Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

70 procent af virksomhederne indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Vestjylland melder om mangel på uddannede kokke og tjenere. En af forklaringerne er, at nyuddannede kokke og tjenere søger til de kendte restauranter i København og Østjylland. Foto: Scanpix/Johnny Anthon Wichmann

Hotel- og restaurationsbranchen kan ikke finde arbejdskraft

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Selvom der aldrig har været flere ansatte i hotel- og restaurationsbranchen, kan de ikke følge med efterspørgslen på at sove, spise og drikke ude af huset.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at 67 procent af landets hoteller mangler arbejdskraft og rammes på omsætningen. For restauranter er tallet 54 procent. Der er noget nær fuld beskæftigelse blandt kokke og tjenere, og det gør det ekstraordinært svært at finde nye medarbejdere.

Det skriver Politiken.

I branchens arbejdsgiverorganisationen, Horesta, fortæller man om en dybt frustrerende situation for virksomhederne.

- Vi har mere end 10.000 flere ansatte i branchen sammenlignet med før corona. Hvis du havde tilbudt os det i vinter under seneste nedlukning, så havde vi taget tilbuddet med det samme. Men det er vores estimat, at vi kunne give job til mellem 6.000 og 10.000 yderligere, hvis der var folk til det, siger organisationens politiske direktør, Kristian Nørgaard, til Politiken.

I fagforeningen 3F, der forhandler overenskomst på hotel- og restaurationsområdet, har man det ”klare indtryk”, at rekrutteringsproblemerne er værst hos de beværtninger, hvor der ikke er overenskomst.

- Vi ser, at de steder, som ikke tilbyder overenskomst, stort set ikke er i stand til at tiltrække arbejdskraft, siger Thorkild Holmboe-Hay fra 3F til avisen.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation estimerer man, at under en tredjedel af branchens medarbejdere har overenskomst. Men det er ikke det, der kommer til udtryk i rekrutteringsproblemerne, mener Kristian Nørgaard fra Horesta.

- Mange virksomheder tilbyder løn, som matcher eller overgår overenskomsterne, og jeg tror egentlig ikke, at det for unge mennesker, som der især er brug for, er afgørende med fritvalgsordninger, og hvad der ellers ligger i overenskomsterne, siger han til Politiken.

Stort flertal af danskerne vil forbyde spilreklamer

Det er stort set umuligt at sætte sig i sofaen for at se fodbold i fjernsynet uden at blive mødt af et hav af reklamer for alverdens spil- og kasinoudbydere.

Siden spilmarkedet blev liberaliseret i 2021, er antallet af spilreklamer på tv steget med 165 procent. I 2021 blev der dagligt indrykket 1.147 spilreklamer i danske medier.

Og nu er der mange, der har fået nok af reklamerne. 77 procent af danskerne mener, at annoncer for pengespil helt bør forbydes.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en meningsmåling fra analyseinstituttet Wilke.

I SF kalder skatteordfører Carl Valentin idéen om et forbud for ”fremragende”. Han mener ikke, det er forkert at forhindre en hel branche i at markedsføre sig.

- Overhovedet ikke. Det handler om at beskytte mennesker, der bliver lokket i afhængighed. Spilindustriens ret til at reklamere er ikke vigtigere end borgernes sundhed. Vi har gjort det før med tobak, siger han til avisen.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) mener, det er meget sympatisk, at flertallet af danskerne ser reklamerne som et stort problem, når undersøgelser har vist, at omkring en halv million danskere lider af problemer med pengespil.

- Som jeg tidligere har sagt, tager vi fat på emnet på den anden side af sommerferien, hvor vi vil kigge grundigt på ikke blot spilreklamedelen, men alt omhandlende spilmarkedet, og jeg afviser bestemt ikke noget på forhånd, siger skatteministeren til Jyllands-Posten.

Pytlick vil ikke forholde sig til menneskerettigheder

Vi slutter i håndboldens verden med en historie, der vækker opsigt for det, der foregår udenfor håndboldhallen.

Jan Pytlick, der tidligere har været træner for det danske kvindelandshold i håndbold, er nemlig blevet ansat som landstræner for det saudi-arabiske herrelandshold, der skal til VM i håndbold i januar.

- Jeg tænkte, at det kunne være sindssygt spændende og en stor udfordring at komme til en anden kultur og andre måder at gøre tingene på, siger Pytlick til TV 2 Sport.

Men overfor både TV 2 Sport og DR nægter Jan Pytlick at fortælle, hvordan han ser på Saudi-Arabiens tilgang til menneskerettigheder, der i årevis er blevet kritiseret af organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch.

- Det ønsker jeg ikke at svare på. Jeg har min egen holdning til det, og det har selvfølgelig også været med i min vurdering af jobbet, men det er en privatsag, forklarer Pytlick i et interview med DR, hvor han også fortæller, at han aldrig har tjent mere, end han gør nu.

