Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: André Thorup

Nye tal viser den hårde sandhed om fagbevægelsens tilstand

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter med søndagens avisforsiden på Politiken

Der fremgår det, at en ny rapport fra Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at hele 1,1 million lønmodtagere i Danmark nyder godt af overenskomster uden selv at være medlem af de forbund, som har forhandlet dem på plads. I stedet står de helt uden fagforening eller er medlemmer i de såkaldt gule fagforeninger, som ingen eller meget få overenskomster har og det truer den danske model med et foreningsrigt Danmark.

Mere end halvdelen – 54,5 procent – af dem, der arbejder under overenskomst på det private område, er i dag ’gratister’eller free-riders , som de betegnes internt i fagbevægelsen. I 2010 var det tal 45,2 procent. 

Det kan blive meget problematisk, siger lektor og centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Søren Kaj Andersen til Politiken

- Hvis ikke fagbevægelsen, arbejdsgiverne og politikerne forholder sig aktivt til det her, så risikerer vi, at en af grundpillerne på det danske arbejdsmarked forsvinder, siger Søren Kaj Andersen. 

Litauen lukker for russisk energi

I starten af april blev Litauen det første europæiske land, der stoppede med at importere russisk naturgas. Og i dag lukkede de yderligere for hanerne, for nu har de lukket oliehanerne og elimporten.

Det oplyser det litauiske energiministerium ifølge det danske erhvervsmedie Finans.

Litauen fik i mange år russisk naturgas gennem en gasledning, som løb fra Rusland ned igennem Baltikum og videre til den russiske enklave Kaliningrad, som ligger mellem Litauen og Polen.

Det betyder, at naturgasssen skal fremover kommer ind via skibe. Det kan lade sig gøre, da naturgas bliver flydende, når det køles ned til ekstreme temperaturer, og dermed kan det transporteres ind i tønder på skibe fra eksempelvis USA.

Fodboldsøndag

I dag bliver det danske mesterskabsspil i fodbold for mænd afgjort. 

Alt tyder på, at det bliver FCK, der løfter trofæet, da de i øjeblikket har tre point mere end FC Midtjylland og en målscore, der er ni mål bedre. FCK møder AaB i parken klokken 17.00. FCK skal tabe til Aab, og FC Midtjylland skal vinde stort. Med andre ord bliver det meget sandsynligt, at FCK løfter trofæet senere i dag. 

Også den britiske fodboldliga bliver afgjort i dag. Her er det Liverpool og Manchester City, der jagter pokalen. 

Manchester City fører inden sidste spillerunde med et enkelt point ned til Liverpool. Vinder City hjemme over Aston Villa, er mesterskabet i hus, men snubler City, kan Liverpool lade sig hylde som mester med en sejr over Wolverhampton. Premiere League bliver derfor afgjort klokken cirka 19.00.  

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for nu får du serveret fire udvalgte historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
I 81 kommuner er der seks eller flere a-kasser, der har en ledighed under to procent, viser ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Mens ledigheden nærmer sig bundrekord, kan Agnetha ikke skaffe faglærte medarbejdere: - Nu er vi ude i alle muligheder for at finde folk

Beskæftigelsen i Danmark slår rekord måned efter måned, og i mange kommuner er ledigheden i a-kasserne under to procent, hvilket begrænser virksomhedernes adgang til særligt faglært arbejdskraft.

I Dansk Arbejdsgiverforening ser man et potentiale i, at den ledige arbejdskraft flyttede sig mere over kommunegrænserne. Og så kunne man godt tænke sig, at politikerne på Christiansborg blev enige om at sænke beløbsgrænsen, så det blev nemmere at hente medarbejdere udenfor EU.

I Dansk Metal, hvor ledigheden snart er rekordlav, ser man ikke den store fidus i at sænke beløbsgrænsen. Derimod opfordrer man virksomhederne til at smide mere i lønposen, hvis de gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere.

Beskæftigelsen i Danmark slår rekord måned efter måned, og i mange kommuner er ledigheden i a-kasserne under to procent, hvilket begrænser virksomhedernes adgang til særligt faglært arbejdskraft. I Dansk Arbejdsgiverforening ser man et potentiale i, at den ledige arbejdskraft flyttede sig mere over kommunegrænserne. I Dansk Metal, hvor ledigheden snart er rekordlav, opfordrer man virksomhederne til at smide mere i lønposen, hvis de gerne vil tiltrække dygtige medarbejdere.

Beskæftigelse: Agnetha Nielsen har været hotelchef på Hotel Best Western Eyde på torvet i Herning siden 2011, og hun har aldrig haft de store problemer med at finde medarbejdere.

Der har altid været en bunke af uopfordrede ansøgninger at kigge i, eller også har ordet hurtigt kunne gå rundt i lokalområdet om, at der var en jobåbning på byens hotel, som hun kalder det.

Men på det seneste har Agnetha Nielsen haft overordentligt svært ved at finde faglærte tjenere til hotellets restaurant.

- Nu er vi ude i alle muligheder for at finde folk. Vi arbejder med tre forskellige rekrutteringsfirmaer, der virkelig kæmper. Det er tidskrævende og dyrt, men det er nødvendigt, fortæller hun.

Og Agnetha Nielsen er ikke alene om rekrutteringsvanskelighederne, der betyder, at hotellet i Herning i øjeblikket må lukke restauranten om søndagen og i juli både søndag og mandag, så vagtplanen kan gå op.

Ledigheden er i bund i Danmark, og i en stor del af landets a-kasser er ledigheden under to procent.

Så er der måske virksomheder, der ikke er så konkurrencedygtige, som må stå skuffede tilbage på perronen. Men det er sådan set bedre at få arbejdskraften derhen, hvor virksomhederne er velkørende og har råd til at betale medarbejderne en god løn. Det er med til at gøre os mere velstående.

