Folketingsvalg: Sidste år hjemtog den danske regering tre mødre og 14 børn fra de syriske fangelejre, mens der fortsat er fem børn og tre mødre tilbage. Men det kræver Enhedslisten nu bliver lavet om. Alle børnene og deres mødre skal tilbage til Danmark.

- Det er klart, at vi vil udnytte den situation, som et valg er. Og hvis Mette Frederiksen gerne vil være statsminister igen på vores mandater, så skal de sidste fem børn og deres mødre hjem fra Syrien, siger Rosa Lund (EL).

Børnene blev ikke evakueret sidste år, da deres mødre har fået frataget deres danske statsborgerskab. Dermed levede de ikke op til regeringens krav om evakuering i Danmark. Men Rosa Lund vil omgående have børnene og mødrene tilbage til Danmark, da en lægerapport fra tidligere i år viste, at børnenes helbred er forværret.

Rosa Lund pointerer dog, at der ikke er tale om et ultimativt krav, da Enhedslisten ikke stiller sådanne krav. Men hun understreger, ”at hun har svært ved at se det for sig”, at Enhedslisten skulle give sig på dette punkt, hvis de til gengæld fik noget på klima- eller ligelønspolitikken.

- Det bliver mere vigtigt, for hver dag der går. Fordi børnene får det værre og værre. Min helt ærlige og oprigtige bekymring er, at et af de her børn dør, fordi de er så dårligt tilredt, siger Rosa Lund.

Når du siger, at du frygter et af børnene dør, er det så ikke nærliggende at sige til Socialdemokratiet, at det her er et ultimativt krav?

- Jamen, vi stiller ikke nogen ultimative krav. Men det er klart, at det her er vigtigt for Enhedslisten. Det er meget vigtigt for Enhedslisten. Det burde også være vigtigt for børnenes statsminister (Mette Frederiksen, red). Jeg ved ikke, hvis statsminister hun har tænkt sig at være den her gang. Men i den her valgperiode, var det meningen, at hun skulle være børnenes statsminister. Og de her fem børn er danske.

Hvis Socialdemokratiet siger, at de ikke ønsker mødrene til Danmark, vil I så vælte regeringen?

- Jeg synes, det er at foregribe tingenes gang en lille smule. Vi stiller ikke ultimative krav, men det er noget, som vi lægger på forhandlingsbordet. Hvis det ender sådan, at Mette Frederiksen er afhængig af vores mandater, så er det noget, vi kommer til at kræve af hende.

Udenrigsministeriet sendte den 4. oktober en orientering til en række udvalg i folketinget. Her fastholdt regeringen sit tilbud om, at de fem børn kan blive evakueret uden deres mødre, hvis mødrene giver deres samtykke til evakueringen. Regeringen ønsker dog fortsat ikke at hjemtage de fem børns mødre.

Socialdemokratiet ønsker ikke at rykke sig på det her punkt. Er der ikke en ret stor risiko for, at sagen ikke kommer nogen vegne, fordi I ikke siger, at det vil få politiske konsekvenser?

- Det er bare en anden situation, fordi vi risikerer, at et af de her børn dør. Og det ved Udenrigsministeriet godt. Så uanset hvem der bliver udenrigsminister efter valget, så er man nødt til at handle på det, fordi de her børn er danske.

Så du er slet ikke bekymret for, at den her sag ender i langdrag uden nogen udvikling, fordi I ikke vil love, at der kommer en politisk konsekvens?

- Jeg tror, at det vil være at foregribe tingenes gang lidt for meget. Vi bruger den her valgkamp på at blive så store som muligt, så regeringen ikke kan komme uden om os. Så det er lidt nogle hypotetiske scenarier, vi sidder og snakker ind i.

Men kan du forstå pointen, at når I ikke vil sige, at det får politiske konsekvenser, så er der en sandsynlighed for, at det kommer til at forsætte på samme måde?

- Det lykkedes at få de fjorten børn hjem efter massivt pres fra Enhedslisten. Så man kan sagtens presse en regering uden at vælte dem eller vælte ministre. Det var også os, der pressede dem til at få børn ud af Sjælsmark og tage kvoteflygtninge igen. Vi har mange eksempler på, at vi har presset dem.

