Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Aktieanalysechef kalder en kort strejke for et "ønskescenarie" - men han vurderer, at en lang strejke på to-tre uger er mest sandsynlig. Foto: Johan Nilsson/Reuters/Ritzau Scanpix

Analysechef: "Umuligt at sige" hvornår SAS-strejke ender

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I går fik mange rejseklare danskere den melding, de ikke havde håbet på.

Lidt over klokken 12 valgte godt 1.000 piloter i flyselskabet SAS at strejke - og ifølge Dansk Metal, der forhandler på piloternes vegne, har de ingen nye møder med SAS i kalenderen.

Det er derfor uvist, hvornår tusindvis af skandinaver kommer afsted på ferie den kommende tid - eller om de gør det.

Ifølge Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen er det "helt umuligt at sige", hvor længe strejken varer ved. Det skriver TV2.

Han kalder en kort strejke for et "ønskescenarie" - men han vurderer, at en lang strejke på to-tre uger er mest sandsynlig.

- Det vil få en meget ødelæggende effekt, siger han til TV2 og tilføjer:

- En kort strejke har allerede en ødelæggende effekt på SAS’ forhold til kunderne, mens en lang strejke også vil have en ødelæggende effekt på SAS’ finanser.

Varer strejken endnu længere, kan det ende med at lukke selskabet, vurderer han. Piloterne har da også allerede kritiseret ledelsen for at spekulere i et sammenbrud fra starten.

Til Berlingske forklarer formand for Dansk Pilotforening Henrik Thyregod, at han mener, at strejken har været planlagt.

- Vi har tilbudt besparelser, fleksibilitet i arbejdstiden og aftalelængden på overenskomsten. Men da vi havde imødekommet dem, sagde de alligevel nej og rykkede pludselig målstregen længere væk, siger han til avisen.

Det afviser bestyrelsesformand i SAS Carsten Dilling.

- Vi har ikke forhandlet i 17 dage for at spekulere i noget som helst. Vi har forsøgt at nå en aftale med piloterne, siger han.

Strejken i SAS vil få konsekvenser for op mod 30.000 passagerer om dagen. 

Bryggeriforeningen betalte unges kamp imod højere aldersgrænse på alkohol

Bryggeriforeningen har i det skjulte assisteret og betalt danske ungdomspartiers kamp imod en ny aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol. Det skriver Jyllands-Posten.

Tidligere på året kom regeringen med et nyt sundhedsudspil, hvor man ville hæve alderen fra de nuværende 16 år. 

Den nye aldersgrænse endte dog ikke med at blive stemt igennem i Folketingssalen.

Ifølge Jyllands-Posten har alliancen Ansvarlig Ungdom, der kæmpede imod forslaget ved hjælp af blandt andet læserbreve i den offentlige debat, været finansieret af Bryggeriforeningen. 

Ansvarlig Ungdom består af 18 ungdomsorganisationer herunder Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom, Radikal Ungdom samt SF Ungdom. 

Ungdomspartierne mødtes i forbindelse med det nye sundhedsudspil også med Folketingets Sundhedsudvalg, hvor de medbragte en befolkningsundersøgelse af unges alkoholkultur. Den konkluderede, at der ikke var flertal blandt unge for at sætte alkoholgrænsen op. 

Undersøgelsen var også betalt af Bryggeriforeningen.

Formand for Venstres Ungdom Maria Gosvig Ladegaard pointerer, at alliancens medlemmer ikke er "marionetdukker".

- Vi mener det, som vi mener, og det er så i dette tilfælde meget lig det, som Bryggeriforeningen mener. Som ungdomsparti har man ikke et stort budget, så det er helt naturligt at samarbejde med andre, siger hun.

Professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen mener, at der er tale om "en slags hvidvask".

Tidligere justitsminister Nick Hækkerup er ny direktør i Bryggeriforeningen, og han erkender, at foreningen har finansieret ungdomspartiernes arbejde.

Han mener dog ikke, at der er grund til at nævne det selv.

