Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I en ny Megafon-måling lavet for TV2 svarer 40 procent, at de foretrækker en regering, der består af både røde og blå partier. Foto: Philip Davali

Historisk valgresultat: Danskerne fjerner EU-forbehold

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med resultatet fra gårsdagens folkeafstemning. Efter næsten 30 år med fire EU-forbehold, har danskerne nu stemt for at fjerne det ene.

Faktisk endte resultatet historisk. Hele 66,9 procent stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens 33,1 procent stemte nej. Dermed ender resultatet som det klareste ved en EU-afstemning nogensinde.

Det hidtil klareste svar blev givet fra danskerne i 1972, da 63,4 procent stemte for at lade Danmark blive medlem af det daværende EF.

Selvom flere denne gang er enige, var gårsdagens stemmeprocent dog ikke værd at prale af. 65,8 procent af de stemmeberettigede valgte at bruge deres stemme, og kun én gang tidligere har det tal været lavere.

Også i 2015 var et EU-forbehold til folkeafstemning herhjemme - nemlig retsforbeholdet. Dengang gik 72 procent af vælgerne til stemmeurnerne. Nedgangen i valgdeltagelsen er en kedelig overraskelse for valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

- Jeg er overrasket over, at den falder så meget. Men vi er i en udvikling, hvor valgdeltagelsen falder ikke bare til folkeafstemninger, men også ved eksempelvis kommunalvalg sidste år. Selvom vi i Danmark bryster os af at have en høj og stabil valgdeltagelse, er vi måske på ved ned ad en kurve, som mange andre lande desværre også oplever, siger han til Ritzau.

Europæisk glæde over dansk valgresultat

Det er ikke kun i Danmark, vi har talt om gårsdagens folkeafstemning. Også i andre europæiske lande har man holdt øje med valgresultaterne, skriver TV 2 og DR.

Den største ja-hat i en dansk EU-afstemning er blevet bemærket af blandt andre Frankrigs præsident Emmanuel Macron. På Twitter kalder han det danske valgresultat for "fremragende nyheder".

Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, udtrykker også sin glæde på det sociale medie.

- Danmarks ekspertise på forsvarsområdet er højt værdsat. Jeg er overbevist om, at beslutningen vil komme både Danmark og EU til gode, skriver hun.

En lignende melding kommer fra Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd. Også Sveriges udenrigsminister Ann Linde hilser Danmark velkomment i forsvarssamarbejdet.

Mange børn bliver stadig slået

Vi runder af et helt andet sted med en ny undersøgelse fra Børns Vilkår. Den viser, at mere end hver femte elev i 8. klasse har været udsat for fysisk vold i hjemmet i løbet af det seneste år. Det skriver Ritzau.

Selvom det for 25 år siden blev bestemt ved lov, at børn ikke må slås i Danmark, er der dog stadig en hel del børn, der oplever vold. Samtidig kender mange børn slet ikke til deres rettigheder, lyder det fra Red Barnet.

- Der er stadig utroligt, uhyggeligt mange børn, som bliver udsat for vold i hjemmet, ligesom vi ved, at der er mange børn, som faktisk ikke ved, at det er forkert, at deres forældre slår, siger Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt Nielsen til nyhedsbureauet.

Resultaterne af den nye undersøgelse kalder på handling, mener hun.

I dag bliver 25-året for afskaffelsen af revselsesretten markeret af social- og ældreminister Astrid Krag (S), ligesom blandt andre Poul Nyrup Rasmussen, der i 1997 var statsminister, vil deltage sammen med Johanne Schmidt Nielsen og den nyudnævnte formand for Børnerådet, Puk Elgård.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for så får du fire udvalgte historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Statsminister Mette Frederiksen til valgfest på Christiansborg i København, onsdag den 1. juni 2022. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Mink-spøgelset hænger over Mette Frederiksen efter historisk ja-sejr

Det blev et rungende ja fra danskerne til at afskaffe forsvarsforbeholdet, men torsdag morgen begynder dansk politik igen. For borgfreden er ovre, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse af valgets betydning for den kommende tid i dansk politik.

Her står især statsminister Mette Frederiksen (S) og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, over for de største udfordringer.

- Der er i hvert fald nogle, som har sat sig selv i bevægelse.

