Grænsekontrol: Spørgsmålet om grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse, der i disse dage skaber lange køer og gener for lokalbefolkningen nær grænseovergangene, fortsætter med at skabe uenighed i Venstre.

Først var det den tidligere borgmester i Aabenraa, Thomas Andresen, der erklærede sig "helt uenig" med partiets fungerende politiske ordfører, Torsten Schack Pedersen.

Sidstnævnte slog overfor Avisen Danmark fast, at Venstre ønsker at fastholde grænsekontrollen, så længe trusselsvurderingen er, som den er.

Men det er heller ikke alle i Venstres folketingsgruppe, der er helt på linje med partiet i spørgsmålet om grænsekontrollen.

Christoffer Aagaard Melson, der blandt andet er it- og teleordfører og valgt i Sydjyllands Storkreds, mener slet og ret, at den nuværende grænsekontrol skal droppes.

- Det, vi ser lige nu, skaber langt flere gener, end det giver mening politimæssigt i forhold til at fange skurke. Vi har en forpligtelse til, at livet i grænselandet skal fungere frem og tilbage, og der er det totalt uholdbart, at man skal holde i kø i så lang tid, siger han.

Grænsekontrollen er god at have i værktøjskassen til ekstreme situationer, hvis der for eksempel i perioder er mange flygtninge, der vil ind i landet.

Men Christoffer Aagaard Melson har svært ved at se den trussel, der retfærdiggør de gener, som både danskere i grænselandet eller turister er udsat for lige nu.

Grænsekontrollen blev jo forlænget i maj med den begrundelse, at Center for Terroranalyse vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er "alvorlig". Skal man ikke tage den slags vurderinger alvorligt?

- Selvfølgelig skal man tage sådan en vurdering alvorligt, men jeg tror, vores politifolk vil mene, at ressourcerne kunne bruges på en mere fornuftig måde. Jeg synes, generne er for store i forhold til, hvad vi får ud af det. Generelt synes jeg ikke, at grænsekontrol er en god ting. Vi må kunne gøre det smartere, siger Christoffer Aagaard Melson.

En anden, der heller ikke bakker konsekvent op om kursen, der er udstukket af partiets fungere politiske ordfører, er Eva Kjer Hansen, der ligesom Melson er valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds.

- Jeg forholder mig til, at regeringen med bred opbakning i Folketinget har forlænget grænsekontrollen frem til november - det er et faktum. Når man nu har besluttet det, synes jeg, at det er vigtigt at se på, hvad der egentlig er gjort for, at den grænsekontrol ikke kommer til at være en stressfaktor for turister og folk i grænselandet, siger hun.

Torsten Schack Pedersen siger, at Venstre fortsat ønsker midlertidig grænsekontrol, mens tidligere Venstre-borgmester i Aabenraa, Thomas Andresen, i samme artikel kalder kontrollen for ”falsk tryghed”. Hvem af de to partifæller er du mest enig med?

- Jamen, jeg er meget på linje med Thomas Andresen. Jeg synes, man skal kigge ind i, hvad man får ud af de ressourcer, man anvender på grænsekontrollen set i forhold til, hvis man anvendte dem på en anden måde, siger Eva Kjer Hansen.

Også Ulla Tørnæs (V), der er forsknings, SU, og uddannelsesfører og valgt i Sydjyllands Storkreds, stiller sig undrende overfor den nuværende grænsekontrol, og hun mener, at tiden er inde til, at hele setuppet omkring den midlertidige grænsekontrol skal revurderes.

- Jeg er simpelthen uforstående overfor, at man ikke kan finde en bedre løsning end det, som vi er vidner til, siger hun.

Hun erklærer sig også enig i udsagnet fra Thomas Andresen, om at kontrollen er "falsk tryghed". Derfor vil hun have myndighederne til at undersøge, hvor mange sigtelser, tilbageholdelser og beslaglæggelser, som grænsekontrollen har medført.

