Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Smede, elektrikere og VVS'ere er strengt nødvendige, hvis vi vil nå målene for grøn omstilling. Mangel på de faglærte kan derfor bremse udviklingen. Foto: Johan Gadegaard

Mangel på faglærte kan bremse den grønne omstilling

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med de flaskehalse, der kan skabe store problemer for den grønne omstilling. De kommende år skal der installeres langt flere ladestandere til elbiler, der skal bygges vindmøller og opsættes solceller. Alle de opgaver kræver faglært arbejdskraft - elektrikere, smede og vvs'ere.

Men fordi arbejdskraften bliver svær at skaffe, kan den grønne omstilling blive bremset. Det skriver Jyllands-Posten.

Tre analyser fra henholdsvis Green Power Denmark, Concito, Dansk Metal og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger alle i samme alvorlige retning.

- Det er en udfordring, hvis ikke vi har hænder nok til at opfylde Folketingets klimalov om 70 procent CO2-reduktion inden 2030, siger Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør i Green Power Denmark, til Ritzau.

Den grønne omstilling giver et øget behov svarende til 45.000 fuldtidsstillinger årligt frem mod 2030, lyder det fra Green Power Denmark. Hvor stillingerne spænder fra ufaglærte til personer med videregående uddannelser, står det værst til med de faglærte, som står for omtrent halvdelen af det øgede behov.

Patienter ender i klagejungle

Fra mangel på faglærte vender vi snuden mod mangel på hurtig dialog. Noget, der sender patienter ud på en lang rejse, når de vil klage over sundhedsbehandling eller -personale. Mange patienter og pårørende ender her i sundhedsvæsenets klagejungle, viser en rundspørge blandt Danske Patienters 23 medlemsforeninger.

Det gælder for samtlige foreninger, at de løbende får henvendelser fra frustrerede patienter, der har brug for hjælp til at komme videre med deres sager.

Blandt andet i Gigtforeningen går mange ressourcer på patientklager og på at vejlede patienter om mulighed for erstatning.

Danske Patienters direktør Morten Freil siger til Ritzau:

- Det er ulykkeligt for den enkelte, men også for samfundet, at nogle patienter opgiver at råbe op om deres negative oplevelser. Samfundet går ikke alene glip af erfaringer, der kan styrke patientsikkerheden, men bruger også unødigt mange skattekroner på genindlæggelser og forlænget sygdom på grund af gentagne fejl.

Hos Danske Patienter ser man derfor gerne en fælles og langt mere enkel indgang til klager over sundhedsvæsenet.

Folketinget skal behandle borgerforslag om organdonation

Vi runder af på Christiansborg, hvor Folketinget i dag skal behandle et borgerforslag.

Som det er i dag, skal man selv aktivt melde sig som organdonor. Det vil borgerforslaget vende på hovedet, så alle borgere i Danmark i fremtiden automatisk registreres som organdonorer, når de fylder 18 år.

Vedtages forslaget, skal man dermed aktivt melde fra i donorregistret, hvis ikke man vil donere sine organer efter døden.

Forslaget er stillet af Mads Sebbelov, der mistede sin 15-årige datter for to år siden, mens hun var på venteliste til et donorhjerte.

I Europa har 24 lande ifølge Politiken allerede indført såkaldt aktivt fravalg, som borgerforslaget går på. I Schweiz blev det for få uger siden besluttet at gøre det samme fra 2024.

Parallelt med borgerforslaget er SF, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti gået sammen om et andet forslag. I stedet for automatisk at være tilmeldt donorregistret mener de, at det skal gøres obligatorisk for alle over 18 år at tage stilling til organdonation - eksempelvis i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, sundhedskort eller pas.

Først den 9. juni skal politikerne på Christiansborg endeligt tage stilling til borgerforslaget.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du serveret fire udvalgte historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Inflationen i Danmark er på sit højeste i over 35 år. Men Arbejdernes Landsbank forventer, at den vil komme endnu højere op over de næste måneder. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Presset på økonomien? Det bliver endnu værre, siger eksperter

Hvis du allerede nu synes, din privatøkonomi er presset af de galopperende priser, kan du have nogle hårde måneder foran dig. Privatøkonomer fra Danske Bank og Arbejdernes Landsbank forventer nemlig, at priserne vil stige endnu mere. Men der er også et lyspunkt.

