Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

På den ukrainske ambassade i København kan danskere melde sig klar til kamp mod Rusland ved at skrive sig på en frivilligliste. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Vil du kæmpe mod russerne? Danskere kan melde sig på den ukrainske ambassade

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi vågner op til endnu en dag, hvor hele verden har blikket rettet mod krigen i Ukraine.

Og har man som dansker lyst til at deltage og drage i kamp mod de russiske soldater, kan man melde sig på den ukrainske ambassade i København. Det skriver Berlingske.

Det er der ifølge avisen flere personer, der har gjort, siden statsminister Mette Frederiksen under et pressemøde søndag aften fortalte, at der ikke er juridiske forhindringer i at rejse ud og tilslutte sig ukrainerne i krigen.

- Det er et valg, hver enkelt kan træffe. Det gælder både for herboende ukrainere og andre, der mener, at man har noget at bidrage med direkte i konflikten, sagde hun.

Meldingen har ifølge den ukrainske ambassade ført til en stigende interesse for at melde sig klar til kamp. Ambassaden ønsker ikke at oplyse, hvor mange borgere, der indtil nu har skrevet sig på frivilliglisten, men en medarbejder fortæller, at antallet af opkald er vokset "mærkbart" siden Mette Frederiksens udtalelse. 

Det er primært mænd, der har meldt sig på den ukrainske ambassade herhjemme. I Ukraine anbefaler man stadigvæk, at personer, der melder sig, også har militær erfaring.

FN-ambassadør anklager Rusland for at bruge vakuumbombe

De russiske styrker eskalerede krigen yderligere i går, da de benyttede et af verdens - hvis man ser bort fra atomvåben - kraftigste våben i kampene i Ukraine.

Det hævder FN-ambassadør Oksana Markarova ifølge nyhedsbureauet Reuters, der fortalte om brugen af vakuumbomben efter et møde med medlemmerne af Kongressen i USA.

- Ødelæggelsen, som Rusland prøver at ramme Ukraine med, er stor, sagde han.

En vakuumbombe er et våben, som suger ilt fra luften for at skabe en endnu varmere eksplosion med eksplosionsbølger, der holder længere end konventionelle sprængstoffer. I sidste ende er vakuumbomben ifølge Reuters i stand til at fordampe hele mennesker.

Bomben er et såkaldt "termobarisk" våben, og der har endnu ikke været officielle meldinger om, at våben af denne kaliber har været brugt i krigen. Pressesekretær i Det Hvide Hus Jen Psaki har udtalt, at hun har set meldinger om det, men at de endnu ikke er bekræftet.

- Hvis det er sandt, kan det potentielt være en krigsforbrydelse, sagde hun.

Chefanklager hos Den Internationale Straffedomstol i Haag, Karim Khan, har meldt ud, at man iværksætter en efterforskning af netop potientielle krigsforbrydelser mod menneskeheden i Ukraine. 

Karim Khan understreger, at efterforskningen også vil omfatte den russiske annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014.

- Med den seneste optrapning af konflikten in mente er det min intention, at denne efterforskning også kommer til at omfatte nye beskyldninger om forbrydelser, der er begået af aktører i konflikten på Ukraines territorie, som ligger inden for min enheds retsområde, siger han ifølge Ritzau og nyhedsbureauet AFP.

Regeringen blander sig ikke i Ørsteds aftale med Gazprom

Vi runder nyhedsbrevet af med at kigge på energiselskabet Ørsteds milliardkontrakt med russiske Gazprom, der leverer cirka 40 procent af EU's samlede import af naturgas.

I godt ti år har danske Ørsted købt store mængder gas gennem Gazprom, som har tætte forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Den nuværende kontrakt med det russiske energiselskab løber til år 2030, og er ifølge Ørsted selv ikke mulig at rive over.

Selvom både Enhedslisten, De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker et nationalt dansk forbud mod import af russisk gas, vil regeringen ikke gå den vej alene. Det skriver Berlingske.

