Asyl: Sidst jeg besøgte Asmaa og Omar al-Natour, klemte Asmaa to fingre for næsen, mens hun viste mig rundt i sit nye ufrivillige hjem. Lugten fra badeværelset, de brune pletter på sengemadrassen og gitterhegnet rundt om bygningen fyldte hende med ubehag. Men forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark var trods alt bedre end alternativet: At vende hjem til død og tortur, at vende hjem til Bashar al-Assads Syrien, sagde Asmaa.

Udlændingestyrelsen vurderede, at det syriske ægtepar sagtens kunne rejse tilbage Damaskus uden at risikere liv og lemmer, og Flygtningenævnet stemte i. Asmaa og Omar skulle retur, og ville de ikke det, måtte de på Sjælsmark.

Anderledes forholder det sig for deres børn. Sønnerne på 21 og 25 år - Wissam og Hani - måtte gerne blive i Danmark, for de er i den alder, hvor militærtjenesten kalder på dem i Syrien.

To drenge skilt fra deres mor, og Asmaas tårer gik verden rundt, fordi de blev billedet på Danmarks stramme udlændingelov. Fra USA til Frankrig, fra BBC til Al Jazeera - alverdens medier delte parrets gråd.

Der var bare et problem. Danmark har ikke diplomatiske bånd til diktatoren i Syrien og kan derfor ikke tvinge nogen hjem.

Og nu - to måneder efter mit besøg på Sjælsmark - har Asmaa og Omar al-Natour forladt udrejsecenteret. Flygtningenævnet genbehandler deres asylsag, og i skrivende stund er de i deres gamle lejlighed. I Ringsted.

Men kun få en kort stund. For mandag den 10. januar skal de inden klokken 16 melde deres ankomst på en anden slags center. Et modtagecenter i Holstebro. Syv år efter at de kom til Danmark, er de tilbage i det, man på asylsprog kalder for “fase to”. De har ret til at opholde sig her i landet, mens sagen genbehandles. Men de må ikke arbejde, får ikke sociale ydelser og bliver ikke tilbudt en bolig i den tidligere opholdskommune.

- Vi er slået tilbage til start. De bruger vores liv som et spil, siger Asmaa over telefonen.

Bedømt på hendes toneleje lyder det som om, at hun klemmer hårdt om telefonen. Da hun mellem jul og nytår afleverede sit ID-kort til Kriminalforsorgen, som driver Sjælsmark, var hun lykkelig. Men da det gik op for hende og Omar, at de snart skulle flyttes fire timer væk fra deres drenge i Ringsted, kom de søvnlæse nætter igen.

- Forestil dig at du har en flaske, som er fyldt med glæde. Og så bliver den knust, siger hun.

- Forstår du?

Familien al-Natour er blandt de 34.000 syrere, der er kommet til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte, efter at borgerkrigen startede i Syrien for et årti siden. Om en generations tid vil gruppen være vokset markant. Ifølge Danmarks Videnscenter for Integration, står syrerne til at blive den største indvandregruppe herhjemme. 70.000 mennesker i år 2050.

For en del af syrerne - som er her på en midlertidig opholdstilladelse - er fremtiden i Danmark stadig uvis. Regeringens politik er, at dem, der kan, skal rejse hjem og genopbygge Syrien.

Siden 2018 er krigshandlingerne i hovedstaden Damaskus og dens provinser døet ud. Assad er stadig ved magten, og nogle syrere risikerer at blive kidnappet, fængslet og tortureret, når de vender hjem. Men ikke alle vurderer både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

På udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) opfordring gennemgår myndighederne cirka 1250 syriske opholdstilladelser, og medierne har dækket det massivt. I foråret 2021 kom den danske befolkning på fornavn med gymnasieeleven Aya fra Nyborg og den sygeplejerskestuderende Faeza - unge, velintegrerede syrere, som stod til at skulle forlade Danmark.

Tæt på 100.000 mennesker har skrevet under på Amnestys protest mod den danske regerings hjemsendelsespolitik. Og torsdag den 13. januar skal Mattias Tesfaye stå skoleret i EU-parlamentet for at forklare den danske asylpraksis.

Men selv om opmærksomheden har været stor, har effekten endnu ikke været det.

I 106 sager er opholdstilladelsen blevet endeligt inddraget. Det oplyser Flygtningenævnet til Avisen Danmark.

Af dem er syv personer rejst hjem. Det kunne Jyllands-Posten fortælle for en måneds tid siden.

Det får advokater og flygtningeorganisationer, som Avisen Danmark har talt med, til at undre sig over forløbet.

