Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Taliban overtog magten i Afghanistan og sendte tusindvis på flugt. Arkivfoto: U.S. Marine Corps/Sgt. Isaiah Campbell/Reuters/Ritzau Scanpix

Støttepartier angriber regeringens udlændingepolitik: Nu skal der lempes

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Dagens nyhedsoverblik starter med at kaste et blik på regeringens udlændingepolitik, der nu ser ud til at være blevet for stram for støttepartierne.

I 2015 blev et bredt flertal i Folketinget enige med den daværende SR-regering om, at flygtninge, der ikke er personligt forfulgte, skal tildeles en midlertidig beskyttelsesstatus.

Det betyder, at de skal vende tilbage til deres hjemland, når forholdene er forbedrede.

Men nu vil regeringens støttepartier – De Radikale, SF og Enhedslisten – sammen med Alternativet og Frie Grønne gøre det sværere at sende flygtninge tilbage til urolige hjemlande.

Det skriver Berlingske.

Det er det danske Flygtningenævn, der vurderer, om situationen i flygtningenes hjemlande er forbedrede.

Nævnet har det seneste år vurderet i adskillige sager, at forholdene omkring den syriske hovedstad, Damaskus, har forbedret sig i en grad, så der ikke har været grund til at forlænge opholdstilladelser for flygtninge derfra.

Og fredag skrev Berlingske så, at nævnet var nået frem til samme konklusion i to sager om opholdstilladelser til asylansøgere fra Afghanistan.

- Der er noget galt med reglerne, når Flygtningenævnet kan nå den konklusion, at Afghanistan er tilstrækkeligt sikkert, siger De Radikales udlændingeordfører, Kathrine Olldag, til Berlingske.

Partierne vil efter vinterferien fremsætte et beslutningsforslag, der skal ændre Udlændingeloven, så det fremover kun er muligt at sende flygtninge hjem, hvis der er sket "fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet."

Bagagemedarbejdere genoptager arbejdet

Små 400 bagagemedarbejdere fra SAS Ground Handling indledte lørdag morgen en strejke i Københavns Lufthavn, der førte til både forsinkelser og aflysninger i flyveplanen.

Men mandag ved midnat har de genoptaget arbejdet, så situationen i lufthavnen vil være normaliseret fra tirsdag.

Det fortæller Henrik Bay-Clausen, der er formand for 3F Kastrup, bagagemedarbejdernes fagforening, til Ritzau.

- Det er massivt pres fra Arbejdsretten, fra tillidsfolkene, fra alle parter, fra kunder, fra ledelse, som gør, at man nu siger, at nok er nok og går i arbejde, siger han.

Strejken udsprang af utilfredshed med arbejdsvilkårene i lufthavnen, men Arbejdsretten fandt den overenskomststridig og indskærpede to gange over for de strejkende, at arbejdet skulle genoptages.

Mandag aften fik de strejkende medarbejdere så besked fra SAS om, at de inden midnat skulle bekræfte, at de ville møde på arbejde i overensstemmelse med vagtplanen. Stilhed ville blive betragtet som en opsigelse.

USA: Rusland kan invadere om få dage

Til slut skal vi vende den tilspidsede situation mellem Ukraine og Rusland.

Ifølge amerikanske efterretninger er omkring 130.000 russiske soldater mobiliseret langs grænsen til Ukraine, og i USA frygter man, at Rusland vil indlede et angreb allerede i denne uge.

Det fortæller den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, til den franske tv-station France 24 ifølge Ritzau.

- Alt, hvad vi ser i form af udstationering af russiske styrker omkring Ukraine, leder os til denne konklusion, sagde Blinken.

Mandag aften gik Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, på skærmen for at tale til nationen.

Han er blevet fortalt, at en russisk invasion kan finde sted i morgen, onsdag.

- De siger, at 16. februar kan blive den dag, hvor invasionen finder sted. Vi vil gøre det til en sammenholdets dag, lød det fra Zelenskij, der ikke gik i detaljer om, hvem der har fortalt ham om datoen.

I det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, mener man ikke, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har truffet en endelig beslutning om at invadere Ukraine.

Rusland har afvist anklagen om, at landet forbereder en invasion af Ukraine.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

63-årige Cecilia Jeppesen frygter at miste evnen til selv at gå på toilettet eller tage et bad på egen hånd, efter smerterne fra en diskusprolaps har bredt sig, mens hun i knap tre måneder har ventet på at blive visiteret til et privathospital. Foto: Stefan Sommer Jagd

Cecilia ligger fastlåst til sengen på morfin og venter på hjælp: Regionen har slukket telefonen

Bor man i Region Syddanmark er det mere end svært at få lov at udnytte sin ret til at komme hurtigere til hos et privathospital, hvis man ikke kan få en operation til tiden. Avisen Danmark fortalte torsdag, hvordan regionen har slukket for telefonen og først vender tilbage til patienter efter 34 dage, når de har brug for at blive vist videre til et privathospital. Men ifølge en patient fra Fyn kan ventetiden være meget længere. Cecilia Jeppesen har ventet 80 dage på at komme i kontakt med Region Syddanmark, så hun kan få den operation på et privathospital, som hun
har ret til. Imens ligger hun 20 timer om døgnet i sin seng og tager morfin for at dulme smerterne. Først da Avisen Danmark går ind i sagen, kommer der hul igennem til regionen.

Cecilia Jeppesen har ventet 80 dage på at komme i kontakt med Region Syddanmark, så hun kan få den operation på et privathospital, som hun har ret til. Regionen har slukket for patienttelefonen og er ifølge Cecilia Jeppesen ikke som lovet vendt tilbage. Imens ligger hun 20 timer af døgnet i sin seng i smerter. Først da avisen går ind i sagen, sker der noget.

