Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Om det bliver med lige så store smil, at Mette Frederiksen og Natos generalsekretær mødes, vides ikke. Men de mødes i dag til snak om den russiske invasion af Ukriane. Foto: POOL/Ritzau

Mette Frederiksen mødes med Natos generalsekretær i København

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter med endnu et fint besøg til Danmark. I går gæstede blandt andet EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen Esbjerg, og i dag kommer NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, et smut forbi Statsministeriet i København. 

Under besøget mødes generalsekretæren med statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod samt forsvarsminister Morten Bødskov. Her skal de blandt andet drøfte NATO's reaktion på Ruslands invasion af Ukraine samt det kommende NATO-topmøde.

- Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er forandret. Det har Putin gjort klart med sin brutale krig i Ukraine. Jeg ser meget frem til at mødes med NATOs generalsekretær og drøfte, hvordan vi også fremadrettet skal forholde os til Ruslands aggressive adfærd, udtaler Mette Frederiksen i pressemeddelelsen. 

USA støtter de nye NATO-bejlere 

Vi bliver ved Nato. For den suverænt største militærmagt i forsvarsalliancen støtter nu også Sverige og Finlands ansøgning om medlemskab i Nato. Det fastslår præsident af USA Joe Biden onsdag aften i en udtalelse fra Det Hvide Hus.

- Mens deres Nato-ansøgninger bliver overvejet, vil USA samarbejde med Finland og Sverige om fortsat at være på vagt mod trusler mod vores fælles sikkerhed og om at forhindre og konfrontere aggressioner eller trusler om aggressioner, lyder det fra den amerikanske præsident og siger samtidig, at USA bakker kraftigt op om ansøgningerne.

- Ved at tilslutte sig Nato, styrker de yderligere vores forsvarssamarbejde og gavner hele den transatlantiske alliance, siger Joe Biden.

Med sit enorme militær budget på cirka 5230 milliarder kroner per år, står USA alene for 38 procent af verdens militære budget. Rusland bruger godt og vel 467 milliarder kroner 

Den første russiske soldat erklærer sig skyldig

Apropos Rusland er den første retssag om krigsforbrydelser siden Rusland invasion af Ukraine 24. februar, blevet afholdt. En russisk soldat, der er anklaget for at have begået krigsforbrydelser, har erkendt sig skyldig i alle anklager.

Den 21-årige soldat Vadima Sjisjimarin er tiltalt for at have skuddræbt en 62-årig civil i det nordøstlige Ukraine 28. februar.

Anklagerne siger, at Sjisjimarins og fire andre soldater stjal en bil, da deres konvoj kom under angreb. Da de herefter mødte den 62-årige mand, blev han angiveligt dræbt, så han ikke kunne angive dem.

Det betyder, at den russiske soldat risikerer en livstidsdom, eftersom han har erkendt sig skyldig. Retssagen ventes blot at være den første i en række af sager om krigsforbrydelser begået under krigen.

Danske børnelæger har tilset fem danske børn i al-Roj-lejren

Børnelæger fra Danmark har onsdag tilset fem børn med dansk statsborgerskab i den syriske lejr al-Roj. Det oplyser Udenrigsministeriet til TV2 i et skriftligt svar.

Lejren Al-Roj er en kurdisk-kontrolleret fangelejr i det nordøstlige Syrien. Her bor de fem børn med deres fire mødre. De er forment adgang til Danmark, da alle har mistet deres danske statsborger efter tidligere at have tilsluttet sig Islamisk Stat. 

Men før børnene kan komme til Danmark, er det betinget, at mødrene samtykker til, at børnene evakueres – uden mødrene.

- Derfor vil jeg gerne gentage min stærkeste appel til de her fremmedkrigerkvinder: Giv os nu lov til at hjælpe jeres børn. Sæt jeres børns helbred forrest. Det haster, udtaler Jeppe Kofod i det skriftlige svar til TV2

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Også Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden vil nu undersøge, om patienter i regionen også har fået amputationer, der kunne være undgået med den rette og rettidige behandling. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Patienter må vente på svar i ubestemt tid i skandalesag om amputationer

Region Midtjylland kan på nuværende tidspunkt ikke identificere de patienter, der kan have fået amputeret benene på grund af mangelfuld behandling. Derfor risikerer regionen at skulle gennemgå tusindvis af journaler, og det vil trække sagen i langdrag.

Og det kan være problematisk for patienterne. Personer, der bliver amputeret efter manglende blodforsyning til benene, har generelt en kort levetid. Statistisk set dør 30 procent inden for 30 dage og 54 procent inden for 1 år, lyder det i den eksterne analyse af karkirurgien i Region Midtjylland.

