Politik: Under statsministerdebatten på DR 1 søndag aften kom statsminister Mette Frederiksen (S) med en påstand, der fik De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, til at ryste på hovedet og spørge:

- Hvor har du de tal fra?

Statsministeren havde lige forklaret seerne, at Pape Poulsen foreslår, at man helt fjerner topskatten og i stedet gennemfører besparelser i den offentlige sektor, der betyder, at 40.000 offentligt ansatte skal fyres.

- Cirka 40.000. Det er godt nok mange sygeplejersker og mange sosu’er, sagde Mette Frederiksen.

Den konservative leder krævede, at statsministeren dokumenterede sin påstand om, at han vil fyre 40.000 mennesker, og det mente Mette Frederiksen, at hun kunne – ”sort på hvidt”, som hun udtrykte – med beregninger fra Finansministeriet.

- Men det er jo ikke korrekt. Hvordan kan det koste 40.000 mennesker jobbet, når den offentlige sektors samlede økonomi skal stige med 0,1, spurgte Søren Pape, der efterfølgende kaldte Mette Frederiksens tal for et ”hokuspokus-regnestykke”.

Mette Frederiksens påstand om, at 40.000 skal fyres med den konservative leders politik, står altså ikke sort på hvidt nogen steder. For Finansministeriets beregninger tager ikke udgangspunkt i De Konservatives plan.

Regnestykket baserer sig derimod på et scenarie, hvor der ikke er nogen realvækst i det offentlige forbrug – altså nulvækst.

Men påstanden er alligevel ikke grebet ud af den blå luft.

Det forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er professor i økonomi på Københavns Universitet og tidligere overvismand.

- Ordet ”fyres” er nok en stramning, men beregningen er ikke helt ude i skoven. Hvis man indførte nulvækst, kunne man godt bestemme, at antallet af offentligt ansatte skal forblive det samme. Men så får du altså en forvridning af det offentlige forbrug mod mere og mere løn og mindre og mindre vareindkøb, fordi lønninger traditionelt stiger mere end priserne på varer, siger han og fortsætter:

- Derfor er det mest rimeligt, når man kigger fremad, at man regner med, at lønudgifternes andel af det offentlige forbrug – det er cirka to tredjedele – ikke ændrer sig, så man kan fastholde en balance mellem lønudgifter og vareindkøb i det offentlige. Det betyder, at der er nødt til at værre færre offentligt ansatte, hvis man indfører nulvækst eller 0,1 procent vækst i det offentlige forbrug, som De Konservative vil.

Dokumentationen for, at Det Konservative Folkeparti vil fyre 40.000 offentligt ansatte, skal tilsyneladende – hvis man følger Socialdemokratiet på Facebook, Twitter og Instagram – findes i et svar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til et spørgsmål fra Rasmus Jarlov, De Konservatives finansordfører.

Han bad i juli ministeren om at oplyse udviklingen i antallet af offentlige beskæftigelse frem mod 2030 i to scenarier:

For det første hvis man lader de offentlige udgifter stige svarende til det demografiske træk, der er et udtryk, der bruges om det pres, det vil lægge på Danmarks økonomi, når vi fremtiden bliver flere ældre og flere børn.

Og for det andet hvis man ikke lader det offentlige forbrug stige frem mod 2030 – altså nulvækst.

Allernederst i dokumentet fremgår det, at det vil føre til et fald i den offentlige beskæftigelse på 41.000 ansatte, hvis ikke der er nogen realvækst – altså nulvækst - i det offentlige forbrug. Og tilsvarende et fald på 11.000, hvis man lader det offentlige forbrug følge det demografiske træk, som både Socialdemokratiet og Venstre har lovet, man vil.

Og særligt det sidste kan man undre sig over: Hvorfor siger Finansministeriet, at det fører til færre offentligt ansatte, hvis man følger det demografiske træk og år for år poster flere og flere skattekroner i velfærdsstaten?

Her er der tale om samme mekanisme som i scenariet for nulvækst, forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, efter at have kigget på svaret fra Finansministeriet:

- Hvis man ansætter flere, og lader varekøbet stige, begge dele i takt med stigningen i det demografiske træk, vil lønkvoten – lønudgiftens andel af det offentlige forbrug - stige. Men ifølge Finansministeriet er det mest realistisk og plausibelt, at lønkvoten frem mod 2030 må være uændret.

