Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I dag ventes Jakob Ellemann-Jensen og Venstre at fremlægge et nyt boligudspil. Det siger formanden i dagens Berlingske. Arkivfoto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Venstre klar med boligudspil: Vil give førstegangskøbere skattegevinst

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I dag vil Venstre præsentere et nyt boligudspil, der skal give flere danskere mulighed for at skaffe sig en ejerbolig. Det fremgår af et interview med partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, i Berlingske.

I udspillet skal førstegangskøbere kunne få et øremærket skattefradrag på op til 20 procent, og alle skal kunne indbetale 50.000 kroner om året i fem år. Det skal ifølge forslaget danne rammen for en opsparing, der over fem år kan sikre et par 500.000 kroner og en skattegevinst på 100.000 kroner.

Venstre ønsker også at bruge 100 millioner om året til at øge mængden af ejerboliger med 122.000 over de næste ti år. Det større udbud skal blandt andet ske ved at belønne kommuner, som bygger flest nye ejerboliger og som har den korteste sagsbehandlingstid, lyder det.

Ellemann-Jensen påpeger i avisen, at det fortsat er vigtigt, at man politisk sørger for lejeboliger til de borgere, som ikke har mulighed for at købe en ejerbolig.

Opsparingen via det foreslåede fradrag vil ifølge Venstre blive udnyttet af godt 50.000 borgere om året og dermed koste cirka en milliard kroner årligt. Kommunernes belønning løber op i 100 millioner, og udspillet får således en samlet pris på 1,1 milliarder kroner om året. 

Partiet melder intet om, hvor pengene konkret skal komme fra, men i avisen lyder det, at Venstre vil fremlægge en samlet 2030-plan for dansk økonomi i løbet af efteråret.

De nye takter møder opbakning hos både De Konservative og Dansk Folkeparti. Mens regeringens indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) mener, at Venstre fejler "fundamentalt" i forhold til at løse boligproblemerne i de største byer.

- Når Ellemann kommer med det her udspil kombineret med, at han har rost Margaret Thatchers boligpolitik, begynder alle mine alarmklokker at bimle og bamle, lyder det blandt andet fra Christian Rabjerg Madsen i Berlingske. 

Gymnasier: Muligt alkoholforbud kommer for sent

I starten af august sendte Sundhedsstyrelsen et brev til landets ungdomsuddannelser. Budskabet var et forslag om et forbud mod alkohol til fester fra skolestart til efterårsferien. Og det er umiddelbart en idé, som både gymnasierne, erhvervsskolerne og erhvervsgymnasier er åbne over for. Det skriver Ritzau.

Men ifølge formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nevers, kommer brevet for sent.

- Forslaget er jo kommet i den her uge på et tidspunkt, hvor skolerne jo har planlagt de første par måneder. Så derfor tror jeg ikke, at der er så mange, der når det nu, men skolerne vil tage det med i deres planlægning til næste år, siger han.

Ungdomsuddannelserne har selv i længere tid haft fokus på alkoholpolitik, og derfor er Danske Gymnasier også medunderskriver på resten af brevet. Det drejer sig blandt om, at der ikke skal udskænkes drikkevarer med en alkoholprocent, der er højere end fem.

Også Ole Heinager, som er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, mener, at forslaget kommer for sent til at blive indført bredt i år.

- Personligt synes jeg, det er et rigtigt spændende forslag. Men det er ikke noget, vi kan gå ud som forening med en fælles melding om, før vi har diskuteret det i baglandet. Og der er vi simpelthen for sent i gang, siger Ole Heinager.

Ritzau har uden held forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Forsvarsministre skal drøfte russiske krænkelser

I dag skal forsvarsminister Morten Bødskov (S) mødes med sine kolleger fra Sverige og Norge til en snak om Rusland. I lyset af en mere aggressiv militær fremfærd fra Rusland, er samarbejdet med vores naboer nemlig vigtigere end nogensinde. Sådan lyder det ifølge Ritzau fra Morten Bødskov i en pressemeddelelse.

I meddelelsen peger Forsvarsministeriet på, at Danmark har et særligt sikkerhedsansvar, når Rusland især de seneste fem år har oprustet markant i området ved Østersøen.

- Det ansvar skal vi løfte sammen med vores samarbejdspartnere, for det forhøjede spændingsniveau i regionen vil også påvirke de nordiske lande, skriver ministeriet.