Ordene kom fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i lørdags gæstede Avisen Danmark hos Fyens Stiftstidende i Odense. Og man må sige, at statsministerens fornemmelse for vælgerhavet holdt stik. For danskerne var i bevægelse. Otte gange tidligere har danskerne stemt om nationens forbindelse til først EF og senere EU. Ingen af gangene har tilslutningen til dele af det europæiske samarbejde været så høj, som ved onsdagens folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Men selv om ja-partierne nu kan lune sig ved en historisk valgsejr, venter hverdagen i dansk politik. Når partilederne vågner torsdag morgen, er al snak om forsvarsforbehold allerede gledet i baggrunden. For der er et langt vigtigere valg inden for den nærmeste fremtid: Valget til Folketinget.

Her kan vælgerne også blive sat i bevægelse. Den borgfred, som har hersket på Christiansborg siden det nationale sikkerhedskompromis blev indgået i marts mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF, er ovre. Indtil onsdag kl. 20 havde de én fælles mission: Danskerne skulle stemme ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Nu gælder det kampen om posten som statsminister.

På Christiansborg skal regeringen hurtigst muligt i gang med at finde flertal for en ny CO2-skat og en hjælpepakke til udvalgte danskere. Men mens Mette Frederiksen har delt røde roser ud på gader og stræder, har minkkommissionen skrevet sig tættere på det sidste punktum i sin endelige afrapportering. Når minkrapporten offentliggøres senere på måneden, kan det historiske ja ikke bruges til noget som helst for statsministeren. Mink-spøgelset har været gemt væk for en stund, men nu rasler det igen rundt inde i skabet.

Mink-spøgelset har været gemt væk for en stund, men nu rasler det igen rundt inde i skabet.

Casper Dall, politisk redaktør

For samtlige borgerlige partier slikker sig om munden ved tanken om minkrapporten. De har nemlig brug for noget at samles om og tumler hver med deres individuelle udfordringer: Morten Messerschmidt har mistet sin EU-magi. Pernille Vermund mangler en udlændingedebat. Lars Løkke Rasmussen skal først præsentere en politik. Alex Vanopslagh jagter muligheden for at komme over fire procent i meningsmålingerne. Søren Pape Poulsen skal genskabe sig selv som skyggestatsministerkandidat efter et par gedigne svipsere de seneste måneder - og Jakob Ellemann-Jensen skal udnytte, at han med folkeafstemningen er trådt i karakter. Og så er der jokeren: Inger Støjberg. Stifter hun et nyt parti inden for den nærmeste fremtid, bryder den interne krig for alvor ud i blå blok, for det eneste, de alle sammen kan enes om, er at vælte Mette Frederiksen.

Derfor har Mette Frederiksen også brugt en del tid i løbet af det første halve år af 2022 på at blive bedre venner med sit parlamentariske grundlag. Det er nemlig SF, Enhedslisten og De Radikale, der skal holde hånden over hende, hvis der kommer en krads kritik af statsministeren i minkkommissionens rapport. Statsministeren har fået ny og større respekt for Radikales leder Sofie Carsten Nielsen og SF`s Pia Olsen Dyhr. Især de to partilederes evner til at overbevise deres baglande om nødvendigheden af at opruste og investere op mod 18 milliarder kroner mere om året i forsvaret frem mod 2033 har aftvunget respekt hos statsministeren.

Det er dog ikke kun statsministeren, der vågner op til en ny politisk hverdag efter onsdagens valgresultat. EU-modstanden i Danmark må have gevaldige tømmermænd. Reelt blev valgkampen udskrevet allerede samme aften, som det nationale sikkerhedskompromis blev præsenteret. Siden den søndag aften i marts har Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt været personificeringen af nej-kampagnen. Hverken Enhedslistens Mai Villadsen eller Nye Borgerliges Pernille Vermund nåede at kaste sig helhjertet ind i nej-kampagnen. Villadsen, fordi den moderne udgave af Enhedslisten er splittet om både EU og Nato - Vermund, fordi EU-modstanden bare ikke er årsagen til, at Nye Borgerlige står stærkt i målingerne. Men for Messerschmidt var afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet en kærkommen anledning til at skabe den platform, han som nyvalgt partiformand havde brug for. Han fik lejlighed til at tale politik i stedet for personer.

EU-modstanden i Danmark må have gevaldige tømmermænd.

