Arbejdsmarked: Danmark mangler hænder på arbejdsmarkedet. Derfor var det for flere virksomheder en glædelig nyhed, da regeringen 25. marts anslog, at der de kommende par måneder ville komme 100.000 ukrainske flygtninge til landet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har også ved en tidligere lejlighed kaldt situationen "gunstig".

- Modtagelsen af ukrainerne kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til fagbladet 3F.

Men der er kun få steder i Danmark, hvor ukrainerne kan få udstedt opholdstilladelse. Det har skabt en massiv flaskehals med måneders ventetid, før de kan komme på arbejdsmarkedet. Der til trods for, at adskillige arbejdsgivere har meddelt, at de står med åbne arme.

Problemet er, at før ukrainere kan komme i arbejde, skal de på besøg på ét af Udlændingestyrelsens fem borgerservicecentre for at få taget de nødvendige fingeraftryk, der også kaldes biometri. I skrivende stund er der kun ganske få ledige tider om et par uger i Næstved, og de resterende fire steder - i Aalborg, Odense, Aarhus og på Bornholm - er der slet ingen tider tilbage.

Men nu har regeringen angiveligt en løsning, som forhåbentlig kan åbne op for flaskehalsen. Staten har nemlig indkøbt 15 mobile maskiner, som kan placeres med mandskab rundt i landet, og gøre det samme, som man gør på Udlændingestyrelsens borgerservicecentre.

Det fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Avisen Danmark.

- Det er min ambition, at vi inden påske har de første tider åbne. Det kunne være på et rådhus i Sønderjylland eller i Vestjylland, hvor vi ved, at der er mange ukrainere, der opholder sig, og hvor man geografisk har længst hen til de steder, som ville være Aalborg eller Aarhus. Det kommer ret kraftigt til at øge antallet af tider, siger Mattias Tesfaye.

Ventetiden er tidligere her i Avisen Danmark blevet kaldt et “unødigt bureaukratisk benspænd” af Jakob Brandt, der er direktør i SMV Danmark, som varetager små og mellemstore virksomheders interesser. Han betragter ventetiden som et problem for virksomhederne og de ukrainske flygtninge.

Flere har peget på, at borgerservice i kommunerne også burde kunne varetage opgaven med at udstede ukrainske flygtninge en opholdstilladelse, så de kan begynde at arbejde. En opgave, som Viborg Kommune godt mener, at kommunen kunne varetage, hvis den fik lov.

- Jeg er sikker på, at kommunerne vil være villige til at kigge på løsninger, da det ikke er hensigtsmæssig med den store flaskehals i Udlændingestyrelsen, men det bliver en stor opgave, siger arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Charlotte Burvil.

Men ifølge Mattias Tesfaye er det ikke muligt for kommunerne at varetage opgaverne - af sikkerhedsmæssige årsager.

- Det bliver Udlændingestyrelsen, der skal håndtere det af to årsager. Dels er der noget ekspertise, og dels er det også nødt til at være en myndighed, der har adgang til nogle af de europæiske sikkerhedssystemer, som vi skal kunne matche fingeraftrykkene op imod for at være sikre på, at folk faktisk er ukrainere - og ikke en tjetjener, der gemmer sig i migrationsstrømmen og måske er eftersøgt for kriminalitet, radikalisering eller andet, siger ministeren.

Selv om arbejdsgivere allerede har meldt om jobåbninger og er parate til at ansætte krigsflygtninge fra Ukraine, maner ministeren til besindelse. Mattias Tesfaye er ganske overbevist om, at de ukrainske kvinder kommer til at få en højere beskæftigelsesgrad end de syriske kvinder i Danmark havde efter et år her i landet, men han advarer om, at danskerne ikke må have urealistiske forventninger.

- Jeg er bekymret, men det handler ikke så meget om sagsbehandlingstiderne. Det handler mere om, om vi faktisk er i stand til at få de mennesker med en opholdstilladelse i arbejde, siger ministeren og uddyber:

- Jeg tror ikke, at det kommer til at tage mange dage, før det, vi diskuterer, er, hvorfor vi ikke har fået flere ukrainere i arbejde, når de faktisk står og har en arbejdstilladelse, og som i stedet vil være på kontanthjælp, fortæller Mattias Tesfaye.

