Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) kan ikke udelukke, at amerikanske soldater kan få plads på Bornholm i fremtiden. Men det må ikke ske, siger den russiske ambassadør til Berlingske. Arkivfoto: US Army/Reuters/Ritzau Scanpix

Rusland advarer Danmark: Drop tanken om amerikanske tropper på Bornholm

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

For en uge siden fortalte regeringen på et pressemøde, at man har besluttet at indlede forhandlinger med USA om en ny forsvarssamarbejdsaftale

Det kan ende med at betyde, at amerikanske soldater får adgang til dansk jord.

Og det er ikke ligefrem en melding, man er begejstret for i Rusland.

Amerikanske tropper på bornholmsk grund vil være et brud på de aftaler, Danmark og Rusland indgik efter Anden Verdenskrig.

Og det vil tvinge Rusland til at vurdere, hvilke implikationer det vil have for forholdet mellem Rusland og Danmark

Det fortæller den russiske ambassadør, Vladimir Barbin, til Berlingske.

- Det spiller generelt ind på sikkerheden i det baltiske område, siger han.

Og den nytiltrådte danske forsvarsminister, Morten Bødskov (S), ville ikke udelukke, at Bornholm kunne modtage amerikanske soldater og militært isenkram, hvis der blev behold for det, da han talte med Berlingske i weekenden.

- Det er ikke russerne, der afgør dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det gør Danmark, understregede ministeren.

Kandidater til kommunalvalg chikaneres

Næsten halvdelen af alle kandidater til sidste års kommunalvalg oplevede at blive udsat for chikane eller trusler i form af vold, hærværk eller hadefulde ytringer på sociale medier.

Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, skriver Politiken.

Især unge kvinder og kandidater med minoritetsbaggrund har oplevet chikane, viser undersøgelsen.

Roger Buch, der forsker i kommunalpolitik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er ikke overrasket over de høje tal, for flere studier har de seneste år peget i samme retning.

Også i Kvinfo har man lavet lignende undersøgelser, og direktør Henriette Laursen mener, at rapporten endnu engang bekræfter, at der ikke er lige muligheder for alle for at deltage i demokratiet.

Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg og næstformand for Kommunernes Landsforening, hæfter sig ved, at tonen på de sociale medier er rå, og dårlige erfaringer kan sætte sig i kandidaterne.

- Når jeg skal ud at finde nye kandidater, så synes folk egentlig, at det er spændende at arbejde med politik, men de overvejer, om det er umagen værd, når de kan se, hvordan andre politikere bliver hængt ud på sociale medier, siger Martin Damm til Politiken.

Vesten: Rusland skal dokumentere tilbagetrækning

Til slut vender vi os mod situationen mellem Rusland og Ukraine, for hvis man skal tro den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, så kan en russisk invasion af landet finde sted i dag, onsdag.

Det fortalte han mandag aften, men tirsdag lød det så fra Rusland, at man var begyndt at trække et ukendt antal soldater tilbage fra Ukraines grænse.

- Enheder fra de sydlige og vestlige militære distrikter er begyndt en tilbagetrækning efter at have gennemført deres opgaver, lød det i en officiel melding fra det russiske forsvarsministeren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Men den fortælling køber man ikke i den vestlige verden.

Det er en påstand, som Rusland må fremlægge beviser for, mener blandt andre den amerikanske FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield.

Tirsdag aften efterlyste præsidenten i USA, Joe Biden, også beviser.

- Vi har endnu ikke kunnet verificere dette, sagde han i en tv-tale ifølge Ritzau.

Og Bidens udenrigsminister, Anthony Blinken, bad om ”målbare og troværdige” beviser for en russisk retræte, da han tirsdag talte i telefon med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Ifølge de seneste amerikanske efterretninger befinder omkring 130.000 russiske soldater sig nær grænsen til Ukraine.

Det var dagens nyhedsoverblik, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Lene Kronow har 34 års erfaring og flere uddannelser, men hun har endnu ikke fundet et arbejde. Selv mener hun, at arbejdsgiverne bevidst frasorterer hende, fordi hun søger et fleksjob.

Lene har søgt over 500 stillinger uden at få et job: Særligt én gruppe forbliver arbejdsløse, selvom arbejdsgiverne hungrer efter arbejdskraft

Lene Kronow tog sin passer og tegnende en cirkel med en radius på 20 kilometer rundt om sit hus. I den cirkel har hun søgt over 500 stillinger de seneste tre år, men hun har endnu ikke fundet et arbejde.