- Det synes jeg ikke, at der er nogen grund til. Det er fint, at vi hjælper der, hvor vi kan siger han og tilføjer:

- Hvem vi hjælper, og hvordan vi hjælper, synes jeg grundlæggende ikke, at vi skylder nogen forklaring på. Men når du spørger, så svarer vi, siger han.

Nick Hækkerup vil ikke fortælle, hvor mange penge der er tale om.

Næse på vej til statsministeren efter minksagen

Folketingets Granskningsudvalg samles her til formiddag for at drøfte den videre proces i Minksagen. 

Altinget erfarer, at der allerede er flertal for at uddele politiske næser og kritik til statsminister Mette Frederiksen (S) og tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S), som måtte gå af som følge af sagen om aflivningen af millioner af mink.

Bag flertallet for næserne står Enhedslisten, SF, Radikale og Socialdemokratiet selv. Også TV2 og Jyllands-Posten erfarer, at kritikken er på vej.

Torsdag i sidste uge kom Minkkommissionen med sin beretning, der konkluderede, at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet i november 2020 "objektivt set var groft vildledende", men at hun "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil".

I alt fire nuværende og tidligere ministre har fået kritik af kommissionen. Granskningsudvalget har givet dem en måned til at komme med høringssvar, men ifølge Altinget har det ikke været et ønske fra nogle af dem - derfor kan udvalget allerede i dag blive enige om kritik af to af ministrene.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik. Bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

De voldsomme og bekymrende videoer, hvor kun den sigtede optræder, blev lagt på Youtube dagen inden skyderiet i Field's. De viser ham fingere selvskade, men der er tilsyneladende intet budskab, der kan antyde et motiv til vold. Ifølge politiet er manden på videoen identisk med den sigtede. Da han ikke er dømt, er han sløret her. Avisen bringer billedet, fordi vi vurderer, at det kan være væsentligt for at forstå baggrunden for tragedien i Ørestad. Screendump fra Youtube-video

Hans pårørende holdt fast i hinanden, da han blev ført ind i retslokalet: Det ved vi lige nu om den sigtede fra Field's

Den 22-årige mand, som mandag blev fremstillet i grundlovsforhør efter søndagens skyderi i Field's, havde forud for skyderierne lagt flere bekymrende videoer op på Youtube og ifølge DR forsøgt at kontakte en kriselinje.

Skyderi: En mand blev mandag kort efter klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør i retssal 60 i Københavns Byret. Der skulle findes ekstra stole frem for at finde pladser til et massivt opbud af journalister fra både danske, svenske og norske medier.

Udover pressen var der to pårørende til den sigtede 22-årige mand blandt tilhørerne. De sad ved siden af hinanden og holdt et fast greb i hinanden, da den sigtede blev ført ind i retssalen af tre bevæbnede betjente.

Den sigtede satte sig ned. Han har kort mørkblond hår og var iført blå bukser og en blå T-shirt med korte ærmer. Hans hænder hvilede på lårene under bordpladen, og han svarede lavmælt, da han bekræftede sin alder, og at han blev anholdt søndag, uden at han kunne bekræfte tidspunktet 17.48.

- Men det lyder rigtigt, sagde han.

Tre dræbte

Anklager Søren Harbo læste så op, at den 22-årige er sigtet for drab på tre personer og for drabsforsøg på yderligere fire personer. I alt 10 navne på ofre bleve nævnt.

De tre dræbte er en 17-årig dansk mand, en 17-årig dansk kvinde og en 47-årig mand med russisk statsborgerskab, der var bosiddende i Danmark.

Resten af grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, og pressen blev først inviteret ind igen, da der blev afsagt kendelse: Den sigtede skal varetægtsfængsles i surrogat frem til 28. juli.

Det betyder, at han vil blive fængslet i første omgang, men anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling, så snart der er plads og frem til den retssag, der formentlig venter ham.

Politiet har da også tidligere fortalt, at den sigtede er kendt af psykiatrien. Her fortæller vi, hvad vi ellers ved om den sigtede og hans ageren i dagene og timerne op til skyderierne i Field's søndag.