Erik Bjørsted, cheføkonom, Dansk Metal

Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der konkluderer, at det i mange kommuner er nærmest umuligt at finde medarbejdere inden for kommunegrænsen.

- For virksomhederne giver det den udfordring, at det er meget svært at udvide eller udvikle sin produktion, hvis der ikke er adgang til nogen medarbejdere i kommunen eller nabokommunen, hvilket er tilfældet mange steder i for eksempel Vestjylland, siger Jacob Holbraad, der er administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

I 31 af landets kommuner, særligt i det sydlige og vestlige Jylland samt det nordlige Sjælland, er ledigheden under to procent i halvdelen af a-kasserne. I for eksempel Allerød er der under to procent ledige i 19 ud af 22 a-kasser.

Tilbyd en bedre løn

Det er især ledige faglærte, der er i høj kurs i øjeblikket. I Dansk Metal var det i april kun 1,5 procent af medlemmerne af a-kassen, der var arbejdsløse. Dermed nærmer ledigheden blandt metalarbejderne sig bundrekorden fra juni 2008, før finanskrisen, hvor 1,3 procent af medlemmerne var arbejdsløse.

- Der er virkelig rift om arbejdskraften i øjeblikket, og det går rigtig godt på det danske arbejdsmarked. Ledigheden er fortsat ned, selvom der er store usikkerheder i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og den stigende inflation, siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Dermed står medlemmerne med gode kort på hånden, når der skal forhandles løn. Og det er også beskeden fra metal-økonomen til virksomhederne, der har svært ved at finde medarbejdere: I må lokke med en bedre løn.

- Sådan kan man tiltrække de dygtigste medarbejdere. Vi har en interesse i at få lønmodtagerne placeret de steder, hvor produktiviteten er høj og konkurrencedygtigheden er stor, så medarbejderne kan få en god løn, siger Erik Bjørsted og fortsætter:

- Så er der måske virksomheder, der ikke er så konkurrencedygtige, som må stå skuffede tilbage på perronen. Men det er sådan set bedre at få arbejdskraften derhen, hvor virksomhederne er velkørende og har råd til at betale medarbejderne en god løn. Det er med til at gøre os mere velstående.

Frem og tilbage over kommunegrænsen

I Dansk Arbejdsgiverforenings analyse af ledigheden i a-kasserne i landets kommuner, viser det sig, at det er i store byer som København, Aalborg, Aarhus og Odense, man finder færrest a-kasser med lav ledighed.

Beskæftigelsen stiger

I marts 2022 var der 2.947.000 personer i job. Det er 16.000 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,6 procent. Ser man på den private sektor, er der kommet 15.000 flere lønmodtagere siden februar måned. I samme periode er der kommet 2.000 flere offentligt ansatte.

Sammenlignet med februar 2020, som var den sidste måned inden covid-19-krisen ramte, er beskæftigelsen samlet set 144.500 højere, svarende til 5 procent.

Men i flere af nabokommunerne, for eksempel Favrskov nær Aarhus og Rebild nær Aalborg, har over halvdelen af a-kasserne en ledighed under to procent. For Jacob Holbraad rejser det et ønske om, at de ledige var mere mobile og villige til for eksempel at pendle ud af Aarhus til Vestjylland,

- Det er der garanteret mange, der gør, men det ville være godt, hvis mobiliteten var endnu højere, siger han.

Direktøren i arbejdsgiverforeningen ser dog ikke noget behov for initiativer, der kan tilskynde og øge de lediges mobilitet.

- Så ser jeg mere behov for, at man rent faktisk gør sig bevidst om at være mobil og indstillet på at køre lidt længere efter et job over kommunegrænsen, end man umiddelbart havde forestillet sig, så vi sikrer, at så mange som muligt er i job, siger Jacob Holbraad.

Så det er alene de lediges ansvar?

- Jeg synes, det er en fælles opgave for kommunernes beskæftigelsesindsats, for de ledige at tage ansvaret på sig og for virksomhederne at reklamere for ledige stillinger, de har, ud over kommunegrænsen, så vi kan få endnu flere til at deltage på arbejdsmarkedet, siger Jacob Holbraad.

Slagsmålet om beløbsgrænsen

I øjeblikket skal virksomheder tilbyde en løn på mindst 448.000 kroner om året, hvis de vil hente medarbejdere til Danmark uden for EU, på grund af den såkaldte beløbsgrænse.

Størstedelen af partierne i Folketinget kan gå med til at sænke beløbsgrænsen – men de kan ikke blive enige om, hvor meget den skal sænkes.

Vi har givet bonusser til de fastansatte. Der har også været lønforhøjelser, for vi skal jo passe på dem, vi har tilbage. Vi ville blive ked af, at de gik over til konkurrenterne. Som det er i dag, kan de jo nærmest få den løn, de beder om.

Agnetha Nielsen, hotelchef, Best Western Hotel Eyde i Herning

Regeringen har foreslået at sænke beløbsgrænsen 375.000 i to år, mens Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige har foreslået en permanent reduktion til 360.000 kroner for borgere fra flere lande.

Jacob Holbraad kalder tvisten på Christiansborg for ”absurd”.

- Vi ser gerne, at man inden sommerferien sætter sig sammen og bliver enige om en ambitiøs aftale, hvor der kan tælles til 90 mandater, som sikrer, at flere udlændinge kan komme til Danmark for at arbejde, siger Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening, der gerne så grænsen sat ned til 360.000 kroner

I Dansk Metal ser cheføkonom Erik Bjørsted dog ikke det store potentiale i at sænke beløbsgrænsen.

- Vi har allerede en positivliste, som arbejdsgiverne kan benytte sig af, men det gør de ikke ret meget. De er heller ikke så flinke til at annoncere efter arbejdskraft ude i Europa på trods af, at der må være arbejdsløse i EU, der kan lokkes herop, siger han.