Casper Dall, politisk redaktør

Men denne gang måtte Morten Messerschmidt sande, at det ikke var nok. Modsat sin forgænger Kristian Thulesen Dahl, som var med til at sikre et nej ved folkeafstemningen i 2015 om retsforbeholdet, så formåede Messerschmidt ved 2022-afstemningen ikke at få tilstrækkelig godt tag i befolkningen. Situationen er dog også helt anderledes. I 2015 red Dansk Folkeparti på en bølge af begejstring. Partiet blev det næststørste ved folketingsvalget, og Kristian Thulesen Dahl havde dengang en tårnhøj troværdighed. Når Thulesen Dahl talte, blev der lyttet bag tv-skærmene.

Samme effekt har Messerschmidt tilsyneladende ikke haft. Det viser både onsdagens valgresultat, samt det faktum at Dansk Folkeparti ikke har rykket sig i de almindelige politiske index. På trods af massiv eksponering siden marts har vælgerne ikke kvitteret for Messerschmidts EU-modstand ved at vende tilbage til Dansk Folkeparti. Nu er indenrigspolitik med velfærd og økonomisk politik øverst på dagsordenen noget helt andet end en afstemning om et EU-forbehold, men det må alligevel føre til eftertænksomhed hos DF-toppen, at Messerschmidt tilsyneladende ikke har vist sig som det store trækplaster - endnu.

Danske soldater kan efter onsdagens ja snart komme med på EU-missioner. Her ses danske soldater udsendt på en Nato-mission på Adazi-militærbasen i Letland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter ja'et: Så hurtigt kan danske soldater komme ud på EU-missioner

Efter folkeafstemningens ja-flertal onsdag kan danske soldater i princippet sendes ud på militære missioner i EU-regi.

Men det bliver ikke lige i morgen, de bliver del af den fredsbevarendestyrke i Bosnien-Hercegovina eller kan stævne ud på piratjagt i Adenbugten for eksempel. Der er nogle procedurer, der skal overstås, før det kan ske.
Men det behøver ikke at trække i langdrag, heller ikke fordi det nu er sommerferietid. Det vurderer Marlene Wind, der er
EU-ekspert, statskundskabsprofessor og leder af Center for Europæisk
Politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

- Dels er der først sommerferie i Bruxelles i august, så dér er det ikke et problem. Dels er Danmarks erfaring og kompetence med internationale militære engagementer velkendte, så der kan hurtigt komme konkrete anmodninger om eller opfordringer til at træde ind i bestemte opgaver, siger Marlene Wind.

I princippet er Danmark med i EU's fælles forsvarspolitik, så snart de andre lande har fået officiel besked om afstemningsresultat. Men der er lige nogle procedurer, der skal overstås, inden danske soldater kan sendes ud på de fælles militære missioner.

Hvad nu: Efter folkeafstemningens ja-flertal onsdag kan danske soldater i princippet sendes ud på militære missioner i EU-regi.

Men det bliver ikke lige i morgen, de bliver del af den fredsbevarende styrke i Bosnien-Hercegovina eller kan stævne ud på piratjagt i Adenbugten for eksempel. Der er nogle procedurer, der skal overstås, før det kan ske.

Nogen officiel tidslinje for det videre forløb er ikke lagt, men hvis ikke lige det var fordi, at en sommerferieperiode rutinemæssigt kan forsinke hvad som helst, behøver det ikke trække i langdrag.

Der kan hurtigt komme konkrete anmodninger om eller opfordringer til at træde ind i bestemte opgaver.

Marlene Wind, EU-ekspert

Det kommer det heller ikke til, vurderer Marlene Wind, der er EU-ekspert, statskundskabsprofessor og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Ja og Nej valgplakater for afstemningen om EU-forsvarsforbehold. Foto: Morten Stricker

- Dels er der først sommerferie i Bruxelles i august, så dér er det ikke et problem. Dels er Danmarks erfaring og kompetence med internationale militære engagementer velkendte, så der kan hurtigt komme konkrete anmodninger om eller opfordringer til at træde ind i bestemte opgaver, minerydning i Bosnien for eksempel, siger Marlene Wind.

Efter hendes vurdering vil Danmark være i stand til med Folketingets godkendelse at træde ind i konkrete opgaver inden for uger eller et par måneder, hvilket ikke er det samme som at gøre det.

