Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Festivallerne er ikke i fare, selvom coronasmitten stiger, fortæller Sundhedsminister Magnus Heunicke til DR. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Frygt ej: Selvom coronasmitten stiger for første gang i fire måneder, kommer der ikke restriktioner

God formiddag og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I løbet af få uger vil en ny coronavariant, under navnet BA. 5, være dominerende i Danmark, og vaccinerne har begrænset effekt på denne variant.

Det meddeler Statens Serum Institut, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har givet sundhedsordførerne en orientering om situationen. Lige nu er varianten meget udbredt i Portugal, hvilket godt kan virke bekymrende for sommerens festivaler, ferier og andre arrangementer. 

Men bare rolig. Sommeren bliver ikke ramt af restriktioner. Det garanterer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i lyset af stigningen af den nye variant. 

- Ja, den er mere smitsom, end den har været tidligere. Men vi er på et meget lavt niveau her i Danmark og har fortsat en høj immunitet i befolkningen, siger Magnus Heunicke til DR.

Fredag var der møde med partiernes sundhedsordførere i Sundhedsministeriet. Her fik ordførerne en orientering om den nye omikronvariant, men ordførende fra Folketingets partier er heller ikke bekymret over udviklingen. 

Der er med andre ord ingen grund til bekymring overfor den nye variant. Men kan vi bare forvente et helt normalt festivalsår?

Festivaler mangler frivillige `

Nej ikke helt.

Men det er ikke coronaen der spøger - det er manglen på frivillige, skriver Jyllands-Posten. 

Hos netop afsluttede Northside Festival måtte arrangørerne nemlig hyre professionelle til at varetage opgaver, som tidligere blev udført af frivillige. Det samme gjorde sig gældende ved Skive Festival, der blev afviklet samme weekend som den aarhusianske festival.

Interesseorganisationen for festivaler og spillesteder Dansk Live genkender billedet, selvom det ikke er alle festivaler, deroplever det. Det siger sekretariatschef Esben Marcher, til Jyllands-Posten.

- Jeg ser det som en overordnet samfundstendens, hvor vi efter corona prioriterer individet højere end fællesskabet. Som festivalgæst kan ræsonnementet jo også være, at man vælger at købe billetten i stedet for at arbejde sig til den, fordi man ikke har været afsted i to år – og så håber jeg, at man vender tilbage som frivillig næste år, siger Esben Marcher til Avisen. 

Det er ikke kun festivaler, der bliver ramt. Blandt andet fortæller DBU Jylland, der har 860 fodboldklubber under sig, at der er en "helt klar tendens" denne sommer, selv om man ikke har håndfaste tal til at bakke det op.

- Det bekymrer mig selvfølgelig, fordi det har klar indflydelse på klubbernes aktivitetsniveau. Men jeg tror på, at klubberne er gode til at finde løsninger, og derfor er det vigtigt, at de slår på det fællesskab, som frivilligheden giver, fortæller formand for lokalunionen Bent Clausen. 

Biden og latinamerikanske ledere lander aftale om migration

Nu bevæger vi os væk fra festivaler og over til USA. 

Den amerikanske præsident, Joe Biden, og 19 latinamerikanske og caribiske ledere har underskrevet en længe ventet migrationspagt, som gør det muligt, at migranter og flygtninge kan komme lovligt ind i landet, skriver Ritzau.

- Hver enkelt af os skriver under på forpligtelser, der anerkender de udfordringer, vi alle deler, og det ansvar, der påvirker alle vores lande, siger Biden.

Blandt underskriverne af aftalen er også Mexico, El Salvador, Guatemala og Honduras. De fire landes engagement i aftalen var ellers kortvarigt tvivlsomt, efter at landenes ledere besluttede at boykotte topmødet. De var utilfredse med, at Biden ikke havde inviteret Cuba, Venezuela og Nicaragua.

Pagten omfatter blandt andet et tilsagn fra Mexico om at lave et arbejdsprogram for 15.000-20.000 arbejdere fra Guatemala, og på sigt skal programmet udvides til Honduras og El Salvador.

Derudover planlægger Bidens administration at give 314 millioner dollar - godt 2,2 milliarder kroner - i humanitær bistand, ligesom der også er milliarder af dollar på vej til eksisterende udviklingsprogrammer.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende hos os lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
I knap hver tredje kommune oplever man, at flere borgere end sædvanligt søger om at få udbetalt enkeltydelser. Det er særligt en økonomisk håndsrækning til at afholde el- og varmeudgifter, der efterspørges. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Kommuner modtager flere ansøgninger til økonomisk hjælp: Lene kan ikke betale alle sine regninger

Med en stigning på 7,4 procent i maj er inflationen på sit højeste i næsten 40 år.

Især energiudgifterne er stukket af, og det får flere borgere til at søge om økonomisk hjælp hos kommunen,.

Det viser en rundspørge, som Avisen Danmark har lavet blandt landets kommuner.

I Ældresagen og Mødrehjælpen rådgiver man i stigende grad borgere, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Og Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen, mener, kommunerne kunne være mere lempelige, når de ser på borgernes ansøgninger.

Inflationen er på sit højeste i næsten 40 år. Især energiudgifterne er stukket af, og det får flere borgere til at søge om økonomisk hjælp hos kommunen, viser en rundspørge, Avisen Danmark har lavet. I Ældresagen og Mødrehjælpen rådgiver man i stigende grad borgere, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Økonomi: Inflationen bliver bare ved med at tage til.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik fortæller, at de danske forbrugerpriser steg med 7,4 procent i maj, hvilket er den højeste stigning siden 1983.

