Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Regeringen vil lade karakterer fylde mindre, når unge søger optagelse på et studie. Arkivfoto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

12-talskultur får konkurrence: Regeringen vil sænke karakterkrav til uddannelser

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Når statsminister Mette Frederiksen (S) holder sin partiledertale ved Folkemødet på Bornholm senere i dag, så kommer hun samtidig med et forslag fra regeringen om at indføre en grænse for karaktergennemsnit til at komme ind på videregående uddannelser. Det skriver Politiken.

- For at tage toppen af det karakterpres, der er kommet, vil vi lægge en øvre grænse. Det vil sige, at der ikke længere er uddannelser, hvor du kan kræve mere end 10 i snit for, at du kan komme ind, siger hun til avisen.

Forslaget om lavere karakterkrav lander godt to måneder efter, at en reformkommission fremlagde bud på reformer af uddannelsessektoren. Her lød en anbefaling, at der indføres et maksimalt karaktersnit på 9 til videregående uddannelser.

Kommissionen argumenterede for, at der er opstået en usund kultur på gymnasierne, hvor karakterer er blevet vigtigere end læring. Derudover er der tendens til, at elever søger mod uddannelser med de højeste snit, fordi de opfattes som attraktive. Det samler ifølge kommissionen de fagligt stærke om få uddannelsesområder.

Uddannelsesministeriet skønner, at 34 uddannelser vil ligge med et krav på 10 eller over i snit og have flere ansøgere end pladser, skriver Politiken. Hvis regeringens forslag kommer i hus, så skal uddannelserne selv stå for at udvikle optagelseskriterier. Det kan eksempelvis blive i form af optagelsesprøver.

I dag er en gymnasial uddannelse et adgangskrav på alle akademiske bacheloruddannelser. 

Ukraines EU-skæbne vurderes

Nyhedsstrømmen fortsætter med politik, for i dag skal EU-Kommissionen vurdere, hvorvidt Ukraine er klar til at blive kandidatland – og altså om det krigsplagede land kan komme et museskridt tættere på optagelse i unionen.

Hvis det sker, er den danske regering klar til at støtte op om det. Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), efter at det torsdag kom frem, at store EU-lande som Frankrig, Tyskland og Italien vil give grønt lys.

- Hvis EU-Kommissionen, som kommer med deres vurdering i morgen (fredag, red.), vurderer, at Ukraine er klar til at få kandidatstatus, så er det også noget, vi kan støtte, lød det fra udenrigsministeren torsdag til Ritzau under Folkemødet på Bornholm.

Når medlemslandene skal afgøre, om et land skal have denne kandidatstatus, sker det på baggrund af en vurdering af situationen i landet på en række områder.

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har sagt, at status-spørgsmålet kan afgøre krigen i Ukraine - mere end noget andet. Alligevel baner det ikke vejen til et EU-medlemskab i morgen, pointerer Jeppe Kofod.

- Det er også vigtigt at sige, at der er lang vej. For vi vil gerne have, at de kandidater, der er til EU, og det gælder alle kandidater, de skal leve op til Københavnskriterierne, siger Jeppe Kofod.

Københavnskriterierne handler om blandt andet demokrati, retsstat og menneskerettigheder. EU's stats- og regeringschefer skal ifølge Ritzau diskutere Ukraines mulige vej ind i EU på et topmøde 23.-24. juni.

Faderløse i Grønland kræver erstatning

Vi tager et smut videre til Grønland, hvor 27 juridisk faderløse nu hver kræver 125.000 kroner i erstatning fra den danske stat. Det oplyser gruppens advokat Mads Pramming til det grønlandske medie KNR. Han var også advokat for de såkaldte eksperimentbørn.

At være juridisk faderløs vil sige, at man er født i Grønland og ikke har haft ret til at få fastslået, hvem ens far er. Ifølge grønlandsk lovgivning havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn.

