Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Forsvarets 45 infanterikampkøretøjer med navnet CV9035 er så slidte, at de må fragtes rundt på lastbiler, skriver Berlingske. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Forsvarets kampkøretøjer er slidt ned: Må fragtes rundt på lastbiler

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det danske Forsvar råder over 45 infanterikampkøretøjer, såkaldte IKK’er, der både skal kunne transportere soldater og skyde efter fjenden, når de altså er fuldt kampdygtige.

Men det kan man ikke ligefrem sige, at Forsvarets IKK’er er.

De er slidt godt ned. Brændstoftankene lækker, der er revner i beslag og dele af kampkøretøjerne er decideret knækket af.

Og for at skåne køretøjerne så meget som muligt, har forsvaret sat loft over, hvor mange kilometer der må køres i dem. Maksimalt 1800 kilometer over en treårig periode svarende til 1,6 kilometer om dagen.

Det viser en aktindsigt, som Berlingske har modtaget.

- Når vi har været på øvelse og har skullet flytte IKKen tre-fem kilometer mellem to faser, ville vi tidligere køre dem. Men i dag flytter vi dem ofte med lastbil for at spare på kilometerne, siger Palle Bo Svendsen, der er oberstløjtnant og næstkommanderende i Hærens 1. brigade, til Berlingske.

Forsvaret har ifølge Berlingske advaret gentagne gange om, at køretøjerne trænger gevaldigt til en såkaldt ”midtlivsopdatering.” Men det kommer allertidligst til at ske i 2030, som planen er nu.

I 2020 kritiserede Nato, at Danmark slet ikke havde nok IKK’er til at levere den nødvendige ildkraft fra en mellemtung infanteribrigade. Den kritik blev dog afvist af daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), der mente, at de nye Leopard-kampvogne kunne løse den opgave.

Ledige rammes hårdt af prisstigninger

Priserne på fødevarer, energi og brændstof stiger og stiger, og dermed er der flere og flere danskere, der bliver ramt på privatøkonomien.

Og det gælder særligt de op mod 77.000 ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælp.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver Politiken.

For imens de gennemsnitlige forbrugsudgifter er steget med 6,2 procent de seneste to år, er dagpenge- og kontanthjælpssatserne i samme periode kun steget med 1,4 procent.

Til sammenligning er forbrugsudgifterne for gruppen af velhavende lønmodtagere steget med 6,6 procent, men gennemsnitslønnen er også steget med 5,8 procent.

Ifølge Mads Bilstrup, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, hører man fra socialrådgivere ude i landet, at de, der har allermindst at leve for, har svært ved at få budgettet til at hænge sammen.

- Vores store bekymring er, at børnene kommer til at betale prisen for denne her situation, både i forhold til de daglige måltider og i forhold til, at der ikke er råd til fritidstilbud, tøj og den slags, siger han til Politiken.

I regeringen har man fuld forståelse for, at nogle danskere kan være nervøse for, om økonomien hænger sammen den kommende tid. Men man har ingen aktuelle planer om at hæve satserne for de offentlige ydelser, skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Politiken.

Minister: Lånehajer på Facebook skal stoppes

I 2019 blev det sværere at optage nemme men dyre kviklån.

Men det har ført til, at aktiviteten i lukkede grupper på Facebook, hvor privatpersoner udbyder og efterspørger lån, er godt og vel fordoblet fra 2020 til 2021.

Sådan lyder vurderingen fra Finanstilsynet, skriver Jyllands-Posten.

Og det lyssky lånemarked, der ifølge avisen ofte kommer med renter på op til 50 procent per måned, er foruroligende, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Derfor vil han tage kontakt til Facebook og gå i dialog om, hvordan den ulovlige låneaktivitet kan stoppes, skriver avisen.

- Vi har brug for at få Facebook til at understøtte, at reglerne også bliver håndhævet i de lukkede fora på platformen. Det er en vigtig samfundsmæssig opgave, som jeg håber og forventer, at Facebook vil være med til at løfte, siger erhvervsministeren til Jyllands-Posten.

I et skriftligt svar til avisen oplyser Meta, der står bag Facebook, at man ikke tillader indhold, der bevidst forsøger at mislede og svindle andre økonomisk.

- Gråzoner er altid udfordrende at tackle, men vi har absolut ikke noget ønske om at lægge platform til ulovlige aktiviteter, skriver pressechef Camilla Nordsted til Jyllands-Posten.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist
Ukrainere, der søger om lovligt ophold i Danmark efter den nye særlov, der trådte i kraft 17. marts, skal vente på opholdstilladelse, før de får lov at arbejde - og det kræver i dag et besøg på ét af Udlændingestyrelsens fem borgerservicecentre. Foto Ludvig Dittmann

Jobparate ukrainere bydes velkommen af danske arbejdsgivere, men ventetid hos borgerservice forhindrer dem i at arbejde: Nu kommer løsningen

Danmark mangler hænder på arbejdsmarkedet, og derfor var mange virksomheder glade for nyheden om, at op mod 100.000 ukrainere ville komme til landet. 


Men der er kun få steder i Danmark, at krigsflygtningene fra Ukraine kan få udstedt opholdstilladelse. Det har skabt en massiv flaskehals med måneders ventetid, før de kan komme på arbejdsmarkedet.