Og det kan i den grad mærkes i 66-årige Lene Frederiksens budget.

Hun er tilkendt en førtidspension, fordi hun har så højt et stofskifte, at det dårligt kan måles.

Lejligheden, hun bor til leje i i Ørbæk på Fyn, er opvarmet med gas, som nu koster det dobbelte af, hvad det plejer. Samtidig stiger også elregningen og udgifterne til dagligvarer. Og når hun får udbetalt i omegnen af 13.000 kroner om måneden, er det svært at få til at løbe rundt, mener hun.

- Regningerne skal jo betales, men jeg kan ikke betale dem helt ud lige nu. Jeg er nødt til prioritere, siger Lene Frederiksen, der frygter at blive sat ud af sit hjem.

Derfor har hun set sig nødsaget til at søge om hjælp fra kommunen i form af en enkeltydelse.

Og det er Lene Frederiksen langt fra den eneste, der har gjort.

I en rundspørge, Avisen Danmark har lavet blandt landets kommuner, svarer næsten hver tredje kommune, at de oplever, at flere end sædvanligt søger om at få udbetalt en enkeltydelse.

Meldingen fra vores rådgivere er, at de oplever, at flere familier henvender sig med økonomiske problemer, at problemerne stikker dybere nu og familierne er mere desperate, fordi pengene slipper op tidligere og tidligere på måneden.

Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen

Og det er især hjælp til at afholde udgifterne til opvarmning med gas og strøm i stikkontakterne, der er flere, der søger om.

Flere søger rådgivning

I Ældresagen, hvor man rådgiver førtidspensionister og seniorpensionister i at søge om enkeltydelser og personlige tillæg for folkepensionister, oplever man et stigende antal henvendelser om hjælp til at søge økonomisk hjælp.

Det samme billede ser man i Mødrehjælpen, hvor rådgivningen er målrettet børnefamilier i kontanthjælpssystemet eller lavindkomstjob med både økonomiske og sociale problemer, der ofte går hånd i hånd.

- Siden lige før jul har det været tiltagende. Meldingen fra vores rådgivere er, at de oplever, at flere familier henvender sig med økonomiske problemer, at problemerne stikker dybere nu og familierne er mere desperate, fordi pengene slipper op tidligere og tidligere på måneden, fortæller Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen.

Organisationen har netop lukket for ansøgningen til feriehjælp, som 3263 familier har søgt om. Dobbelt så mange som sidste år. Det er voldsomt alarmerende, mener direktør Ninna Thomsen.

- 90 procent af dem, der har søgt om sommerferiehjælpen, siger, de ikke har råd til dagligvarer. Halvdelen siger, der ikke er råd til, at børnene kan gå til fritidsaktiviteter, siger hun.

Kan ikke hjælpe alle

I Mødrehjælpen bekymrer man sig for, at man til efteråret vil se flere blive sat ud af deres lejligheder eller komme i alvorlig restance med huslejen.

Derfor opfordrer Ninna Thomsen kommunerne til at have en mere lempelig ramme for enkeltydelser og se på, hvad grænsen er for, hvad man udbetaler enkeltydelser til.

- Men inflationen kalder også på akut handling fra Folketingets side, så for eksempel kontanthjælpen ikke reguleres forsinket i forhold til inflationen, der stikker helt af lige nu, siger hun.

Regeringen forhandler i øjeblikket med de øvrige partier i Folketinget om at blive enige om en hjælpepakke, der i udkastet indeholder en ekstra ældrecheck på 5000 skattefrie kroner til folkepensionister.

Jeg har sat flasker med vand i vinduet, så solen kan varme det til opvasken, jeg har købt en solcelleoplader til min telefon, jeg dyrker selv grøntsager i bede og spiser stort set ikke kød mere, fordi jeg ikke har råd. Jeg prøver at spare så meget, jeg kan, men det er så små ting, at det ikke rigtig batter noget.

Lene Frederiksen, førtidspensionist, Ørbæk

Til DR siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, at man med modellen går målrettet efter at hjælpe de fattigste pensionister.

- Jeg forstår udmærket, at man bredt i samfundet føler det som et hårdt pres på økonomien, for det er det. Men vi kan desværre ikke hjælpe alle. Hvis vi gjorde det og brugte massevis af milliarder til at hjælpe alle, så ville det betyde, at inflationen blev endnu højere, end den allerede er, siger Engelbrecht til DR.

Afvist

Tilbage i Ørbæk håber 66-årige Lene Frederiksen, at hun kvalificerer sig til at modtage varmechecken på 6000 skattefri kroner, når den engang bliver udbetalt til august eller september.

Det er dog ikke en udsigt, der hjælper ret meget på økonomien nu og her.

Især ikke, når hendes ansøgning om en enkeltydelse blev afvist med begrundelsen om, at hun først skal skaffe sig af med sin bil, som hun mener, hun er dybt afhængig af på grund af sin stofskiftesygdom.

- Jeg kan hverken cykle, køre på knallert eller gå ret langt, og jeg har ikke råd til at handle i butikkerne i Ørbæk. Så jeg kan simpelthen ikke undvære den, siger Lene Frederiksen.

Kunne du ikke tage en bus i stedet, når du skal på indkøb?

- Jo, men min sygdom betyder, at jeg pludselig kan få det meget dårligt. Og jeg kan jo ikke bede buschaufføren om at stoppe midt på ruten, fordi jeg brug for noget luft og en tår vand, siger hun.

Hun understreger samtidig, at hun bruger bilen så lidt som muligt, så de tårnhøje benzinpriser ikke rammer for hårdt.