- Der har været en helt oplagt krænkelse af barnets ret til familieliv, når man juridisk har været forhindret i at finde ud af, hvem ens far var, siger advokat Mads Pramming til KNR.

Advokaten håber, at den danske regering vil gå i dialog om kravet og råde bod på de tidligere regler. Hvis kravet afvises, er gruppen af juridisk faderløse klar til at stævne staten, fortæller advokaten. Og det kan åbne for, at også andre juridisk faderløse i Grønland kan kræve erstatning fra Danmark.

Der var knap 5000 juridisk faderløse i Grønland i 2016, viser en rapport fra samme år, skriver Ritzau.

Flere lufthavne reagerer på manglende personale

Vi slutter dagens nyhedsoverblik i Amsterdam og London, hvor lufthavne nu vil sætte et loft over antallet af passagerer. Det skriver Ritzau.

Således meddeler Gatwick Airport i London, at man hen over sommeren begrænser antallet af flyvninger som følge af fortsat personalemangel. Det vil angiveligt betyde aflyste afgange, lyder det. Torsdag oplyste Schiphol-lufthavnen i Amsterdam, at den skærer i antallet af passagerer i løbet af sommerens rejseperiode. I Holland er årsagen også manglende personale.

- Vi sætter en grænse nu, således at langt størstedelen af de flyrejsende vil være i stand til at rejse fra Schiphol på en sikker og ansvarlig måde, udtaler lufthavnens administrerende direktør, Dick Benschop, i en erklæring.

Det er ikke kun i Holland og England, at lufthavnene er pressede. Rundt om i Europa lider flere flyselskaber under logistikproblemer og personalemangel efter at have afskediget tusindvis af mennesker under coronapandemien. Andre selskaber som Lufthansa og EasyJet har allerede luftet, at de planlægger at reducere antallet af flyvninger over sommeren.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende hos os lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Tjenere og kokke er blevet en mangelvare i hotel- og restaurationsbranchen, der ellers har masser af kunder oven på den barske coronaperiode. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Hoteller og restauranter må lade værelser og borde stå tomme og afvise gæster: - Der er masser af kunder, men personale kan vi ikke få, og det gør ondt

Selv om hotellerne og restauranterne er ved at komme sig over en barsk nedlukning i coronatiden, er der et stykke til topformen. Ikke på grund af mangel på gæster, men på grund af mangel på medarbejdere.

- Her op til højsæsonen, kunne der på landsplan sagtens ansættes 10.000 flere, men de er der ikke, siger politisk direktør i brancheforeningen Horesta Kristian Nørgaard.

Branchen oplever at måtte indskrænke aktiviteterne, altså sige nej til overnattende gæster og selskaber, fordi det er umuligt at få personale, eller fordi det kun er muligt at få ansatte, der ikke har den rette faglige baggrund eller de kvalifikationer, der er brug for.

Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse for maj gjaldt det to tredjedele af hotellerne og et godt stykke over halvdelen af restauranterne.

- Vi har masser af kunder, men personale kan vi ikke få. Det gør ondt helt ind i vores hjerter, siger Ole Høgh, distriktsdirektør i hotelkæden Scandic.

Efter sin værste krise nogensinde har hotel- og restaurationsbranchen rejst sig. Men igen må kunder afvises - nu fordi de strømmer til i så stort omfang, at der mangler personale til at betjene dem. Hotelværelser og restaurantborde må stå tomme. 10.000 job kunne besættes op til sommersæsonen, mener Horesta.

Personalemangel: - Tjener! Der er to fluer i min suppe.

- Nå. Og hvad havde De så tænkt Dem, at jeg skulle gøre ved det? Hente en ært, så de kan spille vandpolo?

En sådan ordveksling er nærmest blevet umulig. For det første er det et spørgsmål, om der overhovedet er en tjener til at servere suppen. For det andet er det yderst tvivlsomt, at vedkommende i så fald skulle have tid til også at besvare spørgsmål.