- Regeringens linje er, at vi arbejder for de hårdest mulige sanktioner imod Putin og Rusland. Men det er afgørende, at EU for at ramme Rusland så hårdt som muligt taler med én stemme, siger politisk ordfører i Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen.

Han fastslår ifølge avisen, at EU og Nato-landene i fællesskab skal blive ved med at ramme "Putins krigsmaskine" på økonomien.

Eksport af russisk gas via rørledninger til EU er én af Vladimir Putins vigtigste indtjeningskilder. Kontrakten med Ørsted betyder, at Gazprom kan levere op til to milliarder kubikmeter gas om året til det danske selskab.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik. Følg med på Avisen Danmark, hvor vi holder dig opdateret om krigen i Ukraine. Læser du videre, får du nu fire gode historier fra os.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

I en rød Tesla fra 2015 og en sølvgrå Citroën fra 1998 er otte mænd fra Danmark på vej i krig i Ukraine. I blandt dem er Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen, som følger dem til den polske grænse. Foto: Emil Jørgensen

På vej i krig: Avisen Danmark kører med ukrainere og danskere fra Bjerringbro til Ukraine

Ukrainere bosat i Danmark og danskere drager mod Ukraine for at deltage i kampene mod de russiske styrker. Nogle af patriotiske årsager, andre for at redde familiemedlemmer ud. Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen tog med nogle af dem på vej til polsk-ukrainske grænse. Mød ham, der vil ned og redde sin mor, og danskeren, som aldrig har været i krig eller endsige i militæret, men alligevel tager af sted.

Flere fra Danmark har begivet sig ud på den over 1500 kilometer lange tur til Ukraine for at deltage i krigen. Mandag eftermiddag kørte otte mænd i to biler fra Bjerringbro. I en af bilerne sidder avisens reporter Emil Jørgensen, som følger dem til den polske grænse.

Danmark-Ukraine:  På parkeringspladsen foran Korsbakkens Planteskole i Silkeborg står en gruppe mænd med armene om hinanden. De poserer til gruppebillede, for de er netop begivet sig ud på en rejse, som de måske aldrig kommer hjem fra igen.

De er på vej i krig. Fodermestre, malkedrenge, fleksjobbere fra Nord- og Midtjylland. Staldarbejdere, ikke soldater. Størstedelen af dem har aldrig haft et rigtigt våben i hænderne før.

- Slava Ukraine! siger de i kor.

Ære til Ukraine. Solen skinner fra en skyfri himmel, mens de pakker "konvojen", som består af en rød Tesla fra 2015 og en sølvgrå Citröen fra 1998. Soveposer, dåsemad, kampstøvler og hjelme. Patroner og geværer regner de med at få udleveret i Ukraine.

Den røde Tesla tilhører Alexandr Trofymenko, en 40-årig mand fra Bjerringbro. På nummerpladen står det samme, som er tatoveret på hans hals: PLATON. Det er navnet på hans 12-årige søn, som er født og opvokset i Danmark.

Jeg kan ikke sidde passivt her, mens min mors liv er i fare.

Alexandr Trofymenko, en 40-årig mand fra Bjerringbro

Men nu har Alexandr sagt farvel til både Platon og sin anden søn, 3-årige Leon, og efterladt dem hos børnenes mor. For Alexandrs egen mor sidder i en kælder i det østlige Ukraine og gemmer sig fra russiske missiller.

- Jeg kan ikke sidde passivt her, mens min mors liv er i fare, siger Alexandr, der ligner en, der ikke har sovet i flere dage.

Han er turens arrangør. Og han er klar over, at hans beslutning kan betyde, at hans egne drenge skal blive voksne uden ham.

Alexandr Trofymenko, 40 år, Bjerringbro: - Jeg er ikke nogen militærfyr. Jeg pacifist. Jeg har ikke lyst til at skyde nogle mennesker. Men min mor er i Ukraine, og hun har siddet og grædt over videochatten foran mig og mine børn. Forleden dag kunne jeg ikke få kontakt til hende i 15 timer. Det knuser mig. Derfor tager jeg af sted. Foto: Emil Jørgensen

- Jeg håber, at de en dag vil være stolte over det, jeg har gjort, siger han.