Nu siger udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) til Avisen Danmark, at regeringen har fundet en løsning på problemet. Den vil blive udrullet hen over påsken og skal sikre kortere sagsbehandlingstider.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) løfter nu sløret for, hvordan de månedlange ventetider hos borgerservice skal nedbringes, så jobparate ukrainere kan komme hurtigt i arbejde. Samtidig kommer han med en advarsel til danskerne: Sænk forventningerne.

Arbejdsmarked: Danmark mangler hænder på arbejdsmarkedet. Derfor var det for flere virksomheder en glædelig nyhed, da regeringen 25. marts anslog, at der de kommende par måneder ville komme 100.000 ukrainske flygtninge til landet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har også ved en tidligere lejlighed kaldt situationen "gunstig".

- Modtagelsen af ukrainerne kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til fagbladet 3F.

Men der er kun få steder i Danmark, hvor ukrainerne kan få udstedt opholdstilladelse. Det har skabt en massiv flaskehals med måneders ventetid, før de kan komme på arbejdsmarkedet. Der til trods for, at adskillige arbejdsgivere har meddelt, at de står med åbne arme.

Problemet er, at før ukrainere kan komme i arbejde, skal de på besøg på ét af Udlændingestyrelsens fem borgerservicecentre for at få taget de nødvendige fingeraftryk, der også kaldes biometri. I skrivende stund er der kun ganske få ledige tider om et par uger i Næstved, og de resterende fire steder - i Aalborg, Odense, Aarhus og på Bornholm - er der slet ingen tider tilbage.

Men nu har regeringen angiveligt en løsning, som forhåbentlig kan åbne op for flaskehalsen. Staten har nemlig indkøbt 15 mobile maskiner, som kan placeres med mandskab rundt i landet, og gøre det samme, som man gør på Udlændingestyrelsens borgerservicecentre.

Det fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Avisen Danmark.

- Det er min ambition, at vi inden påske har de første tider åbne. Det kunne være på et rådhus i Sønderjylland eller i Vestjylland, hvor vi ved, at der er mange ukrainere, der opholder sig, og hvor man geografisk har længst hen til de steder, som ville være Aalborg eller Aarhus. Det kommer ret kraftigt til at øge antallet af tider, siger Mattias Tesfaye.

Ledige tider ved de nuværende fem borgercentre:

  • Næstved: 25 april
  • Aarhus: Mere end to måneder
  • Odense: Mere end to måneder
  • Aalborg: Mere end to måneder
  • Bornholm: Mere end to måneder

Man kan maksimalt booke to måneder frem. Det vil sige, at alle tider i Aarhus, Odense, Aalborg og på Bornholm er booket.

Unødigt bureaukrati

Ventetiden er tidligere her i Avisen Danmark blevet kaldt et “unødigt bureaukratisk benspænd” af Jakob Brandt, der er direktør i SMV Danmark, som varetager små og mellemstore virksomheders interesser. Han betragter ventetiden som et problem for virksomhederne og de ukrainske flygtninge.

Flere har peget på, at borgerservice i kommunerne også burde kunne varetage opgaven med at udstede ukrainske flygtninge en opholdstilladelse, så de kan begynde at arbejde. En opgave, som Viborg Kommune godt mener, at kommunen kunne varetage, hvis den fik lov.

- Jeg er sikker på, at kommunerne vil være villige til at kigge på løsninger, da det ikke er hensigtsmæssig med den store flaskehals i Udlændingestyrelsen, men det bliver en stor opgave, siger arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Charlotte Burvil.

Men ifølge Mattias Tesfaye er det ikke muligt for kommunerne at varetage opgaverne - af sikkerhedsmæssige årsager.

- Det bliver Udlændingestyrelsen, der skal håndtere det af to årsager. Dels er der noget ekspertise, og dels er det også nødt til at være en myndighed, der har adgang til nogle af de europæiske sikkerhedssystemer, som vi skal kunne matche fingeraftrykkene op imod for at være sikre på, at folk faktisk er ukrainere - og ikke en tjetjener, der gemmer sig i migrationsstrømmen og måske er eftersøgt for kriminalitet, radikalisering eller andet, siger ministeren.

Fredag oplyste Mattias Tesfaye (S), at 12.000 voksne ukrainere havde ansøgt om opholdstilladelse. Nu skal processen lettes. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Tålmodighed

Selv om arbejdsgivere allerede har meldt om jobåbninger og er parate til at ansætte krigsflygtninge fra Ukraine, maner ministeren til besindelse. Mattias Tesfaye er ganske overbevist om, at de ukrainske kvinder kommer til at få en højere beskæftigelsesgrad end de syriske kvinder i Danmark havde efter et år her i landet, men han advarer om, at danskerne ikke må have urealistiske forventninger.

- Jeg er bekymret, men det handler ikke så meget om sagsbehandlingstiderne. Det handler mere om, om vi faktisk er i stand til at få de mennesker med en opholdstilladelse i arbejde, siger ministeren og uddyber:

- Jeg tror ikke, at det kommer til at tage mange dage, før det, vi diskuterer, er, hvorfor vi ikke har fået flere ukrainere i arbejde, når de faktisk står og har en arbejdstilladelse, og som i stedet vil være på kontanthjælp, fortæller Mattias Tesfaye.

Ministeren fortæller om det arbejde, der ligger ud over at "få sagsbunken høvlet ned". At der allerede er tusinder af ukrainerne med papirerne i orden, men hvor udfordringen er at få børnene i skole, at lære sproget og falde til på et dansk arbejdsmarked, der stiller forholdsvis høje krav.