Også ifølge de informationer, Avisen Danmark har indhentet hos Folketingets EU-oplysning, Udenrigsministeriet og Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, er de juridiske formaliteter efter folkeafstemningen overskuelige og relativt hurtige at få afklaret:

1 Lovgrundlaget

10. maj kom Folketinget så at sige folkeafstemningen i forkøbet ved at vedtage en lov, der ophæver det danske forsvarsforbehold i EU - en lovbeslutning, hvis gyldighed var betinget af et ja-flertal ved folkeafstemningen.

Der skal med andre ord ikke bruges tid på at strikke loven sammen og vedtage den.

Dog skal folkeafstemningsresultatet gøres officielt. Det bliver det efter en finoptælling af stemmerne og sker officielt ved, at Danmarks Statistik giver besked til Statstidende. Ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015 tog dette fem dage.

Desuden gælder ingen lov, inden den er ratificeret med dronningens underskrift og offentliggjort i Lovtidende.

2 Besked til de andre

Herefter er det op til udenrigsministeren at sætte fart i processen.

Det er ham, der skriftligt skal underrette de øvrige medlemslande i EU om, at Danmark ikke længere står uden for det forsvarspolitiske samarbejde. Denne underretning sker på én gang til samtlige medlemslande.

Så snart denne underretning har fundet sted, er Danmarks forsvarsforbehold officielt fortid. For Danmarks vedkommende.

Udenrigsministeriet lagde på sin hjemmeside en besked ud klokken 9.17 torsdag om, at det vil være sket pr. 1. juli.

3 Embedsapparat på arbejde

For EU gælder det, at i 36 bestemmelser, officielt kaldet retsakter, om den fælles forsvarspolitik, er det danske forbehold nævnt. Disse retsakter skal redigeres, så forbeholdet skrives ud, inden den danske deltagelse på forsvarsområdet er fuldt mulig.

Det er en hurtig administrativ arbejdsgang.

Dertil kommer et forberedende arbejde, også andre steder end i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København.

- Jeg er helt sikker på, der bliver sat et større embedsmandsapparat i gang, både den danske deputation i Bruxelles og i Nato får travlt nu. Det er trods alt en helt ny situation, så det vil være naturligt med rådslagninger og konsultationer, inden der bliver konkrete muligheder for folketinget at tage stilling til, siger Marlene Wind.

4 Forslag og beslutning

Herefter er der to muligheder for deltagelse i EUs militære missioner.

Den ene er, at Danmark efter en flertalsafgørelse i Folketinget kan få adgang til en eller flere, for så vidt alle, af de eksisterende militære EU-missioner. Dem er der syv af.

Det kan ske på opfordring fra andre. Men det kan også ske ved, at Danmark selv tager initiativ og søger ind i en af missionerne.

- Selv om Danmark har været uden for samarbejdet, har man fulgt med. Regeringen har fuldt overblik over de europæiske missioners forskellige behov og kan stille forslag i Folketinget om deltagelse, hvor Danmark har en relevant kompetence at byde på. Derefter er det så Folketingets flertal, der afgør, om regeringen skal tilbyde dansk indsats, hvilket det så typisk vil være forsvarsministeren, som gør det, siger Malene Wind

Den anden mulighed er, at Danmark næste gang, EUs ministerråd drøfter et forslag om en ny militær mission, kan give sit besyv med. Hvis et sådant forslag vedtages i Ministerrådet, er det efterfølgende igen op til det danske Folketing at afgøre, om missionen skal have dansk deltagelse, uanset at forslaget lige har fået et dansk ja i Ministerrådet.

5 Formandskabet

Beslutningen om militære EU-missioner træffes på Ministerrådsmøde og sker typisk efter konkrete forslag fra et eller flere af medlemslandene eller fra EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, i daglig tale kaldet EUs udenrigsminister. Det kan også ske på baggrund af en resolution fra FNs Sikkerhedsråd.

Ud fra den officielle kalender hos EUs formandsland for andet halvår af 2022, Tjekkiet, kan det tidligst ske 15. november. Det er datoen på det næste møde, hvor Ministerrådet har forsvarspolitik på dagsordenen.

I praksis kan det være anderledes. Hvis en akut og alvorlig situation skulle opstå, hvor en EU-indsats kunne være relevant, vil det komme på med det samme.

