AARHUS: Torsdagens ulykke i Tivoli Friheden, der endte med at koste en 14-årig pige fra København livet, har efterladt mange århusianere både forfærdede og chokerede.

Dagen derpå valgte en del mennesker derfor at lægge vejen forbi forlystelsesparken for at udtrykke deres medfølelse.

Allerede fredag formiddag havde adskillige århusianerne været et smut forbi indgangen til Tivoli Friheden for at lægge blomster.

Én af dem, som havde valgt at lægge blomster ved indgangen, var den 37-årige Mika Nissen, som havde selskab af sin 10-årige nevø Christian og hans kammerat Mads Emil. De befandt sig rent faktisk ikke så langt væk fra rutsjebanen "Cobraen", da den alvorlige ulykke fandt sted.

Af den grund havde de derfor også valgt at vende tilbage til Tivoli Friheden for dels at vise medfølelse og samtidig få rundet den traumatiske oplevelse af på bare nogenlunde fornuftig vis – selvom det bestemt kan være nemmere sagt end gjort.

- Det er så frygteligt. Og det skulle aldrig være sket. Jeg har svært ved at finde ord for det. Det er så tragisk, som det overhovedet kan være, siger Mikka Nissen til Stiften.

Hun fortsætter:

- Min nevø så faktisk ulykken ske (da de bagerste sæder knækkede af resten af vogntoget, red). Vi havde netop siddet ovre ved bådene for at spise lidt frokost, og da vi var færdige med at spise, løb drengene over for at prøve 'Sommerfuglen' ... Men idet jeg pakker frokosten sammen, kan jeg godt høre, at der sker et eller andet ovre ved 'Cobraen'. Det knager og brager. Det lød i hvert fald helt forkert.

Mika Nissen kunne efterfølgende se, at både hendes nevø og hans kammerat pludselig vendte om og kom styrtende tilbage mod hende.

- Jeg kan se, at min nevø er fuldstændig chokeret. Han fortæller, at den ene vogn (på 'Cobraen', red.) kun hang fast i den ene side, og siger samtidig, at flere voksne havde råbt 'Stop forlystelsen! Stop! Stop!". Min nevø rystede over hele kroppen og var virkelig forskrækket, så vi måtte sætte os ned og lige puste lidt ud alle tre, siger hun.

Tilbage i 2008 blev fire af tivoliets gæster kvæstede efter en ulykke i selvsamme forlystelse, da en vogn faldt af rutsjebanens vogntog.

At det nu sker igen 14 år senere er forfærdeligt og gør blot gårsdagens frygtelige hændelse endnu mere tragisk, mener Mika Nissen:

- Det både kunne og skulle være undgået. Det tænker man jo? Det må jo simpelthen ikke ske. Det er så forfærdeligt.

- Rutsjebanen skal pilles ned nu. Vi har i hvert fald lovet hinanden – uanset hvad der kommer til at ske – at vi aldrig skal prøve 'Cobraen' igen. De kan lige så godt pille den ned – for der er nok mange andre århusianere, der har det ligesom os, slutter Mika Nissen.

Hele formiddagen igennem stoppede folk op for at lægge blomster og i virkeligheden bare for at udvise respekt med et eftertænksomt blik og et stille afbræk fra dagligdagen.

Den 23-årige Anette Kirkeby Jespersgaard fra Højbjerg stoppede også op ved indgangen til parken.

- Det er fuldstændig tragisk, siger Anette Kirkeby Jespersgaard.

- Man bliver virkelig bare bekræftet i, hvor skrøbeligt livet er. På et splitsekund kan alt ske. Hvis ikke den 14-årige pige var kommet herover og havde prøvet 'Cobraen' ... Hun havde jo regnet med en helt normal dag ... Og så sker der noget så forfærdeligt? Det er helt utroligt, siger hun.

Anette Kirkeby Jespersgaard er også rystet over det faktum, at det nu er anden gang, at rutsjebanen er involveret i en alvorlig ulykke.

- Det burde virkelig ikke ske. Og jeg håber virkelig, at de lukker den ned. Det ville være skrækkeligt, hvis den fik lov til at køre videre ... Jeg tror mange ville gå udenom i fremtiden uanset hvad, slutter Anette kirkeby Jespersgaard.

Begge flag ved indgangen var allerede torsdag gået på halv i respekt for den afdøde og de pårørende.

Og på de store fladskærme ved indgangen stod der markeret med blokbogstaver, at forlystelsesparken var lukket.