Selv om hotellerne og restauranterne er ved at komme sig over en barsk nedlukning i coronatiden, er der et stykke til topformen. Ikke på grund af mangel på gæster, men på grund af mangel på medarbejdere.

- Her op til højsæsonen kunne der på landsplan sagtens ansættes 10.000 flere, men de er der ikke, siger politisk direktør i brancheforeningen Horesta Kristian Nørgaard.

Branchen oplever at måtte indskrænke aktiviteterne, altså sige nej til gæster og selskaber, fordi det er umuligt overhovedet at få personale, eller fordi det kun er muligt at få ansatte, der ikke har den rette faglige baggrund med de kvalifikationer, der efterspørges.

Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse for maj i år gjaldt det to tredjedele af hotellerne og et godt stykke over halvdelen af restauranterne.

For få kokke

I Danske Hoteller A/S med 24 hoteller og tilsammen 1550 værelser kender man alt til problemstillingen.

Når der ikke er nok køkkenpersonale, bliver der ikke lavet mad, og når der ikke er mad, kan vi ikke holde restauranterne åbne. Det er skidt, men vi kan jo ikke hekse.

Erik Falk, fmd. i Danske Hoteller A/S

- Det er rigtig svært at få kvalificerede medarbejdere, især hvad angår kokke og køkkenpersonale. Det er det helt store problem, at der uddannes for få kokke, siger Erik Falk, der er formand for Danske Hoteller.

Der uddannes alt for få kokke, mener man i Danske Hoteller A/S. Arkivfoto: Nils Svalebøg

En konsekvens har været dage med lukkede køkkener og dermed også lukkede restauranter på hotellerne.

- Når der ikke er nok køkkenpersonale, bliver der ikke lavet mad, og når der ikke er mad, kan vi ikke holde restauranterne åbne. Det er skidt, men vi kan jo ikke hekse, siger Erik Falk.

Må afvise gæster

I Scandic-kæden er det ikke kun manglen på kokke og tjenere, der giver problemer.

- Også i rengøringen er der stor mangel på arbejdskraft, så vi er i den situation, at vi har hoteller, hvor vi har måttet lukke ned for salg af værelser, fordi vi ikke har kunnet nå at gøre dem rene. Det gør sig mest gældende i de større byer, især København, men ikke kun dér; det er et problem i hele landet, når der er spidsbelastninger i blandt andet weekender, siger Scandics distriktsdirektør, Ole Høgh.

Scandic er ikke ene om at have måttet afvise gæster trods ledige værelser. Det gælder eksempelvis også på Hotel Vejlefjord.

- Sidste år måtte vi lukke ned for cirka 10 procent af værelserne i omkring 100 dage - og det er altså ikke, fordi vi ikke har kunderne til dem. Vi har bare ikke medarbejdere nok til at servicere dem. Det er en kæmpe udfordring, siger direktør på Hotel Vejlefjord Flemming Jakobsen.

Ingen klagesang

Ligeledes i Vejle har Søren Riis valgt at stoppe som forpagter af Restaurant Skyttehuset. Manglen på kvalificeret personale er blevet så stor, mener han, at hans professionelle stolthed forbyder ham at drive restauranten videre.

Som en af årsagerne til personalemanglen peger han på, at der dukker flere og flere virksomhedskantiner op, hvor man ansætter faglærte kokke. De mangler så i restaurantbranchen.

Ifølge politisk direktør Kristian Nørgaard fra brancheforeningen Horesta har Søren Riis givetvis en pointe.

- Jeg har ikke set tal , der underbygger det. Men jeg har hørt flere, der siger det, så der er meget, der tyder på, det er en del af forklaringen, Kristian Nørgaard.

Han understreger dog, at situationen ikke kalder på en klagesang, nærmere det modsatte.