Stanis Elsborg, der er senioranalytiker i organisationen Play The Game, der arbejder for ytringsfrihed, åbenhed og demokrati i international sport, fortæller til TV 2 Sport, at det er nærliggende at sætte spørgsmålstegn ved Pytlicks nye job.

- Jan Pytlick kan have mange gode grunde til, hvorfor han tager sådan et job. Det, man bare skal gøre sig klart, er, at han bliver en del af det propagandaapparat og maskineri, som Saudi-Arabien har kørt de seneste par år, hvor sporten indgår i meget velstrukturerede og sofistikerede strategier, som går langt ud over sporten og er politiske projekter, siger han til TV 2 Sport.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Konstante tunge løft og ændrede kropsstillinger har gjort arbejdet pinefuldt for 56-årige Dan Madsen, som efter mange år som jord- og betonarbejder og murerarbejdsmand nu er pladsmand på en byggeplads. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Mød 56-årige Dan, der dagligt må have piller for at passe sit arbejde på byggepladsen: - Jeg kan jo ikke sådan lige lade mig omskole

Smertestillende medikamenter som forudsætning for at kunne passe arbejdet omfatter så foruroligende mange mennesker, at fagforeningen 3Fs formand Henning Overgaard foreslår, at adgangen til at gå på tidlig pension udvides.

Han mener, at det skal være muligt for folk med mange år på arbejdsmarkedet at kunne gå på tidlig pension fire år før sædvanlig folkepensionering og ikke tre år, som det er nu. Forslaget hænger dels sammen med, at folkepensionsalderen gradvist sættes op, dels en helt ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget. Den viser, at over to tredjedele af 3Fs medlemmer mellem 40 og 59 år allierer sig med smertestillende piller for at kunne passe deres arbejde.

- Jeg har en fortid, hvor jeg har slæbt rundt på frosne dyrekroppe i et frysehus, og jeg kender generelt forholdene inden for 3Fs brancheområder. Så jeg ved godt, at den slags arbejde gør ondt. Alligevel kommer det bag på mig, at så mange er nødt til at tage piller for overhovedet at kunne holde ud at gå på arbejde, siger Henning Overgaard.

To tredjedele af de 40-59 årige 3Fere tager smertestillende præparater for at kunne gå på arbejde. Det gælder bl.a. den 56-årige ufaglærte arbejder Dan Madsen, der ikke aner sine levende råd. Selv for fagforeningens formanden er det et chokerende højt antal. Han foreslår nu, at adgangen til tidlig pension for de trætte og slidte udvides.

Arbejdssmerter: Som indehaver af et hårdt fysisk arbejde og en konstant smertende ryg er Dan Madsen en af grundene til, at fagforeningen 3F i en kronik her i Avisen Danmark søndag foreslår en udvidet mulighed for at gå på tidlig pension.

Han er 56 år, og efter over fire årtier i hårdt fysisk arbejde er smerterne så slemme, at han indleder hver eneste dag med at tage panodiler eller noget tilsvarende for at være i stand til at gå på arbejde på den byggeplads, hvor han har job.

- Der er en del år, til jeg kan gå på pension, så jeg håber, jeg kan slide mig igennem. Ellers ved jeg sgu ikke, hvad jeg gør, siger Dan Madsen, der bor med sin kone og 19-årige søn i Gørløse ved Hillerød.

Smertestillende håndkøbsmedikamenter som forudsætninger for at kunne passe arbejdet omfatter mange flere end Dan Madsen. Mange, mange flere.

Pause i skurvognen med kaffe i Dan Madsens ene kop og et pillearsenal i den anden. Foto: Birgitte Carol Heiberg

En undersøgelse fra analyseinstituttet Analyse Danmark viser, at det gælder for 67,5 procent af 3Fs medlemmer i alderen 40-59 år. Godt 21 procent kan ikke nøjes med det, men må også ty til stærkere receptpræparater.

- Udvid Arne-pensionen

Det chokerer 3Fs formand Henning Overgaard.

Jeg ved godt, at den slags arbejde gør ondt. Men det kommer bag på mig, at så mange er nødt til at tage piller for overhovedet at kunne holde ud at gå på arbejde.

Henning Overgaard, formand for 3F

- Jeg har en fortid, hvor jeg har slæbt rundt på frosne dyrekroppe i et frysehus, og jeg kender generelt forholdene inden for 3Fs brancheområder. Så jeg ved godt, at den slags arbejde gør ondt. Men det kommer bag på mig, at så mange er nødt til at tage piller for overhovedet at kunne holde ud at gå på arbejde, siger Henning Overgaard.

Derfor foreslår han og 3F nu en udvidelse af mulighederne for at gå på tidlig pension, også kendt som Arne-pensionen. Han mener, det skal være muligt at få tidlig pension fire år før sædvanlig pensionsalder og ikke tre år, som det er nu.

På piller

En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark viser, at 67,5 procent af fagforeningen 3Fs medlemmer i alderen 40-59 år tager smertestillende håndkøbspræparater for at passe arbejdet.

