Fodbold og politik: Turens første jubelbrøl runger i kabinen, da stewardessen giver en særlig besked i højttaleranlægget: Der er én gratis bajer til alle passagerer.

Vi er lige kommet i luften, og humøret er i samme højde som maskinen med vinger. Nogle har tyvstartet lidt med alkoholen, andre er allerede plørede.

- Halli halløj! Vi vinder i Mæxico, råber en.

Vi har kurs mod Qatar. 200 roligans med fjollede hatte, røde fodboldtrøjer og falske falsetter. På vej til det lille land, der allerede er skrevet og sagt så meget om.

Om ludfattige migrantarbejdere, der er dejset om i heden, mens de har bygget stadioner og infrastruktur. Om storpolitik og sportsvaskning. Om alkohol, homoseksualitet, regnbuefarver og alt det andet, der er haram i det muslimske land.

Jens og Johnny, mine to sidemakkere i flyveren, magter ikke at høre mere på det.

- Nu er det sådan, at det er sådan, siger Johnny, der er 66 år og kommer fra Hasle.

- Vi tager ikke derned for at støtte Qatar. Vi tager derned for at støtte vores landshold, siger Jens, 54 år og selvstændig landmand.

De to venner er begge iført et fjoget smil og et glimt i øjet. I check in-skranten bad de gnækkende om at blive sat så langt væk fra hinanden som muligt. Nu sidder de så her, Dupond & Dupont, og afslutter hinandens sætninger.

Jens tager en arm rundt om mig.

- Vi håber bare, at vi får det rart.

Jeg er selv klædt ud som roligan, uden at jeg er forklædt. Min mission er simpel: Jeg skal følge de danske fans i Doha og se, hvad de ser, høre, hvad de tænker, og skrive, hvad de oplever. På godt og på ondt.

På sin vis er jeg på vej ned i en konfliktzone. Dansk Journalistforbund har anbefalet, at min art møder VM i Qatar, som var det en krig, der skulle dækkes. Med krypteret kommunikation, omhyggelig kildebeskyttelse og en vished om, at myndighederne ikke nødvendigvis vil én det godt.

Torsdag formiddag i terminal 2 i Københavns Lufthavn - tre-fire timer før jeg sidder ved siden af “Dupond & Dupont” - er det surrealistisk at tænke over anbefalingerne. Nogle af mine medrejsende tropper op med to sæt kufferter: den på hjul med tøj og den med hank med 24 dåser blå juleøl.

Skal vi have noget champagne, spørger en kvinde, hvortil en anden svarer:

- Har paven en sjov hat på?

Her er både unge og gamle, hankøn og hunkøn, kærestepar og store grupper. Mændene er i klart overtal, og det mærkes på den brummende volume. Men præsenteret for pressen, klapper en del i:

- Jeg holder lav profil, for jeg ved godt, hvad folk tænker om os, der tager til Qatar. Du skal ikke skrive mit navn, siger en skaldet mand i en sort Lacoste-trøje, som vi for nemhedens skyld kalder Preben.

Han mener, at de korrumperede banditter, der afgjorde slutrundens beliggenhed, burde brumme i 20 år. Alle er enige om, at det er noget lort, at det foregår der, siger han.

Men han vil også gerne vente med at dømme Qatar, til han har set det med egne øjne.

- Til VM i Rusland endte vi med at holde fest på en banegård, og de lokale gav os gratis vodka. Da vi så EM i Aserbajdsjan, var sgu også en fest, og vi var alle totalt på røven over, hvordan lokalbefolkningen var.

Hans to meter høje ven supplerer ham:

- Jeg kunne faktisk godt finde på at tage på ferie i Aserbajdsjan en dag.

Grundene til, at Qatar er villig til at betale 1.500 milliarder danske kroner for at afholde VM-slutrunden, er stof for bøger og tykke afhandlinger på universitetet. Men forsimplet sagt handler det om sikkerhedspolitik. Qatar er et land på størrelse med Sjælland, som er omgivet af rivaliserende stormagter.

Deres overlevelse - økonomisk og territorialt - afhænger af deres evne til at sætte en stor, fed nål i deres lille prik på verdenskortet. VM er - ligesom alt det andet sport og kultur, som emiren køber for landets enorme gasrigdomme - olien, som Qatar smører sine internationale relationer med.