- Der er flere ansatte end i 2019, altså før coronaen. Efter to år med restriktioner, der gjorde ondt, kan vi nu se, at kunderne er vendt tilbage og i endnu større antal end tidligere. De vil ud at spise, og mange vil have en overnatning. Der er potentiale til endnu mere omsætning. Men det kræver en ekstra arbejdskraft, der ikke er der.

- Så får vi nogle gange en irriterende situation med en tom restaurant og nogle gæster udenfor, der ikke kan forstå, at de ikke kan få et bord, siger Kristian Nørgaard.

Han erkender, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Men Horesta har en appel til politikerne:

- For det første er det vigtigt, at det bliver gjort attraktivt for flere at tage en faguddannelse. For det andet er det vigtigt, at der bliver mere adgang til at få udenlandsk arbejdskraft, siger Kristian Nørgaard.

Kæmpehotel åbner

På torsdag slår Scandic dørene op til sit 30. hotel i Danmark. Med 632 værelser bliver Hotel Spectrum på Kalvebod Brygge i København kædens hidtil største. Det bringer Scandics samlede værelsesantal i Danmark op på 6047.

Med den aktuelle personalemangel synes det at være lidt af et vovestykke.

- Vi har sikret os, at vi har det nødvendige personale, når vi åbner. Men bortset fra det kommer vi ikke uden om, at hotelbranchen har været igennem sin værste krise nogensinde. Og så står vi i en situation nu med masser af kunder, men personale kan vi ikke få. Det gør ondt helt ind i vores hjerter, siger Scandics distriktsdirektør, Ole Høgh.

Fem korte om medarbejdermangel

  1. I maj i år oplevede 67 procent af alle hoteller at måtte begrænse driften på grund af mangel på medarbejdere. I restaurationsbranchen var tallet 54 procent.
  2. En opgørelse fra marts i år viser, at fra juni til november sidste år blev 126.630 job inden for alle brancher i Danmark forgæves forsøgt besat eller blev besat med personer uden de efterspurgte kvalifikationer.
  3. Hotel- og restaurationsbranchen toppede den opgørelse ved at 42 procent af dens forsøg på rekruttering af personale var helt forgæves eller måtte besættes med personale uden de efterspurgte kvalifikationer.
  4. Bag disse 42 procent gemmer sig en geografisk variation, hvor sjællandske virksomheder er hårdest ramt og nordjyske virksomheder mindst ramt. 
  5. Opgjort på landsdele fordeler hotel-og restaurationsbranchen forgæves rekrutteringer sig således: Sjælland: 54 procent - Hovedstaden: 47 procent -  Østjylland 43 procent - Vestjylland 40 procent-  Sydjylland: 38 procent - Fyn: 17 procent - Nordjylland: 14 procent.
Danskernes bilferier kan i år tage en helt forkert retning, hvis ikke man forbereder sig hjemmefra. Arkivfoto: Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix

Mangel på biler og reservedele kan forvandle din bilferie på Autobahn til et mareridt - derfor bør du i år forberede dig ekstra godt på turen sydpå

Skal du på bilferie eller leje bil i udlandet denne sommer? Så skal du berede dig på, at alt slet ikke er, som det plejer. I Dansk Erhverv har man aldrig oplevet så stor mangel på biler, og priserne er steget med knap en tredjedel. Desuden kan du i nogle europæiske lande slet ikke være sikker på, at du kan få din bil repareret, hvis uheldet skulle være ude.

Skal du på bilferie eller leje bil i udlandet denne sommer? Så skal du berede dig på, at alt slet ikke er, som det plejer. I Dansk Erhverv har man aldrig oplevet så stor mangel på biler, og priserne er steget med knap en tredjedel. Desuden kan du i nogle europæiske lande slet ikke være sikker på, at du kan få din bil repareret, hvis uheldet skulle være ude.

Trafik: Snart trækker sommerferie og åbne europæiske grænser danskerne ind i bilerne og ud på de europæiske motorveje med håb om at finde varmere himmelstrøg.