21,1 procent har taget receptmedicin for at passe arbejdet.

Af disse 21,1 procent oplyser knap halvdelen, 46,3 procent, at de gør det hver eller næsten hver dag. Godt hver femte oplyser, at de gør det et par gange om ugen.

1.510 beskæftigede 3F medlemmer i den pågældende aldersgruppe har deltaget i undersøgelsen.

Kilder: Analyse Danmark/3F

Et argument, ud over de mange på smertestillende piller, er, at i 2030 stiger pensionsalderen igen med et år. Så må adgangen til tidlig pension tilsvarende udvides, de to ting bør følges ad, mener han.

- I 3F vender vi os ikke imod, at når vi bliver ældre og ældre, der skal vi også blive længere tid på arbejdsmarkedet for at opretholde vores velfærdsstat og levestandard.

- Omvendt synes vi så også, at de, der efter mange års arbejde er blevet slidte og trætte uden at være decideret og lægeligt vurderet nedslidte, skal kompenseres ved øget adgang til tidlig pension, så de ikke bliver helt smadrede og ødelagte og skal på førtids- eller seniorpension. Eller hvad der ellers er af ordninger og opslidende visitationsforløb, når det er gået helt galt, siger Henning Overgaard.

Mange år endnu

Med sine 56 år gør det hverken fra eller til for Dan Madsen. Der er 12 år, til han kan få tilkendt folkepension, vel at mærke som reglerne er nu.

Der er mange arbejdsår at se frem til - og endnu flere med hårdt fysisk arbejde at se tilbage på. Som 12-årig fik han fritidsjob i landbruget. Som 16-årig gik han ud af 9. klasse og fik kort efter sin første lønseddel som jord- og betonarbejder.

I 1994 blev han murerarbejdsmand, et job han altid har været glad for. Men så begyndte det at gøre mere end almindeligt ondt.

- I et fysisk arbejde kan man altid mærke det i kroppen. Men for en 5-6 år siden begyndte det for alvor at blive svært, fortæller han.

- I min alder kan man jo ikke lige blive omskolet til ingeniør på et kontor, siger Dan Madsen. Han må regne med, arbejdet på byggepladsen er hverdagen mange år frem, hvis han kan bide smerterne i sig, eller dulme dem med pillerne. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Det var især lænden, der smertede, når han skulle bukke sig, skifte kropsstilling eller bære på tunge ting, altså alt det en murerarbejdsmand altid gør.

- Man bliver træt, virkelig træt, det gør man, når man har ondt. Kroppen forsvarer sig hele tiden.

Det har gjort de smertestillende piller til en fast ledsager allerede fra morgenstunden.

Lægen: - Skift job

For et års tid siden dulmede pillerne ikke længere. Det gjorde for ondt. Dan Madsen gik til sin læge, der fik ham til scanning:

- Scanningslægen pakkede ikke noget ind. Han sagde lige ud, at det var godt nok noget værre lort med mig, og at det eneste, jeg kunne gøre, var at finde et andet arbejde.

- Skift job, sagde lægen. Det gjorde Dan Madsen i marts, hvor han blev pladsmand, som er en anelse mindre fysisk belastende end jobbet som murerarbejdsmand. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Det fandt han 1. marts i år, da han blev pladsmand i stedet for murerarbejdsmand. Nu kan han klare arbejdet, men stadig med de smertestillende piller som nærmeste kolleger.

- Man kan også kalde det vicevært på en byggeplads, sådan et altmuligmandsjob, hvor man bærer ting frem og tilbage for håndværkere, læsser lastbiler, rydder op, fikser ting. Det er ikke som at være murerarbejdsmand, men det er stadig et fysisk arbejde, der kan mærkes på kroppen, siger Dan Madsen.

Nix, tjah, joh

Det er den socialdemokratiske regering, der foreslog den tidlige pension og fik den vedtaget med stemmer fra Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Blå blok stemte imod og har også i flere sammenhænge tilkendegivet, at den ønsker ordningen fjernet igen.

For to uger siden droppede Venstre dog den ambition. Partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, tilkendegav sammen med beskæftigelsesordfører Hans Andersen og finansordfører Troels Lund Poulsen i en kronik i Avisen Danmark, at ordningen er kommet for at blive.

Dermed er den oprindelige modstand dog ikke ændret til jubelbegejstring, så partiet også støtter en udvidelse af ordningen. I en kommentar sendt på email gør Troels Lund Poulsen opmærksom på, at der i dag er en række tilbagetrækningsordninger for danskerne, som Arne-pension, seniorpension og efterløn.

- I stedet for at udvide disse ordninger yderligere, synes vi i Venstre, at næste valgkamp bør handle om, hvordan vi gør det mere attraktivt at arbejde, uanset hvor du er i arbejdslivet, lyder Troels Lund Poulsens reaktion.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Henrik Møller bruger selv betegnelsen "et rigtigt politikersvar" om sin kommentar til forslaget:

- Det er interessant. Da vi opfandt den tidlige pension, var situationen med arbejdsudbud en anden end i dag, og der er også noget økonomi, vi skal kigge på. Det bliver helt sikkert en diskussion i valgkampen.