Men Erik Bjørsted, hvad kan det skade at sænke beløbsgrænsen?

- Vi tror ikke, der er det store potentiale i det, men vi er heller ikke interesserede i, at man lægger et nedadgående pres på lønningerne herhjemme. Der er i forvejen gode muligheder for at hente arbejdskraft ind udefra, siger han.

Bonus og lønforhøjelser i Herning

I Herning har hotelchef Agnetha Nielsen formået at finde tjenere blandt studerende og unge, der holder sabbatår mellem uddannelser.

- Men det betyder jo også, at de faglærte, der er tilbage, skal tage en ekstra tørn. Vi har ekstremt travlt efter corona, hvilket er godt, men det er ikke så godt, når vi ikke har det faglærte og professionelt trænede personale, som vi er kendt for. Men dem, der er her, kæmper. De gør virkelig, hvad de kan, siger hun.

Hotel Best Western Eyde har set sig nødsaget til at justere priserne opad på grund af inflation og dermed stigende indkøbspriser - men også for at dække hotellets ekstra udgifter til personale.

- Vi har givet bonusser til de fastansatte. Der har også været lønforhøjelser, for vi skal jo passe på dem, vi har tilbage. Vi ville blive ked af, at de gik over til konkurrenterne. Som det er i dag, kan de jo nærmest få den løn, de beder om, siger Agnetha Nielsen.

Agnetha Nielsen, hotelchef på Best Western Hotel Eyde i Herning, har aldrig haft store vanskeligheder med at finde folk. Men i øjeblikket har hun svært ved at finde faglærte tjenere til hotellets restaurant. Privatfoto
Hans Kristian Norset er formand for den lokale støjgruppe, der kæmper for kampfly-naboernes interesser i norske Ørland nær Trondheim. Han har selv boet på familiens slægtsgård 350 meter fra landingsbanen, siden han blev født i 1959. Privatfoto

Hans Kristian bor 350 meter fra støjende kampflys landingsbane: Nu sagsøger han og over 200 andre naboer den norske stat - et hav af danske erstatningssager kan også være på vej

Flere hundrede naboer til F-35-kampfly i Midtnorge oplever, at støjen fra flyene er så urimelig, at de nu går rettens vej for at få erstatning. I Sønderjylland overvejer naboer til kampflystation at lave erstatningssager mod den danske stat, hvis ikke zoneinddelingen og kompensationen til boligejerne i området gøres mere retfærdig.

220 naboer til F-35-kampflyene i Norge oplever, at støjen fra flyene er så urimelig, at de nu går rettens vej for at få erstatning. I Skrydstrup i Sønderjylland, hvor F-35 ligeledes rykker ind næste år, ulmer utilfredsheden også. Her mener naboerne og deres advokater, at erstatningssager i hobetal vil ramme den danske stat, hvis ikke zoneinddelingen og kompensationen til boligejerne i området gøres mere retfærdig.

Støjplage: Når Hans Kristian Norset har gæster, er han vant til at se dem holde sig for ørerne. Selv har han efterhånden vænnet sig til de daglige brøl, som de kraftige motorer på F-35-kampflyene udstøder, når de på få sekunder sætter af blot en spytklat fra hans hjem.

Slægtsgården, han har boet på i hele sit liv, og som har været i familien siden 1928, ligger kun 350 meter fra landingsbanen på Flystation Ørland nær Trondheim i Norge. Det gør den 63-årige til den nærmeste nabo til basen, hvor indtil videre 24 af kampflyene holder til.

Og flere er på vej, for den norske stat har i alt købt 52 af slagsen som erstatning for de F-16-fly, der i over 40 år fløj over området.

Selvom Hans Kristian Norset og de øvrige beboere i det lille lokalsamfund længe altså har levet med støjen fra kampfly, oplever de, at F-35 en helt anden og langt mere larmende størrelse.

- Jeg plejer at sige, at hvis man sammenligner med støjen fra motorcykler, så er F-16 en Honda eller Suzuki og F-35 er en Harley-Davidson, siger Hans Kristian Norset.

Han sætter dermed ord på de støjgener, som inden længe også bliver hverdag for beboerne nær den sønderjyske flyvestation i Skrydstrup, der bliver base for Danmarks 27 indkøbte kampfly fra 2023.

I Norge har Hans Kristian Norset, der er formand for borgergruppen Støygruppa Ørland, og en række andre beboer nu fået nok efter fire år med kampflyene i baghaven.

Konkret går 220 boligejere i slutningen af maj derfor sammen om at sagsøge den norske stat, fordi de mener, tålegrænsen for støj er overtrådt, og at det forringer værdien af deres ejendomme. Derfor kræver de erstatning.

Over 100 er flyttet

Ligesom i Danmark får naboerne til kampflyene nemlig ikke erstatning for at skulle leve med støj fra F-35. Her er de på samme vis som i Skrydstrup blevet inddelt i en rød og gul zone.

I Norge ligger 176 boliger tættest på flyvestationen i rød zone og har dermed som kompensation fået tilbudt opkøb af staten. Det har næsten alle taget imod. Kun omkring 15 boligejere har valgt at blive boende, og en af dem er Hans Kristian Norset og hans familie, der overtog gården i 1991.

- Vi er glade for at bo her og har valgt at acceptere støjen. Den er ikke så slem, når vi er indenfor, fordi vi har støjisoleret vores hus rigtigt godt. Men det er vores grundlovssikrede ret ifølge naboloven at søge om erstatning, så det gør vi nu, siger han.

Forstå sagen om støjende kampfly

9. juni 2016 blev der i Danmark indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.

