Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Priserne på gas i Europa er over natten steget med op mod 17 procent. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Russisk gasstop i Polen og Bulgarien får priser til at eksplodere i hele Europa

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Rusland stopper med at levere gas til Polen og Bulgarien fra dags dato. Det var meldingen i aftes fra det polske gasselskab PGNiG og det bulgarske Bulgargaz. Det statslige russiske selskab Gazprom lukker således for gassen via rørledningen Yamal, fordi betalingen ikke falder i russiske Rubler, som har været et krav fra det krigsførende land. Det skriver Ritzau.

Og allerede når du vågner her til morgen, så har manøvren gjort, at gaspriserne i Europa er steget med op til 17 procent. Det skriver finansmediet Bloomberg. Prishoppet sker ifølge mediet i frygt for, at andre europæiske lande er de næste i rækken, som russerne lukker gassen for.

Herhjemme har energiselskabet Ørsted også nægtet at betale i rubler. Og selskabet oplyser, at Gazprom har bedt Ørsted om at svare på, om man vil efterleve kravet inden udgangen af maj. Men Ørsted holder fortsat fast i ikke at betale i rubler, lød det i aftes.

Hvis Danmark får kappet forsyningerne fra Rusland, så står vi ifølge seniorforsker Trine Villumsen Berling fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, bedre rustet end et land som Tyskland.

- Vi kan skrue op for grøn gas, og vi har ret store gaslagre. Vi vil kunne klare os langt ind i den kolde sæson i år. Men der kan komme problemer, når vi kommer til nytår, januar og februar, siger hun til DR.

Men hun siger også til mediet, at vi risikerer at mærke konsekvenserne, hvis tendensen i Polen og Bulgarien breder sig. Så er det eksempelvis vores industri, der kan mangle energi til produktionen.

De kommende forhandlinger i Folketinget om hjælp til danskere, der er særlig ramt af prisstigninger på energi, starter i disse dage og ser altså ud til at falde på et tørt sted mere end nogensinde. I går var der dog allerede hjælp at hente til pendlerne, da Skatterådet besluttede at hæve kørselsfradraget.

EU fik i 2021 omkring 40 procent af sin gas fra Rusland. Gazprom har ikke udadtil bekræftet, at det lukker for gassen til Polen og Bulgarien onsdag.

Ukraineres patientrettigheder i fare

Vi går videre til de ukrainske flygtninge, for nu åbner regeringen for, at de kan få ringere sundhedsydelser end danskerne, hvis vores sundhedssystem bliver overbelastet. Det skriver Jyllands-Posten, som har kigget på et lovforslag til en hastelov, der efter planen vedtages denne uge af et bredt politisk flertal.

Konkret handler det om, at ukrainerne med den nye særlov også har fået det kendte gule sygesikringsbevis, som giver adgang og ret til samme sundhedsydelser som alle danskere. Og hvis loven vedtages, så får sundhedsministeren mulighed for at tilsidesætte visse patientrettigheder udelukkende for ukrainerne. Det kan ifølge avisen handle om tandpleje, psykiatri og fødeområdet. De mister dog ikke rettigheder, hvad angår behandling af akut og livstruende sygdom, lyder det.

I et skriftligt svar til Jyllands-Posten henviser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til, at det handler om kapacitet.

- Så for at sikre, at vi ikke risikerer at komme i en situation, hvor kvaliteten i tilbuddene bliver sat under for stort pres, skaber vi nu rammerne for, at kommuner og regioner får mulighed for at tilrettelægge og organisere tilbuddene til fordrevne ukrainere fleksibelt, siger han.

Eksperter dumper tilsynsmodel i Rwanda

Vi fortsætter med regeringens plan om at indgå en aftale om at overføre migranter og asylansøgere til Rwanda. For i kampen for at overholde Danmarks internationale forpligtelser i forhold til at sikre gruppen de rette forhold, vil regeringen drive et uafhængigt tilsyn med det mulige afrikanske asylcenter.

Men det tiltag dumper flere eksperter i dagens Berlingske. De kalder modellen for så godt som umulig at indføre i praksis. Blandt skeptikerne er Therese Rytter, der er næstformand i Europarådets komité til forebyggelse af tortur samt juridisk chef i Dignity - Dansk Institut Mod Tortur.

Hun peger i avisen på, at det stadig er uafklaret, hvilken institution der skal udføre den såkaldte uafhængige monitorering, som ifølge Therese Rytter bør indbefatte jævnlige og uvarslede inspektioner. Hun fremhæver også, at FN i 2017 måtte afbryde sin monitorering og inspektion af tortur i netop Rwanda på grund af den rwandiske regerings manglende samarbejde med FN-mekanismen.

