Kriminalitet: Den kommende tid er højsæson for indbrudstyvene, der får gode arbejdsbetingelser i mørket.

Mange danskere har de seneste år opholdt sig mere i hjemmet, været forhindret i at rejse og undgået julefrokoster og andre større sammenkomster omkring juletid på grund af coronapandemien.

Men nu er vi vendt tilbage til en mere normal hverdag, og det får Det Kriminalpræventive Råd til at advare om en kommende stigning i antallet af indbrud i forhold til de seneste par år.

- Vi ved, at når vi går ind i den mørke tid og kommer hen over jul, så er det dér, vi ser rigtig mange indbrud. Vi forventer, at hvis ikke vi gør noget, vil vi se betydeligt flere indbrud den kommende tid, end vi har været vant til de seneste par år, fortæller Jonas Mannov, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, i Radio4 Morgen.

De seneste to julehøjtider har myndighederne på det kraftigste opfordret befolkningen til at begrænse antallet af kontakter med henblik på at forhindre smitten med coronavirus.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd afspejler pandemien sig tydeligt i indbrudsstatistikkerne.

Antallet af indbrud i danske hjem tog et betydeligt dyk fra hele 7437 indbrud på landsplan i fjerde kvartal af 2019 til 4616 og 4424 indbrud i samme periode i henholdsvis 2020 og 2021.

- Nu har vi haft nogle år med coronanedlukninger, hvor folk ikke har været afsted på ferie og arbejdet meget mere hjemme. Nu er vi tilbage i en normaltilstand, og virkeligheden er, at vi nok skal indstille os på, at indbrudstyvene er tilbage og har deres normale arbejdsbetingelser, siger analytiker Jonas Mannov til Radio4.

Nordsjællands Politikreds er den kreds i landet, der oplever klart flest indbrud. Det hænger ifølge politiinspektør Svend Foldager naturligt sammen med, at der bor mange mennesker med store værdier i området.

Men det betyder ikke, at lokalpolitiet accepterer de høje indbrudstal. I år frygter politiinspektøren også en mindre stigning i antallet af indbrud, så Nordsjællands Politi sætter tidligere ind med forskellige tiltag, der skal komme tyvene til livs.

- Vi laver opsøgende arbejde hvad angår recidivister - altså dem, der bliver løsladt efter at have afsonet for indbrud - og kendte gerningsmænd, der kunne foretage indbrud, vi patruljerer yderligere og tager emnet op i lokalrådene, siger han.

Ud over gængse råd som at huske at lukke vinduer og låse dørene, inden man tager hjemmefra, opfordrer Svend Foldager til, at man som naboer hjælper hinanden med at holde øje.

-  Vi ser for eksempel af og til, at tyve stiller ting op ad døre eller andre steder, så de kan se, at der ikke er nogen hjemme i huset, hvis ikke tingene bliver fjernet. Så det er en god idé at få sine naboer til at kigge efter sit hus og hjælpe til med, at det ser foranderligt ud, siger Svend Foldager.

Forbrug: Danskernes forbrug har gang på gang overrasket økonomerne, der tirsdag måtte knibe sig selv i armene for at blive overbevist om, at de seneste kvartalstal for forbruget var virkelige og ikke bare en del af en hed økonom-drøm.

I juli, august og september accelererede danskernes forbrug, og det var især købelysten efter rejser, der trak tallene op. Lykken var dog kort. Onsdag morgen bankede virkeligheden nemlig på døren, da forbrugstallene fra oktober tikkede ind. Tallene viste tydeligt, at danskernes har trukket i håndbremsen, og de fleste af os sidder lige nu midt i den hårde opbremsning.

- Danskerne begynder at reagere på, at de ikke kan få det samme for pengene. Privatøkonomierne er pressede i den her tid, og det har fået os til at ændre markant på vores adfærd, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen er det særligt to brancher, der oplever den ændrede adfærd lige nu.

- Detailbranchen og rejsebranchen mærker det her tydeligt. Tøj, sko og møbler køber vi langt mindre af, og det kan godt give mig nogle panderynker, når jeg kigger på den del af erhvervslivet, der bliver ramt af det.

Panderynkerne deler Jens Bertelsen, der er erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

- De mindre og de selvstændige butikker ser ud til at få det svært. De er i hård konkurrence med nethandlen, og måske kæmper de stadig med deres coronalån. Så de har ikke den samme polstring, som de store koncerner Salling, Matas, Normal og Matas erhvervede sig under coronanedlukningen, siger han.