I november 2019 præsenterede forligspartierne den endelig kompensationsmodel, hvor naboerne blev inddelt i en rød og en gul zone.

Den røde zoner giver ret til støjsikring, 140.000 kroner i støjkompensation eller frivilligt opkøb.

Den gule zone giver ret til støjsikring eller 70.000 kroner skattefrit i hånden.

8. januar 2020 kom det frem, at fire boliger flyttes fra gul til rød zone på grund af en teknisk fejl og på baggrund af genberegninger.

Derudover ligger omkring 800 boliger i den såkaldte gule zone, hvor staten udelukkende tilbyder begrænset hjælp med støjisolering. Omkring 200 af boligejerne, der nu slæber staten i retten, ligger i den gule zone.

Tror på sejr

Ifølge advokat Arild Petersen fra advokatfirmaet Simonsen Vogt Wiig, som repræsenterer 193 af grundejerne bag søgsmålet, er det juridiske grundlag for erstatningskravet, at der foreligger en urimelig støjulempe i forhold den tidligere støj fra F-16.

Næste år ankommer de første F-35-kampfly til Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. Naboerne frygter, at støjen bliver værre end de teoretiske støjmålinger, som de har fået kompensation ud fra. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Og både han og beboerne tror på, at de har gode chancer for at få medhold. Særligt henviser advokaten til en lignende sag vedrørende flystøj fra Oslo Lufthavn, hvor højesteret tog stilling til, om naboerne havde ret til erstatning, da den civile lufthavn blev flyttet til området i 1998.

- Højesteret konkluderede, at de havde krav på erstatning og mente, at beregninger, som viste gennemsnitstøj og maksimalstøj, ikke gav et tilstrækkeligt billede af de reelle ulemper. Det blev lagt til grund, at støj over 60 dB var forstyrrende for udvendig aktivitet, og at antallet af hændelser og varighed over dette niveau var af særlig interesse, lyder det fra advokaten i et skriftligt svar til avisen.

Nye støjmålinger

Ligeledes mener Arild Paulsen og borgergruppen ikke, at det giver et reelt billede af støjen fra Ørland Flystation, hvis man kun kigger på gennemsnitsstøjen fra flyene, der typisk flyver i en periode før og efter middagstid i hverdagene. Der er altså tale om intens støj i kort tid, og det skal der tages højde for, når man vurderer generne.

Derfor har advokatfirmaet i samarbejde med støjgruppen og Forsvarsbygg, der er Norges største offentlige ejendomsaktør, og forsvarssektorens egen ejendomsekspert, fået foretaget nye støjmålinger i området. De viser, at der i gennemsnit vil være tre gange så meget støj over 60 dB, når alle kampflyene er på plads, som det var tilfældet i 2010, før det blev vedtaget at gøre flyvestationen til base for F-35.

Målingerne viser også, at der vil være fire gange så meget støj over 67 dB, oplyser Arild Paulsen.

Ved Oslo Lufthavn fik cirka 230 grundejere udbetalt erstatninger mellem 100.000 til 300.000 norske kroner. Hvordan erstatningsniveauet bliver for beboerne i Ørlandet, hvis de vinder sagen, afhænger af en uvildig vurdering af værditabet, som endnu ikke er lavet.

Dem, som er flyttet fra området, kan naturligvis ikke få erstatning for værditab. Dem som har fået støjtillæg til isolering, vil få et fradrag i erstatningen, fordi det har reduceret værditabet, fortæller den norske advokat.

Usikre beregninger

Tilbage i Danmark har boligejerne i Skrydstrup blikkene stift rettet mod deres norske skæbnefæller.

- Vi ønsker ikke, at det ender i en masse langtrukne erstatningssager her, men hvis der ikke sker noget, bliver vi nødt til at reagere, siger Jørgen Gram, der er medlem og sekretær i Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, og som indtil for ganske nyligt selv boede på en gård i gul zone, hvor man har ret til støjisolering eller kan få 70.000 skattefrie kroner i hånden som kompensation. I dag er han flyttet til Haderslev.

"Utilstrækkelig” og ”uanstændig” er blot nogle af de ord, som naboerne har brugt om den kompensationsaftale, der blev endeligt vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2020, og som kun giver boliger med en støjbelastning på 100 dB eller derover i maksimalstøj ret til opkøb af staten.

Foreningen mener, at der er alt for meget usikkerhed forbundet med de teoretiske støjberegninger, som aftalen er baseret på, og som udelukker en række boliger beliggende et mulehår fra rød zone fra fuld kompensation trods stor støjbelastning.

Derfor har advokatfirmaet Berg Advokater, der repræsenterer foreningen, længe arbejdet på at få politikerne i dialog om aftalens grundlag. For hvad sker der, når flyene reelt gør deres indtog næste år, og virkeligheden erstatter beregningerne? Hvordan er beboerne stillet, hvis det viser sig, at en bolig i gul zone i virkeligheden hører til i den røde?

Særligt for beboerne lige i grænsezonen mener advokaterne, er der er alt for lidt klarhed om beboernes rettigheder.

Afværge retssager

Konkret vil de derfor inviterer forsvarsordførerne og andre relevante aktører til en konference i Skrydstrup efter sommerferien. Her skal formålet være at drøfte, hvordan borgernes rettigheder bliver afklaret, så de kan træffe en beslutning om at flytte derfra eller ej på et oplyst grundlag og ud fra nye og reelle støjmålinger.

- I mangel af bedre har man udregnet de her zoner ud fra matematik. Vores tanke er, at når virkelighed indhenter matematikken, så må der skulle laves nogle nye zoner, så ejendommene bliver placeret, hvor de reelt hører til og får de rettigheder, som de ifølge aftalen har krav på.  siger advokat Lasse Ladefoged og fortsætter:

- I aftalen er der ikke lagt op til, at der laves den form for korrektioner på baggrund af rigtige målinger, og det er jeg ikke sikker på, at politikerne i forligskredsen egentligt er bekendt med. Derfor vil vi gerne lægge et pres på de politiske parter, der har sagt ja til, at borgere med over 100 dB i støjbelastning skal have en kompensation, så de også reelt fører det til dørs.

