Scandinavian Star:  Med sine ni år og otte dage, var lille Mattias godt ude over den alder, hvor børn bruger sut. Godt det samme. Ellers havde han tabt den. I stedet tabte han koncentrationen om den portion cornflakes, han var gået om bord i denne lørdag morgen i barndomshjemmet i Aarhus.

- Radioen var tændt, og så kom radioavisen med noget frygteligt noget om et skib, der brændte, husker han i dag.

Selv om han kun var ni år, kunne han høre på det hele, at det var noget meget alvorligt, noget meget skrækkeligt, der var på færde. Det gjorde indtryk.

I dag er han voksen, og det gør stadig indtryk. Hans erindring har arvet ejerskabet til en national tragedie.

- For dem, der bare er lidt yngre end mig, er det nok ren historieskrivning. Men for folk, der kan huske dengang, er  det en kæmpe, kæmpe, kæmpe stor sag. I efterkrigstiden er det en af de største tragedier i vores samfund overhovedet, og et ar på vores samfund, at vi ikke har opklaret en mordbrand af den kaliber. Det er virkelig frygteligt, siger han.

Skibet, han taler om, var norgesfærgen Scandinavian Star, som nogen satte ild til natten til 7. april 1990 på sejladsen fra Oslo til Frederikshavn, så 159 mennesker døde. Skandinaviens største massedrab i fredstid.

Mattias hedder Tesfaye til efternavn, og i dag er han landets justitsminister. Den 15. i rækken siden branden.

Som sådan har han også arvet noget andet: De forsømmelser i efterforskningen, der i dag, 32 et halvt år senere, stadig har mordbranden som uopklaret. Han har også arvet det politiske ansvar for den undersøgelsesgruppe, taskforcen, som hans forgænger som justitsminister, Nick Hækkerup, nedsatte sidste år for at få belyst de mange og stærke mistanker, der i tidens løb er rejst om, at økonomisk vinding kunne være motiv til at sætte skibet i brand.

- Jeg vil ikke pege fingre bagud og spille bagklog, men det er i hvert fald ikke for tidligt, vi fik nedsat den taskforce. Jeg synes, mange af de spørgsmål om pengesporet, der er rejst i forløbet, har været helt relevante, og jeg synes, vi som samfund tidligere burde have anstrengt os for at forsøge at svare på dem, siger Mattias Tesfaye.

Mistankerne, der udgør pengesporet, er talrige. De handler bl.a. om hvem færgens reelle ejere var, om særprægede rederikonstruktioner, om besynderlige handler af skibet med voldsomme prisstigninger inden for timer og minutter, om dertilhørende højere forsikringssummer i tiden op til branden, om en forsikring, der kun gjaldt frem til og med branddatoen, om ejerrelaterede papirer, der blev ombyttet i sø- og handelsretten i forbindelse med søforhøret, om falske eller manglende skibscertifikater, om brandslukningen, der blev saboteret. Og meget mere.

Netop fordi færgebranden står som en national tragedie af dimensioner, der sender den ind i historiebøgerne, og fordi den har sat sig i sindene og vækker følelserne hos så mange, er der al mulig grund til stadig så mange år efter at undersøge så meget, det er muligt, mener Tesfaye.

- Branden på Scandinavian Star er et sår, der ikke er helet. Det bliver det måske aldrig fuldstændigt, men det er vigtigt at få belyst og givet svar på så mange som muligt af de spørgsmål, som i tidens løb er rejst. Ud over den menneskelig tragedie, som branden var, er det også en del af dansk retshistorie, at vi står med en uopklaret massemordbrand, siger han.

- Mange af os har en fornemmelse af noget uforløst, noget ufærdigt. Det synes jeg ikke er godt. Derfor tror jeg ikke, man skal undervurdere betydningen af, at vi som samfund får skabt mest mulig klarhed over en af de største tragedier i moderne danmarkshistorie. Så langt som det nu er muligt, for jeg tror aldrig, vi kommer derhen, hvor alle vil opleve at have fået de fuldstændige svar på alle deres spørgsmål.