Men en forsyningskrise, en pandemi samt Ukraine-krigen har ifølge forsikringsselskabet SOS International forandret Europa i sådan en grad, at det kan gå ud over danskernes ferieplaner.

Først og fremmest vil det ifølge Anette Juncher fra SOS International være nødvendigt at være hurtig ude, hvis man vil have sig en udlejningsbil. For generelt har biludlejerne fået færre biler, eftersom efterspørgslen på udlejningsbiler faldt drastisk, da Europa lukkede ned, og folk ikke var interesseret i at leje biler.

Og imens forventer SOS International, at der kommer mere kørsel gennem Europa, end der har været de seneste to år.

Skynd dig på værksted

Denne situation gør, at det kan være svært at skaffe en lånebil, hvis ens egen går i stå nede i Sydeuropa - særligt hvis man skal have en lånebil med anhængertræk til sin campingvogn eller har brug for en bil med plads til syv personer.

Og så hører det med til historien, at de biler, som er tilbage på markedet, er blevet dyrere. Desuden er det blevet sværere at skaffe reservedele rundt omkring i Europa.

Samtidig er der i flere sydeuropæiske lande blevet afskediget folk under corona. Derfor er der færre medarbejdere til at reparere bilerne, og nogle værksteder må af samme årsag prioritere i kunderne - her vil deres egne faste kunder typisk blive prioriteret over en dansk familie, der formentlig aldrig kommer tilbage til værkstedet, forklarer Anette Juncher.

Derfor sender SOS International nu en klar opfordring til de danskere, der skal på bilferie:

- Få bilen omkring værkstedet og få den tjekket til at køre sydpå - forberedelse er nøglen til succes, siger Anette Juncher.

Foruden at tage bilen på værksted før ferien, anbefaler Anette Juncher, at man lukker luften ud af badedyrene og gør plads til et ekstra dæk mellem sine pakkenelliker.

Og så kan man hjælpe sig selv ved at have to ekstranøgler og kreditkort med - opbevaret to forskellige steder i tilfælde af, at man forlægger det ene. Udover disse råd opfordrer Anette Juncher til, at man pakker bilen korrekt, så advarselsskilte med mere ikke ligger begravet inderst i bagagerummet, hvis man skulle gå i stå på motorvejen.

Blev 30 procent dyrere

Christoffer Greenfort, der er chefkonsulent for Dansk Erhverv Transport og sekretariatschef for danske biludlejere, har aldrig oplevet en lignende mangel på biler og opfordrer derfor til, at man så hurtigt som muligt får booket sig ind, hvis man vil på bilferie i lejebil i enten Danmark eller udlandet.

- Man skal se at rubbe neglene, for på et tidspunkt er der bare ikke de biler, man skal bruge, siger han.

Udover at biludlejerne som sagt har fået færre biler til rådighed under coronakrisen, så har de mangel på reservedele - og det giver endnu færre biler at udleje. Derfor har mange biludlejere ifølge Christoffer Greenfort det, han kalder "donorbiler".

Det udtryk kan bedst forklares ved, at når udlejerne ikke kan få reservedele til at reparere bilerne, så kan de heller ikke leje dem ud. Eksempelvis kan en bil have fået et stenslag og have brug for en ny rude. Men fordi der kan være flere måneders ventetid på en ny rude, kan bilen ikke lejes ud. Derfor bliver den taget ud, og dens reservedele bliver doneret til andre biler hos udlejeren, så de kan blive lejet ud.

Resultatet bliver, at der er færre biler at udleje og stigende priser på op til 30 procent på de biler, der er tilbage.

Manglen er global, men vil særligt kunne mærkes, hvis man eksempelvis lejer bil i en lufthavn sydpå. Eksempelvis i Spanien eller Italien.

Mærkes tydeligt hos udlejer

Christoffer Greenfor regner med, at et stigende antal danskere i år vil tilvælge bilferie på trods af højere priser på udlejningsbiler og brændstof.