- Der er turister, der har fortalt, at de bare kører et andet sted hen, hvor der slet ikke er kontrol, så det bidrager først og fremmest til en falsk tryghed. Jeg har stor tillid til, at politiet med baglandspatruljer og nummerpladescanning kan gøre det langt mere effektivt, siger hun.

Anni Mathiesen, der er valgt for Venstre i Sydjyllands Storkreds og medlem af Sydslesvigudvalget, understreger først, at grænsekontrollen skal fastholdes, såfremt der er et sikkerhedsmæssigt behov.

- Men jeg må være ærlig at sige, at jeg synes, det er svært med alle de gener, det giver ved den dansk-tyske grænse. Det er typisk mange af grænsependlerne, der bliver udsat for det her - hvis ikke dagligt så i hvert fald jævnligt, siger hun.

Derfor håber hun også, at justitsministeren kan dokumentere, at den midlertidige grænsekontrol er nødvendig.

- Det vil give mig ro i maven til at sige, at så er vi nødt til at fastholde det. Og jeg går ud fra, at man ikke bare bliver ved og ved og ved med at fastholde en midlertidig grænsekontrol uden dokumentation, siger Anni Mathiesen.

Sanser: Leg og grin på stranden bliver snart byttet ud med grammatik, matematik og læsning i skolen for de danske skolebørn. Sommerferien er nemlig snart ved at være forbi, og nu skal øjnene rettes mod læreren og tavlen. Men for flere af børnene vil tavlen være uskarp.

Dansk forskning viser, at der er i hvert klasselokale, vil sidde en eller flere elever med synsproblemer, der ikke er opdaget: Cirka hvert tiende barn i Danmark har brug for briller uden at være klar over det.

Og det meget problematisk, da ubehandlede synsproblemer kan resultere i en dårlig skolestart, fortæller Lisbeth Sandfeld, der er overlæge og øjenspecialist ved Sjællands Universitetshospital.

- Børn, som har synsproblemer, der er ubehandlet, vil få sværere ved at starte med at læse, skrive og kan generelt blive tabt i undervisning og miste koncentrationen hurtigere, siger Lisbeth Sandfeld.

En undersøgelse, der er foretaget af Epinion på vegne af Synoptik, viser, at 50 procent af forældre med hjemmeboende børn under 18 år svarer, at deres barn aldrig har været til synstest. En synstest kan både blive foretaget ved en øjenlæge eller ved optikeren.

- Det er enormt vigtigt, at man som forælder ikke springer barnets synsprøve over – ikke kun for barnets indlæring og trivsel nu og her, men også fordi det faktisk kan have konsekvenser for barnets synskvalitet resten af livet, siger Annette Slyngborg, der er leder af klinisk udvikling i Synoptik, som også understreger , at hvis et børn har synsproblemer, bliver "både læring og trivsel sat på spil".

Overlæge og øjenspecialist Lisbeth Sandfeld mener, at tallet med få synstest i virkeligheden er et udtryk for, at der er noget galt med screeningen af børn og unge.

- Isoleret set er det ikke et problem, at børn ikke får taget en synstest. Det er mere et problem, at mange børn med synsproblemer får taget test ved den praktiserende læge og sundhedsplejersken i folkeskole uden at deres synsproblemer bliver opdaget, siger Lisbeth Sandfeld.

I Danmark får alle børn i børnehavealderen testet synet ved årlige tjek hos lægen, og når de kommer i skole, undersøger skolesundhedsplejersken også synet.

Men et stort forskningsprojekt, som Lisbeth Sandfeld stod bag, hvor næsten 500 danske børn i alderen fire til syv år deltog, viste at to ud af tre børn, der har brug for briller, slet ikke bliver opdaget.

- Men hvis man screener en smule anderledes ved sundhedsplejersken og den praktiserende læge, vil man kunne finde mange flere børn, som har brug for briller og derved ikke har risiko for at ryge bagud i skolen, siger Lisbeth Sandfeld.

I forskningsprojektet var en af årsagerne, at den mest udbredte synstavle i Danmark ganske enkelt ikke er god nok, fortæller Lisbeth Sandfeld.