Videoer på Youtube

Skyderierne skete ved indkøbscenteret Field's i København sidst på eftermiddagen 3. juli. Den sigtede, som er 22 år og dansker, blev anholdt klokken 17.48 ved motorvejsnedkørslen nær Field's, og var ved anholdelsen i besiddelse af en riffel, en kniv og ammunition. Politiet afviser ikke, at der også kan være andre gerningsvåben involveret.

I hvert fald ved vi, at den sigtede har haft adgang til våben kort inden skyderierne. For 2. juli, altså dagen før, lagde den sigtede flere videoer på Youtube. I disse videoer ses han posere med flere våben, blandt andet en riffel og et håndvåben.

De voldsomme og bekymrende videoer, hvor kun den sigtede optræder, er optaget på et mindre værelse. Den sigtede peger forskellige våben mod sit eget hoved og putter dem i munden, mens han ser intenst ind i kameralinsen.


Dagen før lagde den sigtede flere videoer på Youtube. I disse videoer ses han posere med flere våben, blandt andet en riffel og et håndvåben.

Fra artiklen

Videoerne er alle navngivet "I don't care". I beskrivelsen til nogle af videoerne stod "Quetiapin doesn't work" - oversat: Quetiapin - et antipsykotisk lægemiddel - virker ikke.

Videoerne er blevet fjernet fra Youtube efterfølgende, men florerer tilsyneladende endnu på sociale medier. Politiet har oplyst, at der ikke er tale om ulovlige våben, men at den sigtede ikke havde tilladelse til at have dem.

Kendt i psykiatrien

Politiet oplyser, at den sigtede var "perifert" kendt af politiet inden skyderiet. Dog ikke for noget alvorligt. Ifølge DR fortæller flere kilder tæt på sagen, at den sigtede forsøgte at kontakte en kriselinje kort før skyderiet.

På et foto, som TV2 er i besiddelse af, ses den sigtede i Field's iført knælange grønne shorts og en sort top uden ærmer. Han bærer et langt våben over skulderen. Fotografiet er taget af et øjenvidne,

Politiet har søndag aften i forbindelse med efterforskningsarbejdet foretaget flere ransagelser, blandt andet ved en lejlighed på Amager. På nuværende tidspunkt vurderer politiet, at den sigtede handlede på egen hånd - men det understeges, at efterforskningen ikke er afsluttet.

Motivet for skyderiet i Field's er endnu ukendt. Politiets vurdering på nuværende tidspunkt er, at ofrene var tilfældige. Det er uvist, hvordan den 22-årige mand stiller sig til sigtelserne.

En 22-årig mand er sigtet efter skyderiet i Field's. Manden havde inden skyderiet lagt flere voldsomme videoer på Youtube. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fire korte om den sigtede

  1. Han er 22 år og dansk. Han blev anholdt søndag aften 17.48, kort efter politiet ankom til Field's. Han blev anholdt uden for indkøbscentret. Han sigtes for at have dræbt tre og forsøgt at dræbe syv andre
  2. Han bar en riffel og en kniv, da han blev anholdt. Han havde ifølge politiet også adgang til en pistol. Våbnene er lovlige, men den sigtede havde ikke tilladelse til dem.
  3. Alt tyder på, at han handlede alene uden hjælp eller samarbejde fra andre. Politiet mener, at der har været en form for overvejelse og forberedelse op til angrebet.
  4. Den sigtede er ifølge politiet kendt i psykiatrien. Ifølge DR søgte han hjælp på en kriselinje. Han er varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling.
Kilder: Ritzau, Jyllands-Posten, DR, Ritzau og Københavns Politi

Søg hjælp

Hvis man går i selvmordstanker, kan man søge hjælp til at få det bedre hos Livslinien, hvor man er vant til at tale om selvmord. Ring på telefon 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

Politiet fortsatte mandag med at efterforske gerningsstederne i indkøbscentret Field's på Amager efter søndagens skyderi, som foreløbig har kostet tre mennesker livet og såret fire alvorligt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Derfor efterlyser politiet video, video og mere video: Gerningsmands færden skal kortlægges helt ned i mindste detalje

Et enormt efterforskningsarbejde er i gang i og omkring Field's, hvor et masseskyderiet søndag sidst på eftermiddagen fandt sted. Skyderiet har foreløbig kostet tre helt tilfældige personer livet, mens fire lige så tilfældige personer er såret og dagen derpå stabiliseret. En enkelt er dog i kritisk tilstand. To af de dræbte er en 17-årig dansk dreng og en 17-årig dansk pige, den tredje er en 47-årig russisk mand bosiddende i Danmark. Læs med her og bliv klogere på politiets arbejde.

