Udlændingelov: Sydafrikanske Sean Tindale har aldrig har bedt den danske stat om en eneste øre. Til gengæld kan han bevise, at han siden 2013 har betalt 3,7 millioner kroner i indkomstskat.

Han har arbejdet med marketing i nogle af Danmarks største virksomheder, investeret sine penge i at købe og renovere en villa i Tønder i Sønderjylland, og været den primære forsørger for sin danske hustru, Pernille, og parrets tre danske børn. Han har passet sig selv og sit.

Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv var Sean en overskudsforretning. Integrationsmæssigt en solstrålehistorie. Blot få måneder fra at kunne veksle sin snart 10 år-lange erhvervsordning til en permanent opholdstilladelse.

Men den 20. april 2022 blev sydafrikaneren oplyst, at han ikke længere var velkommen i Danmark - i sin families hjemland:

- Du har haft ret til at opholde dig i Danmark, mens vi har behandlet sagen. Denne ret ophører nu, skrev Styrelsen for International Rekruttering og Integration i et brev.

Sean Tindale fik en måned til at forlade landet.

Brevet var den foreløbige kulmination på en uigennemskuelig immigrationsproces. Men i dag - knap fire måneder senere - befinder sydafrikaneren sig stadigvæk i Tønder. Sagen ruller endnu, og Avisen Danmark ruller den ud.

Ved hjælp af timelange interviews med Sean Tindale og dokumentation i form af lønsedler, årsopgørelser, breve og mailkorrespondancer belyser vi et forløb, der siger lige så meget om systemet, som det gør om mennesket.

Det er fortællingen om en eftertragtet medarbejder, der i 2020 blev headhuntet fra Ecco til Bestseller for at arbejde med global marketing i brandet Vero Moda, men i 2022 er uønsket af den danske stat.

Om en månedsløn på 100.000 skattepligtige kroner, der modtog en nedadvendt tommelfinger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Anklager om svindel og Indiana Jones-referencer.

En søn i skolealderen, der er begyndt at tisse i sengen om natten, og en datter, der får panikanfald, når telefonen ringer. Begge frygter, at deres far bliver kylet ud af landet.

Det her er historien om en mand i torvene, der kæmper for sin tilværelse.

Vi møder Sean Tindale en tidlig morgen i København. Han er her for at netværke samt besøge den sydafrikanske ambassade. Håndtrykket er fast, tonen er jovial, men bekymringen lyser ud af de blå øjne. Hans leverpostejsfarvede hår har fået flere grå penselstrøg i løbet af den seneste tid, fortæller han.

Problemerne startede for et år siden. På grund af coronapandemien foretog Bestseller-koncernen en række omstruktureringer, som kostede ham jobbet ved Vero Moda. Sydafrikaneren fik en fratrædelsesaftale, men tæppet blev revet væk under den erhvervsordning, som opholdstilladelsen i landet har været baseret på i ni år.

Den 13. august 2021 blev Sean tildelt et seks måneder langt jobsøgningsophold af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Polygiene - en stor svensk virksomhed, der arbejder med bæredygtig tøjproduktion - tilbød ham en stilling, men et job i Sverige kvalificerer ikke til en opholdstilladelse i Danmark.

Så familien gjorde noget andet. Efter først at have rådført sig hos Styrelsen lod Sean sig ansætte som konsulent i sin kone Pernilles virksomhed, By The Way, til en månedsløn på 100.000 kroner. Herigennem skulle han så rådgive Polygiene.

- Da jeg spurgte, om jeg måtte arbejde i min kones virksomhed, lød svaret, at det var fint, så længe mine færdigheder stemte overens med min stilling og min løn. ‘Hvis din kone betaler dig 80.000 kroner om måneden for at vaske tallerkner, så er det ikke legitimt,’ lød det fra dem.

Så den 20. september startede Sean i sit nye job. To-tre dage om ugen tilbragte han hos Polygiene i Malmø, og ellers arbejdede han fra hjemmet i Tønder. Livet i Danmark var tilbage på sporet.

Indtil han den 20. april 2022 modtog et brev, som sprængte skinnerne i stykker.

- Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan ikke give dig opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen, da vi har en formodning om, at det ansættelsesforhold, der danner grundlag for din ansøgning ikke er reelt, står der i det 11 sider lange skriv, som Avisen Danmark har læst.