Sundhed: Cecilia Jeppesen troede, det var løgn, da hun i oktober modtog brevet fra Odense Universitetshospital. Smerterne fra en diskusprolaps havde allerede svækket hendes evne til at gå i en sådan grad, at turen på omkring 200 meter til det nærliggende Langeskov Center var begyndt at udvikle sig til en uoverkommelig opgave - selv med en rollator ved hånden. Nu lød beskeden så, at hun skulle vente helt til maj, før hun kunne blive opereret.

- Jeg begyndte at græde. Jeg ville ikke kunne holde ud at vente i så lang tid på en operation og kunne heller ikke overskue at fortsætte med de mange smertestillende piller, jeg tager, fortæller hun.

Men brevet indeholdt også en bemærkning, der gav Cecilia Jeppesen forhåbninger om, at hjælpen alligevel ventede lige om hjørnet. Sygehuset informerede hende om, at hun havde ret til at blive henvist til et privathospital, fordi hun ikke kunne behandles inden for 30 dage: Cecilia Jeppesen skulle bare ringe til et telefonnummer, og så ville Region Syddanmark hjælpe hende videre.

Men som Avisen Danmark kunne fortælle torsdag, har patienter i Region Syddanmark mere end svært ved at udnytte deres ret til at komme til hos privathospitaler, når regionen ikke kan tilbyde dem en behandling til tiden. Mens patienter i andre regioner kan ringe direkte til en telefonhotline, der øjeblikkeligt hjælper dem til en hurtigere tid i det private, har Region Syddanmark slukket patienttelefonen på grund af presset fra de 100.000 udskudte operationer, der på landsplan har hobet sig op fra udgangen af februar. I stedet skal patienter udfylde en kontaktformular, hvorefter regionen vil ringe dem op.

Patienter må i stedet lige nu vente 34 dage på, at regionen vender tilbage, men ifølge Cecilia Jeppesen kan vejen til hjælp vise sig at være endnu længere.

Ligger 20 timer i sengen

Cecilia Jeppesen har i flere år lidt af alvorlig slidgigt i nakke, hofter og fingre. For halvandet år siden blev smerterne så voldsomme, at hun fik tilkendt førtidspension, efter hun ikke længere kunne skrælle kartofler eller stå op i længere tid af gangen.

Hun måtte opgive sit fleksjob som køkkenmedarbejder i cafeteriet i den lokale hal i Langeskov, da myndighederne vurderede, at hun kun kunne arbejde effektivt 14 minutter om ugen, fremgår det i en afgørelse, Avisen Danmark har set.

Det er begyndt ofte at summe i det ene ben. Og en nat vågnede jeg, fordi det føltes som om, at mit ben kogte.

Cecilia Jeppesen, patient i Region Syddanmark

Selvom Cecilia Jeppesen kunne forlade arbejdsmarkedet, blev hendes smerter værre og værre. Og i sommeren 2021 kunne hun ikke længere klare den daglige tur på cirka 200 meter til Langeskov Centret uden en rollator: Cecilia Jeppesen havde fået en diskusprolaps, hun skulle opereres, og skaderne var så slemme, at rygspecialister konkluderer, at hendes førlighed på sigt ville være truet, står der i hendes journal.

Det var derfor Cecilia Jeppesen efter noget betænkningstid 23. november besluttede sig for at forsøge at komme hurtigere til på et privathospital og udfyldte en kontaktformular, så regionen ville ringe tilbage til hende. Mens den 63-årige kvinde ventede på et opkald, blev hendes smerter værre. Hun begyndte at tage morfin for at kunne holde smerterne ud, og hun kunne efter kort tid slet ikke længere bevæge sig hen til Langeskov Centret. Heller ikke med en rollator.

Langt de fleste timer har hun siden tilbragt i sengen, mens hun venter på, at regionen ringer tilbage.

- Jeg ligger måske 20-21 timer i min seng. Jeg kan ikke lave noget. Det er slut med at vaske tøj, tage opvasken eller lave mad. Jeg kan ingenting, siger Cecilia Jeppesen, der for tiden må lade sin mand stå for alt det praktiske derhjemme.

Frygter langvarige mén

Dagen går i stedet med at se tv, kigge på mobiltelefonen og sove nogle timer ad gangen, indtil hun vågner, fordi smerterne overmander hende. Hun prøver én gang om dagene med hjælp fra sin rollator at bevæge sig de 100 meter over til et nærliggende supermarked for at få noget luft og motion.

- Det er begyndt ofte at summe i det ene ben. Og en nat vågnede jeg, fordi det føltes som om, at mit ben kogte, siger hun.

Hun frygter, at ventetiden forværrer hendes muligheder for at bevæge sig.

- Jeg er bange for, at jeg pludseligt slet ikke kan gå. At jeg ikke kan gå i bad eller toilettet uden hjælp. Jeg føler mig allerede uduelig. Jeg kan ikke gøre noget, siger Cecilia Jeppesen.

Patienter venter længe på svar

  1. Patienter har gennem behandlings- og udredningsgarantien ret til at blive behandlet eller udredt inden for 30 dage. Kan det ikke lade sig gøre, kan patienten henvises til et privathospital.
  2. Avisen Danmark kunne dog torsdag fortælle, at det er svært at udnytte retten til at få hjælp i det private, hvis man har adresse i Region Syddanmark. Region Syddanmark har nemlig siden sommer slukket for telefonindgangen til den afdeling, der kan visitere patienter til privathospitaler, da de ikke kan følge med presset fra de mange henvendelser. Derfor skal patienterne udfylde en kontaktformular, hvorefter regionen vender tilbage. Sidste uge gik der 34 dage, før regionen vendte tilbage.
  3. I andre regioner kan man ringe direkte til en telefonhotline og øjeblikkeligt få hjælp, mens ventetiden i Region Midtjylland er omkring syv dage.
  4. Den lange ventetid i Region Syddanmark startede, da sygeplejerskerne i sommer som det eneste sted i landet udtog visitationskontoret i Syddanmark til strejke. Det skabte en ventetid på helt op til 50 dage. I efteråret lykkedes det ikke at få bugt med ventetiden, der kun blev forværret under coronaens tredje bølge over vinteren.
  5. Regionen erkendte over for Avisen Danmark torsdag, at ventetiden er uacceptabel, og at man ikke har gjort nok for at sikre, at der var nok medarbejdere til at følge med presset. Regionen har ansat nye medarbejdere fra 1. marts, men forventer først at kunne komme ventetiden til livs om to-tre måneder.