Tavlen, der hedder "Østerberg" og har en svane øverst, blev designet i 1934 og finder kun omkring 50 procent af børnene med synsproblemer, selv om man anvender den fuldstændig korrekt.

Bruger man i stedet en tavle baseret på det såkaldte LogMAR-princip, kan man finde 85 procent af de børn, der skal have briller. LogMAR-tavlerne har stregtegninger frem for fyldte symboler, og tegningerne ligner mere hinanden og er derfor sværere at skelne mellem, hvis man for eksempel er let til moderat langsynet, som de fleste af de børn med synsproblemer, der ikke bliver opdaget, er.

- Vi holder meget af Østerberg-tavlen i Danmark, simpelthen fordi den er opfundet af en dansker. Men den er ikke tidssvarende, og den bliver heller ikke brugt i andre lande længere. Man kan komme rigtig langt blot ved at udskifte synstavlerne, siger Lisbeth Sandfeld.

Generelt set er nærsynethed i fremgang i vores samfund.

Næsten hvert femte barn i Danmark er nærsynet, viser et forskningsstudie fra SDU. Det er en stigning i forhold til tidligere, hvor tallet lå på ca. 10 procent. Hvis det fortsætter vil halvdelen af verdens befolkning være nærsynet i 2050.

Det er særligt i mellemtrinsalderen, at børn udvikler synsproblemer. Man er ikke helt sikker på, hvorfor de bliver mere og mere nærsynede.

Dog ved man, at børn der opholder sig meget indendørs er mere tilbøjelige til at udvikle nærsynethed, end børn der opholder sig meget under åben himmel. Sammenhængen skyldes formentlig, at sollys er med til at frigive stoffet dopamin i hjernen, og at dopamin menes at reducere øjets længdevækst – og dermed risikoen for nærsynethed.

Alle, der har forsøgt at se film, arbejde eller noget andet med en skærm i høj solskin, ved, at det nærmest er umuligt at se noget på skærmen. Derfor får de altså en del af skylden - men kun indirekte. For samme negative effekt sker, hvis børn læser meget inden døre.

For det er bestemt ikke uden grund, at det stereotype billede af en bogorm er en person med briller, for hvis man dagen lang sidder med snuden i en bog og læser faglitteratur, er det mere sandsynligt, at man udvikler nærsynethed - ikke fordi man læser, men fordi man er indenfor.

Derfor foreslår Lisbeth Sandfeld, at børn skal bruge mere tid udenfor, og undgå at sidde i længere tid af gangen med skærmen eller bogen.

- Det vigtigste er bare, at man mere varieret i, hvordan man bruger sit syn. Øjnene har brug for at se langt og følge en bold, siger hun.

Sidste år udkom børnebogen "Da fantasien forsvandt", som umiddelbart virker som en helt almindeligt klassisk børnebog med en dreng, der pludseligt mister sin fantasi og skal genfinde den.

Men bogen er ikke helt normal. Den kan nemlig hjælpe med at vurdere børns syn på en underholdende og legende facon.  Med en tryllestav i hånden kan børnene pege og teste deres finmotorik, og med, hvad der ligner, 3d-briller til børnene kan forældre finde ud af om de bruger begge øjne samtidig eller udelukkende ser med ét øje ad gangen.

- Selvom børns syn typisk tjekkes hos sundhedsplejerske i 0. klasse, gør man klogt i, som forældre, at holde øje med og opsøge hjælp, hvis man fatter mistanke om problemer. Man kan på en hyggelig måde, selv tjekke sit barns syn med bogen "Da fantasien forsvandt", siger Annette Slyngborg.

I bogen er der både læsestof til børnene, og til forældrene med blandt andet "ni oversete tegn", som forældrene kan være opmærksom på for at vurdere, om ens barn viser tegn på synsproblemer.

Bogen  er udarbejdet af Synoptik med midler fra Synoptik fonden. Den kan hentes kvit og frit ved alle Synoptik-butikker i Danmark.

