konkurrenter, fordi den eneste kandidat, som mere eller mindre officielt har meldt sig, er Ben Wallace, forsvarsminister i England.

Men hvad nu hvis Mette Frederiksen ender med at blive overhalet inden målstregen?

Fredag erfarede norske medier, at USA's præsident Joe Biden har bedt Natos nuværende generalsekretær Jens Stoltenberg om at tage et år mere som chef for forsvarsalliancen. Stoltenberg har dog foreløbig ikke sagt ja til en forlængelse.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her overblikket over, hvordan Mette Frederiksens sommerhovedrengøring er nødt til at skride frem, hvis hun bliver i dansk politik efter sommerferien:

Alle retssager med personfarlig kriminalitet har modbydelighedens skær over sig. Nogle mere end andre. Sager om voldtægt for eksempel. Og drab. Og partering. Når disse tre elementer er samlet i én og samme sag, bliver det mere end modbydeligt. Så ... savnes ord.

Det gjorde sig gældende, da Peter Madsen i 2017 dræbte den svenske journalist Kim Wall i en neddykket ubåd. Og det gør sig gældende i den aktuelle Mia-sag i Aalborg, hvor bevisførelsen, inklusive de retlige afhøringer, sluttede onsdag efter seks retsdage. Tilbage mangler anklagerens og forsvarerens procederende konklusioner og argumenter og nævningetingets domfældelse.

Mia-sagen er bemærkelsesværdig på mange måder, i sig selv på grund af sin bestialitet og i sit efterforskningsmæssige og retlige videre forløb.

Mia Skadhauge Stevn fra Aalborg var 22 år og sygeplejerskestuderende, da hun 6. februar 2022 tidligt om morgenen skulle hjem efter en tur i Aalborgs natteliv.

Da hun i bare arme og i selskab med en alkoholpromille på 1,78 ventede på en bybus i den tidlige morgenkulde, kørte en sort VW Golf op på siden af hende. Bilens fører tilbød hende et lift, hvorefter hun hoppede ind i bilen, som straks kørte derfra, klokken var 06.09.

Det er sidste livstegn fra hende.

Det optræder på en overvågningsvideo fra stedet, og på grund af denne video og andre overvågningsvideoer sporede politiet bilens ejer, som få dage efter blev anholdt. Han blev sigtet og siden tiltalt for at have voldtaget hende, dræbt hende og parteret hende i grusomt mange små dele og henholdsvis nedgravet dem og spredt dem i Dronninglund Storskov i Vendsyssel efter at have ladet en stor del af dem ætse i kemikalier.

Den tiltalte, en mand, der søndag fylder 38 år, erkender parteringen, men afviser at have voldtaget og dræbt hende.

Hun døde, har han forklaret, fordi hun faldt i skoven ved Hammer Bakker, hvor de var de kørt til, efter at hun havde overrumplet ham seksuelt under kørslen. Nu skulle det fuldendes i skoven, var de angiveligt blevet enige om.

Den forklaring tror anklageren Mette Bendix ikke en døjt på. Hun er ikke i tvivl om hans skyld, onde hensigter og dræbende overgreb på sit offer.

Men hun mangler noget, hun gerne ville have: tekniske beviser, entydige spor, der nagler den tiltale mand til den tredobbelte forbrydelse.

Hvis sådan nogle har fandtes, f.eks. dna-spor fra tiltalte på Mias ligdele eller ejendele, gør de det ikke mere. Kemikalie-ætsning af ligdele og afbrænding af hendes tøj og de remedier, der er brugt til parteringen, har fjernet de spor, der måtte have været.

En bevisførelse kan på den anden side også bestå af indicier, som kan være af varierende styrke. Det er sådanne beviser, bl.a. i form af vidneudsagn, anklageren står med, og pc-undersøgelser, overvågningsbilleder, gps-koordinater. Eller skiftende forklaringer fra tiltalte.

I det spørgsmål er der i øvrigt også lighedstræk med de blodige begivenheder i Peter Madsens ubåd i sin tid. Han vedkendte sig også kun parteringen og hævdede ligeledes, at Kim Wall døde på grund af en ulykke i ubåden.

