Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Den fængslede FE-chef Lars Findsen er indkaldt som vidne i en retssag om den terrordømte dansker Ahmed Samsam, skriver. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dansker er fængslet for terror i udlandet: Nu vil han have spionchefernes forklaring

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagens nyhedsoverblik med historien om, at spidsen af Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste sammen med chefredaktører for en række danske medier er blevet indkaldt som vidner i en sag om den terrordømte Ahmed Samsam, der sidder fængslet på femte år - først i Spanien og nu i Danmark.

Det fortæller den terrordømtes advokat, Erbil Kaya, til Berlingske og Danmarks Radio.

Baggrunden er, at efterretningstjenesterne har holdt møder med ledende redaktører fra Berlingske, Weekendavisen, JP/Politikens Hus og DR.

- Det forlyder, at efterretningscheferne på de møder nævnte min klient Ahmed Samsams sag som en, medierne ifølge de to tjenester kan hæfte strafferetligt for at skrive yderligere om, siger advokaten.

Hvis efterretningscheferne har nævnt sagen på møder med mediecheferne, er det ifølge advokaten en bekræftelse af, at Ahmed Samsam var udsendt til den syriske borgerkrig som agent for efterretningstjenesterne – en historie, som Berlingske og DR har beskrevet på baggrund af anonyme kilder og som Ahmed Samsam har stævnet efterretningstjenesterne for.

Ifølge Frederik Waage, der er juraprofessor på Syddansk Universitet, kan det blive svært at få efterretningscheferne Finn Borch Andersen, Svend Larsen og den fængslede Lars Findsen til rent faktisk at indfinde sig i vidneskranken.

Han henviser overfor Berlingske til en paragraf i retsplejeloven, nummer 169, der giver efterretningstjenesterne mulighed for at nægte at vidne af hensyn til statens sikkerhed.

Regnemodel snyder offentligt ansatte for mere løn

Den såkaldte reguleringsordning, der bestemmer lønudviklingen i det offentlige, har i flere år undervurderet lønstigningerne i det private.

Det skriver Politiken på baggrund af en analyse fra tænketanken Kraka.

Reguleringsordningen tager nemlig udgangspunkt i en model, der ikke tager højde for ændringen i sammensætningen af medarbejdere i det private og det offentlige.

- Når der, som det har været tilfældet i de senere år, bliver ansat flere på relativt lav løn i det private, påvirker det regnestykket negativt for de offentligt ansatte, som får begrænset deres lønstigning. Imens kan lignende medarbejdergrupper i det private fortsætte med højere lønstigninger, siger seniorøkonom i Kraka, Niels Storm Knigge, til Politiken.

Hvis lønudviklingen i det offentlige havde taget udgangspunkt i en anden regnemodel fra Danmarks Statistik – det standardberegnede lønindeks – i årene mellem 2016 og 2021, havde de offentligt ansatte stået til at modtage i alt fem milliarder kroner mere i løn, lyder det i analysen.

Storm af henvendelser til forsikringsselskaber

Til slut blæser vi hurtigt forbi et par af landets forsikringsselskaber, Tryg og Topdanmark, der har modtaget et hav af anmeldelser om skader efter stormen Maliks hærgen over Danmark.

Det skriver DR.

- Tryg-kunderne har i dag anmeldt 1300 skader, og da der var mest travlt klokken 12.00, blev der anmeldt 200 skader i timen, lød det søndag fra direktør Frederik Sjørslev Søgaard til DR.

Fra Topdanmark var meldingen, at man søndag modtog mellem 250 og 300 skadesanmeldelser i timen.

Selskabets pressechef, Troels Karkov, fortæller også til DR, at særligt Midtjylland ser ud til at være hårdt ramt. Men også hovedstadsområdet og Nordsjælland er medtaget af både stormskader og vandskader, lyder det.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

36 procent af de i alt godt 100.000 unikke personer, der forlod kontanthjælpssystemet fra midten af 2019 til 2021, fandt sig et arbejde. Men at 25 procent begyndte på en uddannelse, er også med til at sikre, at de på længere sigt kommer ind på arbejdsmarkedet, siger professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tusindvis af danskere har forladt kontanthjælpssystemet på få år - men gevinsten risikerer at forsvinde som dug for solen

Mens pandemien har hærget, har tusindvis af danskere skiftet en tilværelse på kontanthjælp ud med et arbejde, efterhånden som der er kommet gang i økonomien.

Fra juni 2019 til september 2021 forlod over 100.000 unikke personer kontanthjælpssystemet uden at vende tilbage til at modtage kontanthjælpsydelser.
Bent Greve, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, mener, at tallene er en god historie.

Og de antyder, at man i diskussionen om kontanthjælpsmodtageres vej ind i beskæftigelse skal tænke mere over efterspørgsel på arbejdskraft end incitamenter ved at skifte kontanthjælpen ud med et job.