Mattias Tesfaye vender igen og igen tilbage til, hvordan tragedien har samfundsbetydning og er blevet del af det nationale arvegods, fordi den har lagret sig i sind og erindring hos de fleste.

- Den åbenlyse modtagergruppe for det, der måtte komme ud af taskforcens undersøgelser, er de pårørende, men formålet er bredere end som så. Når der finder en så kæmpe tragedie sted, som  Scandinavian Star mordbranden er udtryk for, er det et samfundsanliggende. Så skylder vi hinanden at bruge de ressourcer, der skal til for at få besvaret de spørgsmål, der naturlig nok er og at forfølge det pengespor, der har været en del af diskussionen lige siden branden.

- Jeg tror, det er vigtigt for samfundet, at man reflekterer over de store begivenheder, der har været. Fortrængning kan være en fin psykologisk mekanisme for enkeltpersoner, men som samfund tror jeg ikke, det er en holdbar vej frem. Da tror jeg mere, det er af værdi, at vi får redt tråde ud, som trænger til at blive redt ud. Det behøver ikke altid være noget, der afsluttes med et retsdrama, som vi ser det i amerikanske film. Nogle gange kan det også godt afsluttes med en redegørelse eller en åben og offentlig debat – eller selvfølgelig en retssag, hvis der er basis for det, siger Mattias Tesfaye.

Af den grund ser han taskforcen som en nødvendighed, for den fælles forståelse af en national tragedie, og for de enkelte, der havde eller har en personlig relation til branden. Og af den grund appellerer han til, at alle, der har det mindste at bidrage med, retter henvendelse til taskforcen.

- Jeg vil meget nødig have, at taskforcen fremlægger en redegørelse til sommer, og så pibler det frem med alverdens mennesker, der siger: hvad med det, jeg har liggende i en papkasse oppe på mit loft. Jeg håber virkelig, vi får det hele på bordet nu, siger Mattias Tesfaye.

Amputationsskandalen:  Der er brug for en særlov, så efterladte får udbetalt en fuld erstatning, hvis et familiemedlem har mistet benet i amputationsskandalen.

Sådan lød meldingen i juni i Avisen Danmark fra blandt andre Konservative og Dansk Folkeparti, da avisen kunne fortælle, hvordan det var en god forretning for regionerne, at de først sent opdagede skandalesagen, da en erstatning reduceres, når patienter er døde.

Men tre måneder senere har hverken Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen (K), eller DF's daværende sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, der nu repræsenterer Danmarksdemokraterne, gjort noget for at sikre de efterladte en fuld erstatning.

Det erkender de to politikere over for Avisen Danmark.

- Det er den sædvanlige politikersnak. De håber bare, de kan ride stormen af, og så kommer der en masse andre sager, der tager fokus i stedet. I foreningen har vi selv stillet konkrete spørgsmål til ministeren, så vi venter spændt på dem, nu hvor politikerne ikke har rykket på sagen, siger Marianne Palm, der er formand for Amputationsforeningen.

Avisen Danmark kunne mandag fortælle, at efterladte til 93 døde patienter står til at få en lavere erstatning fordi Region Midtjylland først har opdaget mulige fejlbehandlinger efter adskillige år. Det tal forventes at vokse, når Region Sjælland og Region Syddanmark også får gennemgået en lang række sager.

Selvom han havde lovet at komme de efterladte til undsætning, medgiver eks-DF’er Jens Henrik Thulesen Dahl, at han ikke har foretaget sig noget i sagen.

- Det er sket mange ting siden da, må jeg sige. Alt muligt andet.

Så du har ikke sat handling bag ordene?

- Vi fik stillet nogle spørgsmål dengang.

Gjorde I det? Fordi jeg kan se, at du har stillet ét spørgsmål til, hvordan det kunne lade sig gøre, at 90 patienter om året er blevet benamputeret, hvor det kunne være undgået. Der er intet om erstatninger eller andet?