Hvis du allerede nu synes, din privatøkonomi er presset af de galopperende priser, kan du have nogle hårde måneder foran dig. Privatøkonomer fra Danske Bank og Arbejdernes Landsbank forventer nemlig, at priserne vil stige endnu mere. Men der er også et lyspunkt.

Økonomi: Det er allerede dyrt at være dansker i øjeblikket. Men det kan blive endnu dyrere. Sådan lyder det fra privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

- De danskere, der er pressede økonomisk lige nu, kan desværre ikke ånde lettet op. Der er stadig rigtigt meget pres på. Problemet er, at så længe der er krig i Ukraine, og den internationale efterspørgsel samtidig er høj, så får vi ikke bugt med de stigende priser, siger hun.

Samme melding kommer fra Brian Friis Helmer.

- Vi forventer, at prisstigningstaksten topper henover sommeren. Bagefter vil priserne stadig stige, men med mindre hast, siger han og tilføjer:

- Det gode er, at mange danskere er i arbejde, og de fleste har godt med penge på bankkontoen.

Men selvfølgelig gør det ondt, når børnefamilier skal hive 30.000 kroner ekstra op af lommen for at købe de samme varer, siger han.

Men hvad er det så for nogle ting, vi skal forvente stiger i pris? Det kommer de to eksperter også med en række bud på.

1 Benzin kan komme til at koste over 20 kroner

Benzinpriserne har allerede nået historiske højder med en stigning fra 14 kroner til 19 kroner i år. Men det er ingen garanti for, at det stopper her, lyder det fra privatøkonomerne.

- Der skal ikke mange dårlige nyheder til, før benzinpriserne stiger endnu mere. Det er ikke usandsynligt prisen kan komme over 20 kroner, og det er ret vildt. Det er især et problem for dem, der er afhængige af deres bil for at komme på arbejde, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Ifølge eksperterne er der særligt to ting, som taler for, at priserne vil stige yderligere. Den ene er krigen i Ukraine.

- Det er klart, at den nye omgang sanktioner mod import af russisk olie skaber mere knaphed, og det smitter af på benzinprisen, siger Brian Friis Helmer.

Louise Aggerstrøm Hansen peger desuden på situationen i Kina, der har været ramt af en ny coronabølge.

- Der er ikke nogen tvivl om, at nu hvor kineserne stopper deres lockdown, vil det skubbe yderligere på den globale efterspørgsel efter olie, siger hun.

2 Renterne har stadig pilen op

Renten på et 30-årigt fastforrentet realkreditlån er fordoblet i 2022. Men de kortere variable realkreditlån er ikke steget tilsvarende. Det er dog blot et spørgsmål om tid, lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen.

- De fastforrentede lån stiger ikke nødvendigvis mere i rente, end vi allerede har set. Men de korte variable lån, vil med al sandsynlighed fortsætte med at få højere renter, siger hun.

Brian Friis Helmer er enig i, at det primært vil være de variable lån, som stiger i rente fremadrettet.

- De 30-årige fastforrentede realkreditrenter kan godt få et ekstra nøk op. Men en stor del af stigningen er sket. De variable renter er ikke fløjet op med samme fart, de kommer altid lidt efter. I maj fik F5 og F3- lånerne den højeste rente i 10 år. Renterne har pilen opad, og det vil en række danskere med variable lån komme til at mærke det kommende år, siger han.

Ifølge eksperterne vil renterne stige i takt med, at den europæiske centralbank begynder at hæve renten over sommeren og gradvist skruer op efterfølgende. Formålet er, at få bugt med den høje inflation, som hersker i Europa.

3 Fødevarer bliver endnu dyrere

Hvis du er begyndt at lægge særligt mærke til tilbud, når du er ude at handle, er det en vane, du bør fortsætte med. Ifølge eksperterne, er der nemlig ikke noget som tyder på prisfald i dagligvarebutikkerne.

- Vi forventer, at fødevarepriserne vil fortsætte med at stige, men ikke i så højt et tempo som de sidste par måneder. Forbrugerne må være mere opmærksomme på, hvad de putter ned i kurven. Oksekød er for eksempel steget voldsomt, så det kan være, man skal prioritere anderledes og kigge på en mere grøn madplan, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

4 Andre varer bliver også ramt

Hos Arbejdernes landsbank forventer Brian Friis Helmer, at prisstigningerne ”vil ramme et større udsnit af varer henover de kommende måneder”.