Så sent som i april i år blev den russiske ambassadør i Danmark kaldt til møde i Udenrigsministeriet, efter at russiske kampfly havde krænket dansk luftrum omkring Bornholm. Det samme skete i juni sidste år.

I april i år krænkede russiske fly også svensk luftrum kortvarigt.

Mødet med forsvarsministrene fra Norge og Sverige, Bjørn Arild Gram fra det norske Senterparti og Peter Hultqvist fra de svenske socialdemokrater, foregår i Malmø.

Bidens klima- og sundhedsplan får et ja

Vi slutter dagens nyheder i USA, hvor præsidenten, Joe Biden, har sikret sig en stor politisk sejr. Søndag aften dansk tid fik han nemlig efter langstrakte og hårde forhandlinger stemt en omfattende økonomisk plan igennem i Senatet - det ene af Kongressens to kamre. Det skriver Ritzau.

Lovforslaget menes at have en værdi af cirka 430 milliarder dollar, der svarer til over 3100 milliarder kroner. Den økonomiske plan har blandt andet til formål at tage kampen op mod klimaforandringer og høje medicinpriser.

Det var dog en smal sejr for Biden, da 50 af Senatets 100 senatorer stemte for, mens de andre 50 stemte imod. Således lå den afgørende stemme hos Bidens demokratiske vicepræsident, Kamala Harris, der som ventet stemte for.

Nu venter en afstemning om den økonomiske pakke i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus. Her har Demokraterne størstedelen af de 435 pladser, og dermed ventes lovforslaget også her at blive stemt igennem.

Afstemningen finder angiveligt sted fredag, skriver Ritzau.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

2257 børn får i år hjælp til indkøb af skolematerialer, så de ikke behøver at starte med dårligere kår end de andre nye folkeskoleelever. Arkivfoto: Preben Madsen/Ritzau Scanpix

Antallet af ansøgere er eksploderet: I år modtager 2257 familier særlig hjælp til børnenes skolestart

Flere må søge om hjælp op til børnenes skolestart. Det viser nye tal fra velgørenhedsorganisationen Dansk Folkehjælp. Økonomien er blevet strammere for mange børnefamilier.

Skolestarthjælpepakken er blevet uddelt til trængende familier siden 2020, og den har stor betydning for de ansøgende. Den sørger nemlig for, at børn af økonomiske trængende kan starte i skole på lige fod med alle andre elever. I år har flere end nogensinde før modtaget pakken.

I år har velgørenhedsorganisationen Dansk Folkehjælp for tredje gang i træk uddelt ydelser til dem, hvis børn i løbet af de næste par dage skal starte i skole, og hvor økonomien er knap.

Ydelsen er kaldet "skolestarthjælp", og pengene er øremærket, som man måske kan gætte sig til på navnet, til indkøb af alle de ting, som er nødvendige for, at et barn kan få en ordentlig skolestart, såsom skoletasker, penalhuse, blyanter, etc.

Det var meget vigtigt for mig, at min søn kunne have de samme vilkår til opstart, som de andre børn. Det ønskede jeg rigtig meget for ham.

Sandra Sørensen, modtager af Skolestarthjælpen

År for år er antallet af ansøgere steget. I 2020 ved programmets start var der 1275 ansøgerfamilier og her i 2022-runden var det tal steget til 2257.

- En stram økonomi bør ikke stå i vejen for børns glæde ved at gå i skole, deres mulighed for at etablere venskaber og senere hen for at kunne etablere de bedste vilkår til dem selv, fortæller organisationens generalsekretær, Klaus Nørlem, om motivationen bag hjælpepakken.

En stram økonomi bør ikke stå i vejen for børns glæde ved at gå i skole.

Klaus Nørlem, generalsekretær for Dansk Folkehjælp

Programmet har vist sig at være så populær, at det har tiltrukket en stor mængde sponsorer i form af fonde og samarbejdspartnere, og det har derfor i år kunnet melde ud, at hver eneste familie, som har ansøgt, har fået godkendt hjælpepakken til trods for det højeste antal ansøgerfamilier indtil videre.

Den store interesse fra sponsorer betyder, at Dansk Folkehjælp i år kan hjælpe alle 2257 familier, hvor det i 2020 kun var muligt at hjælpe 500 af de over tusinde ansøgende.