- Det med erstatningsdelen, nej. Der tror jeg, at du har ret i, at vi ikke har nået at følge op på. Det må jeg nok bare være ærlig at sige. Det er sket meget henover sommeren.

Så der er intet sket siden da?

- Det venter stadigvæk på, at vi skal have fulgt op på det.

Jens Henrik Thulesen Dahl forklarer yderligere, at han fortsat mener, at regionerne ikke bør have et incitament til at lade sagerne gå i langdrag, fordi regionen på den måde kan slippe billigere i erstatning. Derfor forsikrer han nu om, at han vil følge op på sagen.

Er det rent ud sagt ikke for dårligt, at man har en række politikere, der går ud og kritiserer erstatningsreglerne, og I så ikke får gjort noget ved det efterfølgende?

- Helt generelt vil jeg gerne medgive, at der kan være en tilbøjelighed til, at man får sagt, at der skal gøres noget i en konkret situation, og så får man ikke gjort det.

- Selv har jeg skiftet politisk bagland, men det er ikke nogen god undskyldning, fordi selvfølgelig skal vi tage fat i det, især når vi siger, at vi gør det, siger han. Efter Avisen Danmark henvendelse, har Henrik Thulesen Dahl nu stillet tre spørgsmål til ministeren om problematikken.

Per Larsen (K) troede egentlig også, at han havde stillet sundhedsminister Magnus Heunicke (S) spørgsmål i sagen, men der fremgår ikke nogen spørgsmål fra sundhedsordføreren til sagen på Folketingets hjemmeside.

- Jeg har ikke gjort en hel masse, erkender ordføreren.

Hvorfor har du ikke gjort noget ved det endnu?

- Det korte af det lange er, at vi efterhånden har været i valgkamp i et stykke tid. Radikale kom med et ultimatum, og så har det politiske arbejde været lagt ned i forhold til nye initiativer.

Men din udmelding kom jo inden Radikale kom med valgtruslen. Der er vel ikke noget, der har forhindret dig i at gøre noget ved sagen?

- Nej, men det at lave lovtekst tager jo også noget tid. Det skal man huske på. Vi har set lovsjusk nok i denne periode, så det skal laves ordentlig.

Du lovede at gøre noget, før Radikale truede med at trække støtten til regeringen, og man kan vel stadig godt lave politik, selvom man venter på et valg?

- Der har ikke været masser af muligheder for at fremsætte lovforslag, medmindre man er regering.

Har Radikales melding forhindret dig i at tage initiativ til at gøre noget ved det her problem?

- Nej, ikke forhindret mig direkte i at gøre noget. Men vi er i et limbo, hvor der har været sommerferie, og så er der et ultimatum om udskrivelse af folketingsvalg.

Men du vil gøre noget ved det nu, selvom der snart er valgkamp?

- Ja, det vil jeg gøre. Ja, nu er der valgkamp, men så må de ting, vi sætter i gang følges op efter et valg.

Du sagde før, at det var valgkamp, der var skyld i, at du ikke havde sat noget i gang. Når du ser tilbage på det her, var det så en fejl, at du ikke satte noget i gang tidligere?

- Hvis der ikke var udsigt til folketingsvalg, så kunne man godt have ageret anderledes. Men nu er der stillet et ultimatum om, at der skal være et valg, og så går tingene lidt i stå.

Og det er ikke bare, fordi du har glemt at gøre noget ved det her?

- Nej, jeg har som sådan ikke glemt det. Vi er en lille folketingsgruppe med mange ordførerskaber. Vi har mange ting at se til. Jeg har en liste med de ting, jeg har planer om at sætte i gang, og jeg havde forestillet mig, at vi fik sendt nogle spørgsmål af sted til ministeriet, så vi vidste, hvordan de forholdt sig til det. Og jeg har også en medarbejder, der er blevet headhuntet og har forladt os. Så der kan være flere årsager til, at det ikke er sket, siger Per Larsen.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, opfordrede også i juni til en gennemgang af erstatningsreglerne. Han fortæller, at han i juni henvendte sig til Sundhedsministeriet for at få gang i sagen.