Det er den borgerlige tænketank Cepos ikke helt enig i.

Fra 2019 til 2021 forlod over 100.000 danskere kontanthjælpssystemet uden at vende tilbage. Tallet understreger, at stor efterspørgsel på arbejdskraft betyder, at folk på kanten af arbejdsmarkedet får lettere ved at bide sig fast, mener arbejdsmarkedsforsker. Hvis den positive udvikling skal fastholdes, når - og ikke hvis - konjunkturerne vender, skal det kunne betale at skifte kontanthjælp ud med et lavtlønsjob, mener borgerlig tænketank.

Arbejdsmarked: Mens pandemien har hærget, har tusindvis af danskere skiftet en tilværelse på kontanthjælp ud med et arbejde, efterhånden som der er kommet gang i økonomien, og efterspørgslen på arbejdskraft bare er steget.

Fra juni 2019 til september 2021 forlod over 100.000 unikke personer kontanthjælpssystemet uden at vende tilbage til at modtage kontanthjælpsydelser i samme periode.

Det viser et nyt notat fra Beskæftigelsesministeriet.

I alt gik antallet af personer i kontanthjælpssystemet fra 123.105 til 95.600 i samme periode.

Så imens 100.000 afgik fra systemet uden at komme tilbage til en kontanthjælpsydelse igen, var der altså også en tilgang af nye kontanthjælpsmodtagere.

Jeg synes, udfordringen består i at få det lave niveau af folk på kontanthjælp til at være varigt. Og i den forbindelse er det altså meget vigtigt, at der er sunde incitamenter til at tage lavtlønsjob.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos

Samlet set mener Bent Greve, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, at tallene er en god historie.

- Det illustrerer, at når vi er i en situation som i øjeblikket med stor efterspørgsel på arbejdskraft, så kommer nogle af dem, som ligger på kanten af arbejdsmarkedet, lettere derind og kan blive der i længere tid, siger han.

36 procent af de mere end 100.000 tidligere kontanthjælpsmodtagere kom i beskæftigelse, 25 procent startede på en uddannelse, 11 procent blev selvforsørgende, mens seks procent blev tildelt en førtidspension i perioden.

- At 25 procent er kommet i gang med en uddannelse, er også med til at sikre, at de på længere sigt kommer ind på arbejdsmarkedet, siger Bent Greve.

Men konjunkturen vender

I den borgerlige tænketank Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen også, at det er en stor succes, at så mange kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde.

- Med 36 procent af de her godt 100.000 personer må man sige, at der har været en rigtig pæn afgang til beskæftigelse. Man kan kun glæde sig over, at flere bliver en del af arbejdslivet, siger han.

Når det er sagt, hæfter han sig også ved, at nogle nu i stedet modtager førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse eller er kommet i ressourceforløb.

- I alt har godt 60 procent enten fundet sig et arbejde eller en uddannelse, men der er jo altså stadig en stor gruppe, som ryger over på andre overførselsindkomster, siger Mads Lundby Hansen.

Det væsentlige spørgsmål er ifølge cheføkonomen i Cepos, hvordan man sikrer, at jobfremgangen for kontanthjælpsmodtagere også fastholdes, når konjunkturen vender.

- For det er vigtigt at huske, at en væsentlig del af det her fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere er konjunkturelt. Og al erfaring siger, at når konjunkturerne vender - og det gør de på et tidspunkt - så forsvinder gevinsten som dug for solen, siger han.

Står Danmark pludselig i en anden situation end nu - med lavere efterspørgsel på arbejdskraft- er der risiko for, at de mange, der har fået en fod ind ad døren til arbejdsmarkedet, glider ud igen.

Hvor har kontanthjælpsmodtagerne rykket sig hen?

Fra juni 2019 til september 2021 afgik 102.800 unikke personer fra kontanthjælpssystemet, så de ikke længere modtog en kontanthjælpslignende ydelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse) i september 2021.

De fandt enten arbejde, begyndte på en uddannelse eller andet:

  • Beskæftigelse: 36 procent
  • Selvforsørgende: 11 procent
  • Dagpenge: 2 procent
  • Uddannelse: 25 procent
  • Ledighedsydelse/fleksjob: 5 procent
  • Forrevalidering/revalidering: 0 procent
  • Ressourceforløb: 7 procent
  • Sygedagpenge: 3 procent
  • Jobafklaring: 0 procent
  • Førtidspension: 6 procent
  • Andet: 4 procent

Arbejdsgiverne ser ud til i øjeblikket at være lidt mere villige til at ansætte nye medarbejdere, selv om de ikke nødvendigvis har alle de kompetencer, de efterspørger, påpeger Bent Greve.

Og det er absolut en fordel for de tidligere kontanthjælpsmodtagere i et fremtidigt perspektiv.