- Interessen for skolestarthjælp viser, at uddannelse og skolegang er et område, som vi fra alle sider af samfundet er nødt til at prioritere højt, og vi glæder os over muligheden for at kunne hjælpe alle ansøgere med den hjælp, de har bedt om, siger organisationens generalsekretær.

De samme vilkår

En af dem, som i år har modtaget organisationens hjælp, er silkeborgenseren Sandra Sørensen, hvis søn Valdemar for første gang bliver kaldt ind i klasseværelset mandag 8. august.

Hun står med nogle omstændigheder, som betød, at økonomisk hjælp var en nødvendighed, for at Valdemar kunne iføre sig helt nye ting til skolestarten.

- Jeg er under uddannelse og på revurdering. Det betyder, at jeg får færre penge end dem, som er på SU. Der kommer mindre boligstøtte. Så jeg har simpelthen ikke haft pengene til at komme ud og købe alle de nye ting, som en skolestart kræver.

Om hjælpen

For tredje år i træk tilbyder Dansk Folkehjælp skolestarthjælp.

I 2020 modtog 500 ud af 1.275 familier skolestarthjælp.

I 2021 modtog 1.571 familier skolestarthjælp, hvilket udgjorde alle ansøgerne.

I år modtager 2.257 familier skolestarthjælp, hvilket udgør alle ansøgerne.

Familierne modtager digitalt gavekort til en værdi af 3.000 kr.

Programmet er iværksat med støtte fra blandt andet Egmont Fonden, Ole Kirks Fond og Poul Erik Bech Fonden.

Kilde: Dansk Folkehjælp

Hendes højeste prioritet var nemlig, at sønnen kan møde ind i skole mandag på lige fod med alle de andre nystartende purke.

- Det var meget vigtigt for mig, at min søn kunne have de samme vilkår til opstart som de andre børn. Det ønskede jeg rigtig meget for ham. Derfor er jeg bare så glad for den her hjælp. Da vi ansøgte, vidste vi jo ikke, om vi ville få den. Så vi blev meget taknemmelige, da vi blev godkendt, siger Sandra Sørensen.

I år bliver ydelsen som noget nyt leveret til familierne i form af elektroniske gavekort, så ydelsens modtagere har mere kontrol over og selv kan sørge for, at de nødvendige ting, til en god skolestart for ungerne, bliver indkøbt.

Flere og flere danskere får i denne tid øjnene op for, at både drinks, vin og øl fri for alkohol sagtens kan nydes i sociale sammenhænge. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Paradigmeskift i drukkulturen: Hvad der skete med kødet, sker nu med sprutten

Den danske drukkultur er langsomt i gang med et paradigmeskift. Hvor alkoholfrie alternativer for blot ti år siden var besværlige - og for nogen også pinlige - at få fat i, er de nu blevet langt mere socialt acceptable.
Folk tænker langt mere over forbruget, lyder det fra en ekspert i markedsføring.

Henover de seneste år er danskerne blevet langt mere bevidste om eget forbrug. Det har ført til en langsomt fremadgående kulturændring inden for alkoholforbruget, hvor alkoholfrie alternativer både er blevet flere og langt mere accepterede, forklarer ekspert.

Alkohol: For blot få år siden var det besværligt at gå i byen og bestille en alkoholfri drink eller øl. Selv hvis man fandt en bar, som serverede den slags, ville man ofte blive mødt af små-hånende tilråb og dumme kommentarer, for det meste omhandlende svangerskab, fra ens kammerater.

Alkoholen og det sociale hang fuldstændig sammen i rigtig mange tilfælde.

Men langsomt. Snigende og ubemærket, så er situationen noget mere ændret i dag. Langt de fleste barer serverer forskellige varianter af alkohol-fri og velsmagende genstande, og det er langt sjældnere, at nogle har et problem med det, når man vælger at feste uden at suge promiller indenbords.

Der er nemlig sket et såkaldt kulturskifte og det, som før i tiden blev set som det abnorme, er nu blevet langt mere socialt acceptabelt.

- Det, som vi står i nu, er i høj grad begyndelsen på en kulturændring. Vi er simpelthen blevet mere åbne for at øl, og drikkevarer generelt, ikke behøver at indeholde alkohol, bekræfter Frederik Preisler, der er kreativ direktør i produktionsfirmaet Mensch.

Det halve kongerige

I modsætning til trends, som oftest kommer hurtigt ud af nærmest ingenting og forsvinder igen pludseligt, så sniger et kulturskift sig nemlig op på en. Og det er, hvad der sker lige nu, slår den kreative direktør fast.