- Realistisk vil der være nogen, der dør, inden deres erstatningssag er gennemgået. Men derfor kan sagerne godt være relevante for deres efterladte, fortæller Anne Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Regionsdirektør Pernille Blach Hansen fortæller til Avisen Danmark, at regionen i øjeblikket ikke noget bud på, hvornår patienter kan regne med at få et brev i postkassen, hvis de vurderes at kunne være ofre for de unødvendige amputationer.

Region Midtjylland kan på nuværende tidspunkt ikke identificere de patienter, der kan have fået amputeret benene på grund af mangelfuld behandling. Derfor risikerer regionen at skulle gennemgå tusindvis af journaler, og det vil trække sagen i langdrag.

Amputationsskandalen: I starten af maj lød det, at regionen allerede indenfor for en uge ville have overblik over hvilke patienter, der muligvis havde fået amputeret et ben eller underben, selvom det kunne være undgået. Men her tre uger efter ved regionen fortsat ikke hvilke borgere, det handler om.

Det har nemlig vist sig at være langt mere kompliceret at finde frem til de potentielle ofre, og nu risikerer regionen at skulle gennemgå tusindvis af journaler for at komme til bunds i sagen.

- Vi har fundet ud af, at det ikke er muligt at identificere patienterne ud fra den første analyse. Vi havde et ønske om at være hurtige, men vi må erkende, det er vigtigere at få gjort det rigtigt, siger Pernille Blach Hansen, der er regionsdirektør i Region Midtjylland.

Hun henviser til, at karkirurger og hospitalsledelser fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt sammen med Dansk Karkirurgisk Selskab i sidste uge konkluderede, at det ikke var muligt ud fra en ekstern analyse at finde frem til de hundredvis af patienter, som kan have fået amputeret deres ben, selvom det kunne være undgået.

Derfor bad Region Midtjylland om en vurdering fra blandt andet Styrelsen for Patientsikkerhed. Og deres melding er klar: Regionen er nødt til at identificere patienterne, selvom det bliver besværligt.

- Vi er enige i, at det er umuligt at identificere patienterne på baggrund af statistik fra den eksterne analyse. Derfor er der ingen anden mulighed end at dykke ned i de enkelte patientjournaler, hvis man skal have et reelt billede af, hvor mange der kunne have undgået amputation. Det er et kæmpe stykke arbejde, men det er sådan man har gjort i andre lignende større sager, siger Anne Lykke Petri, der er vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed

Er du blevet amputeret, eller har du oplysninger i sagen?

Kan du være en af de patienter, der ikke fik forebyggende behandling i tide og endte med en amputation, som måske kunne være undgået? Eller har du oplysninger om amputationsskandalen i Region Midtjylland?

 Så vil vi gerne høre fra dig. Kontakt journalist Mikkel Vie Jensen på mail: mivje@jfmedier.dk

Breve til alle

Alternativet til at dykke ned i de massevis af patientjournaler er at sende breve ud til de omkring 4000 patienter, der har fået amputeret et ben i regionen indenfor de sidste ti år. Men den løsning afvises af direktør i Patienterstatningen Karen-Inger Bast.

- Det vil være et problem for de patienter, der rent faktisk har et erstatningskrav. De sager vil drukne blandt alle de andre, og så vil der gå rigtig lang tid, før de får deres erstatning. Det vil i øvrigt også være en meget dyr løsning, da det koster 14.000 kroner per sag, så hvis vi får 1000 sager ind, så bliver det 14 millioner kroner, som regionen skal betale, siger hun.

Den vurdering har Region Midtjylland lyttet til.

- Vi følger selvfølgelig rådgivningen fra Patienterstatningen. Nu er vi i gang med at finde kriterier, vi kan sortere ud fra, og de skal senere drøftes med Patienterstatningen. Når det er på plads begynder vi at gennemgå journaler, siger regionsdirektør Pernille Blach Hansen.

Hvilke patienter risikerer at blive sorteret fra?

- Det kunne for eksempel være, vi skulle undtage borgere, der har fået amputeret benet på grund af kødædende bakterier eller trafikulykker. Men vi kender ikke kriterierne endnu, siger Pernille Blach Hansen.

Hvad viste den eksterne analyse?

En ekstern analyse fra Region Midtjylland har vist, at i gennemsnit 92 patienter årlig kan have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne have været undgået med den rette behandling. Siden har regionen korrigeret tallet til 47 om året, da regionen havde oplyst forkerte tal til professoren bag analysen.