Begge har skiftet forklaringer. Peter Madsen forklarede i første omgang politiet, at han havde sat den svenske kvinde af på land og intet anede om, hvad hun derefter foretog sig. Den tiltalte i Mia-sagen forklarede til at begynde med, at han havde sat Mia af i Nørresundby. Det skiftede, da det gps-anlæg, han troede, han havde slået fra, alligevel ikke var det og viste nogle kørsler og ophold, der ændrede dét billede.

I begges tilfælde har politiet også fundet opslag på deres computere, som indikerer et bestemt kvindesyn og en interesse for teenagepiger, voldsomheder og dunkle sider af tilværelsen, ikke mindst den seksuelle, som er i sync med den adfærd, der er udvist i de to forbrydelser.

Sit kvindesyn gav tiltalte måske ufrivilligt en prøve på under retsafhøringen:

- Så længe PornHub er gratis, skal jeg ikke have nogen kæreste, sagde han.

PornHub er verdens største pornohjemmeside.

Generelt gælder, at antallet af vidneudsagn ikke er afgørende for et skyldsspørgsmål, men at de enkelte vidners sagsrelation, baggrund og deraf følgende troværdighed er det. Anklageren i Mia-sagen står med ét vidne, som med tyngde peger i retning af, at den tiltalte er skyldig. Det er en af landets førende retsmedicinere, Asser H. Thomsen fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet.

- Mit bedste bud på dødsårsagen, ud fra fundene og omstændighederne i sagen, vil være kvælning, sagde han i vidneskranken.

Han afviste, at der kunne være andre sandsynlige bud på en dødsårsag. Han tilkendegav også, at han og det retsmedicinske hold på 12 mand, der har arbejdet på sagen, vurderer tiltaltes forklaring om en faldulykke som højst usandsynlig og værende uden mening.

Vidneafhøringerne har også været et særkende for denne sag. Ikke så meget fordi vidner med tilknytning til sagen har givet vurderinger af den dræbte som en person, der optræder helt modsat af det flirtende og sex-insisterende menneske, som den tiltalte har efterladt billedet af. Men nok så meget, fordi anklageren har ført en lang række vidner, der ikke har noget med sagen som sådan at gøre, men har været brugt som karaktervidner.

Især tre ekskærester leverede beretninger, der efterlod indtrykket af tiltalte som en kedelig karl med dystre seksuelle tilbøjeligheder, en kontrollerende og manipulerende personlighed og et nedladende kvindesyn.

Den slags karaktervidner bruges sædvanligvis ikke i danske retssager, og den tiltaltes forsvarer Mette Grith Stage forsøgte med et kæremål til Landsretten at forhindre, at disse vidner kom til orde. Men Landsretten imødekom hende ikke. Det betegner hun som "rettergangsfejl."

Det anklageskrift, der er rejst tiltale efter, springer også i øjnene med en høj detaljeringsgrad.

- Det virker, som om man med formuleringen af dette anklageskrift, ikke mindst hvad angår oplysningerne om antallet af parterede ligdele, vil give retten et billede af, hvor voldsomt et drab der er tale om, sagde tidligere leder af Rejseholdet Bent Isager-Nielsen til Avisen Danmark, før sagen gik i gang.

Denne detaljeringsgrad er også gået igen i retsforløbet, blandt andet under sjettedagens dokumentation af sagens bevismateriale. Her blev adskillige billeder af parteringsdelene og fundene af dem forelagt nævningene.

På nævningenes ansigtsmimik at dømme var de så aldeles ubehagelige, at de bidrager til voldsomhedsopfattelsen - som nævningene objektivt set ikke må lade sig påvirke af i skyldsspørgsmålet om voldtægt og drab.

I sammenhæng med påvirkningsrisiko skete der på bevisførelsens sjette og sidste dag noget andet usædvanligt: Mentalerklæringen blev fremlagt. Den har som formål at afgøre, om en skyldig skal straffes eller er uegnet til straf og i stedet skal i behandling. Den skal ikke bidrage til at afgøre et skyldsspørgsmål, og derfor er det sædvane, at den først fremlægges, når en tiltalt er kendt skyldig, og ved frifindelse slet ikke.