Det er i hvert fald det, de prøver på. Og i den henseende er den danske roligan ikke uvæsentlig. Som Stanis Elsborg, idrætsanalytikker ved Play the Game, sagde til mig i et interview forleden:

- For Qatars propagandamaskine er det meget mere værdifuldt at kunne vise billeder af festende danskere, end det er at vise billeder af alle mulige andre fans, fordi vi kommer fra et så kritisk land, og så kan de sige: “Se. Selv jeres egne er en del af festen.”

Mange af dem, jeg rejser med, ved godt, hvad det handler om. De er klar over, at deres kærlighed til fodbold og fædrelandet bliver brugt som en brik i et større internationalt skakspil.

Men flere af dem synes også, at kritikken er kammet over:

- Jeg giver ikke en døjt for alt det der. Vi hidser os sådan op over brudte menneskerettigheder, men hvordan behandler vi selv folk på vores plejehjem i Danmark, spørger Michael, en stor mand af både højde og drøjde, da vi går igennem duty free-shoppen på vej til gaten.

Han kommer fra Taastrup og nævner flere gange, at han er “pisseligeglad med”, hvad alle folk siger og tænker.

- Jeg tager derned for oplevelsernes skyld og for at støtte vores drenge, siger han.

Generelt er der ikke stor sympati for dem, der insisterer på, at fodboldslutrunden skal handle om alt muligt andet end fodbold.

- Den kamp burde have været kæmpet for mange år siden. Ikke nu, siger Katja, en 41-årig fra byggebranchen, der rejser sammen med en gruppe på 23 mænd.

Hun tænker ikke så meget over det politiske. Men hun tænker på sin egen sikkerhed.

- Jeg er spændt på, hvordan det skal gå som enlig kvinde. Der er heldigvis mange til at passe på mig. Men jeg har da aldrig pakket så meget tøj til 30 graders varme, siger Katja.

Andre har pakket regnbuefarvede anførerbind. Seks unge gutter med brede brystkasser og store arme er ikke bange for ballade.

- Jeg er ret sikker på, at vi kan slippe afsted med at provokere, ligeså meget vi vil dernede. Men jeg ved sgu ikke, om vi gider flage med dem, når nu ikke engang landsholdet gider.

Mathias og Mille - et smilende kærestepar fra København i start-30’erne - vil heller ikke provokere. Men det handler om respekt, siger de:

- Vi støtter ikke den måde, som Qatars love og regler er på. Men vi har også bare rejst i så mange forskellige lande, at vi efterhånden har lært, at man er nødt til at respektere forskellighed, siger Mille, mens Mathias hælder cola zero i sin whisky.

Fra Cuba til Nepal har de stødt på en hel masse ting, som de ikke kan bakke op om. Men hvis man tænker sådan, bliver verden hurtigt lille, siger Mille:

- Jeg føler lidt, at det er damer med røde strømper, som vil redde hele verden, der pisker en stemning op. Jeg forstår 100 procent godt, at folk er kede af, at homoseksualitet er forbudt i Qatar. Men sådan er det jo desværre mange steder i verden.

Udenfor har solnedgangen malet himlen i et violet skær. Pludselig er det kulsort udenfor. På sådan en rejsedag virker det for mange ligegyldigt, om klokken er 10, 14 eller 22 - poserne med Underberg klirer, til de er tomme, og det samme gør stewardessernes ølvogne.

Toiletterne er populære, og nogle står i køen og svajer lidt, mens de gipper med øjnene. De er smatstive.

- Du er nødt til at drikke noget vand og tage en halv time på øjet. Ellers lukker de dig sgu ikke ind, siger en ven til ven.

Vi nærmer os landjorden i Doha, mens deadlinen på dette dagbogsskriv tvinger mig til at afslutte. Jeg vender mig mod Jens, der har haft trukket sin bolsjefarvede bøllehat ned over øjnene de sidste par timer.

- Hvad skal være afgangsreplikken i dagens skriv, spørger jeg ham.

Johnny svarer for ham.

- Op med humøret. Nu er der fodbold.

Meld og Feld: På mange måder er retssagen om Morten Messerschmidt en reprise, men det er langt fra en total gentagelse.

For Morten Messerschmidt har nye kort i ærmet. Og det fremviste han allerede på den første dag i retten på Frederiksberg. Men også anklagerne fremviste nye dokumenter.

Det tæller blandt andet nye lydfiler, billeder, vidner og interne dokumenter. Og ifølge Morten Messerschmidts lejr giver det tro på, at det ikke bliver en gentagelse fra retten i Lyngby, hvor partiformanden blev idømt en betinget dom på seks måneder.