Lene Kronow lider af lymfødem i ben og arme efter sin kræftbehandling, og derfor er hun på fleksjobordningen. Og hun er langt fra alene om at have svært ved at finde et fleksjob på trods af arbejdsgivernes mangel på hænder. Ledigheden for netop den gruppe er nemlig markant højere end den generelle, og nu vil forskellige aktører have arbejdsgiverne til at ansætte fleksjobbere, før de beklager sig yderligere over manglen på arbejdskraft.

Dansk Arbejdsgiverforening afviser kritikken og forklarer, at det langt fra er sikkert, at dem på fleksjobordningen har de rette kompetencer.

Lene Kronow har søgt rub og stub af ledige stillinger, men det har endnu ikke udmøntet sig i et arbejde. Nye tal viser, at fleksjobledigheden er markant højere end den generelle ledighed, og det bliver heftigt kritiseret, da virksomhederne samtidig mangler hænder.

Ret og pligt: Siden 58-årige Lene Kronow blev ledig for tre år siden, har hun søgt over 500 stillinger. Alt fra hushjælp, administration, økonomi og kundeservice.

Men trods de mange ansøgninger, er hun stadigvæk ledig den dag i dag. Ifølge hende selv så skyldes det, at hun søger fleksjob.

- Jeg føler mig usynlig, og det er da svært. Fordi det kan godt være, at jeg ikke kan arbejde så mange timer, men jeg har stadig behovet for at vide, at jeg gør en indsats og en forskel.

Lene Kronow har ellers alle forudsætninger til at bestride et job. Hun har uddannelse indenfor kontor- og administration, økonomi og forsikring. Og så har hun arbejdet fuldtid i forskellige brancher i 34 år.

Jeg føler mig usynlig, og det er da svært. Fordi det kan godt være, at jeg ikke kan arbejde så mange timer, men jeg har stadig behovet for at vide, at jeg gør en indsats og en forskel.

Lene Kronow

Hun har dog gået igennem to kræftforløb, som har medført, at hun for nuværende må arbejde på nedsat tid 9-12 timer om ugen, da hun efter fejlmedicinering og senfølger har fået fysiske og kognitive udfodringer.

- Da jeg skulle tilbage for tre år siden, var der bare ikke noget at komme efter. Jeg har aldrig nogensinde oplevet at sende så mange ansøgninger uden at blive kaldt til samtale, men det har jeg virkelig mærket efter jeg blev fleksjobber, fortæller Lene Kronow.

- Den høje fleksjobledighed vidner desværre om, at den her gruppe ikke bliver set som en del af løsningen på arbejdskraftmanglen, beklager formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De nyeste tal på området viser, at Lene Kronow givetvis ikke er alene med opfattelsen af at blive sprunget over i ledighedskøen.

Hvor ledigheden for det generelle arbejdsmarked lå på omkring tre procent i november, var det for fleksjobbere 13,3 procent. Det viser nye tal fra Danske Handicaporganisationer.

- Danmark mangler arbejdskraft, så vi står med en kæmpe mulighed for at få flere fleksjobbere med ind på arbejdsmarkedet. Den høje fleksjobledighed vidner desværre om, at den her gruppe ikke bliver set som en del af løsningen, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Mangel på arbejdskraft

På mange måder buldrer den danske økonomi afsted. Det første skøn fra Danmarks Statistik viser, at sidste års vækst er den højeste siden 1994. Og lige nu strides partierne på Christiansborg om en ny arbejdsreform, der skal sikre mere udenlandsk arbejdskraft for at løse arbejdsgivernes udfordringer med at finde de nødvendige hænder.

Ifølge beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, bør arbejdsgiverne dog skrue ned for ”jammeren”. Han mener, at en stor del af arbejdskraften kan findes i Danmark, hvis både de offentlige og private arbejdsgivere gør sig lidt mere umage.

Ifølge beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, bør arbejdsgiverne skrue ned for ”jammeren”. Han mener, at en stor del af arbejdskraften kan findes i Danmark, hvis både de offentlige og private arbejdsgivere gør sig lidt mere umage. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Man kan ikke som arbejdsgiver skrige på arbejdskraft samtidig med, at ledighedstallene for blandt andet fleksjobbere er så skandaløst højt. Jeg køber ikke argumentet med, at det er svært. Dengang jeg var ung, var det også svært at forestille sig, at mænd i håndværkerfag skulle tage længere barsel. Pointen er den samme - selvom det er svært at forestille sig, kan det stadigvæk godt lade sig gøre.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening så man også helst, at ledighedstallet var lavere. Dog mener vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen, at der mangler indsigt i fleksjobbernes kompetencer.