Men hvad mener du om det konkrete forslag?

- Da vi vedtog ordningen, var den kommende stigning af folkepensionsalderen velkendt, men jeg anerkender de udfordringer, Henning Overggard ridser op. Nu skal ordningen lige manifestere sig, og vi skal følge den lidt tættere, men jeg vil på ingen måde afvise, det er noget, der kan komme i spil.

Ifølge Rene Christensen, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, kan forslaget sagtens komme i spil, også selv om det koster noget, hvis flere skal med i ordningen.

- Tidlig pension er ikke noget, man bliver rig af. Så vi skal ikke gå rundt og tro, at der er nogen, som uden grund går fra en lønindtægt ned på et forsørgelsesgrundlag på niveau med en folkepension. De gør det, fordi de ikke kan mere og gerne vil leve lidt længere. Dét skal vi politisk være villige til at diskutere mulighederne for, siger Rene Christensen.

Håber det bedste

Selv om tidlig pension i den nuværende eller i en udvidet ordning først om mange år kan blive en løsning for Dan Madsen, følger han med i diskussionen om den.

Man skulle være folketingsmedlem, så kunne man få pension fra man er 60. Men jeg ... jeg kan ikke gøre så meget andet end at blive ved og håbe det bedste.

Dan Madsen, pillespisende arbejdsmand

- Der er et eller andet galt i, at man overhovedet taler om alder i denne sammenhæng. Nogle kan blive ved næsten altid, andre bliver ramt tidligt, det afhænger af ens krop og ens arbejde.

Dan Madsen har mange år til pensionen. Han fortsætter og håber det bedste. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre. Jeg kan jo ikke sådan lige lade mig omskole til ingeniør på et kontor eller sådan noget, og der er nok heller igen, der gider have en gammel stodder på 57-58 år, der ingenting kan. Man skulle være folketingsmedlem, så kunne man få pension fra man er 60. Men jeg ... jeg kan ikke gøre så meget andet end at blive ved og håbe det bedste, siger Dan Madsen.

Arne-pension

Fra 1. januar i år har det været muligt at gå tidligere på pension, end aldersreglerne for folkepension ellers foreskriver.

Denne mulighed har fået navnet Arne-pension, fordi en bryggeriarbejder ved navn Arne Juhl i sin tid var frontfigur i Socialdemokraternes kampagne for indførelse af ordningen.

Ordningen betyder, at man, når man er fyldt 61 år, kan gå på tidlig pension op til tre år før normal folkepensionering, hvis man har haft et større, nærmere defineret antal år på arbejdsmarkedet:

44 år på arbejdsmarkedet giver ret til 3 år med tidlig pension.

43 år på arbejdsmarkedet giver ret til 2 år med tidlig pension.

42 år på arbejdsmarkedet giver ret til 1 år med tidlig pension.

Fagforeningen 3F ønsker ordningen udvidet, så der sikres adgang til den fire år før sædvanlig folkepension.

Kilder: Ritzau/ÆldreSagen/3F
Det er ikke altid muligt lige at få øje på alternativer til alkoholiske drikke, når man er til fester på de danske gymnasier. Genrefoto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Trods årtiers drukkultur, lander skylden igen hos den nye generation af unge: - Gymnasierne opfordrer jo selv til druk

Gymnasieeleverne lærer oftest at drikke ved at kigge på de voksne, og hvis de rent faktisk ønsker alkoholfri alternativer til gymnasiets fester, kan de ofte være svære at finde. Formand for Danske Gymnasier, Henrik Nevers, tager imod en række af Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings kritikpunkter, men han afviser, at gymnasierne selv opfordrer til druk.

Det har i mange år været et problem, at de danske unge drikker for meget. Men selv, hvis dagens gymnasieelever skulle ønske at drikke alkoholfrie varianter til festerne, kan det være besværligt. Mange steder er det nemlig drikkevarer med alkohol, som står til frit skue.

Alkohol: År efter år på dette tidspunkt, hvor gymnasierne kalder elever ind efter sommerferien, bliver bliver der lagt fokus på de unges drukkultur.

Det er en cyklus, som har fundet sted i årtier, og på et eller andet tidspunkt kan man godt fristes til at tro, at skylden ikke udelukkende er at finde hos gymnasiegeneration 2022, 2019, 2012 eller andre, som i årenes løb har fået pilen peget mod sig.

Og spørger man dem, der lige nu er unge og en del af netop den kultur, som bliver kritiseret i dette øjeblik, så er den i stor grad drevet af inspiration og mangel på alternativer.

Man kan sagtens pege på, at gymnasierne selv opforder til druk. De regner med at unge bare drikker. Det skal de ikke.

Madeleine Steenberg Williams

Specifikt kommer inspirationen fra, at de i løbet af deres opvækst har set ældre mennesker bruge alkohol til at more sig.