- Jo længere tid, de er i beskæftigelse nu, jo større er sandsynligheden også for, at de forbliver i beskæftigelse. For de får noget, de kan bruge som argument, blandt andet noget erfaring, hvis de bliver nødt til at finde et nyt arbejde, siger han.

Incitament til at arbejde

Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve mener, at tallene - i lyset af situationen på arbejdsmarkedet i øjeblikket - antyder, at man i diskussionen om kontanthjælpsmodtageres vej ind i beskæftigelse skal tænke mere over efterspørgsel på arbejdskraft end incitamenter over for gruppen på kontanthjælp:

- At det snarere er et spørgsmål om mangel på job, der gør, at folk ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, end om deres økonomiske incitament til at tage et job er stort nok, siger han.

I Cepos taler Mads Lundby Hansen stadig varmt om incitamenterne - at det også i fremtiden er vigtigt, at det kan betale sig for kontanthjælpsmodtagere at tage plads ved kassen i supermarkedet.

- Jeg synes, udfordringen består i at få det lave niveau af folk på kontanthjælp til at være varigt. Og i den forbindelse er det altså meget vigtigt, at der er sunde incitamenter til at tage lavtlønsjob, siger han.

Og han minder om, at politikerne ikke kan styre konjunkturerne, der i høj grad afgøres af udefrakommende faktorer. For eksempel en stor, global efterspørgsel på varer eller store stød mod økonomien som finanskrisen i 2008 eller energikrisen i 1970’erne.

- Politikerne kan derimod styre, at det kan betale sig at tage et arbejde, siger Mads Lundby Hansen.

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) er ikke enig i sit partis flygtningepolitik. Arkivfoto: Timo Battefeld

Sønderjyske S-borgmestre: - Det er torskedumt at sende syriske Sami ud af landet

De syriske flygtninge har fået danskundervisning på sprogskolerne, boligstøtte og virksomhedspraktik. Børnene er blevet passet i institutioner, og traumerne er blevet behandlet af professionelle. 
Nu - da flygtningene er klar til at betale tilbage - begynder vi at sende dem på udrejsecenter. 

Sådan lyder kritikken fra Erik Lauritzen (S), der er borgmester i Sønderborg, og Erik Uldall (S), viceborgmester i Aabenraa. 
De har hørt historien om Sami Al-Dyab, som arbejder på Danfoss og bor i et hus, som han har betalt for egne penge. Nu skal Sami og familien måske snart forlade landet. 
- Det er torskedumt, siger Erik Lauritzen.

Trods fast job på Danfoss og eget hus i Aabenraa risikerer Sami Al-Dyab og hans syriske familie at miste opholdstilladelsen i Danmark. Det fremkalder suk og hovedrysten hos Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg, og Erik Uldall (S), viceborgmester i Aabenraa. - Historien kommer til at dømme os hårdt, siger sidstnævnte.

Flygtninge og arbejdskraft: Spild af ressourcer, meningsløst og torskedumt.

Sønderjyske borgmestre fra regeringens eget parti, Socialdemokratiet, lægger ikke fingrene imellem, når de fortæller deres mening om Danmarks flygtningepolitik i praksis. For mens syd- og sønderjyske virksomheder er dem på landsplan, som har sværest ved at besætte ledige stillinger, er Udlændingestyrelsen i gang med at smide kvalificeret syrisk arbejdskraft ud af landet.

- Det giver absolut ingen mening, siger Erik Lauritzen (S), som er borgmester i Sønderborg.

Det drejer sig om en konkret sag, som Avisen Danmark har præsenteret ham for. Den syriske flygtning Sami Al-Dyab har boet syv år i Danmark, hvor han har sparet sammen til at købe sit eget hus i landsbyen Stubbæk lidt uden for Aabenraa. 

Han arbejder som specialiseret produktionsmedarbejder hos Danfoss i Gråsten i Sønderborg Kommune, er blevet en del af det lokale foreningsliv og medlem af Socialdemokratiet. Konen har taget en gastronomiuddannelse. Og hans fem børn enten arbejder eller studerer.

Men nu er Rif Damaskus vurderet sikkert nok til hjemrejse. Det er kun en høring i Flygtningenævnet på tirsdag, som kan forhindre, at familien Al-Dyab skal forlade hus, job og uddannelser og rejse frivilligt hjem til Syrien. Vil de ikke det, bliver de tvangsflyttet til et udrejsecenter, hvor deres ophold koster Danmark 300.000 kroner om året pr. person.

- Det er torskedumt. Vi har allerede investeret i og brugt mange ressourcer på de her mennesker. Og nu - da muligheden virkelig er der for at de kan betale samfundet tilbage - så føles det skørt at sende dem væk mod deres vilje, siger Erik Lauritzen.

