En tidligere - og populær - førstedame i USA er som en kongelig person. Omgivet af livvagter, rådgivere og pressefolk, der som en gigantisk si filtrerer det væk, som kunne blive ubehageligt eller besværligt for hovedpersonen. Man kan med andre ord ikke bare dukke op eller ringe direkte til Michelle Obama og sige:" Hej. Kan vi lige tage en snak om din nye bog."

Men royal af en slags eller ej. En tidligere førstedame er trods alt "også blot et menneske". Og selv om vi ser Michelle Obama som selvsikkerheden selv, kender hun til usikkerhed, frygt, tvivl og angst. Hun har  bakset med modløshed og som mange før hende pludselig fundet en hobby til at aflede tankerne. I hendes tilfælde blev det strikketøj, der lagde en dæmper på nervøsiteten. Hun kalder det en gave at blive opslugt af noget.

Det er på den baggrund - den personlige baggrund - at hun er aktuel med bogen "Lyset i os alle - at finde håb og styrke i svære tider".

Tvivl og frygt er to af bogens temaer. Relationer, fællesskaber og familieliv er andre. Men uanset emnet er der en "giv-aldrig-op-filosofi" i hendes amerikanske tone.

Avisen Danmark blev i efteråret som det eneste medie i Danmark inviteret til at stille den tidligere førstedame spørgsmål på baggrund af hendes bog. Først var planen, at det skulle foregå digitalt over Teams, men efter måneders venten blev resultatet, at vi kunne maile vores spørgsmål. De måtte dog ikke være politiske. Til gengæld blev vi lovet at få 750 ord retur.

Det skulle vise sig at blive til mange, mange flere.

Vi besluttede at trække på Danmarks verdensberømte filosof Søren Kierkegaard og sendte spørgsmål til fire emner. To af dem blev afvist af hendes rådgivere - det vender vi tilbage til.

I første omgang koncentrerer vi os om noget af det, hun rent faktisk svarede på. Men inden må vi hellere slå fast, at Michelle Obamas bog ikke er en decideret opskriftsbog på livet.

"Jeg tror ikke på, at der findes nemme løsninger eller enkle svar på livets store problemer. Det strider mod kompleksiteten i det at være menneske. Vores hjerter er for sammensatte, vores historier for rodede", skriver hun i sin bog.

Søren Kierkegaard: "Det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv, og det kan enhver være, hvis han vil."

Men det kan være svært at være sig selv. Ikke mindst som ung. Er det for vidtgående at konkludere, at hovedformålet med din bog er at inspirere folk til at finde deres egen stemme og bruge den. Trods modgang, usikkerhed og fordomme?

- Jeg vil ikke foregive at være så velbevandret i filosofi som Kierkegaard, men det er slet ikke langt ude. Det er bestemt et af temaerne i bogen, hvor jeg stort set fokuserede på at give folk nogle sæt af praksisser og ideer at holde sig til i usikre tider. Implicit i dét er ideen om, at hvis du virkelig vil finde din stemme, skal du også omfavne hele din historie, selv de dele af den, som du synes er rodet og uværdig. Du er nødt til at indse, at alle disse ting ikke nedværdiger dig - men kan drive dig til at være den bedste udgave af dig selv.

- Dit spørgsmål minder mig om en oplevelse, jeg havde med en ung kvinde, der arbejdede for mig i mange år - en jeg betroede at styre mit liv hver eneste dag. En dag trak hun mig til side og fortalte mig nervøst, at hendes far havde siddet i fængsel for årtier siden. Hun var bange for, at når jeg fandt ud af det, ville jeg se anderledes på hende. Måske ville jeg fyre hende. Måske ville det på en eller anden måde ændre den måde, jeg så på det fremragende arbejde, hun havde udført for mig. Det kunne bare ikke have været længere fra sandheden.

