Når migranter søger asyl i Europa, går en større og større del af dem i en bue uden om Danmark. En ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at Danmark igen i år dumper længere ned på listen over EU-lande, som modtager flest asylansøgere per indbygger. I 2021 ligger Danmark nummer 20 på listen. Det er den laveste placering, siden opgørelserne første gang blev lavet i 2008. Tilbage i 2014 lå Danmark nummer fem på listen.

Udlændinge- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) glæder sig over, at Danmark nu er blandt de lande, der modtager relativt færrest asylansøgere.

- Det er positivt. Jeg er glad for, at vi har fået bedre styr på antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, og det giver os mulighed for at få styr på vores integration, siger han.

Mens Danmark rykker længere og længere ned på listen, ligger flere lande ved Middelhavet, som mange flygtninge forsøger at krydse for at komme til Europa i toppen af listen. Det gælder eksempelvis Cypern, Malta, og Grækenland. Men også lande som Østrig og Tyskland ligger i toppen af listen. Under Danmark ligger lande som Ungarn, Tjekkiet og Polen.

Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, mener, at det er usolidarisk, når Danmark tager imod en mindre andel af Europas asylansøgere.

- Det er en kedelig tendens, vi ikke kan være stolte af. Vi er et rigt land med plads og råd til at tage imod flere asylansøgere. Nu står Grækenland og Italien med regningen og ansvaret for verdens asylansøgere på i hvert fald europæisk plan. Sådan skal det ikke være, siger hun.

Kaare Dybvad Bek afviser, at Danmark lader sydeuropæiske lande hænge på regningen.

Regeringen taler meget om større sammenhold i Europa. Er det specielt solidarisk med resten af Europa, at vi tager en mindre andel asylansøgere, og at vi er glade for det?

- Vi er solidariske med de lande, der er under pres, og dem støtter vi økonomisk. Og vi har været solidariske når det gælder Ukraine-situationen. Men vi står bare på det synspunkt, at den måde migration og flygtningestrømme fungerer på over Middelhavet er dysfunktionel. Man skaber menneskesmugler-industri og folk dør i Middelhavet. Sådan vil vi ikke have det. og vil man ændre det, må man starte med sig selv, siger han.

Han håber, at Danmark i de kommende år bliver en endnu mere upopulær destination for asylansøgere.

Ville du være glad, hvis vi lå allersidst i den her opgørelse?

- Ja, det ville jeg synes var rigtig godt. Men det ville betyde, at vi havde fuld kontrol over det, og vi selv hvert år kunne fastsætte, hvor mange flygtninge vi ville tage gennem FN’s kvotesystem, hvor dem med største behov kommer først i køen, siger han.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister skyldes udviklingen, at udlændingestramninger har virket som ønsket. Ifølge Ninna Nyberg Sørensen, fra Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hun forsker i international migration og flygtninge, så kan en del af udviklingen helt klart tilskrives den førte udlændingepolitik i Danmark siden 2014.

De forskellige stramninger i udlændingepolitikken og den megen negativitet i omtalen af mange flygtninge betyder noget. Og en af de ting vi ser er, at nogle af de asylansøgere, der ellers lovligt kunne opholde sig i Danmark, har valgt at tage andre steder hen.

Hun fortæller dog, at udviklingen ikke alene kan tilskrives udlændingepolitikken i Danmark. Ifølge forskeren har den øgede grænsekontrol ved Europas grænser i kølvandet på flygtningekrisen i 2015 også haft stor betydning.

Hos Konservative ser man også udviklingen som positiv.

- Det er helt fantastisk, fordi Danmark ikke skal være den førende asylmagnet, og det var en udvikling, der allerede startede under den seneste borgerlige regering. Jeg kan dog godt blive nervøs for, at den udvikling nu vender, fordi regeringen har valgt at indføre højere ydelser til kontanthjælpsmodtagere, og vi ved, at udlændinge udgør en stor del af den gruppe, siger partiets udlændingeordfører, Marcus Knuth.