- Derfor kan du ende i den lidt absurde situation, at der skal være 11.000 færre offentligt ansatte i 2030 i forhold til 2023, selvom du lader det offentlige forbrug vokse i takt med at, vi bliver flere ældre og børn, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Den tidligere overvismand understreger, at der ikke er nogen decideret lov, der siger, at lønkvoten skal være uændret. Lader man den stige, kan man dog ende i en situation, hvor lønningerne udgør så stor en del af det offentlige budget, at det offentlige ikke har råd til at købe varer som borde, stole, it-systemer og medicin.

- Når Finansministeriet antager, at lønandelen er nogenlunde konstant, når man ser fremad, er det, fordi det er det mest neutrale og realistiske. Ministeriets regneprincipper er jo ikke lavet, som de er, for at genere De Konservative, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

I den borgerlige tænketank Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at man skal tage Mette Frederiksens angreb på Søren Pape Poulsen med et gran salt. Han kalder det ”unødvendigt hårdt”.

- De Konservative giver økonomiske rammer, der gør, at de enkelte offentlige institutioner – hvis de ønsker det – kan have en uændret offentlig beskæftigelse. Selv med nulvækst kunne man have et uændret antal offentligt ansatte.

- Varekøbet i det offentlige har en tendens til at blive relativt billigere over tid, fordi der er betydelige produktivitetsfremskridt i industrien, der producerer medicin, hofter, senge, borde, blyanter, papir og så videre, siger han.

Derudover påpeger han, ligesom Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at der ikke nødvendigvis bliver tale om deciderede fyringer, som ellers var det ordvalg, Mette Frederiksen brugte i debatten.

- Der er en meget stor naturlig afgang fra den offentlige sektor. Folk går på pension eller skifter job, så man ville kunne håndtere en meget stor del af et eventuelt fald via naturlig afgang. Og det er jo slet ikke sikkert, at vi vil se et fald i den offentlige beskæftigelse overhovedet, siger Mads Lundby Hansen.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understreger cheføkonom Sofie Holme Andersen, at Søren Pape Poulsen i hvert fald ikke kommer til direkte at fyre folk. Det vil der være chefer længere nede i systemet, der står for.

Men hun mener alligevel, at Mette Frederiksen har fat i den lange ende.

- De Konservatives politik vil betyde langt færre offentligt ansatte. Man kan godt opnå noget af det gennem naturlig afgang. Problemet er, at der ofte vil være funktioner, man gerne vil have genbesat. Hvis man - som jeg forstår, De Konservative gerne vil – vil prøve at friholde de ældre, så vil der være specifikke områder, hvor man så skal have færre ansatte. Så er der større sandsynlighed for, at man er nødt til at fyre folk, siger hun.

Sundhed: 33-årige Louise Hansen fra Frederikssund har været diagnosticeret med sclerose, siden hun som 24-årig fik akut synsnedsættelse og blev undersøgt af en kollega på neurologisk afdeling, hvor hun selv arbejdede som sygeplejerske.

Og det har været en kamp som kronisk syg at få et arbejdsliv til at hænge sammen med rollen som ægtefælle og mor til to drenge på fire og ni år.

Men under coronapandemien kom Louise Hansen til - ligesom mange andre danskere - at arbejde en del mere hjemmefra. Det kunne lade sig gøre, fordi hun har en masse administrative opgaver i sit nuværende job som kvalitetssygeplejerske på et plejecenter.

- Det betyder, at når jeg vågner op og har en "dum dag", hvor jeg ikke kan koncentrere mig, holde mig vågen eller har ondt helt ind i knoglerne, kan jeg omlægge mine timer, så jeg sover om dagen og i stedet arbejder om aftenen. Det gør, at jeg har en helt anden arbejdsglæde, og mit sygefravær er blevet stort set nul, siger Louise Hansen.

Og hun er ikke den eneste scleroseramte, der har oplevet gavnlige effekter ved at kunne arbejde mere hjemme. Ifølge en ny rapport fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - har medarbejdere med sclerose og deres ledere positive erfaringer med hjemmearbejde under coronapandemien. Forskningen er finansieret af Scleroseforeningen.

- Vi har fundet ud af, at medarbejderne oplever at have en styrket faglighed. De oplever at lave færre fejl og at kunne levere en bedre og mere kreativ arbejdsindsats, når de kan arbejde nogle dage hjemmefra, siger Josefine Frøslev-Thomsen, der er sociolog og analytiker hos Vive.