- Det er i høj grad kvinder, der kommer hertil med deres børn. Og forudsætningen for, at de kan møde klokken otte nede i Føtex, er, at de er trygge ved, hvad deres børn foretager sig i dagtimerne. Og det at kvinderne kan komme ud at bidrage, er en helt afgørende komponent for, at det her ikke bliver for dyrt for det danske samfund at håndtere, siger ministeren.

At hverdagen skal fungere, er også noget, Mette Blauenfeldt, der er chef for Viden & Udvikling ved Dansk Flygtningehjælp, pointerer.

- Det er vigtigt at få etableret en hverdag hurtigt. Få børnene i skole, få et arbejde, et ordentligt sted at bo, komme i gang med sit familieliv, så de bliver integreret godt. Alle har brug for en hverdag, også flygtninge, siger Mette Blauenfeldt

Men - for der er et men:

- Enkelte flygtninge er så påvirkede af deres oplevelser, at de ikke ville kunne varetage en 37-timers arbejde med det samme. De vil have brug for støtte og hjælp, inden de kan integreres på arbejdsmarkedet, siger Mette Blauenfeldt.

Jeg tror ikke, at det kommer til at tage mange dage, før det, vi diskuterer, er, hvorfor vi ikke har fået flere ukrainere i arbejde, når de faktisk står og har en arbejdstilladelse, og som i stedet vil være på kontanthjælp.

Mattias Tesfaye
Isabella Hansen fra Vejen i Sydjylland har fået oprejsning, efter Statsadvokaten har pålagt politiet at genoptage efterforskningen mod den mand, der over en toårig periode sendte hende uønskede pornofilm. Foto: Jacob Schultz

Politiet kaldte uønsket porno på jobbet 'sjofelt' og for 'sjov' og lukkede sagen: Men nu tvinger Statsadvokaten dem til at genoptage efterforskningen

Det var en fejl af Sydøstjyllands Politi at droppe efterforskningen i en sag om blufærdighedskrænkelse mod en mand, der over en toårig periode sendte pornovideoer til Isabella Hansen, som var ansat til at pleje ham. Det konkluderer Statsadvokaten, der nu i en afgørelse tvinger politiet til at genoptage sagen.


Avisen Danmark har tidligere beskrevet sagen, hvor politiet til eksperters store undren droppede at rejse tiltale mod manden, fordi Isabella Hansen ikke havde sagt tydeligt fra, og da politiet vurderede, at manden havde sendt det pornografiske materiale for at være sjofel og sjov. Men nu skal politiet altså tage sagen op på ny og senere træffe en ny afgørelse.

I to år modtog Isabella Hansen uønsket porno fra den fysisk handicappede mand, hun passede. Politiet droppede først at rejse en sag mod manden - blandt andet fordi hun ikke havde sagt tydeligt nok fra. Men Statsadvokaten fastslår i en ny afgørelse, at efterforskningen skal genåbnes.

Sexchikane: Det var ikke efter bogen, da politiet tidligere i år droppede efterforskningen i en sag om blufærdighedskrænkelse mod en mand, der sendte pornovideoer til den kvinde, som var ansat til at pleje ham.

Det konkluderer Statsadvokaten nu i en afgørelse, der tvinger Sydøstjyllands Politi til at genoptage sin efterforskning.

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan Isabella Hansen over en toårig periode modtog pornografisk materiale fra den fysisk handicappede mand, som hun var plejer for. Materialet blev sendt igennem Facebook-appen Messenger, som de to også har brugt til at planlægge vagter samt meddele sygdom og praktiske gøremål.

Avisen Danmark har set en del af materialet, der spænder fra topløse rutsjebaneture til hardcore pornografi. Billederne og videoerne er ikke af afsenderen selv, men er materiale, der har ligget på internettet og er videresendt direkte til hende som beskeder.

Sagde ikke tydeligt fra

Isabella Hansen anmeldte sagen til politiet, der medgav, at det var blufærdighedskrænkende billeder og videoer, der var strømmet ind på hendes telefon. Alligevel droppede politiet at rejse en sag mod manden: Isabella Hansen havde nemlig ikke sagt tydeligt fra, og politiet vurderede, at manden havde sendt billederne for at være ”sjofel og sjov”, fremgår det af en afgørelse fra Sydøstjyllands Politi.

Det er jo hovedrystende, at vi i 2022 får en afgørelse fra politiet, hvor de på den ene side siger, at der er tale om krænkende materiale, men så afviser en sag, fordi det kan have været sendt for at være sjovt eller sjofelt.

Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA

Det mødte massiv kritik fra eksperter, der blandt andet anklagede politiet for kun at være inde i hovedet på krænkeren. Isabella Hansens fagforening, FOA, klagede til Statsadvokaten, der altså nu pålægger Sydøstjyllands Politi at genoptage efterforskningen.

- Det er skræmmende, at det er nødvendigt at klage, før politiet vil gøre yderligere. De burde jo bare have efterforsket det til bunds i første omgang. Det er da tankevækkende, siger Isabella Hansen.

Det fremgår ikke af afgørelsen, hvorfor sagen skal genoptages, og Statsadvokaten ønsker ikke over for Avisen Danmark at uddybe afgørelsen, da der er tale om en verserende efterforskning. Men hos FOA ser forbundssekretær Maria Melchiorsen sagen som et klart signal til politiet om, at man ikke har efterforsket sagen grundigt nok.