- Jeg har sat flasker med vand i vinduet, så solen kan varme det til opvasken, jeg har købt en solcelleoplader til min telefon, jeg dyrker selv grøntsager i bede og spiser stort set ikke kød mere, fordi jeg ikke har råd. Jeg prøver at spare så meget, jeg kan, men det er så små ting, at det ikke rigtig batter noget, siger hun.

Om rundspørgen

Avisen Danmark har i maj spurgt samtlige kommuner:

Oplever I, at flere borgere end sædvanligt har søgt om at få udbetalt enkeltydelser i 2022?

48 kommuner - altså omkring halvdelen - har besvaret rundspørgen.

28,6 svarer ja til spørgsmålet, 37,1 procent svarer nej, mens 34,3 procent svarer ved ikke.

Der rejses ikke tiltale mod Fredericias eks-borgmester Jacob Bjerregaard og eks-kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe, har statsadvokaten afgjort. Det kommer ikke bag på kommunalforsker, som imidlertid ikke mener, at det skal ses som hvidvaskning af parternes ansvar for, hvordan kommunen blev drevet. Arkivfoto: Søren Gylling

Omstridt sag fra Fredericia ender ikke i retten - men der er meget at lære for andre kommuner, mener kommunalforsker

Statsadvokaten i Viborg har afgjort, at hverken Fredericias tidligere borgmester eller kommunaldirektør skal for retten. Det har ikke kunnet bevises, at der var et intimt tæt forhold mellem de to, eller at borgmesteren brugte sin magt til at få en byggegrund. Kommunalforsker er ikke overrasket, men vurderer, at sagen har været vigtig for alle landets kommuner.

Statsadvokaten i Viborg har afgjort, at hverken Fredericias tidligere borgmester eller kommunaldirektør skal for retten. Det har ikke kunnet bevises, at der var et intimt tæt forhold mellem de to, eller at borgmesteren brugte sin magt til at få en byggegrund. Kommunalforsker er ikke overrasket, men vurderer, at sagen har været vigtig for alle landets kommuner.

Frafaldet: Beviserne kan ikke holde i en retssag. Det er statsadvokatens konklusion på ét års grundig efterforskning af hovedpersonerne i den såkaldte borgmestersag i Fredericia Kommune. En sag om inhabilitet, magtmisbrug og rygter om for nære intime relationer.

Den tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) forlod posten i december 2020, kort før sagen for alvor begyndte at rulle i medierne, mens daværende kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe blev sendt hjem af byrådet i januar 2021 og to måneder senere bortvist.

Nu har statsadvokaten afgjort, at de to hverken kan tiltales for at have haft en relation, der gjorde dem inhabile, eller burde have fortalt om de intime rygter, der florerede om dem. Ligesom den tidligere borgmester ikke kan tiltales for magtmisbrug i forbindelse med hverken køb af byggegrund eller byggetilladelse.

Forsker ikke overrasket

Kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch er ikke overrasket over statsadvokatens afgørelse.

- Spørgsmålet om byggegrunden blev allerede afgjort af kommunens egen advokatundersøgelse i foråret 2021. Der var tale om en forkert procedure, og borgmesteren fik måske en lidt for venlig behandling, men man kunne ikke bevise, at han havde lagt pres på forvaltningen. Politiets efterforskning viser det samme, siger Roger Buch.

Spørgsmålet om den nære og intime relation har politiet heller ikke kunnet bevise.

- Jeg forestiller mig, at det er en svær sag at løfte, selv om rygterne var meget vedholdende. Politiet har været meget grundige. De har afhørt virkelig mange, de har lavet ransagninger og gennemgået sms'er, mails og anden korrespondance, siger Roger Buch.

Og når der ikke har kunnet graves beviser frem for det, så er det en naturlig følge, at hverken borgmester eller kommunaldirektør kan tiltales for ikke at bringe rygterne videre.

- Men selv om de frikendes for det i sagen, så mener jeg, at det må stå soleklart for alle, at det var forkert, at de ikke bragte rygterne videre for at få dem manet i jorden én gang for alle. Det vil være læren for alle politikere og embedsmænd i landets kommuner, siger Roger Buch.

Langtfra hvidvaskning

Statsadvokaten afgørelse hvidvasker imidlertid ikke i nogen henseende den måde, Fredericia Kommune blev drevet på under den tidligere borgmester Jacob Bjerregaard, mener Roger Buch.

- Slet ikke. Det er muligt, at der ikke kan rejses tiltale i nogle forhold, men kommunens omfattende advokatundersøgelse og egen interne undersøgelse påviste, at der var mange problemer. Ting, der ikke blev håndteret korrekt, ting, der ikke blev skrevet ned, rod i økonomien, ingen styr på betaling af regninger og mystisk procedure ved ansættelser. Der viste sig at være et stort behov for at få ryddet op, og det fornemmer jeg er sket, så der er styr på tingene fremadrettet, siger Roger Buch.

Sagen har kostet skatteyderne i Fredericia Kommune millioner til advokatregninger, men det har været nødvendigt, og godt for alle landets kommuner, mener Roger Buch.

Det er muligt, at der ikke kan rejses tiltale i nogle forhold, men kommunens omfattende advokatundersøgelse og egen interne undersøgelse påviste, at der var mange problemer.

Roger Buch, kommunalforsker

- De ting, der er kommet frem i denne her sag, er jeg sikker på, at andre kommuner benytter til at se sig selv efter i sømmene, vurderer Roger Buch.

- Da sagen tog fart i december 2020 var din vurdering, at Fredericias borgmestersag havde potentiale til at ramme et niveau som Farum-sagen med Peter Brixtofte. Mener du stadig det?