- I løbet af den slags møder kan der komme en opfodring fra nogle af de andre lande, eller Danmark kan selv byde ind. I begge tilfælde kan det kun blive en realitet, hvis et efterfølgende folketingsflertal, med dertilhørende offentlig debat, godkender det, siger Marlene Wind.

6 Projekter

Dertil kommer, at inden for EUs forsvarspolitiske samarbejde findes nogle specifikke samarbejdsfora, som alle lande har adgang til, men som det enkelte land skal træde aktivt ind i.

Det gælder eksempelvis PESCO, som er en samling af forskellige samarbejdsprojekter i især våbenindustriel sammenhæng - droner, pansrede mandskabsvogne, krigsskibe, våbentyper, den slags.

Det Europæiske Forsvarsagentur er et andet samarbejdsorgan, med deltagelse af de europæiske forsvarsministre, om udvikling af militære standarder og ressourcer og forsvarskapacitet.

Indtræden i disse dele af den fælles forsvarspolitik sker for sig i form af en meddelelse til Ministerrådet og EUs udenrigsminister.

Det er ikke en forsinkende forudsætning for, at Danmark kan træde ind i militære missioner eller mission, hvad enten de foregår i Bosnien, i Middelhavet eller i Afrika.

Lavere benzin- og dieselpriser i Tyskland gav onsdag kø ved en tankstation i Graefelfing nær Munchen. Den tyske regering har besluttet midlertidigt at sænke afgifterne på benzin og diesel. Men den slags risikerer at give bagslag. Foto: Lukas Barth/Reuters/Ritzau Scanpix

Tyskerne sænker benzinafgiften: Derfor er det en dårlig idé

Fra onsdag er der billigere benzin og diesel i pumperne hos vores naboer i Tyskland. De tyske lovgivere har besluttet at sænke brændstofafgifterne indtil 1. september, så benzin nu er næsten fem kroner billigere syd for grænsen i forhold til herhjemme.

Og i Danmark har et borgerforslag mod helt at afskaffe benzin- og dieselafgifterne nået omkring 90.000 støtter - alligevel afviser politikerne at pille ved afgifterne.

For en afgiftslettelse i en ophedet økonomisk situation risikerer at give bagslag, lyder advarslen fra Nationalbanken og Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.
Hvordan hænger det sammen? Få forklaringen i artiklen.

Onsdag blev benzin- og dieselafgifterne sænket i Tyskland, så brændstoffet syd for grænsen nu er næsten fem kroner billigere end herhjemme. I Danmark afviser politikere at gøre det samme, fordi det risikerer at gøre danskerne endnu fattigere. Afgift- eller skattelettelser, der skal lette trykket fra inflationen på danskernes pengepung, risikerer rigtigt nok at give bagslag, forklarer økonom.

Økonomi: Fremover er det ikke lige så dyrt at være tysk bilist, som det har været den seneste tid.

Den tyske regering har nemlig besluttet at sænke afgifterne på benzin med 35 cent, svarende til 2,6 kroner. 17 cent for diesel, svarende til 1,2 kroner frem til 1. september.

Og allerede i maj gennemførte den svenske regering også en mindre afgiftsnedsættelse på brændstof.

Herhjemme har et borgerforslag, der vil fjerne afgifter på benzin og diesel, slået rekord og nærmer sig i skrivende stund 90.000 underskrifter og skal derfor behandles af Folketinget.

Politikere både til venstre og højre for midten afviser dog at pille ved brændstofafgifterne, fordi det risikerer at sende inflationen yderligere i vejret.

Men hvordan hænger det egentlig sammen?

Det vil få prisen før afgiften til at stige endnu mere. Så det er en måde at overføre penge til Putin og de andre olieproducenter på.

Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank

Ifølge Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, er en afgiftslettelse den mest direkte måde at hjælpe danskerne, der er hårdt ramt af de stigende priser på brændstof.

Men det risikerer at give bagslag.

Det sætter mere gang i økonomien, hvis staten sænker skatterne og afgifterne. Derfor er det smartere, at staten holder igen, så efterspørgslen ikke stiger yderligere, forklarer han.

- Det er et dårligt tidspunkt at lave ufinansierede skattelettelser på, fordi vi ikke kan købe mere, end vi allerede gør. Forsøger vi at købe mere, vil priserne blot stige yderligere, fordi der i forvejen ikke er nogen biler tilbage at købe eller mere benzin at komme efter, siger Las Olsen.