- Reelt set er det forsvindende få, som ender med at skulle rejse hjem. Så hvad er formålet med øvelsen? For mig at se handler det om at skræmme nye asylansøgere væk, siger udlændingeadvokat Niels-Erik Hansen.

Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer mener, at hele processen er blevet startet for tidligt. Damaskus er ikke sikkert.

- Konsekvensen er, at man har ødelagt en hel masse familieliv. Ikke kun for de cirka 100, som har fået en endelig afgørelse, men også for de mange andre mennesker, der har været i en usikker situation.

En af de ramte familier er Mahmoud Almohamads. Den 20-årige syrer ankom sammen med sine forældre og sine syv søskende på et dansk asylcenter i slutningen af 2015. Danmark var drømmen, kulminationen på en lang rejse der gik via gummibåd fra Tyrkiet til Grækenland og ved hjælp af toge, busser og vandring igennem Makedonien, Serbien, Kroatien, Slovenien, Østrig og Tyskland.

Brønderslev blev deres nye hjem, og Mahmoud indhentede sine ungdomsår, som krigen og flugten havde tyvstjålet fra ham. Han lærte sproget, fik venner og spillede fodbold. Han kom på gymnasiet.

Den 12. december 2019 slog et lyn igennem den dengang 18-årige dreng, da han fik en indkaldelse til Udlændingestyrelsen. Mahmoud læste e-boks-beskeden i frikvarteret på sit gymnasium, og vennerne drillede ham for sjov:

- Det var hyggeligt at kende dig, sagde de.

Mahmoud grinede med dem.

Resten af familien Almohamad blev også indkaldt, og seks uger senere fik de besked. Alle måtte gerne blive i Danmark - på nær forældrene.

Mahmouds far, Suhil Ahmad, har arbejdet 30 år i det syriske militær. Hans mor, Dalal Hussein, har en diskusprolaps i ryggen. Begge er i pensionistalderen og har ingen familie tilbage i Syrien. Til gengæld har de syv børn og ni børnebørn i Danmark.

Sagen blev taget op i Flygtningenævnet, og de var enige i Udlændingestyrelsens afgørelse. Forældrene skal rejse hjem. Familien Almohamad bad om at få sagen genoptaget, og Flygtningenævnet indvilligede i at give dem en ny høring. Og et nyt afslag. Både en, to og tre gange.

Med en sky af usikkerhed over hovedet fortsatte Mahmoud sin gymnasieuddannelse og blev i sommer årets student på Brønderslev Gymnasium med et snit på 10. I sin afsluttende SRP-eksamen holdt han oplæg om egyptisk matematik, og tårerne løb ned ad faderens kinder, da han gav sin søn huen med 12-tallet på hovedet. Det var første gang, at Mahmoud så sin far græde.

Et halvt års tid senere oplevede Mahmoud det igen - under nogle helt andre omstændigheder. Den 27. november 2021 kørte han fem timer fra Brønderslev til Hørsholm for at aflevere sine forældre på Udrejsecenter Sjælsmark, og den grædende far var det sidste han så, før han kørte mod Nordjylland igen.

Nu sidder Mahmoud igen bag rattet på Sjælland, mens han fortæller mig hele familiens historie. Marker glider forbi udenfor vinduerne, og en lille Koran-bog lavet af stof dingler fra bakspejlet i kabinen.

- Mine forældre har motiveret mig og mine søskende til at tage en uddannelse, så vi kan betale Danmark tilbage. Jeg har fået en standby-plads på medicinstudiet, og jeg arbejder fuld tid i Aldi. Er belønningen så, at jeg skal sige farvel til mine forældre?

Mahmoud fremstår velartikuleret og selvsikker i sin ternede skjorte, og Amnesty og Venligboerne har for længst gjort ham til en af spydspidserne i deres kamp for at ændre Danmarks asylpraksis.

Men den syriske familie er ikke kun en følelsesmæssig skæbnefortælling. Den er også et godt billede på, hvor vanskeligt det er for de danske myndigheder at sende afviste syrere hjem.

I december sendte Dansk Flygtningehjælp en anmodning om at få genoptaget forældrenes sag. Og nu har hr. og fru. Almohamad fået et såkaldt processuelt ophold. Det vil sige, at de skal forlade Sjælsmark igen og indkvarteres på et almindeligt asylcenter i Ranum i Nordjylland, mens Flygtningenævnet finder ud af, om sagen bør gå om igen.

Mahmouds røde Mitsubishi har retning mod forældrene. De befinder sig i Kalundborg hos en af hans søskende, og der er dømt stor familiegenforening i weekenden.