- Den havde det potentiale, fordi der var en risiko for, at vi stod med en borgmester, som risikerede at komme i fængsel i lighed med det, der skete i Farum. Det er nu endeligt afvist af statsadvokaten, så derfor falder sagen naturligvis ned i et andet leje, men stadig alvorlig, siger Roger Buch.

Sidste punktum mangler

Ingen af de to hovedpersoner i sagen har ønsket at kommentere udfaldet over for Avisen Danmark. Jacob Bjerregaard har hverken svaret på opkald, sms'er eller spørgsmål via messenger.

Annemarie Zacho-Broe har dog via sin advokat gjort klart, at hun er glad for afgørelsen og ser frem til, at der om kort tid kan sættes endelig punktum i sagen - nemlig den faglige voldgift, der skal afgøre, om hun blev uberettiget bortvist eller ej i marts 2021. Den faglig voldgift går i gang i den kommende uge.

Hvorvidt den aktuelle afgørelse fra statsadvokaten kommer til at påvirke udfaldet af den sag, er Roger Buch spændt på.

- Hvis bortvisningen har sammenhæng med rygterne om den intime relation til borgmesteren, så vil det have betydning, at statsadvokaten har afgjort, at der ikke kan findes beviser for det. Men er der tale om andre begrundelser for kommunens side, så er det ikke sikkert, at afgørelsen får betydning, siger Roger Buch.

Voldgiftssagen bliver afviklet de kommende uger med højesteretsdommer Lene Pagter Christensen som opmand.

Kort om borgmestersagen

8. december 2020 meddelte Jacob Bjerregaard (S), at han ville stoppe som borgmester for at sige ja til et direktør-job hos virksomheden Advice i København.

I ugerne efter blev der stillet spørgsmål ved Jacob Bjerregaards køb af en byggegrund på Argentinervej uden for Fredericia samt byggesagsbehandlingen. Ankestyrelsen bad om en forklaring, og økonomiudvalget besluttede hurtigt at sætte eksterne advokater til at undersøge det, og hvad de ellers stødte på.

30. december overdrog Bjerregaard officielt borgmesterhvervet til partifællen Steen Wrist.

12. marts 2021 offentliggjorde Fredericia Kommune en advokatundersøgelse af forhold omkring den tidligere borgmester.

Advokater fra Horten pegede på fejl i begge sager, men friholdt Bjerregaard for ansvar. Politiet var imidlertid allerede inde over byggesagen på baggrund af en politianmeldelse fra en borger.

Undersøgelsen handlede også om habilitet og rygter om et nært forhold mellem Bjerregaard og den tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.

Bjerregaard og Zacho-Broe burde have bragt rygterne videre til økonomiudvalget, konkluderede advokaterne.

Efter råd fra Horten overdrog byrådet redegørelsen og undersøgelserne til efterforskerne ved Sydøstjyllands Politi.

Desuden præsenterede Fredericia Kommune en intern undersøgelse, hvor kommunen i flere tilfælde ikke overholdt økonomistyringsprincipperne, når der blev udbetalt penge til for eksempel annoncering og events. Og der var uklare skillelinjer mellem den tidligere borgmester og forvaltningen, lød vurderingen.

Lyt til Det blå hjørne: Støjberg og Vanopslagh diskuterer Mette Frederiksens flirt med de blå partier

I en ny radio- og podcastserie på Radio4 i samarbejde med Avisen Danmark stiller politisk redaktør og vært Casper Dall den partiløse Inger Støjberg og super-liberalisten Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, skarpt op mod hinanden - og de røde er sendt uden for døren.
I denne uges udgave af podcasten "Det blå hjørne" er de røde partier alligevel ikke sendt udenfor døren. Mette Frederiksens flirteri med blå blok har nemlig skabt røre, og derfor er
Socialdemokratiets partiordfører Rasmus Stoklund (A) inviteret i studiet til en debat med Alex Vanopslagh og Inger Støjberg.

Er Mette Frederiksens idé om en regering henover midten rent spin? Og hvad kan de borgerlige partier egentlig enes om? Rasmus Stokland (S) og Mette Abildgaard (K) gæster studiet, hvor krisen i SAS og ugens blå mærker også er på dagsordnen.

Podcast: I ugens afsnit af podcasten Det blå hjørne er de røde partier alligevel ikke sendt udenfor døren. Mette Frederiksens flirteri med blå blok har nemlig skabt røre, og derfor er Socialdemokratiets partiordfører Rasmus Stoklund (S) inviteret i studiet til en debat med Alex Vanopslagh og Inger Støjberg.

Alex Vanopslagh mener, at det er det rene spin, når Mette Frederiksen bejler til de blå partier om et regeringssamarbejde henover midten:

Det er meget uklart, hvad Socialdemokratiet forsøger at sige, andet end at man gerne vil signalere, at man ikke er så magtfuldkommen.

Alex Vanopslagh

Rasmus Stoklund (S) understreger også, at socialdemokratiets førsteprioritet er at gå til valg på den nuværende mindretalsregering. Og Mette Abildgaard (K), der også gæster ugens afsnit, mener ikke, at man behøver en midterregering for at indgå brede forlig. Hun oplever desuden, at dørene til Statsministeriet er tunge at sparke ind:

Vi har tigget og bedt om at blive inviteret til kaffe i ministeriet, så vi kan få lov til at forhandle videre (...) Og vi kan ikke få så meget som en gang stempelkaffe i det ministerium.