Uanset hvad en 22-årig etnisk dansk mand mandag har forklaret for lukkede døre i et grundlovsforhør i retten, og uanset om han vælger helt eller delvist at erkende søndagens skyderi i et af Danmarks største indkøbscentre - Field's i København - eller erklære sig uskyldig, skal politiet sikre så mange spor som muligt.

Derfor er der et enormt efterforskningsarbejde i gang i og omkring Field's, hvor skyderiet søndag sidst på eftermiddagen fandt sted. Det har foreløbig kostet tre helt tilfældige personer livet, mens fire lige så tilfældige personer er såret og dagen derpå stabiliseret. En enkelt er dog i kritisk tilstand. To af de dræbte er en 17-årig dansk dreng og en 17-årig dansk pige, den tredje er en 47-årig russisk mand bosiddende i Danmark.

Efter skrækslagne mennesker flygtede ud af indkøbscentret eller havde forskanset sig bag nedrullede metalgitre i centrets forretninger for senere at flygte ud ad nødudgange, rykkede politiets teknikere ind, da situationen var under kontrol.

Det afgørende er nemlig at sikre så mange spor så hurtigt som muligt, og blandt andet af den grund er Field's lukket ned i en hel uge.

Politiets arbejde med at sikre beviser er det samme, uanset om en gerningsmand erkender sig skyldig eller nægter. En sigtet kan i begyndelsen erkende sig skyldig, men når sagen en dag kommer til en decideret retssag - det, man kalder for en hovedforhandling - kan han trække tilståelsen tilbage.

Netop af den grund er det vigtigt for politi og anklagemyndighed at have beviserne på plads, for som tiden går, slettes alle spor, og så er det for sent at genoptage en efterforskning.

Igen og igen har politiet efterlyst vidner, og særligt vidner med videooptagelser, som kan dokumentere, hvordan, hvor og hvor henne, der blev affyret skud. Det skete ifølge Københavns Politi to steder i centret.

Også videoovervågning fra hele indkøbscentret skal sikres og gemmes, for det handler om at kortlægge gerningsmandens færden, lige fra han kommer ind, bevæger sig rundt på de forskellige etager, affyrer skuddene, og frem til, at han forlader stedet igen, og den forholdsvis udramatiske anholdelse uden for Field's.

Det er overvågning fra kameraer både i selve centret og i de enkelte forretninger - og i et utal af vinkler og retninger, politiet nu skal se igennem.

Optagelserne skal samtidig be- eller afkræfte, om gerningsmanden handlede alene eller havde medgerningsmænd. Politiet har dog allerede offentliggjort, at han efter al sandsynlighed handlede på egen hånd.

Også den 22-årige sigtedes egne videoer lagt på Youtube vil indgå i politiets efterforskning. På videoerne ser man manden med en riffel, som kan være identisk med den baneriffel, der blev brugt under skyderiet i Field's, samt en pistol. Begge dele retter han mod sit hoved på videoerne, mens man i baggrunden ser et våbenskab. 

På videoerne, som nu er fjernet på Youtube, har manden blikket stift rettet mod kameraet, mens han presser riflen mod sit hoved. Pistolen stikker han ind i sin mund. Politiet har bekræftet, at manden på videoerne er identisk med ham, som er anholdt og sigtet for skyderiet i Field's.

Politiets kriminalteknikere skal sikre beviser som projektilhylstre, dokumentere mulige skudhuller, blodspor, videoovervågning og alt andet, som kan bruges i en kommende retssag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix


Videoerne har titlen "I don't care" og er lagt på Youtube lørdag, altså dagen inden skyderiet i Field's. I teksten til videoen nævnes lægemidlet Quatiapin, et antipsykotisk lægemiddel til behandling af psykotiske tilstande. Det anvendes til behandling af skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse samt til svær depression. Ifølge Københavns Politi er manden kendt i det psykiatriske system.