Samtidig er der lagt en hel ny, offensiv stil fra forsvarsadvokaterne, og det kunne man mærke i retssalen på Frederiksberg, hvor journalisterne havde plads bag skudsikre ruder.

Messerschmidt ankom, som man kender ham bedst. Velklædt i blå blazer og hvid skjorte med et hurtigt svar på tungen, da de mange journalister mødte ham i indgangen til retsbygningen. Og tonen blev fastlagt fra starten:

- Vi kommer til at køre en fuldstændig anden stil og vil fremlægge en helt masse nye ting. Lydfiler, billeder og nye vidner, sagde Morten Messerschmidt

I løbet af dagen blev der fremlagt to nye lydfiler, som retten ikke tidligere har behandlet. På den første lydfil kan man blandt andet høre Morten Messerschmidt sige:

- Og som I vil vide: I går var vi jo til EU-seminar - ligesom vi var sidste år. Organiseret af vores europæiske parti.

Lydfilen blev aldrig behandlet i retten i Lyngby, da den pressemedarbejder fra DF, som optog den, først fandt den frem i dagene efter dommen.

Den anden lydfil stammer fra en generalforsamling i MELD, der afslører, at Rikke Karlsson og Morten Messerschmidt er i en verbal infight. Her stiller Rikke Karlsson en række kritiske spørgsmål til Morten Messerschmidt, om hvad pengene i MELD er blevet brugt til.

I lydfilen gennemgår Morten Messerschmidt aktiviteterne i Meld i 2015.

- Det her er aktiviteterne, vi har i 2015. Som du ved, fordi vi diskuterede det på vores ugentlige møder, vi havde vores reklamer på internettet. Først på 'Bevar retsforbeholdet.' Den kørte i begyndelsen af året, lyder det fra Morten Messerschmidt, der også tilføjer:

- Vi havde vores sommerkonference.

Derfor er der nu to steder, hvor Messerschmidt siger, at der var EU på plakaten til sommergruppemødet. Og derfor kan det forventes, at det bliver en del af Morten Messerschmidts forsvar.

Det var dog ikke Morten Messerschmidt, der var dagens hovedperson. Det var faktisk den medarbejder, der var hans assistent i Bruxelles. Han er medtiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med kontrakten mellem Meld og Color Hotel i Skagen.

Han var første og eneste mand i vidnestolen, og her forklarede han, hvordan han hjalp DF’s administrationschef Jeanie Nørhave med at arrangere EU-konferencer og søge om penge i forbindelse med DF’s sommergruppemøder. Og anklageren gik hårdt til assistenten, hvor hukommelsen flere gange svigtede.

Undervejs i krydsforhøret af ham dukkede der pludselig en hidtil ukendt mail op, der tilsyneladende stammer fra Kristian Thulesen-Dahl. Det er i hvert fald et udprint fra hans mail.

Mailen involverer både Kristian Thulesen-Dahl, Anders Vistisen og pressechef i DF Søren Søndergaard, og den viser, at Anders Vistisen var bekymret for, at Messerschmidt havde givet falske oplysninger til DF’s advokat, Kåre Pihlmann, som har lavet et juridisk notat om DF’s ansvar i Meld-og Feld-sagen.

Ifølge Anders Vistisen har assistenten og Messerschmidt oplysninger været påvirket af ”i bedste fald efterrationalisering og i værste fald ansvarsforflygtigelse”, skriver han til pressechefen, der dengang var en del af Dansk Folkepartis øverste ledelse.

I e-mailen står der også, at assistenten skulle have forklaret til Anders Vistisen, at Morten Messerschmidt har givet medarbejderen instruks om, hvad der skulle stå i programmet for EU-seminaret, der blev sendt til Meld og EU’s revisorer. Assistenten afviser dog, at Messerschmidt skulle have givet ham instrukser, og han har aldrig set e-mailen før.

Messerschmidt nåede ikke selv i vidnestolen, men det skal han i stedet fredag. I alt er der planlagt 12 retsdage, hvor den sidste er den 21. december i år.

Sundhed: Region Syddanmark satte i august gang i en journalgennemgang af patientforløb, hvor patienter havde fået foretaget amputation af hofte, lår, knæ eller underben, men uden at være blevet tilset eller vurderet af en karkirurg inden for de seneste 12 måneder før amputationen. Undersøgelsen har set nærmere på patientjournaler fra 2019 til juni 2022.