Der skulle gå mere end tre uger, før regionen ifølge Cecilia Jeppesen første gang gav lyd fra sig. Regionen bad hende 17. december i en sms bekræfte, at hun fortsat ville kontaktes for at blive henvist til et privathospital.

- Jeg troede, det var løgn, da jeg fik den sms. Sådan en kan man ikke sende til syge mennesker, der lider og som allerede har ventet længe på hjælp, siger hun.

Føler sig kasseret

Cecilia Jeppesen ville fortsat ringes op, og i sms’en lovede regionen at vende tilbage om nogle dage. Men 11. februar – 80 dage efter Cecilia Jeppesen som anvist udfyldte kontaktformularen for at få hjælp – var regionen ifølge Cecilia Jeppesen endnu ikke vendt tilbage.

- Jeg føler mig kasseret. Det er som om, de ikke gider reparere motoren i en gammel bil. Jeg føler mig ikke noget værd, siger hun.

Hvorfor har I ikke ringet til regionens hovedkontor eller er troppet op hos regionen for at få hjælp?

- Det burde vi måske også have gjort. Men de er ligeglade. Efter de har ignoreret mig så længe, så tror jeg ikke på en pludselig mirakelkur, siger hun.

Region Syddanmark afviser at kommentere den konkrete sag og vil derfor hverken be- eller afkræfte, at regionen aldrig er vendt tilbage til Cecilia Jeppesen.

- Jeg må ikke udtale mig om konkrete patientsager, siger regionens afdelingschef for Forskning og Kvalitet Mads Haugaard.

Han kaldte det torsdag i Avisen Danmark ”uacceptabelt” og et brud på patientrettighederne, at patienter lige nu må vente 34 dage på at få hjælp til at blive visiteret videre til et privathospital. Men han vil ikke forholde sig til, hvad han mener om, at patienter ifølge Cecilia Jeppesen venter op til 80 dage på hjælp.

- Når du beder mig om at svare på det, tager du udgangspunkt i en konkret sag, og det må jeg ikke svare på.

- Helt generelt er der altid fejlrisici i systemer, hvor der er involveret mennesker. Så jeg kan ikke afvise, at der er begået fejl, siger han.

Endelig hul igennem

Han fortæller, at patienter kan kontakte regionen på mail eller gennem hovednummeret, hvis regionen ikke vender tilbage, eller hvis man frygter at være blevet glemt.

Er det ikke regionens ansvar, at I som lovet vender tilbage til folk, der har bedt om hjælp?

- Jo, det er selvfølgelig vores ansvar at kontakte patienter, der via en kontaktformular har sagt, at de vil gøre brug af deres rettigheder, siger han.

Han beder Avisen Danmark om at få Cecilia Jeppesen til at kontakte ham. Og således lykkedes det efter 80 dage ventetid for første gang den 63-årige kvinde at få en medarbejder fra regionen i røret, der er i gang med at hjælpe hende videre til et privathospital. Måske kan hun opereres inden for en måned, lyder det.

Når Cecilia Jeppesen bruger nogle få timer om dagen uden for sin seng, sidder hun af og til i en lænestol i stuen i sin lejlighed i den fynske by Langeskov. Hun forsøger at holde sin krop i gang ved at gå en daglig tur på 50-100 meter til det nærmeste supermarked med en rollator. Men turen bliver hårdere og hårdere. Foto: Stefan Sommer Jagd

Regionen forklarede ifølge Cecilias mand, Lars Jeppesen, at den forgæves skulle have forsøgt at ringe til Cecilia Jeppesen over to dage. Men Cecilia og Lars Jeppesen har gennemgået deres opkaldsoversigt og afviser, at region skulle have forsøgt at ringe dem op. Mads Haugaard. afdelingschef i Region Syddanmark, oplyser til Avisen Danmark, at regionen forsøger at ringe til patienter fire gange, efter der er udfyldt en kontaktformular.

Tør ikke tro på operation

Hos Gigtforeningen er direktør Mette Bryde Lind alt andet end tilfreds med, at det efter 80 dages ventetid ikke er lykkedes Cecilia Jeppesen at få hjælp til at blive visiteret til et privathospital.

- Det er en helt forfærdelig sag. Det er så dårlig sagsbehandling og dårlig håndtering af en patient. Nu har Avisen Danmark så fundet hende og gjort regionen opmærksom på problemet, men hvor mange andre står i lignende situation og har ikke kræfter til at række ud efter hjælp?

Bør man som patient ikke selv kontakte regionen på andre måder eller troppe op på regionskontoret, inden man har ventet 80 dage?

- Selvfølgelig kan man altid forsøger at gå til hovednummeret, men når man har fået at vide, at man skal udfylde kontaktformular og afventer, at man skal kontaktes, så må man forvente, de vender tilbage. Kan de ikke få kontakt, så kunne de have skrevet til hende eller lagt en besked i hendes e-boks. På den her måde lægger de hele ansvaret over på patienten, siger Mette Bryde Lind.

Mads Haugaard mener allerede, at regionen gør meget for at kontakte patienterne, der venter på hjælp.

- Man kunne sagtens forestille sig, at vi kunne gøre endnu mere. Vi kunne sende et brev, eller vi kunne besøge dem. Man kunne forestille sig, at vi satte mange ting i gang, og det kunne der garanteret komme mange forslag til. Men vi ringer allerede flere gange, og de har mulighed for at indtaste et tidsrum, hvor de bedst kan træffes. Så kan man altid kritisere os for, at vi skulle gøre mere, siger han.