Laver alle lande en specifik afgiftslettelse på brændstof, vil der altså stadig være mangel på benzin.

- Det vil få prisen før afgiften til at stige endnu mere. Så det er en måde at overføre penge til Putin og de andre olieproducenter på, siger Las Olsen.

Ligesom økonomerne mener vi, man skal tænke sig virkelig godt om, før man så at sige begynder at hælde benzin på inflationsbålet.

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom, FDM

Penge ud af vinduet

Et lignende argument lød fra Nationalbanken i denne uge: Tiltag som subsidier, et tilskud fra staten til bestemte virksomheder eller brancher, der skal holde prisen på en vare nede, og afgiftsnedsættelser bør man undgå.

- De forøger markedspriserne yderligere og virker blot som en indkomstoverførsel til eksportørerne på bekostning af statsfinanserne i de importerende lande, lyder det i en udtalelse fra Nationalbanken.

I Tyskland er brændstofrabatten også blevet kritiseret for at være ligesom at smide penge ud af vinduet.

- Det er kontraproduktivt at sænke tankstationspriserne i den her situation, for så bliver der kørt mere. Og man vil gerne opnå præcis det modsatte, har økonomen Veronika Grimm sagt til nyhedstjenesten Tagesschau.

Benzin på inflationsbålet

I FDM, danske bilisters interesseorganisation, er man heller ikke tilhænger af en generel afgiftslettelse på benzin og diesel i Danmark – endnu – fortæller FDM’s forbrugerøkonom Ilyas Dogru.

- Det betyder rigtig meget for folks økonomi, at priserne stiger, så vi kan sagtens forstå, at nogle af vores medlemmer efterspørger, at afgifterne bliver sat ned. Men ligesom økonomerne mener vi, man skal tænke sig virkelig godt om, før man så at sige begynder at hælde benzin på inflationsbålet, siger han.

FDM så derimod gerne, at der blev skruet på den skattemæssige værdi af befordringsfradraget, der i dag ligger på cirka 25 procent, så det fortsat kan betale sig for danskerne at blive ved med at køre til og fra arbejde. Det er nemlig en fordel for arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien, lyder argumentet fra organisationen.

- Men hvis benzinpriserne stiger yderligere, og regeringen ikke ændrer på skattefradraget, som den har lovet, kan vi godt komme til at presse på for afgiftsnedsættelser, siger Ilyas Dogru.

Regningen skal lande et sted

Ifølge Las Olsen fra Danske Bank er der økonomisk logik i at skrue på befordringsfradraget fremfor benzinafgifterne.

- Sænker man benzinafgiften direkte, tilskynder man direkte benzinforbrug. Ved at hæve befordringsfradraget har du stadig samme tilskyndelse til at spare på benzinen, fordi det vil blive ved med at være dyrt at tanke bilen, siger Las Olsen, der understreger, at det hele i sidste ende er et politisk spørgsmål om, hvem der skal betale regningen:

- Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, betyder de højere energipriser, at vi bliver fattigere. Regningen skal lande et eller andet sted. Gør man ikke noget, lander den hos dem, der bruger energien. Prøver man fra statens side at lave om på det, lander regningen et andet sted, siger han.

I FDM's tyske søsterforening ADAC, Europas største bilistforening, konstaterer man onsdag, at brændstofrabatten er blevet implementeret omgående af mange tankstationer, så afgiftslettelsen kommer bilisterne til gode.

Man forventer også, at der kan opstå kø og ventetider ved pumperne, særligt ved grænsen, hvor udenlandske chauffører fra for eksempel Danmark kan se sit snit til at spare på de dyre dråber.

Sidste års "Nøddeknækkeren" på Det Kongelige Teater.  Nu var det slut med sorte fletninger og  pegefingre, der strittede opad i "den kinesiske dans", og der var flere ændringer, der blev forklaret som nyfortolkning. Foto: Henrik Stenberg/Det Kongelige Teater

Hyllested: Hysterisk aflysning på Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater har aflyst den planlagte ballet "Othello" efter protester fra nogle af danserne, der mener, at særligt én scene er racistisk stereotyp. Sagen er endnu et eksempel på, at tidens mange gode intentioner om at behandle andre mennesker ligeværdigt og ikke mindst korrekt ender på hysteriets glidebane, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Balletdansere på Det Kongelige Teater har været i oprør. De nægtede at danse balletten "Othello", der handler om en sort general og hans kærlighed og jalousi, hvis ikke en særlig scene blev fjernet fra forestillingen. Scenen, der er inspireret af afrikansk dans, omtales som  "stammedansen", og danserne mener, at den er racistisk stereotyp, fordi den indeholder abelyde, og fordi danserne skal klappe sig selv på hovedet.