På trods af de her dystre forudsigelser for erhvervslivet, så er det på tide, at vi alle sammen stopper op og bremser vores forbrug. Det mener den verdenskendte multimilliardær Jeff Bezos, som de fleste nok kender som stifteren af verdens største digitale handelsplatform, Amazon.

I amerikanske medier tonede han i denne uge pludselig frem og opfordrede os alle sammen - private og virksomheder - til at holde igen med forbruget og skrue ned for investeringerne. Med en recession forude mener han, at det er for risikabelt.

Hos Amazon har virksomheden allerede selv taget konsekvensen af udsigten til recession. Den store onlinebutik har skåret ned, hvilket betyder, at den har ansættelsesstop og valgt enten at udskyde eller helt droppet at bygge nye lagre.

Men er det den rigtige løsning at holde igen med at svinge dankortet? Ja, for mange er det, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

- Mange danskere har ikke penge til at gøre andet. Også selvom de gerne vil støtte det lokale erhvervsliv eller ud at rejse, siger hun.

Men selv hvis du har råd til at kaste ekstra penge ind i dit forbrug, så gør du ikke dansk økonomi en tjeneste ved bare at bruge løs.

- Det, at vi har holdt stand så længe og holdt fast i et relativt højt forbrug, har holdt priserne oppe og dermed også holdt inflationen oppe, siger hun.

Louise Aggerstrøm Hansen påpeger dog, at løsningen på inflationen ikke kun skal findes hos forbrugerne. Centralbanken og den førte pengepolitik spiller også en væsentlig rolle. Alligevel er der god grund til at lytte til Jeff Bezos' råd. I hvert fald et stykke hen af vejen.

-  Det er klart, at vi er ude i en balancegang, hvor vi på den ene side skal have dæmpet forbruget, samtidigt med at vi ikke vil dæmpe det så meget, at vi skubber dele af erhvervslivet ud over kanten, så det resulterer i massefyringer.

Ifølge Jens Bertelsen, så bliver den balancegang svær at styre efter.

- Hele formålet med rentestigningerne er, at vi skal holde igen med privatforbruget og erhvervslivets investeringer. Det har vi ikke været gode til, og det kan få den konsekvens, at renten skal meget højere op, og at denne her krise bliver meget mere langstrakt, siger han.

Kigger vi nærmere på de tal, vi har til rådighed, så tyder meget på, at erhvervslivet er begyndt at drage konsekvenserne af de tordenskyer, vi kun kan se, men endnu ikke rigtige høre.

Der er nemlig allerede tegn på, at arbejdsmarkedet knirker og knager en smule. Tirsdag viste tal, at bunken af varslede fyringer nu skyder i vejret. Flere større virksomheder har også lanceret spareplaner. Tal fra Danmarks Statistik viser også, at konkurserne er ved at indfinde sig i detailbranchen.

Alt dette er helt klassisk forud for en recession. Derfor vil det heller ikke være så underligt, hvis danskerne inden længe begynder at spare op, i stedet for at forbruge løs, hvilket kun vil gøre ondt værre for virksomhederne.

Men Louise Aggerstrøm Hansen vil gerne understrege, at der altså er lidt lys, som sender små stråler af solskin igennem de få revner, der er i det mørke skydække.

- Vi er godt polstrede, og selvom vi har forbrugt en masse, så har vi gjort det for vores egne og ikke for lånte penge. Så selvom det blive en ret trist vinter, hvor vi sikker må skære ned for julegaver og andre goder, så forventer jeg at vi i slutningen af næste år ikke kommer til at bære rundt på en gæld, der vil tynge os i flere år frem.

Selv om vi stadig intet ved, om hvem der kommer til at danne regering, og hvilken politik regeringen skal føre, ved vi allerede, at Socialdemokratiet med alt overvejende sandsynlighed stadig stiller med Mette Frederiksen som statsminister.

Men hvilke ministre fra den gamle, socialdemokratiske etpartiregering har Mette Frederiksen tænkt sig at give genvalg til - og er der ministerier, som er vigtigere for Mette Frederiksen at have en partifælle i end andre, når regeringen skal til at omfatte flere partier?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her sit bud på, hvilke ministerier Mette Frederiksen vil beholde på S-hænder, og hvilke ministre der kan forvente at fortsætte på ministerholdet:

Der er ingen vej udenom, selv om meget ser forventeligt tungt i ørkensandet i Doha.