- Jeg håber meget, at det her efterfølgende giver anledning til refleksioner hos politiet, så vi ikke ser sådan en tåbelig afgørelse fra dem igen. Det er jo hovedrystende, at vi i 2022 får en afgørelse fra politiet, hvor de på den ene side siger, at der er tale om krænkende materiale, men så afviser en sag, fordi det kan have været sendt for at være sjovt eller sjofelt, siger Maria Melchiorsen.

Politiets begrundelse for at afvise sagen

I første omgang vurderede politiet, at det ikke kunne bevises, at den anklagede var skyldig i blufærdighedskrænkelse:

  • Politiet vurderede, at de to parter havde forklaret forskelligt om, hvad der var foregået. Og den anklagede troede, at det var i orden at sende pornomaterialet.
  • At der var samarbejdsvanskeligheder mellem de to på arbejdet.
  • At Isabella Hansen i tre omgange havde svaret med grine-smileyer, da hun modtog materialet.
  • At Isabella Hansen ikke havde sendt beskeder, hvor hun sagde fra over for billederne og videoerne.
  • At billederne var sendt for at være sjofel og sjov.

Politiet skal nu efterforske

Chefanklager i Sydøstjyllands Politi Michael Møller Jensen vil ikke forholde sig til, om han er enig i Statsadvokatens afgørelse. Han fortæller, at anklagemyndigheden altid forsøger at lære af sager, hvor Statsadvokaten er uenig i politiets afgørelser. Men han står fast på, at det dengang var politiets bedst mulige skøn, at der ikke var grund til at antage, at manden havde til forsæt at blufærdighedskrænke Isabella Hansen, og at der derfor ikke kunne rejses en straffesag.

Han ønsker ikke at komme ind på sagens nærmere forhold af hensyn til, at sagen nu igen efterforskes.

- Det er en betingelse, at der er et forsæt, før man kan rejse en straffesag i denne typer sager, og det vurderede vi ikke, at der var. Og Statsadvokaten har så bedt os lave flere efterforskningskridt for at få sagen bedre belyst, og det gør vi så, siger han.

I lægger vægt på, at manden har forklaret, at han sendte det pornografiske materiale for at være sjofel og for sjov, og at Isabella Hansen ikke har sagt tydeligt fra. Er det nok til ikke at rejse en straffesag?

- Det var det, vi vurderede dengang. Nu har Statsadvokaten sagt, vi skal lave yderligere efterforskning, Men dengang mente vi, at det var det, der var belæg for. Ellers havde vi ikke skrevet det i afgørelsen, siger chefanklager Michael Møller Jensen.

Det er endnu uvist, hvornår politiet har afsluttet den nye efterforskning, og hvornår der træffes en ny afgørelse i sagen.

Sådan straffes blufærdighedskrænkelser

Straffen for blufærdighedskrænkelse er beskrevet i straffelovens § 232 stk. 1, hvor der står:

"Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil to år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil fire år."

Avisen Danmark har tidligere været i kontakt med manden, der har tilsendt Isabella Hansen det pornografiske materiale. Han har ikke ønsket at kommentere sagen. I afgørelsen fra politiet fremgår det, at manden troede, at det var i orden med Isabella Hansen, når han sendte billeder og videoer.

Gurli Larsen fra Esbjerg (th.) er en af de tusindvis af borgere, der har haft behov for hjælp fra det offentlige til at blive koblet på MitID. Foto: Lasse Hansen

Kommuner bestormes af borgere, der har brug for hjælp til MitID: - Vi når ikke alle inden tidsfristen

Inden 30. juni skal omkring fem millioner danskere være oprettet i MitID - den nye erstatning for NemId, som efter denne dato bliver ubrugelig.

Danskerne er lidt efter lidt blevet inviteret med på det nye digitale værktøj, og det giver allerede nu problemer i mange danske kommuner. Her oplever man månedlange ventelister for de borgere, der har brug for hjælp til at blive oprettet i det nye system - og det er typisk det ældre segment, der har brug for en it-kyndig hånd.

Kommunerne udvider nu åbningstider til formålet og ansætter flere medarbejdere for at nå i mål - men alligevel er flere af kommunerne bekymrede for ikke at nå at hjælpe alle, inden tidsfristen udløber 30. juni.
Hos Digitaliseringsstyrelsen holder man dog fast i datoen - og slår fast, at alt går efter planen.

Borgerservice hos kommuner landet over presses så meget af opgaven med overgangen fra NemID til MitID, at de må ansætte ekstra personale. Flere kommuner tror ikke på, at de når at hjælpe alle borgere inden 30. juni. Da lukkes adgangen til mobil- og netbank, hvis man ikke har fået MitID inden. Digitaliseringsstyrelsen afviser udsættelse af fristen.

Digitalisering: Det bliver svært at hjælpe samtlige borgere i gang med den næste generation af NemID, det lige så mundrette MitID, inden den deadline, som Digitaliseringsstyrelsen har sat.

Sådan lyder i al fald meldingen fra en række af landets kommuner, der i øjeblikket er hårdt pressede af at hjælpe borgere over på platformen, som i omegnen af fem millioner danskere skal være koblet på inden udgangen af juni i år.