- Pointen er, at hvis der er et ledigt rengøringsjob, så kan du ikke trylle det om til et kontorjob, så det kan meget vel være, at der er få fleksjobbere, der faktisk vil kunne klare det job.

Geografiske forskelle

Der er store kommunale forskelle i ledighedsprocenterne. F.eks. er tallet 5 procent i Aabenraa Kommune, mens det modsat er 21,9 procent i Glostrup Kommune. Derfor mener Erik Simonsen, at man i første omgang bør undersøge de forskelle.

- Det er i hvert fald et interessant at spørgsmål at stille, fordi det er ikke sådan, at mulighederne i Glostrup Kommune er meget ringere end i Aabenraa. Så her er der da et ressourcespild.

Hos Dansk Handicaporganisationer mener man også, at der bør være et større fokus på gruppen ude i kommunerne.

- Vi mener også, at man i de nye beskæftigelsesudvalg ude i kommunerne bør sætte sig mål for at nedbringe fleksjobledigheden. Bliver det politisk prioriteret, ved vi, at det har en positiv effekt, siger Thorkild Olesen.

Fleksjobledigheden i kommunerne

De fem kommuner med lavest ledighed i procent

  1. Samsø 0,0 procent
  2. Aabenraa 5,0 procent
  3. Vejen 5,7 procent
  4. Bornholm 6,1 procent
  5. Mariagerfjord 6,1 procent

De fem kommuner med højest ledighed i procent

  1. Glostrup 21,9 procent
  2. Ishøj 20,9 procent
  3. København 20,5 procent
  4. Rudersdal 19,4 procent
  5. Ballerup 19,0 procent

Tvang eller ej

Hvor der ifølge Dansk Arbejdsgiverforening mangler indsigt i problemerne, så mener Karsten Hønge, at der bør indføres en forpligtende aftale hos både private- og offentlige arbejdsgivere om at ansætte et vis antal medarbejdere på fleksjobordningen.

- Og her skal det offentlige gå forrest, selvom de allerede gør meget. Og nej, der skal ikke gives ekstra tilskud, det er allerede rigeligt attraktivt at ansætte fleksjobbere, mener Karsten Hønge.

Den idé får dog ikke medvind fra Erik Simonsen:

- Det er en forfærdelig tanke, og viser en total mangel på forståelse for, hvordan et marked fungerer. Det ville være helt skævt, fordi så kunne du tage enhver gruppe i det danske samfund og sige, at der skal være en forpligtelse til at gøre noget overfor dem. Men der er ingen forpligtelse overfor virksomhederne, at de får de medarbejdere, de har brug for. Og det er hovedudfordringen i øjeblikket.

Dagens Danmark

Hos Lene Kronow går dagene fortsat med at søge efter arbejde, og hun har netop fået tilknyttet en mentor fra kommunen, der skal hjælpe hende.

- Jeg tænker ofte på, om jeg allerede er færdig på arbejdsmarkedet, og det gør en ked af det. Det føler jeg jo ikke, at jeg er. Men det er det indtryk, man står tilbage med, når man gang på gang får afslag, siger hun.

Selv savner hun især det sociale aspekt ved at have et arbejde.

- Dagens Danmark er bare sådan, at man ikke rigtig er noget medmindre man har et eller andet spændende job, og det føles som om, at man bliver sat ud af samfundet. Og det kan også godt være kedeligt, når manden kommer hjem og fortæller om jobbet, at jeg så må fortælle om, hvad kattene har lavet, siger Lene Kronow.

I samlet fire måneder i efteråret havde SFs Signe Munk orlov fra Folketinget for at gøre sin uddannelse som sygeplejerske færdig. (Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

SF's nye politiske ordfører med kras kritik af Magnus Heunicke: Sundhedsvæsenet har brug for en minister, der er mere end en coronaminister og træder i karakter

Det er de færreste politikere på Christiansborg, som har brugt fire måneder på et sygehus og i hjemmeplejen. Men det har SFs nye politiske ordfører, Signe Munk. I efteråret skulle hun færdiggøre sit studie som sygeplejerske, og her manglede hun et praktikforløb, som endte med at blive en øjenåbner for hende - og give hende ny indsigt i de politiske forhandlinger om en sundhedsreform, der forventes at begynde i løbet af foråret på Christiansborg.