- Jeg har ikke set mine forældre, siden jeg satte dem af på Sjælsmark. Det er halvanden måned siden. Det længste, jeg har prøvet at være væk fra dem, er otte dage, siger Mahmoud.

En kat siges at have ni liv, men som afvist asylansøger i Danmark får man endnu flere chancer. I teorien kan man søge om genoptagelse af sin sag et uendeligt antal gange.

En genoptagelse kræver dog mere, end at man bare er utilfreds eller uenig i nævnets afgørelse - det kræver, at der forelægger “nye væsentlige oplysninger”.

Flygtningenævnets sekretariatschef Stig Torp Henriksen giver et par eksempler:

- De generelle forhold i hjemlandet kan ændre sig så meget, at nævnet er nødt til at lave en ny vurdering. Det er for eksempel det, som er sket i nogle sager vedrørende Afghanistan, efter at Taliban er kommet til magten.

- Det kan også være, at en afvist syrer er blevet bekendt med, at den syriske efterretningstjeneste har ledt efter dem derhjemme. Hvis det kan sandsynliggøres, kan det ændre Flygtningenævnets afgørelse, siger han.

I efteråret tog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stilling til, om en række syriske flygtninge i Rusland kunne tvangsudsendes til Syrien, og de vurderede, at “tvangsudsendelse af flygtninge til Syrien på nuværende tidspunkt og i det mindste i den nærmeste fremtid, ikke muligt på grund af den ustabile sikkerhedssituation der.”

Det førte til en drøftelse i Flygtningenævnets koordinationsudvalg men ingen ændret praksis. Alligevel gav dommen ifølge Flygtningenævnets eget notat “anledning til at fremhæve og gentage vigtigheden af det forsigtighedsprincip, der anvendes ved behandlingen af sager med personer fra Syrien.”

Sekretariatschef Stig Torp Henriksen uddyber overfor Avisen Danmark:

- Man kan søge om genoptagelse af sin asylsag, hvis man ikke mener, at nævnet i tilstrækkelig grad har iagttaget forsigtighedsprincippet i den oprindelige afgørelse.

Men er her så tale om “væsentlige nye oplysninger”?

- Der er ingen hovedregler uden undtagelser og nævnet vil altid konkret vurdere, om sagen skal genoptages, svarer Stig Torp Henriksen.

Han understreger, at sagerne om syriske flygtninge fra Damaskus-området, som alle beror på en individuel vurdering, er særligt komplekse. Der er ofte tale om flere asylmotiver og derudover skal udlændingens privat- og familieliv i Danmark også vurderes. Derfor er Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet heller ikke altid enige.

I mere end fire ud af 10 af de sager, hvor Udlændingestyrelsen har inddraget en syrers opholdstilladelse, har Flygtningestyrelsen omgjort sagen.

For Jytte Lindgård, som er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, vækker omgørelsesprocenten bekymring:

- Jeg savner en klar linje fra Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, siger hun.

- Efter Amnestys store rapport i efteråret burde langt flere syrere i Danmark have fået forlænget deres midlertidige opholdstilladelse. Jeg er dybt chokeret over, at den rapport ikke gav anledning til ændring, men det at så mange sager bliver omgjort viser jo, at Damaskus ikke er et sikkert sted at sende folk hen endnu.

Hjemme hos Asmaa og Omar al-Natour håber man på endnu en omgørelse, efter Flygtningenævnet har genåbnet sagen.

Jeg besøger dem i deres lejlighed i Ringsted, transitstationen før de mandag drager til et asylcenter i Holstebro. Orientalske tæpper dækker hele stuegulvet, og fjernsynet er tunet ind på en kanal, der spiller afslappende arabisk musik, mens der kører billeder af brændende pejse og varm kakao og skumfiduser. Men stemningen er ikke spor hyggelig. 54-årige Omar sidder ved spisebordet med høretelefoner på og stirrer ned på sin telefon, opslugt af TikTok-videoer, Asmaa tjekker sin e-boks for nyheder for firsindstyvende gang. I sofaen sidder to kvindelige Venligboere med runde briller, bluser der går ned over lårene og nedadvente mundvige. Det er Karin og Birgitte, og Karin begynder at græde, da jeg spørger, hvordan hun har det.

- Det er så umenneskeligt, hvad Asmaa og Omar udsættes for, siger hun og kigger direkte på Asmaa.

- I har gjort alt, hvad Danmark har bedt jer om, og nu bliver i boomerang-kastet tilbage der, hvor I startede.

De er her for at hjælpe det syriske ægtepar med at finde hoved og hale i asylprocessen. Og alt det praktiske. Hvordan skal sønnerne Wissam og Hani klare sig og blive ved med at passe uddannelse og arbejde i Ringsted? Hvordan skal Asmaa og Omar få råd til at rejse fra asylcenteret i Vestjylland til Midtsjælland for at besøge drengene? Hvor lang tid skal de være i limbo?