Styrelsen skrev, at By The Way udelukkende var oprettet for at sikre Sean opholdstilladelse. At virksomheden kun har én ansat. At han reelt arbejder for Polygiene. Og at han i løbet af 30 dage skal forlade landet.

Sean Tindale slår ud med armene, mens han fortæller.

- Ja, jeg skulle arbejde for Polygiene. Og ja, jeg skulle have arbejdsdage i Sverige. Men jeg havde mange flere rejsedage, da jeg arbejdede hos Ecco og Bestseller. Og min kontrakt var gyldig, der kom penge fra Sverige til Danmark hver måned, som jeg betalte skat af, siger han.

Det har Avisen Danmark set dokumentation for. På otte lønsedler - fra oktober til maj - har Sean fået trukket 46 procent i A-skat. Kontoudtog fra By The Way viser, at Polygiene hver måned har overført penge til den danske virksomhed.  Og Polygienes administrerende direktør bekræfter ansættelsesforholdet.

- Vi valgte By The Way som partner, fordi de havde en konsulent med global erfaring indenfor branding, markedsføring og forretningsudvikling for fodtøj, mode og livsstilsprodukter i nogle af verdens største virksomheder. Disse kompetencer er ikke nemme at finde i dag, og vi var heldige at komme i kontakt med By The Way, skriver Ulrika Björk, CEO i Polygiene, i en e-mail til avisen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil overfor avisen ikke kommentere den konkrete sag. Men i det brev, som de har sendt til Sean Tindale den 20. april, står der:

- Det forhold, at du får udbetalt dansk løn af en dansk virksomhed, som du betaler dansk skat af, kan ikke føre til en ændret vurdering, da det vurderes, at virksomheden By The Way er oprettet alene med det formål at kunne udbetale en dansk løn fra en dansk virksomhed, og at du reelt arbejder for den svenske virksomhed Polygiene.

Styrelsen skriver desuden:

- Det forhold, at du er højkvalificeret, med relevant uddannelse og erhvervserfaring for den tilbudte stilling, og at lønnen i øvrigt ligger over beløbsgrænsen, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

Som Sean ser det, bruger de danske myndigheder ressourcer på at forhindre, at der kommer penge ind i landet. Og konsekvensen er, at de er i gang med at ødelægge et familieliv i Sønderjylland.

- Min yngste søn på seks år er begyndt at tisse i sengen om natten igen. Min mellemste datter får panikanfald, hver gang telefonen ringer. ‘Skal du sendes ud af landet, far?” spørger hun hele tiden.

Sean peger på de to mørke cirkler af søvnunderskud under sine øjne.

- Der er grænser for, hvor store de her kan blive. Min familie er glad for tilværelsen i Tønder, mine børn er danske. Men jeg kunne få opholdstilladelse i stort set alle andre lande i Europa med et fingerknips, siger sydafrikaneren.

Afvisningsbrevet fra Styrelsen tacklede Sean ved at søge om opholdstilladelse via familiesammenføring. På grund af sine børn og bånd til landet, vil han sandsynligvis blive godkendt. Og han må blive boende i Danmark, mens sagen behandles.

Men det kan tage op mod et år, og han må ikke arbejde imens. I en husstand med tre børn og to biler - hvor han har været den primære forsørger - kommer det til at få store konsekvenser for deres liv, siger han.

Og de danske myndigheder har givet ham flere overraskelser. For halvanden måned siden - den 20. juni - ringede politiet til Sean og oplyste ham om, at SIRI har anmeldt ham for svindel, og at politiet har sigtet ham. Hans kone Pernille er desuden blevet sigtet for et ulovligt ansættelsesforhold i sin virksomhed By The Way.

- Jeg blev ringet op af en betjent fra Padborg, som sagde at jeg havde ret til ikke at udtale mig. Hun spurgte, om jeg vedkendte mig sigtelsen og sagde, at det var en bødesag, som kunne gå væk, hvis jeg betalte 9.000 kroner, fortæller Pernille Tindale over en telefon.

Hun og Sean har ikke villet betale. Først og fremmest fordi de ikke mener, de har gjort noget galt. Men også fordi de frygter, at det vil influere hans immigrationssag.