- Vi vokser jo op med forældre, som måske drikker to-tre glas vin til aftensmaden, og ældre fætre og kusiner, som tager ud og fester, hvor de drikker en breezer eller en øl. At unge drikker, det er jo ikke noget nyt. Det kommer af arv, mener forkvinden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Madeleine Steenberg Williams.

Hun synes, at det er uretfærdigt, at pilen kun peger på de unge, når drukkulturen er at finde på tværs af alle aldersgrupper.

- Det her er jo enormt ærgerligt. Det er unge-bashing, men alkohol er et reelt samfundsproblem. Det er ikke kun de unge, som drikker. Og tallene viser, at forbruget er nedadgående. Vi drikker mindre, end vores forældre gjorde.

Opfordrer til druk

Selv når eleverne ønsker at befri sig fra alkoholen til gymnasiale arrangementer, så kan det være svært. Hvis der er alkoholfri alternativer til stede, er de nemlig ofte godt gemt væk.

- Ofte står de alkoholfrie muligheder ikke fremme, hvis de overhovedet er til stede. Der skiltes ikke med dem. Man skal spørge, hvis man ønsker dem. Gymnasierne går bare ud fra, at vi vil drikke alkohol. Det ser vi også meget negativt på, for det er jo med til at skabe dette gruppepres i forhold til, at man er nødt til at drikke alkohol, fortæller forkvinden for DGS og tilføjer:

- Til et af vores stormøder, der talte jeg med en elev. Han fortalte, at han til en fest var nødt til at spørge en lærer, om ikke der var nogle alkoholfrie muligheder, fordi han ikke havde lyst til at drikke. Læreren fandt heldigvis noget til ham.

De forskellige tilgængelige alkoholvarianter, de var til gengæld i frit skue.

- Cider bliver stillet på bordene og ølhanerne er jo frit fremme i baren. Det alkoholfrie bliver gemt væk. Men hvis gymnasierne sikrede, at de alkoholfrie muligheder stod fremme, så kunne det være med til at sænke den her forventning om, at man skulle drikke alkohol. Man kan sagtens pege på, at gymnasierne selv opforder til druk. De regner med, at unge bare drikker. Det skal de ikke.

Ønsker alternativer

Den drukkultur, som så eksisterer blandt de unge, er ikke en, som de lige nu er synderligt stolte af. De unge efterspørger i større grad flere alternativer og ordentlige information omkring alkohols potentielle konsekvenser.

- Vi ønsker selvfølgelig information. Specielt omkring binge-drinking, og de skader, som alkohol kan påføre. Vi vil gerne have generel oplysning, så folk er klar over, hvad alkohol kan lede til, siger Madeleine Steenberg Williams.

Og omstillingen af gymnasiernes alkoholpolitik, hvor den bliver en, som er lavet i samarbejde med eleverne og arrangementer, hvor der er rig mulighed for alkoholfrie alternativer til øl og cider, er blandt andet forslag, som bliver budt varmt velkommen af organisationen.

- Vi ser jo også selv meget kritisk på alkoholkulturen blandt både unge og voksne, og vi ønsker selv, at der bliver gjort noget ved det. Det bliver dog ofte glemt i dækningen af emnet, siger hun.

Lytter til kritik

Henrik Nevers fra Danske Gymnasier genkender flere af Madeleine Steenberg Williams kritikpunkter. Bortset fra ét. At gymnasierne selv skulle opfordre til, at eleverne er nødt til at drikke alkohol.

- Det er rigtigt at det traditionelt har handlet rigtig meget om alkohol. Det er traditionelt det, som de vil have. Men de sidste tre-fem års tid, der har vi haft virkelig meget fokus på det med alkohol. På alkoholfrie arrangementer. Og det, som Sundhedsstyrelsen kommer med nu, som vi også har været inde over, det skal vi selvfølgelig også til at gå ind i, fortæller organisationens formand, Henrik Nevers.

DGS' forperson kritiserer, at alkoholfrie alternativer ikke er synlige til de fester, hvor der serveres alkohol. Man kan se cider og ølhaner, men alternativerne er gemt væk, så man skal spørge for at få dem. Burde gymnasierne ikke sørge for, at de muligheder var meget mere synlige?

- Det er en virkelig god pointe, at de alkoholfrie muligheder skal være synlige i baren. Og de skal ikke gemmes væk. Jeg kan godt forstå, at nogen gerne vil feste med noget farverigt i deres glas. Den kritik er modtaget, og jeg tror, at det er fuldstændig rigtigt, at det ville gøre det nemmere at være med, for dem, som ikke drikker.

Du mener ikke, at gymnasierne selv opfordrer til druk ved ikke at have de alternativer synligt fremme?

