Krisefrygt: Inflation, svækkelse af euroen, arbejdsløshed og dyrere dagligdagsvarer.

Det er blot nogle af de økonomiske konsekvenser Danmark vil blive ramt af, hvis Rusland lukker for gassen til Europa. Det viser en ny beregning, foretaget af Goldman Sachs. De mener nemlig, at hvis Putin lukker for gassen, vil ”65 til 80 procent af tysk sværindustri være nødsaget til at lukke produktion ned”.

Og at store dele af Tysklands industri lukker ned vil som en domino effekt påvirke os i Danmark. Det fortæller flere eksperter.

Seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel ved Sydbank forudser, at hvis Goldman Sachs scenarie bliver til virkelighed, vil det få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

- Vi vil kunne mærke en økonomisk afmatning i Europa. Euroen vil blive svækket, der vil opstå forhøjet inflation, priserne vil stige - særligt varme-og elpriserne. Der vil ske en stigning i arbejdsløsheden, hvor særligt industrien vil skulle afskedige medarbejdere, siger Mathias Dollerup Sproegel.

Det skyldes blandt andet, at danske virksomheder er store underleverandører til den tyske industri, forklarer han, og af den grund vil flere produktioner gå i stå eller være lavt blus i Danmark.

Allerede nu viser helt nye tal fra Tyskland, at erhvervstilliden i landet er faldet betydeligt fra juni til juli. Erhvervstilliden er en konjunkturindikatorer i et givent land, denne gang er både den nuværende økonomiske situation og udsigterne til fremtiden, der er svækket hos de tyske virksomheder, siger Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv.

- Med de mange problemer, så banker recession på for tysk økonomi. En tysk økonomi i recession vil give genlyd herhjemme, fordi Tyskland er vores næststørste eksportmarked, siger Kristian Skriver.

Det er en lang kø af problemer, der tynger de tyske virksomheder, hvor de tyske virksomhederne har udfordringer i forsyningskæderne, svækkede udsigter for efterspørgslen, høje energipriser og så oven i det kan et stop for russisk gas lukke helt for det varme vand, fortsætter han.

Alene sidste år afsatte danske virksomheder varer og tjenester for hele 171 mia. kr. i Tyskland.

I disse dage, hvor hele Europa er godt varmet op på grund af sommersolens varme stråler, er gas ikke det der bliver brugt mest af. Hvis Putin vil ramme Europa hårdest, ville det ud fra et økonomisk perspektiv være mest effektivt at lukke for gassen til vinter, fortæller Mathias Dollerup Sproegel.

- Det er bestemt ikke et urealistisk scenarie, det her. Men Putin vil formentlig ikke lukke for gassen nu. Det er et krigsvåben, som han venter med at skyde af til vinter, hvor det kan ramme os hårdest, siger Mathias Dollerup Sproegel.

Det store spørgsmål er, hvad det vil koste Rusland at lukke for gasen.

Lad os tage et kig på Ruslands økonomi kort. Sammenlagt har Rusland de første seks måneder i år haft et overskud på 138,5 milliarder dollar, oplyser The Institute of International Finance, finansindustriens globale brancheorganisation. I juni kunne flere medier skrive, at på trods af sanktioner fra EU og USA ser 2022 ud til at blive det mest indbringende år nogensinde for Ruslands olie- og gasindustri - eftersom priserne stiger, og de fortsat kan sælge det til udlandet.

Kigger vi så på den fortabte fortjeneste de ville få, hvis de lukkede for gassen til EU, ser det ud til at være Rusland, der sidder med de stærkeste kort på hånden. I første kvartal betalte EU 35 milliarder euro for russisk energi, kul, olie og gas. Sat overfor det store overskud, vil de altså godt kunne undvære de 35 milliarder euro fra EU.  Hvis vi løst sammenligner med det overskud Rusland har genereret i løbet af det seneste halve år, ville EUs manglende penge tilsyneladende ikke kunne ramme dem hårdt.

Arbejde: Forestil dig at gå på arbejde som 30-årig og vide, at du udelukkende arbejder af lyst og ikke, fordi du har brug for en fast løn hver måned. Det lyder urealistisk for det fleste, men det var virkelighed for Jacob Lund Fisker, der er ophavsmand til en filosofi om ekstremt tidlig tilbagetrækning kaldet ERE (Early Retirement Extreme, red.)

