Det var alligevel ikke bare for at være sjofel eller sjov, da en fysisk handicappet mand sendte et hav af pornografiske videoer og billeder til Isabella Hansen, der var ansat til at pleje ham. Det vurderer Sydøstjyllands Politi nu efter først at have afvist sagen.

Politiet vurderede i første omgang ikke, at manden havde til hensigt at krænke Isabella Hansen, og at Isabella Hansen derudover ikke havde sagt tydeligt nok fra. Men nu har politiet altså alligevel rejst tiltale mod manden for blufærdighedskrænkelse, som udløser en straf på op til to års fængsel.

Det viser et anklageskrift, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i. Anklagemyndigheden mener, at den 51-årige mand har krænket Isabella Hansens blufærdighed ved gennem Facebook at sende 22 videoer og tre fotos med seksuelt indhold fra juli 2019 til oktober 2020.

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan Isabella Hansen over en toårig periode modtog pornografisk materiale fra den fysisk handicappede mand, som hun var plejer for. Materialet blev sendt igennem Facebook-appen Messenger, som de to også har brugt til at planlægge vagter samt meddele sygdom og praktiske gøremål.

Avisen Danmark har set en del af materialet, der spænder fra topløse rutsjebaneture til hardcore pornografi. En af videoerne viser eksempelvis en kvindes underliv, der bliver penetreret af en penis og en dildo på samme tid. Lige under lyder beskeden: Vil du have vagten d. 17/9?

Billederne og videoerne er ikke af afsenderen selv, men er materiale, der har ligget på internettet og er videresendt direkte til hende som beskeder.

Isabella Hansen anmeldte sagen til politiet, der medgav, at det var blufærdighedskrænkende billeder og videoer, der var strømmet ind på hendes telefon. Alligevel droppede politiet at rejse en sag mod manden: Isabella Hansen havde nemlig ikke sagt tydeligt fra, og politiet vurderede, at manden havde sendt billederne for at være ”sjofel og sjov”, fremgår det af den første afgørelse fra Sydøstjyllands Politi.

Det mødte massiv kritik fra eksperter, der blandt andet anklagede politiet for kun at være inde i hovedet på krænkeren. Isabella Hansens fagforening, FOA, klagede til Statsadvokaten, der pålagde Sydøstjyllands Politi at genoptage efterforskningen.

Isabella Hansen glæder sig over, at politiet nu har rejst tiltale i sagen. Men hun ærgrer sig over, det forinden var nødvendigt at klage til Statsadvokaten for at få efterforskningen genoptaget.

- Det er skræmmende, at man skal klage, før der sker noget. Der er nok mange, der bliver afvist, og som ikke vælger at gøre noget. Politiet burde have taget sagen seriøst i første omgang. De har jo set alle videoerne, første gang de efterforskede sagen, så det er de samme ting, de vurderer sagen ud fra, siger hun.

Hun forklarer, at hun ikke sagde direkte fra over for de krænkende videoer og billeder, da hun betragtede manden som sin chef, selvom hun var ansat gennem et bureau. I beskeder til manden, som Avisen Danmark har set, skriver hun også “chef” til ham, og hans stillingsbetegnelse er “arbejdsleder” ifølge dokumenter fra bureauet. Derfor følte hun ikke, at hun kunne sige fra, fortæller hun. Først da hun senere blev afskediget fra jobbet, valgte hun at politianmelde sagen.

- Når politiet rejser tiltale bekræfter det mig i, at jeg ikke har gjort noget galt, og at jeg ikke kunne sige fra, siger hun.

Isabella Hansen fortæller, at hun er blevet telefonafhørt, siden Statsadvokaten i marts bad Sydøstjyllands Politi om at genoptage efterforskningen. Billederne og videoerne, som politiet har tiltalt manden for at sende, havde politiet allerede i første omgang fået udleveret.

Chefanklager Michael Møller Hansen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at politiet har foretaget nye afhøringer i sagen, og at man efterfølgende har vurderet, at manden alligevel kan straffes ved en domstol.