Da SFs nye politiske ordfører, Signe Munk, skulle gennemføre fire måneders praktik på et sygehus og i hjemmeplejen for at blive færdiguddannet som sygeplejerske, fik hun en øjenåbner. Der er ikke brug for omkalfatrende strukturforandringer i sundhedsvæsenet, mener hun. Små nålestiksmanøvrer kan få stor effekt, vurderer hun efter at have oplevet hverdagen på hospitalsgangene på egen krop.

SUNDHEDSREFORM: Folketingspolitikere får ofte i skudt i skoene, at de aldrig har haft et rigtigt arbejde. De kommer lige fra universiteterne i Aarhus eller København og har hele deres voksne liv arbejdet hårdt på at få en karriere som politiker. De har været medlemmer af partiernes ungdomsorganisationer, hvor de har lært at debattere, og hvordan interne magtkampe vindes og tabes. Og så vil de til tops på Christiansborg.

Sådan en politiker er SF's nye politiske ordfører, Signe Munk, ikke. Vel vil hun gerne til tops, og det er hun også allerede kommet i SF - først som profileret klima- og energiordfører og fra årsskiftet som den ene af partiets to politiske ordførere. Men i oktober sidste år meddelte hun sine kolleger i SF's folketingsgruppe, at hun tog på orlov i tre måneder for at få gjort sin uddannelse som sygeplejerske færdig. Der manglede et enkelt praktikforløb, som karrieren som politiker ikke havde levnet plads til. Indtil nu. Signe Munk kunne være endt som stereotypen på en dansk politiker. Hendes mor, der selv er sygeplejerske, mente, at hun burde tage på universitet, "for så er du sikker på at få bedre arbejdsvilkår og bedre løn", som Signe Munk husker opfordringen i dag.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at universitet ikke var noget for mig. Det var kun fredagsbaren, der rigtigt tiltrak mig, og jeg fandt så min vej til sygeplejerske-faget, og det er jeg glad for i dag. Her kan jeg både bruge et godt hoved og få et godt håndelag. Kombinationen af de to ting gør sygeplejefaget så fantastisk, siger hun.

Fra oktober til januar skiftede Signe Munk for en stund Christiansborg ud med hjemmeplejen og sygehussystemet i Region Midtjylland. Og det er det, interviewet skal handle om. Sundhedsvæsenet. For inden udgangen af første kvartal i år skal regeringen have fremlagt anden del af sit udspil til en reform af sundhedssystemet. Den første del kom i november lige inden kommunalvalget, men siden har det været småt med de politiske meldinger fra regeringen om fremtidens sundhedssystem. Måske fordi forholdet mellem regeringen og sygeplejerskerne stadig er meget betændt efter regeringens indgreb i sygeplejerskernes konflikt i slutningen af august sidste år.

- Jeg var ude i praktik lige efter lovindgrebet i sygeplejerskekonflikten, og jeg oplevede kolleger, som er enormt frustrerede over den lussing, som regeringen og de borgerlige partier gav dem med indgrebet. De stod og demonstrerede i mange timer og dage - og så oplevede de et flertal på Christiansborg, som bare hældte dem ned ad brættet. Det har givet et knæk i tilliden - både til politikerne, men også til at der vil ske en forandring, så vi kan få ligeløn i Danmark. Jeg er bekymret for tilstanden af sundhedsvæsenet, fortæller Signe Munk.

For meget fokus på produktivitet

Gennem hele sygeplejekonflikten og hele efteråret, som var præget af stigende coronaindlæggelser, var medierne fyldt med historier om et sundhedsvæsen på kanten af kollaps. Det billede kan Signe Munk godt genkende efter de samlet fire måneders praktik.

- Det er meget, man skal levere på en almindelig dag på sygehuset. Det er mange patienter, man skal se. Det er mange liv, man skal forholde sig til. Kernen i sygeplejen - og det, som jeg holder meget af - er, at vi skal møde mennesker, hvor de er. Det er forudsætningen for, at vi kan give dem en ordentlig pleje og omsorg, siger hun og fortsætter:

- Rummet til den pleje og den omsorg er blevet indsnævret gennem mange år, fordi sundhedsvæsenet - som alt andet i dette samfund - har været kørt ind i en produktivitetsmaskine, hvor det eneste, der blev fremhævet som en succes, var, når man kunne sætte to streger under, at produktiviteten er gået op, og en behandling kostede mindre.