For et par årtier siden kørte Kræftens Bekæmpelse en stor kampagne om solråd, som har vist sig at være utrolig effektiv. Inspireret af dette ønsker Annette Slyngborg, at vi ligeledes får mere bevidsthed om opmærksomhed på synsfejl hos børn.

- Det ville være godt, hvis alle forældre vidste, at børn bør opholde sig udendørs i dagslys et par timer dagligt, da det beskytter mod udvikling af nærsynethed og så burde vi være særligt opmærksomme på tegn, der kan betyde, at man ser dårligt, siger Annette Slyngborg.

Energikrise: Leverancen af gas gennem Nord Stream 1 bliver igen reduceret, og i denne uge besluttede EU, at medlemslandene skal mindske gasforbruget med 15 procent.

Med andre ord bliver der rift om naturgassen frem mod vinter.

I Danmark er vi dog bedre forberedt end flere andre lande i Europa. Ifølge professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen er 85,6 procent af de danske gaslagre fyldt op - EU's målsætning er, at lagrene skal være 80 procent fyldte 1. november.

Men selvom danske forbrugere med al sandsynlighed ikke kommer til at mangle gas til gasfyret, kan det være en god idé at spare på den.

Naturgas kan blive endnu dyrere, end vi allerede har set - og bliver det nødvendigt, skal vi dele vores gasbeholdning med europæiske lande i nød som følge af et solidaritetsprincip.

- Jo mere, vi kan skære i vores gasforbrug nu, jo bedre er det for alle virksomheders og forbrugeres økonomi, da det er så dyrt, som det er, har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) udtalt til DR.

Avisen Danmark har spurgt Energistyrelsen, der driver rådgivningstjenesten sparenergi.dk, hvad de danske gasforbrugere kan gøre for at spare på de kommende varmeregninger nu og her.

Det første, man som indehaver at et gasfyr kan gøre, er at få foretaget et serviceeftersyn.

- Man skal have lavet et lovpligtigt eftersyn én gang om året. Men det kan være en god idé at få et grundigere eftersyn, så man er helt sikker på, at fyret kører, som det skal, så man ikke sender varme ud, man ikke får brugt, siger leder i Energistyrelsens energirådgivningstjeneste Line Nørmark.

På denne tid af året kan det også være klogt at benytte gasfyrets sommerfunktion, så det kun laver varmt brugsvand og for eksempel ikke varmer vand til radiatoren.

- De fleste gasfyr har en knap med en sol, man trykker på, og det er sommerfunktionen. Der kan være rigtig mange penge at spare, og det er bare et tryk på en knap i de fleste tilfælde, siger Line Nørmark.

Man skal også sikre sig, at gasfyret ikke varmer vandet unødigt højt op. Ifølge Line Nørmark kan bekymring for legionella-bakterier for mange betyde, at man varmer vandet op til en højere temperatur end nødvendigt. Den optimale temperatur på et gasfyr 55 grader.

- Der er mange, der får skruet op på 60-65 grader, og så bruger de en masse energi, de ikke behøver. Nogle får skruet højt op for at være sikre, men det er der ingen grund til, siger hun.

Ifølge energirådgiveren er der mange penge at spare for hver grad, man sænker temperaturen - skruer man for eksempel varmen ned fra 21 til 20 grader, har man allerede sparet fem procent på varmeregningen.

Og der er i det hele taget penge at hente, hvis man ændrer vaner på varmefronten, pointerer energirådgiveren.

- Ved at ændre vaner plejer vi at sige, at man kan spare mellem 10 og 15 procent på sin årlige varmeregning, siger Line Nørmark og tilføjer:

- Nogle har gjort meget i forvejen og har gode vaner - andre kan hive meget hjem.

Line Nørmark påpeger også, at de gængse råd om at tage kortere og færre bade stadig gælder - og så kan man overveje, om gulvvarme er nødvendigt i sommermånederne.

På længere sigt kan isolering af boligen og udskiftning af vinduer være en god investering. Det kan også være værd at se sig om efter en helt anden energikilde, selvom det kan være en dyr affære i første omgang.