For lidt over et års tid siden valgte regeringen at hjemtage en del af børnene. Fejlede I dengang, da I ikke fik alle børnene hjem?

- Desværre var der kun flertal for at tage fjorten af børnene hjem. Og lige præcis det ville Enhedslisten ikke være med til, fordi vi ville have alle børnene hjem. Så det synes jeg, du skal spørge Radikale Venstre, SF og de andre aftalepartier om. Det var dem, der smed fem børn under bussen.

Men I kunne have valgt at trække den politiske konsekvens, hvis I gerne ville have det igennem?

- Men må spørge sig selv, om børnene ville kom hjem af, at vi væltede Jeppe Kofod. Ville der ikke bare komme en anden udenrigsminister, som mente præcis det samme?

Så kunne man tage et valg på det?

- Jeg tror bare, at vi skal tænke på, at de her børn ikke har særligt lang tid. Og jeg tror, at vi står i en situation, hvor børnenes helbred er så dårligt, at vi kan risikere en af dem dør. For mig handler det om, at børnene ikke skal vokse op i en IS-lejr i Syrien, så vi overvejer hele tiden, hvad vi kan gøre for at få dem hjem.

Hvis de her børn ikke kommer hjem i den kommende valgperiode, har I så fejlet?

- Hvis de her børn ikke kommer hjem, så er det ikke os, der har fejlet, så er det udenrigsministeriet, der har fejlet.

Ifølge jer er det et presserende problem, fordi et af børnene risikerer at dø. Så er der en dato for, hvornår det her skal være sket?

- Vi håber, at mandaterne falder sådan ud, at vi skal forhandle en aftale med Socialdemokratiet, i hvert fald hvis Mette Frederiksen gerne vil være statsminister igen. Hvor lang tid de forhandlinger tager, det kan jeg ikke sige. Men hvis jeg skulle sætte en dato på, så ville jeg sige for to år siden.

Socialdemokratiet har ikke ønsket at stille op til et interview. Udlændinge- og integrationsminister Matias Tesfaye svarer dog i en mail, at Enhedslisten synspunkter er velkendte, men regeringens position er den samme som hidtil.

- Udenrigsministeren har for lang tid siden opfordret til, at børnene flyves til Danmark. Men han sagde samtidig, at mødrene uden dansk statsborgerskab ikke var velkomne, hvis de er fremmedkrigere. De har valgt at forlade Danmark for at tilslutte sig en terrororganisation med et ønske om at bekæmpe vores demokratiske værdier om frihed og lighed, dem ønsker vi ikke til Danmark, skriver Matias Tesfaye.

Kan I huske, at der engang var noget, der hed "Pape power"? Googler man det, får man Søren Pape Poulsen som tegneseriefigur, der flyver derudaf med blafrende slips og sin fremstrakte knytnæve som pejlemærke. Man får indtryk af, at han er direkte på vej mod telefonboksen for at skifte til superhelte-kostume.

Nu er den potentielle politiske superhelt i stedet spiralleret ind i noget, der virker umuligt at stoppe. En nederlagsfortælling som alle Søren Pape Poulsens gerninger bliver læst ind i. Og hvor alt omkring ham styrker nederlagsfortællingen. Også denne analyse, og det må være forfærdeligt, nedslidende og hjertebankende, når ens nedtur foregår under et spotlys, og den konstant og nidkært bliver gransket og forstørret under et mikroskop.

Det var så dejligt nemt, da det gik den anden vej, og alle i Konservative kunne spejle deres egen formåen i Pape powers succes. Hvad spejler man nu sin formåen i, når Pape aldrig nåede at skifte til superheltedragten og i stedet står afklædt inde midt i nederlagsspiralen? Hvis skyld er det?

Og hvad i alverden skal man stille op, når batterierne er blevet pillet ud af Pape power og tilsyneladende er forsvundet ned i det særlige rum mellem sofapuderne, hvorfra intet vender tilbage, før man ikke længere skal bruge det?

Skal man sende Pape fem dage til Mallorca for at få ham tanket op?