Jeg tror, vi kommer til at høre om folk, der bliver tortureret og dræbt, når de kommer hjem. Det bliver på vores samvittighed. Om 20 år skal der måske stå en statsminister og sige undskyld for det her. Ligesom med Godhavnsdrengene.

Erik Uldall (S), viceborgmester i Aabenraa Kommune

Manglen på arbejdskraft

En rundspørge fra Dansk Industri viste sidste år, at mere end hver tredje virksomhed i Sønderborg og Aabenraa Kommuner forgæves at har forsøgt at hyre arbejdskraft i 2021. Frem mod 2045 får hele Sydjylland 9,4 procent færre borgere i den arbejdsdygtige alder, 20-64 år. Manglen på arbejdskraft er akut, indrømmer borgmester Erik Lauritzen.

- Og jeg er ikke naiv. Man skal ikke bilde sig ind, at det er flygtningene, som med et snuptag løser vores arbejdsmarkedsproblemer, siger han og tilføjer:

- Men med sådan en historie som Samis bliver det bare tydeligt, hvor dumt det er, siger han.

Det lyder, som om du er i det forkerte parti?

- Min regering er en mindretalsregering, som navigerer i et kompliceret farvand. Jeg bakker op om en restriktiv udlændingelov, for vi har ikke ressourcerne til at tage flere ind. Det er kæmpestore integrationsopgaver.

- Men dem, som vi har lukket ind og taget os af, dem skal vi lade blive. Her er jeg dybt uenig med min regering.

Sami Al-Dyab (t.h.), hans datter Aalaa (i midten) og hans kone, Nada. Foto: Timo Battefeld

Regeringspolitik

På udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) opfordring gennemgår myndighederne cirka 1250 herboende syreres opholdstilladelser. Siden 2018 er krigshandlingerne i hovedstaden Damaskus og dens provinser døet ud. Diktator Bashar al-Assad er stadig ved magten, og nogle syrere risikerer at blive kidnappet, fængslet og tortureret, når de vender hjem. Men ikke alle, vurderer både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, der dog kun har endeligt inddraget opholdstilladelsen i 112 sager indtil videre.

Tæt på 100.000 mennesker har skrevet under på Amnestys protest mod den danske regerings hjemsendelsespolitik. Og en af dem, som også er ked af linjen, er den socialdemokratiske viceborgmester i Aabenraa, Erik Uldall.

- Næsten alle, som ved noget om det her, siger jo, at Syrien ikke er sikkert. Der er ingen logik i, at de ender med at rådne op på udrejsecenter. Lad dem dog blive på arbejdsmarkedet, så længe der er behov for dem, siger han.

Erik Uldall (S), viceborgmester i Aabenraa, er bange for, hvordan eftertiden vil dømme Danmarks flygtningepolitik. Foto: Emil Jørgensen

Historiens dom

Vi mødes i Skovbrynet i Rødekro - et stenkast fra den motorvej, som flygtninge vandrede op ad for syv-otte år siden. Erik Uldall erkender, at holdningen til de nytilkomne har splittet lokalbefolkningen - og at de har været en svær opgave at tage imod dem.

- Det har krævet en kæmpe indsats. Ikke kun af kommunen, virksomhederne og naboerne. Men også af syrerne. Og nu er opgaven langt hen ad vejen løst. Nu er mange af dem faktisk en ressource, siger han.

Men deres opholdstilladelse var midlertidig, og det har alle vidst hele vejen igennem. Er det så ikke også fair nok, at de bliver sendt hjem til Syrien - nu bare med flere kompetencer?

- Jo. Og jeg respekterer, at loven er vedtaget af 80 procent af partierne. Men jeg italesætter mit eget menneskesyn her. Og om 20 år er der også en historie, som skal fortælles.

Hvad mener du?

- Jeg tror, vi kommer til at høre om folk, der bliver tortureret og dræbt, når de kommer hjem. Det bliver på vores samvittighed. Om 20 år skal der måske stå en statsminister og sige undskyld for det her. Ligesom med Godhavnsdrengene.

Stanislav tror ikke på, at en ny invasion kommer, men hvis den gør, så har han en plan. Han er bekymret, men kan ikke se, hvad russerne skulle angribe for. Foto: Stefan Weichert

Avisen Danmark i Ukraine: Hvis Putins 100.000 soldater angriber, har Stanislav kun ét sted at gemme sig

På kanten til de russisk-besatte områder i det østlige Ukraine er der måske nok bekymring for Ruslands aggression og rygterne om planer om en invasion. Men mange af indbyggerne bekymrer sig mere om at klare dagen og vejen end om krigstrusler.

Avisen Danmark er rejst til det snedækkede Østukraine og har mødt en række af de ukrainere, der lever med truslen fra nabolandet Rusland få kilometer borte. Vertislav, en 48-årig minearbejder, der ikke vil ud med sit efternavn, er en af dem. Han siger:
- Der er ingen her, der er bange længere. Folk er blevet vant til det, og jeg frygter ikke, at der sker noget.