Ministeren fortæller om det arbejde, der ligger ud over at "få sagsbunken høvlet ned". At der allerede er tusinder af ukrainerne med papirerne i orden, men hvor udfordringen er at få børnene i skole, at lære sproget og falde til på et dansk arbejdsmarked, der stiller forholdsvis høje krav.

- Det er i høj grad kvinder, der kommer hertil med deres børn. Og forudsætningen for, at de kan møde klokken otte nede i Føtex, er, at de er trygge ved, hvad deres børn foretager sig i dagtimerne. Og det at kvinderne kan komme ud at bidrage, er en helt afgørende komponent for, at det her ikke bliver for dyrt for det danske samfund at håndtere, siger ministeren.

At hverdagen skal fungere, er også noget, Mette Blauenfeldt, der er chef for Viden & Udvikling ved Dansk Flygtningehjælp, pointerer.

- Det er vigtigt at få etableret en hverdag hurtigt. Få børnene i skole, få et arbejde, et ordentligt sted at bo, komme i gang med sit familieliv, så de bliver integreret godt. Alle har brug for en hverdag, også flygtninge, siger Mette Blauenfeldt

Men - for der er et men:

- Enkelte flygtninge er så påvirkede af deres oplevelser, at de ikke ville kunne varetage en 37-timers arbejde med det samme. De vil have brug for støtte og hjælp, inden de kan integreres på arbejdsmarkedet, siger Mette Blauenfeldt.

Sexchikane: Det var ikke efter bogen, da politiet tidligere i år droppede efterforskningen i en sag om blufærdighedskrænkelse mod en mand, der sendte pornovideoer til den kvinde, som var ansat til at pleje ham.

Det konkluderer Statsadvokaten nu i en afgørelse, der tvinger Sydøstjyllands Politi til at genoptage sin efterforskning.

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan Isabella Hansen over en toårig periode modtog pornografisk materiale fra den fysisk handicappede mand, som hun var plejer for. Materialet blev sendt igennem Facebook-appen Messenger, som de to også har brugt til at planlægge vagter samt meddele sygdom og praktiske gøremål.

Avisen Danmark har set en del af materialet, der spænder fra topløse rutsjebaneture til hardcore pornografi. Billederne og videoerne er ikke af afsenderen selv, men er materiale, der har ligget på internettet og er videresendt direkte til hende som beskeder.

Isabella Hansen anmeldte sagen til politiet, der medgav, at det var blufærdighedskrænkende billeder og videoer, der var strømmet ind på hendes telefon. Alligevel droppede politiet at rejse en sag mod manden: Isabella Hansen havde nemlig ikke sagt tydeligt fra, og politiet vurderede, at manden havde sendt billederne for at være ”sjofel og sjov”, fremgår det af en afgørelse fra Sydøstjyllands Politi.

Det mødte massiv kritik fra eksperter, der blandt andet anklagede politiet for kun at være inde i hovedet på krænkeren. Isabella Hansens fagforening, FOA, klagede til Statsadvokaten, der altså nu pålægger Sydøstjyllands Politi at genoptage efterforskningen.

- Det er skræmmende, at det er nødvendigt at klage, før politiet vil gøre yderligere. De burde jo bare have efterforsket det til bunds i første omgang. Det er da tankevækkende, siger Isabella Hansen.

Det fremgår ikke af afgørelsen, hvorfor sagen skal genoptages, og Statsadvokaten ønsker ikke over for Avisen Danmark at uddybe afgørelsen, da der er tale om en verserende efterforskning. Men hos FOA ser forbundssekretær Maria Melchiorsen sagen som et klart signal til politiet om, at man ikke har efterforsket sagen grundigt nok.

- Jeg håber meget, at det her efterfølgende giver anledning til refleksioner hos politiet, så vi ikke ser sådan en tåbelig afgørelse fra dem igen. Det er jo hovedrystende, at vi i 2022 får en afgørelse fra politiet, hvor de på den ene side siger, at der er tale om krænkende materiale, men så afviser en sag, fordi det kan have været sendt for at være sjovt eller sjofelt, siger Maria Melchiorsen.