Også tekniske spor er afgørende for efterforskningen. Inde i centret har der ligget afskudte patronhylstre eller projektiler fra gerningsmandens våben. De er vigtige som bevismateriale, fordi man kan sammenligne unikke spor i dem i forhold til de projektiler, de sårede er blevet skudt med, og som stadig sidder i kroppen.

Andre spor kan være dokumenter og papirer på den sigtedes bopæl eller andre steder, han kan have en tilknytning til. At dømme ud fra videoerne på Youtube er der tale om en lejlighed i et nyere byggeri.

Allerede søndag aften foretog kampklædte betjente, bombehunde, teknikere og civilt politi en ransagning på en adresse på Amager. Adressen er dog ikke identisk med den, som den 22-årige sigtede bor på. Også i Valby har politiet været til stede, formentlig ligeledes for at sikre beviser.

Når de tekniske spor er sikret og kategoriseret, skal det undersøges, om de er i overensstemmelse med de mange forklaringer fra vidner, der siden søndag aften har været afhørt og fortsat skal afhøres.

Tilbage er stadig spørgsmålet om motivet, og det er kun gerningsmanden selv som kan bidrage til den opklaring.


Det handler om at kortlægge gerningsmandens færden, lige fra han kommer ind, bevæger sig rundt på de forskellige etager, affyrer skuddene, og frem til, at han forlader stedet igen, og den forholdsvis udramatiske anholdelse uden for.

Rejsende i kø foran SAS' billetkontor i Kastrup Lufthavn mandag eftermiddag. Omkring 30.000 kunder ventes dagligt at blive ramt af aflysninger på grund af strejke. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Forstå SAS-strejken: Topchefen er vred, mens piloterne beskylder ham for spekulation

Et kaos af aflyste fly har ramt de rejsende hos SAS efter et kollaps i forhandlingerne om en overenskomst med selskabets danske, svenske og norske piloter. 
Strejken, der trådte i kraft med aflysninger mandag eftermiddag, kommer på det værst tænkelige tidspunkt på SAS. Det er højsæson for flytrafik, og SAS er samtidig på akut jagt efter nye investorer, der kan hjælpe luftfartsselskabet ud af den krise, der blev kraftigt forstærket under coronapandemien.
Nu slås piloterne og SAS-ledelsen om ansvaret for konflikten, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Strejken i SAS er en realitet. Midt i luftfartsselskabets store krise er forhandlingerne om en ny overenskomst til piloterne brudt sammen, og det kan blive afslutningen på det SAS, vi kender.

Efter to udsættelser måtte en vred SAS-topchef Anko van der Werff selv overbringe budskabet: Der er masser af fly, der ikke kommer ud at flyve. 30.000 flybilletter annulleres hver eneste dag, så længe strejken varer. Masser af rejsende kommer ikke på den planlagte sommerferie.

Derfor vælter det nu ud med sms-beskeder, som er SAS' måde at varsle flyændringer til de rejsende. Formelt skal SAS hjælpe de ramte kunder om bord på andre fly, men det vil være umuligt til mange destinationer: Kapaciteten er fuldt udnyttet. Alle sæder til sommerrejsemålene er solgt for længst.

Airbus'en fra København til Kreta - med afgang mandag kl. 13.55 - var den første, der blev stående i gaten, fordi piloterne var gået i strejke. Hver anden SAS-flyvning er lige nu ramt, og det presser luftfartsselskabet på en måde, vi slet ikke har set før. Og vi har set lidt af hvert, når det kommer til SAS. 

- En kat har ni liv. SAS-ledelse og -personale har brugt deres, lød vurderingen fra Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, da sammenbruddet i forhandlingerne stod klart.

- Den kommende tid kan meget vel blive afgørende for SAS. En strejke er ren gift for SAS' kamp for overlevelse, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i Dansk Industris transportgren.

Luftfartsselskabets pengekasse er langtfra tom, men det store dræn af kontanter kommer samtidig med, at salget af flybilletter har været belastet af kundernes frygt for aflysninger.