- Jeg synes ikke, at vi opfordrer til druk. Vi har en historie med alkoholkultur i hele Danmark, men vi står jo ikke her på gymnasierne og sælger stærk spiritus eller ti shots for et eller andet beløb. Faktisk har vi bevæget os rigtig meget de sidste tre-fem år. Vi har lavet alkoholpolitikker, og nogle har lavet alkohol-kodeks. Så nej, jeg synes ikke, at vi opfordrer. Men kritikken om synlighed af alternativer, den tager jeg gerne til mig.

Mette König og Martin Reinhard er vilde med at rejse og har rejst i over 40 lande - billedet er fra Korsika. Nu forlader parret Danmark for at gøre Verden til sit hjem. Foto: Martin Reinhard

De har solgt alt, sagt jobbet op og forlader Danmark på ubestemt tid: Planen er ingen planer at have

Mens de fleste er ved at vende hjem til hverdagen, er Mette König og Martin Reinhard ved at forlade den. De har solgt deres ejendele, opsagt deres job, købt to envejsbilletter til Indonesien og vil rejse og blive i den store verden på ubestemt tid.

Deres plan er ingen plan at have. Dermed stiller de sig i rækken af danskere, der træder ud af hamsterhjulet for at søge frihed og mindre arbejde, og de føler ikke, at de svigter velfærdsstaten.

Mette König og Martin Reinhard har købt to envejsbilletter til Indonesien. Snart forlader de Danmark på ubestemt tid for at forfølge deres drøm om at leve og opleve i et langsommere tempo og føle sig frie og i live. Endnu et eksempel på danskere, der træder ud af hamsterhjulet.

Det kan ligne en flugt, når to mennesker siger deres arbejde op, sælger deres ejendele, sætter pensionsopsparingen på pause og køber envejsbilletter ud af landet uden en plan for, hvornår de vil vende hjem.

Men Mette König og Martin Reinhard er ikke på flugt. De har det godt i Danmark, var glade for deres arbejde og for deres liv i det hele taget - de har blot ikke kunnet slippe en drøm. En drøm om at udforske verden og andre måder at leve livet på. At selv få et simplere liv med mere frihed, lavere tempo og færre ting. Og at finde ud af, om de kan trives med det.

De vil arbejde freelance undervejs, men holde sig på afstand af trummerum, hamsterhjul, trædemølle, og hvad vi ellers har døbt hverdagen og forudsigeligheden.

- Der er ikke noget i vejen med hverdage, men man falder let ind i mønstre. Kører ad de samme veje, sidder i den samme bus, spiser de samme retter til aftensmad. Den slags kan godt bedøve de store følelser. Den "bedøvelse" kan naturligvis også opstå, hvis vi ender med at befinde os samme sted derude i længere tid, men så vil vi flytte os, siger Martin Reinhard.

Mette König og Martin Reinhard blev hemmeligt gift i Las Vegas og tog straks videre på bryllupsrejse langs den amerikanske vestkyst. Her er deres utraditionelle bryllupsbillede. Foto: Martin Reinhard

Mette og Martin forlader Danmark 30. august med hver sin duffelbag med 20 kilo i og en rygsæk med kameraudstyr og computer. Første stop er en lejet bungalow på Bali, men ellers er planen ingen planer at have. At være åben for, hvad end der møder dem.

De håber og tror, de kan være netop det - åbne og sansende - for det er på rejser, de har følt sig allermest i live og modtagelige for indtryk.

- Så får vi verden ind under huden. Sanserne bliver stimuleret, tankerne inspireret og tidsfornemmelsen udvidet. Vi kan for eksempel bedre huske, hvordan en nuddelret smagte på en lille ø i Thailand for syv år siden, end hvad vi fik at spise her i weekenden, fortæller de og taler om stor glæde ved selv basale ting i mødet med det fremmede. At det uventede kan give en følelse af barndommens juleaften.

Mette König og Martin Reinhard

Mette König, 42 år, senest pressechef for Gutkind. Har arbejdet i forlagsbranchen i 15 år.

Martin Reinhard, 44 år, selvstændig fotograf og filmskaber i over 20 år. Har bl.a. lavet den prisnominerede kortfilm Svans.

Kærester siden 2005, gift i Las Vegas i 2013. Bor i København. Har tidligere blogget fra deres mange rejser, og deres blog blev i 2017 af Travelmarket kåret til Danmarks bedste. I forbindelse med deres udrejse lancerer de en ny rejseblog på både dansk og engelsk: www.mmonthego.com


De ved af erfaring, at følelsen kan opstå ved lyden af morgenfriske papegøjer i en jungle eller i snesko i alperne. Ved en uventet invitation til en lokal bryllupsfest eller sågar under fire timers ventetid på en togstation i Saigon.

- Det bliver til et eventyr, men herhjemme bliver vi irriterede, hvis en bus er syv minutter forsinket, siger de.

Sanser vækkes i mødet med fremmede, mener Mette König og Martin Reinhard. Billedet er fra Thailand. Foto: Martin Reinhard

De har i forvejen rejst i over 40 lande og brugt stort set alle sparepenge og feriedage på det, men rejserne har altid indeholdt et moment af tidspres - et videre, videre, videre og vi-skal-også-nå-at-se, for hjemme ventede aftaler, jobbet, huslejen og den slags forpligtigelser, de fleste af os binder vores liv sammen af.