Chefanklager i Sydøstjyllands Politi Michael Møller Jensen vil ikke forholde sig til, om han er enig i Statsadvokatens afgørelse. Han fortæller, at anklagemyndigheden altid forsøger at lære af sager, hvor Statsadvokaten er uenig i politiets afgørelser. Men han står fast på, at det dengang var politiets bedst mulige skøn, at der ikke var grund til at antage, at manden havde til forsæt at blufærdighedskrænke Isabella Hansen, og at der derfor ikke kunne rejses en straffesag.

Han ønsker ikke at komme ind på sagens nærmere forhold af hensyn til, at sagen nu igen efterforskes.

- Det er en betingelse, at der er et forsæt, før man kan rejse en straffesag i denne typer sager, og det vurderede vi ikke, at der var. Og Statsadvokaten har så bedt os lave flere efterforskningskridt for at få sagen bedre belyst, og det gør vi så, siger han.

I lægger vægt på, at manden har forklaret, at han sendte det pornografiske materiale for at være sjofel og for sjov, og at Isabella Hansen ikke har sagt tydeligt fra. Er det nok til ikke at rejse en straffesag?

- Det var det, vi vurderede dengang. Nu har Statsadvokaten sagt, vi skal lave yderligere efterforskning, Men dengang mente vi, at det var det, der var belæg for. Ellers havde vi ikke skrevet det i afgørelsen, siger chefanklager Michael Møller Jensen.

Det er endnu uvist, hvornår politiet har afsluttet den nye efterforskning, og hvornår der træffes en ny afgørelse i sagen.

Avisen Danmark har tidligere været i kontakt med manden, der har tilsendt Isabella Hansen det pornografiske materiale. Han har ikke ønsket at kommentere sagen. I afgørelsen fra politiet fremgår det, at manden troede, at det var i orden med Isabella Hansen, når han sendte billeder og videoer.

Digitalisering: Det bliver svært at hjælpe samtlige borgere i gang med den næste generation af NemID, det lige så mundrette MitID, inden den deadline, som Digitaliseringsstyrelsen har sat.

Sådan lyder i al fald meldingen fra en række af landets kommuner, der i øjeblikket er hårdt pressede af at hjælpe borgere over på platformen, som i omegnen af fem millioner danskere skal være koblet på inden udgangen af juni i år.

Det gælder ikke mindst i Tønder Kommune. Aktuelt er der næsten tre måneders ventetid på de næste ledige tider til at få hjælp til MitID i kommunens borgerservice.

Det fortæller fagchef for borgerservice, digital service og intern service i Tønder Kommune Thomas Dam.

- Det kan godt passe, at de næste ledige tider i borgerservice ligger en gang i juni. Til gengæld har man mulighed for at få hjælp på vores biblioteker uden på forhånd at skulle bestille tid, siger Thomas Dam.

For at imødekomme den store efterspørgsel på hjælp til MitID ser Tønder Kommune i øjeblikket på, om kommunen internt kan allokere flere til opgaven. Indtil videre har kommunen ansat, hvad der svarer til 1,5 medarbejder ekstra til opgaven, og udvidet antallet af tider.

- Men vi kan slet ikke følge med. Vi når i al fald ikke alle inden 30. juni, konstaterer Thomas Dam.

Tilsvarende er takterne i Varde Kommune, hvor presset aktuelt er så tungt, at borgerservicechef Helle Marquertsen selv er trådt ind som ekstra ressource i vejledningen af borgere med behov for hjælp til MitID.

- Det har vi været nødt til, for vi kan simpelthen ikke følge med ellers. Med mig er vi seks på opgaven, og vi er ved at ansætte en ekstra, siger Helle Marquertsen.

I Varde Kommune skal borgerne langt ind i april, før der er ledige tider til oprettelse af MitID. Om Digitaliseringsstyrelsens deadline 30. juni lyder det fra borgerservicechefen:

- Vi klør selvfølgelig på. Men rent fysisk kan vi ikke være flere end syv medarbejdere, så vi er der nu, hvor vi ikke kan ikke gøre mere.

De kommunale borgerservicetilbud er dog ikke det eneste sted, man mærker, at der er en ny digital løsning i byen. Det er ligeledes tilfældet i Ældresagen, som holder it-caféer rundt om i landet.

Da avisen gæster den ugentlige it-café i organisationens Esbjerg-afdeling, fortæller webmaster og it-vejleder Birgit Stenhøj fra lokalafdelingen, at organisationen i den grad har fået sin sag for.