Den 70-årige Marianne Josiassen fra Aarhus, der er kommet i Tivoli Friheden gennem mange år, var også forbi for at lægge blomster fredag formiddag.

- Man glæder sig normalvis ellers helt vildt til at besøge Tivoli Friheden. For herinde slapper man jo af og glemmer hurtigt alt muligt andet. Tiden kan virkelig flyve afsted herinde. Men i går blev den ødelagt totalt og endte med den helt store katastrofe.

- Jeg er kommet her igennem mange år, men det er første gang, jeg prøver at lægge blomster.

Marianne Josiassen mener også, at "Cobraens" dage må være talte.

Rutsjebanen "Cobraen" i Tivoli Friheden kommer aldrig til at køre igen efter den ulykke torsdag middag, der endte med at en 14-årig pige mistede livet, mens en 13-årig dreng fik skader på en hånd.

Det har ejerkredsen bag Tivoli Friheden slået fast over for Stiften.dk fredag.

- Der er ingen tvivl om, at den forlystelse bliver lukket og revet ned. Vi skrotter Cobraen, fastslår Hans N. Hansen, der sidder i bestyrelsen og er med i ejerkredsen bag Tivoli Friheden.

Det kan du læse meget mere om her.

Hvert år ved indgangen til sommerferien er der dårligt nyt fra Aldi, som ellers er den længst siddende konge over lavprismarkedet. Aldi lancerede Danmarks første discountbutik helt tilbage i 1977.

Men det går forbavsende dårligt for den gamle konge. Helt rutinemæssigt udsender Aldi altid et regnskab, der viser et trecifret millionunderskud for det forgangne år. Spørgsmålet er, om underskuddet stiger eller falder – ikke om den tyske kæde nogensinde kommer til at tjene penge.

Sidste år – hvor dagligvarebranchen havde en fest i Danmark – tabte Aldi i alt 393 millioner kroner på det danske marked. Underskuddet var mere end 50 millioner kroner større end året før.

Det lykkedes endda Aldis 190 butikker at sælge mindre end året før. Omsætningen faldt med 3,5 procent til 3,8 milliarder kroner. Til sammenligning voksede Salling Group med ni procent og Coop med tre procent.

Det er ikke, fordi Aldi ikke har forsøgt at vende skuden herhjemme. Dårlige butikker er lukket. Moderne butikker er bygget med brede gange, et stort økologisk sortiment, lange kassebånd og flere rabatter, men det afspejler sig ikke i danskernes indkøbsvaner.

Så hvad skal der til? Jo, hvad med historiske prisstigninger på fødevarer som følge af tårnhøj inflation, der har ramt forbrugerne som en hammer?

Det ligner den helt rigtige cocktail, der kan bringe kunderne tilbage til Aldi. Hos Salling Group, der både rummer discountkæden Netto og supermarkeder som Føtex og Bilka, ser man en klar tendens. Ved indgangen til juli skrev topchef Per Bank på Twitter, at hans salgstal den forgange måned lå på indeks 100,6.

Det betyder, at omsætningen af dagligvarer kun lå 0,6 procent højere end i den samme periode sidste år, selvom inflationen – altså prisstigningen på de samme varer - var på over otte procent.

Årsag? Danskerne køber stadig ind til madpakker og aftensmad, men det er nogle andre varer, vi køber. Færre mærkevarer, flere af kædernes egne mærker (private labels) – og flere indkøb i discountbutikkerne.

Sådan går det op og ned i detailbranchen, hvor omsætningen ofte svinger i takt med økonomiske kriser. Tænk bare tilbage på finanskrisen, der ramte hårdt, men blev fulgt op af seks gode år. Så kom coronaen, hvor det først gik tilbage og så markant frem, da danskerne ikke længere kunne bruge penge på oplevelser og i stedet søgte mod butikkerne.

Detailsalget steg eksempelvis 3,5 procent i 2020 og med 4,2 procent i 2021, skriver Realkredit Danmark i en analyse.

Nu går det så nedad igen, hvor høj inflation og stigende renter truer forbruget i detailhandlen.

- En historisk stor stigning i inflationen, hvor især varepriserne er braget i vejret, har reduceret forbrugernes købekraft, idet lønstigningstakten slet ikke har kunnet følge med. Danskerne står således til en historisk negativ udvikling i reallønnen i 2022, og det er en af driverne bag kollapset i forbrugertilliden, som jo sker i en periode med fuld beskæftigelse og en udtalt mangel på arbejdskraft, siger chefanalytiker Mark Gibson, Realkredit Danmark.

