Ferie: Den hyggelige spænding forud for årets sommerferie er i mange danske hjem afløst af en bekymret spænding over, om rejsen overhovedet bliver til noget.

Luftfartsselskabet SAS’ piloter har varslet en strejke, der kan begynde allerede fredag den 24. juni og dermed kan ramme ferietrafikken for tusindvis af rejsende.

Strejken vil især ramme højsæsonen for ruteflyene, der transporterer danskerne til alt fra europæiske hovedstæder til eksotiske rejsemål på den anden side af jordkloden. De holder lige nu vejret og afventer, om SAS-piloterne ved helt nye forhandlinger når til enighed med deres arbejdsgivere om en overenskomst hos den svenske forligsinstitution.

Men andre, der også holder vejret, er kunderne hos rejseselskaberne, der - med coronatiden i bakspejlet - har booket endnu flere pakkerejser end i sommeren 2019, hvor ingen havde hørt om corona.

Pakkerejserne inkluderer typisk fly og hotel og måske udlejningsbil og udflugter, og i mange af tilfældene skal de rejsende om bord på et SAS-fly.

Alene sidste år, hvor rejsemarkedet var vingeskudt af coronapandemien, fløj SAS med over 200.000 chartergæster, der kendes ved, at rejseselskabet har booket et helt passagerfly til en bestemt destination.

I år kan disse gæster risikere at få ferien aflyst eller forvente en markant anderledes rejseoplevelse.

Især Apollo Rejser, Danmarks næststørste rejsearrangør, er i gang med at finde ledige sæder hos andre flyselskaber, der kan tages i brug, hvis SAS-piloterne fastholder at indlede den strejke, de har varslet.

Omkring 35 procent, altså flere end en tredjedel af Apollos gæster, der har valgt at flyve fra Kastrup Lufthavn, har fået billetter til chartrede SAS-fly i denne sommer.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få gennemført de rejser, vi har solgt. Skulle vi være så uheldige ikke at kunne finde en løsning, så kan vi forhåbentlig tilbyde et alternativ eller i yderste konsekvens refundere det, gæsterne har betalt for rejsen, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser, til Avisen Danmark.

Han understreger, at han ikke forventer aflysninger, hvor det bliver nødvendigt at refundere kundernes billetter - som samtidig vil betyde ødelagte sommerferier.

- Det er slet ikke der, vi er nu. Vi forventer at gennemføre det, vi har solgt, og der er trods alt halvanden uges tid, hvor parterne kan forsøge at få tingene på plads. Men allerede nu stikker vi fingeren i jorden hos forskellige leverandører for at høre, om de har noget ledig kapacitet, siger Glenn Bisgaard.

Apollo Rejser var også ramt af den seneste SAS-strejke i 2019, men her lykkedes det ifølge Glenn Bisgaard at finde løsninger til kunderne. Salgsdirektøren peger på, at kunderne er godt beskyttet af loven om pakkerejser. Den sikrer, at rejseselskabet skal finde et alternativ, hvis en flyafgang bliver aflyst.

Ofte vil Apollo have adgang til andre flyselskaber, der flyver til de samme destinationer, og hvor de ramte kunder kan få et sæde. I andre tilfælde vil det være nødvendigt at tilbyde kunden, at ferien går til en helt ny destination. Og i værste fald kan det ende med, at kunden skal have sine penge tilbage.

Puslespillet er ekstra kompliceret i år, fordi der i forvejen er solgt masser af rejser, og at der både er knaphed på fly og personale. Dermed er der få ledige sæder, som de ramte kunder kan ombookes til.

- Men vi har erfaring fra tidligere, og vi tror på, at vi nok skal få det løst, hvis vi havner i den situation. Det er jo heller ikke sådan, at alle afgange vil blive berørt. Jeg har læst, at det er 1000 piloter, der har varslet strejke. Derfor er der ikke udsigt til, at alle SAS-flyene vil stå stille på jorden, siger Glenn Bisgaard.