Resultaterne ligger nu klar, og på baggrund af dem udvider Region Syddanmark undersøgelsen til at gå 10 år tilbage til 2013, så den omfatter samtlige patienter, som har fået amputeret hofte, lår, knæ eller underben på grund af dårligt kredsløb i perioden.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

I sommer lød meldingen fra Region Syddanmark ellers i første omgang, at man overhovedet ikke ville kigge nærmere på sine benamputationssager, selvom en rapport slog fast, at regionen har amputeret mere end Region Midtjylland, hvorfra hele amputationsskandalen udspringer. Kort efter lavede regionen så en kovending og besluttede alligevel at undersøge sine sager fra de seneste tre år.

Det er den undersøgelse, som nu skal udvides 10 år tilbage i tiden.

For de tre år, som regionen altså allerede har undersøgt, har man kigget på 187 patientforløb. I 21 forløb viste det sig, at patienten alligevel var blevet vurderet af en karkirurg før amputationen. Disse forløb udgik derfor af undersøgelsen. Derudover blev 52 af amputationerne sorteret fra, fordi de var uundgåelige. Det kan eksempelvis være på grund af skader efter et trafikuheld, eller at benet ikke stod til at redde på grund af kræft, fremgår det af pressemeddelelsen.

Samlet set konkluderer de karkirurgiske eksperter, der har gennemført undersøgelsen, at der af de resterende 114 patientforløb er 11 sager, hvor man ikke kan afvise, at patienterne kunne have haft gavn af at være blevet vurderet af en karkirurg.

Undersøgelsen peger på, at de 11 patienter skal have vejledning i at søge om erstatning, da eksperterne ikke kan afvise, at de måske kunne have haft gavn af at være blevet vurderet af en karkirurg. Derfor vil regionen nu sende breve ud til de berørte borgere.

Eksperterne fra undersøgelsen understreger dog, at det ikke er sikkert, at inddragelse af en karkirurg ville have forhindret amputation. Hvis de 11 patienter skulle vælge at søge om erstatning, er det derfor heller ikke sikkert, at Patienterstatningen vil nå frem til, at der skal tildeles erstatning.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger til avisen, at man nu vælger at udvide undersøgelsen, fordi der er fundet flere sager end forventet.

- Vi er overraskede over at se så stort et antal patienter, som vi har fundet i undersøgelsen. Det gør, at vi reagerer og siger, at vi er nødt til at udvide undersøgelsen og gå 10 år tilbage og tage alle patienter, der er blevet amputeret på grund af dårligt blodomløb i benene, med i en ny undersøgelse, siger han.

Region Syddanmark mener ikke, at den hidtidige undersøgelse peger på nogen entydig årsag til, at der kan være sket fejl i de 11 sager, hvor eksperterne har vurderet, at amputation muligvis kunne være undgået. Og ifølge Kurt Espersen er hovedårsagen til, at man nu vælger at udvide undersøgelsen derfor også, at de 11 sager er flere, end man havde forventet.

- Vi havde ikke forventet at finde det antal patientforløb i den her undersøgelse. Vi kan ikke sige, at der er én årsag til, at vi finder de 11 patientforløb. Så vi vil kigge lidt dybere ned og se flere journaler igennem, siger han.

Han inddeler de 11 sager i tre grupper. Gruppe 1 er patienter, som er kommet for sent ind fra almen praksis og fra kommunerne. Gruppe 2 er dem, som er kommet så akut ind, at man ikke har kunnet foretage de rigtige undersøgelser. Og den sidste gruppe består af de patienter, som har haft nogle forløb i regionens sårambulatorier, hvor man kunne have undersøgt dem mere.

Amputationsskandalen havde sin start i april, hvor en ekstern analyse viste, at skønnet 47 patienter årligt kunne have undgået at få amputeret et ben i Region Midtjylland, hvis de havde fået den rette behandling.

Onsdag blev den halvårlige såkaldte indfødsretsprøve afholdt, og de udlændinge, der ønsker at blive danske statsborgere, skal bestå denne for at kunne få dansk indfødsret.

Testen består af 45 spørgsmål, der skal besvares inden for 45 minutter. For at bestå prøven skal man kunne svare rigtigt på minimum 36 af spørgsmålene. Det har man 45 minutter til.

Kravene stopper dog ikke her. Prøven indeholder nemlig fem spørgsmål om danske værdier, og her skal man give det korrekte svar på fire af disse for at komme nærmere et rødbedefarvet pas.

God fornøjelse med testen herunder.