Langtrukken proces

Hvis regionen ender med at skulle gennemgå tusindvis af journaler, vil det blive en langtrukken proces, erkender regionsdirektøren. Og det kan være problematisk for patienterne. Personer, der bliver amputeret efter manglende blodforsyning til benene, har generelt en kort levetid. Statistisk set dør 30 procent inden for 30 dage og 54 procent inden for 1 år, lyder det i den eksterne analyse.

Desuden oplyser Patienterstatningen, at de på nuværende tidspunkt har en sagsbehandlingstid på otte måneder.

- Realistisk vil der være nogen, der dør, inden deres erstatningssag er gennemgået. Men derfor kan sagerne godt være relevante for deres efterladte, fortæller Anne Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Realistisk vil der være nogen, der dør, inden deres erstatningssag er gennemgået. Men derfor kan sagerne godt være relevante for deres efterladte.

Anne Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ventetiden i Patienterstatningen begynder først, når klagen er indsendt. Men i Region Midtjylland har de endnu ingen plan for, hvornår klagevejledningerne forventes at blive sendt ud, og der er heller ikke overblik over, hvad det vil koste at gennemgå journalerne.

- Patienterne er nødt til at væbne sig med tålmodighed, selvom jeg godt ved, det er svært. Det er ikke en simpel opgave, siger Pernille Blach Hansen.

Udover den lange ventetid i Patienterstatningen og det komplicerede arbejde med at finde frem til patienterne er der dog også et andet problem. De karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland har ifølge analysen kapacitetsproblemer og udfordringer med at tiltrække nok karkirurger.

Hvor vil I finde karkirurger til at vurdere patientjournalerne, når I ikke kan finde nok karkirurger til hospitalsafdelingerne?

- Det er noget af det, vi også skal kigge på. Når vi får identificeret hvilke kriterier og hvilke diagnosetyper, der er relevante, må vi se, hvilken faglighed der skal til for at gennemgå journalerne. Det er ikke helt sikkert, det er karkirurger. Det skal vi have afklaret, siger Pernille Blach Hansen.

Hvis nogle patienter ikke ønsker at afvente et brev fra regionen kan man selv vælge at søge om erstatning hos Patienterstatningen, der allerede i sidste uge modtog den første sag om benamputation.

Ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen er vi ved at nå en "kapacitetsgrænse", der kan føre dansk økonomi i dvale. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Økonomien bremser op: Faldende boligpriser og store rentestigninger i vente

Den økonomiske vækst i Danmark er faldet i løbet af årets første tre måneder. Det er et udtryk for, at samfundet kører på fuldt blus, arbejdsløsheden er lav, og at vi får mest muligt ud af de ressourcer, vi har, forklarer cheføkonom i Danske Bank Las Olsen. 
Det er dog ikke ensbetydende med, at situationen varer ved. 
Inflationen er på sit højeste niveau i næsten 40 år, og virksomhederne har svært ved at finde råvarer og arbejdskraft nok til at følge med efterspørgslen fra kunderne. For at komme de stigende forbrugerpriser til livs, står vi foran en periode med store rentestigninger og faldende boligpriser.

Årets første måneder vidner om en opbremsning i dansk økonomi. Ifølge økonomer ser vi ind i en periode med store rentestigninger og boligpriser, der falder, for at bekæmpe den højeste inflation i snart 40 år.

Økonomi: Vores økonomiske velstand er gået tilbage i løbet af årets første måneder.

Selvom der har været fremgang i industrien og bygge- og anlægsbranchen, har der blandt andet været tilbagegang i det offentlige, og det har fået økonomien til at bremse op. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at vores bruttonationalprodukt (BNP) er faldet med 0,1 procent i første kvartal sammenlignet med fjerde kvartal sidste år.

- Faldet skyldes først og fremmest, at der var nedlukning i starten af kvartalet, og at testcentrene blev udfaset, siger cheføkonom i Danske Bank Las Olsen og tilføjer, at beskæftigelsen trods alt bliver ved med at stige, og der fortsat er "fuld damp" på økonomien.

Det betyder dog ikke, at der bliver ved med at være det.

- Næsten alle virksomheder siger i dag, at de ikke kan lave mere; de har ikke plads, materialer, råvarer og folk, og de kan ikke finde det, siger Las Olsen.

Cheføkonomen forklarer, at vi er ved at nå en "kapacitetsgrænse", der kan føre dansk økonomi ud i en form for stilstand.

- Vi kan se, at folk rigtig gerne vil ud at spise i øjeblikket, men det er simpelthen svært at få bord. Selvom mange restauranter godt kunne tænke sig at have flere gæster, må de erkende, at de ikke kan finde personale og lokaler til det.