Fra analysen

Sydbank har tidligere estimeret, at en strejke vil koste SAS omkring 70 millioner kroner om dagen. Luftfartsselskabets pengekasse er langtfra tom, men det store dræn af kontanter kommer samtidig med, at salget af flybilletter har været belastet af kundernes frygt for aflysninger.

Derfor gør strejken det endnu sværere at tiltrække private investorer, som ellers er helt nødvendige i den redningsplan, der skal sikre SAS' fremtid efter coronakrisen. Og dermed er SAS nået tættere på et ultimativt tæppefald. For overenskomst eller ej: Verdensøkonomien er på gyngende grund, og al erfaring viser, at det hurtigt rammer rejselysten. Ikke mindst for de lukrative erhvervsrejsende, der betaler mest for billetterne. 

- Luftfartsselskaber har det med økonomien som med piloten i cockpittet: De mærker turbulensen i økonomien først og har det bedste udsyn, og ser og mærker nedturen først. En recession vil gøre økonomien endnu sværere, lyder det fra Per Hansen.

Er strejken urimelig? Piloterne vil først og fremmest undgå, at SAS flytter stadigt mere af sin forretning over i datterselskaber, der ikke flyver på skandinaviske løn- og arbejdsvilkår. Samtidig mener piloterne, at de har tilbudt enorme besparelser på lønnen for at komme arbejdsgiverne i møde. 

- Piloterne har skrevet danmarkshistorie under forhandlingerne - ingen lønmodtagergruppe har nogensinde tilbudt at hjælpe en arbejdsgiver med så store besparelser, siger Keld Bækkelund Hansen, forhandlingschef i Dansk Metal.

SAS-topchef Anko van der Werff skælder ud på piloterne for at kaste luftfartsselskabet ud i en endnu værre krise. Foto: Chris Anderson/AFP/Ritzau Scanpix

Han mistænker, at SAS på intet tidspunkt reelt har ønsket at indgå en aftale med piloterne.

- Meget tyder på, at ledelsen spekulerer i at lave en rekonstruktion af selskabet, og på den her måde kan de sige, det er piloternes skyld, tilføjer han.

Topchef Anko van der Werff beklagede situationen over for de mange kunder og de medarbejdere, der ikke ønsker at strejke. Samtidig forsømte han ikke at placere ansvaret hos piloterne. 

- Hvordan i alverden vil en strejke i den travleste uge i to og et halvt år hjælpe os med at finde investorer, spurgte han frustreret på et spontant pressemøde mandag.

Strejken vedrører kun piloter i SAS Pilot Group, der hører til hovedselskabet SAS Scandinavian. De mindre datterselskaber SAS Connect og SAS Link fortsætter med at flyve.

Her til venstre ses en skovflåt, der har bidt sig fast, og til højre en hugorm, hvis gift faktisk er farligere end giften fra en klapperslange. Fotos: Tubas Løkkegaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix og Zdeněk Fric/Wikimedia

Blodsugende smittebærer, giftslanger og dragegift-fyldte fisk: Sådan undgår du fem af Danmarks farligste dyr

Danske dyr er ikke særligt farlige, når man sammenligner med, hvad der er af dødsensfarlige insekter og glubske rovdyr ude i verden. Men de kan alligevel lidt, og kender du til de farligste dyr, kan du langt bedre undgå, at et møde udvikler sig alvorligt.

Et af de dyr, der er godt at kende til, er skovflåten. Dens bid kan nemlig overføre sygdom, og i værste tilfælde kan det give alvorlig hjernebetændelse. Men ved man, at man er blevet bidt, er behandlingen let og effektiv i form af antibiotika.

- Problemet er, at man ikke altid er klar over, at man er blevet bidt af en flåt, og så tænker man ikke nødvendigvis på borrelia, hvis man bliver skidt. Og man kan altså godt være blevet bidt, selv om man ikke har været i skoven. Skovflåt findes også ved marker og strande og så videre, siger René Bødker, der er seniorforsker på Københavns Universitet.

Men også andre dyr er farlige, blandt andet fordi de beskytter sig selv med gift. Værd at nævne er blandt andre hugorm, fjæsing og brandmand. Her får du gode råd til, hvordan du undgår at blive syg af deres gift.