Tilsyneladende er en del i Danmark klar til at gøre det samme som Alexandr. På baggrund af et Facebook-opslag om turen, har ukraineren i Bjerringbro fået så mange henvendelser fra folk, der ville med, at han har måtte vælge og vrage. Og så har han også fået en journalist på krogen.

Den sølvgrå Citröen tilhører jeres udsendte reporter. Jeg skal ikke i krig, men jeg er gået med til at køre en bilfuld den 15 timer lange tur til grænsen i Polen. Otte mand skal  afsted. Og vi er end ikke kommet ind i Tyskland, før problemerne begynder at opstå.

Plettet straffeattest

Syv ud af otte på turen er ukrainere, som har familie og venner i hjemlandet. Den sidste er en 26-årig dansker fra Herning, som ikke ønsker sit navn i avisen. Så vi kalder ham Christian.

Christian har aldrig været i Østeuropa før. Han har heller aldrig været i krig, selvom han klæder sig som en, der har. Camouflagefarvet tøj fra top til tå. Men tatoveringerne i ansigtet fortæller også en historie. Christian har en rå fortid. Han har - med egne ord - "banket en hel del folk ned" og været involveret i både hooligan- og rockermiljøer. Siddet i fængsel på grund af en voldsdom.

Nu sidder han i min bil og har det skidt med alle de ting. Han vil gerne "gøre noget godt" og er frustreret over, at Nato ikke gør mere for at hjælpe Ukraine.

- Jeg kommer med Dannebrog på armen, og forhåbentlig vil det vise ukrainerne, at vi er mange, som er klar til at komme dem til undsætning. Og hvis min tilstedeværelse kan inspirere bare 1000 ukrainere, så er det dét værd.

Christian har også børn - og en kæreste, som han har været sammen med i seks år. Han har skrevet sin sidste vilje og givet sit nem-id til sin bedste ven. Og pludselig er det et spørgsmål, om han overhovedet får lov til at komme ind i Ukraine.

Med grønne marker på begge sider og en blommefarvet solnedgang kører vi omkring Vejle, da Christian begynder at råbe ind i sin telefon. Han taler med den ukrainske ambassade og har svært ved at forstå, hvad de siger.

Alexandr Zotik, 26 år, Bjerringbro: - Jeg malker køer i Danmark og har boet her i seks måneder. Men min søn og min kone er i Ukraine. Og mit land er i krig. Så hvad skulle jeg ellers gøre? Jeg har tre års erfaring fra den ukrainske hær. Jeg ved, hvad jeg laver. Jeg har tænkt mig at tage hjem til min familie og være med dem et par dage. Og så tager jeg i krig.Foto: Emil Jørgensen

- Du skal printe din straffeattest og specificere din militærerfaring online, før du kommer til grænsen, siger stemmen i røret til ham på engelsk.

- Men jeg har ikke en ren straffeattest.

Stilhed.

Han forklarer dem i overskrifter om sin fortid. At hans krigserfaring begrænser sig til seks års medlemsskab i en skytteklub.

Konklusionen bliver, at han skal sende dem en mail.

Vi kører med 120 kilometer i timen på vej mod krig, solen er gået ned, og Christian aner ikke, om han er købt eller solgt i den ukrainske hær.

"Én lang dag"

Hver gang vi har kørt 300 kilometer, skal Tesla’en lade i 45 minutter. Det er fem-seks pauser på vejen til grænselandet i Polen.

På et pitstop på Burger King diskuterer mændene krigstaktikker over spicy whoppers og pomfritter.

- Vi må dele vores GPS-signal med hinanden, når vi kommer ind i Ukraine, siger Alexandr.

Andre nikker. Nervøs tavshed præger turen. Men også stolthed. Ranke brystkasser og et spirrende kammeratskab mellem otte personer, som var fremmede for hinanden for få timer siden.