SAS er ikke vendt tilbage med svar på avisens spørgsmål om, hvordan luftfartsselskabet vil prioritere de rute- og charterflyvninger, der skal gennemføres i tilfælde af en strejke.

Ingen af Apollo Rejsers gæster, der skal flyve fra Billund Lufthavn, vil blive ramt af en SAS-strejke, da SAS ikke flyver charterflyvninger fra Billund. Det gør SAS til gengæld med nogle få afgange for Apollo Rejser fra Aalborg Lufthavn.

Hos Danmarks største rejsearrangør, Spies Rejser, forventer man ikke, at en strejke i SAS vil ødelægge feriestemningen hos kunderne.

- Langt de fleste af vores gæster flyver med vores eget flyselskab, Sunclass Airlines. Kun 2,5 procent af vores chartergæster denne sommer flyver med SAS, og dem tager vi naturligvis hånd om, oplyser Spies-pressechef Sofie Folden Lund.

Rejseselskabet TUI har ikke chartret fly hos SAS i denne omgang, men har til gengæld omkring 800 bookinger, hvor gæsterne skal om bord på et normalt SAS-rutefly.

- Vi følger situationen tæt og kigger på potentielle løsninger for de af rutefly-bookingerne, hvor det kan lade sig gøre, lyder det fra Mikkel Hansen, pressechef i TUI.

Hos Bravo Tours oplyser direktør Peder Hornshøj, at man har booket meget få sæder på SAS-fly, men selskabet følger ligeledes udviklingen tæt og er ved at få overblik over juraen i en situation, hvor SAS pludselig ikke er i stand til at flyve.

Mandag var det SAS’ ledelse, der mødte op i den svenske forligsinstitution. Tirsdag er det repræsentanter for piloterne, der skal give møde, og onsdag skal parterne efter planen møde hinanden til nye forhandlinger.

Høj alder: I tirsdagens festlige anledning, Lise Nørgaards 105 års fødselsdag, kan vi vel godt tillade os at lægge ud med en munterhed, der såmænd godt kunne være sand, hvis ikke det var fordi, man vidste bedre. Det er den om den bekymrede patient, der er ved lægen:

- Doktor, jeg kunne altså godt tænke mig at blive 100 år.

- Ryger De?

- Nej.

- Drikker De?

- Aldrig.

- "Hmm, spiller De kort, kører De for stærkt, vælter De Dem rundt i utroskab?

- Nej, ingen af delene, det kunne jeg ikke drømme om.

- Hvorfor i himlens navn vil De så gerne blive 100 år?

Ud fra de mange interviews, der i tidens løb har været med Lise Nørgaard, tyder intet på, at hun har kedet sig i sit liv. Der har så at sige været grund til at blive så gammel.

Det er flere år siden, hun forlod ungdomsklubben med de 100-årige. Med hendes fødselsdag tirsdag rykker hun antallet af 105-årige i Danmark op på 24, fremgår det af oplysninger fra Danmarks Statistik. 22 er endnu ældre, og den ældste er 111 år.

Lise Nørgaard tilhører med andre ord en snæver kreds af borgere. Men vi skal ikke ret langt tilbage i aldersskalaen, for at billedet er et andet. Antallet af danskere, bosiddende her i landet, på 100 år eller ældre, er - opgjort pr. 1. maj i år - 1.182, langt, langt størsteparten kvinder.

- Det store antal ældre over 100 år, og især over 90 år, er en af de helt store demografiske udviklinger. Aldersgruppen over 90 år er den, der er steget mest, så meget at den gruppe nu er lige så stor som gruppen af nyfødte. Det er en heftig udvikling, siger Mikael Thinggaard, lektor på Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet.

I 2008 var der til sammenligning 722 danskere på 100 år eller ældre.