- Det er ikke kun fødevarer, som bliver ramt, men også andre ting. Det kan være forsikringer, men også andre varegrupper som møbler. Det breder sig som ringe i vandet. Det startede med energi- forsyningskædeproblemer, men nu er det blevet mere længerevarende på grund af krigen i Ukraine, siger han.

Den vurdering bakkes op af Louise Aggerstrøm Hansen, som dog påpeger at prisstigninger vil være mere beskedne.

- Men forskellen er også, at de priser er mindre tilbøjelige til at falde igen. Når olieprisen falder, falder benzinprisen også i reglen. Men når priser hos for eksempel restauranter først er begyndt at stige, falder de ikke bare igen. Der er ingen tvivl om, at vi vil se ting, som ikke direkte er influeret af krigen eller forsyningsproblemerne, begynde at stige. Lige nu er der mere forståelse blandt forbrugerne for, at udgiftspresset er stort, og det giver virksomhederne et vindue til at hæve priserne, siger hun.

5 Men der er lys forude

Selvom udsigten til flere prisstigninger kan presse flere danskere økonomi de kommende måneder, er der håb, når vi kigger længere ud i fremtiden. Begge privatøkonomer vurderer nemlig, at det allerede i slutningen af året eller næste år vil se bedre ud.

- Lønningerne stiger også, så selvom priserne ikke falder, vil mange få mere luft i økonomien. Indkomsten kan på sigt kan indhente prisstigningerne, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det vil også gavne de danskere, der ikke har et arbejde, men er på offentlig forsørgelse.

- Overførselsindkomsterne justeres i forhold til lønningerne, men der er en vis forsinkelse, som gør, at det lige nu ser rigtig svært ud. Men i løbet af næste år, vil der begynde at ske nogle justeringer, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

I 2020 var målet cirka 6000 flere overlevende pattegrise om dagen eller en total dødelighed på cirka 16 procent. I virkeligheden steg pattegrisedødeligheden til 23,1 procent, mens den sidste år slog ny rekord med hele 23,4 procent døde grise i 2021. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hver fjerde gris dør, før den rammer middagsbordet: - Nu må politikerne gribe ind

Der dør flere grise end nogensinde i de danske stalde. I 2020 skulle grisenes velfærd ellers være stærkt forbedret med flere overlevende dyr, færre fikseringer og flere hele haler. Det aftalte landbruget selv med daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) tilbage i 2014. Men sådan er det altså langt fra gået, og nu råber Dyrenes Beskyttelse vagt i gevær. Organisationen, som også var med i erklæringen fra 2014, har gennemgået velfærdsvisionerne og mener, at det er på tide at indføre flere lovkrav, hvis skuden skal vendes.

Landbrugets grise dør i hobetal, og en mission om bedre dyrevelfærd fra 2014 er slået grueligt fejl, viser nyeste tal og en evaluering fra Dyrenes Beskyttelse. Konklusionen får opbakning fra dyrevelfærdsprofessor, og landbruget skal nu stå skoleret over for fødevareministeren.

Dyrevelfærd: I 2020 døde 9,7 millioner pattegrise. Det giver 26.575 døde grise om dagen, og knap hver fjerde tryne endte således aldrig på middagsbordet. Samtidig dør søer som aldrig før.

De blodrøde tal går stik mod en fælles målsætning tilbage fra 2014, som daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S), Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse skrev under på. I 2020 skulle grisevelfærden nemlig være vendt til det bedre på en række punkter.

- Der dør flere pattegrise og søer end nogensinde før, og stort set alle svin får klippet krøllen af halen. Frivillighedens vej for bedre dyrevelfærd for svin har atter vist sig som en blindgyde. Nu må politikerne gribe ind, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Det er dyreværnsorganisationen, der har gennemgået målene fra 2014, som nu danner rammen for en spritny evaluering på velfærdsindsatsen. Konklusionen om at planen for bedre velfærd er slået fejl deles af Peter Sandøe, der er professor i bioetik på Københavns Universitet og ekspert i dyrevelfærd.

- Jeg er enig i, at Dan Jørgensens store plan har været et flop. Det er notorisk sandt, at det er gået den gale vej med pattegrise- og sodødeligheden. Man er ikke kommet igennem med at få mange flere løse diegivende søer, som man har lovet, og hovedreglen er stadig, at grisene bliver halekuperet. Vi har også stadig problemer med mavesår, selvom det flytter sig i den rigtige retning, siger professoren.