- Det er specielt, for normalt er det efterspørgslen, der er det vigtige. Hvis forbrugerne gerne vil bruge flere penge, sætter man produktionen op. Men nu er vi i den særlige situation, at vi er begrænsede, fordi det er svært at sætte produktionen op.

Situationen er på mange måder gunstig, fordi den lave vækst skyldes, at samfundet allerede kører på fuldt blus. Arbejdsløsheden er lav, og vi får mest muligt ud af de ressourcer, vi har, forklarer Las Olsen.

Vi står i en situation, hvor det er nødt til at gøre ondt, før det bliver bedre.

Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA

Store rentestigninger i vente

Ulempen er dog den tårnhøje inflation, der følger med.

Ifølge Danmarks Statistik steg forbrugerprisindekset med 6,7 procent i april i år i forhold til samme måned i 2021. Det er den højeste stigning i næsten 40 år. Særligt prisstigninger på elektricitet, fødevarer og benzin og diesel, har fået indekset til at stige til vejrs.

Som forbrugere kan vi selv gøre vores for, at priserne falder en smule ned igen, forklarer privatøkonom i PFA, Camilla Schjølin Poulsen:

- Det kræver, at vi holder os lidt tilbage. Vi står i en situation, hvor det er nødt til at gøre ondt, før det bliver bedre.

Las Olsen påpeger, at inflationen er for høj, og at det er nødvendigt at få den ned.

- Det er ikke kun i Danmark; i hele verden har virksomhederne svært ved at levere dét, som folk vil købe. Derfor skal der strammes op, og vi skal have dæmpet efterspørgslen, siger han.

For at komme inflationen til livs, skal der først og fremmest rentestigninger til. I Danmark har vi uddelegeret den opgave til den europæiske centralbank, der ifølge Las Olsen er "ved at varme op" til store rentestigninger, som man allerede ser i Sverige, Norge og USA.

- Realkreditlån er allerede blevet en hel del dyrere. Med de forventede rentestigninger forventer vi, at de gennemsnitlige boligpriser landet over vil holde op med at stige i en periode. Det betyder også, at der vil være en hel del områder, hvor vi sandsynligvis kommer til at se prisfald formodentligt i de dyrere områder, siger han.

- I perioder, hvor renten har været meget lav, er folk gået efter de allermest attraktive boliger, men nu hvor renten er godt på vej op igen, skal man tænke sig mere om. Så kan man virkelig mærke forskel på, om man har købt et dyrt eller billigt hus, siger Las Olsen, der anbefaler, at man har luft i økonomien og ikke går efter den dyreste bolig, man kan komme i nærheden af, hvis man leder efter et nyt hjem lige nu.

Fordel at sælge boligen nu

Det er Camilla Schjølin Poulsen enig i.

- I den her tid er det vigtigt, at man ikke sætter sig for stramt. Selvom der er mange ting, der er steget i pris, har vi ikke nødvendigvis set det værste endnu. Det kan godt gå hen og gøre lidt mere ondt.

Hvornår de stigende renter sætter sig i boligmarkedet er svært at spå om. Men skal man sælge sit hus, er der med de forventede stigninger in mente intet ifølge privatøkonomen, der taler for, at man ikke kommer i gang med at sælge nu:

- Udbuddet af boliger ligger stadig på et lavt niveau lige nu. Det er altid rarest at sælge på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange andre varer på hylderne. På trods af, at renten stiger så meget, kan du stadig komme af med din vare til en høj pris, siger hun.

I sidste uge forudså en redegørelse fra Finansministeriet, at både inflation og krigen i Ukraine trods alt ikke slår bunden ud af den danske økonomi. Ministeriet forventer en vækst i 2022 på 3,4 procent i forhold til sidste år.

En ny drikkevandsfond skal sikre, at vi fortsat kan pumpe grundvand op og åbne for vandhanen uden at rense vandet først. De 170 mio. kr. i fonden rækker dog kun til tiltag i områder med ganske få borgere, vurderer eksperter. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Ny drikkevandsfond kan give rent vand til 15.000 mennesker om 50 eller 100 år: - Vi handler alt for sent

Nu bliver det muligt for kommuner at søge statsmidler til rent drikkevand med en ny fond, der åbner sidst på året. Pengene kan bruges til at sløjfe gamle brønde, opkøbe jord, plante skov eller kompensere landmænd for udbyttetab. Men tiltaget er for de få og løser ikke de drikkevandsproblemer, vi har her og nu, siger eksperter.

Nu bliver det muligt for kommuner at søge statsmidler til rent drikkevand med en ny fond, der åbner sidst på året. Pengene kan bruges til at sløjfe gamle brønde, opkøbe jord, plante skov eller kompensere landmænd for udbyttetab. Men tiltaget er for de få og løser ikke de drikkevandsproblemer, vi har her og nu, siger eksperter.