I har hele tiden haft adgang til de er videoer og fotos. Hvad er det præcis for en ny viden, der gør, at I nu vurderer, at der alligevel skal rejses tiltale?

- Det kan jeg ikke sige lige her og nu i den forstand, at det skal frem under selve retssagen.

- Der har aldrig været tvivl om billedernes indhold. men noget andet er forsættet. Gerningsmanden skal have til hensigt at krænke blufærdigheden, og der foretager vi et skøn. Der skal man kigge ind i hovedet på folk og sige, ”hvad var meningen med, at de gjorde det her?”. Nu har vi så foretaget genafhøringer og nogle andre ting, som Statsadvokaten bad os om, og så har vi foretaget et nyt juridisk skøn af forsættet, og nu mener vi, at vi kan bevise et forsæt, siger chefanklageren.

Han vil ikke fortælle, hvilke nye konkrete informationer, der nu gør, at politiet vurderer, at manden havde til hensigt at krænke Isabella Hansen med de seksuelle videoer og billeder.

Lavede i et forkert skøn, da I først afviste sagen?

- Det var det jo, når man ser på de nye oplysninger, der er. Men på baggrund af det, vi så dengang, mente vi, at det var den rette afgørelse, siger han.

Avisen Danmark har været i kontakt med den tiltalte. Han ønsker ikke at udtale sig i sagen.

Studievalg: Der er allerede nu mange stillinger som sygeplejerske, der ikke kan besættes. Og manglen på hænder i sundhedsvæsenet, på skolerne og på pædagogiske arbejdspladser kommer kun til at vokse i de kommende år. Samtidigt ser det ud som om,  unge ikke er tiltrukket af at blive sygeplejerske, lærer, pædagog eller socialrådgiver.

Kun 3.373 har søgt ind på sygeplejestudiet i år mod 4.703 sidste år. Det er et fald på 28 procent, og tendensen er den samme på de andre velfærdsuddannelser.

I en ny rapport har Tænketanken DEA undersøgt, hvad de nuværende gymnasieelever ville lægge vægt på, hvis de skulle vælge uddannelse nu.  Den peger ikke i retningen af at løbe storm mod de velfærdsfag, der er så stort behov for. Det er nemlig lønnen, der tæller for de unge.

- Lønnen er det, der betyder mest, og den betyder mindst lige så meget som interessen for selve uddannelsen, siger Lukas Hidan, der er seniorøkonom hos DEA og en af forfatterne bag rapporten "Hvad har betydning for gymnasielevers uddannelsesvalg?".

3.400 gymnasieelever har deltaget i undersøgelsen, der er udkommet lige midt i den lave søgning mod de vigtige velfærdsuddannelser. Hvad kan man lære af DEA's undersøgelse i forhold til den udfordring?

- Når vi kigger på de gymnasieelever, der står foran et valg, så kan vi se, at løn er noget af det, der betyder mest. Så hvis vi gerne vil have flere gymnasieelever til at overveje en velfærdsuddannelse, så kunne en vej være at se på løn og ansættelsesvilkår. Men det kan selvsagt hurtigt blive dyrt, siger Lukas Hidan.

Enten skal der skrues op for lønnen, eller også skal uddannelserne gøres mere attraktive ved at skrue op for nogle af de andre parametre. Ud over løn og interesse tæller uddannelsens beliggenhed også en del. Og her er tendensen klar: Jo større studiebyen er,  jo bedre.

- Tendensen er den samme, uanset om man spørger gymnasieelever i de fire største byer eller elever i gymnasier uden for de store byer, siger Lukas Hidan.

Endelig tyder undersøgelsen på, at gymnasieeleverne helst ikke vil bruge alt for mange timer på uddannelsesstedet. Eleverne har en tendens til at fravælge uddannelser med 20 undervisningstimer om ugen, mens uddannelser med 5 eller 12 undervisningstimer om ugen er mere tillokkende.