Endnu flere døde i 2021

Når det kommer til det stigende antal døde grise, er der langt fra godt nyt. I 2021 steg pattegrisedødeligheden igen og landede på 23,4 procent, viser nyeste tal fra Landbrugets videnscenter Seges. Det svarer til, at i alt 10,8 millioner pattegrise døde sidste år, eller at 29.514 grise døde om dagen. For søerne tog dødeligheden også et hop fra 15, 1 procent i 2020 og ramte 16,1 procent.

Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at stille op til interview, men erkender i et skriftligt svar, at det fortsat går den forkerte vej. I 2014, da man besluttede at flere grise skulle overleve, lå dødeligheden nemlig en del lavere på 21,6 procent for pattegrisene.

- Det siger sig selv, at vi ikke er tilfredse med sektorens indfrielse af målene fra 2014. Tallene har vi aktuelt fået bekræftet i Seges Innovations seneste opgørelse, som netop er offentliggjort. Vi har løbende brugt betydelige ressourcer på forskning og udvikling i dyrevelfærd for grise. De resultater skal i højere grad ud og leve på bedrifterne, lyder det fra Christian Fink, sektordirektør for griseproduktion hos Landbrug & Fødevarer.

Rekordmange døde grise i 2021

I 2021 ramte pattegrisedødeligheden 23,4 procent. Det svarer til 10,8 millioner pattegrise om året eller 29.514 grise om dagen. Landbruget er altså endnu længere væk fra målet om 6.000 flere overlevende pattegrise om dagen eller en total pattegrisedødelighed på godt 16 procent.

Også for søerne er det gået værre. I 2021 døde 16,1 procent af alle søer. 

Christian Fink sagde til Avisen Danmark i fjor, at erhvervet ikke tør diskutere nye målsætninger, før man har rettet op på udviklingen. Han forsikrer dog om, at sektoren har igangsat et arbejde for bedre dyrevelfærd som en del af erhvervets vision for fremtidens griseproduktion.

- Vi har lært af vores erfaringer, og derfor kommer vi til at opstille konkrete mål på udvalgte områder, som vi ved skaber bedre dyrevelfærd. Det skal give os mulighed for at følge systematisk op og dermed sikre, at der er konsekvenser, hvis ikke vi leverer, siger sektordirektøren.

Eksperter har flere gange givet avlsmål om flere og flere grise per so skylden for de mange døde grise, hvilket landbruget har afvist som den eneste årsag. I dag er en so avlet, så den kan få over 20 unger, mens selvsamme so typisk kun har 14 patter med mælk.

Men selv hvis landbruget sadler om, kan det tage ganske mange år, før flere grise overlever i de danske stalde, forklarer Peter Sandøe.

- Branchen er jo i gang med at rette op på avlsmålene og de fejl, der er begået. Men om man nøjes med det eller også forbyder avlsmål med mange grise per kuld, som Dyrenes Beskyttelse ønsker, så vil det tage tid. Det tager omkring 10 år, fra man foretager ændringer i avlsmålene, til det virker, siger han.

Ønsker lovkrav nu

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har endnu ikke selv fældet endelig dom over resultaterne fra handlingsplanen for bedre velfærd fra 2014, men fødevareminister Rasmus Prehn (S) har tidligere kaldt udviklingen for uacceptabel.

Imidlertid mener Dyrenes Beskyttelse, at alt tyder på, at det skal være slut med frivillige målsætninger på området.

-  Der skal laves en opgradering af lovgivningen om svin med hjemmel i den nye dyrevelfærdslov. Et krav om avl af søer for mindre kuld og et forbud mod fiksering i farestalden bør indføres på den korte bane, mens et forbud mod kirurgisk kastration skal indfases over et par år, så der kan findes alternativer. Alle elementer skal tage udgangspunkt i den megen forskning og forsøg fra ind- og udland, siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler:

  • Krav om avl for mindre kuld med større og mere levedygtige grise.
  • Avl, staldindretning, pasning og fodring skal ændres på baggrund af allerede foretagne analyser af dødsårsager. Relevante tiltag bør i videst muligt omfang indføres som krav i lovgivning til beskyttelse af svin.
  • Forbud mod fiksering af søer i farestalden.
  • Forbud mod kastration fra 1. januar 2024.
  • Forsøgsperiode med konsekvent sanktionering, når Fødevarestyrelsen konstaterer, at der er halekuperede grise på bedrifter, og det ikke kan dokumenteres, at halebid er forsøgt undgået. 