Det har også fået debatten om bureaukrati og unødvendig dokumentation til at blusse op igen. Her har Signe Munk oplevet både fordelene og ulemperne ved at registrere og udfylde oplysninger om patienterne.

- Diskussionen om dokumentation bliver lidt for ofte ensidig og lidt fordummende. Der er ingen tvivl om, at der er brug for god, faglig dokumentation, men der er også programmer og screeningsregler, som bliver lagt ned over enkelte afdelinger, uden at det faglige skøn bliver taget alvorligt. Så bliver det bare, at tingene skal tastes ind og opgøres i stedet for, at vi sætter fagligheden i højsædet. Derfor skal vi have en nærhed på de enkelte regler, så der er plads til det faglige skøn. Det kræver en modig politisk prioritering, siger hun og trækker paralleller til den måde, som sygehusene og omsorgspersonalet har håndteret corona på.

Corona har vist, at sundhedsvæsenet er i stand til at løse rigtig meget på tværs af afdelinger, når de enkelte afdelinger og fagfolk får friheden til at prioritere. Det har givet virkelig vigtig viden om, hvordan vi bruger både lægers, sygeplejerskers, social- og sundhedsassistenters og ergoterapeuters tid bedst. Det handler om at have en grundlæggende tillid til de sundhedsansatte.

Mangler minister med karakter

Mens det især var den borgerlige opposition, som blev fortvivlede over, at statsminister Mette Frederiksen (S) i nytårstalen udskød en reform af sundhedsområdet på ubestemt tid, deler Signe Munk frustrationen. Derfor er hun også glad for, at både statsministeren og sundhedsministeren har forsikret om, at der kommer et udspil og bliver indkaldt til forhandlinger inden udgangen af marts.

- Den politiske opgave er nu at få lavet en sundhedsreform, hvor vi laver en nålestiksoperation. Hvor vi går ind og ser på de problemer, der er. Det handler om, at vi mangler velfærdsuddannede på vores sygehuse. Det handler også om ligeløn. Og så handler det om, at overgangene for patienter mellem sygehuse og kommunerne stadig ikke hænger godt nok sammen. Den økonomistyring, der er på sygehusene i dag, er også et benspænd for fagligheden. Her ville jeg sætte ind, hvis jeg var sundhedsminister, siger hun.

Vi mangler også en sundhedsminister, som bliver mere end en coronaminister.

Signe Munk, politisk ordfører for SF

Så hvis regeringen har planer om den store reform, der ændrer ved strukturerne i sundhedssystemet, så er det ikke din oplevelse, at personalet er klar til det?

- At kaste det hele op i en eller anden spændende strukturreform og så lade brikkerne falde forskelligt ned, vil simpelthen være ren gift for vores sundhedssystem. En nålestiksreform er, hvad der er brug for. Men det er jo mere end det, som regeringen har talt om. De bliver ved med at tale om nærhospitaler, som i bund og grund er en ekstra tilbygning til vores sundhedshuse. Vi mangler også en sundhedsminister, som bliver mere end en coronaminister. Indtil videre har Socialdemokratiet jo desværre hældt sygeplejerskerne ad brættet, da de lavede lovindgrebet, så vi har brug for en sundhedsminister, som træder i karakter, efterlyser Signe Munk.

Venstrefløjen råber ofte om flere penge, når der er udfordringer i velfærdssamfundet. Er flere penge også en nødvendighed i sundhedssystemet?

- Det er åbenbart, at det er et både-og-svar. Der er dele af sundhedsvæsenet, som ikke har fået den opmærksomhed politisk og derfor heller ikke de penge de har haft brug for. Et godt eksempel er de medicinske afdelinger, hvor vi hele tiden ser, at der er for mange patienter i forhold til, hvor mange senge der er - og helt banalt bliver buffer-kapaciteten til senge på gangene. Det samme gælder psykiatrien, som på trods af mange velmenende politiske udsagn aldrig har fået det løft, der er brug for. Så der er i høj grad brug for penge, siger hun og fortsætter:

- Men vi har også brug for bedre aftaler mellem sygehusene og kommunerne. Da jeg var i hjemmesygeplejen, fik vi masser af borgere, som skulle have mad gennem en sonde, sendt ud i kommunen, men der er ingen aftale mellem sygehus og kommune, så vi havde ikke bemandingen til at håndtere den opgave, og det var lige ved at vælte vagtplanen. Det skaber et usammenhængende patientforløb. Vi bliver helt ærlig nødt til politisk at sige, hvilke opgaver vi vælger at prioritere fra, siger Signe Munk.