En væsentlig del af årsagen tillægger Mikael Thinggaard en markant forbedring af muligheder og evner til at bekæmpe sygdom og en forbedring af vores alles sundhedsfokus:

- Man har en idé om, at det skyldes, at levestandarden er forbedret i samfundet, vi har fået klaret en masse sygdom via vacciner, f.eks. kopper, og antibiotika, og at vi lever sundere. Hvis vi går tilbage til perioden fra 50'erne frem til 70'erne var det anderledes, men det var her, de første studier for alvor viste, at rygning ikke er det smarteste. Derfra er der kommet mere og mere fokus på et liv i sundhed. Så er konsekvensen også, at vi bliver ældre.

Samme årsag ser Tinna Stevnsner, professor i alderdomsforskning på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

- Vi ved ikke præcist hvorfor, vi oplever denne eksplosive vækst. Men der er ingen tvivl om, at sygehusvæsenet og de medicinske mirakler, man udfører nu om dage, bidrager voldsomt, siger hun.

Tinna Stevnsner påpeger også, at den fysiske nedslidning var betydeligt større for ikke så mange år siden, end den er i dag.

- Det er ikke noget evolutionært, der er sket, for sådan noget går ikke hurtigt. Det er en anderledes levevis, der er årsagen.

Ifølge Mikael Thinggaard er det ikke kun kvaliteten i sygdomsbehandlingen, der spiller ind, også kvantiteten.

- Hvis en 70-årig før i tiden gik til lægen med et eller andet, ville svaret ofte være: Det er bare aldring. Og så ville der ikke blive gjort mere ved det. Nu får alle vurderet problemet; der bliver sat et sygdoms-label, og der bliver oftest iværksat behandling, så man klarer sig længere, siger han.

Mikael Thinggaard konstaterer også, at et kig i statistikken afslører, at alder også er forbundet med påvirkning af det miljø, man befinder sig i:

- Engang troede man, høj alder er genetiske bestemt. I dag ved man, at generne kun tæller med 25 procent, mens miljø og den indsats, man selv gør, tæller med 75 procent.

I den forbindelse viser det sig også, at mennesker med høj social status lever 10 år længere end mennesker med lav social status.

- Det er svært at vide præcist, hvad det skyldes, men de har i hvert fald for nogles vedkommende en større tendens til at følge råd og vejledninger fra sundhedsmyndigheder, for eksempel med hensyn til at dyrke motion, spise sundt, drikke mindre og ikke at ryge, siger Mikael Thinggaard.

Begge aldringseksperter mener, at udover de stærkt forbedrede muligheder for at behandle sygdomme og dermed forlænge liv, tæller det enkelte menneskes forebyggende indsats også en rolle, både hvad angår egen fysisk og mental vedligeholdelse.

- Der er studier, der viser, at hvis man holder sin hjerne og krop i gang, bliver man ældre. Jo mere fysisk aktivitet, des større er blodtilførslen og dermed ilttilførslen til hjernen, siger Mikael Thinggaard.

- Hvor velbevaret, man er, når man bliver gammel, kan afhænge af, om man bruger hjernen og dermed stimulerer den som muskel. En frisk hjerne får resten af kroppen til at fungere; hjernen skal virke for at få kroppen til at makke ret, og omvendt er fysisk aktivitet med til at forbedre hjernen, siger Tinna Stevnsner.

Japanske Kane Tanaka er et eksempel på en, der holdt hjernen skarp til sine død i meget høj alder. Hun løste matematikopgaver og spillede brætspil hver dag. Hun døde som 119-årig i april i år.

Det store ubesvarede spørgsmål er, om der et maksimum; om der er en grænse for, hvor gammel mennesket kan blive. Ifølge Mikael Thinggaard er ekspertisen delt i to lejre:

- Nogle mener, det vil fortsætte, fordi man på et tidspunkt vil finde ud af, hvad der skal til for at blive endnu ældre. Andre mener, at på et tidspunkt vil det bøje af, lige som vi har set med menneskets kognitive funktioner. De er steget med tiden, vi er blevet klogere og klogere, men igennem de senere år er der ikke sket den helt store forbedring.