I et skriftligt svar til Berlingske, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at "alt er umuligt for dem, der giver op på forhånd".

Putin lader Røde Kors hjælpe civile

Vi slutter dagens nyheder i den ukrainske havneby Mariupol. Her har Ruslands præsident, Vladimir Putin, nemlig "i princippet" sagt ja til at lade FN og Den Internationale Røde Kors Komité, ICRC, deltage i evakueringen af civile fra det belejrede stålværk Azovstal. Det oplyser FN efter generalsekretær António Guterres møde tirsdag med Putin i Moskva. Det skriver Ritzau.

Ukraine bad mandag netop FN OG ICRC om hjælp til evakueringen, og i morgen, torsdag, ventes António Guterres at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at diskutere videre.

Efter Rusland den 21. april erklærede sejr i Mariupol, har landet flere gange sagt, at det ville åbne humanitære korridorer, så de resterende ukrainske soldater på stålværket kunne forlade stedet.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Der er allerede en politisk aftale om en varmecheck. Men regeringen vil også forhøje befordringsfradraget og sende penge til pensionister, som er presset økonomisk af stigende inflation. Flere af regeringens støttepartier er klar til at komme endnu flere befolkningsgrupper til undsætning. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Økonom om varmecheck og pendlerpenge: - Vi bør overveje, om staten skal være forsikringsselskab for os

På trods af at danskernes opsparing bugner som aldrig før, står politikerne i kø for at hjælpe med at betale for inflationen gennem varmecheck, pendlerpenge, afgiftslempelser og ældrechecks.

En del af forklaringen skal findes i, at coronakrisen har ændret vores syn på, hvor meget staten skal holde hånden under os, når vores økonomi bliver presset. Det vurderer Michael Bang Pedersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og Michael Svarer, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

Michael Svarer advarer dog om, at priserne vil stige yderligere, hvis politikerne er for rundhåndede med hjælp til de danskere, hvis privatøkonomi udfordres af prisstigningerne på energi, brændstof og fødevarer. Samtidig vurderer han, at langt størstedelen af danskerne sagtens kan klare sig selv. De er nemlig lavt gældsatte og langt mere robuste end før finanskrisen.

- Spørgsmålet er, hvor meget staten skal agere forsikringsselskab, over for de ting, som sker og som rammer almindelige danskere. Man kan godt selv forsikre sig ved at have en opsparing og omlægge sit forbrug, siger Michael Svarer.

Danskernes opsparing bugner som aldrig før - alligevel står politikerne i kø for at hjælpe os med at betale for inflationen. En del af forklaringen skal findes i, at coronakrisen ændrede vores syn på, hvor meget staten skal holde hånden under os, når vores økonomi bliver presset. Det vurderer Michael Bang Pedersen, professor i statskundskab, og Michael Svarer, professor i nationaløkonomi, som har en advarsel til os.

Krisepakker: Pensionister, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, studerende, børnefamilier og pendlere. Listen over befolkningsgrupper, som regeringen eller støttepartierne gerne vil hjælpe med de stigende energi- og fødevarepriser, er lang. Men det er ikke kun de røde partier, som vil sende pengeposer ud til danskerne på grund af den stigende inflation, som presser danskernes købekraft.

Venstre ønsker afgiftssænkning på energi og gik i februar med i den politiske aftale om en varmecheck, der skal kompensere husholdninger med gasfyr og andre dyre energikilder. Indkomstgrænsen er sat sådan, at et pensionistægtepar, som tilsammen modtager mindre end 650.000 kroner årligt i pensioner, også får checken.

Umiddelbart kunne de mange forslag og aftaler være et tegn på, at danskernes pengepunge er slunkne. Men sådan forholder det sig generelt ikke. Vi er lavt gældsatte og langt mere robuste, end vi var før finanskrisen, lyder det fra Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

- Mange har oplevet en årrække med reallønsfremgang og store stigninger i friværdien. Der har aldrig stået mere på vores opsparingskonti, og corona har været med til at styrke det. For rigtig mange er der ikke noget reelt behov for støtte i den her periode, og de kan leve med, at reallønnen falder, siger han.

Staten afgørende garant

Når kompensation og krisepakker alligevel fylder så meget i debatten, kan det i stedet skyldes, at vores forventninger til staten har ændret sig.

- Under hele corona holdt staten hånden under økonomien, og det var en super succes. Den høje gæld, staten tog, kunne den hurtigt betale tilbage. Det kan have ændret opfattelsen af, hvor aktivt det offentlige skal være i at holde hånden under arbejdspladser og virksomheder, som nu er mere opmærksomme på kompensationsordninger. Nu ser vi så også, at mange danskere og interessenter forventer, at de skal kompenseres for stigende priser gennem hjælpepakker, varmechecks og befordringsfradrag, siger Michael Svarer, der er professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet.