Det gælder ikke mindst i Tønder Kommune. Aktuelt er der næsten tre måneders ventetid på de næste ledige tider til at få hjælp til MitID i kommunens borgerservice.

Det fortæller fagchef for borgerservice, digital service og intern service i Tønder Kommune Thomas Dam.

- Det kan godt passe, at de næste ledige tider i borgerservice ligger en gang i juni. Til gengæld har man mulighed for at få hjælp på vores biblioteker uden på forhånd at skulle bestille tid, siger Thomas Dam.

Vi oplever en gruppe af ældre, der egentlig er med digitalt på mange måder, men som har ramt en grad af digital træthed. Vi får henvendelser på mail fra medlemmer, der skriver, at de føler sig sat uden for samfundet.

Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent hos Ældresagen

For at imødekomme den store efterspørgsel på hjælp til MitID ser Tønder Kommune i øjeblikket på, om kommunen internt kan allokere flere til opgaven. Indtil videre har kommunen ansat, hvad der svarer til 1,5 medarbejder ekstra til opgaven, og udvidet antallet af tider.

- Men vi kan slet ikke følge med. Vi når i al fald ikke alle inden 30. juni, konstaterer Thomas Dam.

Tilsvarende er takterne i Varde Kommune, hvor presset aktuelt er så tungt, at borgerservicechef Helle Marquertsen selv er trådt ind som ekstra ressource i vejledningen af borgere med behov for hjælp til MitID.

- Det har vi været nødt til, for vi kan simpelthen ikke følge med ellers. Med mig er vi seks på opgaven, og vi er ved at ansætte en ekstra, siger Helle Marquertsen.

I Varde Kommune skal borgerne langt ind i april, før der er ledige tider til oprettelse af MitID. Om Digitaliseringsstyrelsens deadline 30. juni lyder det fra borgerservicechefen:

- Vi klør selvfølgelig på. Men rent fysisk kan vi ikke være flere end syv medarbejdere, så vi er der nu, hvor vi ikke kan ikke gøre mere.

Borgere er usikre

De kommunale borgerservicetilbud er dog ikke det eneste sted, man mærker, at der er en ny digital løsning i byen. Det er ligeledes tilfældet i Ældresagen, som holder it-caféer rundt om i landet.

Da avisen gæster den ugentlige it-café i organisationens Esbjerg-afdeling, fortæller webmaster og it-vejleder Birgit Stenhøj fra lokalafdelingen, at organisationen i den grad har fået sin sag for.

- Der er ingen tvivl om, at vi har fået ekstra travlt på grund af MitID. Man skal jo helst prøve på egen hånd, inden man går til borgerservice, og rigtig mange kommer derfor her, siger hun.

En af dem er 74-årige Gurli Larsen, som er mødt frem i caféen for at få helt styr på, hvordan hun skal bruge MitID-appen. Egentlig var hun også forbi caféen, da hun skulle oprettes i systemet, men fordi hun havde overskredet de 30 dage, man har til at oprette sig, når man kontaktes af banken, måtte hun forbi kommunens borgerservice.

- Der var flere ugers ventetid hos kommunen, men heldigvis fik jeg en akuttid. Det gik dog lige lovligt stærkt, så jeg har haft brug for at få forklaret tingene en ekstra gang, siger hun.

Efter Gurli Larsen er blevet sat ind i tingene i caféen, føler hun sig mere rolig over for den nye app. Først og fremmest var det som følge af en usikkerhed, at hun søgte hjælp, hvilket er tilfældet for mange af de borgere, som kommer i caféen, fortæller webmaster Birgit Stenhøj:

- Mange kan egentlig godt finde ud af det selv, men er måske lidt usikre. Flere vil gerne have en bisidder, så de er sikre på, at alt er, som det skal være, og at de ikke gør noget forkert.

Digital træthed

Det er dog ikke kun i Esbjerg, at de ældre har brug for digital hjælp - det samme opleves blandt Ældresagens it-frivillige i hele landet. Det fortæller Louise Kambjerre Scheel, der er jurist og seniorkonsulent i Ældresagen.

Ifølge hende er der mange ældre, der har svært ved selv at gennemføre skiftet til den nye løsning, og det skyldes blandt andet, at information om, hvad man skal gøre og hvor man kan få hjælp, har været svær at forstå for nogle. Derfor er det endt med at være en langvarig proces med flere bump undervejs. Derudover er MitID ikke den eneste nye digitale løsning, de ældre skal forholde sig til. Langtfra, faktisk.

I flæng kan nævnes diverse sundhedsapps - heriblandt coronapas-appen, det gule sundhedskort, Min Læge- og Min Sundhed-apps - samt kørekort-appen. Alle nogle, der er kommet til i løbet af ganske kort tid under coronapandemien. Og alt det digitale kan blive for meget for nogle.

Louise Kambjerre Scheel siger:

- Vi oplever en gruppe af ældre, der egentlig er med digitalt på mange måder, men som har ramt en grad af digital træthed. Vi får henvendelser på mail fra medlemmer, der skriver, at de føler sig sat uden for samfundet. "Jeg kan ikke følge med i de løsninger, der kommer - det er for overvældende, det går for stærkt, jeg giver op, fordi jeg ikke kan overskue mere", skriver de.