Selvom der nu er udsigt til en snarlig operation på et privathospital, føler Cecilia Jeppesen sig ikke sikker på, at hun har mødt det sidste bump på vejen mod igen at kunne gå uden en rollator.

- Det er selvfølgelig fantastisk, at de har ringet tilbage, men jeg tror ikke på, at operationen bliver til virkelighed, før jeg ligger på operationsstuen, siger hun.

En ny måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken efter Mia Skadhauge Stevns forsvinden, viser, at 61 procent af kvinderne er bekymrede for at blive overfaldet, når de er ude om aftenen og natten. Billedet er fra Netto på Vesterbro i Aalborg, hvor Mia Skadhauge Stevn sidst blev set. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tidligere leder af Rejseholdet og kriminalpsykolog: Derfor dræber mænd kvinder

Ni ud af ti mordere er mænd. Derfor er det heller ikke overraskende, at mænd ifølge politiet står bag de fire kvindedrab, der indtil nu har været i 2022. Men hvorfor slår mænd kvinder ihjel? Det har tidligere drabschef og leder af rejseholdet Bent Isager-Nielsen og kriminalpsykolog og ekspert i gerningsmandsprofilering Charlotte Kappel en række forklaringer på.
De fleste drab mod kvinder begås af deres partnere eller ekspartnere. Drabene handler ofte om afmagt, jalousi eller ​hævn, tit kombineret med ukontrollabel vrede.
Anderledes er det for mænd, der slår tilfældige kvinder ihjel. Det skyldes ofte et seksuelt motiv, lyder det.
Ifølge eksperter er nogle af forklaringerne på, at det typisk er mænd, som slår kvinder ihjel og ikke omvendt, at mænd er fysisk overlegne og mere aggressive og handlingsorienterede fra naturens side. Samtidig tyer kvinderne ifølge Charlotte Kappel ofte til andre midler, når de eksempelvis har konflikter med deres partner.

Ni ud af ti mordere er mænd. Derfor er det heller ikke overraskende, at mænd ifølge politiet står bag de fire kvindedrab, der indtil nu har været i 2022. Men hvorfor slår mænd kvinder ihjel? Det giver en tidligere drabschef og en kriminalpsykolog en række forklaringer på.

Drab: Vi var knapt kommet ind i det nye år, før en 24-årig kvinde på Amager blev kvalt til døde. Få uger senere blev en 50-årig kvinde myrdet med kniv i Ebeltoft. Den 29. januar var det en 27-årig kvinde på et asylcenter i Løgumkloster, som døde efter adskillige knivstik.

Og senest var det 22-årige Mia Skadhauge Stevn, som aldrig kom hjem fra sin bytur. Lørdag bekræftede Nordjyllands Politi, at det er Mia, der er fundet død i en nordjysk skov.

De tre første drab er ifølge politiet begået af kvindernes partnere, og de adskiller sig derfor fra mord på kvinder, hvor gerningsmanden tilfældigt støder på sit offer.

Men de har det tilfælles, at det ifølge politiet alle er kvinder, som er blevet dræbt af mænd.

Ifølge den tidligere drabschef og leder af rejseholdet Bent Isager-Nielsen er kvinderne blevet en del af en ​trist statistik. For mens ​det samlede antal af drab igennem en lang årrække har været faldende, falder antallet af kvindedrab ikke. ​På den måde kan man sige, at kvindedrab fylder mere og mere i statistikken. I langt størstedelen af ​alle drabssager er det mænd, som begår drabene, og en stor kortlægning af drab fra 1992 til 2016 viser, at ni ud af ti gerningspersoner var mænd.

Men hvorfor dræber mænd kvinder?

Størstedelen af de kvindelige ofre bliver slået ihjel af deres partnere ​eller eks-partnere, og ifølge tidligere drabschef og leder af Rejseholdet Bent Isager Nielsen handler det om afmagt, jalousi eller ​hævn, ofte kombineret med ukontrollabel vrede.

- Der hvor manden bliver allerfarligst er ikke, når hun truer med at gå, men når det rent faktisk går op for ham, at nu går hun. Det er den farligste situation, og den kan forebygges meget, siger han.

Hjemmet er det farligste sted

Kriminalpsykolog og profileringsekspert Charlotte Kappel peger også på, at hjemmet er det farligste sted for en kvinde, når det kommer til drab. Ifølge hende kan en af årsagerne til, at det er mænd som dræber kvinder og ikke omvendt, være, at kvinderne tyer til andre midler, når der er en konflikt.

- Ni ud af ti kvinder er bedre til at manipulere end mænd er. Partnerdrab er et godt eksempel på, at kvinder fra lavere sociale kår stadig er bedre til at tale og argumentere for sig. Hvis manden er frustreret og mister sit arbejde, drikker han nogle gange lidt mere. Hvis han så også taber diskussionen derhjemme, fordi hans partner kan sætte ham til vægs med ord, så kan det kamme over for manden. Det er sådan nogle ting, man har en mistanke om sker, når der er tale om partnerdrab, siger hun.

Ifølge de to eksperter er der dog også en anden central grund til, at mænd dræber kvinder. De gør det, fordi de kan.

- Mænd er bare født fysisk stærkere, og de har også lidt lettere ved at blive aggressive generelt, siger Charlotte Kappel.

- Mænd ved, de kan

Bent Isager-Nielsen stemmer i:

- Mænd ved, de kan gøre det, fordi de har den fysiske overlegenhed. Det giver dem sikkerhed. De få sager vi har haft, hvor en kvinde slår en mand ihjel, er det ofte store kraftige kvinder, som har en lille spinkel partner, siger han.

Men hvis vi byttede om på kvinder og mænds fysiske størrelse, ville billedet så blive vendt om, så det var kvinder, som slog mænd ihjel?

Det tror de to forskere ikke. Mænd er mentalt også mere voldsparate, handlingsorienterede og udadreagerende, lyder det. Charlotte Kappel peger på, at kun 10-15 procent af alle brandstiftere er kvinder, selvom det ikke kræver fysisk styrke.

