Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

SAS udsætter en varslet flystrejke med 72 timer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SAS-strejke udsat i 72 timer: Forhandlinger om overenskomst fortsætter

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder onsdagens nyheder med strejkevarslet fra 1000 SAS-piloter, der nu ikke går i strejke fra i dag alligevel. I stedet er der indgået en aftale om, at tidsfristen for at strejke rykkes med 72 timer.

Det betyder samtidig, at der også er en længere frist for at få en ny overenskomstaftale mellem piloterne og flyselskabet på plads. Det oplyser den svenske pressechef i SAS, Karin Nyman, til det svenske nyhedsbureau TT.

Den norske rigsmægler i sagen, Mats Wilhelm Ruland, har givet interview om baggrunden for udsættelsen til den norske avis Dagens Næringsliv:

- Det er, fordi det er komplekse spørgsmål, som der skal findes en løsning på, siger han til avisen ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Om den omfattende pilotstrejke helt kan undgås, ved man ifølge nyhedsbureauet først om et par dage. Men SAS’ danske pressechef, Alexandra Kaoukji, oplyser i en skriftlig kommentar til Ritzau, at der er gode chancer for en ny overenskomst mellem flyselskabet og piloterne.

- Den nye tidsfrist på 72 timer betyder, at vores passagerer kommer afsted på deres planlagte rejser de næste par dage. Det er vi meget glade for. Vi har haft konstruktive samtaler, og mæglerne vurderer, at der er mulighed for at nå til enighed, skriver hun.

Parterne er altså nu tilbage ved forhandlingsbordet, hvor piloterne stadig er utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på billigere overenskomster i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect.

Finder parterne heller ikke frem til en aftale denne gang, kan det få konsekvenser for 30.000 SAS-passagerer om dagen. Det oplyste selskabet mandag aften.

Men når strejken i første omgang midlertidigt er afblæst, så afgår selskabets flyafgange altså ind til videre efter planen.

Mette Frederiksen forventer kritik

Fra flystrejke går vi videre til Minkkommissionens længeventede rapport om minksagen, som lander i morgen, torsdag. For ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) vil den indeholde en voldsom kritik af regeringens beslutning om at aflive alle landets mink uden lovhjemmel. Det siger hun nu selv i et interview med Berlingske, selv om hun tidligere har nægtet at udtale sig om sagen før torsdag.

- Når noget er kritisabelt, og når der er begået fejl, som at der ikke var lovhjemmel, forventer jeg selvfølgelig kritik fra kommissionen, og jeg forventer også en voldsom kritik, siger hun til avisen.

Et springende punkt er, om kritikken er voldsom nok til, at statsministeren bør stilles for en rigsret. Men det mener Mette Frederiksen ikke selv, der er grundlag for, lyder det.

Ifølge statsministeren er formålet med interviewet før rapportens udgivelse at forsikre om, at regeringen skal lære af sagen, og "at regeringen vil tage kritikken meget alvorligt", siger hun.

Hun peger selv på, at det bliver afgørende for hende, om der var viden om den manglende lovhjemmel, da beslutningen om at aflive alle mink blev taget. Den viden fastholder hun fortsat, at hun ikke har haft.

Hvad der er op og ned, og hvad der ellers videre kommer til at ske i den sag, må vi vente med at blive klogere på i morgen.

Tyrkiet sender Sverige og Finland videre

Og så skal det handle om Finlands og Sveriges ønske om at komme med i forsvarsalliancen Nato. For i går trak Tyrkiet sit veto mod optagelsen tilbage og gav i stedet grønt lys til landene. Og de er altså nu videre i optagelsesprocessen. Det skriver Ritzau.

- Vi har netop afsluttet et meget konstruktivt møde med Tyrkiet og de nordiske lande. Vi er glade for at kunne meddele, at der nu er enighed om en optagelse af Sverige og Finland, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Ifølge Stoltenberg vil de to lande senere i dag blive inviteret til at blive medlemmer af alliancen.

Nyheden om Tyrkiets støtte kaldes historisk af flere topledere, mens den danske statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker landene tillykke og kalder det "en fantastisk start på et afgørende Nato-møde".

Også udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er godt tilfreds med situationen.

- Man skal huske på, at både Sverige og Finland er lande med et omfattende forsvar. Og det er lande, der deler vores værdier om at overholde internationale regler. Så det styrker både vores værdier og vores sikkerhed. Det er vigtigt i den nuværende situation, siger han.

Danmark har allerede enstemmigt i Folketinget sagt ja til Sverige og Finland. Nu skal de øvrige Nato-lande ratificere aftalen. Jeppe Kofod forventer dog, at den formelle optagelse af Sverige og Finland vil gå hurtigt, selv om han ikke tør spå om godkendelses-processen i alle 30 NATO-lande, lyder det.

Zelenskyj vil have Rusland bortvist

Vi slutter dagens nyhedsoverblik med krigen i Ukraine, som på mange måder er skyld i, at flere lande nu vil være med i Nato.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, talte nemlig tirsdag via video til FN's Sikkerhedsråd, og her beskyldte han Rusland for at være en "terrorstat”. Derfor vil præsidenten nu have sikkerhedsrådet til at bortvise Rusland fra FN og indlede en sag, der skal undersøge det russiske militærs handlinger i Ukraine. Det skriver Ritzau.