Egentlig er Ældresagen ikke imod den digitale udvikling i samfundet. Der er mange - heriblandt ældre - der har glæde af digitaliseringen, for den gør mange ting nemmere. Men organisationen er opmærksom på de borgere, der har svært ved digitaliseringen og dem, der slet ikke kan bruge dem - og for Ældresagen er det vigtigt, at der er ordentlige og værdige alternativer til disse borgere.

Men af de nye digitale systemer er det altså MitID, der giver godt med arbejde for de it-frivillige i øjeblikket.

Flere end ventet

Ifølge Birgit Stenhøj fra Esbjerg-afdelingen af Ældresagen er det dog ikke alle, som de lokale afdelinger kan hjælpe.

- Har de ikke en telefon, som kan scanne pas ind, eller har de overskredet de 30 dage, fra banken gav dem besked, bliver vi nødt til at henvise dem til kommunens borgerservice, siger Birgit Stenhøj.

Og tilsyneladende er det hos de kommunale borgerservicekontorer, at mange ender for at få hjælp. I Billund Kommune er det kommet bag på lederen af Billund Bibliotekerne og Borgerservice, Malene Hald, hvor mange borgere der henvender sig.

- Vi har fået nogle estimater fra Digitaliseringsstyrelsen om, hvor mange vi burde kunne forvente. Og der er altså kommet en del flere, som af den ene eller anden grund synes, det har været svært eller usikkert med MitID. Oveni har der været rigtig mange, der har haft behov for at ringe og spørge til det, så der har også været en del afledte opgaver, der ikke har været indeholdt i styrelsens estimat, siger Malene Hald.

I Tønder Kommune mener fagchef Thomas Dam også, at omfanget af opgaven er større end antaget.

- Jeg tror, at Digitaliseringsstyrelsen har undervurderet, hvor lang tid det tager at hjælpe borgerne. Vi bruger typisk 25-30 minutter per borger, siger han.

Det skyldes dels, at der ofte skal scannes pas ind, og at borgerne i samme ombæring skal sættes ordentligt ind i tingene og brugen af MitID.

- Vi mener, at det er en god investering fra vores side, at vi også får vist borgerne, hvordan tingene virker. Så undgår vi, at de får behov for at spørge igen senere hen, lyder det.

Problem udskydes

Hos samtlige kommuner, som Avisen Danmark har talt med - hvilket også tæller Svendborg, Nyborg, Horsens, Ringkøbing-Skjern, Mariagerfjord, Egedal og Hillerød - genkender man billedet med de lange ventelister for ældre, der skal have hjælp fra borgerservice til at få oprettet MitID.

Ringkøbing-Skjern og Nyborg Kommuner udvider ekspeditionstiderne til uden for borgerservices almindelige åbningstid for at nå at hjælpe flest muligt inden fristens udløb. Og en helt bestemt detalje fylder meget i hjælpen i disse kommuner.

- Mange kan godt selv komme på MitID, men kan ikke komme videre, før de har opdateret deres id-oplysninger. Så vi er begyndt at lave åbent hus-arrangementer, hvor man bare kommer og stiller sig i kø. Der kan vi guide til, hvordan man gør. Da vi gjorde det sidste onsdag, havde vi omkring 500 igennem sådan et arrangement, fortæller Torben Andersen, der er leder af borgerservice i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Selv er han blevet overrasket over, hvor mange der har haft brug for denne type hjælp. Det gode er dog, at id-oplysningerne relativt hurtigt kan opdateres, og at mange derfor kan få hjælp på kortere tid med de åbne arrangementer. Men det gør ikke nødvendigvis, at kommunerne kan nå i mål.

- Borgerne skal have oprettet sig inden for 30 dage, efter at de har fået besked fra deres bank. Det er svært at overholde, når tidsfristerne er så stramme. En del får udsat fristen hos bankerne - men det udskyder også bare et problem, så det er heller ikke optimalt, siger Torben Andersen.

Oven i udfordringerne med MitID-assistancen kommer flere andre nye opgaver for borgerservice i kommunerne for tiden. Det være sig alt fra ukrainske flygtninge til at tage sig af forberedelser til folkeafstemningen 1. juni, der lægger pres på medarbejderne.

Afviser udsættelse

I Digitaliseringsstyrelsen, som står bag udrulning af MitID, afviser man, at tidsplanen er ved at skride. I et mailsvar slår styrelsen tværtimod fast, at tingene går efter planen.

- Mere end 2,8 millioner har allerede fået MitID, og udrulningen går som planlagt. De sidste NemID-brugere skal have fået MitID senest 30. juni 2022. Herefter vil man ikke længere kunne komme på sin mobil- eller netbank, før man har fået MitID, lyder det.

MitID er det id, du fremover skal bruge for at bevise, hvem du er, når du for eksempel logger på netbank, tjekker årsopgørelse eller skal underskrive noget digitalt. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Med andre ord afviser styrelsen en udsættelse af tidsfristen med udgangen af juni, men afsøger til gengæld forskellige muligheder for, hvordan kommunerne kan afhjælpes.

- Digitaliseringsstyrelsen har et godt og tæt samarbejde med kommunerne og KL. Vi kan oplyse, at vi kigger på forskellige scenarier for, hvordan vi bedst kan håndtere og lette det pres, man i øjeblikket oplever hos borgerservice ude i kommunerne, så vi når godt i mål med overgangen til MitID, skriver styrelsen.