Mød også Sergei Nulishenko, der er for ung til at gå pension og for gammel til at finde arbejde. Han har købt brød for sine sidste penge og bekymrer sig mere om økonomien end om krig. Og hør, hvor 58-årige Stanislav har tænkt sig at søge tilflugt, hvis Putins soldater igen rykker frem.

Avisen Danmark er rejst til Østukraine. Her på kanten til de besatte områder, der siden 2014 har været regeret af separatister med Ruslands hjælp, er der ikke mange, der skænker nyhederne om en snarlig russisk invasion en tanke. De har sociale problemer, og økonomien er dårlig. Der er slet ikke noget at komme efter for Rusland, mener de, så hvorfor skulle de 100.000 soldater, som Putin har opmarcheret, angribe?

Ukraine: Situationen nær Ukraines grænse til Rusland er anspændt, og det lugter af krig. Rusland har stillet over 100.000 soldater og tonsvis af militært isenkram op langs grænsen, og USA har advaret om, at en russisk invasion kan være nært forestående. Rundt om Ukraine står den russiske krigsmaskine klar, og krigen kan, hvis altså den bryder ud, koste 5000 livet dagligt ifølge eksperter.

Avisen Danmark er rejst ind i orkanens øje til byerne blot et par kilometer fra fronten. De byer, der ventes af blive ramt først i tilfælde af, at den russiske præsident, Vladimir Putin, beslutter sig for at invadere. Danmarks udenrigsministerium har frarådet alle unødvendige rejser til Ukraine, og flere vestlige lande har trukket dele af deres ambassadeansatte hjem og rådet deres statsborgere til at forlade landet. De frygter omfanget af den mulige invasion, som kan blive den største siden anden verdenskrig i Europa.


Rundt om Ukraine står den russiske krigsmaskine klar, og krigen kan, hvis altså den bryder ud, koste 5000 livet dagligt ifølge eksperter.

Fra artiklen

Men hvis man ikke ved det, ville man ikke kunne mærke på befolkningen i den østukrainske mineby Toretsk, at en ny russisk invasion ligger i kortene. De fleste på gaden kæmper sig igennem kulden og de stille gader, hvor sneen har fået lov at ligge og blive til spejlglat is. Det sner, og det er i forvejen trange tider.

- Jeg er født og opvokset her, og alting plejede at være bedre. Før var her 11 kulminer, nu er der kun to tilbage, siger Vertislav, en 48-årig minearbejder, der står og venter på byens centrale plads.

Vertislav står med udsigt til et udbrændt kulturhus, der før var centrum for byen Toretsk. I dag står det som en skamstøtte, der fortæller om de skader, otte års krig har forvoldt i særligt det østlige Ukraine. For det første er bygningen udbrændt. For det andet er der ikke gjort noget for at istandsætte eller rive den ned, så den nærliggende park kan brede sig eller et nyt kulturpalads kan komme til.

Men selv om der har været krig i otte år, og selv om byen er fyldt med påmindelser om det, så tænker Vertislav ikke videre over nyhederne om, at Rusland måske angriber i en nær fremtid.

- Der er ingen her, der er bange længere. Folk er blevet vant til det, og jeg frygter ikke, at der sker noget. Hvis krigen bryder ud, bliver jeg her. Det gjorde jeg også i 2014, og jeg er sikker på, at det nok skal gå. Men jeg tror ikke, der kommer krig, siger Vertislav, der ikke vil ud med sit efternavn.

Krise har ulmet længe

Siden december har Rusland øget sin militære tilstedeværelse langs Ruslands sydvestlige grænser i nærheden af Ukraine. Dagligt kan man se videoer af kampvogne og missilsystemer, der bliver fragtet dertil fra fjerne hjørner af Rusland. I Hviderusland, Rusland og på den besatte halvø Krim hober de russiske tropper sig op.

5 korte om konflikten mellem Rusland og Ukraine

  1. Rusland har stillet over 100.000 soldater op langs den ukrainske grænse. Ukraine er omringet af russiske soldater, fra Transnistria i sydvest, Krim i syd, Rusland i øst og Hviderusland i nord. Hele vejen rundt står den russiske krigsmaskine og peger på Ukraine.
  2. USA og Storbritannien har flere gange sagt, at et angreb er på vej. Danmarks udenrigsministerium har frarådet alle unødvendige rejser til Ukraine. Den nye optrapning af konflikten mellem Rusland og Ukraine handler om meget mere, end hvem der ejer det østlige hjørne af Ukraine.
  3. I de fleste af de scenarier, der arbejdes med blandt efterretningstjenesterne, ligner den russiske trussel starten på den største landkrig siden anden verdenskrig. Det er en styrkeprøve af Nato, EU og USA. I Vesteuropa har optrapningen allerede vist dybe sprækker i det europæiske samarbejde.
  4. På den ene side forsøger Tyskland at bevare den gode stemning, mens Storbritannien, Tjekkiet og Polen sender våben til Ukraine i hobetal. Rusland kræver, at Nato skal frasige sig muligheden for at optage Ukraine. Får Rusland sin vilje, taber Nato sin integritet på jorden.
  5. Klemt mellem skænderierne på den store scene, sidder ukrainerne og venter på, at andre lande bestemmer deres skæbne. Skulle krigen komme, vil den kunne sende millioner af mennesker på flugt og fylde tusindvis af gravpladser.