Verdens hidtil ældste menneske var den franske kvinde Jeanne Calment, der døde i 1997 i en alder af 122 år og 164 dage.

- Det er rigtig mange år siden, hun døde, og den rekord har aldrig helt været truet, hun er således den eneste, der er blevet ældre end 120 år. Det indikerer trods alt, at der en grænse, siger Tinna Stevnsner.

I den forbindelse hæfter både hun Mikael Thinggard sig ved, at mens der er relativt mange, der passerer de 100 år, er det stadig kun få, der bliver meget ældre.

- De årlige dødsrater for 100 årige og opefter er 50 procent. Det vil sige, at er man blevet 100 år, er der 50 procents chance for at blive 101, og bliver man det, er der igen 50 procents chance for at blive 102 og så fremdeles, siger Mikael Thinggaard.

Lise Nørgaard var uddannet journalist og af en tid, da det var så usædvanligt at blive 100 år, at en ung journalist fra det lokale dagblad rykkede ud og lavede interview, når det skete.

Så lad os bare slutte af med en historie fra de tider, som sagtens kan være sand, hvis ikke lige ...

Nå, men journalisten forlod den 100-årige med disse ord:

- Tusind tak, fordi jeg måtte forstyrre Dem i den fine anledning. Hvor ville det være dejligt, om vi kunne mødes igen til Deres 105 års fødselsdag.

Hvortil 100 års fødselaren svarede:

- Ja, bestemt. Men hvorfor skulle det dog ikke kunne lade sig gøre? De ser jo både sund og frisk ud.

Sundhed: Skærmene er for alvor rykket ind i vores børns liv. Det er ikke usædvanligt, at  børn har en tablet eller en smartphone, og oven i det er der husalteret – altså fjernsynet – som lokker med tegnefilm alle døgnets timer. At placere børn foran en skærm kan give hårdtprøvede småbørnsforældre lidt ro, og mange børn er glade for at slappe af i selskab med blandt andet Youtube, Netflix og Roblox.

Men mange timer foran skærmen kan også have negative effekter. En ny dansk undersøgelse viser, at de fleste børn simpelthen begynder at bevæge sig mere, hvis skærmtiden bliver skåret helt i bund. Det fortæller Anders Grøntved, der er professor ved Syddansk Universitet og en af forskerne bag projektet.

- De øgede i gennemsnit deres ikke-stillesiddende tid med 45 minutter i hverdagene, da skærmtiden blev skåret ned til et minimum. I weekenden havde det den største effekt, hvor børn i gruppen der skulle reducere deres skærmtid i gennemsnit havde 73 minutter mere bevægelse om dagen i forhold til kontrolgruppen. Det er en markant ændring, og det overraskede mig faktisk, at den var så stor, siger han.

Forskeren fortæller videre, at andre undersøgelser også har vist, at børn, som bruger meget tid foran skærme i forbindelse med deres søvnrutiner, kan have en dårligere søvn - og det alene kan forstyrre deres udvikling. Særligt sårbare er de allermindste børn, altså dem under tre år.

- For ældre børn kan der også være en læring, og skærmene kan helt sikkert være en hjælp for småbørnsforældre, der har brug for at få hænderne fri. Men jeg har svært ved at se nogen positive effekter af at bruge skærm for helt små børn. Men jeg kan godt få øje på nogle negative konsekvenser, vurderer Anders Grøntved.

I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne, at man begrænser børns skærmtid. De kommer dog ikke med et minuttal for, hvad der så er passende. De norske myndigheder har derimod for nyligt ændret deres anbefalinger, så børn på 3-5 år højest bør have én times skærmtid om dagen, mens børn under to år slet ikke bør bruge tid foran skærmen.