Josefine Frøslev-Thomsen forklarer, at de positive effekter især bunder i, at medarbejderne har færre forstyrrelser derhjemme og derfor kan fokusere bedre på arbejdsopgaverne. Mens der er mere plads til at tilrettelægge små pauser i løbet af en arbejdsdag, som er vigtige for personer med sclerose.

- Medarbejdere med fysiske symptomer, som eksempelvis lammelser i ben, oplever, at de kan passe bedre på deres kroppe. De kan bedre afsætte tid til at se deres fysioterapeuter og læger i løbet af arbejdsdagen, ligesom de kan lave den fornødne træning for at holde sig sunde og raske og være de medarbejdere, de gerne vil være, siger Josefine Frøslev-Thomsen.

Louise Hansen og hendes arbejdsgiver har efter genåbningen af samfundet valgt at bevare sygeplejerskens nye arbejdsform med en mere fleksibel arbejdsdag. Hun bestrider et fleksjob, hvor hun arbejder fire timer ad gangen tre dage om ugen.

- Jeg har et mere afslappende arbejdsliv, for der er ingen tvivl om, at det trætter mig mere at skulle fysisk på arbejde. Men det er også muligheden for at rykke rundt på arbejdstimerne og ikke nødvendigvis tage fire timer i streg, der gør en stor forskel, siger hun.

Og hvis flere scleroseramte får samme muligheder, kan det ifølge Vive-forskningen give dem et længere arbejdsliv. Det samme forventes at gælde andre mennesker med fysiske og kognitive begrænsninger, som oplever lignende udfordringer med arbejdslivet.

- Vi kan ikke måle endnu, om medarbejdere med sclerose, der benytter hjemmearbejde, faktisk bliver længere på arbejdsmarkedet, men vi kan se, at alle medarbejdere og ledere i studiet forventer en længere fastholdelse på arbejdsmarkedet. De begrunder det med, at de er mere friske, kan passe bedre på dem selv og har færre sygedage, når de kan arbejde hjemme, siger Josefine Frøslev-Thomsen.

Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, mener, at erfaringerne med hjemmearbejde og sclerosepatienter cementerer vigtigheden af, hvad et mere fleksibelt arbejdsmarked kan betyde for udbuddet af hænder.

- Studiet bekræfter det billede, som vi har af, at hjemmearbejde kan give nogle en mulighed for at være mere effektive og formentlig arbejde mere og samtidig dermed også bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

-  Det betyder, at vi kan få et større arbejdsudbud, og at den gruppe, som konstant er i større risiko for at miste sin tilknytning til arbejdsmarkedet, kan blive længere, fordi de både har lyst og samtidig bliver i stand til at passe et arbejde i længere tid, siger professoren.

Forskningscentret Vive håber, at den nye rapport kan kaste lys over, om vores arbejdsmarked i dag er for alle, eller om det skal være mere inkluderende og fleksibelt, som hjemmearbejde giver mulighed for.

- De unge med sclerose håber, at der kommer en ændring i vores måde at forstå dét at gå på arbejde på, for hvis vi allerede nu implementerer mere fleksibilitet, tror de på et længere arbejdsliv, mens de ældre medarbejdere i vores undersøgelse mere siger, at de havde ønsket, at den viden og accept omkring hjemmearbejde var kommet før, siger Josefine Frøslev-Thomsen fra Vive.

Bent Greve fra Roskilde Universitet mener, at rapportens erfaringer "er en påmindelse til arbejdsgivere for alle udsatte grupper på arbejdsmarkedet". Men træerne vokser ikke ind i himlen.

- Det forudsætter stillinger, hvor der ikke er brug for fysisk og personlig kontakt. Det er ikke noget, man kan forestille sig,  der hjælper på manglen på pædagoger i daginstitutioner eller sygeplejersker på hospitalerne, fordi de opgaver kræver en anden nødvendig fysisk kontakt, siger han.

Ifølge Josefine Frøslev-Thomsen kræver vejen til et bedre arbejdsmarked for kronikere også mere, end at opgaverne kan løses fra hjemmet.

- Det er vigtigt at sige, at det ikke er en "one-fit-all-løsning", det skal stadig være et skræddersyet tilbud, som leder og medarbejder indgår og forventningsafstemmer løbende på, fordi sygdommen også udvikler sig løbende. Det kræver en opmærksomhed fra begge parter, og det er vigtigt, at medarbejdere ikke bare sættes ud på et sidespor bag computeren derhjemme, siger hun.