Den skarpt vinklede version af DEA's undersøgelse er altså, at gymnasieelever vil have en uddannelse, der fører til en kæmpestor løncheck. Uddannelsen skal være interessant, men en spændende uddannelse, hvor de ikke skal være ret mange timer. Til gengæld skal den føre til et højt lønnet job. Det kan dog se anderledes ud, når gymnasieeleverne rent faktisk skal til at vælge efter et sabbatår eller to.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) udgav forrige år en undersøgelse, som også skulle afdække, hvad der ligger bag unges valg af videregående uddannelse. Men her spurgte man unge, efter de var begyndt på deres uddannelse, og det giver nogle andre svar, der peger i en lidt anden retning. Langt de fleste unge begrunder studievalget med deres faglige interesse for uddannelsen. Dernæst begrunder omtrent to ud af tre
optagne deres studievalg med, at de ønsker at blive en mere dannet eller vidende person, Beskæftigelsesmulighederne tæller også højt, mens forhold som høj løn og prestige kun er vigtige for et mindretal af de studerende.

Klima: Solcellemarker skyder op i det danske landskab i disse år, og står det til det politiske flertal på Christiansborg, skal der mange, mange flere til de kommende år.

Faktisk skal vi ifølge regeringens planer have omkring 10 gange så mange solceller inden 2030. Men hvor skal alle solcellerne komme fra?

Ifølge European Energy, en af de virksomheder, der i disse år opsætter rigtig mange solceller rundt om i landet, er det ikke til at undgå, at en stor del af solcellerne, som skal være med til at gøre dansk strømproduktion grøn, kommer fra Kina og andre lande med et ganske sort elektricitets-mix.

Og det er et problem, fordi beregninger har vist, at langt fra alle solceller fra disse lande når at få et grønt klimaaftryk i løbet af deres livstid, modsat eksempelvis solceller produceret i Norge.

- Grundlæggende kommer vi ikke uden om, at det er kineserne, der sidder på den store volumen, og man kan stille mange krav, men deres elektricitets-mix får vi ikke ændret over night, siger produktionschef Jan Vedde til nichemediet Klimamonitor.

Og det er ikke kun European Energy, der ser en udfordring. I Greenpower Denmark, en brancheorganisation for hele den danske energisektor, ser man også med alvor på udfordringen.

- Jeg kan genkende det billede, som European Energy tegner: Vi har ikke mulighed for at undgå de her solceller i den nærmeste fremtid. Vi kan pege på en række teknologier og strategier, der kan ændre det i fremtiden, men faktum er, at vi står i den her situation lige nu. Og medmindre vi bremser den grønne omstilling, og det mener jeg bestem ikke at vi skal, er vi nødt til at acceptere de her solceller, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for kommunikation og public affairs.

Det er blandt andet beregninger fra Aalborg Universitet, der har vakt bekymring for, hvor klima-gavnlige de danske solcelle-planer egentlig er.

En stikprøve-beregning fra sidste år viste for eksempel, at kun halvdelen af de udvalgte solceller havde en tydelig positiv klimaeffekt. Det fortalte Kai Kanafani, der er adjunkt på BUILD Instituttet på Aalborg Universitet og har stået i spidsen for undersøgelsen, tidligere på året til Avisen Danmark.

- Selv hvis de vender helt perfekt, altså stik syd, er CO2-aftrykket fra produktionen ofte så stor, at den klimagavnlige effekt ved at producere grøn strøm ikke kan nå at gøre klimaaftrykket positivt i løbet af solcellernes forventede levetid.

I gennemsnit gik der 25 år, før de undersøgte solceller reelt begyndte at spare atmosfæren for CO2, hvilket er noget uheldigt, da solceller typisk har en levetid på netop 25 år.

Beregningerne fra Aalborg var lavet på solceller, som sættes på hustage. Og klimaregnskabet kan se lidt mere positivt ud, når man taler om markanlæg. Men problematikken er overordnet også gældende for markanlæg, for den store klima-synder i produktionen er den samme: Indvinding og forarbejdning af den silicium, som er afgørende for, at solcellerne virker.