Det er en generel tendens, at jo rigere et land bliver, jo større forventninger er der til den offentlige service. Det gælder både offentlige sygehuse, veje og forsikringsdelen, hvor staten holder hånden under brancher og personer, som bliver ramt økonomisk.

Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet

Michael Bang Petersen fulgte borgernes adfærd og holdninger under coronakrisen nøje. Ifølge ham har coronakrisen skabt en oplevelse af at have et stærkt samfund og en stat, som tager hånd om de kriser, vi står i.

- Coronakrisen har bragt staten tilbage som en helt afgørende garant for vores velfærd. Det at have en stærk stat har vist sig enormt nyttigt. Men på den måde kan der også være skabt en forventning hos borgerne om, at staten kommer og hjælper i højere grad, når vi står over for kriser, end vi har været vant til tidligere, siger han.

Staten som forsikringsselskab

Men selv om staten ageren under coronakrisen viste sig at være god for økonomien, er det ikke nødvendigvis godt at understøtte danskerne økonomisk, hver gang vores privatøkonomi udfordres, lyder det fra økonomiprofessor Michael Svarer.

- Spørgsmålet er, hvor meget staten skal agere forsikringsselskab over for de ting, som sker og rammer almindelige danskere. Man kan godt selv forsikre sig ved at have en opsparing og omlægge sit forbrug i trange tider, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) satte plaster på, og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm vaccinerede, da de besøgte et covid-19-vaccinationssted midt under coronakrisen. Nu er der nye plastre på vej til at afbøde de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine - i form af krisepakker. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Michael Svarer peger på, at der også en anden grund til, at økonomisk kompensation til borgerne for inflationen fylder så meget i øjeblikket. Politikerne har nemlig mulighed for at være rundhåndede, fordi de offentlige finanser er stærke. Meget stærkere end under finanskrisen, da det primært var bankerne, som fik økonomisk hjælp af staten.

- Det er en generel tendens, at jo rigere et land bliver, jo større forventninger er der til den offentlige service. Det gælder både offentlige sygehuse, veje og forsikringsdelen, hvor staten holder hånden under brancher og personer, som bliver ramt økonomisk, siger han.

Risikerer at øge priser

Men det ændrer ikke på, at der er risici ved at kompensere danskerne, når inflationen er høj. Derfor kommer han med en advarsel.

- Problemet er, at hvis du kompenserer for stigende inflation, er du med til at skabe inflation. Du understøtter det, du gerne vil bekæmpe, siger han.

Eksempelvis kan regeringens forslag om at øge befordringsfradraget være med til at øge benzinpriserne yderligere.

- Spørgsmålet er også, hvor nødvendigt det er. Pendlerne er personer, som typisk har et job og derfor en relativt god økonomi. Ved at hæve fradraget er vi med til at understøtte kørsel og efterspørgslen efter russisk olie. Vi øger inflationen og sender penge den forkerte vej til Rusland, siger han.

Købekraft skal forringes

Økonomen står langtfra alene med sin advarsel. Nationalbanken har også advaret mod at øge husholdningernes købekraft.

- I en ekstraordinær situation kan en ”varmecheck” bruges som værktøj til at støtte særligt udsatte husholdninger. Det er dog ikke en permanent løsning. Vi siger også meget klart, at afgiftssænkninger på energi er en dårlig idé. Det tilskynder i virkeligheden til yderligere forbrug og endnu mere stigende inflation, lød det fra Thomas Harr, vicedirektør i Danmarks Nationalbank, til Avisen Danmark tidligere på måneden.

Den vurdering fik opbakning fra økonomiprofessor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School.

- Priserne stiger så meget, at den eneste måde, de kan falde, er, hvis vi ikke køber så mange ting. Men hvis vi hjælper folk økonomisk, så de har flere penge til at købe, bliver prisstigningerne bare ved, udtalte han til Avisen Danmark 14. april.

Økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet pointerer dog, at de økonomiske problemer, som kompensationerne kan skabe, afhænger meget af størrelserne på dem.

- Det er klart, at hvis det er meget lidt, er det nærmest ligegyldigt. Hvis det er meget, er det ikke særligt klogt. I hvert fald ikke økonomisk. Men måske politisk, siger han.

For hver dag, der går, nærmer vi os, at statsminister Mette Frederiksen (S) skal udskrive folketingsvalg, og ganske mange danskere kan efterhånden se frem til kontante tilskud til hverdagens udgifter fra regeringens hjælpepakker. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Mette Frederiksens krisepakke kan give pengeregn over danskerne lige før et valg

Får regeringen fundet et flertal for sine forslag til en krisepakke, kan mange danskere se frem til at få et kontant beløb "med kærlig hilsen fra den socialdemokratiske regering" lige før et folketingsvalg, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse.