“Christian” (hvis rigtige navn er redaktionen bekendt), 26 år, Herning: - Det har været meget, meget hårdt at tage afsked med mine børn. Men jeg er helt overbevist om, at jeg gør det rigtige. Hvis Danmark nogensinde oplevede det, som Ukraine gør, så vil jeg håbe, at der også er nogen, som vil komme os til undsætning. Og hvis min tilstedeværelse kan give kampgejst til nogle i Ukraine, så er det fint. Foto: Emil Jørgensen

- Vi er ukrainere. Vi efterlader ikke nogen, siger Yuri på 37.

Mens jeg skriver dette, sidder Yuri bag rettet. På bagsædet har roen sænket sig. Det er mørkt udenfor.

Hvad tænker I på? spørger jeg.

- Jeg tænker, om jeg overhovedet kan komme over grænsen, svarer Christian.

Med blikket på vejen svarer Yuri:

- Jeg tænker, hvad fanden foregår der. Hvorfor er jeg ikke hjemme. Hvorfor ligger jeg ikke med mine børn foran fjernsynet, derhjemme i Bjerringbro.

Vi sidder lidt og lader lyden af motorvej fylde kabinen. Så tilføjer ukraineren bag rattet:

- Det føles som om, at jeg er i gang med én lang dag. Én dag som startede den 24. februar, da krigen brød ud.

Isen smelter i stadig større hast på Grønland, og vi skal forberede os på mere vand fra alle sider i Danmark. Klimaet er globalt under forandring, og vi skal forberede os på en ny virkelighed, skriver IPCC i en ny rapport. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Analyse: FN’s klimapanel minder os om en dødsensalvorlig krise, som vores politiske og økonomiske systemer ikke er i nærheden af at løse

I går udkom den FN's klimapanel, IPCC, med deres store hovedrapport om hvor det globale klima er på vej hen, og hvad vi skal forberede os på de kommende år.

Og rapporten er dyster læsning: Mennesker og natur vil blive alvorligt påvirket af klimaforandringer i dette århundrede. Hvor alvorligt, afhænger i høj grad af, om vi lykkes med at reducere den globale CO2-udledning tilstrækkeligt i de kommende år.

Hvis ikke, vil verden potentielt se mod en temperaturstigning på over tre grader, og det vil have store, uoprettelige konsekvenser.

Vi kan dog stadig nå at holde temperaturstigningen på et niveau, hvor fremtiden ikke er helt så dyster. Men så skal der handles nu, og meget tyder på at vores politiske og økonomiske systemer ikke er gearet til en klimakrise, fordi den simpelthen kommer snigende, skriver klimajournalist Emilie Bonde Aagaard i denne analyse af den nye klimarapport fra IPCC.

Hvis du af og til har læst om klimakrisen, bliver du næppe helt paf over konklusionerne i den store, nye klimarapport fra FN’s klimapanel, IPCC, som udkom mandag klokken 12.

Men du bliver heller ikke i godt humør. Tværtimod kan du blive skræmt.

Rapporten er et 6000 siders langt mesterværk, hvor forskere gennemgår, hvordan et feberramt klima vil påvirke mennesker og natur over hele kloden i de kommende årtier. Sådan en rapport udkommer kun cirka hvert syvende år, og der er næppe tvivl om, at dens konklusioner er noget af det nærmeste vi kommer en forståelse af, hvor sårbare vi er, og hvordan vi kan forberede os på den klimakrise, der kun vil vokse sig større de kommende år.

Klimakrisen er anderledes. Den kommer snigende. Men den vil have uoprettelige konsekvenser for os, vores børn, børnebørn – og ja, livet på vores jord.

Første konklusion: I dag, hvor den globale temperatur er steget cirka 1,1 grader siden industrialiseringen, er konsekvenserne til at føle på: Isen på Arktis svinder ind, verdenshavene stiger og truer mange kystsamfund, mens mere ekstremt vejr presser både mennesker og dyr over hele kloden.

Men temperaturen er desværre ikke færdig med at stige, og klimakrisen vil blive endnu vildere. Hvor vildt, afhænger i høj grad af, om vi lykkes med at bremse udledningen af drivhusgas i tide.

Anden konklusion: Selv hvis vi kan begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, som verdens lande gentagende gange har lovet hinanden at sigte efter, vil konsekvenserne være alvorlige i alle verdensdele.