- Rusland har ikke ret til at tage del i at diskutere og stemme, når det handler om krigen i Ukraine, lød det blandt andet fra Zelenskyj.

Putin og Rusland har dog vetoret i FN’s Sikkerhedsråd, og derfor har den ukrainske præsidents ønske trange kår. Hans tale kommer i øvrigt i kølvandet på et russisk missilangreb på et indkøbscenter i den ukrainske by Krementjuk, hvor mindst 18 mistede livet. Et angreb, som vestlige lande har fordømt.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Kamilla Jæger har i lang tid haft angst, men særligt i gymnasietiden eskalerede lidelsen. Privatfoto

Unges mentale helbred fortsætter med at forværres: - Vi har skabt et samfund, hvor kun de psykisk stærkeste unge klarer sig, mens resten tabes

Første gang, Kamilla Jæger fik et angstanfald, var allerede i en ung alder. Hun har altid været et følsomt og sensitivt barn, men på trods af det var angsten blot en biperson i hendes liv. Det var først, da hun startede på gymnasiet, at angsten pludselig fik en hovedrolle.

- Jeg følte mig ikke god nok. Som ung gymnasieelev følte jeg, at jeg skulle præstere på alle fronter. Det var vigtigt at få gode karakterer, være enormt social, se godt ud, have en fritidsinteresse og måske samtidig også et arbejde. Jeg følte, at jeg havde svært ved at leve op til de forventninger, som både jeg og min omgangskreds og mine omgivelser stillede til mig, siger Kamilla Jæger.

Desværre er Kamilla Jæger en af mange unge, der har angst, og den kedelige tendens ser ud til at vokse yderligere i fremtiden. PFA Pension har lavet en fremskrivning - altså hvad selskabet forventer af henvendelser om psykiske lidelser i løbet af 2022 - og vi går ikke ind i lysere tider, når det gælder de unges mentale helbred. Fremskrivningen viser, at antallet af unge mellem 16 og 24 år, der henvender sig til PFA Pension med psykiske lidelser, er steget med hele 183 procent fra 2017 til 2022. 
Ser man nærmere på henvendelserne, er det især angst hos kvinder i målgruppen, der stikker ud. I 2021 havde PFA Pension 253 henvendelser, og allerede godt seks måneder inde 2022 har selskabet fået 227 - og regner med at nå tæt på de 550 henvendelser; en fordobling i forhold til sidste år.

Kamilla Jæger på 25 har angst og er en del af en stigende, kedelig tendens. Markant flere unge henvender sig til forsikringsselskaber om psykiske lidelser i år end forrige år. Det understreger, at det ikke kun er corona, der var problemet for de unges mentale helbred, siger eksperter. - Det er en katastrofe uden lige, at vi ikke har lavet en psykiatriplan, siger folketingsordfører.

Psykiatri: Første gang, Kamilla Jæger fik et angstanfald, var allerede i en ung alder. Hun har altid været et følsomt og sensitivt barn, men på trods af det var angsten blot en biperson i hendes liv. Det var først, da hun startede på gymnasiet, at angsten pludselig fik en hovedrolle.

- Jeg følte mig ikke god nok. Som ung gymnasieelev følte jeg, at jeg skulle præstere på alle fronter. Det var vigtigt at få gode karakterer, være enormt social, se godt ud, have en fritidsinteresse og måske samtidig også et arbejde. Jeg følte, at jeg havde svært ved at leve op til de forventninger, som både jeg og min omgangskreds og mine omgivelser stillede til mig, siger Kamilla Jæger.

- Det er, som om vi har skabt et samfund, hvor kun de psykisk stærkeste unge klarer sig, mens resten bliver tabt på gulvet, fortsætter hun.

Det er aldrig nogens skyld, hvis man brækker et ben. Men hvorfor hviler alt ansvaret på individet, når man bliver ramt af en psykisk lidelse?

Kamilla Jæger, lider af angst

At have angst er svært at forstå, hvis man ikke har prøvet det. Men man kan faktisk simulere det i hjemmet. Det er naturligvis under eget ansvar, da det kan blive meget intenst for enkelte.

Det første, man skal gøre, er at sætte sig på en stol. Begynd derefter at trække vejret med meget hurtige og dybe åndedræt - det, man kalder at hyperventilere. Efter et stykke tid, vil du opleve, at du bliver kold, dit synsfelt bliver mindre og sløret. Du begynder at svede og får svært ved at trække vejret. Du får en fornemmelse af, at du bare gerne vil væk.

Sådan føles et angstanfald. Forestil dig så, hvor uhyggeligt det er, hvis de symptomer kommer ud af det blå; i bussen, til en forelæsning, på arbejdet, til en fest, foran tv'et.

Desværre er Kamilla Jæger en af mange unge, der har angst, og den kedelige tendens ser ud til at vokse yderligere i fremtiden.

Et kig i glaskuglen

Underligt nok kan landets forsikringsselskaber give et godt indblik i, hvordan de unge har det i øjeblikket og i fremtiden. PFA Pension har lavet en fremskrivning - altså hvad selskabet forventer af henvendelser om psykiske lidelser i resten af 2022. Og vi går ikke ind i lysere tider angående de unges mentale helbred.

Fremskrivningen viser, at antallet af unge mellem 16 og 24 år, der henvender sig til PFA Pension med psykiske lidelser, er steget med hele 183 procent fra 2017 til 2022.