Den dialog og mulighed for at rykke på zonerne mener advokaterne er vejen til at undgå et hav af danske erstatningssager som dem, som lige nu rammer den norske stat.

- Hvis politikerne vil være med til at opfylde deres egen aftale på en ordentlige måde, kan det afværge en masse retssager, og det skylder man beboerne, siger Bjarne Ditlevsen, der er tilknyttet sagen som seniorkonsulent.

Prøvesag trækker ud

En retssag er dog allerede under opsejling i det sønderjyske. Berg Advokater har nemlig fuld gang i en prøvesag på vegne af en boligejer, der har solgt en bolig i gul zone, der ligger få meter fra den røde.

Før salget vurderede en ejendomsmægler, at støjen fra F-35 ville komme til at koste et værditab på en halv million kroner.

- Det viste sig dog, da de skulle sælge, at det reelle tab kun var fem gange så stort, som de 70.000 kroner, de fik som plaster på såret. Deres bekymring er ikke støjen, den kan de godt leve med og har gjort det i mange år, men de lider et formuetab, som, de synes, er uretfærdigt, siger Lasse Ladefoged, som fortæller, at hans klienter nu søger erstatning svarende til værditabet.

Med henblik på at forkorte processen en smule ønsker Lasse Ladefoged at anlægge sagen ved landsretten som første instans og derefter tage den videre til Højesteret, så den kan danne præcedens for eventuelle kommende sager. Det trækker dog i langdrag, da landsretten mener, at sagen bør starte i byretten. Den afgørelse har Berg Advokater og Kammeradvokaten kæret, og derfor står sagen for nu lidt i stampe.

Sikkerhedsventil

Det har ikke været muligt at få et interview med forsvarsminister Morten Bødskov (S). Avisen ville gerne have spurgt, om han er forberedt på at se en række erstatningssager fra utilfredse naboer i Skrydstrup, ligesom det nu er tilfældet i Norge.

I et skriftligt svar oplyser forsvarsministeriet, "at der i den brede politiske aftale om kompensation for F-35 flystøj er indlagt en sikkerhedsventil. Det betyder, at naboerne har den sikkerhed, at de kan få genberegnet, om deres bolig bør medtages i den gule eller røde zone, hvis målingerne for F-35 med det kommende flystøjsovervågningssystem afviger signifikant fra den beregnede flystøjsbelastning".

Til det norske medie NRK  har ejendomschef i Forsvarsbygg, Carl Oscar Pedersen, udtalt, at han er bekendt med det kommende søgmål, og at uanset hvad udfaldet bliver, kommer det ikke til at få betydning for aktiviteten på den norske kampflybase.

Metallica spillede i Parken torsdag 11. juli 2019 og vender nu tilbage til København til Copenhell, hvor det amerikanske band med den danske trommeslager Lars Ulrich er hovednavn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her får du mest for festivalbilletten: Northside og Tinderbox halter efter sjællandske festivaler

Så er det snart festivaltid! Avisen Danmark guider dig til de største musikfestivaler hen over sommeren.

Kulturredaktør Klaus Knakkergaard og musikredaktør Simon Staun har gennemgået musikprogrammet for de største danske sommerfestivaler. De to bedst bookede holdes på Sjælland, mens Smukfest i Skanderborg især med Justin Bieber på plakaten løfter sig et nøk over de øvrige jyske og fynske festivaler.

Festivaler: Festivaler er efterhånden mange ting. Det er fest på campingområdet, talks, kunstudstillinger og happenings. Det er gastronomi, samtaler og sjove temabarer. Men først og fremmest musik.

Vi har trawlet os gennem programmerne for ni af de store danske sommerfestivaler og forsøgt at definere et topnavn som et navn, flertallet af læserne vil kende. Med forbehold for, at især Roskilde Festival og Tønder Festival præsenterer mange internationale navne, som formodentlig ikke får en klokke til at ringe.

Vi har givet karakter for helhedsindtrykket af programmet samt sammenhængen mellem billetpris for en partoutbillet og programmets kvalitet samt kvantitet.

Vi har ikke umiddelbart skelet til, om billetten dækker camping, transport, garderobe og parkering, selv om det naturligvis også har betydning, at man på Roskilde Festival får en hel uges camping og på Smukfest fem dages camping med i prisen.

Her kommer de ni festivaler - i kronologisk rækkefølge:

1 Jelling Festival, 25.-28. maj, 1995 kroner

Simon Le Bon og Duran Duran optrådte inden corona på både Northside og Tinderbox, og briterne vender nu tilbage til Danmark for at optræde på Jelling Festival. Arkivfoto: Axel Schütt

3

Jelling Festival imponerer endnu en gang med en alenlang liste af danske bands. Det er til at miste pusten over udbuddet, hvor især højaktuelle The Minds of 99 og MØ rager godt op på plakaten, hvor Malurt, Martin Jensen og Magtens Korridorer understreger, at der alene under "M" findes en hel stribe habile danske navne.

Der er dog reelt kun ét regulært udenlandsk hovednavn i britiske Duran Duran, som til gengæld har begået flere hit end de fleste bands. Tribune-scenen præsenterer et væld af spændende, nye danske bands, mens Alfreds Scene kører temadage, hvor man den ene dag kan høre Finnegan's Hell, Skagarack og Ronnie Atkins fra Pretty Maids. Sammenlignet med Smukfest mangler der en håndfuld bands, som ikke har dansk pas. 