- De fleste andre varmekilder, der er derude i dag, er meget billigere end gas, så man sparer på længere sigt, siger Line Nørmark.

Efter tre års corona-pause boomer rockfestivalerne atter i det danske sommerland – og dét gør boomerne også. Eller det gør i hvert fald rigtigt mange af dem, som nutidens næsvise unge kalder ”boomere”, hvad enten vi er 45, 65 eller 85 ...

Jeg kunne ikke forestille mig at møde mine egne forældre på en rockfestival, og det er ret beset halvandet årti, siden jeg sidst har været der selv. Omvendt er der masser af Generation X’ere på min alder (ca. 45-60), der stadig holder fanen højt. I nyhedsstrømmen på de sociale medier i juni/juli har det endda set ud, som om der var flere halvgamle end purunge gæster til f.eks. Roskilde Festival, CopenHell samt diverse udendørs koncerter.

Især for modne medlemmer af det kreative borgerskab i København er det åbenbart endnu en vigtig del af identiteten at dalre rundt med joint, fadbamse, plasticarmbånd, fashionabelt slidt band-t-shirt og seje street-solbriller sat op i det grånende hår i mindst nogle døgn hver sommer.

Det må egentlig være underligt (eller pinligt?) for teenagere og twentysomethings, at de kan risikere at møde deres forældre/bedsteforældre – eller disses lige så gamle venner – i det støvede, svedige, svimle kaos til en rockfestival eller open-air-koncert: Unge med de unge og i gang med at drikke sig i hegnet, ryge sig skæve, tage Instagram-selfier, danse kikset rundt i mudderet, skråle med på yndlingssangene og skabe lange køer foran toiletterne, fordi de står derinde og sniffer coke …

Fra jeg var 15-16, til jeg var omkring 40, betød den slags også meget for mig, dét skal ikke være nogen hemmelighed. Men da jeg var en ung, rebelsk punker med husblasstivet hanekam i starten af 80’erne var der heldigvis no chance in hell for, at jeg ville bumpe ind i en skolelærer, en tandlæge eller en fjoget fnisende, midaldrende tante til punkkoncerter i Saltlageret og Ungdomshuset. Og selvom det f.eks. da nok var 68-hippier, der arrangerede datidens Roskilde Festivaler, var vi unge dog klart i overtal foran scenerne. Vi kunne fyre vores hormoner max af, uden at der var ret mange voksne i nærheden. Det må være sværere for unge anno 2022.

Sandsynligvis er det bare mig, der er gået menneskeligt i stå, mens mine mere dynamiske generationsfæller holder sig knivskarpe og oppe på beatet – sammen med de unge. Det er såmænd helt cool. Hvis mine jævnaldrende på plejehjemmet til sin tid forlanger udflugter til rockfestival med gangstativer, kørestole og voksenbleer, kan de formentligt forvente, at velfærdssamfundet sørger for (sær)transporten. Er det måske ikke derfor, vi betaler så høj en skat?!

Men samtidigt med, at mange voksne altså lever en slags ungdoms- og subkulturtilværelse langt ind i den tredje alder, bliver de paradoksalt forargede over, at de unge gør præcis det samme. Som om sådan noget burde være … forbudt for unge?

Der er således mere medie- og SoMe-ståhej end nogensinde omkring unge, der drikker, ryger, tygger skrå, tager stoffer, sniffer lattergas, går for frækt klædt, dyrker usikker sex, larmer med deres soundboxe overalt og vælter rundt i sølet til sæsonens koncerter og festivaler. Og bekymringen er endeløs omkring de stakkels unges vaner og værdier, psykiske sårbarhed, manglende dannelse, usunde livsstil og angiveligt forkerte studievalg.

Måske finder vi sågar nogle af de forargede og bekymrede iblandt dem, der for øjeblikket selv drikker, fester og pjatter rundt med vennerne derude … som om de var evige, forvoksede teenagere med fast arbejde, store børn og kreditforeningslån?