- Det er ikke usædvanligt, at der er behandlingstid, men det her er af hastende karakter. Men jeg må også indrømme, at jeg ikke har fået fulgt yderligere op på det. Det er en sag, vi nu er nødt til at få kigget på, siger Peder Hvelplund.

Hos Danske Patienter er direktør Morten Freil skuffet over, at der tilsyneladende endnu ikke er sket noget i sagen.

- Vi har en klar forventning om, at sundhedsordførerne tager fat i ministeren igen eller sørger for at få tager fat i ministeren, så der sker noget. Patienterne kan ikke være tjent med, at der ikke sker noget på grund af en valgkamp, siger han.

Avisen Danmark har forsøgt at få bekræftet Peder Hvelplunds henvendelse til ministeriet. Og avisen har spurgt ministeriet om, hvorfor der i så fald endnu ikke er sket noget i sagen. Sundhedsministeriet har dog ikke svaret på spørgsmålene og oplyser, at det ikke er muligt at få et interview med Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om sagen.

Interview: Jakob Ellemann-Jensen har valgt at række hånden ud efter statsministerposten, fordi han selv mener, at han vil være den bedste kandidat. Men et problem hjemsøger ham og har gjort det længe. Venstre-formanden bliver nemlig ofte set som, og beskyldt for at være, arrogant, fortæller han i Radio4.

Det er en beskyldning, som han godt kan se, hvor kommer fra, men som han ikke er helt enig i.

- Jeg har den her udfordring med min fremtoning, at jeg har min dybe panderynke og står som om, at jeg har fået et kosteskaft stukket op bagi. Jeg har jo også en officer-baggrund, så jeg er temmelig firkantet. Mine sko er altid rene, jeg har altid slips på i Folketingssalen, og jeg ser generelt meget mere seriøs ud end jeg er.

- Altså, det er jo noget lort. Det er jo ikke så godt. Det er enormt svært at gøre noget ved. Men, altså, jeg kan jo sætte en masse folk til at sætte mit hår anderledes eller få mig til at smile anderledes. Men det kommer jo ikke til at ske, fortæller han grinende i programmet "Det Sidste Måltid" på Radio4 over en omgang jomfruhummer og Côte de Boeuf.

I radio-programmet udforsker Ellemann sin tendens til at virke lidt stiv og arrogant, blandt andet på fjernsyn. Ifølge ham selv er der nemlig en del forskel på den levende Jakob og den Jakob, som man ser på skærmen

- Når jeg har været ude og tale direkte til folk, så kommer folk altid hen og spørger, hvorfor jeg ikke er sådan på fjernsyn. Og det er simpelthen fordi, at jeg i virkeligheden kan mærke folk, som jeg taler med. Det kan jeg slet ikke på kamera.

- Den sorte linse gør, at jeg stivner lidt. Det er jo bizart, for jeg har jo stået foran kameraer i et total af uger henover mit liv. Mine forældre gav mig gode råd til at håndtere det. Men alligevel så bliver det lidt stift.

Og det er ikke kun på kamera, at han stivner lidt, fortæller Venstre-formanden. Nerverne følger ham overalt. Så snart han skal snakke foran forsamlinger, så er de der. Det er både godt og skidt ifølge ham selv.

- Jeg har altid nerver på. Altid lidt nervøs, som en vikar i en 7. klasse. Det er uanset, om jeg snakker i folketingssalen eller står foran en masse mennesker. Jeg skal lige på plads henover de første par spørgsmål eller minutter.

Lige så meget som nerverne irriterer ham, lige så meget værdsætter han dem og ser dem som vigtige i jobbet som politiker.