Mette Abildgaard

Studiet vender også Danmarks rolle i krisen hos SAS, og hvilke dilemmaer der fortstat splitter blå blok. Alex Vanoplslagh både roser og uddeler et verbalt blåt mærke til Lars Løkke Rasmussen (M) ovenpå Moderaternes årsmøde i weekenden. Inger Støjberg sender derimod sit blå mærke direkte tilbage til sin tidligere partiformand, Jakob Ellemann-Jensen (V).

Du kan høre podcasten på radio4.dk eller avisendanmark.dk/podcasts og lytte med hver fredag fra kl. 11.05 på Radio4.

Barack Obama kommer til Kulturcenter Skive søndag 12. juni. Knap et halvt hundrede kilometer fra jantelovens arnested er det lykkedes en mand ved navn Knud Bjerre at blive rig på bowling, skaffe musikalske verdensstjerner til Skive og nu også en tidligere amerikansk præsident. Foto: Emil Jørgensen

Mød manden, som har lokket Obama til Skive: Knud Bjerre står bag Bowl’n’Fun, 19 Bryan Adams-koncerter og en hel del fejlslagne investeringer

"If you can dream it, you can do it". Det lyder som noget fra en Nike-reklame, men det er taget ud af skibonitten Knud Bjerres mund. Og nogle vil mene, at hans arrangement med Barack Obama denne søndag i Skive er et testamente til budskabet.

55-årige Knud blev rig på solcentre og bowlinghaller, før han kastede sit rastløse væsen ind i musikindustrien. Han skabte Skive Beach Festival, gik nedenom og hjem med Midtfyns Festivalen, kom på fornavn med Elton John, George Michael og Rod Stewart, før han begyndte at investere sine penge i mursten i Skive.

I hjembyen er der delte meninger om ham, men denne weekend stjæler han igen alle overskrifterne, når en tidligere amerikansk præsident besøger det kulturcenter, som Knud Bjerre i dag er direktør for.

“Yes We Can”-præsidenten er i Skive i denne weekend takket være byens egen yes-mand. Knud Bjerre tjente kassen på solcentre og bowlinghaller, fik stjerner som George Michael, Prince og Beyoncé til Danmark og tabte syv millioner kroner på en aften. Vi portrætterer den 55-årige skibonit, som snart ejer det halve af Skive - og deler vandene på sin egen hjemmebane.

Barack Obama i Kulturcenter Skive.

Prøv lige at sige det en gang til: Barack Obama i Kulturcenter Skive.

Sætningen kunne være starten på en vittighed. Titlen på en stil, der er skrevet af en elev i fjerde klasse, der vil tage pis på sin lærer. Eller måske en feberdrøm.

Men det er uvirkelig virkelighed. Søndag taler USA's tidligere præsident og en af verdens mest eftertragtede foredragsholdere for cirka 1100 mennesker i en koncertsal i Skive. Nogle betaler 3750 kroner for at være der. Andre giver 15.000, så de også kan få et billede med giraffen.

Synes du, det lyder utroligt, skal du bare vente, til du hører fortællingen om manden, der har fået det i stand. Det er historien om en bowling-pionér, festivalarrangør og lokalpolitiker. Om danskerfester i Alanya og sager i Landsskatteretten. Om Rammstein og Andrea Bocelli og Skive Beach Party. Om en skibonit med mange kasketter på hovedet - og muligvis det tætteste, vi kommer på en virkelighedens Klavs Bundgaard fra satireprogrammet "R8dio".

Hans navn er Knud Bjerre, og han lover, at Obama blot er en forsmag på de store fisk, han vil hive op af fjorden i Skive.

Han smiler skævt, men griner ikke, da han proklamerer det.

- If you can dream it, you can do it, siger han med jysk dialekt.

Knud Bjerre grundlagde sin økonomi på ubemandede solarier og bowlingcentre tilbage i 1990'erne. Igennem de sidste 25 år har han arrangeret koncerter i Danmark med nogle af verdens største kunstnere. Nu har han som direktør for Kulturcenter Skive stablet et arrangement på benene med USA's tidligere præsident Barack Obama. Foto: Emil Jørgensen

Skive som Matador-spil

Vi sidder på hans kontor i Kulturcenter Skive, som han er direktør for. På hans rødligt solbrændte krop - der i år har været på 10 dages familieferie i Sydafrika og 10 dages ferie i Californien - sidder en krøllet blå skjorte med tynde hvide striber. På bordet foran ham står et lysegrønt halvliters Coca Cola-glas, som han gerne fylder op med cola zero fire gange dagligt - og tømmer tilsvarende antal gange ned i svælget. På væggene hænger indrammede plakater af byens vartegn: Hancock Bryggerierne, Banegården, Vandtårnet og guldskulpturen Solen, som står og glimter i en rundkørsel og er inspireret af den faktiske sol.

Knud Bjerre siger selv, at hans drøm er at give Skive mere af den slags. Udvikling, kendemærker og omtale.

Her fra kontoret kontrollerer han biografsale, badeland, håndboldhaller, fitnesscentre, restaurant, cafeteria og konferencerum fordelt på kulturcentrets 22.500 kvadratmeter. Nogle hundrede meter derfra - i Skive midtby - ejer han også et diskotek, en ølbar, en italiensk restaurant, en burgerbar og hele bygninger med butikskæder og dusinvis af lejligheder. I 2014 købte han byens gamle hotel, syv år senere solgte han det med en stor millionfortjeneste.

Var Skive et Matador-spil, ville Knud have brikker på mange af felterne. Og med jævne mellemrum anklages han også for at snyde i spillet.