Her skriver han også, at regeringen er ude i en delikat balancegang, når den gerne vil give en håndsrækning til udvalgte danskere, som oplever økonomiske konsekvenser af stigende inflation og krigen i Ukraine.

Når der kun er godt 13 måneder til, at et folketingsvalg skal være holdt, vil ethvert politisk udspil blive læst ind i en valgkamp. Og sådan skal statsminister Mette Frederiksens (S) udspil til en ny krisepakke til danskerne også læses. For hvis alt går vel for statsministeren, og det lykkes at finde et flertal for regeringslederens forslag, vil godt 290.000 pensionister modtage et engangsbeløb på 5000 kroner som en ekstraordinær ældrecheck lige før sommerferien.

Lige efter sommerferien ventes den såkaldte varmecheck at blive udbetalt. Det er 6000 kroner til godt 419.000 husstande. Regeringen ønsker også, at førtidspensionister skal have et engangsbeløb i 2022 - dog uden at have lagt sig fast på beløbets størrelse. Og så er der de cirka 1,2 millioner danskere, som hvert år benytter befordringsfradraget. De kan snart begynde at regne ud, hvor meget de kommer til at reducere deres skatteindbetalinger i år, når regeringens forslag bliver konkretiseret.

Nu kan Mette Frederiksen trække valgdatoen helt indtil juni næste år, men summa summarum er, at inden for ét år fra valgdagen vil rigtig mange danskere have fået en økonomisk håndsrækning fra staten, når der dumper et beløb ind på kontoen med et "kærlig hilsen fra den socialdemokratiske regering". At timing er altafgørende gælder også i politik, og selv om regeringen helst havde set, at varmechecken var kommet til udbetaling langt tidligere, kan det nu vise sig at være held i uheld.

De kærlige hilsener kan dog risikere at give bagslag for regeringen. For dels har den slags "gaver" det bare med at give bagslag, dels er regeringen ude i en svær økonomisk balancegang, hvor økonomien ikke skal stimuleres, så inflationen får endnu bedre vilkår at trives i.

Bagslaget kom allerede mandag aften, da Ældresagen kvitterede for statsministerens forslag ved at kræve en dobbelt så høj forhøjelse af ældrechecken som den, regeringen lagde op til. De, der får en hilsen fra regeringen, risikerer at blive skuffede, fordi det slet ikke er nok til at kompensere for de stigende udgifter, som inflationen og krigen i Ukraine fører med sig i øjeblikket.

Og så er der alle dem, der hverken får ældrecheck eller et højere befordringsfradrag. De kan føle sig overset af regeringen. Og så er der den økonomiske balancegang. Når folk får flere penge mellem hænderne, er der en tendens til at bruge pengene. Men det er med til at stimulere efterspørgslen på varer, og så bliver inflationen pludselig fodret på en uhensigtsmæssig måde, når man fra regeringens side gerne vil forsøge at bremse og begrænse inflationen.

Rigtig mange danskere vil få en økonomisk håndsrækning, når der dumper et beløb ind på kontoen med et "kærlig hilsen fra den socialdemokratiske regering".

Casper Dall, politisk redaktør

Hvordan regeringen vil balancere det sidste forhold i de kommende forhandlinger, bliver yderst interessant at følge. For i udgangspunktet vil alle partier gerne være med til at hjælpe danskerne. De borgerlige vil have afgifter og skatter sænket, mens venstrefløjspartierne vil bringe hver deres kæpheste til forhandlingsbordet. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) skal igen-igen forsøge samle trådene til en krisepakke, og mon ikke han ser mod venstre - ganske som regeringen endte med at gøre i forhandlingerne om varmechecken? De borgerliges forslag om sænke afgifter og skatter udfordrer S-regeringen: For den regner også med at have regeringsmagten i 2023, når eventuelle midlertidige skatte- og afgiftslettelser ophører - og det er bare ikke så sjovt at genindføre en skat eller afgift, når den har været væk i en periode.

De danskere, som bliver begunstiget med økonomiske tilskud til at få hverdagen til at løbe rundt, skal dog skynde sig et nyde oplevelsen af pengeregn fra staten. For det kan blive surt, før det søde overhovedet er begyndt. Statsminister Mette Frederiksen varsler nemlig også nye reformer. Det er typisk sådan nogle, der tager penge fra nogle, så det bliver mere attraktivt at arbejde.