Pligtopgave at bruge rødt flertal

Gennem denne valgperiode er det ekstremt få gange, at regeringen og SF har været uenige. Derfor er der heller ingen ultimative eller ufravigelige krav til en kommende sundhedsreform i Signe Munks meldinger. Spørgsmålet er så bare, om regeringen ikke automatisk regne SFs mandater med, når der skal tælles til 90 i folketingssalen?

- Der er store forskelle på SF og Socialdemokratiet, men selvfølgelig står vi op meget af det samme værdigrundlag. Lige nu har vi et solidt samarbejde, som gør, at vi kan skabe forandringer for store dele af Danmark og for danskerne. Men der er vigtige områder, hvor vi adskiller os. Ligeløn er jo f.eks. et af dem, hvor vi ikke ville være med til lovindgrebet.

- Vores opgave er at få mest muligt af SF's politik igennem. Solsystemet drejer sig ikke om Socialdemokratiet. Og vi har faktisk ganske stor succes med at få vores ting igennem, hvis man ser på de ting, vi gik til valg på - hvad enten det handler om klimamål, minimumsnormeringer eller gratis psykologhjælp. Vi jagter politiske resultater.

Kan du huske en aftale, som SF ikke er med i?

- Nej, men det er der givetvis, fordi der selvfølgelig er aftaler, som vi ikke støtter. Men vi prøver jo hele tiden at skabe forandringer og få mest muligt ud af vores mandater. Vi er ikke et protestparti på venstrefløjen. Vi er et forandringsparti, og vi er meget optagede af at bruge den magt, vi har til at få sat nogle politiske aftryk. Vi har lige nu et flertal, som - når vi samarbejder - kan levere ret meget. Det har vi vist på velfærds-, klima- og naturområderne. Det er vores pligtopgave at bruge det flertal, der er lige nu til at vise danskerne, at der er et grønnere og mere socialt retfærdigt samfund, som kan udkrystallisere sig politisk.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har ikke mulighed for at kommentere kritikken, da han ifølge ministeriet holder vinterferie.

Vores opgave er at få mest muligt af SFs politik igennem. Solsystemet drejer sig ikke om Socialdemokratiet.

Signe Munk, politisk ordfører for SF
Videobilleder af den bil, som Mia Skadhauge Stevn blev samlet op i ledte politiet på sporet af de to mænd, som nu er sigtet for at have slået hende ihjel. Foto: Videoovervågning/ Nordjyllands Politi/Ritzau Scanpix

Efter Mia-drabet: Skal du filmes og overvåges noget mere, når du går i byen? Meningerne er delte

To triste begivenheder i Aalborg har rejst debatten om mere videoovervågning af det offentlige rum. Det er drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn og 21-årige Oliver Ibæk Lunds forsvinding.

Med hjælp fra videooptagelser kunne politiet hurtigt skride til anholdelse af to mænd, der nu er mistænkt for at have slået den unge kvinde ihjel.
 Overvågningsbilleder har på samme måde gjort politiet sikker på, at Oliver Ibæk Lund faldt i vandet. Han anses for død.

- Fordelene ved at politiet har adgang til flere kameraer. I de aktuelle sager i Aalborg,  kunne
politiet reagere voldsomt hurtigt på grund af overvågningsbilleder, siger Thomas Moeslund, som er professor i overvågning på Aalborg Universitet.

Et modsat synspunkt er, at mere overvågning ikke forhindrer forbrydelserne i at ske, og at det er krænkelse af vores frihedsrettigheder.
- Der er noget forstemmende over, at vi på den måde kommer til at anskue hinanden som potentielt kriminelle, siger Samira Nawa, retsordfører i Folketinget for Radikale Venstre.

Mere effektivt politiarbejde. Ingen forbyggende virkning. Mere tryghed i nattelivet. Indskrænkninger i den personlig frihed. Argumenterne rejser sig i debatten om mere videovervågning i det offentlige rum. Eksperter og politikere giver her deres bud.