Kreativ bogføring, sorte penge i lommen, inkompatible kombinationer som byrådsmedlem og forretningsmand. Knud Bjerre har læst lidt af hvert om sig selv i lokalspalterne i årenes løb.

- Jeg ved godt, at jeg er en fyr, der deler vandene.

Hvordan tror du, at det kan være?

- Hvis man har lidt succes, så er der altid nogen, som synes man skal ned med nakken. Og så har jeg den last, at jeg ikke er så god til genkende ansigter. Så der er måske nogen, som synes, at jeg er højrøvet og lidt højt oppe i skyerne.

Det handler måske også om, at du har mange kasketter på?

- Er det ikke okay at have mange kasketter på, hvis det er, fordi man er driftig?

Som byrådsmedlem i Skive fra 2001 til 2009 for Venstre og igen fra 2018 til 2019 for Skive Listen er Knud Bjerre blevet beskyldt for at være inhabil, fordi han samtidig har været forretningsmand. Selv kan han ikke se problemet: - Er det ikke okay at have mange kasketter på, hvis det er, fordi man er driftig? spørger han. Foto: Emil Jørgensen

Rig på “amerikansk kuglespil”

Entreprenørånden har Knud Bjerre ikke fra fremmede. Hans far - som var handelsskoleforstander i Skive og medstifter af Difko, Dansk Investeringsfond - sagde, at “man ikke var risikovillig nok, hvis ikke mindst tre ud af fire projekter slog fejl”.

Sønnike lyttede. Som barn købte han flødeboller og Saltum-sodavand i supermarkedet Trica og solgte det videre til kammeraterne i skolen med en beskeden fortjeneste. Som ungkarl boede han i Portugal og solgte designertøj hjem til skibonitterne. Som nyforelsket i hende, der senere skulle blive hans kone, flyttede han i 1991 tilbage til Skive og begyndte at investere i selvbetjente og ubemandede solcentre.

Men det store økonomiske gennembrud kom, da Knud og hans familie begyndte at interessere sig for “det amerikanske kuglespil”. I 1992 skød de 13 millioner kroner i at åbne Skives første bowlingcenter og fik en ren strike i gevinst. Det var Danmarks bowlinghal nummer 24 i rækken, men det var den første, hvor det solgtes som mere end en sport. I centrets restaurant spiste årligt mere end 70.000 mennesker - hvilket svarer til, at hver indbygger i Skive kom der mere end tre gange om året.

Kæden Bowl’N’Fun blev født, og snart var der bud efter Knud fra nær og fjern. Fra Vejle til Nuuk tjente han kassen som konsulent på opførelsen af bowlingbaner - og begyndte så at tabe interessen.

Til gengæld trillede han sig selv ind på en anden bane: musikkens.

Knud lagde fundamentet til dét, der skulle blive Skive Beach Party. Senere Skive Festival. Og som et mangeårigt maratonløb op ad trapper jonglerede han med større og større kunstnere.

- Det hele starter med Pet Shop Boys. Fordi vi har haft dem, kan vi året efter få The Killers. Så Linkin Park, så Green Day. Til sidst har vi Rammstein, og når du har faciliteret Rammstein, er der ingen agenter, som ikke tør at arbejde med dig længere. For så kan du klare alt, fortæller han med foldede hænder bag nakken på sit kontor.

Skive Festival havde i år 2010 både Green Day og Rammstein på programmet. To år senere blev festivalen konkursbegæret, og Knud Bjerre måtte betale 1,5 millioner kroner af egen lomme for at holde festivalen i live. Privatfoto

Rutsjebaner og karruseller

Hvis du i dag slår Knud Bjerre op på Wikipedia, kommer der ingen resultater, for der er aldrig nogen, som har lavet en side om ham på online-leksionet. Men i Merete Justs bog om driftige erhvervsmænd på Skive-egnen, står det beskrevet, hvordan han har skaffet navne som Elton John og Rod Stewart til limfjordsbyen. Et halvt hundrede kilometer fra jantelovens arnested, Nykøbing Mors, har Knud arrangeret intimkoncerter med musikkens største stjerner.

I Herning og Aarhus har han stablet stadionbegivenheder på benene med Prince, Beyoncé og Andrea Bocelli.

Han har fået George Michael til Danmark seks gange og canadieren Bryan Adams hele 19 gange.

- Jeg kan selv meget godt lide Bryan Adams' musik. Men jeg havde nok ikke hevet ham hertil, hvis jeg ikke lavede lidt mønt på det også, siger Knud Bjerre.

Knud Bjerre (mf.) og Bryan Adams (th.) på Skive Festival i 2003. I alt har skibonitten stablet danske koncerter på benene med den canadiske musiker hele 19 gange. Privatfoto

I Alanya i Tyrkiet, hvor han har opbygget sit eget lille ferieparadis, har han fløjet stort set alle danske komikere og popstjerner ned til de famøse White Nights og danskerfester. Han har set Andreas Bo lave helikopteren med sin diller, og han har festet med Christopher og Rasmus Seebach.

Men undervejs har han også fået nogle økonomiske hudafskrabninger.

- Når livet på den måde er gynger og karruseller, så går det op og ned. Jeg tabte syv millioner kroner af egen lomme til en The Eagles-koncert i Aarhus, hvor vi ikke solgte billetter nok. Jeg overtog Midtfyns Festival og gik konkurs inden vi nåede at afvikle, fordi billetsalget var for dårligt. Det har været nogle hårde mavepustere.

Han kigger ned i bordet foran os. Så skæver han op med et smørret smil, som en der vil fortælle en forbudt hemmelighed:

- Jeg fortryder ingenting. The Eagles-koncerten var en kæmpe oplevelse. Men det har ikke altid været lige nemt for min kone.