Drikkevand: Pesticidrester fra landbruget, PFAS-stoffer fra brandskum og emballage, DMS fra maling til plankeværker og sommerhuse, og vi kunne blive ved.  Listen over de forurenende stoffer, der siver ned i grundvandet og truer vores drikkevand, bliver længere og længere.

Men hvis alt går vel, kan de pressede vandselskaber og kommuner søge hjælp til at redde drikkevandet i en ny drikkevandsfond på 170 mio. kr., der åbner sidst på året.

-  Hvis vi fortsat skal kunne hente grundvand op og drikke det fra hanen uden at rense det først, er det afgørende at sikre beskyttelsen allerede i dag. Fonden er en økonomisk saltvandsindsprøjtning til de kommuner og vandselskaber, der har brug for at beskytte et drikkevandsområde, særligt hvis det kan være svært at skaffe rent vand, eller hvor der er færre til at betale regningen, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Fire hurtige om Danmarks drikkevand

  1. I Danmark pumpes drikkevandet op fra vores grundvand, som vi ingen tradition har for at rense. Andre lande er nødsaget til at bruge overfladevand, som kræver rensning.
  2. Danmark har nultolerance overfor pesticider i vores drikkevand med en grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter.
  3. De senere år er der dukket flere pesticider op i drikkevandsboringerne, og det giver vandselskaberne et hyr med at finde nok drikkevand under grænseværdien. Hvis vandet ikke kan fortyndes, må boringen ofte lukkes, og der skal findes en ny.
  4. De dominerende stoffer er: DPC, der tidligere er brugt af landbruget til roer og løg. BAM, der tidligere blev brugt til at holde gårdspladser, fortove og parker fri for ukrudt. DMS, der tidligere er brugt til frugt og bær, men også i maling og træbeskyttelse for at beskytte mod skimmel.

Det er regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, der for første gang har fået afsat finanslovsmidler til drikkevandet over de næste fire år.

- Kan hjælpe 15.000

Fonden udgør to tilskudspuljer, hvor 110 mio. kr. kan søges til tiltag som at plante skov, opkøbe jord eller betale kompensation til landmænd for at droppe sprøjtemidler i et drikkevandsområde. Seks mio. kr. skal bruges til at sløjfe tidligere brønde og boringer, mens de resterende 54 mio. kr. går til en større analyse af kommunernes nuværende indsats med drikkevandsbeskyttelse.

Det er kommuner med såkaldt strategisk vigtige drikkevandsområder, der bliver prioriteret blandt ansøgerne.

Både store og små vandselskaber har længe råbt vagt i gevær over manglende rent vand, mens andre kæmper med dyre forhandlinger om jord til nye boringer. Hvor mange vurderer I, at fondsmidlerne kan hjælpe?

- Vi kan ikke sætte antal på områder, for det kommer an på de konkrete projekter, og hvad kommunerne ønsker. Der kommer til at være nogle klare kriterier, og så laver vi en ansøgningsrunde for første gang i år, som vi med en årlig evaluering kan vurdere og justere løbende, siger Lea Wermelin.

Ifølge Steen Christensen, der er lektor emeritus i hydrogeologi på Aarhus Universitet og ekspert i grundvand, kan man dog hurtigt lave et overslag på, hvor langt de millioner rækker.

Regneeksemplet tager udgangspunkt i, hvis et vandselskab eller en kommune skal ud og købe jord af lodsejere til en ny boring fra puljen på 110 mio. kr.

- Hvis vi har en jordpris på 160.000 kroner per hektar, kan du i runde tal købe 700 hektar, hvor der måske dannes 700.000 kubikmeter vand om året. Og hvis vi så sammenligner med, hvad en gennemsnitsdansker forbruger årligt, så kan de 110 mio. kr. danne grundlag for rent vand til omkring 15.000 mennesker, siger lektoren.

Priserne for de forskellige tiltag som jordkøb, kompensation eller skovrejsning kan svinge alt efter område og forhandlingsforløb.

- Det er en hjælp til en kommune, som skal bruge mange millioner på at sikre rent drikkevand til få mennesker på eksempelvis en ø. Men når vi kommer ind på fastlandet og ind omkring byerne, hvor der bor flere mennesker, så skal der helt andre beløb til end beskedne 170 mio. kr., siger Steen Christensen.

Rent vand om 100 år

Hos Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på DTU Miljø og ekspert i drikkevand, er vurderingen også, at fondsmidlerne bliver en hjælp til de få.