Ifølge Peter Sandøe fra Københavns Universitet er der ikke noget til hinder for flere krav. Senest har Tyskland indført lovgivning om mindre fiksering af søer, ligesom svenskerne længe har sværget til løse søer og grise med krølle på halen.

- Vi kan forbyde halekupering i morgen, selv om jeg personligt ikke synes, at det er her, der er den store dyrevelfærdsmæssige gevinst at hente. Derimod har jeg længe ment, at det næste logiske skridt er at lave et lovkrav om 100 procent løse søer. Det er skammeligt, at vi ikke er kommet videre på det punkt, for vi har længe vidst, at det ikke er godt for søer at være fikserede, siger han.

Minister: Landbruget skal stå skoleret

Avisen Danmark har forelagt fødevareminister Rasmus Prehn (S) kritikken af den rekordringe grisevelfærd. Han understreger, at dyrevelfærd fortsat er højt prioriteret i regeringen.

- Jeg ser derfor med den største alvor på den seneste udvikling for grisevelfærden i Danmark. Jeg er meget utilfreds og dybt frustreret over, at vi stik mod handlingsplanens mål fra 2014 kan konstatere, at dødeligheden blandt pattegrise er steget. Det kræver en forklaring, og derfor vil jeg indkalde Landbrug & Fødevarer til en alvorlig samtale i Fødevareministeriet, hvor de skal redegøre for situationen, og hvad de nu vil gøre for at få vendt udviklingen, siger han i et skriftligt svar.

Jeg er meget utilfreds og dybt frustreret over, at vi stik mod handlingsplanens mål fra 2014 kan konstatere, at dødeligheden blandt pattegrise er steget. Det kræver en forklaring, og derfor vil jeg indkalde Landbrug & Fødevarer til en alvorlig samtale i Fødevareministeriet.

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Samtidig åbner ministeren for at se på flere politiske tiltag på området.

- For mig er der ingen tvivl – vi skal have vendt skuden én gang for alle. Og hvis det kræver nye tiltag eller løsninger, så er jeg klar til det. Jeg vil på ingen måde afvise noget på forhånd, for som jeg også tidligere har sagt, så kan jeg ikke acceptere den nuværende situation, lyder det fra Rasmus Prehn.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyser desuden, at en endelig afrapportering for handlingsplanen fra 2014 er ved at blive udarbejdet.

I 2020 var kun cirka 3,5 procent af de diegivende søer løse i farestalden. I Sverige, Norge og Schweiz er fiksering af søer som på billedet allerede forbudt, mens Tyskland har vedtaget krav om mindre fiksering af søer fra 2035. Arkivfoto: Finn Eriksen


Præsident Putin kan se frem til højere indtægter for den russiske gas efter de har lukket for gassen til flere lande i Europa. Foto: Mikhail Metzel / Sputnik/AFP

Putin rammer Danmark hårdt: Russisk gasstop kan sende Danmark i økonomisk krise

Danskerne skal forberede sig på, at deres gas bliver endnu dyrere, samtidigt med at det russiske gasstop kan sende Danmark ud i en økonomisk krise. Alt i mens tjener Rusland og præsident Putin lige så mange penge på gas, som de har gjort hele tiden.

Danskerne skal forberede sig på, at deres gas bliver endnu dyrere, samtidigt med at det russiske gasstop kan sende Danmark ud i en økonomisk krise. Alt i mens tjener Rusland og præsident Putin lige så mange penge på gas, som de har gjort hele tiden.

Økonomi: Selvom alt tyder på, at Danmark ikke løber tør for gas foreløbigt, så vil ugens gasstop fra det russiske gasselskab Gazprom få konsekvenser for almindelige danskere og dansk erhvervsliv.

For selvom Danmark er nået langt med den grønne omstilling, og en lang række husstande i dag er opvarmet med fjernvarme, så er vi langt fra uafhængige af gas. Og nu hvor vi ikke længere kan købe russisk gas til en mere fordelagtig pris, så skal vi ud på det europæiske gasmarked, hvor priserne er nogle helt andre end dem, vi har været vant til.

- Det kan godt være at vi i første omgang glæder os over, at vi er i gang med at frigøre os fra den russiske gas, men vi skal forberede os på, at der følger en regning med, som danskerne selv skal betale, siger Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

Ørsted har ikke tænkt sig at stoppe med at købe gas - heller ikke den del, der kommer fra Rusland. Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at gassen ikke længere vil blive leveret direkte fra det russiske gasselskab Gazprom. Det fik tidligere på ugen den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, til at reagere på hele situationen.