Tredje konklusion: Hvis stigningen bliver endnu større, og ender i retningen af tre grader i slutningen af århundredet, tegnes der et billede af en planet på afveje. Ikke alene skal vi bruge uforståeligt store summer af penge på klimatilpasning. Store områder vil være ubeboelige for mennesker, vi vil have ualmindeligt svært ved at brødføde verdens befolkning mens mange plante- og dyrearter – inklusiv såkaldte nøglearter – vil uddø.

Spørgsmålet er så: Er vi på vej mod halvanden eller tre graders temperaturstigning?

Det kan vi og vores politikere stadig være med til at afgøre.

Til COP26 i november 2021 mødtes verdens ledere i Glasgow for at finde en vej ud af klimakrisen. Der blev diskuteret, foreslået og lovet på livet løs.

Men trods det vil temperaturen formentlig ende på 2,7 grader i slutningen af dette århundrede, hvis verdens lande vel og mærke overholder de aftaler, de ind til nu har lavet. Med et stort suk kan man konstatere, at det er noget nærmere de 3 end de 1,5 grader. Dermed er vi slet, slet ikke på rette vej.

Og selv herhjemme, i lille og ambitiøse Danmark, bevæger vi os ikke hurtigt nok: Klimarådet konkluderede så sent som i fredags, at de ikke mener at de nuværende planer for, hvordan Danmark skal nå sine klima-ambitioner i 2025, 2030 og 2050, er solide nok.

Der skal ske mere, og det skal ske hurtigere. Både i Danmark, men så sandelig også ude i den store verden.

Men det er bare som om, at andre forfærdige kriser tager førstepladsen i vores opmærksomhedshierarki. Først kom corona, og nu krigen i Ukraine. Akutte problemer, som både politikere og mange andre naturligvis er nødt til at prioritere.

Klimakrisen er anderledes. For den kommer snigende. Men den vil have uoprettelige konsekvenser for os, vores børn, børnebørn – og ja, livet på vores jord.

Og med den nye rapport i hånden kan det være svært ikke at overveje, om vores globale politiske og økonomiske systemer overhovedet er gearet til at håndtere en så alvorlig, men snigende krise.

Cecilia  Jeppesen kan i dag kun stå op kort tid, før hun igen skal lægge sig i sengen, hvor hun tilbringer omkring 20 timer af døgnet. Hun forsøger at sove så meget som muligt for at flygte fra smerterne, som hun tager morfin for at dæmpe. Foto: Stefan Sommer Jagd

Cecilia får nu sin operation efter tre måneder på morfin i sengen: Imens venter 1400 andre patienter stadig på afgørende opkald

Cecilia Jeppesen kan efter tre måneders ventetid med massive smerter nu se frem til snart at blive opereret på et privathospital. Hun er en af mange patienter i Region Syddanmark, der må vente længe på at blive vist videre til et privathospital, når de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde behandling til tiden.
Som Avisen Danmark tidligere har fortalt, har regionen lukket for, at patienter kan ringe direkte ind og blive visiteret til et privathospital. Det kan man ellers de fleste steder i landet. I stedet skal patienter vente næsten en måned på, at regionen vender tilbage, og lige nu venter flere end 1400 patienter på et opkald. For Cecilia Jeppesen skulle der gå tre måneder fastlåst til sengen i smerter, før hun nu inden for to uger bliver opereret.

Cecilia Jeppesen måtte dæmpe smerterne med morfin, mens hun ventede på at få fat på Region Syddanmark. Først efter Avisen Danmark er gået ind i sagen, har hun fået den tid til et operation på et privathospital, hun har ret til. Regionen holder fortsat telefonlinje lukket, mens flere end 1400 patienter venter i kø.

Sundhed: Cecilia Jeppesen kan efter flere måneders ventetid formentlig snart vinke farvel til et liv, hvor hun mere eller mindre er fastlåst til sin seng på stærkt smertestillende medicin.