Problemet med at skaffe biler kan mærkes hos biludlejningsvirksomheden Sixt, som blandt andet udlejer biler fra Billund Lufthavn.

Vi oplever, at der er forsyningsknaphed på biler. Det har vi oplevet de seneste 14-15 måneder.

Per Henrik Brask, Sixt

Det fortæller Per Henrik Brask, der er flåde- og indkøbsdirektør hos Sixt.

- Vi oplever, at der er forsyningsknaphed på biler. Det har vi oplevet de seneste 14-15 måneder, siger han.

Derfor forudså virksomheden allerede dengang, at der denne sommer ville være for få biler. Af samme årsag indkøbte man i juni 2021 ekstra biler for at undgå at mangle biler til kunderne denne sommer. Og det betaler sig nu.

- Det hjælper os nu til at komme over sommeren. Vi kunne godt have brugt flere biler, men vi får dækket de behov, som vores kunder har, siger han.

Dog vil der være markant færre biler at vælge imellem, og man skal ikke regne med at kunne få en helt bestemt model i en særlig farve efter eget valg. Især ikke hvis der er tale om større biler med plads til syv personer.

På grund af knapheden opfordrer Per Henrik Brask ligeledes til at reservere og forudbetale bil med det samme - og under ingen omstændigheder at møde op i lufthavnen og tro, at man kan leje en bil uden at have booket på forhånd.

Når landsholdet spiller, bliver de fleste af os fodboldidioter. Foto: Ida Marie Odgaard

Så, min gode mand: Endelig blev fodboldidiot et rigtigt ord - sammen med trofækone

Den Danske Ordbog bliver i dag - 17. juni - opdateret med mere end 800 nye
opslagsord, tilføjelser og ændringer. Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, har kigget listen igennem og konstaterer, at Tour de France har smittet af sammen med covid-19, MeToo og det skrantende miljø. Men der er også ord, som rammer ned i hverdagslivet og alt det, vi går og siger til hinanden.  For eksempel ordet "fodboldidiot".

Skal du se fodbold?

Ja.

Igen?

Ja.

Nå. Jeg troede, vi skulle se en film eller lave noget andet sammen?

Jamen, du er velkommen til at se med. Det kunne være hyggeligt.

Hmnn. Det ligger lige på tungen og i hvert fald i tanken. Ordet, som indtil i dag ikke har været et ord, man kan finde i ordbogen, men som vi har kendt og brugt længe: fodboldidiot.

Ikke noget pænt ord på grund af idiot-delen, men det kan også være ment spøgende ifølge Den Danske Ordbog, som i dag har tilføjet ordet i sin samling. Ordbogens definition på en fodboldidiot lyder: Person der er stærkt optaget af fodbold og bruger meget tid på at se fodboldkampe.

Man kan retfærdigvis også bruge fodboldgal i stedet - det ord er også optaget i ordbogen fra i dag.

Kærligheden er heldigvis rummelig, og i det mindste er jeg ikke en trofækone, som er endnu et af ordbogens "nye" ord. En trofækone er en kvindelig ægtefælle, som i kraft af sit udseende bidrager til at øge en som regel ældre og velstående partners sociale status.

Man skulle tro, at ordet trofæmand så også var dukket op i ordbogen. Men nej, og skal vi være moderne og præcise, havde trofæperson været mere passende. Til gengæld er kvinder nu ikke ene om at være en hønemor. Man kan også være en hønefar, hvis man pylrer om sine børn.

Den Danske Ordbog har fra i dag tilføjet 472 nye opslagsord, 26 nye betydninger og 21 nye faste udtryk. Derudover er 300 eksisterende ord blevet revideret.

Med de nye betydninger i hånden kan jeg blandt andet bede om at blive tituleret svigermor, selv om ingen af mine børn er gift, og hvis deres kærester nægter, kan jeg give dem et svirp uden at udøve fysisk vold. For et svirp kan nu også betyde en irettesættelse.