- Det ville være rart ikke at have dem. Men ting, de skal jo have en nerve. Hvis nerverne går væk, så betyder det jo, at det, jeg laver, er blevet rutine. Og når det sker, så er jeg ikke sikker på, at jeg skal lave det her mere, fortæller Venstre-formanden, der altså drømmer om at blive Danmarks næste statsminister.

Så er der skruet ned for varmen til 19 grader i klasselokalerne landet over for at spare på energien. Den energi der koster alt for mange penge i øjeblikket.

Det kan lyde køligt og problematisk, men kan i sidste ende blive til en gevinst for børnene. For en gangs skyld passer det gamle ordsprog: "Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget".

Det er ikke hyggeligt at fryse. Som direktøren for Dansk Center for Undervisningsmiljø, Jannie Moon Lindskov, mandag morgen udtalte til Ritzau, så kan de elever, der påvirkes af det køligere indeklima, ovenikøbet opleve "en form for stivhed og anspændthed i kroppen, der kan gøre det lidt sværere at sidde stille og koncentrere sig, fordi kroppen bruger mere energi på at holde varmen end ellers."

Svaret må udover uldtrøjer, hjemmesko og varme drikke være mere bevægelse i undervisningen, så vi kan få gang i blodomløbet  - det har hjernen og humøret også godt af. Man bliver både varmere, sundere og gladere af at bevæge sig, og i den tilstand er det unægtelig nemmere at lære nyt.

Men ansvaret ligger ikke alene på skolen og dets lærere. I, kære forældre, kan også hjælpe børnene med at få varmen ved at "sparke" dem ud af bilerne, som nogle af jer desværre i alt for høj fart ræser jeres børn i til skole hver morgen. Lad i stedet børnene cykle. Og husk, at lidt regn skader ikke - regntøjet er opfundet.

Ifølge Vejdirektoratet cykler kun hvert femte barn af de seks til syv-årige skolebørn i skole.  Over halvdelen af børnene arriverer til skolen på bagsædet af en bil. 

Når børn bliver kørt i skole, handler det ikke kun om de voksnes og børnenes magelighed. Morgen-stress med mangel på tid og en farlig skolevej kan være gode argumenter for at vælge bilen. Men måske har man mulighed for at stå lidt tidligere op og cykle med børnene til og fra skole/fritidsordning eller bede en bedsteforælder eller anden voksen om at cykle med dem. Måske kan man være et hold af forældre, der bor forholdsvis tæt på hinanden, der skiftes til at cykle frem og tilbage med børnene.

Det er umuligt at finde gode argumenter for at sende børn alene ud på en farlig skolevej. Det turde vi heller ikke hjemme hos os. Her var vi ikke velsignet med en cykelsti, men derimod med elendige oversigtsforhold, traktoropkørte, ujævne vejkanter, i perioder tabte og smattede jordklumper på vejene og desværre også et par af de hurtigt kørende forældre med børn i bilen. Derfor blev børnene kørt eller havde en voksen med på cykelturen.

2022 er Cyklens år, og derfor har Vejdirektoratet, der hører under Transportministeriet, blandt andet iværksat kampagnen "Lad børnene cykle", der indeholder nogle råd til de voksne, så de kan skabe gode cykelvaner i familierne. Rådene går blandt andet ud på at tjekke ruten på forhånd, at planlægge cykeldage, at lave cykelaftaler med børnenes kammerater, og at gøre cykling til en hyggelig familieaktivitet. Man kan for eksempel også cykle til og fra fritidsaktiviteter.

Her er en udtalelse, der er god til at styrke motivationen. Den kommer fra professor Jens Troelsen fra  Syddansk Universitet. Han siger:

”Al forskning viser, at cykling er sundt. Det gælder både for børn og voksne. Børn, der cykler i skole, er mere parate til at lære og trives bedre socialt. Cykling har samtidig en positiv effekt på børns fysiske sundhed og deres motorik, som stadig er i udvikling i de første skoleår.”

Og så får de ovenikøbet varmen!