Flere ligheder i mentalerklæringerne

Bent Isager- Nielsen har læst ​mange mentalerklæringer på mænd, som har slået kvinder ihjel. Ifølge ham er der stor forskel på, hvilke mænd, der under de forkerte omstændigheder kan ende med at dræbe deres partner, og hvilke mænd som kan dræbe en tilfældig kvinde.

- Jeg kan ikke sige, at en empatisk og ordentlig mand i afmagt ikke kan ende med at slå sin kone ihjel. Men det er ikke alle mænd, som kan ende med at overfalde en tilfældig kvinde, slå hende ihjel og partere hende. Det kræver helt specielle karakter-​og personlighedstræk at gennemføre alt det. Derfor er det meget vanskeligt at forebygge, siger han.

Kvindedrab i Danmark

Indtil videre er 4 kvinder blevet dræbt i 2022. Det er et højt antal i forhold til, at vi kun er i februar måned.

I 2021 blev 35 personer ofre for drab eller dødsvold. 10 af dem var kvinder.

I 2020 var antallet af dræbte i Danmark 41. 9 var kvinder.

Ifølge drabschefen er nogle af de karaktertræk, der går igen i mentalerklæringerne af mænd, som begår fjerndrab ​(drab, hvor gerningsmand og offer ikke kender hinanden), et anderledes kvindesyn, karakterafvigende eller halvpsykopatiske træk, manglende empati, stort fokus på at egne behov skal være i centrum, hovmod og ligegyldighed overfor andre mennesker.

Mange har seksuelt motiv

Ofte har der også været mangler i opvæksten.

- De har ikke lært at forstå andres følelser. De har ikke lært at tage ansvar for, hvordan de reagerer på deres egne følelser. Det er for eksempel ikke unormalt, at en mand bliver begærlig. Men forskellen er, om man føler sig ansvarlig for, hvordan man reagerer på det, forklarer han.

Det er tit kvinder, det går udover, fordi de er dem fysisk overlegne. De er nemmere at hævne sig på.

Charlotte Kappel, kriminalpsykolog og ekspert i gerningsmandsprofilering

Når det handler om de mænd, der dræber tilfældige kvinder, er der ifølge den tidligere drabschef tit et seksuelt motiv.

- Vi har meget få lystmordere. Langt de fleste mænd, som dræber kvinder, de ikke kender, har et seksuelt motiv. De vil noget kvinden ikke vil, siger han.

Ifølge kriminalpsykolog Charlotte Kappel, som har undervist politiet i gerningsmandsprofilering og hjulpet med en række sager, er der det typisk frustrerede og ensomme mænd mellem 30 og 50 år, som begår drab på tilfældige kvinder.

- Der er en stor forskel på, hvem de er, og hvem de gerne vil være. De har den her idé om, at de gerne vil have, at andre respekterer dem. De har ikke fået de sociale normer med hjemmefra, og tit bliver de ikke modtaget godt af os andre. Vi bryder os ikke om at have længerevarende relationer til dem, og derfor kan de ende med at blive meget ensomme, siger Charlotte Kappel.

- Kvinder er nemmere at hævne sig på

Ifølge hende er det typiske mønster, at de får mere uhensigtsmæssig adfærd i løbet af deres 20’ere. Nogle gange har de kun en perifer tilknytning til arbejdsmarkedet, men de største problemer ligger i deres sociale relationer. De kan blive så frustrerede, at de senere vil forsøge at vende deres afmagt til magt.

- Der kommer en form for vrede over, at de ikke bliver hørt i dagligdagen. De har ikke fået det, de synes, de fortjener, og folk burde have mere respekt for dem, mener de. Det næstbedste efter respekt er frygt, og de forsøger at finde en befolkningsgruppe, de selv kan stå over. Det er tit kvinder, det går udover, fordi de er dem fysisk overlegne. De er nemmere at hævne sig på, siger Charlotte Kappel.

Det er dog sjældent gerningsmændene planlægger drabene inden, de begår dem, lyder det fra eksperterne.

- Ofte er det noget, som opstår lige nu og her. Det kan godt være, der er en grund til, at gerningsmanden kører rundt klokken tre eller fire om natten, men det behøver ikke være vildt bevidst. Det kan sammenlignes med pædofile, som har en tendens til at befinde sig omkring skoler. Det er ikke nødvendigvis bevidst, men det er heller ikke helt tilfældigt. Det ligger dybt nede i de her personer, siger hun.

- Forældre skal tale med deres drenge

Charlotte Kappel vurderer, at de gerningsmænd, der går så langt som at partere deres ofre for at skjule sporene, typisk har personlighedsforstyrrelser, som tangerer psykopati.

Bent Isager-Nielsen har en lignende oplevelse fra sine mange år som drabschef.

- Måske er der en, som angrer mens han parterer. Men mange af dem, jeg har set i mit arbejdsliv, som har parteret ​eller på anden vis skilt sig af med et lig på bestialsk måde, har nogle særlige karaktertræk. De er ligeglade med andre og har en syg vilje ​og evne til at gøre det nødvendige. Ellers er det også meget vanskeligt at forestille sig de kan gøre det, når man tænker på, hvad det kræver. Det er ikke for småbørn, siger han.

Netop den type drab kan være svære at forebygge, vurderer eksperterne. Men de vurderer også, at det er muligt at forebygge kvindedrab generelt. Men det er et langt sejt træk.

- Det hjælper, når der kommer fokus på det. Vi skal tvinge fremtidige forældre til at tale med deres drenge om, at sådan behandler man ikke kvinder. De skal acceptere et nej. Samtykkeloven og budskaber om at de skal opføre sig ordentligt skal generationsvis sive ned i både mænd, kvinder, drenge og piger. Der er ingen hovsaløsninger, siger Bent Isager Nielsen.

Kriminalpsykologen Charlotte Kappel peger på, at det er vigtigt at finde frem til de potentielle gerningsmænd i god tid.