Den hårdt slidgigtramte kvinde har nu fået at vide, at hun inden for to uger på et privathospital bliver opereret for den diskusprolaps, som det seneste lange stykke tid har tvunget hende til at tilbringe 20 timer om dagen i sengen på morfin. Det sker mere end tre måneder efter, hun rakte ud til det offentlige i et forsøg på at udnytte sin ret til at blive opereret på et privathospital, fordi det offentlige ikke kunne tilbyde hende en behandling til tiden.

- Jeg troede ikke på, at det kunne være rigtigt. Jeg var lige ved at græde, for det betyder to måneder mindre med smerter og to måneder uden så meget smertestillende medicin, fortæller den 63-årige kvinde fra Langeskov på Fyn.

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan patienter som Cecilia Jeppesen i Region Syddanmark mere end svært ved at udnytte deres ret til at komme til i det private.

Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal gennem medierne for at få hjælp. Det er først derefter, at jeg har fået hjælp og ikke bare er blevet glemt. Og jeg håber, at den her sag får endnu flere syge som mig til at sige fra.

Cecilia Jeppesen, patient, Region Syddanmark

I modsætning til andre regioner har Region Syddanmark nemlig lukket telefonindgangen til det personale, som patienter skal have fat i for at blive visiteret til et privathospital, når de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde udredning eller behandling inden for 30 dage. I stedet skal patienter udfylde en kontaktformular, hvorefter regionen vil ringe dem op.

Syddanske patienter venter lige nu 28 dage på at blive ringet op, men i Cecilia Jeppesens tilfælde skulle det tage 80 dage, før der var kontakt til regionens visitationskontor.

Først da Avisen Danmark beskrev sagen for knap et par uger siden, lykkedes det at få hul igennem, efter avisen havde formidlet kontakt mellem Cecilia Jeppesen og regionens afdelingschef. Ifølge regionen havde man i perioden fire gange forsøgt at ringe hende op uden at få kontakt. Men Cecilia Jeppesen har tjekket sin opkaldsoversigt og fortæller, at der ikke er modtaget opkald, der kan være fra regionen, og regionen vil samtidig ikke afvise, at der er sket en fejl.

Kan ikke gå uden rollator

Siden er hun blevet visiteret til behandling på et privathospital og bliver derfor inden for to uger opereret på privathospitalet Mølholm i Vejle – to måneder tidligere end den operationstid, hun havde fået i det offentlige.

- Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal gennem medierne for at få hjælp. Det er først derefter, at jeg har fået hjælp og ikke bare er blevet glemt. Og jeg håber, at den her sag får endnu flere syge som mig til at sige fra, siger hun.

Derfor har region lukket telefonen

  1. Patienter har gennem behandlings- og udredningsgarantien ret til at blive behandlet eller udredt inden for 30 dage. Kan det ikke lade sig gøre, kan patienten henvises til et privathospital.
  2. Avisen Danmark kunne dog tidligere denne måned fortælle, at det er svært at udnytte retten til at få hjælp i det private, hvis man har adresse i Region Syddanmark. Region Syddanmark har nemlig siden sommer slukket for telefonhotline til den afdeling, der kan visitere patienter til privathospitaler, da de ikke kan følge med presset fra de mange henvendelser. Derfor skal patienterne udfylde en kontaktformular, hvorefter regionen vender tilbage. Aktuelt er der 28 dages ventetid, men ventetiden har tidligere været over 40 dage. Man kan kun ringe til afdelingen i nogle få timer om ugen, hvor man kan få hjælp til at udfylde kontaktformularen.
  3. I andre regioner kan man ringe direkte til en telefonhotline og øjeblikkeligt få hjælp, mens ventetiden i Region Midtjylland er omkring to uger.
  4. Den lange ventetid i Region Syddanmark startede, da sygeplejerskerne i sommer som det eneste sted i landet udtog visitationskontoret i Syddanmark til strejke. Det skabte en ventetid på helt op til 50 dage. I efteråret lykkedes det ikke at få bugt med ventetiden, der kun blev forværret under coronaens tredje bølge over vinteren.
  5. Regionen har ansat nye medarbejdere fra 1. marts, men forventer først at kunne komme ventetiden til livs om "få måneder".