I Frederikssund er Louise Hansen sikker på, hun har fundet den rette løsning for netop sit arbejdsliv. Nu føler hun ikke længere, at hun svigter nogen, når hun har sine "dumme dage" med symptomer.

- Jeg ved godt, at mange vil sige; "når du er syg, så er du syg", men for mig betyder det faktisk alt for min selvforståelse og arbejdsglæde, at jeg ikke længere behøver at melde mig syg. Nu kan jeg i stedet lytte til mine behov og tilrettelægge min arbejdsdag efter det, så jeg stadig bidrager og løser mine opgaver, siger hun.

Og den fornyede glæde smitter tilmed af på familielivet.

- Sclerose er en ond sygdom, og det er ikke mit arbejde, der har gjort mig syg, men mit familieliv led under mit arbejde før, jeg fik et fleksjob. Jeg var drænet, råbte ad mine børn, og både mine forældre og min mand trak læsset på hjemmefronten. Nu har vi fået vores familieliv igen, og mine børn har fået deres mor igen, siger hun.

I dag kan hun hjælpe gemalen Lasse med huslige pligter samt hente og bringe børn. I weekenden kan de endda lave ting sammen som familie, og alt overskuddet har betydet, at Lasse har fået tid til at være fodboldtræner for den ældste søns fodboldhold, ligesom han selv er begyndt at spille fodbold igen.

-  Jeg har et håb om, at jeg kan gå op i tid, når mine børn er ældre, men så længe jeg kan holde til at arbejde 12 timer om ugen og ikke går ned i tid, er det en succes for mig, siger hun.

Sygdom: 37-årige Charlotte Greve Knudsen fik meget lange og smertefulde menstruationer allerede som 11-årig. To år senere var hun overbevidst om, at hun havde underlivssygdommen endometriose. Alligevel tog det 11 år, før en læge skrev det i hendes sygejournal. 11 år, hvor hun følte, at hun skulle kæmpe og blive tilsidesat af læger. Hun følte ikke, at de hørte efter, når hun fortalte dem, at hun skulle have den sygdom, som senere skulle ende med at ændre hendes vej gennem livet markant.

- Jeg gik til lægen flere gange og fortalte om store smerter og indvirken på min dagligdag. Jeg fik at vide, at jeg kunne tage to panodiler, fortæller hun.

Charlotte Knudsen skiftede henover årene læger flere gange. Her følte hun, at hun skulle igennem de samme forløb, de samme afvisninger, de samme tabte konfrontationer. Til sidst satte det sig i hende, fortæller hun.

- Jeg havde virkelig svært ved at blive taget seriøst. Jeg begyndte at kæmpe mig igennem dagene. Jeg kom helt i tvivl, om jeg overhovedet havde ret. Om jeg havde sygdommen. Man skal jo tro på, hvad lægerne siger.

Men i 2008 fik Charlotte Knudsen ret.

"Charlotte Hansen (fødenavn, red.) lider af chokoladecyster i underlivet, endometriosis med smerter og umådelig træthed", står der skrevet i hendes papirer, som avisen har fået udleveret.

Sygdommen blev opdaget, skrevet ind i hendes sygejournal, og nu skulle hun leve med den og dens konsekvenser gennem resten af livet.

Endometriose er en kronisk sygdom, som omkring 10 procent af kvinder skønnes at gå rundt med. Sygdommen kendetegnes ved, at et livmoder-agtigt væv gror uden for livmoderen. Typisk gror det tæt på livmoder og tarm, men det kan gro andre steder.

40 procent af kvinder med endometriose vil opleve symptomer som menstruationssmerter, der kan udvikle sig til kroniske smerter, træthed samt et væld af andre symptomer.

- Jeg var tilknyttet Skejby Sygehus. De prøvede at hjælpe flere gange. Jeg blev pumpet fuld af hormoner. Men det var ikke en rigtig god løsning. Jeg mistede mig selv. Jeg blev en dæmon. Fuldstændig bragt ud af balance.

Endometriose har forholdsvist begrænsede behandlingsmetoder. De mest normale er hormonændrende medicin, såsom p-piller og hormonspiraler, der kan hæmme sygdommens vækst. Sjældnere tilfælde kan kræve en operation eller kunstig overgangsalder.

Charlotte Knudsen startede med de hormonændrende medikamenter, men med tiden blev alle fire metoder taget i brug.