Ser man på henvendelserne, er det især angst hos kvinder i målgruppen, der stikker ud. I 2021 havde PFA Pension 253 henvendelser, og allerede godt seks måneder inde i 2022 har selskabet fået 227 - og regner derfor med, at tallet kommer tæt på 550 henvendelser i år; en fordobling i forhold til sidste år.

Og pensionsselskabet forventer i virkeligheden, at der kommer mange flere.

- Tallene er ret konservativt sat, og vi forventer faktisk, at de er endnu højere. Historisk kommer der flere, når vi bevæger os ind i de mørke måneder, og dem har vi ikke regnet med. Det er dybt bekymrende, siger Rikke Bay Haaber, der er chef for strategisk sundhed i PFA Pension.

Også ved forsikringsselskabet Topdanmark er rekorden fra 2021 overhalet. Selskabet ser nu en stigning på knap 20 procent ved angst i samme målgruppe - og en overordnet stigning i antallet af henvendelser om alle psykiske lidelser.

- Det er en bekymrende og alarmerende udvikling, specielt når vi ser på udviklingen blandt yngre kvinder. Jeg er alligevel overrasket over udviklingen, nu da alle covid-19-restriktioner er fjernet, siger Peter Hermann, der er direktør i Topdanmark.


Jeg tror desværre, at det er kommet for at blive, men jeg tror ikke, at det i fremtiden kommer til at være et lige så invaliderende, som det er nu. Men vi skal gøre noget nu, for vi taber en hel ungdom på gulvet.

Kamilla Jæger, lider af angst

Unge mellem 18 og 24 år har siden 1. januar i år haft adgang til gratis psykologhjælp gennem en ny ordning, hvis de er blevet ramt af angst eller depression. Det blev vedtaget som led i finansloven sidste år.

Men unge skal i snit vente over et halvt år på gratis psykologhjælp, hvis de har angst eller depression, fortæller Dea Seidenfaden, fungerende formand i Dansk Psykologforening til Ritzau.

Skamfuld sygemelding

I dag er Kamilla Jæger 25 år. Hun er oprindeligt fra Nordjylland, men bor nu på Nørrebro i København. Som følge af sin angst har hun været nødsaget til at sygemelde sig fra sit studie, men forhåbentlig starter hun igen efter sommerferien.

- Angst kan være meget lammende. Udover angstanfald giver det mig mange psykiske og fysiske gener, som blandt andet smerter, myldretanker, søvnproblemer og har medført udvikling af en spiseforstyrrelse hos mig. Det gør det i perioder svært at passe et studie, siger Kamilla Jæger.

Skam og angst hører nærmest unægteligt sammen, og det bliver kun endnu værre af, at man er nødsaget til at sygemelde sig fra sit studie. Det føles som et tab, fortæller hun.

- Skammen bunder i, at jeg ikke føler, at jeg lever op til alle de krav, der stilles til unge i dag. Jeg kan samtidig skamme mig enormt meget over at have det psykisk dårligt med så mange privilegier og muligheder, som det medfører at leve i Danmark, siger Kamilla Jæger.

Men den diskurs vil hun gerne lave om.

- Det er aldrig ens egen skyld, hvis man rammes af psykisk sygdom. Såvel som det heller ikke er nogens egen skyld, hvis de rammes af fysisk sygdom. Sådan bør det ikke være.

Kamilla Jæger

Pandemi ikke synderen

Det har været en mere eller mindre vedtaget sandhed, at unges mentale trivsel ville blive alvorligt forværret på grund af nedlukningerne under coronaepidemien, hvor de ikke kunne komme i skole, feste og være sammen med vennerne eller deltage i fritidsaktiviteter. Derfor virker det særligt mystisk, at henvendelser om unges helbredsproblemer ikke er faldet i 2022, nu da corona efterhånden er et svagt minde.

- Jeg havde nok en forventning om, at det i 2022 ville lysne mere op, men det viser bare, at det ikke kun er corona, der har skabt store psykiske problemer hos de unge, siger Rikke Bay Haaber fra PFA.

Ikke desto mindre er Kasia Kalinowska, der er psykolog i Psykiatrifonden, ikke synderligt overrasket over, at corona ikke er den store faktor.

- Angst er en stigende tendens på verdensplan. Det er en stigende folkesygdom, særligt ved de unge. Så nej, jeg er umiddelbart ikke overrasket over tallene, men jeg er meget bekymret for de unges helbred, siger Kasia Kalinowska, som også mener, at der de kommende år vi komme flere unge med psykiske problemer.

Det er svært præcisere, hvad årsagen til de unges mentale helbred er, men der er nogle strukturer i vores samfund, som i den grad presser de unge, fortæller Kasia Kalinowska.

- Unge vil gerne kunne præstere på alle områder. De er presset på uddannelserne, de føler ikke, at de kan leve op til de krav, der stilles. Jeg håber inderligt, at tiårsplanen har et bud på, hvordan vi kan forebygge, og kigge på de forskellige strukturer i samfundet, der gør, at de unge er så hårdt ramt, siger psykologen.

Unges mentale helbred har store konsekvenser for deres fremtid. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Unge med dårlig mental sundhed har nemlig langt sværere ved at komme i gang med eller at gennemføre en videregående uddannelse og har samtidig mindre sandsynlighed for at få job, når man sammenligner med unge, der trives.