Derfor skifter vi fra NemID til MitID

I løbet af 2022 indfases MitID, som skal tage over for NemID. MitID har tilsvarende funktioner og brug som NemID. Det er altså det id, du skal bruge for at bevise, hvem du er, når du for eksempel logger på netbank, tjekker årsopgørelse eller skal underskrive noget digitalt

Overgangen sker ifølge Digitaliseringsstyrelsen, fordi MitID er en mere tidssvarende løsning end NemID. Foreløbig kan både NemID og MitID anvendes, men i løbet af 2022 udfases NemID.

Når det er tid til at skifte til MitID, vil man få besked af sin bank. Dernæst har man 30 dage til at få MitID. Har man brug for hjælp, eller kan man ikke nå at oprette sig inden tidsfristen, opfordrer Digitaliseringsstyrelsen til, at man tager fat i sin bank.

I forbindelse med oprettelsen af MitID skal man kunne dokumentere sin identitet ved at scanne sit pas. Det kan gøres med de fleste android-telefoner og iPhone 7 og opefter. Har man ikke mulighed for at gøre dette hjemmefra, skal man have hjælp i borgerservice.

MitID vil for de fleste fungere via app. Foruden MitID appen er det muligt at få en MitID-kodeviser, en kodeoplæser eller en chip, der kan kobles til computeren.

Ukrainerne nærer stor kærlighed til deres hjemland - akkurat som vi danskere gør. Her ses en gruppe ukrainere synge deres nationalsang ved en pro-ukrainsk demonstration i Luhansk 19. april 2014. Arkivfoto: Vasily Fedosenko/Reuters/Ritzau Scanpix

Sådan er ukrainerne, der kommer til Danmark: De er veluddannede, har mere konservative værdier og sætter pris på kollegialt fællesskab

Der er stor forskel på de grundlæggende værdier, som den gennemsnitlige dansker og ukrainer har, fortæller Jeremy Morris, der er professor i Rusland- og Balkan-studier ved Aarhus Universitet. Men vi kan forvente nogle veluddannede flygtninge, der kommer med høj menneskelig kapital og som i sidste ende vil blive attraktive for arbejdsmarkedet her i Danmark.

Ukrainerne var midt i en kulturel ændring, da krigen startede. Deres kulturelle og sociale værdier er generelt mere konservative end danskernes - her kan Ukraine på nogle områder minde mere om Polen, Hviderusland og Rumænien - og ukrainerne er derfor ikke lige så tolerante som den gennemsnitlige dansker over for eksempelvis homoseksuelle og mennesker, der ikke er hvide.

Danmark har allerede modtaget tusindvis af ukrainske flygtninge - og flere kommer fortsat hertil. Men hvem er ukrainerne egentlig? Hvordan er deres arbejdsmoral, har de god nok sundhed, og hvilke værdier har de med i rygsækken? Avisen Danmark forsøger her at tegne et billede af de mennesker, der lige nu flygter fra deres hjemland for at komme i sikkerhed fra krigen.

Ukraine: Avisen Danmark har talt med Jeremy Morris, der er professor i Rusland- og Balkan-studier ved Aarhus Universitet, for at finde ud af, hvilke værdier og hvem det ukrainske folk overordnet set er.

Professoren har forskningsekspertise inden for antropologi og sociologi med fokus på "almindelige mennesker" og deres forhold til kultur og politik i det postsovjetiske samfund. Øvrige oplysninger som de konkrete tal i artiklen kommer fra skriftlige kilder som worldometers.com, tradingeconomics.com, ourworldindata.org, numbeo.com, worlddata.info, data.worldbank.org og - og fra Fødevarestyrelsen.

1 Et hårdtarbejdende folk

Den ukrainske befolkning er generelt veluddannet. Hvor vi i Danmark har obligatorisk skolegang i 10 år, har den i Ukraine længe været 11 år og blev for fire år siden sat op til 12 års obligatorisk skolegang. Samtidig er andelen af ukrainere, der kan læse (99,97 procent), en anelse større end andelen af danskere, der kan (99,0 procent), ifølge tal fra Our World in Data.

Dermed er ukrainerne også bedre uddannede end store flygtningegrupper, der i tidligere tider er kommet til Danmark, såsom syere og bosniere. Det fortæller Jeremy Morris, der er professor i Rusland- og Balkan-studier ved Aarhus Universitet.

- Mange associerer østeuropæere og derved også ukrainere med lav uddannelse og  kulturforståelse, men vi kan forvente, at de flygtninge, der kommer, har høj menneskelig kapital og uddannelse. De bliver attraktive for arbejdsmarkedet her i Danmark, da de er et hårdtarbejdende folk, siger Jeremy Morris.

Ukrainere bruger dog et andet alfabet, og samtidig er engelsk ikke et obligatorisk fag i skolen. Det kan give kommunikationsmæssige udfordringer, selv om mange af dem kan tale engelsk, fortæller Jeremy Morris.

I Danmark har vi - ligesom andre lande, der har modtaget ukrainske flygtninge - primært taget imod kvinder, børn og ældre ukrainere. Det skyldes, at en ukrainsk lov dikterer, at mænd i den kampdygtige alder skal blive i Ukraine for at kæmpe.

Den gode nyhed er dog, at kvinder i Ukraine optager en endnu større del af arbejdsmarkedet (47,7 procent), end kvinder gør i Danmark (47,1 procent). Vi må derfor forvente, at de ukrainske kvinder også gerne tager arbejde, mens de opholder sig i Danmark.