Selv om der er langt farligere dyr ude i verden, er vi ikke helt gået fri i Danmark. Den gode nyhed er dog, at kender du til de farlige dyr, kan du ganske let minimere din risiko for at komme i nærkontakt med dem.

Natur: Vi har hverken farlige tigre, glubske kæmpehajer eller dødsensgiftige edderkopper i Danmark. Alligevel er der dyr herhjemme, som er værd at kende til - og undgå nærkontakt med.

- Nogle dyr har giftige stik, andre kan bide og påføre infektioner, og så er der dem, der er store nok til at kunne sparke og slå. Men hvad er farligt? Det er ikke nemt at sammenligne de forskellige måder at være farlig på, påpeger Jens Thorving Andersen, der er naturformidler på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Han vurderer derfor, at almindelig sund fornuft generelt får dig rigtig langt i forhold til at kunne begå sig sikkert i dansk natur.

Kontakt din læge, hvis du er i tvivl

Denne artikel kan klæde dig på til at genkende nogle ”farlige” arter ude i naturen. Men bliver du bidt, stukket eller lignende, eller bliver du dårlig efter en tur i naturen, bør du som udgangspunkt kontakte din læge for råd og vejledning.

Men hvilke dyr skal du egentlig kende til - og måske gå uden om - når du færdes i naturen? Vi har samlet fem bud og giver dig her opskriften på, hvordan du kan minimere din risiko for at komme galt af sted - uden at du skal holde dig fra den dejlige, danske natur.


Tag dine forholdsregler, men lad dig ikke snyde for skønne naturoplevelser.

René Bødker, seniorforsker på Københavns Universitet

1 Blodsuger kan smitte med livstruende infektion

Ifølge René Bødker, der er seniorforsker på Københavns Universitet, er der ikke meget tvivl om, hvilket dyr, der er Danmarks farligste.

- Jeg vil sige, at det er flåten. For danske skovflåter kan smitte med bakterien borrelia, og det kan give borreliose. I værste tilfælde kan det føre til hjernebetændelse, fortæller forskeren.

Hvert år får 50-100 danskere konstateret hjernebetændelse som følge af flåtbid. Heldigvis kan sygdommen behandles effektivt med antibiotika, hvis lægerne ved, at det er borreliose.

- Problemet er, at man ikke altid er klar over, at man er blevet bidt af en flåt, og så tænker man ikke nødvendigvis på borrelia, hvis man bliver skidt. Og man kan altså godt være blevet bidt, selv om man ikke har været i skoven. Skovflåt findes også ved marker og strande og så videre, siger René Bødker.

Derfor kan du ikke være sikker på, at det kendte advarselstegn - et ringformet udslæt - er til stede, hvis du er blevet smittet. Og samtidig sker der i disse år også en udvikling, der betyder, at borreliose ikke er den eneste sygdom, du kan få fra flåter.

Særligt TBE, en flåtoverført virussygdom, som især flåter på Bornholm og Nordsjælland kan smitte med, er et voksende problem. Sidste år blev 11 danskere konstateret smittet med TBE.

Derfor lyder det generelle råd fra René Bødker:

- Er du bekymret over flåtsygdomme, eller er du ældre - og dermed i øget risiko for at blive alvorligt syg efter et flåtbid - så overvej at holde dig på stierne. Og går du i krat og skovbund, så dæk din hud til, så flåterne ikke kan bide dig.

2 Giftigere end en klapperslange

I Danmark har vi en slange, hvis gift faktisk er mere dødelig end den gift, amerikanske klapperslanger producerer. Nemlig hugormen, som findes i det meste af Danmark. Dens gift er en såkaldt blodgift, som kan nedbryde blodceller og kar.

Hugormens gift er meget giftig, men det er kun meget lidt af den, der frigives ved et bid, sammenlignet med et bid af en klapperslange.

- Derfor bliver dens bid altså mindre farligt, hvis den overhovedet vælger at indsprøjte gift, fortæller Jens Thorving Andersen.