Efter hver eneste rejse var de trætte af, at eventyret var slut. Nu vil de rejse uden at skulle hjem.

Konsekvenser

Hvad med jeres familie og nære relationer. Dem forlader I?

- Det kom ikke som noget chok for dem. De kender os jo, og i min familie er det en velkendt konstruktion, at nogle af medlemmerne bor i udlandet. Martins bror og hans familie planlægger allerede at besøge os, og vi vil sikkert også rejse hjem på ferie, fortæller Mette König, mens hendes mand konstaterer, at hyppig kontakt uanset ligger lige for på grund af mulighederne for chat, Facetime, Teams osv.

Hvad så med resten af Danmark. Skylder I ikke at bidrage til velfærdsstaten, der har givet jer skolegang, uddannelse og meget andet og også leverer den tryghed, at I bare kan vende hjem - hjem til et socialt sikkerhedsnet.

- Vi er meget trygge i Danmark, og det er klart en fordel, når man gør som os, fordi vi netop altid kan vende hjem og begynde forfra, siger Martin.

- Så på den måde er vores valg ikke så farligt, tilføjer Mette.

- Men vi betaler skam skat, mens vi er afsted. Alt, hvad vi tjener undervejs som freelancere, udløser skat til Danmark, siger Martin.

Men måske ikke så meget, som I ville bidrage med, hvis I arbejdede fuld tid herhjemme?

- Men til gengæld belaster vi heller ikke. Vi bruger ikke samfundet, når vi ikke er her. Vi kører ikke på vejene, har ingen børn i skoler og benytter ikke sygehusene - vi er privat forsikrede, hvis vi skulle blive syge undervejs, siger Martin.

Og når I bliver gamle? Hvis I er væk længe nok, kan I måske ikke få folkepension?

- Det er ikke sikkert, at den eksisterer om 30 år. Og det er heller ikke sikkert, at vi skal være gamle i Danmark. Vi satser på at tjene nok til, at vi også kan sætte lidt til side til vores pensioner, svarer Martin, og Mette forudser, at de vil arbejde også som ældre, og måske netop have mulighed for det, fordi de nu søger balance, sætter tempoet ned og vil fokusere på arbejdsopgaver, de holder af.

- Vi kommer til at passe meget bedre på os selv end indtil nu, hvor vi begge har arbejdet hårdt og meget og haft vanvittigt travlt, siger hun.

Hvad med miljøet. Det er ikke så godt at flyve?

- Vi vil bestræbe os på at rejse, så bæredygtigt vi kan. Når det er muligt tage en færge, en bus og et tog i stedet for et fly. Vi har tiden til det, siger Mette.

Frygten og skubbet

Et er at drømme - noget andet at gøre, og her har parret fået hjælp af ydre skub. Opsparingen steg ufrivilligt under corona-"husarresten", og de blev opsagt af deres udlejer. Derfor solgte de deres sommerhus for at få råd til at købe en ejerbolig i København, men med Putins aggressioner, rentebevægelser, inflation og andre dårligdomme, endte de med at finde et huskøb for usikkert. Ergo stod de med en pose penge og en udsigt til at blive boligløse.

- Men i stedet for at gå i panik, følte vi os friere end nogensinde, og så turde vi gå efter vores drøm, fortæller de.

Parret tager mange billeder på sine rejser. Her viser Martin Reinhard resultatet til en masai-kvinde i Tanzania. Foto: Mette König

De indrømmer, at de gennem årene har afholdt sig fra at realisere drømmen, der efterhånden har 15 år på bagen, fordi de har været lidt bange. Og frygten er der stadig. Kommer de til at savne deres komfortable liv i Danmark, kommer økonomien til at hænge sammen?

- Men hvad vi ikke havde forudset var, at den maverumlende følelse af usikkerhed er blevet en drivkraft. Udsigten til at kunne skabe en ny hverdag hvor som helst i verden har tændt noget i os og i en sådan grad, at tanken om ikke at forfølge drømmen pludselig er blevet mere skræmmende, fortæller de.

Udsigten til at kunne skabe en ny hverdag hvor som helst i verden har tændt noget i os og i en sådan grad, at tanken om ikke at forfølge drømmen pludselig er blevet mere skræmmende

Mette Konig og Marin Reinhard

De har en halv millioner kroner at gøre godt med. Det giver dem cirka 700 kroner om dagen at leve for i to år, og derfor satser de også på at kunne supplere ved at tage freelanceopgaver.

- Vi har også en alder nu, hvor vi ikke længere kan sove på et bræt og leve af udkogte nudler. Vi har brug for en ordentlig seng, en sted at arbejde og internet, konstaterer Martin Reinhard.