Vi skal have styr på, hvem der vinder det forbandede VM - uanset, om du sidder med ryggen til din tv-skærm fra nu af og til juleaften i protest mod uhyrlighederne i et land, der vel kan betegnes som en stinkende rig banan-republik, hvor reelt arbejde er overladt til migranter, som så også har det privilegium, at de dør af det som fluer.

På forhånd er der en håndfuld vindere. For det første vandt Qatar retten til at arrangere mesterskaberne for tolv år siden, fordi korrupte fodboldledere skubbede brune kuverter og modydelser rundt til hinanden i Fifa.

For det andet kom Vladimir Putin med i potten ved samme lejlighed og fik overdraget VM i Rusland i 2018. Det lykkedes til dels at give indtryk at, at Rusland var en fredselskende nation, men organisatorisk var det en skandale.

Sikkerheden ved de indenrigsflyvninger, der skulle til for at fragte fans rundt var lemfældig. Peruvianske fans hoppede ombord på fly, de ikke havde boardingkort til, og det danske landshold havde i hvert fald en flyvning fra basen i Anapa, som kunne være endt i ragnarok, fordi russerne havde regnet forkert med bagagen, så en mængde sportstasker skulle med ind i flyet på flere passager-rækker.

For det tredje har Qatar vundet retten til i al fremtid at invitere det og det andet landshold til forskellige turneringer på et af de otte immigrant-byggede stadions, der formentlig vil blive brugt lige så lidt efter VM som cricketbaner på månen.

Allerede for mange år siden ved OL i Berlin i 1936 kulminerede sportswashing i en sådan grad, at de nazistiske ledere forsøgte at skure selv sorte mennesker hvide, når de optrådte på de olympiske arenaer i det totalitære styre.

Selv den danske reporterlegende Gunnar "Nu" Hansen hjalp rigskansler Adolf Hitler med at få øje på dem, som regimet gerne så likvideret.

- Det er negeren i de hvide sko, kommenterede han i ugerevyen i de danske biografer for at slå endegyldigt fast, hvem USA-sprinteren Jesse Owens var på ovalen i Berlin.

Og sådan kan man blive ved at kradse i overfladen på både den ene eller anden slutrunde eller olympisk arrangør.

VM i Argentina i 1978 huskes bedst for den argentinske angriber Mario Kempes og hans flagrende hår og al det forfærdelige konfetti, der lå strøet på banerne - imens aflivede militærjuntaen deres politiske modstandere og smed dem i floden Rio Grande.

Men nu er bevidstheden om organisationen Fifa så stor, at folk i Europa vender VM og verdensfodboldforbundet ryggen. Problemet er, at asiaterne, afrikanerne og visse syd- og mellemamerikanske stater er rablende ligeglade med, hvad der foregår i Qatar.

Hvis de europæiske lande virkelig skal udrette noget, skal de melde sig samlet ud af Fifa, og så afgår ideen om et verdensmesterskab med et fingerknips.

Og så er det herfra i artiklen, at du skal sidde med ryggen til, hvis du absolut intet vil vide om, hvordan det kommer til at gå i de otte indledende grupper frem til og med finalen hos den latterlige Emir med navnet Tamim bin Hamad Al Thani.

Hvis man skærer feltet af guldkandidater ned til Argentina, Brasilien, Tyskland, England og Frankrig så vil mange spørge, hvor Danmark er henne, og hvad med Belgien, Kroatien, Spanien og Holland? For slet ikke at tale om outsidere som Portugal eller Uruguay?

Danmark vil forsøge at gå hele vejen, men toppede måske i virkeligheden ved EM i delvist egne omgivelser. Der er lidt for mange spørgsmålstegn til holdet og truppen til, at det kan blive til en VM-finale. Men det tager vi fat på i another afsnit. Man kan ikke afvise, at Danmark kan nå kvartfinalen, men så skal Hjulmands tropper nok undgå Argentina i ottendedelsfinalerne.

Det er snart Brasiliens tur til at lave noget stort, og holdet ser skræmmende ud, hvis Neymar kan spille for holdet og ikke sig selv. Det kan sagtens ende med en finale mod Tyskland, som efterhånden har fået et spilstærkt kollektiv, der kan gå hele vejen.

Tyskland bliver verdensmester.