Efter sommerferien ventes regeringens økonomiske 2030-plan fremlagt, og her forsøger Mette Frederiksen at forventningsafstemme med danskerne. Milliarder af kroner er blevet afsat til at få Danmark op på at bruge to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret senest i 2033. Det gør råderummet til nye politiske prioriteringer meget lille, og det vil Frederiksen have gjort større. Både så hun har nogle milliarder, der kan laves valgkampsforslag for, og så hun sikrer, at dansk økonomi kan modstå kommende kriser.

Nye Borgerliges opbakning til borgerforslaget om gratis Storebæltsbro sender partiet ud af det gode forligsselskab, mener de andre partier i Folketinget. Arkivfoto: Michael Bager

Blå og røde partier rotter sig sammen mod Nye Borgerlige: - Gratis Storebæltsbro, siger I, jamen så er det ud af vagten

Nye Borgerlige kan ikke både stemme for et borgerforslag om at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen og fortsat være med i infrastrukturforliget - for det finansieres delvist af de penge, danskerne betaler for at køre over broen.

Det mener de øvrige folketingspartiers transportordførere, som har møde onsdag

- Så er man ude af forligskredsen. Hvis ikke Nye Borgerlige selv kan se det, må vi andre bede dem om at gå, siger Socialdemokraternes transportordfører, Thomas Jensen.

Konsekvensen er, at så har Nye Borgerlige ikke længere indflydelse på, hvordan pengene bruges på de forskellige projekter fremover. Infrastrukturforliget til 160 milliarder kroner rækker frem til 2035. Det omfatter udbygning og renovering af primært veje og jernbanenettet.

Nye Borgerliges transportordfører, Mette Thiesen, holder fast i partiets støtte til borgerforslaget om at gøre kørsel over Storebæltsbroen gratis:

- Selvfølgelig stemmer vi for forslaget. Gratis kørsel over Storebæltsbroen har altid været vores politik, siger Mette Thiesen.

Nye Borgerlige siger ja til, at det skal være gratis at køre over Storebæltsbroen - men så kan partiet ikke samtidig være med i kæmpeforliget om infrastrukturen, mener de andre partier i Folketinget. Socialdemokratiet vil stritte Nye Borgerlige ud, hvis ikke partiet selv forlader forligskredsen.

Forligskrise: Om partierne er røde eller blå, er enigheden lige nu i sjælden grad solid i Folketinget: Nye Borgerlige kan ikke både stemme for et borgerforslag om at køre gratis over Storebæltsbroen og fortsat være med i det infrastrukturforlig, som delvist finansieres af de penge, som det koster danskerne at køre over broen.

Hvis ikke partiet selv forlader forligskredsen, risikerer Nye Borgerlige at blive lempet ud af de andre partier.

Det kan ske allerede onsdag, når forligspartierne - hvilket i dette tilfælde vil sige samtlige partier i folketinget undtagen Frie Grønne - mødes i Transportministeriet.

- Hvis man fjerner finansieringsgrundlaget for en udgift, man selv har været med til at vedtage i forbindelse med et politisk forlig, er den naturlige konsekvens, at man er ude af forligskredsen, siger Socialdemokraternes transportordfører, Thomas Jensen.

Infrastrukturforliget til 160 milliarder kroner rækker frem til 2035. Konsekvensen af ikke at være med i forliget er, at så har et parti ikke længere indflydelse på, hvilke projekter pengene bruges på fremover.

Nye Borgerliges transportordfører, Mette Thiesen, tilkendegav partiets opbakning til borgerforslaget om at gøre kørsel over Storebæltsbroen gratis, da Folketinget debatterede det i torsdags. Den opbakning gentager hun i dag over for Avisen Danmark.

- Selvfølgelig stemmer vi for forslaget, når det kommer til anden behandling i Folketingssalen. Gratis kørsel over Storebæltsbroen har altid været vores politik, og vi kunne ikke drømme om at stemme mod vores egen politik, siger Mette Thiesen.

- Så må vi bede dem gå

Så er det ud herfra, siger de andre forligspartier. Med det forbehold, at Avisen Danmark ikke har fået kontakt til Liberal Alliance, SF og Kristendemokraterne, kun de øvrige forligspartier. Men også Liberal Alliance og SF rettede i Folketinget i torsdags kritik mod Nye Borgerlige for partiets ageren.

Det formilder ikke de politiske sind, at Nye Borgerlige ifølge Mette Thiesen ikke selv har planer om at trække sig ud af forliget.

- Hvis Nye Borgerlige står fast på at stemme ja til forslaget om at køre gratis over Storebælt og ikke selv trækker sig ud af forliget, så er min holdning, at vi andre skal bede dem om at gå, siger Thomas Jensen fra regeringspartiet.

Aldrig set noget lignende

Venstres transportordfører, Kristian Pihl  Lorentzen, har svært ved at forestille sig, at det kan komme så vidt, at der skal skrides til udsmidning.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine 17 år i Folketinget. Altså, der er ingen fribilletter her, man kan ikke både indgå en aftale og så løbe fra regningen bagefter, siger han.