Det fik amerikanerne til at råbe vagt i gevær. Jævnligt hører man fra det Hvide Hus, at Rusland er på nippet til at angribe. I allerværste fald er der lagt op til et angrib fra fire fronter; et langs Ukraines nordlige grænse med Hviderusland, der frygtes at involvere et angreb på hovedstaden, Kijev.

Et andet angreb frygtes fra den nordøstlige grænse, som kan ramme millionbyen og det allerede krigshærgede Donbas, hvor Toretsk ligger tre kilometer fra fronten. Fra Krimhalvøen frygtes angreb på Odessa, og fra sydøst kan et angreb ramme havnebyen Mariupol.

Som konsekvens har EU og USA truet med hårde økonomiske sanktioner, og imens russerne rykker militært isenkram tættere på Ukraine, sender USA og Storbritannien anti-tank-systemer i hobetal til Ukraine. USA og Storbritannien har trukket alt ikke-nødvendigt personel hjem fra ambassaderne, og flere lande fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Ukraine.

Broderfolk i fred

I Kijev trænes folk i guerillakrig. Beskyttelsesrummene friskes op. De sociale medier flyder over med beskeder om sorg, vrede og angst, men ikke her i Toretsk.

- Folk er trætte af den her krig, siger Stanislav, en 58-årig mand, der trækker sin cykel gennem snetæppet.

Han har ikke de store planer i tilfælde af, at Rusland angriber, men han har da en kælder under sin lejlighed. Den virkede fint for ham i 2014.

- Jeg har da også hørt rygterne, men jeg tror bare, det er hysteri. Måske sker der en smule, men det bliver ikke noget stort. Det tror jeg ikke. Rusland er kun interesseret i at forsvare sig over for Nato. Hvad vil Putin med det her område? Økonomien er så dårlig. Situationen efter krigen er elendig. Putin er en klog mand, hvad skulle han med det her?

Ruslands forsvar mod Nato er udpeget af mange som sagens kerne. Selv har Kreml sagt ved flere lejligheder, at Natos ekspansion mod øst er en åbenlys provokation. Selv om Ukraine for lang tid siden er stillet et medlemskab i udsigt, har landet stadig til gode at blive lukket ind.

Selv om Nato gentagne gange har sagt, at det kun er op til medlemslandene at afgøre, hvem der kommer ind i forsvarsalliancen, er der bred enighed blandt analytikere om, at hverken Georgien eller Ukraine får adgang, så længe de er i åben konflikt med Rusland.

- Selvfølgelig bekymrer det mig. Jeg har jo ikke andre steder at tage hen end min kælder, siger Stanislav.

- Vi kan sagtens slutte fred. Folket kan blive venner igen. Det handler kun om politik. Sådan er det. Folk kan slutte fred, men jeg ved ikke, om politikerne kan.

De fleste, Avisen Danmark møder, synes, at det kan komme ud på et, om man er russer eller ukrainer. Langt de fleste kan fortælle om familiemedlemmer i Rusland, eller venner, der bor i de områder, som separatister med russisk militærstøtte besatte i 2014.

De to folk er broderfolk, lyder det jævnligt i Donbas. Det er ikke et populært udsagn i hovedstaden Kijev, og særligt i det vestlige Ukraine vakte det harme, da Dmitry Peskov, Putins presseansvarlige, sagde, at de altid ville være broderfolk.

- Et broderfolk kan ikke tabes. Det vil altid være et broderfolk. Ja, de ukrainske myndigheder kan forsøge at snyde deres folk til at hade russere og Rusland, og de kan forbyde vores medier og hjemmesider, men to broderfolk kan ikke tabe hinanden, har Peskov tidligere sagt.

Sovjets kornkammer

Over hele Østukraine ligger byer som Toretsk drysset ud over kortet. Landskabet er fladt, kun brudt af små bjerge af mineaffald, der rejser sig mod horisonten. På en klar dag kan man næsten se til millionbyen Donetsk i det besatte område her fra byen.