2 Heartland Festival, 2.-4. juni, 1995 kroner

Pet Shop Boys er med aflysningerne af John Fogerty og Lindsey Buckingham det største internationale navn på Heartland i 2022. Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

3

Heartland Festival har været hårdt ramt af aflysninger. For mange var John Fogerty fra Creedence Clearwater Revival og Lindsey Buckingham fra Fleetwood Mac årsagen til, at der hænger en billet på køleskabet. Fogerty er afløst af Kashmir, mens Buckingham afløses af Tobias Rahim. Selv om Kashmir-koncerten bliver interessant, er det lidt tamt med to danske bands for to udenlandske. Der mangler lidt et wauw-navn som Beck, der skulle have optrådt i 2020.

Det største internationale navn er nu poplegenderne Pet Shop Boys, og med tanke på de visuelt spektakulære shows, The Flaming Lips og Smashing Pumpkins har stået bag på Heartland, kan det blive et brag både for øjne og ører. Heartland har vanvittigt mange interessante kvinder på plakaten, hvor især M.I.A., Cat Power, Grimes DJ og Caroline Polachek lyser op. Men for den menige danske musikforbruger befinder de sig nok på grænsen til niche. Et halvtamt festivalår på Egeskov Slot.

3 Northside, 2.-4. juni, 2295 kroner

Nick Cave and The Bad Seeds er med afstand det største navn på Northside denne sommer. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

3

Northside har reelt kun ét hovednavn fra øverste hylde i kraft af Nick Cave and The Bad Seeds. Lewis Capaldi er spændende, og brødrene Lawrence i Disclosure har milliarder af streaminger, men reelt er det kun på festivalens nye elektroniske scene, Electra, at de udenlandske navne står i kø. Der er næsten ren, dansk røv at trutte i på de to store scener, Echo og Astra, og medmindre man er til elektronisk musik, er det reelt kun Kashmir og Mew blandt de danske hovednavne, der taler mere for Northside end Jelling i år.

Man skal en del år tilbage for at finde et Northside-program, der halter lige så meget. Alene torsdagsprogrammet i 2019 med Alice in Chains, The Streets, Tame Impala, Khalida og Foals vejer næsten tungere end det samlede udenlandske line-up anno 2022. Det er en skam, at den nye festivalplads, Eskelunden, ikke indvies med lidt flere udenlandske topnavne.

4 Copenhell, 15.-18. juni, 2695 kroner

6

Så for Copen-helvede! Copenhell kommer ud af festivaltørken med det bedste program i festivalens historie. Og punkterer eftertrykkeligt skrønen om, at det er svært at booke udenlandske bands. På listen over topnavne noterer vi Metallica, Iron Maiden, Kiss, Korn, Mastodon og Bad Religion. Der er meget få metalfestivaler på kloden, der matcher den tyngde.

Længere nede på listen finder man en sand perlerække af fede bands, som omfatter kultbands fra 80'erne og 90'erne som Dog Eat Dog, Suicidal Tendencies og Agnostic Front samt gendannede The Hellacopters. Der er tale om eminente bookinger til målgruppen, som måske har brokket sig over en ekstra festivaldag og noget dyrere billetter. Til gengæld kan de se frem til et program, der får os til at klappe i hænderne.

5 Tinderbox, 23.-25.juni, 2345 kroner

3

Northsides fynske søsterfestival lider af samme mangel på udenlandske navne, selv om britiske Muse glimter. Det er det band, det fynske publikum har efterspurgt mest sidens festivalens fødsel i 2015. Amerikanske Imagine Dragons er også et hovednavn med tanke på en efterhånden lang række hit og et enormt publikum på streamingtjenesterne. Man kan diskutere om George Ezra, Stormzy og Zara Larsson er hovednavne, vi vurderer, at de trods alt befinder sig under Muse og Imagine Dragons.

Kashmir er ligesom på Northside et af de store trækplastre, mens odenseanske MØ og Andreas Odbjerg formodentlig kommer til at lægge Tusindårsskoven ned. Den elektroniske scene Magicbox har overvejende udenlandske navne, vi ganske enkelt ikke kender. Men det trækker uden tvivl et publikum til, som nu skal vurdere, om Northside eller Tinderbox har det bedste elektroniske program.

6 Roskilde Festival, 25. juni-2. juli, 2250 kroner

5

Igen-igen er Roskilde Festival et overflødighedshorn af musik på næsten alle hylder. Det er tydeligt, at festivalen satser benhårdt på at være trendsættende og præsentere morgendagens stjerner og måske ikke helt være så bagudskuende, som den engang (også) var. Demografien har ændret sig voldsomt på festivalen, hvor man efterhånden sjældent støder ind i velmodne tyske mænd i lædertøj, men i overvejende grad har et yngre dansk-nordisk publikum.

Dets smag for pop, elektronisk musik, r'n'b og soul i moderne klæder præger åbenlyst programmet, hvor man skal være en autist for at kende bare halvdelen af navnene i tredje dæk på plakaten. Hovednavnene tæller Robert Plant og Alison Krauss, Post Malone, Dua Lipa, The Smile (med Thom Yorke fra Radiohead), The Strokes, Kacey Musgraves og Haim. Med Modest Mouse, Arlo Parks, H.E.R., St.Vincent og mange andre i sub-toppen. Festivalen mangler det helt store scoop til at samle alle foran Orange Scene. Som Eminem og Bruno Mars i 2018.

7 Langelandsfestivalen, 27.-30. juli, 2035 kroner

2

Langelandsfestivalen er en rendyrket familiefestival med et stort stampublikum, hvilket åbenlyst smitter af på programmet. Ronan Keating og hans popkarrusel er reelt eneste navn på plakaten, der skiller sig ud. Guitarist Al McKay fra Earth, Wind & Fire spiller med garanti sange, som vækker glæde hos publikum. Men det minder lidt om dengang, Thin Lizzy optrådte på festivalen med blot ét medlem, som ikke engang havde været med til at danne bandet.