- Der er ingen tvivl om, at det er en udfordring for få beboere på eksempelvis en ø at stå med en stor udgift til nye indvindingsområder, men hvem skal så hjælpe de store forsyninger? Man kan i hvert fald sige, at 170 mio. kr. ingen steder rækker som løsning på hele landets grundvandsproblemer, siger professoren.

Vi forhindrer ikke de midler, der er brugt sidste år eller for 10 år siden i at sive ned i det vand, som vi pumper op de næste mange år. Det betyder, at vi reelt laver en beskyttelse af det vand, vi skal bruge om 50 eller måske 100 år.

Steen Christensen, lektor i hydrogeologi, AU

Hvis en kommune eller et vandselskab får del i pengene og lykkes med at sikre beskyttelse af et boringsområde, skal borgerne dog ikke regne med rent vand i morgen.

- Det vil stoppe nye forureninger på de udvalgte arealer, og det er helt sikkert den rigtige vej at gå. Men vi forhindrer ikke de midler, der er brugt sidste år eller for 10 år siden i at sive ned i det vand, som vi pumper op de næste mange år. Det betyder, at vi reelt laver en beskyttelse af det vand, vi skal bruge om 50 eller måske 100 år, siger Steen Christensen.

Professor Hans-Jørgen Albrechtsen peger også på, at det er en god løsning på lang sigt.

- Vandet bliver rent på et tidspunkt, men der går nok 50 eller 60 år. Men jeg savner aktion på de akutte problemer, for allerede nu har mange vandboringer fund over grænseværdierne. Det er ikke bare de små vandselskaber, men også de store som må lukke boringer eller er nødt til at fortynde med vand, der er mindre forurenet, siger han.

Vi kender ikke omfanget

Når det tager ganske mange år at danne nyt grundvand, er det afgørende at have et overblik over, hvad der allerede gemmer sig af forurening og som altså langsomt finder vej til det vand, vi pumper op løbende.

I 2019 begyndte myndighederne derfor at teste grundvandet for endnu flere giftstoffer i såkaldte massescreeninger. Det førte til opdagelsen af, at vores grundvand er mere forurenet end hidtil antaget. Dertil kommer, at mængden af pesticidrester i vores boringer år efter år slår rekord, ligesom vi senest har stiftet bekendtskab med PFAS-stofferne fra eksempelvis brandskum.

- Vi står i en situation, hvor vi i stigende omfang finder nye forureningsstoffer flere og flere steder. Så den helt store udfordring er, hvor meget mere der er på vej, siger lektor Steen Christensen.

Og det vil være ganske omfattende og dyrt at få styr på, pointerer Hans-Jørgen Albrechtsen:

- Alle de stoffer, vi har brugt gennem årtier, har været gennemt test, men alligevel er der nogle, som der ikke er blevet målt for, som er skadelige for drikkevandet. Et eksempel kan bare være DMS-stoffet fra træmaling, som vi fandt i rigtig mange boringer for tre år siden. Så jeg mener ikke, vi er helt færdige med historien om, at der dukker nye stoffer op, siger han.

Ny kortlægning på trapperne

Som et forsøg på et overblik er der udover massescreeninger af vandet blandt andet lavet flere kortlægninger af grundvandets udfordringer. Den seneste skal være klar 1. juni i år.

- Den er lige på trapperne og skal præcis sikre, at vi kommer hele vejen rundt og kigger bredt på alle midler, der er brugt igennem tiden. Så fonden står slet ikke alene, og der er allerede et kæmpe arbejde i gang med at sikre vores grundvand, men får vi ny viden, skal vi altid være parate til at bygge ovenpå, siger miljøminister Lea Wermelin.

Ifølge Steen Christensen kan hverken screeninger eller kortlægninger redde os fra nye forureninger i fremtiden.

- Screeninger siger noget om situationen her og nu, mens kortlægningen undersøger de geologiske forhold, vandets kvalitet og selvfølgelig, om der er forurening eller ej. Men vi kan ikke være sikre på, at der ikke er forurening på vej, som vi ikke er bekendt med.

Vil det sige, at det bliver svært at undgå rensning af vores vand?

- Vi skal i hvert fald indse, at vi handler alt for sent i Danmark, fordi vi har regnet med, vandet var rent. En eller anden dag, er vi nok nødt til at se i øjnene, at det mest fornuftige er at lave en form for rensning af vores vand, slutter lektoren.

De to puljer under fonden kommer i høring torsdag med en høringsfrist den 10. juni. Det er muligt at søge om midlerne fra september.