- Hun var simpelthen en utrolig kvinde. Hun gjorde et utroligt arbejde. Og at vide, at hendes far havde siddet i fængsel, ændrede intet på det. Men det fik mig til at forstå, hvordan hun så længe havde båret den frygt rundt med sig – frygten for, at jeg ville blive skuffet over hende.

- Så det, jeg vil med denne bog, er at hjælpe folk med at indse, at vi alle bærer rundt på så megen frygt og angst og usikkerhed og tvivl på os selv og vores plads i denne verden - men det betyder ikke, at vi ikke kan bidrage til den. Det betyder ikke, at vores historie er ligegyldig. Det betyder ikke, at vi ikke har en stemme.

- Og nu, da jeg fortæller den historie, kommer folk til mig og fortæller lignende oplevelser - hvordan de var nervøse for, at andre ikke ville acceptere dem, hvis de kendte deres families historie eller baggrund eller de oplevelser, de havde under opvæksten. Virkeligheden er, at alt dette ender med at blive vores styrker. Det giver os karakter og gåpåmod og beslutsomhed.

- Jeg tror virkelig på, at det er noget at fejre at overvinde svære tider. Så jeg vil sige, at et formål med denne bog er at finde måder at genoprette og tænde den stemme, du henviser til - og genfinde det lys, der kommer fra hver af os, når vi er bedst.

Man kan godt få den tanke, at det er lettere sagt og gjort, når man er en velbjerget og anerkendt amerikaner med 52 millioner følgere på Instagram. Når man er begavet, god til at tjene penge, pæn og gift med Barack. Når man har to kloge døtre, der klarer sig godt. Når man ikke er alvorligt syg.

Livet med Barack har ikke altid været så idyllisk, som det ser ud til. Da parret kæmpede med at få børn, måtte de rundt om en parterapeut. Og der har været arbejde -  byrder af arbejde til dem begge  - og modgang.

Michelle, der engang hed Robinson til efternavn, har heller ikke altid slået sine vinger ud i de højere og økonomisk lettere luftlag. Hun voksede op i et arbejderkvarter i Chicago i en om ikke fattig, så langt fra rig familie. Hendes elskede far blev tiltagende svækket af multipel sklerose, men bar sin sygdom uden selvmedlidenhed. Han var heller ikke flov over, at han skilte sig ud.

Hun har selv følt, at hun har skilt sig ud mange gange. Hun var hurtigt meget højere end de andre piger og måtte droppe en drøm om at blive god til gymnastik. Hun oplevede at blive misundelig på de piger, der kunne passe almindeligt tøj, og som drengene var hurtigere til at byde op til dans.

Da hun kom på Princeton for at studere jura og måtte tage dyre studielån, befandt hun sig som sort kvinde i en hvid, rig mands verden. Og hun var den første sorte førstedame i Det Hvide Hus.

Flere gange i sin bog advarer hun folk, der føler, at de skiller sig ud, mod at tage det ind. At hvis man gør det, opstår der en fornemmelse af at være afkoblet. At man hurtigt kan nå konklusionen: "Jeg skiller mig ud. Jeg betyder ingenting."

Hun forklarer også, at det er let at blive usikker, når først man begynder at spekulere på, hvad andre tænker om en. Det bliver en distraktion.

"Selvbevidsthedens kendetegn er, at man går fra at tænke på sig selv til at forestille sig, hvad andre tænker om én. I stedet for at fokusere på at løse matematikopgaven på tavlen, er man bekymret over, hvordan man ser ud, mens man gør det."

"Jeg er en sort person i Amerika. Jeg er en kvinde i en patriarkalsk verden. Og jeg er et offentligt menneske, hvilket har udsat mig for kritik og fordømmelse fra andre og i nogle tilfælde gjort mig til skydeskive for raseri og had. Jeg kæmper sommetider med mine nerver ...", fortæller hun åbent i bogen.