Overvågning: Debatten om mere videoovervågning i gaderne har rejst sig på ny. Det sker efter de tragiske begivenheder i Aalborg, der ledsagede første runde med natteliv efter ophævelsen af de seneste coronarestriktioner.

22-årige Mia Skadhauge Stevn blev myrdet, og 21-årige Oliver Ibæk Lund forsvandt. Med hjælp fra videooptagelser kunne politiet hurtigt skride til anholdelse af to mænd, der nu er mistænkt for at have slået den unge kvinde ihjel. Overvågningsbilleder har på samme måde gjort politiet sikker på, at Oliver Ibæk Lund faldt i vandet. Han anses for død, men var endnu ikke fundet død, da disse linjer blev skrevet.

Vi er ikke i nærheden af overvågning med nogle fredelige kameraer, der peger ned på vejen, og viser om man har kørt dér.

Thomas Moeslund, professor i overvågning, Aalborg Universitet.

I debatten om mere overvågning gør flere synspunkter sig gældende - fra argumentet om, at det hjælper politiets opklaringsarbejde i kriminalsager betydeligt til argumentet om, at overvågning er af det onde, fordi det pr. definition er en indgriben i den enkeltes frihedsrettigheder.

- Mange bliver voldsomt provokerede af overvågning. Men hvis man endelig er imod overvågning, kan man se på internettet, pengetrafikken og på gps'en - dér kan man tale om overvågning. Men vi er ikke i nærheden af overvågning med nogle fredelige kameraer, der peger ned på vejen, og viser om man har kørt dér, siger Thomas Moeslund, professor i overvågning på Aalborg Universitet.

Opklaringseffekt

Fordelene ved at politiet har adgang til flere kameraer, især med høj kvalitet på videomaterialet, er åbenlyse, mener han:

- Det er de aktuelle sager i Aalborg gode eksempler på. Her kunne politiet reagere voldsomt hurtigt, hvilket sædvanligvis har betydning for en sags opklaring.

Det er netop politiets adgang til kameraerne, der er det springende punkt, mere end at antallet øges. Det præcise antal overvågningskameraer er ikke kendt, da ikke alle er registreret. Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring vurderer, at der er godt 1,5 millioner overvågningskameraer.

- I stedet for at sætte endnu flere op, kan man starte med, at politiet for lettere adgang til dem, der er. De tilhører private, siger Thomas Moeslund.

Ifølge hans vurdering er virkningerne af videoovervågningen, ud over bedre opklaringsmuligheder for politiet, to-sidet. Der er den præventive virkning og den tryghedsskabende virkning, hvilket ikke er ét og det samme:

- I nogle sammenhænge har bevidstheden hos kriminelle om, at de bliver overvåget en virkning. Da man startede i butikscentrene havde det klart en præventiv virkning. Når man overvåger bandemiljøets handel med hash for eksempel har det også en slags virkning: Det flytter salget til et andet sted, men det stopper det ikke.

- Den anden del er, at det er tryghedsskabende. Det er ligesom, når unge kvinder taler i telefon, når de går hjem fra byen. Det giver dem en ide om, at så er der ingen, der gør dem noget. Samme psykologiske effekt har kameraerne: Nogen holder øje, så føler jeg mig tryg. I den sammenhæng er det ligegyldigt, at der jo ikke er nogen, der sidder og ser på det, imens kameraerne optager, siger Thomas Moeslund.

Frihedsidealer først

I den juridiske tænketank Justitia har direktør Jacob Mchangama markeret sig som en af dem, der mener, at frihedsidealerne kommer foran andre argumenter for mere tv-overvågning.

Han befinder sig lige nu i Washington, hvor det onsdag ikke var muligt at få kontakt med ham, men han har ved flere lejligheder givet udtryk for, at den tillid, som den danske samfundsmodel baserer sig på ikke er forenelig med en overvågning af borgerne.

- Et åbent og frit samfund som det danske bygger på en grundpræmis om, at borgerne ikke skal udsættes for den grundlæggende mistænkeliggørelse, som generel overvågning er et udtryk for (...) Vi risikerer, at denne afgørende præmis for vores frie samfund skrider, hvis vores love og praksis ikke længere afspejler vores værdier, skrev han således i en kommentar i  Berlingske Tidende i oktober 2019, da regeringen lancerede udspil om mere overvågning.