Det fortæller Jens Wenzel Andreasen, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet.

- De mest almindelige solcellepaneler i dag indeholder silicium. Det kræver høj varme og derfor rigtig meget energi at producere. Og hvis den energi kommer fra sorte kilder, så vil det give en betydelig CO2-udledning, forklarer han.

Men hvis solcellerne produceres i for eksempel Norge, hvor langt størstedelen af energien er produceret grønt, ser deres klimaregnskab meget lysere ud, end hvis de produceres i Kina, hvor fossile kilder dominerer energiproduktionen.

Men også energimixet i det system, som et nyopsat solcellepanel føder ind i, har betydning for beregningen af, hvornår solcellerne bliver klima-gavnlige.

- På den måde bider den her type beregninger sig selv lidt i halen. Det bliver en hønen-og-ægget-diskussion, siger Jens Wenzel Andreasen.

Hos Greenpower Denmark understreger Thomas Aarestrup Jepsen dog, at den klima-belastende produktion ikke er et uløseligt problem. Slet ikke, hvis vi har nogle år at løbe på.

For så kan nye teknologier for alvor blive aktuelle – teknologier, hvor der bruges langt mindre eller slet ingen silicium. Derudover har vi har også mulighed for at øge produktionen i lande, hvor energimixet er optimalt, hvis vi får nogle år at løbe på, påpeger han.

- Hvis vi skal have produktion på dansk jord, eller europæisk, så handler det meget om, hvad det er for nogle betingelser og vilkår, vi giver producenterne. Hvis alt handler om pris, er det svært for danske producenter at følge med. Men hvis vi også ser på innovation, produktionsvilkår, arbejdspladser og forsyningssikkerhed, er sagen en anden.

Thomas Aarestrup Jepsen er dog godt klar over, at det tager tid, hvis der skal opbygges en stor ny branche i Danmark eller selv blot i Europa. Og vi kan ikke sætte opsætningen af solceller på pause ind til da, advarer han.

- Vi er nødt til at tænke meget mere strategisk i forhold til produktion, det har de sidste år med corona, krig og varemangel vist os. Men klimaet venter ikke på os, og derfor er vi nødt til at fikse de her ting, mens vi udbygger.

En større produktion på europæiske hænder, for både klimaet og sikkerhedens skyld, møder opbakning fra klimaminister Dan Jørgensen. I en skriftlig kommentar til avisen skriver han.

- Vi skal selvfølgelig ikke gøre os afhængige af kinesiske solceller i jagten på uafhængighed af russisk gas. På EU-niveau presser regeringen derfor på for at finde løsninger, som blandt andet skal sikre bæredygtighed i produktionen af solcelleanlæg. En del af arbejdet er også at øge den europæiske produktion af materialer til solcelleanlæg.

EU-kommissionen udkom netop i maj 2022 med en strategi, hvis mål blandt andet er at øge produktionen af materialer til solcelleanlæg i Europa. Som bekendt er der dog langt fra en strategi, til at en egentlig storproduktion af solceller på europæisk jord er en realitet. Og i mellemtiden er den grønne omstilling nødt til at fortsætte - og det er ikke kun for klimaet skyld, skriver Dan Jørgensen videre:

- Forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen – det har krigen i Ukraine sat to streger under. Derfor er det vigtigt, at vi så hurtigt som muligt sikrer uafhængighed af Putins olie og gas både i Danmark og hele EU. I den ligning spiller vedvarende energi, også solceller, en helt central rolle – og regeringens ambition er derfor at mangedoble produktionen af solenergi her i landet, slutter ministeren.

Klima: Der er atter travlt i de danske lufthavne, som ellers lå øde hen under store dele af coronakrisen. Men nu er det sommer, mange har ferie – men måske uden helt at turde stole på, at det danske vejr viser sig fra sin bedste side.

Så flyene letter og lander med hobevis af feriehungrende danskere.

Men hvad ville der ske, hvis du meldte dig ud af det hele? Hvis du – i klimaets tegn – afstod fra at flyve?