Tre år senere gik han på pension i en alder af 33. Siden har han brugt sin tid på at blive stort set selvforsynende ved både at dyrke egne grøntsager, reparere og bygge egne møbler og lignende. Derudover deler han sine råd om, hvordan man kan blive økonomisk uafhængig med sine følgere verden over.

Han oplever, at der er kommet en markant større interesse for økonomisk uafhængighed de seneste år. Både når det gælder ERE, og den fremherskende filosofi FIRE, som står for financial indepence - retire early. På dansk: økonomisk uafhængig - gå tidligt på pension.

- FIRE har gennemgået en proces a la: først ignorerer de dig, så griner de af dig, så kæmper de imod dig, og så vinder du. I 2022 er vi tæt på at FIRE og ERE har vundet både som accepteret koncept og i forhold til hvor mange, der "dyrker" principperne, siger Jacob Lund Fisker.

Han henviser til, at den største gruppe om FIRE på det sociale medie Reddit har 1,2 millioner medlemmer. Herhjemme har den danske FIRE-gruppe på Facebook i dag næsten 24.000 medlemmer. Jacob Lund Fisker mener dog stadig, at langt flere danskere bør interessere sig for at blive økonomisk uafhængige.

- I dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at være finansielt uafhængig. Finansiel uafhængighed burde helt ærligt være en almindelig del af blive voksen på samme måde, som det at blive færdig med sin uddannelse. Det er det næste trin, siger Jacob Lund Fisker, der i dag er 47 år og fortsat ikke har et lønarbejde.

I gårsdagens Avisen Danmark advarede flere eksperter om, at hvis flere i fremtiden går på selvpension, vil det presse vores velfærdssamfund. Det skyldes både faldende skatteindtægter og mangel på arbejdskraft.

Jacob Lund Fisker, hvis mange gør som dig og lader sig pensionere som 33-årige, hvordan skal vi så kunne opretholde vores velfærdssamfund med sygehusvæsen, uddannelser og plejehjem?

- Diverse væsner overlever nok. Vi betaler jo stadig skat og forsikring, selvom vi ikke arbejder. Jeg vil også gerne skubbe lidt til idéen om, at velfærd udelukkende er en service, man henter på kommunen. Velfærd er også at hjælpe en ældre nabo med at skovle sne, læse, skrive, og forklare, hjælpe børn med lektier, lave sundere mad og motionere, dyrke grøntsager, snakke med en deprimeret ven, hjælpe folk med at få bedre styr på deres privatøkonomi, og så videre.

- Jeg tror, samfundet ville være bedre, hvis vi var bedre til at passe på os selv og hinanden og løse flere problemer i opløbet i stedet for at lade dem komme ud på et niveau, hvor det kræver institutioner og sagsbehandlere, fordi vi havde for travlt med at tjene penge til at hjælpe os selv eller hinanden.

Føler du, at du lever op til den pligtetik, vores samfund bygger på, om at alle, der kan, yder deres på arbejdsmarkedet?

- Det er lidt primitivt at fremstille samfundet som en pligt til, at alle arbejder. Vi bor heldigvis i et frit land og ikke i Sovjetunionen.

Jacob Lund Fisker peger på, at han som forsker typisk arbejdede 80-100 timer om ugen. Nu hjælper han andre med at forstå deres økonomi uden at få løn for det, og han betaler stadig skat, lyder det.

- Vi bor i et kapitalistisk samfund, hvor nogle bidrager med arbejdstid og tjener lønindkomst, mens andre bidrager med deres opsparing i form af investeringer i firmaer og tjener formueindkomst. Det betales der også skat af, siger han.

Eksperter peger dog på, at aktiebeskatningen langtfra står mål med de skattekroner, der ville komme i kassen ved et fuldtidsarbejde. En af grundene til det er, at mange af dem, der dyrker FIRE eller ERE, lever sparsommeligt og derfor ikke trækker særlig store aktiegevinster ud, hvorfor der heller ikke betales meget i skat.

Desuden er der de økonomisk uafhængige som Jacob Lund Fisker, som forlader landet.

Du er jo selv flyttet til Chicago, så hvordan bidrager du til den danske statskasse, som har betalt din uddannelse og opvækst?

- Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med de fleste lande, også USA, som betyder, at jeg ligesom alle andre udlandsdanskere betaler skat i det land, jeg bor i. Så i stedet for at bidrage til den danske statskasse, bidrager jeg til den amerikanske statskasse. Tilsvarende betaler amerikanere, der er flyttet til Danmark, til den danske statskasse, selvom de ikke har fået deres uddannelse i Danmark.

Han køber heller ikke præmissen om, at det lave forbrug er et problem. Faktisk mener han, at verdens overforbrug er det største problem i øjeblikket. Netop det er en af grundene til, at han selv lever for under 50.000 kroner årligt. Det er det beløb, som vi hver især kan bruge, hvis vi skal stoppe overforbruget af klodens ressourcer og klimabelastningen, lyder det.

- Overforbrug er et kæmpe problem for fremtidige generationer, og ændringer starter altid med individuelle initiativer, før de fleste forstår behovet for brede skift. Situationen er allerede ret elendig for dem, der syr vores fast-fashion, eller arbejder på fabrikkerne og i lithium-minerne, hvor vi eksporterer vores forurening til og importerer vores elbilsbatterier og billige varer fra. Ikke bare fysisk, men også etisk. Vi lever allerede på andres bekostning, selvom det er let at ignorere, når det mest går udover folk langt væk eller engang i fremtiden, siger han.

Allerede mens Jacob Lund Fisker var fysikstuderende på Aarhus Universitet, gik det op for ham, at han ville leve et anderledes liv end de fleste. Han ville ikke bidrage til overforbruget. Og for alt i verden ville han ikke ende i det hamsterhjul, mange danskerne ifølge ham befinder sig i. Med realkreditlån og et forbrug, der nødvendiggør 37-timers arbejdsuger.

- Jeg ser realkreditlån som en moderne version af stavnsbåndet. En slags gyldne lænker, hvor folk frivilligt binder sig til deres indkomst i stedet for deres stavn, fordi de ikke har andre måder at betale af på et lån, de sagde ja til for 5-10-20 år siden, siger han.

I stedet satte Jacob Lund Fisker sig for at ville købe sit fremtidige hus kontant. Han fortsatte med at leve på et SU-budget, efter han var færdiguddannet astrofysiker, og sparede 80 procent af sin indtægt som forsker op. Den høje opsparingsrate betød, at han allerede som 30-årig var økonomisk uafhængig.

- Jeg kan huske, at min chef senere forsøgte at presse mig ind i noget "så jeg havde råd til et stort hus, bil, og så videre". Jeg kunne kun smile, nikke, og ellers ignorere rådet. Min formue var sandsynligvis allerede dengang en del højere end hans. Min chef var stadig lønslave. Jeg havde allerede købt min frihed.

Som 33-årig vinkede Jacob Lund Fisker farvel til sin karriere som astrofysiker og gik på pension. Han var i mellemtiden flyttet til USA og havde investeret sin opsparing i aktier, så han kunne leve af udbyttet.

Det kan han stadig i dag, hvor hans formue ligger på omkring syv millioner kroner. Selv et elendigt aktieår, som 2022 har været indtil videre, er uproblematisk for ham.

- Jeg lever af udbyttet, og mine aktier er ret konservativt investeret, så udbyttet er mere sikkert end markedsgennemsnittet. Selv hvis udbyttet skulle falde, er udbetalingen over tre gange så stort som mit forbrug, så det kan falde ret meget uden personlige problemer. Det er livet.

- Penge og andre ressourcer er ikke vigtige, så længe der er nok. Lidt ligesom ilt i luften eller postevand i hanen. Ikke noget man tænker over, men heller ikke noget, man gladelig spilder, bare fordi det er der.

Inflation: De mange økonomiske udfordringer med stigende inflation og energipriser, kan virke som et ondt genfærd fra 1970’erne. Og ligesom dengang skaber det udfordringer for langt de fleste danskere, mens det for andre faktisk betyder bedre, økonomiske vaner.

Yougov har for Danica Pension spurgt 2000 danskere, hvordan inflationen påvirker deres pensionsopsparing. Lidt mere end hver femte svarer, at de øger deres opsparing.

Det er særligt de yngste, der vil øge opsparingen til pension. Her vil næsten fire ud af 10 øge opsparingen, mens det for dem tættest på pensionsalderen ikke vil resultere i de store ændringer.