Trække ham ud af den allermest spotbelyste valgkamp og lade f.eks. Mette Abildgaard, Mai Mercado eller Rasmus Jarlov træde ind i de største debatter og dermed reducere Pape power til at trykke hænder på gader og stræder? Som man faktisk gjorde, da partiets formand i starten af nullerne hed Bendt Bendtsen, og man i Konservative havde et ret nøgternt syn på formandens evner.

Det kan man selvfølgelig ikke. Ikke med en partileder, der har sagt: Jeg vil ikke bare være statsminister - jeg vil være den bedste statsminister. Det sagde Bendt Bendtsen aldrig. Man er også ret sikker på, at han ikke engang tænkte det. 

Det vil være for tyk og tydelig en indrømmelse af, at Pape ikke har, hvad der skal til.

En indrømmelse af, at der ikke er noget power tilbage, når boligsagerne, eksmandens lemfældige forhold til sandheden, amatør- og umulius-diplomatiet under ferierejser og fornærmelserne af Grønland har raseret og plantet et stort spørgsmålstegn bag Papes statsminister-kompetencer.

Når prestigepolitikken er blevet pillet fra hinanden, så der tilbage står, at mens almindelige danskere dropper smørret på brødet og skruer ned for varmen, var Papes plan at give store skattelettelser til de rigeste. En plan som nu er blevet parkeret i visionskassen ovre i hjørnet - en kasse der i forvejen rummer en flad skat på 33 procent, en afskaffelse af selskabsskatten og en offentlig sektor, der på lang sigt skal slankes med omkring 350.000 ansatte.

Rigtigt meget af plukningen af politikken er resultat af spin fra den socialdemokratiske maskine, der per automatik går op i det ultrakyniske gear i valgkampe. Noget man i Venstre altid forbereder sig på (og frygter), men denne gang kom gearet bag på Konservative. Måske fordi S-maskinen kørte parallelt med blotlægningen af Papes personlige sager.

I Venstre står Jakob Ellemann-Jensen og ser til, mens han vokser op til igen at blive det store dyr på savannen. Ikke bare en af kandidaterne, men kandidaten (selv om Lars Løkke Rasmussen ligger og lurer i krattet). Godt forberedt på spinmaskinen og ikke mindst godt forberedt på nye dagsordener, så han kan efterlade en gispende Pape helt bagerst i flokken.

Det var f.eks. værd at bemærke, at Ellemann i kandidatdebatten søndag aften på DR lige fik skudt en huskekage afsted mod dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden", hvor Else Marie Larsen blev billedet på uværdig velfærd, når mangel på konkurrence og god ledelse efterlader borgere som ofre.

- Siden er der ikke sket noget, sagde Ellemann.

Det var ikke bare en partileder, der forsøgte at vride det sidste ud af debatten fra den sommer i 2020, men en partileder, der er i gang med at varme op til en ny omgang. Ellemann er nemlig udmærket klar over, at TV 2 på torsdag sender en ny dokumentar med titlen "Opråb fra plejehjemmet", som både han og TV 2 satser på vil blive en reel bombe i valgkampen.

"Plejehjemmene bag facaden" var fra et plejehjem i S-borgmester Jacob Bundsgaard baghave i Aarhus, og "Opråb fra plejehjemmet" er fra S-næstformand og -borgmester Marie Stærkes baghave i Køge. Den nye dokumentar kommer til at lande perfekt for Ellemann lige midt i en frihedsdagsorden - friplejehjem til alle! - som han har langt stærkere ejerskab til end Pape. Og så vil den i sin natur være hård for en siddende regering, hvor S så kan forsvare sig med, at de har lovet en ældrelov - de har bare ikke leveret.

Det ligger kort sagt en stor pulje på bordet, og Ellemann har allerede sikret sig både en plads ved bordet og de gode kort.

Kommer Pape til at tage sin del af puljen, eller må han se sin konkurrent polstre sig endnu mere, mens han selv ender i spinmaskinens billede af ham, der bare vil rundbarbere velfærden? Det er lettest at se det sidste scenarie spille sig ud.

De har snart kørt hele landet rundt. De har holdt pressemøder og mødt helt almindelige danskere på gader og stræder. Sådan er det jo i valgkampe, og vi er slet ikke færdige. For der er stadig godt to uger tilbage, før vælgerne skal sætte et kryds den 1. november.