- En revisor, en advokat og en bank har hjulpet mig med at oprette By The Way. Jeg øjnede en forretningsmulighed, i og med at der var en svensk virksomhed, der gerne vil have en vare, som jeg har. At den vare så tilfældigvis er min mand, har jeg svært ved at se det ulovlige i, siger Pernille.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan overfor avisen hverken be- eller afkræfte sigtelsen.

Sean bruger det engelske ord ludicrous, da han beskriver forløbet.

Det kan oversættes med "grinagtigt" eller "komisk".  Hvad sigtelsen helt præcist bunder i, ved han ikke endnu, for hans advokater modtager først sagsakterne i næste uge.

Men han er ikke et sekund i tvivl om, at sigtelsen frafalder, så snart han og Pernille får mulighed for at fremlægge kontrakter, regnskaber og mailkorrespondancer for politiet. Til gengæld er han mere usikker på sin fremtid i Danmark.

- Det føles lidt som at være med i Indiana Jones. Det danske immigrationssystem er en verden af labyrinter og uforudsete fælder. Vi rådførte os hos Styrelsen undervejs, men selv med rene intentioner risikerer man at blive slået af brættet, hvis man tager et forkert træk, siger Sean.

Derfor har sydafrikaneren også sat sin egen deadline for Danmark. Hvis der inden udgangen af oktober ikke på en eller anden måde er kommet orden i asylsagerne - enten i form af en erhvervsordning eller familiesammenføring - forlader familien landet.

- Og det gør mig ondt, for vi elsker at bo i Tønder. Jeg elsker Danmark. Mine børn cykler i skole, vi lever et trygt og godt liv. Og jeg føler, at vi bidrager. Men der findes nogle institutioner i det her land med en meget konservativ kultur, som gør det svært for sådan nogle som os.

Hverken Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen har ønsket at udtale sig i sagen.

Der er nogle verdensrekorder, som er fede at have. Og så er der andre, man egentlig ikke rigtig ønsker at være indehaver af. I Belgien er de i øjeblikket indehavere af verdensrekorden i den længste periode med regeringsforhandlinger efter et valg. 541 dage gik der fra valgdagen i 2010 til, at en ny premierminister i 2011 var udpeget. Hele otte forskellige politikere blev skiftevis udpeget af den belgiske konge til at afsøge mulighederne for at danne en ny regering, inden det endelige lykkedes.

Sådan lang tid forventer de færreste, at der kommer til at gå efter næste valg til Folketinget, men man skal nok væbne sig med en god portion tålmodighed. For kaos truer dansk politik - både før, under og efter folketingsvalget.

Allerede er kaos indtruffet på Christiansborg. Det skete, da De Radikale efter minkkommissionens endelige afrapportering i juni gav statsminister Mette Frederiksen (S) et ultimatum: Udskriv valg inden Folketingets åbning den 4. oktober - eller vi stemmer for et mistillidsvotum så hurtigt som muligt.

Efter minkkommissionens konklusioner var tygget igennem hos regeringens støtteparti, nåede De Radikale frem til, at der juridisk ikke var mere at komme efter. Det gav ikke mening at støtte en uvildig advokatundersøgelse af minkkommissionens rapport, lød De Radikales ræsonnement. Men politisk var De Radikale nødt til at reagere. Reaktionen blev et ultimatum - og sommerferien har ikke fået De Radikales Sofie Carsten Nielsen på andre tanker.

I lørdagens udgave af Avisen Danmark bekræfter den radikale leder, at hun "forventer, at statsministeren udskriver valg snarest muligt - og senest den 4. oktober. Ellers vil vi gøre det ved Folketingets åbningsdebat," skriver Sofie Carsten Nielsen i en klumme i avisen. Og hun fortsætter:

"Der er brug for en ny start i dansk politik. Et folketingsvalg er en forudsætning for, at vi kan komme videre og komme i gang med at løse de store kriser og udfordringer, vi som samfund står over for," skriver Sofie Carsten Nielsen.