- Der er ingen tvivl om, at vi har fået ekstra travlt på grund af MitID. Man skal jo helst prøve på egen hånd, inden man går til borgerservice, og rigtig mange kommer derfor her, siger hun.

En af dem er 74-årige Gurli Larsen, som er mødt frem i caféen for at få helt styr på, hvordan hun skal bruge MitID-appen. Egentlig var hun også forbi caféen, da hun skulle oprettes i systemet, men fordi hun havde overskredet de 30 dage, man har til at oprette sig, når man kontaktes af banken, måtte hun forbi kommunens borgerservice.

- Der var flere ugers ventetid hos kommunen, men heldigvis fik jeg en akuttid. Det gik dog lige lovligt stærkt, så jeg har haft brug for at få forklaret tingene en ekstra gang, siger hun.

Efter Gurli Larsen er blevet sat ind i tingene i caféen, føler hun sig mere rolig over for den nye app. Først og fremmest var det som følge af en usikkerhed, at hun søgte hjælp, hvilket er tilfældet for mange af de borgere, som kommer i caféen, fortæller webmaster Birgit Stenhøj:

- Mange kan egentlig godt finde ud af det selv, men er måske lidt usikre. Flere vil gerne have en bisidder, så de er sikre på, at alt er, som det skal være, og at de ikke gør noget forkert.

Det er dog ikke kun i Esbjerg, at de ældre har brug for digital hjælp - det samme opleves blandt Ældresagens it-frivillige i hele landet. Det fortæller Louise Kambjerre Scheel, der er jurist og seniorkonsulent i Ældresagen.

Ifølge hende er der mange ældre, der har svært ved selv at gennemføre skiftet til den nye løsning, og det skyldes blandt andet, at information om, hvad man skal gøre og hvor man kan få hjælp, har været svær at forstå for nogle. Derfor er det endt med at være en langvarig proces med flere bump undervejs. Derudover er MitID ikke den eneste nye digitale løsning, de ældre skal forholde sig til. Langtfra, faktisk.

I flæng kan nævnes diverse sundhedsapps - heriblandt coronapas-appen, det gule sundhedskort, Min Læge- og Min Sundhed-apps - samt kørekort-appen. Alle nogle, der er kommet til i løbet af ganske kort tid under coronapandemien. Og alt det digitale kan blive for meget for nogle.

Louise Kambjerre Scheel siger:

- Vi oplever en gruppe af ældre, der egentlig er med digitalt på mange måder, men som har ramt en grad af digital træthed. Vi får henvendelser på mail fra medlemmer, der skriver, at de føler sig sat uden for samfundet. "Jeg kan ikke følge med i de løsninger, der kommer - det er for overvældende, det går for stærkt, jeg giver op, fordi jeg ikke kan overskue mere", skriver de.

Egentlig er Ældresagen ikke imod den digitale udvikling i samfundet. Der er mange - heriblandt ældre - der har glæde af digitaliseringen, for den gør mange ting nemmere. Men organisationen er opmærksom på de borgere, der har svært ved digitaliseringen og dem, der slet ikke kan bruge dem - og for Ældresagen er det vigtigt, at der er ordentlige og værdige alternativer til disse borgere.

Men af de nye digitale systemer er det altså MitID, der giver godt med arbejde for de it-frivillige i øjeblikket.

Ifølge Birgit Stenhøj fra Esbjerg-afdelingen af Ældresagen er det dog ikke alle, som de lokale afdelinger kan hjælpe.

- Har de ikke en telefon, som kan scanne pas ind, eller har de overskredet de 30 dage, fra banken gav dem besked, bliver vi nødt til at henvise dem til kommunens borgerservice, siger Birgit Stenhøj.

Og tilsyneladende er det hos de kommunale borgerservicekontorer, at mange ender for at få hjælp. I Billund Kommune er det kommet bag på lederen af Billund Bibliotekerne og Borgerservice, Malene Hald, hvor mange borgere der henvender sig.

- Vi har fået nogle estimater fra Digitaliseringsstyrelsen om, hvor mange vi burde kunne forvente. Og der er altså kommet en del flere, som af den ene eller anden grund synes, det har været svært eller usikkert med MitID. Oveni har der været rigtig mange, der har haft behov for at ringe og spørge til det, så der har også været en del afledte opgaver, der ikke har været indeholdt i styrelsens estimat, siger Malene Hald.