Udbuddet af danske navne er markant smallere end på Jelling Festival, og selv om Dizzy Mizz Lizzy er garant for en gedigen rockkoncert, springer det i øjnene, at hverken The Minds of 99, MØ, Kashmir eller andre af de hjemlige giganter denne sommer optræder på Langeland.  

8 Smukfest, 31.juli-7. august, 2695 kroner

Justin Bieber optrådte for nylig til Grammy Awards i Las Vegas. Til august optræder han på Smukfest. Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

4

Smukfest i Skanderborg havde vanen tro solgt samtlige partoutbilletter, inden blækket på dem var tørt. Men der er dæleme også megen musik at se frem til på festivalen, der har fem dage med noget nær fuldt program. Kun søndag halter en smule sammenlignet med de fire første dage spækket med musik. Der lægges fra land med maner.

Onsdag kan man opleve Justin Bieber, der må betegnes som årets danske festivalscoop. Foruden ham kan man høre rap-rockerne Limp Bizkit og danske Drew Sycamore, Gnags, Poul Krebs, Hjalmer, Folkeklubben, Hugorm, Saveus og Tessa m.fl. Tyske Kraftwerk og britiske Gorillaz er ligesom Bieber hovednavne, mens Melanie C., Herbie Hancock, Sister Sledge og Nile Rodgers også er markante navne i bøgeskoven, der har benyttet coronapausen til at etablere to markant større bøgescener.

9 Tønder Festival, 25.-28. august, 1720 kroner

4

The Mavericks vender tilbage til den sønderjyske festival, som det amerikanske countryband lagde ned i 2018. Det er festivalens ubetingede hovednavn sammen med norske Madrugada og amerikanske Keb' Mo'. Der er ligesom Copenhell tale om en nichefestival, så hvis man ikke dyrker country, folk, americana eller roots, vil man formodentlig komme til kort, når man gennemgår listen med flere end 30 udenlandske bands.

Mange af dem er lige så kendte som Kiss eller Iron Maiden er inden for deres genre, men de færreste læsere kender formodentlig Sean Rowe, William Crighton eller Tami Neilson. R.L. Burnsides barnebarn Cedric Burnside er alene grund til at tage en tur til marsklandet.

Juri Berezovskij håber, at EU vil hjælpe Ukraine med eksporten. Det vil komme begge parter til gode, mener han. Foto: Stefan Weichert

Ukrainsk landmand: Hvis vi ikke får hjælp eksploderer fødevarepriserne

Den russiske invasion af Ukraine vil få store konsekvenser for verdens fødevareforsyning, advarer ukrainsk landmand. EU skal finde en løsning og hurtigt, så eksporten kan holdes kørende, hvis det ikke skal gå helt galt. Læs reportage fra Ukraine

Den russiske invasion af Ukraine vil få store konsekvenser for verdens fødevareforsyning, advarer ukrainsk landmand. EU skal finde en løsning og hurtigt, så eksporten kan holdes kørende, hvis det ikke skal gå helt galt.

Ukraine: Traktorerne er i fuld gang med at sprøjte og så i døgndrift på markerne i Vestukraine, hvor landmændene forsøger at holde gang i hjulene, mens krigen raser.

Mens nogle afgrøder allerede begynder at pible frem, så forsøger 51-årige Juri Berezovskij desperat at finde løsninger. Der mangler gødning, brændstof og maskineri på grund af Ruslands invasion.

- Vi kan ikke få leveret vores ting, og vi kan ikke eksportere vores varer, da forsyningslinjerne er brudt sammen. Næsten alt vores eksport går gennem Sortehavet, og det har Rusland lukket, så vi står til at brænde inde med vores høst, hvis der ikke findes en løsning, siger Juri Berezovskij, der er leder af landbrugsvirksomheden Agron, til Avisen Danmark.

Han kommer med en dyster udmelding.

- Det vil få store konsekvenser. Ikke kun for Ukraines økonomi, hvor landbruget står for næsten halvdelen af eksporten, men også for fødevarepriserne i hele verden. Verden kommer til at mangle mad, priserne vil stige, og nogle folk vil komme til at sulte blandt andet i det nordlige Afrika, advarer den ukrainske landmand fra den vestukrainske by Ternopil.

Han fortæller om, hvordan landmænd i store dele af Ukraine er nødt til at indstille produktionen på grund af krigen, og at mange landmænd har fået stjålet deres udstyr af de russiske tropper, så de ikke længere kan arbejde. I år så ellers ud til at kunne blive en rekordstor høst, forklarer Juri Berezovskij, men det nytter ikke, hvis det ikke kan sælges.

Juri Berezovskijs virksomhed er ellers højteknologisk, og han har, som mange andre ukrainske landmænd, oplevet en stor modernisering i de seneste år.

Det kommer blandt andet til udtryk i høstudbyttet for majs. For cirka ti år siden var udbyttet omkring seks tons per hektar, mens det sidste år var 12,5 tons og ventes at stige til 15 tons per hektar i år.

- Det går rigtig godt med de ukrainske landbrug, men hvis vi ikke kan komme af med vores afgrøder, så brænder vi inde med det hele, og det vil rådne. Vi har brug for hjælp, hvis det ikke skal ende i en katastrofe, forklarer Juri Berezovskij, der driver et landbrug på over 3.000 hektar, som er på størrelse med det største landbrug i Danmark.

Problemerne i Ukraine

Ukraine er en af verdens største landbrugslande. Sammen med Rusland står landet for 19 procent af verdens majs-eksport og 29 procent af eksporten af hvede, ifølge USA's landbrugsministerium.