- Det ser med andre ord ikke godt ud for ungdommen, og der skal helt klart gøres noget ved det snart, for det presser de unge såvel som vores samfund, siger Kasia Kalinowska.

Derfor er der flere fagfolk, politikere, foreninger og patienter, der kigger længselsfyldt på tiårsplanen, som var en plan, der skulle løse mange af de problemer, der er i psykiatrien. En plan, som Socialdemokratiet gik til valg på, og en plan, som blandt andet var formuleret som et løfte i det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne. Alligevel er der ikke kommet et bud på en løsning nu, over tre år efter regeringens tiltræden.

- En katastrofe uden lige

Det ville være en underdrivelse at kalde Folketingets partier utålmodige over, at regeringen ikke er kommet med et bud på en løsning. Trine Torp, der er psykiatriordfører for SF, mener at, stigningen ikke kun kan forklares med corona, men at det er et strukturelt problem.

- De unge viser med al tydelighed, at der er noget galt med de vilkår, der er i vores samfund for, at man kan trives og udvikle sig. Forventningerne, hastigheden, individualisering er samfundsproblemer, som rammer de unge, siger Trine Torp.

-  Det er helt uforståeligt, at det ikke står højere på regeringens prioriteringsliste at få gang i forhandlinger om en tiårsplan for mental sundhed og bedre indsatser for mennesker i psykisk lidelse, mener SF'eren.

Det er en katastrofe uden lige, at vi ikke har lavet en psykiatriplan, hvor vi adresserer nogle af de problemer, der er i psykiatrien.

Per Larsen, psykiatriordfører for Konservative

De Konservative så hellere, at tiårsplanen kom i går fremfor i morgen, fortæller Per Larsen, der er partiets psykiatriordfører.

- Det er en katastrofe uden lige, at vi ikke har lavet en psykiatriplan, hvor vi adresserer nogle af de problemer, der er i psykiatrien. Problemerne bliver bare større og større, omvendt er vi også i en situation, hvor vi ikke uden videre kan poste mange milliarder i psykiatrien, siger Per Larsen.

Avisen Danmark har forsøgt at få et svar fra sundhedsministeren på kritikken, men ministeriet er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Kommet for at blive

Det vigtigste for Kamilla Jæger er, at psykiske lidelser bliver normaliseret. Det skal være lige så normalt at snakke om en depression som at snakke om et brækket ben. Lige så normalt at melde afbud til en fest på grund af angst som på grund af influenza. For det er ikke tegn på svaghed at blive ramt af en psykisk sygdom. Derimod er det en kæmpe styrke at se ens lidelse i øjnene og arbejde for at få det bedre. Det er Kamilla Jægers hovedpointe.

- Det ville være et kæmpe skridt at tale mere åbent om psykiske problemer og normalisere det at have en psykisk lidelse. Det er en gammel sang, men diskursen skal simpelthen vendes, for det ser ud til, at stadig flere og flere af os unge får det psykisk dårligt, siger Kamilla Jæger.

Hun spår, at unges mentale sundhedsproblemer ikke forsvinder lige med det første.

- Jeg tror desværre, at udviklingen vil fortsætte for nu. Derimod tror jeg på, at hvis det bliver mere normaliseret at tale om psykiske lidelser, så fokusset hos den enkelte i stedet kan ligge på behandling frem for skam, så vil unge have en chance for at få det bedre igen, siger hun.


Kristian Thulesen Dahl er stadig medlem af Dansk Folkeparti - men ingen regner med, at han er det ret længe, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. (Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Dalls analyse: Mens Kristian Thulesen Dahl tøver, suser hans troværdighed mod afgrunden sammen med resten af Dansk Folkeparti

Den nuværende stirre-konkurrence i Dansk Folkeparti mellem den nuværende formand, Morten Messerschmidt, og den tidligere formand, Kristian Thulesen Dahl, begynder snart at give bagslag for sidstnævnte. For Kristian Thulesen Dahls troværdighed bliver udfordret for hver dag, der går, med usikkerhed om hans politiske fremtid, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse af det spegede spil i Dansk Folkeparti.

De virker ganske ferme og rutinerede - Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt. For det er en heftig omgang poker, de to har gang i.

Nærmest siden at Morten Messerschmidt vandt den formandspost, som Kristian Thulesen Dahl efterlod, i januar, har de to ventet på, at en af dem skulle kalde den andens bluff - eller rydde bordet med enten en udmeldelse af partiet eller en eksklusion. Indtil videre stirrer de bare på hinanden - uden at blinke.

For Messerschmidt ved godt, at det kun er et spørgsmål om tid, før Kristian Thulesen Dahl sender sin udmeldelse af partiet, og Kristian Thulesen Dahl ved, at han skal sende den meddelelse - på et tidspunkt. Han har allerede meddelt, at han ikke ønsker at genopstille for partiet.

- Med tiden kan interesser jo skifte. Og det er det, vi ser nu, hvor nogle af mine gamle venner hellere vil være en del af Inger Støjbergs parti. Sådan er det. Har man det på den måde, er det bedste bare at få det sagt. Selvom det er trist og gør ondt at se oprigtige venskaber sat til side for personlige ambitioner, skrev Morten Messerschmidt forleden på Facebook.

Lidt inden havde Kristian Thulesen Dahl også været ved tasterne på det sociale medie.