Rundt om drikkevandsfonden

  • Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne afsatte på seneste finanslovsaftale 170 mio. kr. over de næste fire år til en fond, der skal beskytte drikkevandet.
  • Fonden skal efter planen indeholde to puljer, der henholdsvis giver tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og beskyttelsesforanstaltninger i form af eksempelvis skovrejsning eller kommunens aftaler med lodsejerne om opkøb af jord eller sprøjterestriktioner.
  • Det er kommuner og vandselskaber med såkaldte strategisk vigtige drikkevandsområder, som bliver prioriteret blandt ansøgerne. Kriterierne for at få tilskud kigger blandt andet på indvindingsmængder og udgifter til vandforbrugerne.
  • Udover de to puljer går 54,5 mio. kr. til en større analyse af kommunernes nuværende drikkevandsbeskyttelse. 
  • Bekendtgørelsen har høringsfrist den 10. juni. Der er åbent for ansøgninger fra september, mens tilsagn om tilskud gives inden nytår. Tilskudsordningerne vil blive evalueret årligt.

_

56.500 børn i Danmark levede i 2020 i familier i relativ fattigdom. 30 procent af dem voksede op i familier, hvor hverken mor eller far befandt sig på overførselsindkomst, viser ny analyse. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hvert tredje fattige barn har forældre, der arbejder: - Det er ikke en udfordring, der skal negligeres

Det er ikke kun børn af kontanthjælpsmodtagere, der vokser op i relativ fattigdom, viser ny analyse. Særligt selvstændigt erhvervsdrivende er overrepræsenterede i lavindkomstgruppen. I de små og mellemstore virksomheders interesseorganisation kalder man det en udfordring, der ikke skal negligeres, men man hæfter sig ved, at det er et spørgsmål om tid. I Cepos er man ikke synderligt bekymret for de selvstændiges børn.

Det er ikke kun børn af kontanthjælpsmodtagere, der vokser op i relativ fattigdom, viser ny analyse. Særligt selvstændigt erhvervsdrivende er overrepræsenterede i lavindkomstgruppen. I de små og mellemstore virksomheders interesseorganisation kalder man det en udfordring, der ikke skal negligeres, men man hæfter sig ved, at det er et spørgsmål om tid. I Cepos er man ikke synderligt bekymret for de selvstændiges børn.

Fattigdom: Børnefattigdom skal bekæmpes.

Det er en central del af forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne.

Og netop derfor forhandles der i øjeblikket om et nyt ydelsessystem, der på den ene side skal afhjælpe problemer med børnefattigdom og sikre, at det stadig kan betale sig at tage et arbejde.

Men det er ikke kun børn af voksne i ydelsessystemet, der vokser op i fattigdom.

I 2020 levede 56.500 børn i Danmark i familier, der betegnes som relativt fattige, men 30 procent af dem havde ikke forældre på kontanthjælp, førtidspension, dagpenge eller andre ydelser.

Det viser tal i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor man mener, det ikke er nok blot at tale om ydelser, hvis målet er at få flere børn ud af fattigdom.

Det er ikke en udfordring, der skal negligeres. Men jeg tror, der er ret stor forskel på, om man står i en situation, der kan forbedres, eller om man står i en permanent ærgerlig situation.

Martin Kyed, cheføkonom, Smvdanmark

Ifølge Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er der tale om familier, hvor de voksne enten har en ufrivilligt svag tilknytning til arbejdsmarkedet, mens andre har valgt et liv, hvor det materielle ikke prioriteres.

- Vi kan ikke skille de to grupper fra hinanden og præcisere, hvor mange der er i den ene og den anden kategori. Der vil også være selvstændige, hvor virksomheden ikke kaster ret meget af sig, eller i landbruget, hvor man måske ikke har en høj indkomst, fordi man har så store investeringer, men alligevel kan trække nok ud til privatforbrug til, at man kan leve et udmærket liv, siger han.

Fire ud af fem af de fattige børnefamilier uden for ydelsessystemet har svag tilknytning til arbejdsmarkedet i form af blandt andet løse ansættelser i løbet af året eller selvstændig virksomhed med ringe resultater, lyder det i analysen.

I SMV Danmark, der repræsenterer cirka 18.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark, er man opmærksom på, at de selvstændige er overrepræsenterede i lavindkomstgruppen.

- Der er flere, der i løbet af et enkelt år oplever svigtende omsætning og indtjening som selvstændige, og det gør, at nogle, som måske ikke opfatter sig selv som værende fattige men nærmere midlertidigt udfordrede, falder i den her gruppe, siger Martin Kyed, der er cheføkonom i SMV Danmark.

De selvstændiges hverdag

I 2020 tjente 10,3 procent af de danske selvstændige under halvdelen af medianindkomsten, hvilket placerer dem i lavindkomstgruppen. Til sammenligning var det kun tilfældet for 2,2 procent af lønmodtagerne.