- Som et resultat af dette vil prisen på gas for danske forbrugere – befolkningen, sociale infrastrukturfaciliteter og forretning – stige markant, sagde Vladimir Barbin i et skriftligt svar til Berlingske.

Med andre ord: Prisen for det russiske gasstop skal betales af danskerne selv.

Russisk gaslukning kan blive til økonomisk krise

Ifølge Jens Bertelsen falder lukningen af gassen fra Rusland på den ene side på et heldigt tidspunkt, da der er et meget større gasbehov om vinteren.

På den anden side er det her stadig et alvorligt tiltag, understreger han.

- Vi hører fra myndighederne, at der er styr på situationen. Men det forudsætter, at vi fortsat kan få gas igennem rørene fra Tyskland. Putin har vist sig at være parat til at lukke for gassen, når det passer ham og med kort varsel. Hvis det rammer større lande i EU, især Tyskland, står vi med et langt større problem, siger Jens Bertelsen.

Selvom danskerne ikke vil mærke en stor effekt på energipriserne her og nu, så kan et luk for russisk gas blive dyrt for os i længden – og i værste tilfælde resultere i en økonomisk krise. Det siger Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

- Det bliver ved med at være rigtig dyrt at skulle bruge gas, og derfor er det selvfølgelig rigtig uheldigt. Det gør, at situationen bare bliver værre, siger han og fortsætter:

- Det værst tænkelige scenarie er, at vi ikke kan få den gas, vi skal bruge. Heller ikke selvom vi vil betale mere for den. I så fald vil det særligt gå ud over store og energitunge virksomheder. Man har nemlig valgt at prioritere private kunder. Derfor opererer man med en liste med såkaldt ikke-beskyttede kunder, som kan opleve, at der bliver slukket for gassen i en periode. I så fald undgår vi ikke en recession.

Søren Kristensen understreger, at hvis Putin beslutter sig for at lukke for gassen til Europa,  som han har truet med, så vil den økonomiske krise blive ganske alvorlig.

- Hverken dansk eller europæisk økonomi er robust nok til at kunne styre uden om en recession, hvis Putin lukker for gassen. Det bliver vi først, når den grønne omstilling er på plads, og vi er fuldstændig uafhængige af russisk gas. Og det bliver vi ikke foreløbigt, siger han.

Det værst tænkelige scenarie er, at vi ikke kan få den gas vi skal bruge. Heller ikke selvom vi vil betale mere for den. I så fald undgår vi ikke en recession.

Søren Kristensen, cheføkonom, Sydbank

Ifølge Per Fogh, der er aktieanalytiker hos Sydbank, så er det umuligt at forudse, hvor meget priserne kommer til at stige på gas, men alt tyder på, at det fortsat bliver mærkbart.

I forvejen er gaspriserne mangedoblet siden krigen i Ukraine begyndte, så den almindelige dansker skal gribe dybt ned i pengepungen for at dække den ekstraregning. Omvendt vil Rusland ikke lide nogen nød, da de stadig kan sælge alt deres gas, og i nogle tilfælde til en højere pris, end de gør nu.

- Det er ikke rart at tænke på, men faktum er, at der stadig er rigeligt med aftagere til den russiske gas, og den gas kan de nu sælge til en højere pris, siger Jens Bertelsen.

Lande ramt af russisk gasstop

Danmark: Gazprom lukkede for gassen til Danmark onsdag den 1. juni .

Holland: Gazprom har lukket for levering af gas til det hollandske selskab GasTerra tirsdag den 31. maj.

Finland: Gazprom stoppede lørdag den 21. maj for leveringen af naturgas til Finland.

Bulgarien og Polen: Onsdag den 27. april lukkede Gazprom for leverancerne til de to lande.

I alle tilfælde er årsagen, at selskaberne har nægtet at efterleve Ruslands krav om at betale for gassen i rubler.

Lykketræf for Ørsted?

Da Rusland invaderede Ukraine, var Ørsted under pres for at stoppe med at købe russisk gas.

Dengang slog topchef Mads Nipper fast, at han ikke kunne tage ansvar for en beslutning, som ville indebære et kontraktbrud, der kan kunne udløse en milliarderstatning.