Men hvordan er formen egentlig hos de tre statsministerkandidater - Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K)? Er de ved at løbe tør for benzin på kampagnebussen, eller er der tanket fornyet energi?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver her sin ugentlige vurdering af statsministerkandidaternes kampagne-form:

Ældrepleje: Når valgkampen er slut, er der gode udsigter til en bred aftale, der kan komme unødig bureaukrati til livs på ældreområdet. Sådan faldt ordene fra statsminister Mette Frederiksen (S) i tv-duellen mellem de tre statsministerkandidater søndag aften på DR 1.

Men i Aalborg Kommune har man allerede på eget initiativ gjort brug af den manøvre. Siden juli i år har man fjernet 122 regler og arbejdsgange på ældreområdet for at frigive mere tid til kerneopgaven  - nemlig at passe de ældre. Og lige nu undersøges det, om man kan fjerne yderligere arbejdsopgaver, når det kommer til unødvendige administrative gøremål.

Og hvordan er det så gået med øvelsen?

- Vi må erkende, at det har givet minimalt mere tid til kerneopgaven. Men det kommer ikke bag på os, for den store tidsrøver er vores store digitale registreringssystem, som vi er underlagt fra statslig side, siger løsgænger Kristoffer Hjort Storm, der er rådmand for Ældre- og Omsorg i Aalborg Kommune, til Radio4 Morgen.

Af regler, som kommunen har sparet væk, kan eksempelvis nævnes dobbeltregistrering af væskeindtag hos borgere. Mens medarbejdere heller ikke længere behøver at skrive ned, hvordan det hele er forløbet, hvis plejehjemsbeboere tager på ture uden for huset.

Alligevel har det ikke været spildt arbejde, understreger Kristoffer Hjort Storm i radioen. Han er tidligere medlem af Dansk Folkeparti.

- Det har det overhovedet ikke. Det var vigtigt, at vi fik fjernet alle de regler, der ikke gav mening, og som der var opbakning til, siger han.

Rådmanden kalder det en sund proces, der har været med til at lette en følelse af pres for kontrol af medarbejdernes arbejde på ældreområdet i kommunen.

Statsminister Mette Frederiksens løsningsforslag i bedste sendetid kom ikke ud af det blå søndag. I september fremlagde regeringen anden del af "Danmark kan mere III", hvor Socialdemokratiet vil omprioritere 2,5 milliarder kroner fra administrative medarbejdere til mere "borgernær velfærd". Samtidig skal omfanget af registreringer og dokumentation mindskes, så medarbejderne i stedet kan bruge tiden hos borgerne.

Til Avisen Danmark fortalte indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S), der præsenterede forslaget, således:

- Vi har sat gang i et omfattende arbejde, hvor kommunerne bliver sat fri på en række områder. I den økonomiske aftale med kommunerne for 2023 får alle kommuner mulighed for at blive sat fri på et stort velfærdsområde. Arbejdet og erfaringerne herfra ønsker vi at omsætte til færre registreringer og færre regler, lød det fra ministeren.

Men rådmand Kristoffer Hjort Storm har ikke meget til overs for regeringens udspil.

- Vi har hele tiden spurgt medarbejderne til råds, og her går vi faktisk selv ind og tager opgaven alvorligt, hvorimod udspillet, for mig at se, mere minder om et folkeskoleprojekt, siger han.

Og mens man venter på et forslag, der konkret kan tage hånd om den tungeste bureaukratiske opgave - statens eget registreringssystem - så ser Kristoffer Hjort Storm fortsat optimistisk på kommunens egen arbejdsgang.

- Den del vi arbejder med nu, der er jeg sikker på, at vi finder mere tid til kerneopgaven, siger han.

I Aarhus Kommune er man i øvrigt blevet inspireret af Aalborg Kommune. Her er man også gået i gang med at se på, om de kan fjerne regler på ældreområdet ved egen kraft.  Arbejdet er sat i gang og forventes færdigt ved årsskiftet.

I den forbindelse udtalte rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, venstremand Christian Budde til Århus Stiftstidende, at han heller ikke troede på regeringens forslag.

- Det er skåltaler og tom snak, der fuldstændig er blottet for handling, lød det fra Christian Budde (V).