Hvis lav indkomst skal have en negativ effekt på børn, er det min klare vurdering, at det skal ses over en længere tidsperiode end bare et år. Ser man det i stedet over tre år, falder antallet af børn under lavindkomstgrænsen til cirka 18.000 personer.

Mads Lundby Hansen, vicedirektør og cheføkonom, Cepos

Men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at 10,3 procent af de selvstændige har en udfordring, mener Martin Kyed.

- Mange er sprunget ud i det med åbne øjne og kalkulerer med, at pengene kommer på et senere tidspunkt. Sådan er forretning. Der er perioder, hvor omsætningen er lavere, eller man gennemgår en transformation af en slags. Det er de selvstændiges hverdag kontra lønmodtagernes. Der er mindre sikkerhed, og det viser sig i de her tal for fattige børn, siger han.

Men Martin Kyed, børn har jo ingen indflydelse på, hvad deres forældre foretager sig. Vi ved, det kan have konsekvenser at vokse op bare ét år i fattigdom. Synes du ikke, det er problematisk?

- Jeg tror, spørgsmålet er, om det er pengene eller livssituationen, der er udfordrende. Det er relativt veletableret, at det kan give udfordringer, hvis børn lever under fattigdomsgrænsen. Spørgsmålet er, om det er en vedvarende situation, hvor man ikke rigtig ser nogen forbedringer i økonomien forude, eller om det handler om, at man gennemgår en periode, hvor det om få år eller måske allerede næste år kommer til at gå fint, siger han.

Han anerkender, at det kan sætte en familie i en ubehagelig situation, hvis kunderne i virksomheden pludselig bliver væk.

- Det er ikke en udfordring, der skal negligeres. Men jeg tror, der er ret stor forskel på, om man står i en situation, der kan forbedres, eller om man står i en permanent ærgerlig situation, siger Martin Kyed.

Klarer sig godt

I den liberale tænketank, Cepos, hæfter vicedirektør og cheføkonom Mads Lundby Hansen sig ved, at der er stor mobilitet ud af lavindkomstgruppen, så næsten halvdelen af børnene rykker op over den relative fattigdomsgrænse efter bare ét år.

- Hvis lav indkomst skal have en negativ effekt på børn, er det min klare vurdering, at det skal ses over en længere tidsperiode end bare et år. Ser man det i stedet over tre år, falder antallet af børn under lavindkomstgrænsen til cirka 18.000 personer, siger han.

Derudover henviser han til en analyse fra 2015 fra det daværende økonomiministerie, der viste, at børn af selvstændige, der var berørt af økonomisk fattigdom under opvæksten, faktisk klarede sig udmærket efterfølgende.

Cirka 72 procent kom i gang med eller færdiggjorde en ungdomsuddannelse – omtrent samme andel som unge, der ikke voksede op i hjem med knappe økonomiske ressourcer.

- Ud fra den betragtning ser jeg ikke nogen grund til at være særligt opmærksom på børn af såkaldt fattige selvstændige. De kommer typisk fra ressourcestærke familier og klarer sig godt senere i livet, siger Mads Lundby Hansen.

Ligestilling mellem selvstændige og lønmodtagere

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er direktør Lars Andersen optaget af at hjælpe dem, der lever ufrivilligt under fattigdomsgrænsen uden at modtage overførselsindkomst, med at få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Det betyder, at de skal i fast beskæftigelse. For nogle betyder det også, at de skal have noget uddannelse, siger han.

I SMV Danmark peger man på, at sikkerhedsnettet under de selvstændige er hullet, så de ikke har samme adgang til for eksempel dagpenge, som lønmodtagere har. Det er både en ulempe for børn med selvstændige forældre og generelt danskere, der har lyst til at starte egen virksomhed.

- Når man bliver selvstændig, mister man reelt set retten til dagpenge den dag, virksomheden stopper med at eksistere. Derfor burde man blandt andet ligestille den selvstændige virksomhedsejer, der indgiver en konkursbegæring, med lønmodtageren, der fratræder sin stilling, så der ikke er nogen karensperiode, siger Martin Kyed.

Relativt fattig?

Den relative fattigdomsgrænse tager udgangspunkt i medianindkomsten, altså den midterste indkomst i Danmark, hvor halvdelen af befolkningen har lavere indkomst og den anden halvdel har højere indkomst.

Man defineres som værende fattig, hvis man har en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten i ét år. Hvis man har formue over en vis størrelse eller er studerende, tæller man dog ikke med som fattig.

I 2020 faldt 241.700 personer ind under den relative fattigdomsgrænse.