I Mia-sagen er det imidlertid nu oplyst, at den tiltalte ifølge mentalerklæringen besidder en indre vrede, er narcissistisk, selvovervurderende, uden evne til at sætte sig ind i andres følelser, nedladende i sit kvindesyn og er uden anger og skamfuldhed over den partering, han erkender at have udført.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage synes ikke om risikoen for, at den vurdering påvirker afgørelsen af skyldsspørgsmål. Hun hev igen et bestemt ord frem: "Rettergangsfejl."

Mentalerklæringen fastslog også noget andet: At tiltalte ikke er psykotisk og derfor ikke er behandlingskrævende, men egnet til almindelig straf. Det er også det, anklageren går efter: Fængsel på livstid.

I Kim Wall-sagen talte den tiltalte Peter Maden også usandt om begivenhedsforløbet og nægtede voldtægt og drab, ligesom de biologiske spor på det lig, han parterede, var ødelagte. Her krævede anklageren også en livstidsdom. Og sådan blev det.

I Mia sagen afgøres skyldsspørgsmålet 28 juni. Under alle omstændigheder skal en strafforanstaltning besluttes, da han har erkendt parteringen. Det sker dagen efter.

Når Mette Frederiksen på folkemødet fortæller, at hun vil åbne op for ”den svære samtale” om aktiv dødshjælp på baggrund af en ”hjerteskærende mail fra en pårørende, der har ønsket ’en værdig død’ for et familiemedlem”, så er det desværre bare et bevis på, at den samtale allerede er så ensidig og unuanceret, at det rent faktisk er svært at kalde det en samtale.

Den såkaldte samtale kommer nemlig meget hurtigt til enten at dreje sig om, at det er svært for pårørende at se personer, de elsker, være terminale, angste og måske i smerter. Eller om de kropskapables frygt for selv at miste deres fysiske autonomi; en frygt, der er så stor, at de slet ikke kan forestille sig at leve et liv med behov for hjælp eller hjælpemidler (altså et liv som mit…). Derfor ser de aktiv dødshjælp som en slags forsikring, hvis de nu skulle komme ud for en ulykke, få en sygdom eller et handicap.

Jeg har stor empati for, at det er svært at være et døende menneske, der lider eller er bange – og at det er ubeskriveligt hårdt at være vidne hertil som pårørende. Heldigvis har vi faktisk allerede palliativ hjælp i Danmark, der sørger for at lindre smerter hos terminale - både på hospices og i folks egne hjem. Og her mener jeg godt, at vi kan tage en fornyet samtale om, hvorvidt der kan gøres mere for at mindske angst og smerte hos de nært døende.

Det er bare så vigtigt at skelne mellem døende, der lider, og så folk, der ikke kan forestille sig at leve med en krop (som min?!), der falder uden for det normale, og hvor man har behov for hjælp fra andre. For så taler vi altså ikke længere om aktiv dødshjælp, men derimod om assisteret selvmord. At man kommer ud for en ulykke, får en sygdom eller et fysisk handicap, må aldrig komme til at handle om at få ’adgang til en værdig død’, men derimod om at have mulighederne for at leve et værdigt liv!

Men det er her ’samtalen’ bliver mere kompliceret, end Mette Frederiksen formår at udtrykke i sin tale: For samtidig med at debatten om aktiv dødshjælp verserer, så er der sket – og sker fortsat - forringelser på ældre-, sundheds- og især handicapområdet.

Så sent som her i foråret anbefalede Kommunernes Landsforening, at kommunernes økonomi skulle have lov til at veje højere end lovgivningen på handicapområdet; altså at man skulle kunne se gennem fingre med lovbrud og manglende retssikkerhed, hvis man synes, det var for dyrt! Og mennesker med handicap italesættes samtidig alt for ofte af politikere og af medierne med ord som ’udgift’ og ’belastning’, eller de mere følelsesladede ord som ’besværlig’, ’lidelse’ og ’lænket’ (til fx kørestol eller seng).