Anders Grøntved bliver bakket op af Ida Egmose Pedersen, der er psykolog og forsker i børn og skærmtid ved Københavns Universitet.

- Det er stadig et nyt forskningsområde, men helt overordnet peger forskningen i retning af, at der er en negativ sammenhæng mellem skærmtid og psykisk udvikling. Det er særligt tydeligt for de 0-3 årige, siger hun.

De små børn, der ser meget skærm, har en større risiko for at komme bagud med den sproglige udvikling, evnen til at regulere deres adfærd og følelser – samt af fastholde opmærksomheden.

- Vi ved, at små børn lærer gennem sociale sammenhænge. For at lære at regulere deres egen adfærd, skal de opleve at blive reguleret af forældrene. Og det bliver de, når man gør ting sammen, ikke når de bliver placeret alene foran skærmen, forklarer forskeren.

Hun understreger dog samtidig, at eksperterne endnu ikke kender den nøjagtige sammenhæng mellem skærmbrug og udvikling. Det kan vise sig at være mere kompliceret end som så.

- Det kan også være, det er modsatrettet: At børn, der har svært ved at regulere deres følelser og adfærd, efterspørger og får mere skærmtid. Og så kan det være, at de derved får mindre tid til at udvikle sig, og dermed bliver det hele selvforstærkende, forklarer Ida Egmose Pedersen.

Når børnene bliver lidt ældre, kan de to forskere bedre pege på positive effekter ved at placere ungerne foran en skærm. Der kan være spil og underholdning, som er lærende og stimulerer deres digitale udvikling. Det betyder dog ikke, at børnene har godt af at sidde alene foran skærmen lige så længe, som de vil, lyder vurderingen.

- Skærme lige inden sengetid kan påvirke søvnen. Og mange af de lidt ældre børn kan altså ende med at bevæge sig for lidt, hvis ikke man tænker over skærmtiden, fortæller Anders Grøntved.

Men trods det anerkender begge forskere, at skærme kan være en stor hjælp for forældre, og at mange børn er rigtig glade for at være foran skærmen.

Ida Egmose Pedersen anbefaler derfor, at man, ud over at begrænse skærmtiden, bruger skærmen med omtanke, ligesom man finder tegnefilm og spil, der er alderssvarende og har en høj kvalitet.

- Både hos små og større børn er det en god idé at følge med i, hvad de ser og laver, når de har skærmtid. At snakke med dem om det og måske bruge det i en leg efterfølgende, fortæller Ida Egmose Pedersen og tilføjer.

- Men når alt er sagt, så er skærmtid også noget af det, der giver forældre rigtig dårlig samvittighed. Og nogle gange må man også spørge: Hvad er alternativet? Hvis man er alene med to børn, og det lige giver lidt ro at sætte dem foran skærmen, så man kan være til stede for dem bagefter – så er det jo værd at overveje. Ligesom man kan vælge at give sine børn en is, selv om det måske ikke er det sundeste, kan man vælge at lade dem se mere skærm end man egentlig syntes i en given situation, fordi man vurderer det passende som forældre. Vi kan ikke og behøver ikke være perfekte forældre hele tiden, slutter Ida Egmose Pedersen.

Hamsterhjulet og trædemøllen. Når i dag ligner i går og i forgårs. Når energien igen er brændt af på arbejdet, og dagens højdepunkt er et par alt for sene timer i sofaen med en tv-serie.

Så gik endnu en dag ...

Vi ved godt, at livet er en gave og skal leves her og nu. Vi ved også godt, at når folk ligger på deres dødsleje, er det sjældent deres karriere, de mindes, men deres sociale relationer. Alligevel mødes de fleste af os hver morgen på motorvejen, cykelstien, i busser og i tog på vej på arbejde for at tilbringe dagens bedste timer netop der. Det gør vi for at få råd til at leve, og kun de heldigste af os kan nyde det, fordi vi har et arbejde, vi holder af.