Virkelighedens Bundgaard

Og det har ikke altid været nemt for skattemyndighederne at finde hoved og hale i alle Knud Bjerres forretninger.

Sideløbende med karrieren som koncert- og festivalarrangør blev Knud Bjerre lokalpolitiker i Skive. Partiet Venstre prikkede ham på skulderen, han sagde ja og fik mere end 500 personlige stemmer. Blandt byrådskollegaer blev han kendt som en person, der ikke rigtig orkede byrådsmøderne - men til gengæld kunne lave politik og få ting til at ske hen over natten.

Andre undrede sig over, at han kunne sidde i kulturudvalget, samtidig med at han forpagtede det lokale teater - og han endte da også med at blive flyttet til et andet udvalg.

Skat endevendte alle Knud Bjerres papirer igennem tre år og rejste 10 sager imod ham. Otte endte i Landsskatteretten. Én af dem tabte han - en sag fra Skive Beach Party i 2001, hvor Skat fik medhold i, at han ikke havde udloddet hele overskuddet fra festivalen.

Knud ankede - og vandt.

Han mener selv, at sagerne var forårsaget af, at han var blevet valgt til byrådet. Ligesom han kalder det “komplet latterligt”, at han i 2020 blev dømt til at betale en erstatning på 400.000 kroner til PP Møbler, fordi han havde udstyret sin bar og restaurant i Skive med stole fra Alanya, der lignede Wegner-modellen PP503 - også kaldt “Kennedy-stolen” - for meget.

Til højre ses den stol, Knud Bjerre købte i Tyrkiet. Til venstre PP Møblers originale Wegner-stol. Ifølge Bjerre er de to stole slet ikke sammenlignelige - der er ifølge ham helt præcist 17 forskelle. Alligevel blev det afgjort i retten, at han skulle betale 400.000 kroner i erstatning for at have krænket Wegner-rettighederne. Foto: Emil Jørgensen

- Når du stikker snotten frem, så får du en over trynen. Det prøvede min far også adskillige gange. Og i mange år tog jeg det ufatteligt personligt. Jeg var en tastaturkriger, jeg lå i kamp med Skive Folkeblad. Nu er jeg efterhånden blevet teflonbelagt, siger han.

Knud Bjerre minder mig om en person, der ikke findes i virkeligheden. Jeg spørger, om han ved, hvem Klavs Bundgaard er. Han ryster på hovedet. I nogle sekunder kan vi høre bilstøj fra parkeringspladsen, mens jeg vejer mine ord:

Klavs Bundgaard er en fiktiv kulturkonge fra satireprogrammet "R8dio". Han regerer en mellemstor jysk provinsby, hvor han har mere eller mindre monopol på al kultur. Hans ego vokser ind i himlen, hvilket nogle gange spænder ben for ham. Andre gange gør det, at han lander en landsdækkende taleradio. Eller som i dit tilfælde - lander et besøg fra Obama.

Knud Bjerre kigger afvejende på mig - som et dyr, der i løbet af et splitsekund skal afgøre, om jeg er ven eller fjende. Så revner hans ansigt i et venligt grin.

- Nå, siger han med tryk på å'et.

- Det kan da godt være, at der er hentet inspiration den ene eller den anden vej.

Vi griner sammen, men nu lidt mere skurkagtigt.

Knud, sker der noget, som ikke løber igennem dig, på den kulturelle scene i Skive?

- Ja, det gør der da. Men altså. Inden for musik, film og foredrag har jeg nok fingrene på det meste.

- Skægt med en præsident

Knud Bjerre viser mig rundt i Kulturcenter Skive med en blanding af barnlig begejstring og moderligt rengøringsvanvid.

Han viser mig de nyrenoverede badeværelser, som har fået armaturer med indbyggede Dyson-håndtørrere. Han viser mig den nye biografsal, hvor hvert sæde har fået et lille bord og en lille lampe. Han samler popcorn op fra gulvet, smider det i skraldespanden og forklarer, at “popcorn i sandhed er det hvide guld”.

- Der er en skidegod avance på popcorn, siger han.

En af de tre håndboldhaller er blevet malet med 2800 liter sort maling for at skabe et “mere roligt udtryk”.

Knud Bjerre med benene oppe i en af Kulturcenter Skives biografsale. - Det er meget vigtigt for mig, at der er pænt og hyggeligt alle steder. Ellers kan vi ikke tjene penge, siger han. Foto: Emil Jørgensen

Knud blev kulturdirektør for tre år siden og udtrådte af byrådet. På det tidspunkt var han medlem af Skive Listen, og hans person skabte - som altid - polemik. Økonomichefen i Kulturcenter Skive udvandrede i protest, da han blev præsenteret, og hun kom aldrig tilbage.

- De havde 68 ansøgere til stillingen, og jeg sagde til dem allerede til ansættelsessamtalen: “I skal turde ansætte mig, for der kommer til at ske ting og sager”.

- Det er hønen og ægget. Du er nødt til at investere for at få indtjening. Vi har investeret, nu får vi flere sponsorer. Vi er gået fra at have 70 til at have 180, siger han.

Og blandt de sponsorer er Knud Bjerres stjerne ikke blevet mindre funklende, efter at han hev Barack Obama op af hatten i foråret. En idé, der sådan set blev plantet i Knuds hoved for 16 år siden, forklarer han.

- 29. september 2006 var jeg i Frederikshavn og se Bill Clinton tale. Jeg fik også et billede med ham. Og jeg tænkte, det var da skægt, gad vide om vi kunne lave noget lignende i Skive en dag.