I argumenterer for, at Danmark skal vise større sammenhold og involvere sig mere i EU i disse tider, er det så fair, at Danmark nu tager færre asylansøgere, og de andre EU-lande må tage en større andel?

- Vores politik går på to ben, men første prioritet er at sikre det lavest mulige antal asylansøgere til Danmark. Og det andet er, at vi skal sikre de ydre grænser i Europa, og der vil jeg gerne rose Mette Frederiksen, fordi hun sendte pigtråd til Litauen, siger Marcus Knuth.

Selvom Danmark i 2021 modtog en mindre andel af asylansøgere i Europa, steg antallet af asylansøgere fra 1515 i 2020 til 2099 i 2021.

Energipriser: De stigende elpriser har længe været en trussel mod privatøkonomien og feriebudgettet, og mange har lyttet til tips, der kan skære toppen af elregningen. For eksempel ved at køre vaskemaskinen og lade el-bilen op om natten, hvor strømmen typisk er billigere. Men hov - det er den faktisk ikke mere. Og da slet ikke om sommeren.

Det siger civilingeniør, Henrik Møller Jørgensen, der blandt andet står bag Facebook-gruppen Grønnere Elforbrug, hvor han forudsiger, hvornår strømmen er billigst og dyrest.

- Nu er strømmen billigere om dagen end om natten. Og især i weekenderne er der billig dagstrøm, siger han.

El kan ikke lægges på lager, indtil der er kunder i butikken, så på elmarkedet svinger prisen på strøm op og ned time for time. Når der produceres for lidt strøm, så stiger prisen. Og når der er rigeligt med strøm, så falder prisen. Det er ren udbud og efterspørgsel, og der er en god forklaring på, at udbuddet er vokset kraftigt i dagtimerne:

- Solcellerne er forklaringen på de lavere elpriser. Der er kommet mange flere solceller, og det trykker prisen ned. Der er opsat flere i Danmark, men det er dog ingenting mod, hvad der opsættes i lande som Holland, Tyskland og Belgien, hvor der bliver satset massivt på solenergi. Der er så mange solceller, at vi har de laveste priser midt på dagen, siger Henrik Møller Jørgensen.

Henrik Møller Jørgensen bygger sine prognoser på et program, han selv har udviklet. Døgnet rundt samler hans computer data om alt det, der påvirker prisen på den strøm, der kommer ud af stikkontakten hjemme hos dig og mig. Computeren ved for eksempel, hvis det blæser 20 meter i sekundet på Horns Rev. Den kender prisernes historiske udvikling i løbet af et døgn. Og så kender den vejrudsigterne. Og senest har Henrik også fået adgang til mere sikre data om solcellernes bidrag til det store el-net.

- Nu er det helt tydeligt, at elpriserne er lavere om dagen end om natten i sommerhalvåret. Det har været tilfældet 85 dage allerede i år, siger Henrik Møller Jørgensen og oplyser, at tallet har været støt stigende år for år

- Den tendens kommer til at fortsætte i takt med udbygningen af solenergien. I Danmark leverer solceller 1,2 gigawatt, og lige nu bliver det udbygget voldsomt, siger han.

Henrik Møller Jørgensen er civilingeniør og har et stort kendskab til elmarkedet. Han har været ansvarlig for energihandel for hundredvis af millioner kroner hos Fjernvarme Fyn, og lige nu sidder han i bestyrelsen hos elselskabet Ewii. Men hans overvågning af prisudviklingen er en fritidsbeskæftigelse, som varetages hjemme i Fredericia. Og han tøver ikke med at kalde sig selv en supernørd.

Men spørger man den internationalt anerkendte energiforsker, Brian Vad Mathiesen, er der bestemt noget om det. Professoren fra Aalborg Universitet er ekspert i vedvarende energi mener bare ikke, der er ret mange almindelige mennesker, der kan indrette sig efter, hvordan elpriserne svinger op og ned.