Det kræver mod at gøre sig til skydeskive. At holde taler for gigantiske forsamlinger. Altid at være i offentlighedens søgelys. Og i sin bog fortæller Michelle Obama da også, at hun aldrig har været mere bange, end da Barack for første gang fortalte hende, at han ønskede at stille op som præsident for USA.

Hun havde lyst til at sige nej, men indså, at hendes frygt skyldtes, at hun ikke ønskede at forandre familiens liv. Ikke var interesseret i ubehag, usikkerhed og kontroltab.

Men parret havde mange gange før skabt forandringer, oplevet uvished og ubehag, men klaret det og blevet mere kompetente af det. Så hun endte med at sige ja.

"Ved at forsøge at skåne sig selv for bekymringen og ubehaget ved at løbe en risiko, går man måske glip af en mulighed. Ved kun at klynge sig til det, man kender, gør man sin verden lille. Man berøver sig selv muligheden for at vokse. Jeg tror, at det altid er værd at spørge sig selv: Er jeg bange, fordi jeg rent faktisk er i fare, eller er det bare, fordi jeg står over for noget nyt?", skriver hun.

Flere gange i sin bog vender hun tilbage til tvivl og frygt. Som her: "Tvivl kommer indefra ...  Det at trodse sin frygt involverer næsten altid at trodse en del af sig selv ... Man skal øve sig i at komme forbi det, man frygter. Jo mere man øver sig, jo bedre bliver man til det. Hvert eneste spring, jeg har taget, har kun gjort det næste spring nemmere. "

Michelle Obama er fortaler for aldrig at give op og tage ansvaret på sig, så med Kierkegaards "Når man bliver ved med at gå, så går det nok" i erindring, spurgte vi hende blandt andet:

Når  jeg spekulerer på verdens udfordringer med miljøforandringer og forurening, rammes jeg af afmagt, fordi vi mennesker fortsætter vores ødelæggende kurs. For mig at se burde tidens vigtigste dagsorden være at begrænse skaderne ved klima-katastrofen. Er du enig?

Det spørgsmål blev bremset af hendes ansatte.

Vi ville også gerne have hørt om det personlige ansvar altid er større end fællesskabets. Derfor bad vi - forgæves -  om hendes holdning til den nordiske model: Velfærdsstaten. Det spørgsmål blev tilsyneladende for politisk.

Til gengæld fik vi et langt svar på følgende

Kierkegaard: "Livet kan kun forstås baglæns, men skal leves forlæns."

Når du tænker på din fremtid, hvad vil 80-årige Michelle Obama så lave? Eller sagt på en anden måde: Hvad er en meningsfuld alderdom for dig?

- Åh, det er et godt spørgsmål. Og for det meste håber jeg bare, at jeg stadig er frisk som 80-årig. Min mor er 85, og hvis jeg et par årtier fra nu kunne have hendes ånd og ynde, ville det være en stor sejr.

- Ellers som svar på dit spørgsmål ville jeg nok gerne have en behagelig lille stol og en veranda at sidde ude på sammen med Barack. Og endnu vigtigere ville jeg gerne vide, at mine piger havde det godt, at de havde succes i deres liv med deres familier og karrierer. Jeg ville gerne have en fornemmelse af, at vores opdragelse af dem var okay, selv under vores usædvanlige omstændigheder, og at de brugte deres erfaringer og deres eget held i livet til at sætte et positivt præg på denne verden.

- Mere bredt ville jeg gerne kunne se tilbage på verden og føle stolthed over, hvad den er blevet til. Jeg håber, at vores verden bliver et sted, hvor folk løfter hinanden op. Et sted, der er lidt varmere, mere barmhjertigt – et sted, hvor du føler dig endnu mere tryg ved at opfostre dine børn. Og forhåbentlig ville jeg kunne se tilbage og være stolt af det arbejde, jeg gjorde, og Barack gjorde, og så mange mennesker i Amerika og rundt om i verden gjorde for at hjælpe os med at nå så langt.