- Hvis det var en trend, så ville det være en langsom en af slagsen. Bryggerierne har arbejdet med det her i tyve år og forsøgt at lancere det på mange forskellige måder, men det er nu, at folk begynder at få øjnene op for det. Nej, det er ikke en trend, det her er en udvikling i samfundet, siger Frederik Preisler.

Hvis de har været i gang med at lancere det her i tyve års tid, hvorfor er det så først nu, at man begynder at kunne mærke en forskel?

- Sådan noget her tager lang tid. Fra vi begynder at have en holdning, til at der sker noget. Og så skal det jo også ordentligt ind på markedet. Det skal markedsføres og ind i detailhandlen, som heller ikke er ret villige til at eksperimentere. Det tager bare noget tid, forklarer han.

Det, som vi står i nu, er i høj grad begyndelsen på en kulturændring. Vi er simpelthen blevet mere åbne for at øl, og drikkevarer generelt, ikke behøver at indeholde alkohol.

Frederik Preisler, ekspert i markedsføring

Frederik Preisler sammenligner det nuværende skift i alkoholforbrug med tankegangen omkring kød.

- Vi ser den her tendens, hvor folk bliver mere bevidste over forbrug. Selv disse meget kødfulde mænd, som ikke kunne høre ordet vegetar, uden at gå op i det røde felt, jamen de indrømmer nu også, at de er begyndt at spise mindre kød. Det er det samme, der sker med alkoholen og de alkoholfrie genstande. Det er den vej, som verden går. Folk tænker langt mere over forbruget, siger han.

Altså er der præcis ligesom med kødet sket en opvågning inden for alkoholforbruget, hvor folk langsomt får øjnene mere og mere op for det. Og ifølge den kreative direktør så sker det flere steder.

- Der er jo altid nogen, som gerne vil pege på, at det her kun sker i storbyen blandt "woke-personer". Men ligesom alt muligt andet, så kommer det jo af, at der er nogen, som begynder noget. Og så får det momentum. Det går fra abnorm til norm. Ligesom kødspisning og rygning for eksempel. Der kommer et bestemt tidspunkt, hvor halvdelen af befolkningen er med på det. Det er det, som er sket nu, siger han.

Ny norm på barerne

For at man virkelig kan snakke om en kulturændring på landsniveau, skal det være noget, som foregår i alle afkroge af samfundet, lyder det. Fra de eksklusive "roof-top"-bars, hvor indgang kræver et flot jakkesæt og store beløb på kortet, og helt ned til de brune værtshuse, hvor man med lidt held kan komme ind uden sko.

Isspands-udfordringen foregik primært på Instagram og mærkelige danse, som jeg er for gammel til at forstå, er forsvarligt låst fast på Tiktok. De var altså solidt plantet i trend-kategorien. De alkoholfrie læskedrikke derimod, de er overalt.

Fokus på alkohol

Avisen Danmark sætter fokus på dansk alkoholkultur og alternativer til promillerne.

Onsdag 3. august bragte avisen artiklen "Styrelse: De unges drukkultur skal væk".

Og søndag 7. august artiklen "Gymnasieelever: Drukkulturen går i arv".

Og på værtshusene, der kan de godt mærke en stor forandring.

For i de røgfyldte, mørke beværtninger bliver der slynget rigeligt af procentfrie væsker hen over de solide mørke bardiske. Langt mere nu end for kun ganske kort tid siden.

- Vi sælger en hel del alkoholfrie produkter. Specielt her om sommeren. Salget er virkelig steget henover det seneste års tid, fortæller Gina Allesø Sørensen, weekendansvarlig på baren Sir Club i Odense.

En af de helt store alkoholfri genstande på markedet er Carlsbergs "Nordic"-varianter, som blev lanceret i 2014. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hos Sir Club er nogle af de helt store købere en gruppe, som måske overrasker lidt.

- Vi sælger en del til aldersgruppen 22-35. Men vi sælger også mange til motorcyklisterne her i motorcykelsæsonen. De kan godt lide at komme ind og få noget, som smager godt, hvor de så stadig kan køre ordentligt bagefter, fortæller Gina Allesø Sørensen.

Og ifølge bestyreren af Sir Club og øl-sommelieren, Ditte Andersen, så foregår det langt mere åbent nu end for bare fem år siden.