Uanset større eller mindre arbejdsglæde kan tanken om det frie liv dog være fristende, men det forudsætter sædvanligvis, at man ikke har nogen gæld, og det har de fleste danskere. Når lønnen ryger ind på kontoen, bliver en stor luns af den ædt af afdrag og alle de andre udgifter, der følger af at eje sit hjem - sammen med banken.

Der er nogle, som formår at sparke sig fri. Som 22-årige Emma Sund, der bogstaveligt selv har bygget sig et såkaldt tiny house (25 kvm, flytbart hus) ved Hornslet nord for Aarhus for sin opsparing og fået lov til at placere det på sin søsters grund. Uden en udgift til husleje og afdrag på gæld behøver Emma ikke tjene mange penge for at kunne finansiere sit liv. Det er frihed, siger hun i DR2-dokumentaren "Bo gratis med Søren Vester"

Det er et inspirerende program at se, hvis man går og nynner med på  "En enkel sang om frihed" og overvejer at tage sin trædemølle op til revision, for i programmet møder man også andre, der har fundet en vej til at slippe for gæld og/eller husleje.

Inden vi kaster os ud i at gøre det samme og måske arbejde meget mindre, skal vi dog gøre os klart, at beslutningerne ikke kun vil påvirke os selv og vores nærmeste, men også vores samfund - vores velfærdsstat. Som et citat lyder: "Den enes frihed kan være den andens begrænsning."

Ifølge Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, kan samfundet godt klare, hvis mange af os vælger at blive gældfri. Det betyder "kun", at vi hver især er nødt til at spare op længe, før vi får råd til at købe en bolig - med mindre den er meget billig. I Tyskland, hvor der ikke er samme tradition for realkreditlån som i Danmark, har det betydet, at man er gammel, når man endelig får et stort og godt hus, og Las Olsen påpeger, at det jo er som yngre og med børn, at man har brug for plads.

Samfundet kommer til gengæld i problemer, hvis mange vælger at bruge gældsfriheden til at arbejde mindre.

- Velfærdsstaten er betinget af, at folk betaler skat. Vi har indrettet samfundet på, at der er skat på din gevinst ved at arbejde, men ikke skat på din gevinst ved at holde fri. Så hvis vi alle vælger at arbejde mindre, er der ikke nær de samme penge til for eksempel hospitaler, skoler, veje og plejehjem. Det vil betyde, at kvaliteten af alle de ting vil blive drastisk forværret, siger Las Olsen, der dog godt kan forstå, at nogle vælger et liv med gæld fra. Han synes, det er godt, at folk tænker over deres prioriteter og over, hvordan de får mest muligt ud af deres liv, tid og penge.

Der er uden tvivl også andre konsekvenser af det frie liv afhængig af, hvor få penge, vi vil tjene, og dermed også hvor lidt, vi kan og vil forbruge, og hvor meget service, vi vil "gøre-selv".

Lediggang er roden til alt ondt, sagde min flittige farmor, hvis svar på store sorger også var, at man bare måtte i gang med at bestille noget. Men måske tænkte farmor ikke kun på lønnet arbejde som lediggangens modsætning. Måske mente hun, at man dør af at flytte ind i sin sofa. Måske sagde hun det også blot, fordi det er sådan nogle talemåder, vi finder på som sandheder for at kunne se fornuften i at holde trædemøllen drejende i fuld fart.

Vi ses igen i morgen tidlig på motorvejen, cykelstien, i bussen og i toget, og hvis vi er lidt trætte af det, kan vi i det mindste sende hinanden et indforstået smil ved tanken om, at vi ikke skal betale hos lægen næste gang, knæet svulmer op, at vi fik vores skolegang foræret, og at hende den højgravide i stillekupeen snart kan føde gratis på sygehuset, fordi vi er med til at passe på hende.

"Bo gratis med Søren Vester", DR2, kan streames på DRTV. 58 min.