Hvordan Mette Frederiksen reelt har tænkt sig at svare på det ultimatum, vides endnu ikke. Udskriver hun snart valget? Holder hun en åbningstale den 4. oktober uden at sige et ord om valg for at trykteste Sofie Carsten Nielsen? Eller kan der findes en stige, som kan få både Mette Frederiksen og Sofie Carsten Nielsen ned fra de træer, de er kravlet op i. Lige som det i 2016 lykkedes for Lars Løkke Rasmussen har indlemme Liberal Alliance i regeringen mod at droppe kravet om lettelser af topskatten. Med sin bekræftelse af De Radikales ultimatum har Sofie Carsten Nielsen et fromt håb om, at når partiet holder sommergruppemøde i den kommende uge vil nye politiske forslag få lidt opmærksomhed i stedet for den parlamentariske situation. Det er svært at forestille sig, for dansk politik er gået i stå. Det kunne godt lugte af et snarligt valg på en kaotisk baggrund.

Tiden efter et valg tegner sig også kaotisk. I hvert fald hvis man skal tro de seneste meningsmålinger, som udstyrer Lars Løkke Rasmussens Moderaterne med de udslagsgivende mandater. Den tidligere Venstre-formand ønsker ikke på nuværende tidspunkt at fortælle vælgerne, om han helst ser Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen, Søren Pape Poulsen eller måske sig selv som statsminister. Det svæver i det uvisse. Det kunne godt lugte lidt af en valgkamp, hvor bogstavleg og personspørgsmål kan komme til at fylde mere end reelle politiske uenigheder.

Læg dertil, at De Radikale allerede for et lille års tid siden annoncerede, at en ny S-ledet regering skulle indeholde flere partier end blot Socialdemokratiet. Tiden med en etpartiregering var ifølge Sofie Carsten Nielsen slut efter den nuværende valgperiode. Hvis både Sofie Carsten Nielsen og Lars Løkke Rasmussen går rundt med en konge-/dronningemager i maven, kan en regeringsdannelse trække ud. For selv om både Sofie Carsten Nielsen og Lars Løkke Rasmussen insisterer på at tale om, at de allerhelst ser en flerpartiregering henover midten, så er det alligevel de færreste, der tør satse sparemønterne på det slutresultat. De Radikale går da også - endnu -  til valg med Mette Frederiksen som deres statsministerkandidat. Det kunne godt lugte lidt af en tumultarisk periode efter valget.

Grænsekontrol: Danmarks sikkerhed var det overvejende argument, da Danmark i maj forlængede den midlertidige grænsekontrol.

Dengang skrev daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) i et brev til EU’s kommissær for indenrigsanliggender, Ylva Johansson, at den danske regering efter grundige overvejelser havde vurderet, ”at den midlertidige grænsekontrol er et nødvendigt og effektivt tiltag til at dæmme op for truslerne mod den offentlige orden og internationale sikkerhed”.

Fredag kunne Avisen Danmark og JydskeVestkysten fortælle om tre grænsebetjente, der alle fortalte, at grænsekontrollen i deres optik "nærmest ingen effekt" har og skaber en "falsk tryghed" og flere af betjentene søger væk fra politiet for at finde andet arbejdet.

Mener du, at dine arbejdsopgaver medvirker til øget sikkerhed?

- På ingen måder, jeg har endnu ikke hørt, at der er blevet fanget en terrorist nede ved grænsen. Selvfølgelig bliver der lavet nogle rigtig gode sager dernede en gang i mellem, men det er ofte narkotika, som man også kunne fange ved at lave stikprøvekontroller en gang i mellem, lød et af svarene, der blev bakket op af en af de andre betjente:

- Tiden ville hundrede procent være bedre brugt på borgerne, når de ringer 112 eller 114, og vi så kommer og hjælper dem. Mange danskere tror, at det er en god tryghed, men de tænker ikke over, at man så mangler betjente ude i Danmark.

Og kritikken får nu flere partier i Folketinget op af stolene.

Fredag besøgte europaordfører i Radikale Venstre, Anne Sophie Callesen, grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse for netop at høre om arbejdet, og hvordan man ellers kunne indrette grænsekontrollen. Da hun hører om betjentenes fortælling i Avisen Danmark, er hendes holdning dog klar.

- Det er helt horribelt, at det er sådan. Det bekræfter den mistanke eller fornemmelse som jeg tror mange sidder med inklusiv mig selv, at det netop er politik, og det ikke rigtig gør nogen forskel, siger Anne Sophie Callesen (R), som mener, at den nuværende grænsekontrol mangler ”sund fornuft”.

Hun vil derfor gerne have ændret grænsekontrollen.