- Jeg overvejer selvfølgelig min situation lige nu. Mange af mine gode venner har forladt partiet. Men jeg har stadig rigtig mange gode venner tilbage i partiet, skrev han.

De overvejelser må Kristian Thulesen Dahl godt øge tempoet på, hvis man spørger Messerschmidt. For hvis Messerschmidt skal have en chance for at genrejse Dansk Folkeparti og klemme partiet over to procent, når stemmerne er talt op efter et folketingsvalg, skal Thulesen Dahl ud, så der kan komme ro. Men Thulesen Dahl har ikke travlt. Tværtimod.

Op til weekenden blev et nyt kapitel i Dansk Folkepartis forfaldshistorie skrevet. Først gik Kristian Thulesen Dahls storebror, Jens Henrik Thulesen Dahl. Så smuttede partiets gruppeformand, Peter Skaarup. Lørdag morgen var Søren Espersens "tænkepause" over, og han havde mere lyst til at være løsgænger end med i Dansk Folkeparti. Senere lørdag kom weekendens største overraskelse: Den tidligere Messerschmidt-støtte, Dennis Flydtkjær, kunne nu heller ikke længere se meningen med Messerschmidt-projektet. De tre første udmeldelser var forventet. Den fjerde kom som et chok. Og nu er det ikke kun Messerschmidt, der stirrer intenst på Kristian Thulesen Dahl for at finde sprækken i poker-ansigtet. Hele Dansk Folkeparti afventer den tidligere formand.

Men mens Kristian Thulesen Dahl tøver, suser hans troværdighed mod afgrunden sammen med resten af Dansk Folkeparti. Selv om han var en af partiets stiftere og har været formand i godt 10 år, kan et åbenlyst nødvendigt brud trækkes for langt ud. For hver dag, der går, tærer det på troværdigheden.

Det kan altså være en noget ramponeret Kristian Thulesen Dahl, der stempler ind hos Støjberg.

Casper Dall, politisk redaktør

Hvis Kristian Thulesen Dahl - som de fleste forventer - fortsætter sin politiske karriere sammen med Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne, har vælgerne brug for tid til at se ham som danmarksdemokrat i stedet for DF-detroniseret formand. Det kan altså være en noget ramponeret Kristian Thulesen Dahl, der stempler ind hos Støjberg.

Inger Støjberg har heller ikke travlt med at åbne armene for Kristian Thulesen Dahl. Det eneste, hun har travlt med, er at få Danmarksdemokraterne godkendt hos Indenrigs- og Boligministeriet. Lige nu afventer hun, at tilstrækkeligt mange af de mere end 60.000, som har påbegyndt en vælgererklæring, gør den gyldig ved at bekræfte den. Det kommer sandsynligvis til at ske i løbet af juli, og så kan hun få en endelig godkendelse som parti i løbet af august. Til den tid vil bordet så fange for Kristian Thulesen Dahl.

Når denne runde i pokerspillet snart bliver afgjort, kan Messerschmidt og Thulesen Dahl gøre sig klar til næste omgang. Til november skal Morten Messerschmidt igen for retten i den såkaldte Meld og Feld-sag. Da retten første gang behandlede sagen, vidnede både Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup. Især sidstnævntes vidneudsagn som gruppeformand blev der lagt stor vægt på. Den gang var Thulesen Dahl og Skaarup DF'ere. Næste gang er de nok danmarksdemokrater. Og så kan de - måske - lukke og slukke for en af deres hårdeste konkurrenter på højrefløjen. Pokerspillet fortsætter.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt portrætteret ved Christiansborg i København. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Morten Messerschmidt er de unge DF'eres mand: - Han er et kæmpe retorisk talent, som vi sjældent har set mage til

Nok er Morten Messerschmidt omdrejningspunkt i den interne uro i Dansk Folkeparti. Men han er samtidig de unges mand i partiet.

Ikke mindst Dansk Folkepartis Ungdom bakkede hans kandidatur kraftigt op i tiden op til formandsvalget, som han vandt 23. januar i år i Herning. Det gør de stadig.

- Morten Messerschmidt har stadig vores fulde opbakning. Det gælder i vores helt nye hovedbestyrelse, og det gjaldt som bekendt i den tidligere, siger Christian Bülow, der er landsformand Dansk Folkepartis Ungdom.

Blandt de mange unge i partiet, der bakker Morten Messerschmidt op, er Nana Harring. Hun er 24 år og folketingskandidat.

- Morten Messerschmidt er et kæmpe retorisk talent, som vi sjældent har set mage til i dansk politik. Han har en stor vælgerappel og kan noget retorisk, som ikke alle politikere kan, siger hun.

Selv om Morten Messerschmidt og hans ledelsesstil er blevet skarpt kritiseret af mange af dem, der har forladt Dansk Folkeparti, ser næste generation i partiet anderledes på ham. Partiets ungdomsafdeling støtter ham hundrede procent og ser ham som en garant for, at partiet kan udvikle sig.

DF-krise: DF-formanden: Nok er Morten Messerschmidt omdrejningspunkt i den interne uro i Dansk Folkeparti. Men han er samtidig de unges mand i partiet, fremtidsgenerationernes mand.

Ikke mindst Dansk Folkepartis Ungdom bakkede hans kandidatur kraftigt op i tiden op til formandsvalget, som han vandt 23. januar i år i  Herning.