- Hvis du når dem, når de er 15 til 17 år, kan du ændre på dem. Men når de først er voksne, er det svært, siger hun.

Rumænske Nelly Stoean spilder timer i Dover ved indgangen til England, mens han venter på grønt lys fra toldmyndighederne. Efter brexit er det blevet virkeligheden for mange lastbilchauffører - med grelle konsekvenser for Storbritanniens økonomi. Foto: Emil Jørgensen 

Ind og ud af England er blevet lastbilchaufførers mareridt: - Jeg har ventet tre dage i tolden

Lastbiler har været lig med dårlig presse for brexit. I efteråret var der så akut mangel på chauffører, at hæren måtte transportere brændstof ud, før englænderne slog hinanden til plukfisk på landets tankstationer. Nu er der køer i tolden. I Dover har køen af lastbiler været så lang, at man har kunnet se den på satellitbilleder fra rummet. Og det får nogle chauffører til helt at droppe De Britiske Øer. De bebrejder brexit, men Boris Johnsons regering afviser, at køerne har noget med udtrædelsen af EU at gøre. På sin rejse i Storbritannien har Emil Jørgensen kastet sig ind i sagen.

I 2022 er kilometerlange lastbilkøer hverdagskost i den engelske havneby Dover. Downing Street afviser, at det skyldes brexit, men chauffører siger noget andet. Kom med, når Emil Jørgensen ifører sig gul sikkerhedsvest og tilbringer en dag på vognmændenes holdeplads.

DOVER: Det var alt sammen John Shirleys idé. Køb en gul sikkerhedsvest på tankstationen, sagde han. Spadser over bilbroen på Dovers havn og list dig ind på holdepladsen. Bank på lastbilerne og spørg, hvor længe de har ventet i tolden.

Så med håret blafrende i vinden, og mågerne skrattende over hovedet, taler jeg nu med polakker rumænere og tyrkere på langfart. Bliver jaget væk af stive russere med vodkaånde. Og kigger ind i historien, som den britiske regering forsøger at holde lukket:

Brexits påvirkning af landets eksport og import. De lange køer af lastbiler. Det ekstra papirarbejde, som har gjort, at nogle europæiske vognmænd forsøger at køre uden om England - og efterlader briterne med støv på hylderne i supermarkedet.

Lastbiler, Dover, Brexit

“Brexit-katastrofens” tre kapitler

Men før vi bevæger os videre, bør jeg forklare, hvem John Shirley er.

John Shirley er speditør. Siden 1996 har han arrangeret fragt til hele verden som ejer af en international virksomhed i eget navn. Virksomheden har adresse i Dover i grevskabet Kent, ligesom han selv har haft det i det meste af sit liv. Det har han ikke længere.

For ham er brexit blevet en meget personlig ting. Hustruen og han er flyttet til Nordfrankrig på grund af “Storbritanniens højredrejning”. Og af samme årsag vil John Shirley efter 60 år som englænder ikke være englænder længere. Ved hjælp af sine irske rødder er han i gang med at skifte statsborgerskab.

- Det er, hvad jeg kalder, den store brexit-katastrofe, siger han.

Jeg taler i telefon med ham ad flere omgange. Fra sin lejlighed i Frankrig er han en flittig kritiker af Boris Johnsons regering i de britiske medier, og nu har han mig på krogen.

Men John Shirleys aversion mod Boris og brexit er også professionel. Udtrædelsen af EU’s toldunion gør gradvist arbejdet mere bøvlet i hans speditionsfirma.

- Første kapitel i den store brexit-katastrofe indtraf i starten af 2021, da der blev indført fuld toldkontrol på al fragt ud og ind ad Storbritannien, siger han.

- Andet kapitel i den store brexit-katastrofe indtraf i starten af i år, da det blev implementeret, at al papirarbejdet skal fixes, før man krydser grænsen.

Effekten er tydelig for alle med øjne i hovedet, mener John Shirley. Kalenderåret 2022 har været proppet med kilometerlange køer af lastbiler, der venter på at komme ombord på færgen eller igennem tunnelen til Calais på den franske side.

Og officielle tal fra Storbritanniens National Highway bakker ham op. Alene i januar i år har trafikmyndighederne i Dover 18 gange måtte gribe ind overfor køerne med en nødbane til lastbilerne - hvilket er lige så mange gange, som de greb ind i de første seks måneder af 2021.

Men det skal blive værre endnu, spår John Shirley.

- Tredje kapitel af den store brexit-katastrofe indtræffer den 1. juli, når der indføres strengere kontrol af importen af alle fødevarer også. Den nuværende mængde af tomme hylder i supermarkeder er intet i forhold til det, der venter.

Vi ender med at blive et sølle, lille land. Forsyningskriser og inflation. Og hvis du ikke tror på mig, så gå ned på havnen i Dover og spørg, hvordan vognmændene har det.

John Shirley, stifter og ejer af den internationale speditionsvirksomhed John Shirley Ltd.

Fakta: Storbritannien ude af EU's toldunion

  • Brexit har betydet, at Storbritannien har mistet alle de rettigheder og fordele, som landet havde som EU-medlem. Landet er ikke længere en del af EU’s indre marked og toldunion.
  • 20 milliarder pund mindre har briterne eksporteret varer for til andre EU-lande i 2021 sammenlignet med tallene for 2018. Det offentliggjorde det offentlige analyseinstitut Office for National Statistics fredag den 11. februar. Faldet, som svarer til 12 procent af briternes samlede eksport, skal ses i lyset af både brexit og covid-19.
  • Flere britiske virksomheder er ramt. Blandt andet har Marks & Spencer lukket halvdelen af sine forretninger i Frankrig på grund af forsyningsproblemer, og en tredjedel af medlemmerne i Storbritanniens Federation of Small Businesses oplyste sidste år, at de suspenderer deres onlinesalg til andre EU-lande.
  • Forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien, New Zealand, Singapore, Indien og USA er i gang.