For hugorme vil faktisk helst ikke spilde deres gift på os. Giften er primært tiltænkt byttedyr, men kan altså, hvis slangen føler sig truet, også bruges til forsvar.

Omkring 200 mennesker bliver hvert år bidt af hugorme i Danmark, men for langt de fleste betyder det ikke andet end lidt lokal smerte, hævelse og rødmen. Nogle får mavesmerter, kvalme og kaster op. Og nogle få bliver ganske dårlige. Således har der gennem tiden været mennesker, der er døde efter hugormebid. Men det er meget, meget sjældent - og som regel er der tale om nyfødte eller ganske svagelige ældre.

Vil du undgå hugormebid, skal du lade hugormen være i fred. Ser du en, skal du altså nyde den fra afstand, lyder rådet fra Jens Thorving Andersen.

3 Træd på mig, og jeg giver dig dragegift

Fjæsing er en pigfinnefisk, som særligt findes i Skagerak. Om natten jager den små krebsdyr, men om dagen graver den sig lidt ned i sandet og venter på mørkets frembrud. Det er når den ligger i sandet, at uheldige badegæster kan komme til at træde på den. Og det gør ondt, hvis man træder på de giftpigge, fisken har forrest på ryggen.

For på dem (og ved gællerne) er der såkaldt dragegift. Det kan ikke bare give lokal smerte, men også feber, hovedpine, kvalme, svimmelhed og sågar ledsmerter.

Hvis du vil undgå et møde med en fjæsing, er badesko helt oplagt. Og har du allerede trådt på den, er der et trick: Giftstoffet nedbrydes ved 40-45 graders varme. Så har du noget varm kaffe eller te med på stranden, så hæld det over det sted, hvor giften har ramt. Pas dog på ikke at ende med en forbrænding!

Herefter bør du kontakte en læge, da fjæsingestik ofte ledsages af infektioner, der skal behandles med antibiotika.

4 Lammer dig på svømmeturen

Brandmænd kender de fleste. Dem er der mange af i havet, og det er ikke særlig rart at svømme ind i deres fangetråde.

Er man uheldig, kan giften svie og give en hævelse. I slemme tilfælde kan der dannes blærer. Alt i alt er et møde med en brandmand dog sjældent meget mere end ubehageligt. Men i sjældne tilfælde bliver svømmere udsat for en stor dosis gift, og så kan man opleve vejrtrækningsproblemer, muskelkramper, kvalme og endda bevidstløshed.

Og det kan i sagens natur være svært uheldigt, særligt hvis man er ude på dybt vand. Derfor er første gode råd at svømme ind til kysten og se tiden an, hvis du har været i nærkontakt med en brandmand. Herefter kan du med fordel fjerne rester af goplen og dens fangarme fra huden, og har du tape eller et kort, kan du skrabe huden ren med det. Skyl eventuelt huden med husholdningseddike, men ikke ferskvand (der kan gøre det værre).

5 Hvepse kan være farlige, hvis ...

Er du allergisk over for hvepsestik, er det hverken flåter, fjæsinger eller hugorme, du skal være mest opmærksom på. Det er - naturligvis - hvepse.

Men for langt de fleste er insektstik muligvis irriterende, sågar smertefulde, men ikke farlige. Det understreger Jens Thorvind Andersen, der desuden minder om, at de fleste insekter meget nødigt vil stikke os. Faktisk kan det være næsten helt umuligt at få visse biarter, eksempelvis, til at stikke.

- Der er over 200 vilde biarter i Danmark, og langt de fleste vil meget nødigt stikke. Derfor vil jeg opfordre til, at man finder nysgerrigheden frem og forsøger at lære om disse spændende dyr, der betyder så meget for vores natur, frem for at lade frygten blive en stopklods. Jo mere man ved, jo mindre vil den instinktive frygt desuden få lov til at fylde, siger Jens Thorvind Andersen.

Det er altså bare med at komme ud i naturen, mener naturformidleren. Og René Bødker fra Københavns Universitet stemmer i.

- Jeg har hørt om folk, der ikke vil i skoven, fordi de frygter flåtbid. Det, mener jeg, er misforstået. Tag dine forholdsregler, men lad dig ikke snyde for skønne naturoplevelser.