- Det er åndssvagt, at vi som samfund ikke bruger ressourcerne bedre, fordi det er virkelig brug for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, og så er det samtidig også meningsløst for de mennesker, som er generet i deres hverdag, siger hun.

Center for Terroranalyse har vurderet, at der fortsat er en alvorlig trussel mod Danmark. Bør man ikke først og fremmest lytte til dem?

- Jeg betvivler ikke, at der er en terrortrussel mod Danmark, men jeg stiller spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige måde at bekæmpe det på, for man kan bare køre over en anden grænseovergang, der ikke er bemandet. Det giver ingen mening, at det for alvor skulle bekæmpe terrortruslen mod Danmark, siger hun.

Grænsebetjentene rettede også skarp kritik af arbejdsholdene ved grænsen, hvor de modvilligt er blevet forflyttet fra deres normale politistationer, da ingen har meldt sig frivilligt til ordningen.

Det giver blandt andet meget længere transporttid, hvilket udfordrer betjentene, hvor en af betjentene er nødsaget til at stå op klokken tre om natten for at møde på arbejde klokken seks om morgen.

Derfor har den ene af betjentene hele 14 gange de seneste år forsøgt at komme væk fra Syd- og Sønderjyllands Politi uden held. Og ifølge dem gælder situationen for flere af de udstationerede.

- Det kan slet ikke forsvares, fordi det kan ikke forklares, hvordan det skaber større sikkerhed at have dem der i forhold til at have dem på andre politistationer. Det er ikke fair overfor politibetjentene, deres familier eller dem der bor i grænselandet, siger Anne Sophie Callesen.

Hos Venstre mener man, at det også er på tide, at man kigger på den nuværende grænsekontrol og dens indretning.

Partiet ser hellere, at man i fremtiden binder kontrollen mere op på nye teknologier såsom nummerpladescanning, så man kan frigive politibetjente.

- Jeg synes, det er bekymrende, og vi må få kigget på, hvordan man kan få lavet en mere moderne og effektiv grænsekontrol, og det skal ske i en fart. Det er bekymrende, hvis betjentene søger aktivt væk, og det kan vi ikke bare lade stå til, for vi har hårdt brug for dem, siger turismeordfører Anni Mathiesen.

I Det Konservative Folkeparti har man tidligere meldt ud, at man fortsat ønsker grænsekontrollen, og det holder partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, fast i.

- Man skal passe på med, at opfattelsen hos nogle betjente bliver til vurderingen af hele grænsekontrollen i en større helhed. Men det, de oplever, gør indtryk, og vi skal aldrig være blinde for det, og vi skal tage deres erfaringer med i den nye vurdering til november, siger Mette Abildgaard.

Hun mener, at selvom alle grænseovergangene ikke er døgnbemandet, så kan grænsekontrollen stadig godt have en effekt.

- Man skal selvfølgelig afveje, hvor politiets ressourcer bliver brugt bedst, men man skal nærmere se grænsekontrollen som en forsikringsordning, som vi kan få akut brug for, og så kan man godt bande over den forsikring undervejs, siger hun.

Samtidig er hun kritisk overfor, at det er betjente, der bliver fraflyttet deres normale politistationer og modvilligt sendt ned til grænsen. Derfor ønsker hun, at flere politielever i fremtiden får opgaven.

- Det var et mål, at flere kadetter (politielever, red.) skulle derned, men det virker til, at man ikke er kommet i mål med det. Den kritik, betjentene kommer med om arbejdsforholdene og den lange transporttid, er legitim, og vi kan ikke byde folk at stå op om natten at komme på arbejde om morgen, siger Mette Abildgaard.

Fredag fortalte Justitsminister Mattias Tesfaye, at regeringen fortsat vurderer, at grænsekontrollen er nødvendig

- Det handler om, at både militante islamister og organiserede kriminelle er i stand til at udnytte den frie bevægelighed inden for Schengen-området, og de udgør fortsat en betydelig trussel mod vores offentlige orden og interne sikkerhed, lød det fra ministeren i et skriftligt svar.

Hjemmearbejde er ikke længere accepteret. Så kontant lød emnelinjen i en e-mail fra Tesla-grundlæggeren Elon Musk, der ikke kun gav genlyd hos modtagerne i hans egen organisation med 100.000 ansatte.