Med de nye betydninger i hånden kan jeg blandt andet bede om at blive tituleret svigermor, selv om ingen af mine børn er gift.

Uddrag af klummen

Underligt nok kan jeg ikke kalde mine børns kærester for svigerbørn. Ifølge ordbogen kræver det stadig et giftermål.

Hvis ungerne synes, at jeg opfører mig gammeldags - det sker - kan de til gengæld kalde mig for en boomer i betydningen "afvisende udtryk der bruges af især yngre mennesker til at kritisere holdninger og ytringer de opfatter som utidssvarende".

Skulle det være undsluppet nogen, at Danmark snart bliver oversvømmet af magre mænd i stramtsiddende lycra på letvægtscykler, er Tour de France ikke gået hen over hovedet på Den Danske Ordbog, der i den anledning har optaget 31 ord og udtryk fra cyklingens verden.

Nu kan vi for eksempel skrive, at nogen er en grimpeur, for det er en cykelrytter, der er god til at køre opad i bjerge. Vi kan også have diamanter i benene, "som er sportsjargon for at have overskud og kræfter til at yde maksimalt, når det gælder, fx i et cykelløb".

Vi er så nogen, der foretrækker diamanter på fingeren ...

Lige så underligt som diamanter i benene er det nye udtryk at have dagen. Det betyder ifølge Den Danske Ordbog at opleve en god dag, hvor man føler sig i topform og yder sit bedste, når det gælder.

Men nok med alt det præstations-inspirerede. Vi taler trods alt om andet end cykelløb og sport. For eksempel om covid-19 - lige nu forsøger vi at glemme det - der har skubbet ord som coronapas, revaccination, vaccinepas, kontaktsmitte og vaccinatør ind i ordbogen. Også MeToo-debatten har fået ord at skulle have sagt som kvindefjendsk, kvindepolitisk og kønsdiskriminere. Og det stakkels klima med CO2-udslip, CO2-emission og den invasive dræbergople.

Blandt det tilføjede er - indrømmet - ord, jeg troede allerede stod i ordbogen. For eksempel hjerteløber, havvandsstigning, nabogrund, parkeringsbillet og mobilsignal. Og så noterer jeg mig, at engelsk lige så stille sniger sig ind, fordi vi mundtligt selv integrerer det i vores sprog. Denne gang sker det med ord som offroad, onshore, livestreame og datingapp.

Og sådan kan vi blive ved. Måske er der nogen, der synes, at det at beskæftige sig med en ordbog er et førsteverdensproblem -  et af de nye ord, som betyder "problem eller irritationsmoment som optager rige og privilegerede mennesker, men som virker trivielt i sammenligning med de problemer folk står overfor i verdens fattige lande". Og at det var bedre, om jeg var blevet hjemme under kugledynen.

Men for de interesserede kan jeg oplyse, at Den Danske Ordbog redigeres af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Opdateringen og arbejdet med at holde ordbogen ved lige er i 2022 blevet mulig med støtte fra Carlsbergfondet og Kulturministeriet. Du kan finde de "nye" ord på ordnet.dk. (ordnet.dk/ddo/nyeste-ord-i-ddo/juni-2022)

Renate Reinsve er så sublim som ung kvinde uden retning, at hun modtog den prestigefulde skuespilpris ved Filmfestivalen i Cannes i 2021. Foto fra filmen

Filmanmeldelse: Uovertruffen afslutning på Oslo-trilogi - anmelder uddeler igen seks stjerner

Joachim Trier udmærker sig ved nu at have lavet tre seksstjernede film. Hans Oslo-trilogi - ”Reprise” fra 2006, ”Oslo, 31. august” fra 2011) og den biografaktuelle ”Verdens værste menneske” - er filmkunst på et niveau, som sjældent ses.