Lastbilmareridt i Downing Street

Regeringen og havnemyndighederne har en anden version. Forsinkelser og køer i Dover skyldes reparationer - en fjerdedel af færgeflåden har været på værksted i årets første måned.

- Toldsystemerne er online og fungerer som planlagt. Indikationerne siden 1. januar tyder på, at handlende og vognmænd er ved at tilpasse sig de nye processer rigtig godt, lød det fra en talsmand i Boris Johnsons regering i sidste måned.

Men jeg er ikke den første journalist, som snuser rundt på havnen i Dover. Ben Chu, erhvervsredaktøren på BBC News Night, har også været der.

- Det er naturligvis et følsomt emne for regeringen, der gennemførte brexit. Men der er ingen tvivl om, at der som minimum er et element af brexit i lastbilkøerne. Der er blevet indført en del mere papirarbejde, fortæller han mig i et telefoninterview.

Om lastbilerne giver Boris Johnson mareridt om natten vides ikke, men efterhånden har de givet ham meget dårlig brexit-presse. I efteråret var der så akut mangel på chauffører, at tankstationerne løb tør for benzin. Ved pumperne kom englænderne op at slås med hinanden, så regeringen tilkaldte hæren til at transportere brændstof.

Dengang var det ikke toldreglerne, som var problemet. Østeuropæiske arbejdere forlod Storbritannien i hobetal under pandemien, og ifølge officielle estimater manglede landet 100.000 chauffører i efteråret.

Spørger du John Shirley, er det alt sammen symptomer på den samme sygdom: Brexit.

Men kan det ikke også tænkes, at køerne, forsinkelserne og manglen på arbejdskraft er skvulp fra pandemien? Et globalt problem? Eller startvanskeligheder for briterne, indtil de har fået kørt deres nye toldsystemer ordentligt i gang?

Jeg konfronterer John Shirley. Og han fnyser.

- Jeg har arbejdet med told i 30 år. Vores grænse bliver ikke anderledes fra den mellem Polen og Hviderusland. Det bliver ikke godt, før vi er tilbage i EU.

Han videresender mig e-mails fra polske og kroatiske chauffører. De gider ikke England mere. Det er for bøvlet og tidskrævende, skriver de.

- Vi ender med at blive et sølle, lille land. Forsyningskriser og inflation. Og hvis du ikke tror på mig, så gå ned på havnen i Dover og spørg, hvordan vognmændene har det.

Hvad interesserer Avisen Danmarks bagland?

"Hvad siger nogle af de østeuropæere, som arbejder i Storbritannien, til brexit? " Sådan lød spørgsmålet fra Ole Wintoniak til Cafe Stiften mandag den 7. februar, og det er blandt andet på baggrund af hans forespørgsel, at denne artikel er blevet til.

Hvis du har spørgsmål, ris eller ros til Emil Jørgensens rejse i Storbritannien, kan du skrive til ham direkte på https://spoerg.avisendanmark.dk.

Voxpop på holdepladsen

Og nu er vi tilbage ved mågerne, havnebrisen og mig i den gule sikkerhedsvest. I dag er der ingen kø, men mange hundreder lastbiler holder med håndbremsen trukket. De fleste af dem med østeuropæiske nummerpladser. Nogle holder hviletid. Men mange venter på, at deres last bliver clearet i tolden.

Tre russere står og deler tre flasker med klar væske og - hvad der ligner - et kæmpe glas med coleslaw. De vrisser “net, net, net”, da jeg nærmer mig. En slovensk chauffør tilbyder mig en tår brændevin. Flest ryster undskyldende på hovedet og siger “no english” til mig.

Men otte personer inviterer mig ind i kabinen og forklarer deres situation. Hver og en af deres perspektiver kan du læse her:

1 Cuma Disceken, Tyrkiet:

1 Cuma Disceken

- Jeg har ventet her i tre dage, fordi der er noget galt med mit firmas papirer. Jeg sidder bare og kigger på mit rat og venter på en melding. Jeg ved ikke, hvor lang tid det kommer til at tage, og jeg aner ikke, om det har noget at gøre med brexit. Men frustrerende er det.

2 Dave Smith, Wales:

2 Dave Smith

- Jeg har kørt lastbil i så mange år, at jeg kan huske, hvordan det var, før Storbritannien blev en del af EU. Du skulle stoppe ved alle grænser. Så slemt er det heldigvis ikke i dag, men brexit har gjort livet lidt mere besværligt for os. Mange tager færgen fra Frankrig til det sydlige Irland i stedet nu. Jeg fatter ikke, hvorfor vi skulle ud af EU.

3 Daniel Ion, Rumænien:

3 Daniel Ion

- Jeg har siddet i tolden og ventet i to dage. Jeg transporterer tekstiler, og jeg mangler åbenbart nogle dokumenter. Det er min første tur til England, men mine kollegaer siger, at problemerne er kommet efter brexit.

4 Mario Dimitrov, Bulgarien:

4 Mario Dimitrov (ønskede ikke at blive fotograferet)

- Brexit er en katastrofe. Vente, vente, vente. Dokumenter, papirer, politi. Jeg ankom her fredag aften, og det er søndag eftermiddag nu. Ventetid i tolden er blevet standard.

5 Ylenia Wehrli, Schweiz:

5 Ylenia Wehrli

- Jeg har kørt England - Frankrig to gange. Sidst var der en fire kilometer lang kø på motorvejen, men i dag har jeg bare hviletid. Storbritannien er blevet mere kompliceret, fordi du skal bruge pas og specielle dokumenter. Jeg synes, det er fint, men mange af mine kollegaer hader at køre til England nu. De prøver at undgå ruten efter at en i firmaet måtte vente fire dage her i Dover.

6 Kevin Furei, England:

6 Kevin Furei

- Hvis man har styr på sine papirer, er det ikke noget problem. Det tager måske et par timer. Selvfølgelig var det nemmere før, men bureaukratiet kommet lige så meget fra den franske side.