- Jeg ville også gerne kunne gense de mennesker, jeg mødte undervejs - nogle af de unge kvinder, jeg har mødt rundt om i verden gennem mit arbejde med pigers uddannelse - og de ledere i vores lokalsamfund, der hjælper folk med at se kraften i deres egne stemmer, de børn, der prøver at komme ind på college lige nu for at skabe sig en position i deres samfund.

Så det er mit ideelle scenarie: Jeg og Barack, der sidder i vores stole - og hæver et glas med håb og optimisme for fremtiden i vores hjerter.

Michelle Obamas bog handler ikke "kun" om personligt ansvar, modgang og frygt - de svære sider af livet. Der er også godbidder om glæden ved venskaber, familien, sammenhold og meget andet.

Der er naturligvis ikke plads til det hele her, men et godt råd og et trøstende citat kan der godt blive plads til.

Først det gode råd:

"Vrede kan være en beskidt forrude. Smerte er ligesom et ødelagt rat. Skuffelse kan ikke andet end at sidde på bagsædet, surmulende og unyttig. Hvis man ikke får noget konstruktivt ud af de følelser, kører man direkte i grøften".

Og så til trøsten:

"Der er ingen måde at fjerne smerten ved at være menneske på, men jeg tror på, at vi kan mindske den. Det begynder, når vi sætter os for at blive mindre bange for at dele og mere beredvillige til at lytte - når helheden i din historie bidrager til helheden af min. Jeg ser lidt af dig. Du ser lidt af mig. Vi kan ikke vide det hele, men vi har det bedre, når det føles bekendt. Hver gang vi holder i hånd med en anden sjæl og genkender et stykke af den historie, vedkommende forsøger at fortælle, anerkender og bekræfter vi to sandheder på én gang: Vi er ensomme, og dog er vi ikke alene.

Sundhed: Der findes ikke potensmidler, som for eksempel de velkendte Viagra, der kan købes uden recept i Danmark. De kræver alle et lægebesøg og et tjek, fordi pillerne kan have negative bivirkninger for brugerne. Og det er også ulovligt at købe dem fra et andet land uden recept.

Alligevel var en stor del af de 160.000 piller, som Toldstyrelsen beslaglagde i første halvdel af 2022 potensmedicin af forskellig slags, og det kræver ikke meget arbejde at finde hjemmesider, der lover hurtig levering af medikamentet, selvom man ikke har en recept. Og i lige de mængder og intensiteter, som du skulle ønske, så du kan spare dig et lægebesøg, som du måske synes er et pinligt et af slagsen.

Men de hjemmesider skal man være forsigtig med, advarer E-Mærket efter kontakt fra en borger, der har benyttet en af siderne. De er nemlig som oftest svindel, som narrer dig, så de kan tage dine penge.

- Disse sider er højst sandsynligt ude efter at tage folks penge. Og man kan tydeligt se, at de har gjort sig meget umage med forsøget. Det er nogle af de bedste sider, som jeg har set i min tid, og det er virkelig uhyggeligt, siger Sabine Aae, seniorjurist med speciale i IT-kriminalitet hos e-Mærket.

Flere af disse webshops kommer op som noget af det første, når man søger efter salg af Viagra, og mange af dem står på et temmelig formfuldendt dansk, hvor det kan være svært at spotte de små sproglige uregelmæssigheder.

Kort sagt, mange af de her svindelsider er af en ret høj kvalitet.

- Der er investeret noget tid i det, og det vidner jo også om, at det kan betale sig. Men det er snyd, og man bør aldrig forsøge at købe receptmedicin uden recept. Som oftest giver du bare dine penge, sammen med dine person- og kortoplysninger, og så kommer der ingenting retur.

Det kan være træls at miste sine penge til en svindelside, men konsekvenserne kan i nogle tilfælde række langt videre end det.