Så markant stod de yngre i partiet bag ham, at Informations politiske kommentator Lars Trier Mogensen - selv om formandsvalget foregik anonymt - i sin analyse dagen efter fastslog, at "stort set ingen under 50 år støttede andre end Morten Messerschmidt (...) det kan ikke mindst blive afgørende videre frem".

Det sidste er blevet uhyre interessant, eftersom Morten Messerschmidt og resterne af folketingsgruppen lige nu er ude i noget, der minder om en overlevelseskamp.

- Morten Messerschmidt har stadig entydig opbakning. Det gælder i vores helt nye hovedbestyrelse, og det gjaldt som bekendt i den tidligere, siger Christian Bülow, der er landsformand Dansk Folkepartis Ungdom.

Det er i øvrigt ham, vi lægger ud med i en rundringning til nogle af de yngre i partiet, som vi har bedt om at give nogle argumenter for, at Morten Messerschmidt efter deres mening fortsat er den rigtige formand:

1 Landsformanden

De unges opbakning til Morten Messerschmidt er entydig, mener formand for Dansk Folkepartis Ungdom Christian Bülow. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Christian Bülow er 23 år og nyvalgt som landsformand i Dansk Folkepartis Ungdom; det skete 14. maj i år. Han siger, at der i DFU er en helt entydig opbakning til Morten Messerschmidt som partiets formand:

- Han sætter mange gode initiativer i søen og inddrager baglandet. Han er sindssyg skarp i debatter og er tilgængelig; han er en formand, det er let at få kontakt med, siger Christian Bülow.

Han siger også at han fra dem, der har meldt sig ud, savner konkrete begrundelser:

- Mange har sagt, at de ikke bryder sig hans ledelsesstil som formand, men de er meget ukonkrete med, hvad det er, han gør forkert.

2 Folketingskandidaten

Nana Harring, 24-årig folketingskandidat, mener, at Morten Messerschmidts retoriske evner er væsentlige for Dansk Folkeparti. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Med sine 24 år hører Nana Harring til partiets yngre kernetropper. Hun er førstesuppleant til partiets plads i Aarhus Byråd og folketingskandidat i Frederikshavn-kredsen.

I weekenden blev hun landskendt, fordi partistifter Pia Kjærsgaard delte et tweet fra hende, hvor hun kalder den tidligere formand Kristian Thulesen Dahl en tøsedreng.

Deri ligger så også, at hun bakker op om Morten Messerschmidt som formand.

- Morten Messerschmidt er et kæmpe retorisk talent, som vi sjældent har set mage til i dansk politik. Han har sat rekorder i personlige stemmetal i EU-sammenhæng, hvor han overgik selv tidligere statsministre. Det vidner om, at han har en stor vælgerappel og kan noget retorisk, som ikke alle politikere kan, siger hun.

Hun lægger vægt på, at partiets politiske linje ikke er ændret med Morten Messerschmidt som formand, men at han før formandsvalget har tilkendegivet, at han ønsker at politikudvikle.

- Det er nødvendigt i alle partier for at følge med tiden og udviklingen, selvfølgelig også hos os. Det har jeg tillid til, at han både kan og vil, siger Nana Harring.

3 Lokalformanden

- Morten Messerschmidt er et empatisk menneske, siger Signe Vedersø Keldorff, der lokalformand for DFU Fyn. Foto: DFU

Signe Vedersø Keldorff  er 20 år og har været lokalformand for DFU på Fyn siden december. Hun er samtidig folketingskandidat i Odense. Hun betegner Morten Messserschmidt som en dygtig formand, ikke mindst ud fra de yngres perspektiv.

- Han står for et godt samarbejde med os i DFU. Vi sætter pris på, han giver os taletid og mulighed for at have indflydelse på partiets politik, siger Signe Vedersø Keldorff

- Han er et empatisk menneske, der gør sit bedste for at inddrage os alle sammen. Det er væsentlig for os.

Den utilfredshed med Morten Messerschmidt, der har været givet som årsag til mange udmeldelser, synes hun ikke er i orden.

- Han har ikke fået en fair chance for at vise, hvad kan kan som formand. Der er slet ikke gået lang nok tid,  siger Signe Vedersø Keldorff-

4 Byrådsmedlemmet

Morten Messerschmidt er den formand, der skal til for at sikre, at næste generation i Dansk Folkeparti bliver hørt, mener Julie Gottschalck, der byrådsmedlem i Varde. Foto: Varde Kommune

For Julie Gottschalk, der er 28 år og medlem af Varde Byråd - men for tiden på orlov - er Morten Messerschmidt garanten for, at der kan ske et generationsskifte i Dansk Folkeparti.

-  Der er behov for, at der kommer yngre kræfter stille og roligt. Det kom ikke med Kristian Thulesen Dahl som formand. Nu har vi brug for en formand, der lytter til næste generation. Det gør Morten Messerschmidt. Han ved, at der skal yngre folk til, så det ikke er de samme, der sidder år efter år og træffer beslutningerne, siger Julie Gottschalck.

Hun betegner Messerschmidt som "hamrende dygtig, retorisk og visionær".

- Skal partiet opbygges igen, skal man have visioner og prøve nye ting af. Baglandet skal inddrages meget mere, det er mega-vigtigt, for et parti er intet uden et bagland. Det har han forståelse for. Derfor har jeg masser af håb for partiet og bakker ham 100 procent op.