Selv om Venstre og Enhedslisten ikke generelt kan beskyldes for at synge med på samme politiske melodi, har Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, samme ordvalg som  Pihl Lorentzen.

- De (Nye Borgerlige, red.) melder sig jo selv ud af forliget, og hvis ikke de selv mener det, så ... altså, jeg har aldrig oplevet noget lignende, det har jeg virkelig ikke, siger Hyllested.

- Mister indflydelse

Konservatives transportordfører, Niels Flemming Hansen gjorde allerede i folketingsdebatten i torsdags gældende, at Nye Borgerlige melder sig ud af forliget ved at stemme på en måde, der går imod finansieringen.

Dansk Folkepartis transportordfører, Alex Ahrendtsen, forstår ikke Nye Borgerliges stillingtagen.

- De mister fuldstændig indflydelse på mange års infrastruktur, hvis de stemmer ja til borgerforslaget om Storebæltsbroen. Så melder de sig automatisk ud af forliget, det skulle ikke være nødvendigt at smide dem ud, siger Alex Ahrendtsen.

- Et eklatant brud

Torsten Gejl fra Alternativet ville i princippet gerne have genåbnet infrastrukturforliget, men ikke på denne baggrund.

- Nye Borgerlige skal ikke som det eneste parti have lov til at spille på to heste. Så er de ude, siger han.

Nye Borgerlige har ingenting forstået, hvis de tror, de kan lave aftaler, som de ikke vil stå ved.

Rasmus Helveg Petersen, De Radikale

Rasmus Helveg Petersen, der er transportordfører for De Radikale, mener, at situationen er absurd, især hvis Nye Borgerlige ikke selv trækker sig ud af forliget.

- Dét er så hypotetisk, at jeg ikke har taget stilling til, hvad vi så gør. Det er et eklatant brud på de spilleregler, der gør det muligt for mindretalsregeringer at lave politiske aftaler. Nye Borgerlige har ingenting forstået, hvis de tror, de kan lave aftaler, som de ikke vil stå ved, siger Helveg Petersen.

- Så må de smide os ud

Ifølge Mette Thiesen kniber det ikke det fjerneste med forståelsen:

- Vi stemmer for det, vi mener er rigtigt. Det har været vores politik fra starten, at Storebæltsbroen skal være gratis, det kan ikke komme bag på nogen. Vi står ved det, vi har lovet.

- Ifølge de andre forligspartier har I også lovet, at infrastrukturforliget finansieres med penge fra broen. Har de ikke ret i det?

- Vi har indgået et forlig med mange og gode infrastrukturelle investeringer, men det betyder ikke, at vi ikke vil kæmpe for vores politik. I forhandlingerne bad vi om at stå uden for på lige netop dette punkt, men det kunne vi ikke få lov til.

Mette Thiesen fra Nye Borgerlige står fast på, at partiet stemmer ja til gratis Storebæltsbro - selv om de øvrige partier i stort forlig regner det for aftalebrud. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Vi stemmer for borgerforslaget om gratis Storebæltsbro uanset hvad. Hvis de vil smide os ud af den grund, er der ikke noget at gøre ved det, så må de smide os ud. Men vi kunne godt pege på nogle steder i infrastrukturplanen, hvor disse penge ville kunne hentes, hvis vi satte os ned i forligskredsen og gik det igennem, siger Mette Thiesen.

Ingen genåbning

Det kan hun og Nye Borgerlige imidlertid glemme alt om - det bliver ikke med deltagelse af regeringspartiet Socialdemokratiet.

- Vi åbner ikke det forlig igen. Det tog lang tid at få på plads, hvor alle gav og tog noget. De kunne have sagt nej dengang, så var forliget blevet indgået uden dem, og så havde vi ikke stået i  denne meget mærkelige situation i  dag, siger den socialdemokratiske transportordfører, Thomas Jensen.

Infrastruktur og Storebæltsbro

Samtlige partier i Folketinget blev 28 . juni sidste år enige om investeringer i infrastruktur for 161 milliarder kroner frem til 2035. Af de 161 milliarder kroner går omkring 64 milliarder kroner til veje, 86 milliarder går til jernbaner og 11 milliarder kroner går til en række puljer og øvrige initiativer.

I aftalen indgår, at udgifterne blandt andet finansieres med ni milliarder kroner fra indtægterne på Storebæltsbroen. Et borgerforslag om at gøre Storebæltkørslen gratis blev førstebehandlet i Folketinget torsdag 21. april i år.