Nu er det russerne, som har brudt kontrakten, og det er i princippet Ørsted, som kan anlægge sag mod Gazprom for kontraktbrud. Og det er noget Ørsted arbejder videre med, for i et skriftligt svar fra presseafdelingen i Ørsted til Børsen slår Ørsted fast:

- Vi kan konstatere, at Gazprom Export har indstillet leverancen af gas til Ørsted den 1. juni og lever dermed ikke op til aftalen om at levere gas til Ørsted. Gazprom Export har fastholdt kravet om, at Ørsted skal betale for gas i rubler. Det er Ørsted ikke forpligtet til under kontrakten, og vi vil fortsætte med at betale i euro. Nu følger der et længere juridisk forløb, som vi ikke kan gå i detaljer med, lyder det i det skriftlige svar fra presseafdelingen.

Dermed er Mads Nipper og co. sluppet ud af den kattepine, der satte Ørsted på Danmarks sorte liste over virksomheder, som fortsat handlede med russerne. Alligevel vurderer Per Fogh, at Ørsted er træt at hele forløbet.

- Ørsted kom ikke særlig godt fra start, da hele historien rullede, og grundlæggende tror jeg, de er godt trætte af, at deres relativt lille gasforretning, som de ikke ønsker skal være en del af deres forretning fremover, har taget så meget fokus og kostet så mange ressourcer.

Der ud over er der intet, der tyder på, at det russiske stop for gas får betydning for Ørsteds bundlinje. Det vurderer Per Fogh.

- Når vi kigger på Ørsted og effekten på deres økonomi, så får det ingen direkte indflydelse. Selv hvis prisen stiger markant på gas, vil Ørsteds indtjening være den samme, for ekstraregningen skal betales af de danske kunder.

Katastrofen nærmer sig for Europa

De europæiske lande vedtog i denne uge nye sanktioner mod Rusland. Det involverer både en komplet uafhængighed af russisk gas, men også en udfasning at import af russisk olie leveret via skibe inden årets udgang. Det har fået flere eksperter til at frygte det russiske modsvar, som kan indebære et komplet stop for den russiske gas, inden Europa er klar til det.

- Det vil være et meget hårdt slag for Europa. Alene gaslukningen vil ramme en lang række lande hårdt, som slet ikke er lige så langt med den grønne omstilling, som Danmark er. Det gælder især lande som Tyskland og Italien, der bruger meget gas og også får meget af den gas, de bruger, fra Rusland. Det vil smitte af på Danmark, når de andre europæiske landes industri og økonomi går i stå, siger cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Podcasten "Erhvervsklubben" handler i denne uge især om konsekvenserne ved at Rusland har lukket for al gas til Danmark. Find "Erhvervsklubben i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

04.40: Russisk gasstop kan udløse økonomisk krise i Danmark.

20.40: Valfarter danskerne til Tyskland for at benzin-shoppe?

24,36: SAS rygtes køb af svenske investorer.

33.00: Blodbadet på aktiemarkedet er stoppet, men russisk gasstop øger risikoen for massive dyk.



Der er tydelige geografiske forskelle på, hvordan vælgerne stemte til onsdagens valg. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Flest stemte nej i Udkantsdanmark: - Vi er mere segmenterede, end vi kan lide at tro

Resultaterne af onsdagens folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet viser, at der var store forskelle på, hvor i landet flest og færrest stemte for forslaget. Hvor storbyboerne i høj grad stemte for, var ja-stemmerne noget færre ude i landet. Og det resultat kommer ikke som nogen overraskelse for valgforsker Robert Klemmensen fra SDU.

Resultaterne af onsdagens folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet viser, at der var store forskelle på, hvor i landet flest og færrest stemte for forslaget. Hvor storbyboerne i høj grad stemte for, var ja-stemmerne noget færre ude i landet. Og det resultat kommer ikke som nogen overraskelse for valgforsker Robert Klemmensen fra SDU.

Folkeafstemning: Valget onsdag satte rekord. Aldrig har vælgerne været så enige om et EU-spørgsmål, som det var tilfældet den 1. juni i år. Ikke i en eneste valgkreds i Danmark havde et flertal af vælgere, der ville beholde forsvarsforbeholdet.

Der var dog forskel på, hvordan vi stemte. Hvor valgkredsene med flest ja-stemmer blev Gentofte og Rudersdal, begge med 80 procent for afskaffelse af forbeholdet, var der i Frederikshavn færrest, der stemte for afskaffelsen med en ja-procent på 58.

Uddannelse og udkant kolliderer helt vildt. Med betegnelsen Udkantsdanmark siger vi rigtig mange andre ting - der er generelt gennemsnitligt lavere uddannelsesniveau og lavere indkomster end i storbyerne.