- Det er fint, hvis man kan flytte rundt på noget elforbrug, og det er udmærket at have fokus på, men det er vanskeligt for den enkelte forbruger at gennemskue. Så det aller vigtigste er, at man sparer på energiforbruget og nedsætter sit elforbrug uanset hvornår på dagen, det er, siger Brian Vad Mathiesen og håber energiselskaberne kan finde bedre løsninger til at udnytte den viden, de ligger inde med.

Henrik Møller Jørgensen er med på, at det ikke er alle, der har mulighed for at flytte rundt på elforbruget som vinden blæser og solen skinner. Men der er nu mere end småpenge på spil ved at bruge den billige strøm.

- Elmarkedet er skruet så smart sammen, at ved at bruge den billigste strøm, bruger man også den strøm, der giver den laveste udledning af CO2, siger han.

De største udledere af CO2 er nemlig de kraftværker, som fyrer med kul, og de sætter ikke fuld gang i produktionen, hvis ikke efterspørgslen er der, og det er den ikke i de perioder, hvor solen og vinden leverer masser af strøm.

Fodtøj: Efter mere end 30 år som kongelig hofleverandør er det slut. Kongehuset har meddelt skofirmaet Ecco, at det ikke får forlænget prædikatet Kongelig Hofleverandør.

Det bekræfter Ecco over for Avisen Danmark.

Prædikaterne tildeles i dag for en periode på fem år. Ved periodens udløb vurderes, om betingelserne for tildelingen fortsat er opfyldt, og en grundlæggende forudsætning er, at Hoffet fortsat køber firmaets produkter eller serviceydelser, oplyser Kongehuset.

- På baggrund af en samlet vurdering af Ecco er det blevet besluttet, at virksomheden med virkning fra 16. april næste år ikke længere kan benytte prædikatet Kongelig Hofleverandør, siger Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, til Berlingske.

Eccos presseafdeling oplyser, at firmaets ledelse tager Kongehusets beslutning til efterretning og ikke har yderligere at tilføje.

Der gives ingen begrundelse for, at Kongehuset helt usædvanligt fratager virksomheden den anerkendelse, der ligger i at kunne sige, at man sælger varer til Hoffet.

Det er nærliggende at kæde bruddet sammen med Eccos holdning til det russiske marked, hvor skokoncernen modsat mange andre detailvirksomheder fastholder sine aktiviteter på trods af Ruslands krig mod Ukraine.

Ecco driver 250 butikker spredt rundt i Rusland, som Ecco overtog fra en lokal samarbejdspartner så sent som i 2020.

Langt større virksomheder som Nike og Adidas har for længst meldt ud, at de lukker deres aktiviteter i Rusland.

Ecco har fastholdt, at koncernen passer på sine russiske ansatte, samtidig med, at virksomheden tager afstand til Ruslands krig mod Ukraine. Ecco har dog også store økonomiske interesser i Rusland, der i 2021 bidrog til Ecco-koncernen med en omsætning på 1,3 milliarder kroner og et overskud på over 100 millioner kroner. Det har erhvervsmediet Finans tidligere afsløret.

Eccos standpunkt har dog udløst voldsom kritik, blandt andet fra den ukrainske ambassadør i Danmark. Eccos sko er også pillet af hylderne i en række butikker og varehuse i Danmark, blandt andet hos Magasin.

Til gengæld nævnes Eccos navn sjældent i internationale medier, og dermed tyder meget på, at skokoncernen har formået at undgå forbrugerboykot i udlandet, hvor virksomheden henter den langt største del af omsætningen.

Klima: Vi danskere elsker vores kød, og vi er blandt de mest kødspisende nationer i verden. Faktisk spiser en dansker i gennemsnit et kilo kød om ugen.

Det er næsten tre gange mere end hvad de officielle danske kostanbefalinger ender på. Og så store mængder kød er hverken godt for vores sundhed – eller for planeten.

Det bekræfter Ellen Trolle. Hun er seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet, og har netop været med til at beregne, hvordan forskellige kostændringer vil påvirke vores klimabelastning.