Landet har dog generelt væsentlig større arbejdsløshed (10,6 procent) sammenlignet med Danmark (2,7 procent).

2 Helt andre lønninger

Tabel: Sarah Bech/Datawrapper

Den gennemsnitlige månedsløn efter skat (18 procent) i Ukraine er 3881 kroner - i Danmark er tallet 23.808 kroner efter skat (38-55 procent). Her er det dog en væsentlig faktor, at leveomkostningerne i Ukraine er markant lavere end i Danmark. Se priseksempler i tabellen.

Ukrainerne skal derfor vænne sig til en anden måde at leve på - med både højere løn for deres arbejde og større udgifter i hverdagen.

3 Lavere levealder og fertilitet

Ukraineres levealder er gennemsnitligt lavere end danskeres - både for mænd og for kvinder. Herhjemme bliver kvinder i gennemsnit 83,2 år - i Ukraine bliver kvinder 77 år. Og hvor danske mænd gennemsnitligt bliver 79,3 år, bliver mænd i Ukraine 66,9 år.

Den store forskel på gennemsnitlig levealder kan eksempelvis pege på, at vi i Danmark er bedre til at behandle sygdomme, hvilket altså gør, at vi lever længere. Derudover har Ukraine et sundhedssystem, der indebærer mere selvbetaling end det danske, hvilket også kan have betydning for den gennemsnitlige levealder.

Samtidig er Ukraines dødsrate højere end fødselsraten - i modsætning til herhjemme. Og selv om danske kvinder ikke får så mange børn (1,76 født barn per kvinde), som kvinder i andre lande, får ukrainske kvinder endnu færre (1,44 født barn per kvinde).

Også når det kommer til sygdomsbilledet i det hele taget er ukrainere vant til andre sygdomme, end vi er i Danmark.

I Ukraine har man eksempelvis ikke udryddet rabies, som man har i Danmark. Ved bid eller kontakt med spyt fra smittede dyr kan sygdommen smitte mennesker - og den er dødelig.

Derudover har landet i årevis haft problemer med tuberkulose og hiv-smitte, da sygdommene ikke medicineres så grundigt, som de bliver det i Danmark.

4 Arbejde og fritid flyder sammen

Når typiske danskere får fri fra arbejde, tager de hjem og bruger resten af dagen med  familien. Det står i kontrast til den ukrainske måde at socialisere sig på, fortæller Jeremy Morris.

- I Ukraine er man en del af et arbejdsfællesskab, som strækker sig ud over arbejdstiden og -stedet. Det bliver altså et fællesskab, hvor man forventer, at man hjælper, støtter og socialiserer sig inden for arbejde såvel som uden for, siger professoren.

Hele den måde, som danskere typisk deler sociale sfærer op, ligger langt fra den ukrainske sociale tankegang, fortæller professoren, som både har boet i Østeuropa og Danmark.

I Danmark opdeles grupper nemlig eksempelvis i mors familie, fars familie, venner fra arbejde, venner fra gymnasietiden og så videre. Det ville ikke nødvendigvis ske i Ukraine, hvor arbejde, familie og venner bliver en mudret masse.

- Danskere og ukrainere har fundamentalt forskellige sociale og kulturelle tankegange, hvor danskere ofte kommer til at virke introverte sammenlignet med, fordi de holder grupper for sig selv, siger han.

5 Grundlæggende værdier under ændring

I 2014 skete et skifte i det ukrainske folks værdier. Uafhængighedspladsen i Kyiv, Maidan, blev dengang skueplads for en bølge af protester, hvor tusindvis af ukrainske EU-tilhængere, studerende og højreradikale forlangte demokratiske reformer og Ukraines orientering mod EU. "Euromaidan" blev revolutionen døbt, og den resulterede i, at den prorussiske daværende præsident, Viktor Yanukovych, måtte forlade landet og sit embede.

Det ukrainske folk gik fra at være individualister i eget land til at dyrke demokratiet og fællesskabet, fortæller Jeremy Morris.

- Euromaidan skabte en stor tro på kraften bag civilsamfundet til at ændre ting. Det ukrainske folk er klar til at involvere sig i samfundet omkring dem, og de forstår nu værdien bag borgerskab, som ikke nødvendigvis var en af deres kerneværdier før 2014, siger Jeremy Morris.

Ikke desto mindre er Ukraines værdier meget lig med de andre lande i Østeuropa. Det ses blandt andet på deres sociale og kulturelle værdier.

- Kigger vi på Ukraines grundlæggende værdier for seksualitet og race, afviger deres tolerance og forståelse fra den danske standard. Her ligner de eksempelvis Polen, Hviderusland og Rumænien, fortæller Jeremy Morris og giver et eksempel:

I Ukraine er homoseksuelle vielser ulovlige, og i en undersøgelse om, hvilke grupperinger af mennesker ukrainerne ikke vil have som naboer, svarede 46 procent homoseksuelle, står der i en opgørelse fra Equaldex

Men ukrainernes åbenhed over for forskelligheder er først lige begyndt at vende. Og det går stærkt, siger Jeremy Morris.

- Ukraine har sammen med de andre østeuropæiske lande udviklet sig ekstremt hurtigt de seneste par år, og særligt de unge har taget nogle andre værdier ind, som for eksempel åbenhed over for seksualitet og race, vurderer Jeremy Morris.