Med andre ord har Aldi aldrig haft bedre chancer for at skabe en succes i Danmark. Vi shopper nedad – vi tilvælger discount.

Næste år vil vi åbne Aldis årsregnskab med ekstra interesse, når sommerferien nærmer sig. Hvis det ikke lykkes at vende forretningen i 2022, ja, så sker det aldrig.

Ældreplejen: "De fleste gamle mennesker ved, hvad det vil sige at være ung og uvidende, men ikke et eneste ungt menneske ved, hvad det vil sige at være gammel og klog”.

Sådan sagde en af borgerne på plejecentret Sandbjerg i Vejle til en af medarbejderne for et par år siden. Siden har det været en vending, som plejecenteret holder meget kært, og skabt et øget fokus på at inddrage beboerne i alt, hvad plejecenteret foretager sig.

- Det viser, at vi bliver nødt til at respektere, at de ældre har levet et langt liv, og at de fortsat skal leve et godt liv de sidste år. Det fortæller, at vi alle bliver gamle på et tidspunkt, og når det sker, er der forhåbentligt nogle nye nysgerrige unge mennesker, der vil passe os, siger Stine Maria Lund Matthiasen, som er leder på plejecentret Sandbjerg.

Og nogle nye nysgerrige unge mennesker, der vil passe os i fremtiden er der bestemt brug for. Det viser rapporter, analyser og redegørelser gang på gang på gang.

Nu slår en undersøgelse fra FOA fast, at rekrutteringen ved plejehjemmene er ”værre end vi troede”. Sådan lyder det fra Torben Klitmøller Hollmann, der er sektorformand for Social og Sundhed i FOA.

Undersøgelsen viser, at tre ud af fire ledere på plejecentre inden for det seneste år har haft ét eller flere opslag til stillinger som social- og sundhedshjælper eller -assistent, der ikke er blevet besat.

- Det bekræfter vores bange anelser: Plejecentrene kan slet ikke få de hænder, de har brug for, og det bliver bare værre og værre i fremtiden, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Det er efterhånden et velkendt problem, at vi mangler arbejdskraft til at tage sig af de ældre, men udfordringen bliver kun meget større de kommende år, hvis der ikke gøres noget snart. Problemet altså ikke kun for de "gamle og kloge mennesker" i 2022 - men for os alle i fremtiden.

I begyndelsen af året viste en analyse fra KL, at der i 2030 kommer til at mangle 16.000 sosu’er, hvis ikke det lykkes at uddanne flere. Det betyder, at der hvert år bliver uddannet 3000 færre sosu'er, end der er behov for.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation, som viste, at sosu-assistenter og -hjælpere var nogen af de stillinger, virksomheder havde sværest ved at rekruttere.

- I en for lang periode har vi ikke fået uddannet nok. I den sektor, jeg repræsenterer, er næsten hver anden over 50 år, hvilket betyder, at om lidt er der en stor gruppe af arbejdere, der går på pension og så mangler vi endnu flere, siger Torben Klitmøller Hollmann.

- En stigende ældregruppe samt et faldende tilslutning af sosu-personale, er en farlig kombination, som i værst tænkelige tilfælde, kan betyde, "at borgere bliver nødsaget til at passe deres gamle forældre eller bedsteforældre selv", fortæller Torben Klitmøller Hollmann.

På Plejehjemmet Sandbjerg har de været ”heldige”, og har ikke store rekrutteringsproblemer i øjeblikket. Til dels skyldes det, at de har gjort deres arbejdsplads så attraktiv som muligt og deres evne til at fastholde de 54 medarbejdere, der er på plejecenteret. Men det skyldes også, at særligt Syddanmark ikke lider lige så hårdt som andre regioner, viser undersøgelsen fra FOA.

Men det er ikke sikkert, at det varer ved.

- Aldrig har vi haft så store rekrutteringsproblemer, som vi har nu. Når vi har stillingsopslag, kommer der, hvis man er heldig, 1 eller 2 ansøgninger på sosu-personale, hvor der for 5-6 år siden kom 10-15 ansøgninger, fortæller Stine Maria Lund Matthiasen, Sandbjerg Plejecenters leder.

Pia Hjort Hansen, der er uddannet sosu og arbejder på Sandbjerg, kan også mærke konsekvenserne af, at der er manglende personale.