- Der er afgjort sket et kulturskift. For bare fem år siden, hvis folk ville drikke noget uden alkohol, så ville de have det hældt op i et glas. Det skulle være gemt væk og lidt hemmeligt. I dag er folk langt mere åbne overfor, at de lige vil drikke noget, som ikke gør dem berusede, siger hun.

Bøffer og bajer

Når Frederik Preisler siger, at de alkoholfrie væsker følger de vegetariske kødsubstitutter, så snakker han ikke kun om danskernes bevidsthed og indtagelse af det. Brandingen af de to er også den samme.

Hvorfor kalder de det stadig øl og gin, når det er uden procenter? Hvorfor ikke brande dem med helt unikke navne?

- Det er jo det samme som med vegetariske bøffer og pølser. De forsøger at få os over på den anden side, uden at vi rigtig opdager det. Men så er spørgsmålet, hvorvidt det fungerer? Vegetarer stopper jo med at tale om bøffer og pølser, men snakker i stedet om falafler, og så begynder vi at få nye navne til nye produkter, forklarer han.

Der går altså nok et stykke tid, før der kommer alkoholfrie varer, som er frigivet fra forventningerne om, at de smager præcis som øl og gin. Altså noget tid, før de kan være deres helt eget.

Men markedet står ikke stille. Det har det ikke gjort i mange år, og udover den langsomt opvågnende danske bevidsthed om forbrug, spiller en anden ting også ind. Der er flere varianter, og de er blevet langt bedre, end de var for bare fem år siden.

Sir Club i Odense er en af serveringssteder, hvor man mærker, at der bliver solgt flere alkoholfrie øl, fortæller leder Ditte Andersen. Arkivfoto: Michael Bager

- Der er bare det, at de smager godt. Alkoholfri øl var jo før i tiden forbundet med dårlig smag. Det er det bare ikke længere. Mikkeller for eksempel (drevet af Mikkel Borg Bjergsø, red.), han fandt en gæropskrift, hvor der ikke bliver produceret noget alkohol i processen. Nu kan han brygge øl uden procenter i, som bare smager godt, siger Ditte Andersen.

Frederik Preisler mener, at vi virkelig står ved grænsen til en ny virkelighed inden for den danske drukkultur.

- Ja, jeg tror helt klart, at det fortsætter. Jeg kan ikke forestille mig, at der igen udkommer en rapport, som viser, at alkoholforbruget er stigende.

Altså er varerne mere attraktive, stigmaet omkring dem er ved at forsvinde, og den sprutfri bytur er på en stærk fremmarch i det danske samfund.

Det er voldsomt og ustyrligt, når en skovbrand får fat som her i Australien. Foto: David Gray/Ritzau Scanpix

Er du opgivende, en 'det-går-nok-type' eller idealist: Uanset, vi sveder alle i varmen

Vi sveder, og det brænder, og det vand, vi trænger til, kommer ikke nødvendigvis som blide dryp fra oven, men i store bølger, der oversvømmer floder og kældre.

"Jeg orker ikke at tænke på det eller forholde mig til det", siger nogen om klimakrisen. Andre er optimister og tror, at teknologien vil redde os. Og andre spreder dommedagsvarsler og skruer deres eget forbrug ned til et minimum.  I en ny roman brænder skovene i Sverige, og det er velfærdssamfundet og dets trygge indbyggere ikke klar til at håndtere. Kulturredaktør Anette Hyllested har ladet sig inspirere af romanen - det kan du læse i klummen her.

Pyh, hvor er det varmt, det ender med, at vi må stikke af til Sverige. Eller ... Det er nok ikke så smart alligevel. Forklaring følger.

Varmen er kommet for at blive. Ikke hver dag året rundt, men den har fat i den lange ende af termometret, mens kulden svinder ind grad for grad. Og det sker ikke blot sydpå, hvor tidligere feriedestinationer er forvandlet til saunaer, det sker også i lille Danmark.

Minus bliver til plus, og regnskabet er i ubalance.

Det er trods alvorlige og rettidige advarsler om klimaforandringer lykkedes menneskeheden at gøre sig både døv og blind, og resultatet er, at vi har gjort helvede hedt for os selv. Og en masse andre skabninger.

Derfor sveder vi som fortjent og som forudset, for det bør ikke komme som en overraskelse, at vejr-værter har skruet sensationsstemmen på: ”Varmerekord”, ”aldrig så varmt før”, ”nu går skalaen til 40 grader” osv.