7 Nelly Stoean, Rumænien:

7 Nelly Stoean

- Jeg har ventet i 12 timer her i tolden, og jeg ved ikke hvorfor. I fire år har jeg kørt mellem England og Europa, og der plejer ikke at være problemer.

8 Peter Wrober, Polen:

8 Peter Wrober

- Jeg venter en time eller to, det er o.k. Det var værre sidste år på grund af corona. Det tog så lang tid, fordi man skulle testes, og var man positiv, kunne det potentielt koste julen med familien.

Ulrik Thomsen spiller Hannis. Han er vendt tilbage til Færøerne, fordi han har fået en videohilsen fra en ung færøsk miljøaktivist, der føler sig truet på livet, og i videoen fortæller hun, at han er hendes far. Foto: Viaplay

Ny dansk-færøsk krimiserie overrasker: Antihelten Ulrich Thomsen er fremragende - og det er serien også

Vi kommer ud i rigets yderste grænser på skærmen i øjeblikket. "Borgen" er på DR1 taget til Grønland, og nu har Viaplay lanceret en ny dansk-færøsk krimiserie, der tager os til de grønne og storladne atlanterhavsøer. 
"Trom" hedder serien i seks afsnit, som er tilgængelige nu og har Ulrich Thomsen i hovedrollen. Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, har set alle seks og herunder kan du læse, hvor mange stjerner, hun har drysset, og hvorfor.

Der er overjordisk smukt på Færøerne - og barsk, men en ny dansk-færøsk krimiserie dvæler ikke ved postkort-skildringer. "Trom" handler om en forsvundet kvinde, der kæmper for miljøet, om en mistroisk journalist på jagt efter sandheden og om et lille samfund, hvor en enkelt sidder på magten, og mange tier i stedet for at tale.

Tunge øjenlåg og besværet løb. Skuespiller Ulrich Thomsen er noget af en antihelt efter Hollywoods målestok, men i en ny færøsk-dansk krimiserie er han ikke desto mindre helten, hovedpersonen, ham, vi holder med. Her spiller han rollen som en moden journalist, Hannis, der vender hjem til Færøerne efter mange år i udlandet. Han har fået en videohilsen fra en yngre færøsk kvinde, som er miljøaktivist, og hun har brug for hans hjælp i en sag, hvor hun føler sig truet, og så vil hun i øvrigt også lige fortælle ham, at han er hendes far. "Hej far".

Da Hannis sætter sine ben på klippegrunden, er hun forsvundet, og den garvede journalist går i gang med at grave. Hvor er hun? Hvad er der sket?

Hans søgen foregår ikke med nævekampe, eksploderende biler, overdrevne fysiske evner og pistolskyderier. Det sker med intelligens, journalistisk mistro og skepsis. Ulrich Thomsen leverer en minimal, men mageløst sigende mimik, og man fornemmer, mens han spekulerer og forsøger at lægge to og to sammen, hvordan tanken om datteren langsomt borer sig gennem det professionelle panser og gør ham til mere end hans fag.

Knappe mennesker

Der er smukt og storladent på Færøerne, og det får lov at stå for sig selv. Serien samler ikke på glansbilleder og turistbrochurer, men på upoleret realisme. Som i virkelighedens verden er magten og penge-millionerne fordelt på få hænder - i serien en næsten enevældig erhvervsmand, man ikke har lyst til at lægge sig ud med. Med god grund, skal det vise sig. Her er også naturbekymring, ikke mindst over hvaldrab, og så er her masser af følelser, relationer og motiver og ikke mindst gode replikker, der er fri af unødvendig snak og er knappe, som mennesker har det med at være, når livet bestemmes af naturen. Alt sammen rullet ud i et langsomt tempo og en dragende og hemmelighedsfuld atmosfære.

Ikke kun Ulrich Thomsen trækker serien op i stjernehimlen. Vi har en usminket, frisure-kaotisk efterforskningsleder (Maria Rich), som man bliver vanvittig irriteret på, fordi man slår sig på hendes attitude, der ligner den, man finder hos en vild kat med killinger fanget i et hjørne. Hendes højgravide kollega (Mariann Hansen) er et charmerende modspil som den ihærdige arbejdsmaskine, der ikke er nem at narre. Og rigmanden Ragnar i Rong er i Olaf Johannessens version så furet og hård i blikket, at mørket sænker sig i sindet, hver gang han er i billedet.

Vidunderlig klang

Der bliver talt både dansk og færøsk, og undervejs er det umuligt ikke at sidde og smage på nogle af de færøske ord, fordi vi forstår dem, før vi læser underteksterne. En vidunderlig ny klang i den ellers så engelsksprogede streamingverden.

Der bliver talt både dansk og færøsk, og undervejs er det umuligt ikke at sidde og smage på nogle af de færøske ord, fordi vi forstår dem, før vi læser underteksterne. En vidunderlig ny klang i den ellers så engelsksprogede streamingverden.

Uddrag af anmeldelsen

"Trom", der efter sigende er færøsk for "grænse", bliver aldrig neglebidende spændende, måske fordi den nægter at gå til yderligheder. Men den er ubehagelig på den rammende måde, fordi den passer på autenticiteten og realismen og udfordrer den tryghed, de fleste af os - også dens hovedpersoner - er rundet af. Det er med til at gøre den både tankevækkende og uhyggelig på sin egen stille facon.

Vi bliver dog ikke efterladt fuldstændig afklarede. Afslutningen lægger op til en ny begyndelse, og selv om det er irriterende som seer at blive efterladt med nye spørgsmåltegn kan det dog ikke ødelægge glæden ved denne første sæson og udsigten til en mere.

6 afsnit, alle frigivet 13. februar. Baseret på den færørske forfatter Jógvan Isaksens bøger, skabt af Torfinnur Jákupsson og instrueret af Davíd Óskar Ólafsson og Kasper Barfoed.