160 dage tager det gennemsnitligt fra genåbning til høring i Flygtningenævnet, har Birgitte og Karin fået af vide. De håber, at det kommer til at gå hurtigere.

- Det hele er begyndt at føles som noget, jeg drømmer, siger Asmaa.

- Flygtningenævnet, udrejsecenter, asylcenter, Flygtningenævnet, vente, vente, vente, det brænder mig op. Vi sover ikke, vi spiser ikke, vi tjekker bare e-boks, siger hun.

Omar kigger kun op fra skærmen, hvis han bliver adresseret direkte. Så smiler han i to sekunder og nikker, og så er han væk igen.

Asmaa taler videre. Pointerne kommer vilkårligt, men vreden og afmagten er ikke til at tage fejl af.

- Jeg havde en drøm i Danmark. Ikke mere. Mette Frederiksen siger, vi skal gøre rent hos gamle mennesker. Jeg gik på universitetet i Syrien. Jeg har taget en VUC i Danmark. Men ok, vi vil gerne arbejde. Men nu siger Udlændingestyrelsen, at vi ikke må arbejde.

Hvorfor rejser I så ikke?

Hun kigger skrapt på mig, som når statsminister Mette Frederiksen bliver stillet et spørgsmål på pressemøderne, som hun ikke bryder sig om.

- Fordi mine sønner er her. Og fordi mine sønner har en fremtid her.

Når Flygtningenævnet vælger at genoptage en sag, så er den pågældende udlænding fortsat under Udlændingestyrelsens forsørgelse. Så selvom Asmaa og Omars lejlighed og liv i Ringsted kun er få måneder væk, så står de uden offentlig støtte, med mindre de flytter på et asylcenter.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark forklarer Udlændingestyrelsen reglerne: "En udlænding, der har fået genoptaget sin sag, kan – men er ikke forpligtet til at – bo på et asylcenter. Hvis udlændingen vælger ikke at lade sig indkvartere i asylcentersystemet, skal udlændingemyndighederne have kontaktoplysninger m.v. på den pågældende for at kunne behandle sagen og altså vide, hvor han eller hun opholder sig. Udlændingen kan kun få kontante ydelser, adgang til undervisning og aktivering eller sundhedsbehandling, såfremt den pågældende er indkvarteret på asylcenter."

Af den grund ser familien Almohamad heller ingen anden udvej, end at forældrene må på asylcenter. Selvom de er syv voksne børn i Danmark, har Dansk Flygtningehjælp rådet dem til, at det er den bedste løsning - især hvis forældrene bliver syge.

Og så er vi tilbage i bilen hos Mahmoud, der er på vej til Kalundborg for at se sine forældre for første gang i halvanden måned.

I et gråt og kasseformet betonboligkompleks ringer han på døren hos sin søster, og før jeg når at knipse med kameraet, har moren med diskusprolaps kastet armene om hans hals. Kys og tårer. Faren står i baggrunden og smiler. Ingen af forældrene taler dansk, men med håndtegn og kropsgestikuleringer bliver jeg ført ind i en stue med en brændende hvid lysekrone og pangfarvede sofamøbler, som står langs væggen. Kaffe med kardemomme serveres i små kopper, mens den 20-årige Mahmoud sidder som en lille dreng mellem sine forældre og bliver kærtegnet.

De er lykkelige for, at tiden på Udrejsecenter Sjælsmark er forbi. Men de sover stadig dårligt om natten, fortæller de.

- Et processuelt ophold? Hvad betyder det? spørger faren med sin søn som tolk.

Han går ud af stuen og kommer tilbage med en pakke cigaretter, en lighter og et askebæger. Han er en høj mand med en rank statur, men han er ved at bukke under for angsten, siger han. Tanker og snak om Syrien gør ham smøgtrængende.

- Vi flygtede fra døden igennem døden, siger han, mens moren sidder og hviler sit hoved mod sin hånd.

Ingen i familien tror på, at Damaskus er sikkert til hjemrejse for forældre. Men selv hvis det er, findes der er et forhold, som paragrafferne ikke tager højde for, siger Mahmoud:

- Hvis Syrien ikke er sikkert for os børn, fordi vi risikerer at blive kaldt i værnepligt, betyder det så, at vi aldrig kan se vores forældre, hvis de sendes tilbage?

Derfor fortsætter familien kampen for at sikre forældrene asyl i Danmark. Får de afslag igen, søger de om genoptagelse. Igen.