Gør det, mens du kan

Der er mange veje at gå, hvis man vil gøre op med trædemøller. Nogle vælger at arbejde meget, forbruge lidt og måske investere for at kunne få råd til at gå tidligt på pension. Nogle vælger at bo småt og så billigt som muligt for at skulle arbejde mindst muligt.

For Mette König og Martin Reinhard er filosofien blevet ikke at udsætte. Man skal leve i nuet - hver dag og ikke "vente på den store gevinst". I stedet skal man udforske sin lyst.

- Man skal finde ud, hvad der er vigtigst for en. Det var blandt andet derfor, at vi valgte at blive gift i Vegas, for to år efter at Martin havde friet, havde vi stadig ikke haft den store lyst til at holde en bryllupsfest. Det er også derfor, at vi har valgt ikke at få børn, for vi fandt ud af, at det ikke var vejen for os, siger Mette König og tilføjer.

- Man behøver ikke altid at følge den slagne vej.

Snorkletur på Bali. Foto: Martin Reinhard



De manglende medarbejdere betyder simpelthen, at der er hoteller, som må lade være med at udleje værelser, at restauranterne må sige nej til kunder, droppe frokost-serveringen eller ligefrem holde lukket flere dage i løbet af ugen, skriver Brian Mikkelsen. Genrefoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Brian Mikkelsen: Sommerferien er ved at være forbi, men problemerne med den manglende arbejdskraft består

Det har været en dansk sommer med flere gode minder, men visse udfordringer i Danmark består, mener Dansk Erhverv: Problemerne med at skaffe flere hænder til virksomheder. Læs Brian Mikkelsens klumme her.

Den danske sommer går på hæld, men hold da op, hvor har den været fuld af indtryk i år – ja, den nærmest fløj afsted, som CV Jørgensen synger.

Tour de France-starten viste vores dejlige land frem fra den allerbedste side med flot solskin over etaperne på både Sjælland og Fyn og ned gennem Jylland. At det hele så også endte med en dansk tour-vinder, gør bare historien eventyrlig.

Vi kan med god samvittighed være stolte af både Jonas Vingegaard og de andre danske cykelryttere. Og vi kan være stolte af vores land.

Men sommeren har også vist, at virksomhederne fortsat har en stor udfordring, når det kommer til at finde arbejdskraft. Og det koster det danske samfund dyrt.

På min sommerferie rundt om i Danmark har jeg desværre set masser af jobopslag i butiksvinduerne, og det er især serviceerhvervene, som lige nu skriger på flere hænder – restauranterne, hotellerne og turisterhvervet i det hele taget.

Helt konkret er det to ud af tre hoteller, der oplever produktionsbegrænsninger på grund af manglende arbejdskraft. For restauranterne og turisterhvervet generelt er det over halvdelen.

De manglende medarbejdere betyder simpelthen, at der er hoteller, som må lade være med at udleje værelser, at restauranterne må sige nej til kunder, droppe frokost-serveringen eller ligefrem holde lukket flere dage i løbet af ugen. I en højsæson, hvor mange skal hente mest af årets indtjening hjem.

Vores beregninger viser, at danske virksomheder på tre måneder i foråret gik glip af 49 mia. kroner i omsætning.

Når en virksomhed opgiver at besætte en stilling, så betyder det, at virksomheden må sige nej til ordrer. Det betyder, at virksomhederne går glip af omsætning og vækst, og Danmark går glip af skatteindtægter og nye arbejdspladser. Man taler ofte om win-win. Det her er loose-loose, og vi risikerer at stå tomhændet tilbage og slet ikke kunne følge med.

Vores beregninger viser, at danske virksomheder på tre måneder i foråret gik glip af 49 mia. kroner i omsætning – alene på grund af manglen på arbejdskraft.

Dansk Erhverv vil gerne kvittere for, at Folketinget gennem pandemien gjorde meget for at kompensere og holde hånden under turist- og oplevelsesbranchen, men vi er nødt til at erkende, at den manglende arbejdskraft er en kæmpe udfordring for en branche, som først nu er begyndt at rejse sig ovenpå coronapandemien.

Et bredt politisk flertal indgik for nylig en aftale om beløbsordningen, som vil skaffe flere internationale kollegaer fra december i år. Det er et skridt i den rigtige retning, men opfordringen herfra lyder, at Folketinget efter sommerferien skal sætte sig sammen og tage yderligere ansvar. Find fælles, omfattende og langtidsholdbare løsninger.

Det bør vække opsigt på Christiansborg, for det er her, der skal handles, hvis der for alvor skal gøres noget ved problemet med mangel på arbejdskraft. Og udfordringen er ikke kun et sommerfænomen. Det er en grundlæggende udfordring for dansk erhvervsliv og dermed også dansk økonomi.

Derfor vil jeg gerne opfordre til, at en uforglemmelig sommer også skal minde os alle sammen om, at der fortsat er udfordringer, som skal løses.

De skriver erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Kristian Jensen, direktør, Green Power Denmark

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv. Pr-foto