Til Kristeligt Dagblad sagde han et par uger senere, at han oplever en tendens fra politisk side, om at det er gratis at skære i noget så abstrakt som rettigheder og friheder.

- Fortsætter vi med at begrænse de frihedsrettigheder, så ender vi til sidst med et mindre åbent samfund, sagde han.

Delte meninger i Folketinget

Argumenterne præger de politiske diskussioner. Også i Folketinget er meningerne delte.

- Jeg kan godt følge argumentet om, at mere overvågning er gavnligt for opklaringen af en forbrydelse. Men dels er det en glidebane, for sætter vi flere kameraer op nu, rejser kravet sig om endnu flere næste gang, vi har en ubehagelig sag. Dels tager det slet ikke fat i de grundlæggende problemer, som skal klares med forebyggende arbejde.

- Desuden er der noget forstemmende over, at vi på den måde kommer til at anskue hinanden som potentielt kriminelle, siger Samira Nawa, retsordfører for Radikale Venstre.

Når vi baserer det på en politifaglig vurdering, kan vi godt tåle mere overvågning, uden at det griber voldsomt ind i den personlige frihed

Britt Bager, retspolitisk ordfører for Konservative

De Konservative er derimod positivt stemt overfor muligheden for mere videoovervågning, ligesom partiet ikke har noget imod, at kameraerne for en længere rækkevidde i sine optagelser. I dag er 30 meter det maksimalt tilladte. Det er der i alt overvejende grad én årsag til: politiets muligheder.

- Det er et godt redskab i politiets efterforskning. Det er vores hovedargument, og derfor mener vi også, at hvis der skal mere overvågning op, skal det være efter dialog med politiet. Det bør være den politimæssige vurdering, der skal være afgørende, siger partiets retsordfører Britt Bager.

Hun underkender i øvrigt ikke de modargumenter, der hentes i principperne om frihedsrettighederne.

- Men når vi baserer det på en politifaglig vurdering, kan vi godt tåle mere overvågning, uden at det griber voldsomt ind i den personlige frihed, siger hun.

SFs retsordfører Karina Lorentzen befinder sig et sted imellem nej'et og ja'et til mere overvågning.

- Ad åre er jeg blevet mere pragmatisk i det spørgsmål. Når opskræmte beboere i Mjølnerparken oplever påsatte kælderbrande og gerne vil kunne se hvem, der går ind og sætter ild til, kan jeg ikke tillade mig at stille mig op og sige nej, det skal I ikke have lov til.

- Så jeg siger ikke bare nej, men heller ikke bare ja. Man skal være sig bevidst om, hvorfor man gør det. Man ved, at forebyggende har det kun ringe effekt, men det er et enormt hjælpsomt opklaringsmiddel, siger Karina Lorentzen.

Lyt: Mirakel i mors mave - Elise, Asta og Karla er enæggede søstre 1:2

Gennem de seneste år er antallet af trillingefødsler faldet. Derfor er familien McMahon i Fredericia lidt speciel. Den indeholder nemlig de enæggede trillinger Elise, Asta og Karla. Deres forældre Kathleen McMahon og Søren Juhl elsker hverdagen med dem, på trods af den byder på mere arbejde end i mange andre børnefamilier:

- De griner på samme tid, de skider på samme tid, de er milde og kan ikke så godt lide at blive skældt ud, forklarer Kathleen McMahon.
I en særlig serie af podcasten "Danmark fortæller", kan du komme helt tæt på familien fra
Fredericia. Dette er seriens første afsnit.

Du finder podcasten i appen Nyhedskiosken under podcast eller på
avisendanmark.dk/podcasts. Du kan også trykke ”Læs hele artiklen” herunder.

To børn i forvejen. Lang vej til arbejde. Og så: Enæggede trillinger oveni. Dem er der ikke mange af, og det er ren kærlighed. Men Kathleen McMahon og Søren Juhl fra Fredericia har noget at se til.

- De griner på samme tid, de skider på samme tid, de er milde og kan ikke så godt lide at blive skældt ud, forklarer Kathleen McMahon.

I en særlig serie af podcasten "Danmark fortæller", hvor vi læser de bedste artikler fra avisen op, kan du komme helt tæt på familien fra Fredericia. Dette er seriens første afsnit.

Hvis du vil lytte til flere afsnit af "Danmark fortæller", kan du klikke her, og hvis du vil læse artiklen fra dette afsnit, kan du klikke her.