- Hvis man gerne vil spise mere klimavenligt, og jeg skal pege på ét sted at starte, er det at nedsætte indtaget af kød, især kød fra kvæg, slår hun fast.

Men hvor meget betyder det egentlig, hvis du helt droppede kødet i klimaets tegn?

I gennemsnit udleder en dansker ifølge klima- energi og forsyningsministeriet i alt 11 tons CO2 om året, og omkring halvanden til to af disse ton knytter sig direkte til vores føde- og drikkevarer.

Alt efter, hvordan tallene bliver gjort op og beregnet, kan man skære mellem 37 og 60 procent af den udledning væk, hvis man går fra en gennemsnitlig dansk kost til en sund vegetarkost. Det viser nye tal, som Ellen Trolle har været med til at beregne.

Altså, i meget runde tal kan du spare planeten for omkring ét ton CO2 om året, hvis du begynder at spise vegetarisk.

- Det springer virkelig i øjnene, hvor meget det betyder, hvis vi nedsætter mængden af kød i kosten, konstaterer Ellen Trolle.

Der er naturligvis andre måder at reducere klimabelastningen fra kosten på. En af de helt oplagte er at minimere sit madspild, en anden er at købe grøntsager i sæson, og holde sig til så lokale råvarer som muligt.

Men ser man på den del af udledningen, som vi selv kan påvirke, er det dog kødet, eller manglen på samme, der har den absolut største betydning. Men Ellen Trolle understreger, at man dog ikke behøver at droppe kødet helt, hvis man gerne vil gøre noget godt for klimaet.

Kan du skære halvdelen af kødet fra, er det også en god start. Og for de fleste danskere vil det faktisk også være sundt, hvis kødet vel og mærke bliver erstattet af det rigtige.

- Hvis man skærer kødforbruget ned til det, som de officielle kostråd anbefaler, nemlig maksimalt 350 gram om ugen, og generelt følger kostrådene med flere bælgfrugter og grove grøntsager og så videre, kan man faktisk skære næsten en-tredjedel af klimabelastningen væk, fortæller Ellen Trolle.

Ud over, at en mindre kødfyldt diæt er god for klima og sundhed, vil det også have stor betydning for biodiversitet, hvis nok følger trop. For kødproduktion, og produktion af foder til alle de dyr, vi spiser, kræver utrolig meget land.

Beregninger fra Klimarådet viser således, at spiste alle mennesker på jorden bæredygtigt – det vil sige meget plantebaseret, og med kun meget lidt kød og andre animalske produkter, ville klimabelastningen fra landbruget kunne reduceres med 45 procent, samtidig med at 60 procent af de nuværende landbrugsarealer kunne blive frigjort.

De ville altså kunne blive brugt til for eksempel mere natur eller mere bæredygtig energiproduktion.

Men én ting er, at det er godt for det ene, det andet og det tredje at spise mindre kød. Noget andet er at gøre det. I et land, hvor nationalretten er stegt flæsk (med persillesovs), kan det måske være svært at overskue, hvordan man så radikalt kan ændre kostvaner i en travl hverdag.

Bente Halkier, professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, fortæller at de, der lykkes med at lægge kosten om i en mere bæredygtig, og mindre kødfyldt, retning ofte har det til fælles, at de finder et fællesskab at gøre det i.

- Hvis man kender nogen, eller møder nogen, der dropper eller skærer kraftigt ned på kødet, kan det ofte være en udløsende faktor for, at man selv kommer i gang. Så hvis man vil det, er det en rigtig god idé at række ud, fortælle om sin ambition og måske bare dele opskrifter, fortæller hun.

Derudover kan køderstatningsprodukter, som plantefars og pipfri, være gode - særligt i en overgangsperiode.

- Man kan mene alt muligt om den type produkter. Men noget af det, der er svært for mange, er at lægge om på måltidsformattet, som vi kalder det. Hvis man så kan blive ved med at spise burger eller pasta, men bare skal putte noget andet i i stedet for kødet, så kan det blive en trædesten mod en grønnere kost, slutter hun.