- Det kan potentielt åbne en lavine af dårligdomme at handle derfra. For nu har de dine kortoplysninger og dine personoplysninger. Det kan blive misbrugt i alle mulige sammenhænge. Og pengene ryger jo et sted hen, ofte til en kriminel underverden, hvor de i værste fald kan ende med at støtte menneskesmugling og terrorisme, lyder det fra Sabine Aae.

Samtidig er der den mulighed, at der rent faktisk bliver sendt noget, men at det bliver taget i tolden. Indkøb af potensmedicin fra udlandet er ulovligt, og du kan derfor stå til en bøde, hvis Toldstyrelsen opsnapper pakken med de blå piller.

Den sidste mulighed er, at du rent faktisk får noget, men at det ikke er det, du har bestilt. I stedet kan det være en kopivare eller noget farligere. Lægemiddelstyrelsen har tidligere tjekket beslaglagt potensmedicin og fandt ud af, at nogle produkter blandt andet indeholdt giftstoffer, rester af gipsvægge og andre skadelige kemikalier som syre.

- Det kan potentielt være farligt, hvis du bruger det. Man kan modtage noget helt tilfældigt fra den her slags svindelhjemmesider, forklarer Sabine Aae.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der ikke noget potensmedicin, som man kan få uden recept. Så sider, der påstår, at du kan købe produktet hos dem, opfordrer til at bryde loven. Men det tænker man muligvis ikke på i momentet. Helt generelt kan det også være svært at vurdere, hvorvidt sider er reelle webshops eller ej.

En tommelfingerregel er, at hvis de sælger dig noget ulovligt, så er det nok svindel. Men det kan være svært at gennemskue.

E-mærkets seniorjurist Sabine Aae har dog lavet en liste over ting, som typisk er at finde på en webshop, hvis den er god nok.

- Før man taster sine kortoplysninger ind, er det en god idé lige at standse op og spørge sig selv, om man nu også har fuld tillid til den her butik. Og hvis man ikke har, så er der nogle ting, som man kan se efter, forklarer Sabine Aae.

Juristen advarer dog også om, at svindlerne bliver smartere og smartere, og derfor er det vigtigt, at man er meget vurderende.

- Jeg så for kort tid siden en svindel-side, hvor de havde misbrugt MobilePay-logoet ved bare at bruge det som billede. Kendte betalingsløsninger er ellers typisk en stærk indikator for, at det er en legitim webshop. Men vi ser flere og flere eksempler på, at kendte brands, som danskerne forbinder med tryghed, bliver udnyttet af svindlerne. Så det bliver sværere og sværere at spotte svindlerne, og man skal altså virkelig være forsigtig, forklarer Sabine Aae.

HØRELSE: Da den nu 26-årige Rasmus Brinkmann gik i gymnasiet, gik han ofte i byen.

To – gerne tre – gange om ugen festede han igennem med vennerne i nattelivet, fortæller han. Og det kunne hans ører altså ikke holde til i længden.

- På en fredag kunne vi starte med at sidde på en bar med masser af musik og støj allerede fra middagstid, og så sad vi der ellers til langt ud på natten, hvis ikke vi gik på diskotek. Det var rigtig mange timer, jeg udsatte mig selv for larmen, siger han.

For langt de fleste kommer høreskader først til udtryk senere i livet, men Rasmus er født med dårlig hørelse. Han fik høreapparat som seks-årig og går til høreprøve én gang hvert fjerde år.

Og netop til en sådan prøve, efter de sene teenageår og tidlige tyvere med fest og fuld musik, fandt han ud af, at han havde mistet yderligere 20 decibel af sin hørelse.

- Fra jeg var seks til 18 år, ændrede min hørelse sig ikke. Men i de seks år fra 18 til 24 år gik jeg rigtig meget i byen og hørte rigtig meget musik med høretelefoner i ørerne, så det er ret tydeligt for mig, at det er dér, der er sket noget med mine ører, siger Rasmus Brinkmann.