Samtlige partier i Folketinget, undtagen Nye Borgerlige, afviste forslaget med henvisning til vedtagelsen af infrastrukturplanen. Ud over at de ni milliarder vil mangle, betyder fraværet af løbende indtægter, at broens restgæld på 19 milliarder kroner skal indfries, og at der skal findes cirka en milliard om året til vedligehold og driftsudgifter, inklusive tilskud til færgeruter.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår borgerforslaget kommer til endelig afstemning.

Et biogasanlæg kan omdanne gylle og affald til grøn gas og samtidig lave gødning, som forurener mindre, til landbrugets marker. Arkivfoto: Jens Amtoft

Biogas må ikke ses som et energi-alternativ, siger flere eksperter: - Det kan gå galt og vil skabe større problemer

Produktionen af biogas skal efter planen øges som led i regeringens plan om et grønnere energiforbrug - og for at Danmark kan sige farvel til Putins gas.

Men biogas må og skal slet ikke ses som et alternativ til energi, selv om der kommer grøn gas ud af anlæggene. Det er først og fremmest et miljøtiltag, der får landmænds gylle til at forurene mindre, og sådan skal vi helst blive ved med at se på det, lyder det fra flere eksperter.

Ellers ender vi måske med større klimaproblemer, end vi er klar over. Læs mere i artiklen, hvad det mon går ud på.

Produktionen af biogas skal efter planen øges som led i regeringens plan om et grønnere energiforbrug - og for at Danmark kan sige farvel til Putins gas. Men vi skal holde tungen lige i munden, når vi bruger biogas, for ellers kan det ifølge eksperter skade klimaet mere, end det gavner.

Energi og klima: Senest i 2030 skal vores energiforbrug være uafhængigt af naturgas, og det gasforbrug, der er tilbage til den tid, skal være erstattet af biogas. Det var et af budskaberne, da regeringen i sidste uge fremlagde en plan for et grønnere energiforbrug og vejen til at blive fri for russisk gas. 

De danske biogasanlæg leverede sidste år gasmængder, der svarer til 23 procent af det samlede forbrug af naturgas. Dermed skal produktionen altså op i gear.  Men selv om branchen har meldt sig mere end klar til den mission, er klima- og energieksperter ikke lutter begejstrede for satset.

Jette Bredahl Jacobsen, der er næstformand i Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, mener, at satsningen på biogas kan skabe grundlag for at holde fast i en stor husdyrproduktion i Danmark. Og det knap så grønne scenarie bygger hun på, at det især er restprodukter fra landbruget i form af eksempelvis gylle, der bliver til gas i dag.

- Det er klart, at det alt andet lige bliver mere rentabelt at have en husdyrproduktion, hvis man kan sælge restprodukterne. Og hvis vi satser stort på biogas, er det en reel bekymring, for så skal der bruges rigtig meget biomasse, der skal komme et sted fra, siger Jette Bredahl Jacobsen til Altinget.dk.

Hvis vi kommer til det punkt, hvor vi får reduceret vores gasforbrug med 75-80 procent, så vil den nuværende biogasproduktion dække vores forbrug. Men det er i det hele taget underligt, hvis man tror, at naturgas skal erstattes med et andet gasalternativ.

Brian Vad Mathiesen, energiprofessor, Aalborg Universitet

Men frygten for flere husdyr står hun ret alene med, efter Avisen Danmark har talt med andre klimakyndige.

- Det er rigtigt, at biogas kan være med til at reducere drivhusgasudledningen fra husdyrproduktionen, men det betyder ikke, at biogas i særlig høj grad bidrager økonomisk til husdyrproduktionen. Landmanden får en relativt lav betaling for at levere gyllen til anlæggene, som han desuden sjældent er medejer af, siger Tavs Nyord, agronom og seniorkonsulent i den grønne tænketank Concito.

Heller ikke Brian Vad Mathiesen, der er energiprofessor på Aalborg Universitet, deler bekymringen.

- Det kan ikke bære økonomien i en husdyrproduktion, så det er jeg ikke så bange for, siger han.

- Gas skal ikke erstatte gas

Brian Vad Mathiesen understreger, at det frem for alt handler om at få has på vores gasforbrug. Som regeringen også lægger op til, er svaret fjernvarme, varmepumper samt sol- og vindenergi til elektrificering af industrien, og så kan biogas bruges de steder, hvor der ikke er andre veje. Eksempelvis i industrien.

- Hvis vi kommer til det punkt, hvor vi får reduceret vores gasforbrug med 75-80 procent, så vil den nuværende biogasproduktion dække vores forbrug. Men det er i det hele taget underligt, hvis man tror, at naturgas skal erstattes med et andet gasalternativ, siger han.