Alligevel kan ordene og alle de røde og orange tabeller på fladskærms-tv’et give en angstfyldt hedetur.

Klimakrisen er i fuld gang. Det kan ingen længere benægte. Vi har vist os yderst effektive ud i at ødelægge vores smukke, blå og grønne klode, der som et livgivende lys i natten svæver i det golde univers. Måske det eneste paradis, vi nogensinde får lov at opleve.

Eller som en ung biologistuderende, jeg kender, har præciseret: Mor, du skal ikke bekymre dig om selve kloden. Den skal nok klare sig. Det er værre for menneskene.

Livet var lettere for en bi, en koala, en isbjørn og utallige andre dyr, da oldefar var ung. Livet var ikke lettere for oldefar end for mig, og formentlig er mit liv også lettere end det, mine eventuelle børnebørn vil få til rådighed. For det bliver dem, der for alvor kommer til at mærke konsekvenserne af vores tiltagende, uoprettelige planetplyndring.

Allerede nu vil mange være uenige. Lad skænderiet begynde. Deltagerne kan for eksempel være:

Den opgivende: "Det har ingen betydning, om vi sorterer vores skrald og begrænser vores fly- og oksekødsforbrug, for ude i resten af verden er de nogle svin. Det er de store aktører, som skal på banen. Ellers nytter det ikke noget, så der er ingen grund til al den snak. Jeg bliver deprimeret af den."

Det-går-nok-typen: "Ja, ja. Der er klimakrise, og det har jeg ingen indflydelse på, og så er det vel heller ikke værre. Op med humøret. Livet skal leves her og nu, og det nytter ikke at bekymre sig så meget, og uanset vil teknologien redde os. Ræk mig lige vinen, så steger jeg et par bøffer.

Idealisten: Vi står foran ragnarok. Derfor spiser og lever jeg så lidt klimabelastende som overhovedet muligt og taler højt og længe om det, for vi er alle nødt til at tage ansvar. Hvis vi er mange nok, kommer det til at gøre en forskel.

Der er flere kasser, flere typer. Måske er vi alle lidt af hvert - afhængigt af dagens humør. Men alle typer er til stede i den svenske forfatter Jens Liljestrands nye roman "Selv hvis alt forsvinder". 

Bogen foregår i Sverige, hvor hedebølgen sætter ild i skovene. Dem er der mange af i Sverige. Det er derfor, det ikke er en god ide at være på klimaflugt der. I det hele taget må vi indse, at det kan koge, brænde på og løbe over stort set alle steder.

Varmen og ilden i de svenske skove kommer bag på det ellers så velsmurte velfærdssamfund, der sprænges i store forkullede stykker og efterlader dets "forkælede og godt vante" mennesker på hælene i mere end praktisk forstand. For hvem er man, hvis alt forsvinder. Er man helt, skurk, fej eller modig? Og hvad er det vigtigste i livet?

Det er en intens, velskrevet og voldsomt tankevækkende roman, der nuancerer flere af de fremherskende holdninger til klimaforandringerne, og hvordan de skal tackles.

Læs den, inden du låser dig selv fast som "opgiveren, "det -går-nok-typen" eller idealisten.

Selv siger forfatteren:  ”Der er ingen trøst at hente i min bog. Men jeg tror, at vi kan få noget ud af at forestille os vores fælles fremtid. Vi er blevet frataget så utrolig meget – de somre og vintre, vi skulle have haft, de koralrev, vi skulle have vist vores børn. Det er en stor sorg, at fremtiden ikke er vores længere – og det har vi brug for at tale om.”

Vi må indse, at det kan koge, brænde på og løbe over stort set alle steder.

Uddrag af klummen


Illustration: Gert Ejton

Meningsmager Gitte Seeberg: Woke-kampen for frihed og lighed burde have bred politisk opbakning

I mandagens meningsmager-klumme sætter tidligere folketingsmedlem Gitte Seeberg fokus på woke-kampen, som hun mener, at flere danske politikere har svigtet eller ligefrem modarbejdet i Danmark.

Woke-bevægelsen handler grundlæggende om friheder og rettigheder, skriver Gitte Seeberg. Læs hendes klumme her, hvorfor hun mener, at den kamp er så vigtig:

Selvom mange nok vil huske sommeren 2022 for Jonas Vingegaards imponerende Tour de France-sejr, er der desværre én ting, der for mig står endnu mere skelsættende klart fra den sommer, vi er på vej ud af.