- Jeg oplever udfordringerne som værende yderst problematiske. De steder, hvor der er mange ledige stillinger, er der et øget arbejdspres. Når først kollegaer render hurtigere, end de kan holde til, medfører det ofte kortere eller længere sygefravær ved de ansatte, da krop og sind ikke kan følge med. Det kan hurtigt blive en ond cirkel, og  siger Pia Hjort Hansen.

Tager vi væk fra Syddanmark, og til Lolland oplever man allerede problemerne nu. Inge Kroman, der er decentral leder af Personlig & Praktisk Hjælp i Lolland Kommune, har ”store problemer i forhold til at rekruttere medarbejdere”.

- Vi har nogle plejecentre, hvor der er så få assistenter tilbage, at vi skal hyre assistenter ind fra vikarbureauer – hvilket giver dårligere service, og en større regning. Man kan ikke have et plejecenter, der løber rundt kun på vikarer, siger Inge Kroman.

Og snart kan det knække over.

- Vi kan lige løse sundhedsopgaverne i øjeblikket, men snart knækker det over, hvis vi bliver ved med at have rekrutteringsproblemer, som vi har nu. Vi mangler allerede nu godt hundrede faglærte medarbejder i kommunen, siger hun.

Ifølge undersøgelsen fra FOA gælder rekrutteringsudfordringerne altså i hele landet, men tallene peger på en tendens til, at de største udfordringer findes i Region Hovedstaden, hvor 4 ud af 5 forgæves har forsøgt at rekruttere, mens Region Syddanmark har mindst svært ved at rekruttere. Her har 2 ud af 3 ledere haft et eller flere forgæves rekrutteringsforsøg.

FOA's undersøgelse er lavet på baggrund af et spørgeskema sent til 582 plejehjemsledere, og heraf gennemførte 246 undersøgelsen. Det svarer til 42 procent af de inviterede ledere. Derfor kan det godt være, at svarene kommer fra dem med størst rekrutteringsproblemer.

Men dette er ikke tilfældet, mener sektorformand for Social og Sundhed i FOA.

-  Med det man kan læse i pressen, de undersøgelser vi selv har lavet sammenlagt med andres rapporter, der alt sammen peger ind i de samme kedelige tendenser, så er jeg sikker på, at vores undersøgelse er valid, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Den samme konklusion kommer Heidi Hesselberg Lauritzen frem til. Hun har i flere år forsket i det kommunale ældreområde hos Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Vi skal holde os for øje, at svarprocenten er til den lave side. Men når det er sagt, så er rekrutteringsudfordringerne i ældreplejen massive lige nu, så selv hvis data skulle være biased, vurderer jeg, at det formentlig vil være forholdsvis repræsentativt i forhold til, hvordan det står til ude i kommunerne, siger Heidi Hesselberg Lauritzen.

Undersøgelse kan altså ikke stå alene, men som nævnt er der nok rapporter, analyser og redegørelser til at tydeliggøre problemet.

Frem mod 2030 vil vi i Danmark blive godt og vel 140.000 flere 80+-årige, hvilket betyder, at der skal uddannes væsentligt flere "varme hænder", end der gøres allerede. Men rekrutteringsproblemer, få der søger ind på uddannelserne og et højt sygefravær, ved dem der arbejder som sosu, gør, at det mål bliver svært at nå.

- Jeg betragter ikke i udgangspunktet mig selv som kyniker – snarere som realist – og jeg må erkende, at fremtiden ser meget dyster ud, hvis problemerne fortsætter, siger Heidi Hesselberg Lauritzen.

Sygefraværet for sosuerne blev målt til 16 procent i 2019, men det er kun blevet højere siden, vurderer forskeren.

- Det er ikke bare et lille problem, det er et kæmpe problem. Manglen på hænder gør, at medarbejderne skal løbe ekstra stærkt for at nå det hele. Ældreplejen har i det hele taget været meget presset mange steder gennem de seneste mange år, men det bliver kun mere udtalt nu og i fremtiden. Medarbejderne føler sig ofte utilstrækkelige, fordi de har så travlt og ikke føler, at de har tid nok hos den enkelte borger, siger Heidi Hesselberg Lauritzen.

Det ser sort ud, og det er heller ikke ,fordi løsningen hænger lavt nede på træerne. Der skal klatres højt i kronen.