Mange af byerne fortæller samme historie. Toretsk, for eksempel, der engang havde 11 aktive kulminer, har nu kun to tilbage. Før spillede byen en central rolle i drømmen om en sovjetisk evighedsmaskine. Herfra kom kullet, der fodrede alt fra kampvognsfabrikker til elektrificeringen af unionen, der rejste sig efter den altødelæggende verdenskrig.

Hvis Ukraine var kornkammeret i Stalin og de andre partisekretærers drømmerige, var byer som Toretsk spisekammer for både den tunge industri og Sovjets drømme om fremskridt. Men den industrielle molok blev indhentet af tiden, som tillod sig at ignorere Sovjetunionens løfter om evig storhed til mændene med de sorte hænder.

Det hele braste sammen, og den sovjetiske arbejder blev til de ukrainske fattige.

Samme historie fortælles i nabobyen Novhorodske. Før var der flere fabrikker i byen og arbejde nok til alle. I dag er en plasticfabrik i bymidten sidste levn af den industrielle storhedstid.

Gadehunden i hjørnet

På busstationen står 57-årige Sergei Nulishenko og venter på en bus. I hjørnet under halvtaget ligger en gadehund og sover på et stift tæppe. For ham er byens sociale problemer meget mere vedkommende end truslerne om et nyt, voldsomt kapitel i historien om den ukrainsk-russiske krig.

Sergei Nulishenko siger, at han har set meget igennem sit liv. Det er dog kun blevet dårligere, og derfor er det ikke frygten for en ny russisk invasion, der fylder.

- Jeg ved ikke, hvordan vi skal leve her. Der er ikke noget arbejde at få, og pensionen er for lille. Jeg er for ung til at gå på pension, men for gammel til at finde arbejde. Det eneste, vi kan tilbyde de unge, er vodka og narko. Der er ikke noget at komme efter. Jeg er mere bekymret for økonomien end for krigen, siger han.

Sergei ryger en tynd cigaret helt ind til filteret og smider den først fra sig, da den er ved at brænde hans i forvejen nikotingule fingre. Han kigger mod en butik, der ligger i forlængelse af det halvtag, der udgør byens busstation.

Sergei Nulishenko føler, at den økonomiske deroute har efterladt ham som hunden her. Foto: Stefan Weichert

- Engang var der en ventesal derinde. Nu er der en butik. Før kunne man sidde inde i varmen og vente. Nu må jeg sidde og vente på gaden som en hund. Som den der hund. Den er ligesom mig, siger han og peger på hunden i hjørnet.

Hvad siger vejrudsigten?

I medierne vælter det rundt med eksperter, analytikere, efterretningsfolk og politikere, som har travlt med at give deres prognose. Nogle gange er frostvejret ifølge nogen stærkt nok til, at Rusland kan rulle tankarméer ind over Ukraines grænser.

Andre dage er Rusland slet ikke klar til at angribe. Nogen mener, at det hele tiden har været Putins plan at indtage Ukraines territorium helt fra Toretsk i øst til Kijev i det centrale Ukraine. Andre mener, at Putin allerede har fået det ud af det, som han ønskede, da amerikanerne viste sig villige til at forhandle.

USA siger, at russerne snart angriber. Rusland siger, det ikke er noget, de har planer om.

Sergei siger, at i dag har han købt brød for sine sidste penge. I morgen ved han ikke, hvad der sker. Tilbage i Toretsk påpeger en sygeplejerske, at hun har haft mulighed for at gå i panik siden 2014.

Men hvad godt ville det gøre?


René Povlsen, der ejer Meny i Rønde på Djursland, må erkende, at de unge ikke længere valfarter til butikkens stillinger. Derfor vil han nu forsøge at rekruttere medarbejdere via de sociale medier. Pr-foto

Købmænd skriger på arbejdskraft: - Vi er så inderligt trætte af politikere, der taler job i dagligvarehandlen ned

"Du kan altid få et job i Netto". Det er en sætning, de fleste jobsøgende nok har hørt, når drømmejobbet virkede langt væk og pengene små. 

Og når noget bliver sagt ofte nok, bliver det nærmest en sandhed. I hvert fald mærker de danske købmænd som aldrig før, at de ikke kan skaffe hænder nok til kassebånd, delikatesseafdelinger og vareopfyldning. Købmændene skriger på arbejdskraft.

Desværre falder det sejlivede ry uheldigt sammen med en rekordlav arbejdsløshed herhjemme. Og det skal være slut. Læs, hvad Meny-købmand René Povlsen fra Djursland og DSK, De Samvirkende Købmænd, har tænkt sig at gøre ved situationen.

"At sidde bag kassen" stemples i dag som et visionsløst og banalt arbejde, samtidig med at branchen mangler hænder som aldrig før. Nu håber danske købmænd, at en landsdækkende kampagne kan hjælpe dem. René Povlsen fra Meny i Rønde erkender, at man ikke har gjort nok for at vinde ungdommens gunst.