Og det er den amerikanske højesterets historiske - og selvom den var forventet - stadig dybt rystende beslutning om at skrue tiden tilbage til det forrige århundrede og fjerne beskyttelsen af kvinders ret til abort.

Det er et uhørt angreb på kvinders frihed og ret til at bestemme over deres egen krop. Det er ubærligt at tænke på, hvad millioner af kvinder nu skal gå igennem i det land, vi engang kaldte Land of the free, men som i stedet har taget et syvmileskridt mod Margaret Atwoodskvindehadske og heldigvis fiktive Gilead, som mange lærte at kende i Handmaid’s Tale.

Efterfølgende har højesteretsdommeren Clarence Thomas fastslået, at en stribe andre hårdt tilkæmpede rettigheder også er i rettens søgelys. Det drejer sig om beskyttelsen af retten til prævention og retten til parforhold og ægteskab for personer af samme køn.

USA – eller i hvert fald de stater, der nu forbyder abort og måske også går endnu videre - bliver trukket i en ultrakonservativ og reaktionær retning, hvor friheder indskrænkes og minoriteter mister de rettigheder, de har kæmpet for. Det er ufatteligt trist – og gruopvækkende alvorligt.

Jeg tror ikke, at den kurs, som højesteret har stukket ud, har opbakning fra et flertal i den amerikanske befolkning. Men de seneste års radikalisering af den amerikanske højrefløj, hvor først Tea Party-bevægelsen og siden Trump og Q-Anon har svinget taktstokken og defineret dagsordenen, har ført til et politisk og kulturelt jordskred, som vi ikke havde kunnet forestille os for bare få år siden.

Herhjemme har Trumps taktikker også vundet genklang – om end indtil videre heldigvis i noget modereret form. Men ligesom anti-woke er et markant omdrejningspunkt i USA, er det også blevet det hos flere partier herhjemme. Se bare på Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti. Eller se på Inger Støjberg, der også har adopteret dele af Trumps retorik. Selv repræsentanter for Venstre, Konservative og Socialdemokratiet raser mod den moderne frihedskamp, som wokebevægelsen er en del af.

Det vil jeg gerne advare kraftigt imod. Jeg indrømmer gerne, at der er dele af woke-dagsordenen, jeg også har svært ved at forstå. Kampen kan synes konfrontatorisk og uforsonlig. Sproget er nyt og et andet i forhold til, da jeg var ung. Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har skrevet begavet om det i bogen “Blondinens betragtninger”, hvor opfordringen lyder, at vi forældre skal rekonstruere vores tankesæt og favne det nye.

Herhjemme har Trumps taktikker også vundet genklang.

For bare fordi man ikke forstår noget i dybden, bare fordi det er vigtigere for andre, end det er for en selv – typisk yngre generationer - behøver man jo ikke bekæmpe det. Og det er her højrefløjen i Danmark er på vej til at gå galt i byen.

Woke-bevægelsen handler grundlæggende om friheder og rettigheder. Om et opgør med blandt andet sexisme og racisme. Om retten til lige muligheder. Det er dermed en fortsættelse af den kamp for frihedsrettigheder, som liberale har kæmpet for gennem århundrede, hvor magten og mulighederne var koncentreret på alt for få hænder - og hvor kun de færreste havde noget at skulle have sagt.

Sommerens udvikling i USA, hvor millioner af kvinder er blevet frataget helt grundlæggende rettigheder og hvor flere kan miste rettigheder, som de har kæmpet for, viser hvor farlig den radikalisering, vi har set i USA, kan være. Krigen mod wokebevægelsen er blevet en krig mod kvinder og minoriteter. Det må vi ikke også lad ske herhjemme.

Hvis for store dele af det politiske Danmark fortsætter med nedprioritere det liberale og opprioritere det bagudskuende og reaktionære, kan man frygte, at udviklingen mod et mere lige samfund også bremses her til lands. Jeg tror ikke, vi ligefrem vil gå tilbage og få frataget rettigheder, som man ser i USA, men jeg frygter, at vi ikke får de vigtige ligestillingssejre, som vi ellers kunne have sikret og stadig har til gode.

For mig at se er frihedskampen og respekten for forskellighed noget helt grundlæggende ved at være liberal – ja, og borgerlig. Det skal det blive ved med at være.