To præsidenter senere fik han chancen. Og selv om scoopet er stort, er han ikke gavmild med detaljerne, da han forklarer mig, hvordan det er kommet i land:

- Jeg forhørte mig om muligheden i januar 2021. Så lavede jeg en brochure med alle Skives fortræffeligheder og fik nogle betydelige ministre til at skrive under. Sendte det af sted i februar 2021. Vi skal tale klima, energi og grøn omstilling. Vindmølleindustrien og biogasindustrien kommer. Solgt.

Solgt?

- Solgt.

For hvor meget?

Han smiler.

- Det er confidential. Men med billetpriserne på 3000-12.000 kroner kan du nok regne ud, at det koster en skilling at få ham til byen.

29. september 2006 var jeg i Frederikshavn og se Bill Clinton tale. Jeg fik også et billede med ham. Og jeg tænkte, det var da skægt, gad vide om vi kunne lave noget lignende i Skive en dag.

Knud Bjerre, direktør i Kulturcenter Skive
Søndag kommer Barack Obama til at sidde på denne scene foran cirka 1100 mennesker. Knud Bjerre bliver  manden, der byder ham velkommen. Foto: Emil Jørgensen

Fremtidens store fisk

Som altid har Knud Bjerre allieret sig til højre og venstre. For at Obama kommer til byen yder Spar Vest Fonden en underskudsgaranti på 1,5 millioner kroner, Skive Kommune stiller en eventuel garanti på højst 750.000 kroner, og Branding Skiveegnen giver en underskudsgaranti på 250.000 kroner.

De kommunale støttekroner er faldet nogen for brystet.

Andre - eksempelvis chefredaktøren på Skive Folkeblad - har hæftet sig ved, at kommunens underskudsgaranti svarer til 16 kroner pr. indbygger i Skive Kommune. Hvis det vel at mærke bliver en underskudsforretning.

Selv om tanken om at han søndag skal præsentere Obama i Skive får ham til at fnise af ren og skær begejstring, har Knud Bjerre allerede øjnene rettet mod de næste store sensationer.

- Den næste navn er vi meget langt med. Og efter den person ved vi også godt, hvem vi vil have. Det er nogle, som er lige så store eller større end Obama, siger han.

Han hiver et dokument frem fra en skuffe på sit kontor og får mig til at sværge, at jeg ikke vil skrive det i avisen.

Jeg læser et navn. Kigger op på Knud og så ned på navnet igen.

Mener du det?

Han nikker. Og griner igen lidt skurkagtigt.

If you can dream it, you can do it.

Knud Bjerre, direktør i Kulturcenter Skive

Blå bog

  • Knud Bjerre er født 11. maj 1967 som søn af Inger og Niels Aage Bjerre. Faren var handelsskoleforstander i Skive.
  • Flyttede til Portugal i 1989, hvor han boede med sin første kone og solgte mærkevaretøj hjem til Skive.
  • Åbnede i 1991 en mærkevareforretning i Skive og begyndte siden at investere i solcentre og bowlingcentre.
  • Uddannet fra Handelsskolen og Den Danske Eksportskole.
  • Drømte om at komme til at arbejde på en ambassade og blev i foråret 1996 tilbudt et seksugers stipendium i Singapore. Men Knud kom i stedet til at købe sig ind i Chaplin - et stort sommerdiskotek i Øster Hurup. Siden har han været medejer af værtshuse i flere byer - blandt andet Zwei Grosse Bier Bar.
  • Startede i 1997 Skive Beach Party, som i dag hedder Skive Festival. Knud har været med i det meste af festivalens levetid og blandt andet skaffet Linkin Park, Green Day og Rammstein til Skive.
  • Skive Festival blev konkursbegæret i 2012, og Knud måtte betale 1,5 millioner kroner for at holde festivalen i live. Han var desuden medejer af Midtfyns Festivalen, da den gik konkurs i 2004.
  • Sideløbende har han arrangeret stadionkoncerter i Aarhus og arenakoncerter i Herning. Blandt andet The Eagles, George Michael, Prince og Beyonce. Han har også arrangeret en af Mikkel Kesslers største boksekampe, da danskeren vandt på teknisk knockout over nordirske Brian Magee i 2012.
  • Otte gange har han siddet i Landsskatteretten. Én af sagerne tabte han - en sag fra Skive Beach Party i 2001, hvor Skat fik medhold i, at han ikke havde udloddet hele overskuddet fra festivalen. Dommen blev anket og sagen efterfølgende vundet.
  • I Alanya i Tyrkiet har han ejet to sommerhuse og arrangeret danskerfester i otte år på strandbaren Palm Beach, som han købte sig ind på. I dag har han solgt alle aktiviteter i Tyrkiet.
  • Byrådsmedlem i Skive har han været ad to omgange. Først fra 2001 til 2009 som Venstre-medlem. Siden fra 2018 til 2019 som medlem af Skive Listen.
  • Blev direktør for Kulturcenter Skive i 2019 og trak sig i den forbindelse fra sine politiske aktiviteter, ligesom han stoppede med at forpagte Skive Teater.
  • I 2020 blev han dømt til at betale erstatning på 400.000 kroner til danske møbelsnedkeri PP Møbler, der ejer rettighederne til Hans J. Wegner-stolene. Knud havde i Alanya købt 66 stole, som lignede den danske møbelklassiker for meget.
  • Gift med Lone Fly Bjerre siden 1995.
  • Har fire børn: Amalie (1990), Sander (1999), Sascha (2001) og Simon (2003).