Arbejdskraft: Rekruttering af medarbejdere via mund-til-mund-metoden går ikke længere i Rønde på Djursland. Det må René Povlsen, der er købmand og ejer byens Meny sande.

- Engang var det en ære at komme og arbejde hos os, men nu er det svært at tiltrække nok arbejdskraft. Det kan mærkes, at de unge hellere vil andre ting og i højere grad vælger en boglig uddannelse, siger den 43-årige købmand.

I Meny, der også har egen slagter-, bager- og delikatesseafdeling, er der godt 100 ansatte, og det er især elever, som man har et hyr med at finde. Sådan har det været de seneste tre-fire år, forklarer René Povlsen

Men Meny i Rønde er langtfra den eneste virksomhed, der mangler hænder. Aldrig før har vi haft så stor mangel på arbejdskraft herhjemme, viser januar-tallene fra Danmarks Statistik.

Og selv om det er i byggeriet, det står værst til, mærker de danske købmænd også krisen kradse. Det får nu landets næsten 1000 selvstændige købmænd til at indlede en fælles kampagne for at få flere folk bag kassebånd og kødhakkere, så dagligvarehandlen kan holdes kørende.

- Vi savner nye købmænd og har - ligesom alle andre - mange steder i landet problemer med at få medarbejdere som følge af den historisk lave ledighed, siger John Wagner, der er administrerende direktør for købmændenes brancheorganisation, De Samvirkende Købmænd (DSK), der står bag kampagnen.

Kæmper med et dårligt ry

De mange ledige stillinger kommer samtidig med, at købmandsbranchen kæmper med et dårligt ry. Og det er man slet ikke i tvivl om, at René Povlsen fra Rønde er bevidst om, da han bliver spurgt til situationen.

Det er job, som man ikke bare skal tage af nød, fordi man ikke kan få noget andet. Det er job, der de seneste to år har vist sig som en del af den samfundskritiske infrastruktur.

John Wagner, direktør i DSK

Han snubler nærmest i sin egen salgstale i kampen for at aflive myten om, at det at sidde bag kassen nærmest omtales som en slags endestation i et arbejdsliv.

- Det er ikke fair, for vi har selv stor respekt for både dem, som tømmer affaldsspande og dem, der er direktører i kæmpefirmaer. De, der mener, det er et nemt job, de ved ikke, hvad de taler om, siger han.

John Wagner, direktør i DSK, er helt med på den linje.

- Vi er så inderligt trætte af politikere, der med statsministeren i spidsen, taler job i dagligvarehandlen ned. Det er job, som man ikke bare skal tage af nød, fordi man ikke kan få noget andet. Det er job, der de seneste to år har vist sig som en del af den samfundskritiske infrastruktur. Det er hverdagens helte, siger han.

En hurtig karriere

Det kedelige dogme, som klistrer sig til dagligvarebutikkerne, præger også titlen på kampagnen, der kort og godt hedder: ”Det handler om mere end at handle ind”.

Men hvorfor er en stilling i detailhandlen så fantastisk at få på CV'et? 

- Det er en kæmpe social opgave at arbejde hos os. Her fylder man ikke bare varer op og sidder ved kassen, man skal kunne tale med alle typer af mennesker om alt fra fødselsdage til død og sygdom. Man får en stor forståelse for andre mennesker, siger René Povlsen.

Under corona-pandemien har der også været et stort stykke arbejde i at sørge for, at kunderne har brugt mundbind, sprittet af og holdt afstand, pointerer købmanden.

Ifølge John Wagner giver faget store karrieremuligheder:

- Vi kan ikke alle blive stjernekokke eller influencere, men det er faktisk rigtig gode stillinger, hvor man i købmændenes verden kan gøre hurtig karriere fra flaskedreng til købmand, hvis man gør en ekstra indsats, kan samarbejde med kolleger og lide at tale med kunderne, siger han.

Vil ud på sociale medier

Alligevel når René Povlsen og branchens salgstaler ikke ud over rampen, og det erkender den erfarne købmand da også. Og nok er han ikke influencer, men kampen for nye medarbejdere er ikke langt fra de online reklamefolks græsgange.

- Vi skal gøre meget mere for at komme ud, hvor de unge er i dag. Og det bliver nok på de sociale medier, så jeg skal have sat mig ind i Tik Tok, Instagram og Facebook. Men vi skal også have gjort noget ved vores image og få fortalt, at vi tilbyder et job, som ikke bare er sjovt og vigtigt, men som kan udvikle én personligt og karrieremæssigt, siger han.

DSK, som står bag kampagnen, har blandt andre Rema 1000, Meny, Spar, Min Købmand, Letkøb, Løvbjerg og ABC Lavpris som medlemmer. Købmændenes finansieringsinstitut, KFI Erhvervsdrivende Fond, har støttet kampagnen med et millionbeløb.