- Jeg er en af dem, som havde rigtig meget væv og var meget genereret af det. De satte mig i kunstig overgangsalder to gange, da jeg var i tyverne. Jeg blev også opereret tilbage i 2008, kort tid efter at jeg havde fået diagnosen og mødt min nuværende mand. Operationen var vild. Det tog meget lang tid at komme ovenpå igen.

Sygdommen kom til at have en stor effekt på Charlotte Knudsens liv. Også når det kom til hendes arbejde.

- I 2007 startede jeg på studiet til finansøkonom. Mit drømmestudie. Jeg fik sværere og sværere ved at komme igennem det. Lige pludselig stod jeg med virkelig dårlige karakterer. Men jeg kom igennem, og jeg fik en stor praktikplads som revisor-trainee, fortæller hun.

Men pladsen forsvandt hurtigt. Det samme gjorde det arbejdsliv, som hun havde forestillet sig som ung.

- Jeg får simpelthen så mange sygedage. Jeg har det så dårligt, og det ender med, at jeg bliver fyret. Jeg kunne simpelthen ikke holde til en 37-timers stilling. Det fik mig til at spørge mig selv, hvis jeg ikke kan det her, hvem er jeg så?

I 2013 fik Charlotte Knudsen endnu en operation, fordi hun gerne ville være gravid med sin mand.

- Det var en langt større omgang. Men vi ville have børn på det tidspunkt, så de ville "rydde op i mig".

Og her oplevede Charlotte Knudsen endnu et af endometriosens potentielle symptomer; graviditetsbesvær.

- Vi skulle have hjælp. Vi gik i fertilitetsbehandling, og jeg blev syg, som jeg aldrig har været før, for der får man også en masse hormoner, som går ind og modarbejder endometriosen. Det er man nødt til.

- Jeg endte med næsten at give op og begyndte at genoverveje, hvorvidt vi skulle have børn. Jeg måtte erkende, at det ville have store konsekvenser for mig. Men vi gav det et enkelt skud mere.

Det sidste skud ramte plet, og i 2016 fødte hun tvillingepiger, hvilket blot affødte en ny frygt i hende.

- Nu er jeg meget bange for, at de også får endometriose. At de skal igennem det samme som mig. Jeg har tænkt en del, og jeg er helt sikker på, at min mor også har det. Men jeg passer rigtig meget på dem. Jeg er der til at genkende det, hvis de skulle have det, jeg er der for at beskytte dem.

Efter fødslen går der et stykke tid, hvor Charlotte Knudsen ikke er under behandling. Det får vævet til at gro og ødelægge. Hun ender på operationsbordet igen i 2019 til sin, indtil videre, største og sidste operation.

- Jeg får fjernet en stor del af min tarm. Endometriose-vævet var simpelthen groet igennem igen. Det var en kæmpe operation.

Dagen i dag, tre år efter det store tarm-indgreb, føler den 37-årige Charlotte Knudsen stadig efterveerne af et kort livs lang sygdom.

- Min krop er simpelthen ødelagt af rejsen. Jeg har gået fra 1995 til 2019 med smerter. Sygdommen udviklede sig så ekstremt. Jeg har virkelig taget skade. Jeg går til genoptræning, hvilket jeg nok skal resten af livet. Jeg går til osteopat, for der skal intet til at rykke den balance, som jeg er i lige nu. Bliver min krop stresset, så får den et nedbrud, og det kan tage måneder at komme op igen.

Alligevel mener hun, at hun er kommet ud på den anden side. Hun fik tildelt flextid i et job, som hun elsker, endte med to børn og en mand, og har parkeret den magtesløshed og det had, som hun længe følte over sygdommen til trods for, at den stadig kryber rundt i kroppen.

- Jeg er landet med det i dag. Det har fyldt meget i mange år, men jeg har været nødt til at parkere det. Det hjælper ikke at bære nag. Men havde jeg ikke været så mentalt stærk, som jeg synes, at jeg er, så var jeg aldrig kommet ud på den anden side, hvor jeg er i dag.

- Jeg er egentlig et godt sted vil jeg mene. Jeg har mine unger. Jeg arbejder på en efterskole, som har stor forståelse for mig, og jeg er blevet rigtig god, til at bruge den begrænsede mængde energi, som jeg har.

Hun har dog stadig en enkelt ting, som hun gerne vil i forhold til sygdommen. Nemlig hjælpe andre til ikke at havde det lige så skidt, som hun har haft det.