For Rasmus, der må gå med høreapparat, er der ingen vej tilbage til den hørelse, han havde engang.

Men han er ikke den eneste, der risikerer at få en høreskade af for meget støj i ungdomsårene.

En repræsentativ rundspørge blandt 500 teenagere i alderen 13 til 19 år, som Høreforeningen har fået lavet, viser, at mere end hver fjerde ung dagligt er i situationer med kraftig lyd eller støj.

Og mere end hver tiende teenager hører en susen, brummen eller hyletone i ørerne flere gange om ugen.

I Høreforeningen mener man, at det er voldsomme og alarmerende tal.

- Unge er udsat for både kraftig lyd og støj, men de er uvidende om, hvilke konsekvenser det kan have for deres hørelse, siger Lotte Grostøl, der er sekretariatschef i Høreforeningen.

Årsagen, mener foreningen, skal primært findes i, at vi lever i en digital verden, hvor de unge forbruger lyd – særligt gennem høretelefoner – på en helt anden måde, end man gjorde for år tilbage.

Halvdelen af de adspurgte teenagere i undersøgelsen svarer, at de aldrig tænker over, at de ved at udsætte deres ører for kraftig lyd eller støj kan risikere at få en høreskade senere i livet. Derfor er der brug for at oplyse de unge om farerne ved støj og få dem til at ændre adfærd, mener Høreforeningen.

- Hvis ikke vi gør noget, viser de her tal ret tydeligt, at flere unge risikerer at få høreskader i fremtiden. Der skal mere oplysning og viden til. De unge hører meget om kost, motion, alkohol og sikker sex. De skal også have mere at vide om, hvilke konsekvenser deres adfærd kan have for deres hørelse, siger Lotte Grostøl.

Ifølge Høreforeningen er det udmattende at leve med dårlig hørelse, og behandlingen af høreskader koster samfundet.

- Hvis der bliver flere unge med høretab i fremtiden, er det klart, der er nogle direkte omkostninger for samfundet. Men det kan også påvirke ens adfærd i forhold til blandt andet tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked.

- I en tid, hvor vi snakker om arbejdsudbudsreformer og fremtidens arbejdsstyrke, er det vigtigt at sikre, at høreskader ikke får konsekvenser for de unge og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Lotte Grostøl.

At mere end hver tiende teenager hører en susen, brummen eller hyletone i ørerne flere gange om ugen kan ifølge professor ved Aalborg Universitet, Dorte Hammershøi, være tegn på høreskade.

Men der kan være flere unge med overbelastede ører, end tallene antyder, fordi der ikke nødvendigvis er advarselstegn på høreskader, understreger hun.

- Det er ikke kun de 10 procent, vi skal være bekymrede for. Hvis de unge mennesker har nogle usunde lyttevaner, så kan de sagtens have en høreskade under udvikling, uden at de får nogle tegn på det overhovedet.

Professoren definerer usunde lyttevaner som ”for højt, for længe og for hyppigt”.

- Vores hørelse kan godt tåle høje lydniveauer, hvis det er kortvarigt, og man får tid til at restituere.

- Hørelsen kan også tage skade af lave lydniveauer over for lang tid. Det ved man fra industrier, hvor der har stået maskiner, som ikke har støjet ret meget, men hvor støjen har stået på gennem hele dagen. Så man er nødt til at være opmærksom på begge faktorer.

I undersøgelsen svarer de unge også på, i hvilke situationer de oplever kraftig lyd eller støj. Flest peger på klasseværelset eller andre steder på skolen eller uddannelsesstedet. Det næsthyppigste svar er "diskotek, caféer, barer, fester og til koncerter".

Og knap halvdelen af de unge svarer, at de bruger høretelefoner hver dag. Det er primært, når de er hjemme eller kører i bus eller tog.  Mange bruger det også, når de spiller computer, Playstation eller lignende, fremgår det af undersøgelsen.