- Det er en meget positiv overraskelse, at det især er de unge, der har til hensigt at øge deres pensionsopsparing. På den måde kan den megen snak om inflationen blive et startskud for en generation til at få en mere tryg økonomisk fremtid, siger Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom hos Danica Pension, og uddyber:

- Der er desværre stadig en del, der stadig ikke sparer nok op til at kunne opretholde levestandarden hele livet, og derfor er det vigtigt med at øget fokus på opsparing.

Inflationen i Danmark har for alvor fået fat på, hvor inflationstallet i i juni lød på 9,1 procent. Det kan særligt skabe problemer for de mennesker med de laveste indkomster, da det kan være svært at forudse priserne på varerne.

Og det er ikke alene de unge, der sparer mere op, men netop også de personer med de laveste indkomster. Her svarer 26 procent af dem med årlige indkomster under 300.000 kr. at de vil øge opsparingen til pension som følge af inflationen.

Ifølge cheføkonom Mads Moberg Reumert er det meget naturligt at især den gruppe gør sig nogle ekstra overvejelser om fremtiden, men han påpeger, at det er vigtigt med den økonomiske balance.

- Man skal både have øjne på fremtiden og nutiden, så ekstra opsparing skal ikke være for enhver pris. Man skal også tænke på at have penge til daglig at sikre sig en økonomisk buffer, hvis der nu skulle ske noget uventet, siger han.

Hvordan man indretter sin privatøkonomi er naturligvis helt op til den enkelte, og hvor meget man kan lægge til siden afhænger selvfølgelig af, hvordan ens indtjening og udgifter er. Alligevel har Mads Moberg Reumert en tommelfingerregel:

- Kan man lægge 10-15 procent af sin løn til side, er det en meget god start, selvom det afhænger af den enkelte. Og har man økonomisk overskud i hverdagen, er pensionsopsparingen et fint sted at kigge hen, siger Mads Moberg Reumert.

PARIS: Pressekortene til Tour de France har forskellige farver. Nogle er røde, andre er sorte. Der er de grønne, som kun får dig forbi de første gendarmer og metalbarrierer i det kæmpestore cirkus af et cykelløb. Sådan er det i hvert fald i Paris.

Mit pressekort er selvfølgelig grønt, ligesom min erfaring med at dække Touren er det. Men ligesom at jeg som 16-årig sneg mig ind på natklubben Boogies i Odense, listede jeg mig søndag ind i den forbudte del af Champs-Élysées. Mens Jonas Vingegaard blev hyldet på podiet, lagde ingen mærke til, at der stod en grøn journalist på de bedste balkonpladser. Og som en lille ninja fandt jeg også en vej ind i mixed zone, hvor den danske Tour de France-vinder skulle interviewes af pressen få øjeblikke efter sin fejring foran Triumfbuen.

Jonas Vingegaard er på ingen måde utilgængelig. Hver dag under Touren har han givet interviews både før og efter etaperne. TV2 har sågar haft ham med i deres studie.

Et pip fra ham er ingen sensation. Men jeg havde en ambition. Den stille thybo skulle knækkes op, tre-fire hurtige jabs og paraderne vil falde. Med en bunke af spørgsmål samlet fra Hillerslev og Glyngøre, ammunition fra Vingens hjemmebane, skal få ham til at sige ting, vi ikke har hørt før.

Jeg står pænt på række og venter på, at det bliver min tur. Går lidt i knæ og tager et billede af hudafskrabningerne på Vingegaards ben, mens TV2 interviewer ham, og tænker straks, at det var noget underligt noget at gøre. Et hollandsk medie stiller ham et par spørgsmål, før hans vagthund af en pressekvinde hiver ham væk. Vi arbejder med sekunder, ikke minutter.

Modersmålet får Jonas fra Thy til at stoppe ved mig med et smil. I samme øjeblik sker der to ting. Hans bryske hjælper opdager farven på mig pressekort. Og jeg stiller et spørgsmål, der i sin ensomhed fremstår kulsort:

Hvis du ikke var cykelrytter, hvad tror du så, at du ville lave?

Af høflighed lader pressekvinden Jonas svare på mit spørgsmål. Han tænker sig om nogle fire-fem sekunder. Udtrykker en blanding af et grin og et “hmm”. Og så svarer han:

- Tømrer, tror jeg.

Og så bliver jeg smidt ud af mixed zone.

Emil Jørgensen har fulgt den gule folkefest. Han har dækket de tre etaper i Danmark og de sidste fire i Frankrig. Her kommer hans egne udvalgte billeder fra rejsen.