- Nu håber jeg bare, at jeg kan hjælpe en enkelt læge, som så kan få øjnene op om sygdommen, og hjælpe bare en enkelt kvinde, så hun ikke skal udsættes for de ting, som er sket med mig, siger hun.

Undervisning: Der skal fart på forslaget om obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen i landets folkeskoler.

Til Radio4 fortæller undervisningsordfører Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti (SF), at de igen bakker op om blå bloks forslag om obligatorisk undervisning i den største udenrigspolitiske krise, vi har haft herhjemme siden anden verdenskrig.

Samtidig vil partierne have opdateret skolernes sikkerhedsplaner.

- For SF har det været afgørende at passe på de lærere, som lige nu føler sig enormt utrygge, oplever trusler og oplever, at de ikke kan undervise i dét, de vil, når der er tale om bestemte emner. Her ved vi, at Muhammedkrisen vækker mange følelser lokalt, og mange lærere føler sig så truede, at de ikke tør undervise eller fortælle om det, siger Jacob Mark til Radio4 Morgen.

I december sidste år trak SF ellers sin støtte fra blå bloks forslag. Daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) lovede nemlig at invitere til brede forhandlinger om selvcensur og ytringsfrihed i folkeskolen efter nytåret, men siden et enkelt møde i februar har forhandlingerne ligget i dvale.

Og nu hiver SF altså støtten til de blå partier frem fra gemmerne igen.

Bliver forslaget stemt igennem, skal undervisningsmaterialet udarbejdes af Folketinget. På nuværende tidspunkt er der ikke lagt op til, at lærerne også er forpligtede til at vise tegningerne, der blev udgivet første gang i Jyllands-Posten i 2005.

Nuværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) indkaldte for to uger siden til nye forhandlinger på området. Mødet foregår i midten af september.

- Alle lærere skal føle sig frie og trygge i deres undervisning. Samtidig er der tale om et emne, som rejser en lang række spørgsmål herunder af udenrigspolitisk og sikkerhedsmæssig karakter, udtaler Mattias Tesfaye i et skriftligt svar til Radio4 og tilføjer:

- Emnet fortjent derfor også en grundig behandling, hvor alle relevante perspektiver bør inddrages. Vi drøftede på det indledende møde de udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, på det næste inddrager vi skoleledernes og lærernes perspektiver.

Både blå blok og SF er dog trætte af dét, de beskriver som "nøl" fra regeringens side.

- Vi troede i SF, at det var alle partier, der hurtigst kunne finde hurtige løsninger, der kan bakke op om lærerne. Regeringen har været lidt langsomme, derfor er vi indstillede på at gå sammen med de blå partier for at sørge for, at der sker noget, der kan passe bedre på lærerne, uddyber Jacob Mark til Radio4 og tilføjer:

- Men at stemme for ændrer ikke noget. Det er stadig regeringen, der skal gøre noget.

Undervisningsordfører for Nye Borgerlige, Mette Thiesen oplyser, at de vil bringe regeringen i mindretal, hvis ikke Mattias Tesfayes forslag matcher de blå ønsker til undervisningen. I Nye Borgerlige ser man gerne, at den involverer Muhammedtegningerne. Mette Thiesen mener, at der er sket for lidt på området, siden forslaget blev stillet første gang.

- Det har været under al kritik. Man har indkaldt til møder, som er blevet aflyst, og man har simpelthen ikke håndteret det her. Nu skal der ske noget, siger hun.

Ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall er regeringen tidligere blevet beskyldt for at trække tiden - og nu virker det til, at Mattias Tesfaye igen forsøger at vinde mere tid ved at inddrage skoleledere og lærere.

- Muhammedtegningerne er et meget følsomt emne for regeringen, fordi regeringen meget nødig vil have, at den gamle krise skal blusse op igen, siger han.

Casper Dall forklarer, at regeringen skal balancere dels det sikkerhedsmæssige, hvor et yderligere fokus på Muhammedtegningerne kan føre til et øget trusselsniveau mod Danmark. Og dels de økonomiske aspekter, hvor et øget fokus på Muhammedtegningerne kan få indflydelse på danske virksomheders mulighed for at eksportere deres varer.

- Derfor ønsker regeringen på nuværende tidspunkt så lidt larm omkring Muhammedtegningerne som overhovedet muligt, siger han.