Det var i sommeren 2021, at Cecilie Jeppesen først gik til læge med det, der viste sig at være en diskusprolaps. Hun har i flere år lidt af alvorlig slidgigt i nakke, hofter og fingre. For halvandet år siden blev smerterne så voldsomme, at hun fik tilkendt førtidspension med en beskeden effektiv arbejdsevne på 14 minutter om ugen. Men de seneste måneder har smerterne været så voldsomme, at hun knap nok kan gå de cirka 50-100 meter med en rollator til det nærmeste supermarked.

- Mine smerter forsvinder ikke helt, selvom jeg får en operation. Men jeg vil ikke skulle tage så meget smertestillende medicin, og så håber jeg, at jeg kan gå lidt længere ture uden rollator og hjælpe min mand med ting herhjemme, siger hun.

Telefon vil være lukket i måneder

Mens Cecilia Jeppesen nu har fået hul igennem til regionen, venter flere end 1400 patienter lige nu på, at Region Syddanmark ringer tilbage, så de kan udnytte deres ret til behandling i det private. Ventetiden på et opkald er lige nu 28 dage, og selvom der dermed er blevet kappet knap en uge af ventetiden de seneste uger, er chefen for visitationen i Syddanmark fortsat langt fra tilfreds med situationen.

- Det er en dybt beklagelig situation, vi står i, og det er det stadigvæk. Det er ikke godt nok, erkender Mads Haugaard, afdelingschef for kvalitet og forskning.

Cecilia Jeppsen håber, at hun efter sin operation igen kan gå 50-100 meter uden en rollator. Foto: Stefan Sommer Jagd

Siden Avisen Danmark har fortalt om de lange ventetider, har regionen indgået en aftale med privathospitaler, så nogle patienter kan gå udenom regionens lukkede telefonlinje og direkte kontakte privathospitaler. Derudover vil regionen i fremtiden kontakte patienter gennem E-boks, hvis regionen ikke lykkes med at komme i kontakt, når den ringer tilbage.

Alligevel er der lange udsigter til, at Region Syddanmark igen åbner for visitationstelefonen. For et par uger siden oplyste regionen Avisen Danmark, at der ville gå to-tre måneder, før telefonlinjen blev genåbnet. Men regionen tør ikke længere give et lige så præcist estimat.

- Det vil være urealistisk at sige, at der går 14 dage. Der vil gå få måneder.

Er det to måneder eller fem måneder?

- Det er få måneder, siger Mads Haugaard.

Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Syddanmark, kalder sagen om Cecilia Jeppesen for "uacceptabel" og er også utilfreds med, at patienter lige nu venter 28 dage på at få hjælp. Men hun planlægger alligevel ikke yderligere initiativer, der skal sikre, at telefonhotlinen hurtigere kan vende tilbage. Hun fortæller, at mandskabet i visitationsafdelingen vil være fordoblet med en række nyansættelser fra 1. marts.

- Nu skal vi lige se effekterne af de seneste tiltag først, siger regionsrådsformanden, der dog erkender, at hun gerne ville have oprustet tidligere på bemandingen i visitationskontoret.

En ukrainsk flygtning. Foto: Stoyan Nenov/Reuters

Putin, vi har en overraskelse til dig: Vi, folket, opruster også. Og vores våben er kærlighed

De sociale medier viser i disse dage et nyt og bedre værd, for de samler os i stedet for at splitte. Overalt i landet bruges de til at organisere indsamlinger og demonstrationer til fordel for Ukraine. 
Man kan sige, at vi opruster, og at vores våben er kærlighed af den fineste slags: næstekærlighed, skriver Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested. 
Hun mener, at det danske civilsamfund er trådt i karakter i en grad, de færreste af os har oplevet.

Der er nok, som går og sysler med at sprænge kloden væk. Jeg vil ikke ha' skærmydsler og kanoner bag min hæk. Mens de andre går og sveder for at gi' hinanden lak, vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak, skrev Halfan Rasmussen med "kruspersille" i 1955  i "Verdens Mindste Heltekvad". Cirka 10 år efter, at der endelig blev fred i Europa.