Men hvorfor er det, at lyttevanerne som ung kan medføre en høreskade på sigt?

Dorte Hammershøi forklarer, at der sidder små nerveceller i ørene, som opfanger lyden. Som ung har man rigelig af nervecellerne, så selvom man overbelaster ørerne og dermed mister en del af dem, kan man ikke nødvendigvis mærke et funktionstab i hørelsen.

Men med alderen mister man naturligt en del af nervecellerne i ørerne, og så kan overbelastningen fra ungdommen komme til udtryk i et underskud af nerveceller. Altså, at man får dårlig hørelse og måske tinnitus.

- Det, at hørelsen er overbelastet i nogle perioder af ens unge liv, kan altså lægge i kakkelovnen til større høreproblemer senere i livet. Det er derfor, man skal passe på.

Unges lyttevaner har i mange år været et samtaleemne. En artikel fra Ekstra Bladet i 2003 advarede for eksempel om unges brug af discman. Men muligheden for at få en høreskade er større i dag end tidligere, fastslår Dorte Hammershøi.

I begyndelsen af 90'erne grinte folk, når hun fortalte, at hun forskede i hovedtelefoner. Der var ingen, der gad bruge dem. Og en discman var tung at bære rundt på og løb tør for batteri efter halvanden time.

Men da Apples iPod kom, blev musikken nem at tage med på farten.

- Men den største gamechanger var, da vi begyndte at kunne høre musik på telefonen, som vi har med os til alle mulige andre formål, fortæller Dorte Hammershøi.

Også hovedtelefonerne har gennemgået en stor udvikling de seneste år.

- Vi ser jo i dag hovedtelefonteknologier med meget høj lydkvalitet og god komfort og alle mulige designmæssige variationer, aktiv støjdæmpning med mere, siger Dorte Hammershøi.

Hun mener dog ikke, at det er teknologien, der skal i fokus, men de sunde vaner.

En tommelfingerregel er, at hvis lyden i gennemsnit er under 85 decibel, så kan man lytte til det i otte timer om dagen uden at risikere skade.

Hun mener, at den bedste vej frem er, at forældre tager en samtale med barnet eller den unge om lyttevanerne. Og hun fraråder ”automatreaktionen” fra forældrene, som er bare at sige ”skru ned”. For der er forskel på, hvilke lydfrekvenser der er skadelige. Sidder den unge og spiller computer i mange timer med høretelefoner på, er det ikke nødvendigvis risikabelt for ørerne.

- Hvis man som forælder har kigget på en ung, der har siddet med høretelefoner i ørerne hel dage, så tror man måske, at de har lyttet for længe. Men reelt handler det jo om, hvad høretelefonerne har været brugt til. Hvis de bruger dem til samtaler og til alt muligt andet på sociale medier, hvor lyden ikke er høj, men hvor det bare er i samtaleniveau, så er det jo ikke værre, end når vi andre snakker sammen, siger Dorte Hammershøi.

Mens musikken spillede i Rasmus Brinkmanns gymnasietid, ringede alarmklokkerne også.

Når han skruede godt op for lyden i høretelefonerne, advarede mobiltelefonen ham om, at lyden var højere end anbefalet. Det ignorerede han, fortæller han.

- En gang, jeg havde været på festival, rungede mine ører helt vildt i dagene efter, jeg kom hjem. Der kunne jeg godt mærke, at noget ikke var helt godt. Men det gik jo væk igen, efter jeg fik ro på og sovet ud, siger Rasmus Brinkmann.

I dag prøver han at give sin erfaringer videre til skoleelever, som han møder i sin rolle som ungeguide for Høreforeningen.

- De ekstra 20 decibel, jeg har mistet, gør en stor forskel for mig. I større forsamlinger med masser af larm kunne jeg før i tiden godt følge med i samtalerne, hvis jeg anstrengte mig lidt. Det kan jeg ikke på samme måde mere, siger han.