Robert Klemmensen, valgforsker

Faktisk tegner der sig et ret generelt billede for, hvordan ja- og nej-stemmerne fordelte sig ved onsdagens valg. I og omkring storbyer som Aarhus, København og Odense samt i Nordsjælland var ja-procenterne højest. Samtidig var der flere nej-stemmer i valgkredse i Syd- og Sønderjylland, Vestsjælland og på Lolland.

Ifølge Robert Klemmensen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, er resultaterne ikke overraskende.

- Der synes at være en sammenhæng i, at jo færre, der deltager i valget i et givent område, jo større er nej-siden der. Hvis den sammenhæng ellers er sand, så er det nok et udtryk for, at det er de "sædvanlige" baggrundsvariabler, der styrer både valgdeltagelse og nej-siden. Det er som regel lidt lavere uddannelse og lidt sværere sociale vilkår helt generelt, der kendetegner de områder, siger han til Avisen Danmark.

Geografi og uddannelse

Selvom professoren taler om uddannelsesniveau og sociale vilkår som afgørende variabler for, hvordan vi stemmer, hænger det dog i høj grad også sammen med geografi.

- Uddannelse og udkant kolliderer helt vildt. Med betegnelsen Udkantsdanmark siger vi rigtig mange andre ting - der er generelt gennemsnitligt lavere uddannelsesniveau og lavere indkomster end i storbyerne, siger Robert Klemmensen.

At Esbjerg By er valgkredsen med næstfærrest ja-stemmer kommer dog bag på professoren. Særligt når han tænker på den seneste tids snak om havnen i den vestjyske hovedstad som fremtidigt Nato-knudepunkt.

Valgkredse med flest ja-stemmer

  1. Gentofte: 80 procent
  2. Rudersdal: 80 procent
  3. Lyngby: 78 procent
  4. Aarhus Øst: 77 procent
  5. Falkoner: 77 procent
  6. Fredensborg: 76 procent
  7. Aarhus Syd: 75 procent
  8. Indre By: 75 procent
  9. Østerbro: 74 procent
  10. Egedal: 74 procent

- Alle de afledte investeringer, der kommer deraf, burde måske nok have tippet balancen i Esbjerg. Men alle de andre steder med lav ja-procent giver det god mening - blandt andet Slagelse og Kalundborg, som også er en del af, hvad man vil betegne som Udkantsdanmark. Vi glemmer nogle gange, at Udkantsdanmark starter der, siger han.

En anden overraskelse ved valgresultatet er, at valgkredse, hvor Enhedslisten traditionelt står stærkt - eksempelvis Indre Nørrebro i København - også har flertal for at afskaffe forbeholdet, selvom partiet selv har opfordret til at stemme nej.

Mere opdelte, end vi vil tro

Robert Klemmensen har en anden vigtig pointe i forhold til, hvordan vores stemmer har fordelt sig. Valgforskeren mener, vi bør være forsigtige med at fortolke resultatet som et udtryk for, at alle vælgere har sat sig grundigt ind i, hvad der er blevet stemt om.

Valgkredse med færrest ja-stemmer

  1. Frederikshavn: 58 procent
  2. Esbjerg By: 59 procent
  3. Lolland: 59 procent
  4. Brøndby: 60 procent
  5. Bispebjerg: 60 procent
  6. Kalundborg: 60 procent
  7. Tønder: 61 procent
  8. Slagelse: 61 procent
  9. Haderslev: 61 procent
  10. Aabenraa: 61 procent

Til gengæld har det måske større betydning, end man umiddelbart skulle tro, hvor populær den siddende regering er, mener han.

- Ved folkeafstemninger handler det også om, hvor troværdig man opfatter dem, der har magten lige nu. Det er et spørgsmål, der også kolliderer med uddannelsesniveauer, gennemsnitlig indkomst og den slags, siger han.

Alt i alt afslører fordelingen af stemmer dog noget, vi danskere ikke bryder os voldsomt meget om.

- Fordelingen viser, at Danmark på nogle parametre er mere segmenterede, end vi kan lide at tro. At folk har det med at klumpe sig sammen i bestemte kommuner med andre af samme uddannelsesniveau og lignende sociale vilkår. Dele af det er selvfølgelig styret af boligpriser - det er eksempelvis ikke alle, der kan lægge 25 millioner kroner for en villa i Hellerup. Noget andet et styret af politiske temperamenter, afslutter professoren.