Sådan er vi grundlæggende stadig. Vi danskere. Vi vil freden og hyggen. Men nu, hvor der igen er krig i Europa, vil vi ikke længere dukke os bag bøgehækken og lade, som om ubehageligheder kan hakkes og rives væk, og at bekymringer har det bedst på komposten.

Slut, slut, slut. Lytter du, Putin? Vi, danerne - vi, der modsat dit eget folk har en fri vilje og fri adgang til nyheder - vil ikke finde os i overgrebet. Så mens din enorme hær bomber sig ind i Ukraine, og du øver dig coronaforskrækket bag dit 20 meter lange mødebord på trusselstaler om atomvåben, har vi rottet os sammen på Facebook og andre sociale medier som aldrig før.

Indrømmet  - det lyder ufarligt. Ja, det lyder nærmest komisk, hvis man er Goliath eller en Darth Vader i form af en gammel magtsyg mand med en krigsmaskine i ryggen. Men så er det værd at huske på, at der er tale om en bevægelse, og bevægelser har det med at inspirere, sprede sig og forandre.

Der er normalt ikke så meget godt at sige om de sociale medier. De kan være platform for hyggelige fødselsdagshilsener, gratis nyheder og personlig info om løbeture, koncertoplevelser, buketter, børn og jobnyt, men lige så ofte er de hjemsted for had. Det er her, vi finder den største polarisering og forsøg på at splitte vores fællesskaber.

I disse dage er de sociale medier dog et samlingssted, for vi har fået vigtigere ting at tænke over, end hvordan vi kan svine hinanden til. Vi har fået en kollektiv trang til at hjælpe ukrainerne, og her er disse medier et effektivt redskab. Ikke kun til at dele billeder af fredsduer og støtteerklæringer, men også til handling.

Behovet for at gøre noget, der kan hjælpe, er enormt, og vi har ikke tid til at vente på en danmarksindsamling. Her, der og alle vegne over det ganske land samles der derfor ind og "gøres noget" i fællesskab, og koordineringen finder sted på de sociale medier.

Coronagrupper, der blev etableret under første smittebølge for at hjælpe syge, bliver til Ukrainegrupper. Adskillige grupper og privatpersoner indsamler tøj, sko og medicin, som bliver kørt til Ukraine, hvorefter chaufførerne tager flygtninge med hjem. Andre sørger for at finde boliger og tøj til dem, der kommer, og selv medbragte kæledyr samles der foder til. Jægere samler udstyr til det ukrainske civilforsvar, virksomheder donerer et "dagens salg" til Røde Kors' arbejde i Ukraine - som Knitting for Olive, der fik solgt garn for 1,8 millioner kroner. Andre slukker for gassen,  støtter de store humanitære organisationer direkte eller organiserer demonstrationer. Supermarkeder dropper russiske varer, og borgere deler lister over, hvad man skal undgå at købe, fordi der er russiske interesser bag.  Fortsæt selv listen - den er ubeskriveligt lang.

Vi er som civilsamfund trådt i karakter i en grad, de færreste af os nogensinde har oplevet. Man kan sige, at vi opruster, og vores våben er kærlighed af den fineste slags: næstekærlighed.

Vi er som civilsamfund trådt i karakter i en grad, de færreste af os nogensinde har oplevet.

Uddrag af klummen

Det er næppe lige effektivt det hele, og naturligvis risikerer man et enkelt broddent kar eller to. Man kan også filosofere over, hvorfor vi først slås så massivt for humanisme, når krig og overgreb rykker ind i baghaven, for den nyere verdenshistorie er fyldt med overfald på nationer og folkeslag.

Men den slags tanker må ikke stoppe virkelysten nu. Verden er ikke sort og hvid. Den er blevet gul og blå. Og nok er Danmark globalt set en lille pissemyre, og hver især er vi en endnu mindre pissemyre - ingenting uden fællesskabet. Men som bekendt er myrer gode til netop at organisere sig og løfte i flok. De kan underminere næsten hvad som helst, når de går i gang.