Fire hurtige om biogas

  1. Biogas er et miljøtiltag, hvor man pumper husdyrgødning og organiske restprodukter som slagteri- og husholdningsaffald i tanke uden ilt. I reaktoren opvarmes materialerne, hvorefter de rådner og danner gas.
  2. Biogas er traditionelt blevet brugt i kraftvarmeværker, hvor den ved hjælp af en gasmotor omsættes til el og fjernvarme. Siden 2013 er den primært blevet pumpet ind i gasnettet og har erstattet naturgas.
  3. I biogasanlæggene forbedres husdyrgødningens værdi, når den afgasses. Samtidig forurener og lugter den mindre, når den spredes ud på marken. 
  4. Det har vist sig utrolig dyrt at lave biogas. Forskere mener, at det bliver for dyrt pr. ton CO2, da gassen kun fjerner en del af udledningen fra gyllen. I 2020 gik 2,6 milliarder kroner til biogas, og staten bruger flere støttekroner på biogas end på nogen anden form for grøn energi.

For udover naturgasforbruget i høj grad skyldes, at det i mange år har været billigt og bekvemt. Så kan biogas, selv om den kaldes for "grøn gas", på flere måder hurtigt blive ganske grå på klimaskalaen. Hvis man alligevel går den vej, skal man derfor kende konsekvenserne, lyder det fra energiprofessoren.

- Jeg støtter op om biogas, men man skal ikke lave det af hensyn til energisystemet, men for at løse miljøproblemer. Man skal undersøge behovet for at hjælpe med en mere bæredygtig fødevareproduktion med biogas, og kommer der mere energi ud, er det en fordel for os alle. Hvis man gør andet, så går det galt, og vi skaber større problemer for os selv, siger Brian Vad Mathiesen.

Tysk skrækscenarie

Professoren henviser til, hvis man i kampen for at producere gas smider produkter, der ikke er affald, i gasanlægget. Det er en manøvre, man har set i Tyskland, hvor landmænd har tjent godt på at sælge eksempelvis majs, der ellers kunne have mættet dyr, til biogasanlæg. Og på den måde bliver gasproduktionen prioriteret frem for at lave kød og planter til menneskeføde.

- Det kan have store konsekvenser for fødevareproduktionen og miljøeffekten ved biogas at bruge biomasse, der ikke er affald. Og hvis det sker, er det ikke bare én eller to marker, vi taler om. Det er voldsomt meget mere, siger han.

Marie Münster, der er professor i analyse af energisystemer på Danmarks Tekniske Universitet, kommer med samme melding.

- Biogas er et godt håndtag at skrue på, når der er kapacitet til mere i anlæggene, og hvis der er affald nok, men det må ikke sammenlignes med rene energitiltag. Den primære grund til at lave biogas er for at behandle gyllen, så den er afgasset og forurener mindre, når den spredes på markerne, siger hun.

Et muligt eksporteventyr

Marie Münster peger på, at vi er blevet bedre til at udnytte affald fra husholdninger til biogasproduktion. I 2017 kom der ifølge tal fra Energistyrelsen 72.000 ton husholdningsaffald i de gyllebaserede anlæg, mens tallet i 2021 lød på hele 469.000 ton.

- Det er fortsat en god idé på langt sigt at få behandlet vores restprodukter og især vores gylle i biogasanlæg. Det hele handler om, hvad det er for noget biomasse, vi udnytter for at producere gassen, og at vi kan minimere metanudslip fra produktionen. Hvis vi har styr på det, er der grund til optimisme, siger DTU-professoren.

Brancheforeningen Biogas Danmark er da også klar over, at alle nu kigger på dem. Allerede i sidste måned sendte den en pressemeddelelse ud. Her var beskeden, at biogas kan sikre et 100 procent grønt gasforbrug allerede fra 2027. Vel at mærke hvis bedre vilkår og støttepuljer er involveret.

Biogas kan, selv om den regnes for "grøn gas", blive ganske grå på klimaskalaen, hvis man producerer gassen af materiale, der kunne være brugt bedre til foder til dyr eller mad til mennesker. Her tankes en gasdrevet bus op i Indien. Arkivfoto: Gagan Nayar/AFP/Ritzau Scanpix

Foreningen mener dermed, at den kan få regeringens ønsker til at gå i opfyldelse.

- Efter vores viden er der 40 anlæg, der er parate til at udvide, mens der er 30 nye projekter undervejs, sagde Frank Rosager, direktør i brancheforeningen, til Agri Watch.

Og biogasanlæggene skal da også have lov til at udvide produktionen, hvis det kan gavne andre, understreger Brian Vad Mathiesen.

-  Hvis vi øger biogasproduktionen og gør det på den rigtige måde, kan vi eksportere grønne gasser, og det er kun skønt. Det vil Tyskland være glad for, siger han.

_