- Der findes desværre ikke noget quick fix. Lige nu er langt de fleste kommuner i gang med at se ældreplejen efter i sømmene og her bliver der blandt andet fokuseret på organiseringen, hvilket også er fint. Men vi bør i den grad også have have en politisk diskussion om, hvilke opgaver det offentlige som velfærdssamfund skal løfte, og hvilke opgaver der med fordel kan løftes i regi af civilsamfundet, siger Heidi Hesselberg Lauritzen.

Corona: Torsdag kunne Statens Serum Institut bekræfte, at første tilfælde af undervariant til Omikron BA.2.75, er fundet i Danmark.

Det er en af mange nye varianter, der har haft en betydning for vores hverdag i løbet af corona-årene. Nogle besværliggjorde livet, som den sygdomsfremkaldende delta-variant, andre blev nærmest en hjælpende hånd, som den mere smitsomme men "milde" variant, Omikron og nogle blev helt glemt igen.

Nu er der altså kommet endnu en variant til Danmark, men ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, bør vi som almindelige mennesker stoppe med at bekymre os om nye varianter.

- Vi bliver nødt til som almindelige mennesker at stoppe med at bekymre os over nye varianter af corona, ellers kan vi gå og bekymre os hele tiden.  For lige meget hvad, kommer der mange af dem i fremtiden og langt de fleste af dem, kommer ikke til at betyde noget for vores hverdag, siger Allan Randrup Thomsen.

Den nye variant er en udgave af Omikron BA.2; den variant som blev udkonkurreret af den nuværende dominerende coronavariant, BA.5, tilbage i februar.

- Vi ved ikke tilstrækkeligt om BA.2.75 til at vurdere betydningen af den. Så indtil der kommer nogle konkrete faretegn, synes jeg ikke, at vi skal spekulere meget over den undervariant. Det er vigtigt for mig at understrege, at den endnu ikke er sat på listen over ”variants of concern”, siger professoren.

De såkaldte corona-lister bliver lavet i samarbejde med ECDC og WHO, og indtil videre er BA.2.75 på listen over "variants of interest". Det sker på trods af, at den har fået fat i lande som Indien og er spottet i mange lande, som USA, Storbritannien, Tyskland og nu også Danmark.

- Den minder om BA.5, som jo er fremherskende i Danmark lige nu. Det betyder, at den har en evne til at omgå immunsystemet bedre end de tidligere varianter, siger han og peger på, at BA.5 ikke har været dominerende i Indien, og det kan have haft betydning for den hurtige spredning af BA.2.75 i landet.

Derfor, mener Allan Randrup Thomsen, er der ingen grund til bekymring, andet end der måske kan komme et opsving, hvis den får fat i Danmark.

-  Naturligvis er der det forbehold, at varianten i fremtiden kan vise sig at være et problem, men der er meget lidt der tyder på det i øjeblikket, selvom den har nogle mutationer, der kan føre til flere gennembrudsinfektioner – men det er ligesom BA.5. Derfor bør vi stole på, at fagfolk holder øje med varianten, så normale borgere kun bekymrer sig, når der reelt er noget at bekymre sig om, siger han.

- Jeg har opkaldt den nye B.2.75 variant efter en galakse, skrev en tilsyneladende tilfældig twitterbruger, som ikke umiddelbart har nogen ekspertise i epidemier for to uger siden.

"Centaurus” kaldte han den, som oversættes til "Kentauren". Det overraskende er, at navnet allerede er begyndt at hænge ved. Store udenlandske medier bruger navnet i deres overskrifter såvel som artikler: The Guardian, New York Times, Washington Post. Og flere på sociale medier bruger "Centaurus" til at beskrive varianten.

Et navn til en variant, som endnu ikke er på listen over "bekymrende varianter". Hvis den nogensinde kommer det.

Det understreger pointen om, at medier holder fast i en corona nyhedsstrøm, der ikke nødvendigvis  er til stede.  For i virkeligheden, er det ikke vigtigt for den almindelige borger at vide, at den nye variant er kommet til Danmark, fortæller Allan Randrup Thomsen.

- Jeg bryder mig ikke om, at den bliver udråbt som endnu en variant, der skal styre vores hverdag. I går skrev flere medier,  ”nu er den nye variant kommet til Danmark”, og underlæggende i det lå der, at der er nu kommer endnu en variant, der igen skal vende op og ned på epidemien. Det er bare ikke givet, siger han.

- Først når vi ser en bekymrende udvikling af en variant, skal vi være bekymrede. Det burde næsten give sig selv. Ellers bliver vores liv styret af en naturlig biologi, som hele tiden vil ændres.