Det er derfor desværre ikke svært at forestille sig, hvor hurtigt adgang til aktiv dødshjælp/assisteret selvmord vil kunne føre til, at mennesker med handicap, der ønsker muligheden for at leve et liv med nødvendig hjælp, i stedet vil blive præsenteret for muligheden for at dø. Og når man ikke får den hjælp og de hjælpemidler, man har behov for pga. besparelser, og man samtidig bliver italesat som besværlig og en udgift, kan det meget hurtigt blive en glidebane. 

Tror du, jeg er paranoid? Det ses desværre allerede i lande som Holland og Canada; i sidstnævnte blev en tidligere korporal i hæren og paralympisk atlet tilbudt assisteret selvmord - da hun ansøgte om en trappelift…

Så mit opråb til alle politikere og andre, der har orket at læse denne lange smøre, er: Husk nuancerne! Lyt fortsat til Etisk Råd! Og hvis vi skal have en samtale om ’den værdige død’, så skal samtalen også handle om, hvordan vi sikrer mulighederne for et værdigt liv.

Det kan godt gå hen at blive rigtig varmt i store dele af landet hen over weekenden.

DMI har nemlig varslet hedebølge over Jylland.

For mange er det en fornøjelse at komme ud og nyde solen - men når det bliver så varmt, som meteorologerne regner med, skal man passe på sig selv.

Noget af det vigtigste er at sørge for, at man ikke dehydrerer, for det er både ubehageligt og farligt.

Derfor skal man indtage rigeligt med væske i varmen - og sørge for at søge skygge, hvis heden begynder at stige én til hovedet.

Et raskt voksent menneske bør drikke mellem 1,5 og 2 liter væske om dagen. Hvis det er varmt, og man sveder, bør man drikke endnu mere.

Er man oppe i alderen, skal man ifølge Sundhedsstyrelsen være særligt opmærksom på at få væske nok i varmen. I takt med alderen mindskes kroppens mulighed for at svede - og dermed sænke kroppens temperatur.

Hvis ikke man passer på solen, sørger for at finde skygge og drikker rigeligt med væske, kan det ende galt - med solstik eller hedeslag.

Mens solstik er en mildere form for overophedning, kan hedeslag i værste tilfælde være livstruende og skal tages alvorligt.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er symptomerne på hedeslag blandt andet rød, varm og tør hud, nedsat eller kraftig puls og mørk urin, hvilket er tegn på væske- eller saltmangel.

- Personen, der er ramt, kan føle tiltagende utilpashed, mathed, hovedpine og svimmelhed, og kan f.eks. fremstå angst, forvirret og sløv. I svære tilfælde kan man blive bevidstløs og få kramper, har læge og centerchef ved Sundhedsstyrelsen, Henrik Stig Jørgensen, tidligere fortalt.

Har man mistanke om, at en person har fået hedeslag, skal der allerførst tilkaldes en ambulance. Dernæst er det vigtigt at bringe personen i skygge og kølige omgivelser. Er personen ved bevidsthed skal man sørge for, at vedkommende får noget at drikke - gerne en saltholdig væske.

Mange kan nok nikke genkendende til, at det kan være svært at falde i søvn, når sommeren er over os. Når det bliver varmt i soveværelset, kommer kroppen nemlig på overarbejde.

Det fortalte søvnvejleder Mikael Rasmussen til Ritzau sidste sommer, hvor vejret også viste sig fra sin varme side.

- I det øjeblik, du falder ned i søvnen, nedsætter du energiniveauet og dermed din kropstemperatur, muskelspændinger og stofskiftet.

- Når temperaturen kommer op over de 20 grader, kan det være svært at nå de niveauer. Så kommer dit nervesystem på overarbejde, sagde han.

Derfor kan man med fordel sørge for at mørkelægge soveværelset i løbet af dagen, ligesom det er en god idé at lufte godt ud inden sengetid.

Og selvom det lyder svært, skal man helst undgå at ligge og vende og dreje sig i frustration over, at man ikke kan falde i søvn på de svedige nætter.

Så er det bedre at rejse sig for en stund og foretage sig noget, der får én til at slappe af.

- Det er vigtigt ikke at blive for irriteret eller bekymret over, at man ikke kan sove. Bekymringer er med til at skabe den dårlige søvn, fordi det stresser dit nervesystem, lød det fra Mikael Rasmussen.