Balladen er endt med, at teatret har aflyst den planlagte forestilling efter forgæves at have bedt dens skaber, den amerikanske balletmester John Neumeier, om at skrive scenen om i sit ellers så anerkendte værk fra 1985.

Sagen er endnu et eksempel på, at tidens mange gode intentioner om at behandle andre mennesker ligeværdigt og ikke mindst korrekt ender på hysteriets glidebane.

Den oprindelige historie om Othello er skrevet af Shakespeare i 1604 og er en tragedie. Den sorte general Othello er vanvittig forelsket i sin hvide hustru Desdemona, men parret udsættes for mange intriger og dramaer, og da tragedien indfinder sig, er indtrykket af Othello, at han er en mørk, tragisk helt, mens hovedskurken er en hvid racist. Alene af den grund virker aflysningen som en overdrevet handling.

Når vi følger logikken fra Det Kongelige Teater, ender vi i en diskussion, vi har haft før.

Vi kan begynde med litteraturen og Pippi Langstrømpe. Pippi er ikke særligt korrekt, og hendes far var negerkonge,  indtil Astrid Lindgren selv valgte at ændre titlen til sydhavskonge. Ender det med, at vi ønsker at sige farvel til Jørgen Clevins "racistiske" struds Rasmus, der også tager ordet neger i sit næb, og også Halfdan Rasmussens hottentot-beskrivelser? Gyldendal har udgivet et nyt udvalg af Halfdan, hvor man ikke har medtaget de digte, der i dag bliver opfattet som racistiske, men det er ifølge forlaget udelukkende for at give folk en valgmulighed.

Sagen er endnu et eksempel på, at tidens mange gode intentioner om at behandle andre ligeværdigt og ikke mindst korrekt ender på hysteriets glidebane

Uddrag af kommentaren

Så er der filmene - uha for en "Borte med blæsten" - og kunstmalere som Emil Nolde, der var antisemit og nazist. Og hvad med statuerne? Vil vi have dem stående i bybilledet, hvis den portrætterede var en "grimmer" person - uanset om statuerne er kunstnerisk veludførte? Foreløbig er Frederik den Femte blevet stående på sin plads ved Amalienborg - uagtet at han var i spidsen, da Danmark handlede med slaver, hvorfor nogen også kalder ham for slavekongen.

Jeg er med på, at vi har en udfordring med den strukturelle racisme. Den, der ligger i det offentlige rum - sagt som usagt, og den, der som "mange bække små" kan påvirke os til at tænke nedsættende tanker om andre. Der er også det fine ord kulturel appropriation, hvor vi så at sige sætter os på andre menneskers kultur og fremstiller den gennem nedgørende øjne. Vi kan ikke være uenige om, at alt dette er forkert, og at der derfor er en mulighed for, at selv en "stammedans" i en ballet kan påvirke os til ukorrekt tænkning.

Men vi kan ikke udradere al kunst, der er skabt før dagens måde at tænke på og dermed gøre os selv historieløse. I stedet kan vi sætte infoskilte ved statuer, sætte forklarede forord og sidenoter i bøger og kataloger, så vi kan nyde Noldes kunst, velvidende at han var grim indeni.

Hvis Det Kongelige Teater, der er vores alles, også fremover vil fjerne det, der på tidens målebånd opfattes som politisk ukorrekt, må vi sige farvel til eller revidere flere værker af kulturhistorisk betydning i Danmark. For eksempel modererede Det Kongelige Teater sidste år den kinesiske dans i  "Nøddeknækkeren". En dans, der har været kritiseret for at være en nedsættende karikatur.

Vi kan næres, udfordres og bliver klogere af kunst - også når den frastøder. Også derfor kan vi ikke "bare" uden videre hælde alle de kunstnere og værker, vi ikke er enige med i dag, ned i forglemmelsens kar og lade som om, at de aldrig har eksisteret. Vi skal ikke redigere historien ud, men sætte os ind i fortidens tænkning, så vi kan forstå, forklare og blive bedre.