Ingen sommer uden is. Men heller ingen sommer uden oplevelser. Foto: Mette Mørk

Gør noget uventet: 10 skæve forslag til sommerferien

De fleste af os er nok tilbøjelige til at opsøge noget stort, kendt og spektakulært, når vi planlægger et museumsbesøg. Men det vrimler også med mindre museer i Danmark. Vi har derfor fundet 10, som står klar med lidt skæve og anderledes oplevelser. Flere af dem er for hele familien. Du kan læse om dem her:

Det vrimler med museer i Danmark. Her er 10 bud på museumsoplevelser af den skæve og uventede slags.

Hov, stands. De fleste af os kender det. Vi er på en længere tur fra A til B, og pludselig lokker et skilt i vejsiden med et museum eller en udstilling, vi får lyst til at undersøge nærmere. Her er det så, at vi nogle gange ærgrer os over, at vi ikke har tid, og trøster os med, at vi må huske det til en "anden god gang" - velvidende, at det kan vi næppe.

Derfor bringer vi her 10 bud på nogle af de ikke så kendte museumsoplevelser, så der er mulighed for at planlægge et besøg. Buddene er dråber i det store, danske museumshav, men det er nogle skæve og herlige af slagsen.

1 Vandpjaskeri ved Kolding

1. Man kan sejle i kano og lege og lære om vand ved Harteværket. Foto: Harteværket

Kolding: Hele familien kan have fornøjelse af at besøge Harteværket tre kilometer fra Kolding Centrum. Der er lagt op til leg og pjask, men også til viden om energi, vand og bevægelse.  

Harteværket er Danmarks første større vandkraftværk. Det blev opført i 1918-1920 og leverer stadig én procent af Koldings strøm. 

Indenfor kan man se den originale turbinehal og de arbejdende 100 år gamle maskiner, man kan komme i en såkaldt "interaktiv sandkasse", som giver et indblik i fysikkens mysterier, og udenfor kan man gå en naturskøn tur på én kilometer og undervejs lære om værkets historie.

På en vandlegeplads kan de mindste dirigere vand gennem en labyrint af kanaler, og de lidt større udfordre fysikkens love i, hvad museet kalder for "snurrige vandmaskiner".  Man kan også bygge en lille båd, og man kan leje kano og kajak til Kolding Å og Stakkerup Sø. Det sidste er en god idé at booke i forvejen. 

Åbent hver dag i skolernes sommerferie kl. 10-17.

2 Kom i nostalgisk julehumør

2. Tvillingerne Benny og Brian Lillelund har viet deres liv til julen med Lillelunds Julemuseum. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Brørup: Så er det tid at tørre mundvigene rene for is, få sandet ud af skoene og finde julehumøret frem. Syd for Brørup og vest for Vejen ligger Lillelund Julemuseum, ejet af tvillingebrødrene Brian og Benny Lillelund. 

Efter en juletur med deres mor til Weihnachtsmuseum Rothenburg i Tyskland blev tvillingerne, der dengang var i 20'erne, så inspirerede af stedets julehurlumhej, at de besluttede at skabe deres eget julemuseum, og de gik derfor i gang med at samle på juleting i tusindvis. 

Tvillingerne sværmer for det gamle og originale, og formålet er at få museets gæster til at drømme sig tilbage til den gode, gamle danske jul.

Åbent hver søndag kl. 11-16 eller efter aftale.

3 Kunst, du må pille ved

3. Fra udstillingen "Må gerne berøres" på Skovgaard Museet i Viborg. Foto: Pr

Viborg: - Hvem har ikke stået på et museum og haft lyst til at røre ved en spændende skulptur eller lade fingeren løbe ned over malerens penselsstrøg? Sådan spørger en god kollega, fordi hun foreslår, at man kigger forbi Skovgaard Museet. Det ligger i den sydlige udkant af Viborg, og her kan man roligt tage små pilfingre med for at opleve særudstillingen  "Må gerne berøres", for det er præcis, hvad man må.

Udstillingen, der er skabt af billedhugger Lars Abrahamsen og digter Eske K. Mathiesen, kombinerer det fysiske og håndgribelige med det abstrakte og poetiske. Værkerne er lavet af blandt andet træ og gummi.

Der er også andre udstillinger på Skovgaard Museet, der har til huse i Viborgs gamle rådhus fra 1728.

"Må gerne berøres" kan opleves til 7. august. Åbent tirsdag-søndag kl. 10-17.

4 Kom med på redningsøvelse

4. Abelines Gaard. Her kan man komme tilbage til gamle dage og være med til en redningsøvelse på svævebanemanér. Foto: Jens Chr. Nordestgaard

Haurvig: Abelines Gaard tager sine gæster med på en rejse til gamle dage ved Vesterhavet. Gården er en af de fineste, firlængede klitgårde, der stadig er bevaret på Holmsland Klit.

Abeline kom som nabopige til gården i 1890, da hun blev gift med sin Laurids, og på museets hjemmeside kan man læse, at det nygifte par delte soveværelse med svigerforældrene - dog havde parrene hver sin alkove. 

Gården er en gammel strandfogedgård, og flere strandede søfolk har overnattet der - blandt andre 19 søfolk fra det strandede skib Elisabeth Rickmers.

Der er diverse aktiviteter, og museet lokker også med en ugentlig redningsøvelse ved den gamle redningsstation, der stadig ligger ved gården. Her kan man hver onsdag prøve, hvordan det må have været at blive reddet i land i gamle dage - på bedste svævebane-manér.