- Fly kræver meget fossilt brændstof, og alene derfor er det klimabelastende at flyve. Og særlig slemt er det, hvis du flyver hyppigt og langt, altså for eksempel til andre kontinenter.

Sådan siger Henrik Gudmundsson. Han er seniorkonsulent ved den grønne tænketank Concito, og har i mange år beskæftiget sig med netop den grønne omstilling af transportsektoren.

Men hvor stort en betydning har flyrejser egentlig for din personlige CO2-udledning?

I gennemsnit udleder en dansker 11 tons CO2 om året, ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Og Henrik Gudmundsson vurderer, at man kan tilskrive omkring 1 tons CO2-udledning til flyrejser for en gennemsnitsdansker.

Droppede du flyturene, ville du altså (hvis du er en gennemsnitsdansker) spare knap en-tiendedel af din klimabelastning væk.

Men tallet dækker over en stor variation, og bare én enkel tur til for eksempel Thailand kan ændre billedet fuldstændig.

- Sådan en tur til Asien vil alene udlede drivhusgasser, som svarer til op mod 4-5 tons CO2. Så er vi oppe på, at den tur jo står for omkring 1/3 af en gennemsnitsdanskers totale årlige CO2-udledning, fortæller seniorkonsulenten.

Han appellerer derfor til, at en privatrejse til fjernøsten ikke bliver en årlig tilbagevendende begivenhed.  Og det budskab bliver bakket op af Jakob Stoustrup, der er professor på Aalborg Universitet.

- Jeg prøver personligt at tænke over især tre store ting: Jeg er vegetar, jeg kører i elbil, og så undgår jeg at flyve privat. Det er tre ting, der virkelig tæller i det personlige klimaregnskab, forklarer han.

Grunden til, at turen til Thailand er så klimabelastende, er først og fremmest, at den er lang. Det betyder naturligvis, at der bliver brændt en masse brændstof af, men også at flyet kommer meget højt op i atmosfæren.

Det betyder, at der dannes kondensstriber - en slags kunstigt dannede skyer - i kølvandet på flyet i den kolde og fugtige luft, der findes i de højder.

- Klimaeffekten svarende til på 4-5 tons CO2 for sådan en tur består derfor af flere ting. Omkring 1- 1,5-2 tons er ren CO2-udledning, mens resten især er det her krystalliserede vanddamp, der kommer meget højt oppe i atmosfæren, og som så også giver en drivhuseffekt, forklarer Henrik Gudmundsson.

Modsat CO2, som bliver i atmosfæren i meget lang tid, er opvarmningseffekten fra vanddampen dog kun midlertidig. Ligesom andre skyer forsvinder de igen.

- Netop derfor er det også svært for alverdens eksperter at blive enige om, hvordan effekten bedst bliver indregnet. Der er ikke generel uenighed om, at den findes, og at den har betydning, men hvor meget den bør fylde, det bliver diskuteret.

Flyver du ”kun” korte ture, for eksempel indenrigs, kommer flyet ikke så højt op i atmosfæren, og derfor er CO2-udledningen dominerende her.

De korte ruter er altså også klimabelastende, men faktisk kan det være omtrent lige så udledende at køre samme afstand i bil, især hvis man er alene i bilen, eller en del af ruten er med eksempelvis hurtigfærger.

- Men det hele er jo beregninger, og derfor afhænger det også meget af, hvilke forudsætninger, man tager. Hvilken bil kører du i, hvor fyldt er flyet og bilen og så videre, forklarer Henrik Gudmundsson.

Alt i alt er det dog soleklart: Flyture, korte så vel som lange, belaster klimaet, og kan du droppe dem, eller skrue kraftigt ned, har det en stor betydning for din individuelle CO2-udledning.

- Drømmer du om at se et andet kontinent, så flyv dertil. Men gør det ikke til en årlig begivenhed. Og undgå også flere weekend-shoppingture i fly. Flyv sjældent og bliv længere tid på destinationen, anbefaler Henrik Gudmundsson.