Fortællingen om Julie (Renate Reinsve), som har svært ved at finde rundt i sit liv i Oslo, er så kompleks elegant, så legesyg vild og så sørgmunter brillant, at tankerne om den kunne fylde en hel avis, skriver anmelderen.

Joachim Triers "Verdens værste menneske" er både lettilgængelig og vilter filmkunst.

Film: Lidt tristesse, lidt smil, lidt jazz.

Så enkelt kunne ”Verdens værste menneske” opsummeres. Men der må flere ord til.

For fortællingen om Julie (Renate Reinsve), som har svært ved at finde rundt i sit liv i Oslo, er så kompleks elegant, så legesyg vild og så sørgmunter brillant, at tankerne om den kunne fylde en hel avis.

Joachim Trier udmærker sig ved nu at have lavet tre seksstjernede film.

Hans Oslo-trilogi - ”Reprise” (2006), ”Oslo, 31. august” (2011) og ”Verdens værste menneske” - er filmkunst på et niveau, som sjældent ses.

”Verdens værste menneske” er et bevægende mesterværk. Foto fra filmen

I den første granskede han håb og drømme for to norske forfatterspirer. I den anden fulgte vi en misbruger på en enkelt udgangsdag. I den tredje og biografaktuelle er der så mange muligheder for det moderne menneske, at det nødvendigvis må svigte sig selv eller andre.

Det kan lyde trist, men ”Verdens værste menneske” er det modsatte. En munter og ligefrem film om livets store spørgsmål.


Filmen har hverken én stemning eller ét filmsprog. Nogle af delene ligner i glimt den russiske mester Tarkovskijs eksperimenter, i andre skeles der næsten til musical-genren, og Woody Allens replikskifter kigger sørme også forbi.

Fra anmeldelsen

Over 12 brudstykker plus pro- og epilog skildres en kvindes kamp med at finde sig til rette i tilværelsen. Når noget føles for sikkert, stikker Julie af. Filmen er som et sprællevende jazznummer eller måske snarere en kompleks novellesamling, der nærmest ikke burde kunne lade sig gøre.

Alle tonearter

Som tilskuer aner man ikke, hvor ”Verdens værste menneske” er på vej hen.

Filmen er som sin hovedperson. Rolig, men rastløs. Ligefrem, men underfundig. Sjov, men alvorlig.

Uanset om Julie befinder sig blandt dysfunktionelle børnefamilier i et kapitel, skriver en tekst om #MeToo i et andet, sniger sig ind til et bryllup hos vildtfremmede og diskuterer utroskab med en tiltrækkende gæst i et tredje, i et fjerde oplever selvleden ved klimaforandringer eller i et femte spiser svampe i håb om lidt spænding, er hver eneste lille skive af hendes hverdag et rendyrket stykke filmmagi.

Joachim Trier formår at spille alle tonearter. Intet er helligt.

Helt sin egen

”Verdens værste menneske” har hverken én stemning eller ét filmsprog. Nogle af delene ligner i glimt den russiske mester Tarkovskijs eksperimenter, i andre skeles der næsten til musical-genren, og Woody Allens replikskifter kigger sørme også forbi igen og igen.

Alligevel er Triers nye film helt sin egen. Julies fandenivoldske og alligevel usikre vej gennem tilværelsen - som Renate Reinsve spiller så fjerlet, at man næsten taber pusten - bliver et smukt sindbillede.

I det ene øjeblik swinger og spiller fortællingen op til os, som ser med. I næste øjeblik kigger Julie ud over Oslo, mens kinderne vådter til.

Alle følelser rammer biografsalen.

Det er svært at forlade ”Verdens værste menneske”, fordi den er så indbydende og inciterende, så sjov og inderlig menneskelig. Et dybt åndedræt, en smilende tåre, en udvidelse af filmkunsten.

"Verdens værste menneske". Instruktion: Joachim Trier. Tilladt for børn fra 11 år. Spilletid: 2 timer og 7 minutter. Premiere: 16. juni i udvalgte biografer.