Abelines Gaard har åbent mandag til fredag og igen søndag kl. 11-17. Onsdagenes redningsøvelser er kl. 13.

5 Historien om dansk lertøj

5. Sjællandsrummet i Ehlers Samlingen. 

Haderslev: I et gammelt renæssancehus i Slotsgade i Haderslev finder vi Nordeuropas største samling af lertøj. Den såkaldte Ehlers Samlingen, som er fordelt i husets to etager.

Samlingen rummer især dansk lertøj fra middelalderen og frem til midten af 1900-tallet og er opdelt i landsdele, så de besøgende får et indtryk af, hvordan pottemageriet har udviklet sig forskelligt i de forskellige egne af Danmark.

Der er også kunstnerkeramik, en samling af nipsenålepuder, gamle kagedåser m.m.

Åbent tirsdag-søndag kl. 12-16.

6 Danmarks første kostumarium

6. Billedet er fra forberedelserne af udstillingen "Pomp og pragt". Foto: Katrine Becher Damkjær

Svendborg: "Går man ikke til yderligheder, er der ingen grund til at gå," står der som motto på Danmarks Kostumariums hjemmeside. Det nye museum ligger på Frederiksø, og dets første udstilling hedder "Pomp og pragt" og præsenterer kreationer af skræddermester Lars Andersen, der blandt andet syr til kongehuset-

Samlingen rummer skuespilleren og provokatøren Anne Marie Helgers kostumer - også kaldet for  råbe-rober - men der er også kreationer, som Lars Andersen har skabt til operakoncerter, gallaarrangementer, Copenhagen Pride m.m. 

Åbent tirsdag-fredag kl. 10-16, i weekender 10-14.

7 Vær viking for en dag

Vikingerne på Vikingemuseet Ladby er klar med oplevelser for alle aldre. Foto: Vikingemuseet Ladby

Ladby: Syd for Kerteminde ligger den lille landsby Ladby med en attraktion af de store: Et velbevaret vikingeskib, der i år 925 fulgte en konge i graven. 

Museet folder historien og vikingetiden ud, og frem til uge 33 er der ekstra tilbud til fordybelse og aktiviteter. Tirsdage, onsdage og torsdage kan man for eksempel mellem kl. 11 og 15 prøve kræfter med bueskydning og spydkast på museets skydebane, bage sit eget vikinge-fladbrød på bål efter museets originale vikingeopskrift, og man kan prøve datidens snittekniv i friskfældet træ. Der er også skjolde og øvelsessværd af træ, så hele familien kan kæmpe som vikinger. 

Åbent alle dage kl. 10-17.

8 Rockband på museum

8. Fra udstillingen om rockbandet Pretty Maids gennem 40 år. Foto: Morten Pape

Horsens: Der er både spandex og læderjakker på Horsens Museum, der frem til 14. august viser udstillingen ”Heavy (Hævi) Horsens”, som med autentiske effekter, video-interviews og lyd fortæller historien om byens største musik-eksport nogensinde: hardrock-bandet Pretty Maids.

Bandet fejrede 40 års-fødselsdag sidste år, og det benyttede museet til at samle alt fra gamle guitarer og fan-merchandise til det tøj, hitmagerne med højt hår bar i storhedstiden i 1980’erne og 90’erne.

Udstillingen har tiltrukket fans fra store dele af verden, men man behøver ikke dyrke hardrock-genren for at få en oplevelse - ”Heavy (Hævi) Horsens” er også et farverigt tidsbillede af en mere ubekymret periode i dansk musik.

Åbent alle dage kl. 10-16 i juli og august.

9 Drager, havfruer og enhjørninger

Fra udstillingen "Drager og andre mytiske væsner" på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Foto: Mia N. Gregersen

Aarhus: Udstillingen "Drager og andre mytiske væsner" kommer "helt ovre fra Amerika", hvor den har været vist på American Museum of Natural History i New York. Nu er den landet på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Herunder en drage med et vingefang på næsten seks meter.

Der er også havfruer, enhjørninger og monstre, og vi hører om dem og om mange af de myter, der har præget vores syn på natur og videnskab.  Udstillingen er bygget op af modeller, replikaer, interaktive installationer og originalgenstande.

Åbent alle dage kl. 10-16.

10 Sanselig tidsrejse til 1820

Velkomst til Skibsklarerergaarden. Foto: Frederikke Heick

Helsingør: Skibsklarerergaarden -  og nej, det er ikke en stavefejl. En skibsklarerer var en, der varetog formaliteterne over for toldmyndigheder og havnevæsen, og sådan en var der selvfølgelig i Helsingør. Det kostede at passere Øresund i gamle dage i den såkaldte sundtoldtid. 

Men altså, Skibsklarerergaarden stammer fra det 16. århundrede og står i dag med et butikslokale anno 1820, en skipperstue og sin fornemme skibsklarererbolig, og her i sommer kan man komme på en sanselig tidsrejse. Med gården som sted og de store palæer fra 1700-tallets storhedstid, havnen og Kronborg som kulisse vil Museerne Helsingør med aktiviteter og aktører i autentiske dragter skabe illusionen om en levende historisk gade anno 1820. Der vil være smagsprøver, noget at føle og røre, musik og masser af se på hver dag i uge 27-30.