Chefer, personaleafdelinger og slidsomme kontoransatte i alverdens virksomheder holdt også vejret et øjeblik.

Elon Musk anvendte sin sædvanlige bramfri tone for at understrege, at virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde, går i stå.

- Tesla vil udvikle og rent faktisk producere de mest fantastiske og meningsfulde produkter fra nogen virksomhed på jorden. Det kan vi ikke gøre over telefonen, forklarede mangemilliardæren tilbage i maj.

De interne e-mails blev delt på sociale medier og udløste anerkendende nik fra virksomhedsledere, der deler hans opfattelse – men ikke har turdet skære tingene lige så firkantet ud foran den gruppe af medarbejdere, der fandt glæden ved at arbejde hjemme under coronanedlukningerne.

Hjemmearbejde ligner nemlig et tog, det er umuligt at stoppe.

I forsikringsselskabet Codan viser man mulige ansøgere en video, hvor de kommende kolleger arbejder fra sommerhuset – med en boxerhund på skødet – eller fra en bænk i parken.

Arbejde er ikke et sted, du tager hen. Det er noget, du gør, lyder sloganet, der skal skaffe flere medarbejdere til forsikringsselskabet, det ellers har hjemme i det lækre højhus Codanhus ved søerne i København.

Søg blot på ”hjemmearbejdsplads” på Jobindex. Så finder du talrige stillinger, der lokker med ”fleksible mødetider” og ”mulighed for hjemmearbejde”. Hos energiselskabet Andel kan en projekteringsleder se frem til en ”APV-godkendt hjemmearbejdsplads”, altså med firmabetalt hæve-sænke-bord, ergonomisk kontorstol, skærm og tastatur.

Også en kommende ledende overlæge til nuklearmedicinsk sektion på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg vil blive tilbudt en hjemmearbejdsplads.

Det er ikke svært at forstå medarbejderne. Masser af danskere kan pludselig spare timevis af transport hver uge ved at blive hjemme i kælderkontoret. Familielivet får et gevaldigt løft. Børn kan afleveres sent og hentes tidligt. Og arbejdsgiverne oplever tilsyneladende, at det nødvendige arbejde bliver udført alligevel.

Men Elon Musk har også fat i noget. Ifølge fagforeningen Lederne er der studier, der viser, at ledere er mere tilbøjelige til at overse de medarbejdere, der arbejder hjemme. Også selvom nogle medarbejderes præstation og produktivitet stiger, når de arbejder hjemme.

- Det handler om den helt naturlige tendens til at være mest opmærksom på dem, der er tættest på os. Hjernen kategoriserer lynhurtigt dem, der er fysisk tæt på os, som vores ”indercirkel”, siger Louise Dinesen, erhvervspsykolog og arbejdsmiljørådgiver, til Lederstof.dk.

Konsekvensen kan blive, at dem, der arbejder hjemme, går glip af forfremmelser, personalegoder og lønforhøjelser. En risiko, som skyldes et fænomen, som erhvervspsykologerne kalder nærheds-bias.

Især de unge har det svært med hjemmearbejde. Onboarding, altså at blive taget godt imod på sin nye arbejdsplads, er utroligt svært, hvis det foregår på distancen. Spørg blot dem, der landede deres første job i coronatiden og først mødtes fysisk med kollegerne med måneders forsinkelse.

Fagforeningen Prosa, der organiserer ansatte i it-branchen, har spurgt medlemmerne om hjemmearbejde. En tredjedel af de unge under 30 år ønsker slet ikke at arbejde hjemme. Til gengæld vil omkring halvdelen af de ansatte over 40 gerne arbejde hjemme mindst to dage om ugen.

De fleste Prosa-medlemmer har oplevet nye retningslinjer for hjemmearbejde på deres arbejdsplads, og der er kun fire procent af it-arbejdspladserne, der tænker som Elon Musk – og afviser enhver form for hjemmearbejde.

Andre har benyttet muligheden for at skære ned på antallet af skriveborde, og det udløser en anden slags frustrationer hos de ansatte.

- Det er frygtelig frustrerende at skulle deltage i kontorstols-lotteri hver eneste morgen, skriver et Prosa-medlem i en kommentar.

Vedkommende kan sikkert få sig et job hos Tesla.