Derudover er Ukraine verdens største eksportør af solsikkeolie, og landet er storeksportør af kartofler og byg. Krigen kan derfor få store konsekvenser.

Ukraine er blandt andet et stort landbrugsland, da det råder over noget af verdens bedste landbrugsjord. Ukraine befinder sig i det sorte-jordbælte med særlig frugtbar jord.

Landbrugsvirksomheden Agron har allerede høst på lager. Det er ikke et stort problem lige nu, men det vil det blive om få måneder, forklarer Juri Berezovskij. Foto: Stefan Weichert

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, har meldt ud, at de globale fødevarepriser kan stige med helt op til 20 procent på grund af krigen i Ukraine.

Det skyldes blandt andet de højere energipriser, som vil gøre fødevarer dyrere, men det skyldes også, at den ukrainske landbrugssektor bliver hårdt ramt af krigen og har svært ved at eksportere.

FAO anslår, at høsten på mellem 20 og 30 procent af de ukrainske marker, hvor der dyrkes vinterkorn, majs og solsikke, allerede er tabt på grund af krigen.

- Det helt store problem er, at Ukraine ikke kan eksportere lige nu. Høsten er påvirket, men de afgrøder, som er kommet i hus, og som kommer i hus, kan ikke komme ud af landet, forklarer Juri Havrylyuk, der er leder af landbrugsvirksomheden Barva Invest i Ukraine, som er en analytisk konsulentvirksomhed for de ukrainske landmænd.

Sortehavet er nøglen

Rusland har blokeret alle de ukrainske havne i Sortehavet, hvor de ukrainske afgrøder primært eksporteres fra. Derfor har Ukraine kun mulighed for at eksportere via landjorden til EU gennem Polen, Slovakiet, Ungarn eller Rumænien. Det er dog ikke så nemt.

I dag eksporteres der omkring 600.000 tons korn over grænsen til EU om måneden, og det tal kan potentielt stige til to millioner, anslår Juri Havrylyuk. Det kan lade sig gøre, hvis EU lemper på reglerne for transporten.

Det vil dog kun give op til 24 millioner tons om året, hvilket ikke er nok til at dække eksporten i Ukraine. Majs-høsten alene i Ukraine ventes at blive på over 27 millioner tons i år. Dertil kommer hvede, byg og alle andre afgrøder.

Der er dog ikke nemt at øge eksporten via landjorden til blandt andet Polen, da de ukrainske veje ikke er store nok til at klare trykket, og da de ukrainske lastbiler, der normalt vil transportere til Sortehavet, ikke overholder EU's vejregler, siger Juri Havrylyuk.

Derudover er de ukrainske fragtvogne ofte også for store til at køre på tognettet i nabolandene.

- EU og Ukraine kan forsøge at udvide den her flaskehals mere, men vi kommer ikke til at kunne gøre op for blokeringen af Sortehavet, siger Juri Havrylyuk.

- Selv hvis krigen slutter og blokaden af Sortehavet løftes, så vil vi stadig have problemer med de mange miner i Sortehavet, som skal fjernes. Det er et kæmpe problem, siger han.

David Beasley, der er direktør for Verdens Fødevareprogram (WFP), advarede i marts om, at krigen i Ukraine kan føre til hungernød på verdensplan, da sårbare lande såsom Libanon, Yemen, Syrien og Tunesien er afhængig af korn fra Ukraine.

- EU-landene vil klare sig med prisstigninger, men en del lande i Mellemøsten og i Nordafrika vil få store problemer. Der vil mangle mad, og det vil drive priserne op, siger Juri Havrylyuk.

Hjælp os i krigen

På gården i Vestukraine er landmanden Juri Berezovskij heller ikke bange for at advare om konsekvenserne for verdenssamfundet. Han kalder kampen, som de ukrainske landmænd kæmper for at holde gang i fødevareforsyningen, for “den anden frontlinje i krigen”.

Mange landmænd vil klare sig i den næste tid, da de kan fylde deres lagre op, men det er kortsigtet.

- Der skal gøres noget, hvis vi skal undgå katastrofen. Mange afgrøder kan heller ikke holde sig særlig længe, så der skal findes en løsning - for vores skyld og for jeres, siger han.

Der er stor aktivitet på virksomhedens marker. Juri Berezovskij fortæller, at han ikke har andet at gøre lige nu end at presse på og håbe på, at der findes en løsning. Foto: Stefan Weichert

Juri Berezovskij har over de seneste år investeret stort i sit landbrug. Blandt andet har han købt nye maskiner fra Tyskland, forbedret vandingen og oprettet laboratoriums til at øge udbyttet.

Han frygter nu, at det hele vil ende med at være forgæves.

- Der er brug for, at EU hjælper os med at få eksporten i gang. Rusland har allerede ødelagt en hel del, men vi skal redde, hvad vi kan, siger Juri Berezovskij.

Personligt mener Juri Berezovskij, at løsningen ligger lige til højrebenet.

- Det bedste ville være, hvis Vesten kom og åbnede vores havn i Odesa. Fjernede minerne og ekskorterede vores skibe ud, så Rusland ikke vil angribe dem. Det kan godt være, at det ikke er realistisk, men det vil løse vores problemer, siger Juri Berezovskij.

“Europas brødkurv”

Ukraine bliver ofte kaldet for “Europas brødkurv”, da landet er et af verdens største landbrugslande. Blandt andet er Ukraine verdens største eksportør af solsikkeolie og verdens fjerdestørste eksportør af kartofler.

Sammen med Rusland står Ukraine for 19 procent af verdens majs-eksport og 29 procent af eksporten af hvede, ifølge USAs landbrugsministerium. Krigen i Ukraine kan derfor få verdens fødevarepriser til at stige med 20 procent, ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO. Det kan skabe hungernød i flere fattige lande, spår FN.