I Tønder Kommune mener fagchef Thomas Dam også, at omfanget af opgaven er større end antaget.

- Jeg tror, at Digitaliseringsstyrelsen har undervurderet, hvor lang tid det tager at hjælpe borgerne. Vi bruger typisk 25-30 minutter per borger, siger han.

Det skyldes dels, at der ofte skal scannes pas ind, og at borgerne i samme ombæring skal sættes ordentligt ind i tingene og brugen af MitID.

- Vi mener, at det er en god investering fra vores side, at vi også får vist borgerne, hvordan tingene virker. Så undgår vi, at de får behov for at spørge igen senere hen, lyder det.

Hos samtlige kommuner, som Avisen Danmark har talt med - hvilket også tæller Svendborg, Nyborg, Horsens, Ringkøbing-Skjern, Mariagerfjord, Egedal og Hillerød - genkender man billedet med de lange ventelister for ældre, der skal have hjælp fra borgerservice til at få oprettet MitID.

Ringkøbing-Skjern og Nyborg Kommuner udvider ekspeditionstiderne til uden for borgerservices almindelige åbningstid for at nå at hjælpe flest muligt inden fristens udløb. Og en helt bestemt detalje fylder meget i hjælpen i disse kommuner.

- Mange kan godt selv komme på MitID, men kan ikke komme videre, før de har opdateret deres id-oplysninger. Så vi er begyndt at lave åbent hus-arrangementer, hvor man bare kommer og stiller sig i kø. Der kan vi guide til, hvordan man gør. Da vi gjorde det sidste onsdag, havde vi omkring 500 igennem sådan et arrangement, fortæller Torben Andersen, der er leder af borgerservice i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Selv er han blevet overrasket over, hvor mange der har haft brug for denne type hjælp. Det gode er dog, at id-oplysningerne relativt hurtigt kan opdateres, og at mange derfor kan få hjælp på kortere tid med de åbne arrangementer. Men det gør ikke nødvendigvis, at kommunerne kan nå i mål.

- Borgerne skal have oprettet sig inden for 30 dage, efter at de har fået besked fra deres bank. Det er svært at overholde, når tidsfristerne er så stramme. En del får udsat fristen hos bankerne - men det udskyder også bare et problem, så det er heller ikke optimalt, siger Torben Andersen.

Oven i udfordringerne med MitID-assistancen kommer flere andre nye opgaver for borgerservice i kommunerne for tiden. Det være sig alt fra ukrainske flygtninge til at tage sig af forberedelser til folkeafstemningen 1. juni, der lægger pres på medarbejderne.

I Digitaliseringsstyrelsen, som står bag udrulning af MitID, afviser man, at tidsplanen er ved at skride. I et mailsvar slår styrelsen tværtimod fast, at tingene går efter planen.

- Mere end 2,8 millioner har allerede fået MitID, og udrulningen går som planlagt. De sidste NemID-brugere skal have fået MitID senest 30. juni 2022. Herefter vil man ikke længere kunne komme på sin mobil- eller netbank, før man har fået MitID, lyder det.

Med andre ord afviser styrelsen en udsættelse af tidsfristen med udgangen af juni, men afsøger til gengæld forskellige muligheder for, hvordan kommunerne kan afhjælpes.

- Digitaliseringsstyrelsen har et godt og tæt samarbejde med kommunerne og KL. Vi kan oplyse, at vi kigger på forskellige scenarier for, hvordan vi bedst kan håndtere og lette det pres, man i øjeblikket oplever hos borgerservice ude i kommunerne, så vi når godt i mål med overgangen til MitID, skriver styrelsen.

Ukraine: Avisen Danmark har talt med Jeremy Morris, der er professor i Rusland- og Balkan-studier ved Aarhus Universitet, for at finde ud af, hvilke værdier og hvem det ukrainske folk overordnet set er.

Professoren har forskningsekspertise inden for antropologi og sociologi med fokus på "almindelige mennesker" og deres forhold til kultur og politik i det postsovjetiske samfund. Øvrige oplysninger som de konkrete tal i artiklen kommer fra skriftlige kilder som worldometers.com, tradingeconomics.com, ourworldindata.org, numbeo.com, worlddata.info, data.worldbank.org og - og fra Fødevarestyrelsen.