Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Malik har rusket i hele landet siden lørdag eftermiddag. Men snart skal vi forvente, at vandstanden kysser to meter over det normale niveau flere steder, varsler DMI. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Malik rusker videre: Nu kommer vandet

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Hvis der er en nyhed, som har ramt hele landet, så er det stormen Malik. Og selvom blæsten begynder at aftage flere steder, så skal man ikke føle sig sikker endnu. Slet ikke, hvis du bor ved kysten. For DMI varsler her til morgen, at nu venter stormfloden.

– Vandet er begyndt at stige, og den forhøjede vandstand ventes at komme i to omgange. Til formiddag og i aften. Det betyder, at man har en hel søndag, hvor der skal holdes øje med vandmasserne. Først ved midnat vil det være overstået, siger DMI's vagthavende meteorolog.

Den kraftige blæst presser nemlig så store mængder vand ind i de indre danske farvande, at der er risiko for oversvømmelser flere steder på grund af forhøjet vandstand.

Det er især Roskilde Fjord, Isefjord, kysterne på Nordfyn samt Holbæk Fjord, der skal være beredte. Disse steder vurderer DMI, at vandstanden kan kysse godt to meter over det normale niveau. Men også i den anden side vil Aarhus Bugt, Vejle Fjord og Horsens Fjord mærke til mere vand end vanligt, lyder meldingen.

Malik har indtil videre kostet strømafbrydelser, nedfaldne træer, tagsten, testtelte og få trafikuheld, hvor de fleste dog er sluppet igennem uden at komme alvorligt til skade. Derudover har stormen lukket broer og været skyld i aflyste flyafgange og indstillede tog- og sejlture. I Frederikssund er flere ældre og sårbare borgere sågar blevet evakueret, da kommunen frygtede for, at borgernes døgnpleje ville få svært ved at nå frem.

Mette er klar med våben

I går kunne Politiken skrive, at Ukraine har bedt Danmark om våbenhjælp som følge af Ruslands militære tilstedeværelse ved Ukraines grænse. Og nu ser det ud til, at landets bønner er blevet hørt. I Jyllands-Posten siger statsminister Mette Frederiksen (S) i hvert fald, at Danmark er klar til at støtte landet med våben, hvis den russiske trussel optrappes.

- Jeg vil ikke udelukke (at sende militært isenkram til Ukraine, red.), og jeg har ingen principiel modstand mod, at vi gør det, siger hun til avisen.

Statsministeren afslører også, at Vladimir Putin, den russiske præsident, og Rusland mødes af vidtrækkende sanktioner, hvis situationen ved den ukrainske grænse eskalerer. Hun siger dog ikke noget om i avisen, hvad det konkret betyder. Ligesom Mette Frederiksen ikke vil løfte sløret for, om der skal sendes danske soldater ind i en eventuel konflikt.

Konflikten bunder i, at Rusland har opstillet omtrent 100.000 soldater ved Ukraines grænse. Putin har dog flere gange afvist, at der er en invasion på vej.

Både Venstre og SF støtter op om at sende militært udstyr til Ukraine. De Radikale er også med, men kun hvis det sker i koordination med EU, lød det i Politiken lørdag.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) annoncerede denne uge, at regeringen afsætter 875 millioner kroner til Danmarks Naboskabsprogram de næste fire år. Og Ukraine vil modtage 550 millioner kroner.

Første kommune til kamp mod online had

Når vi ikke taler om vejret eller raslen med sabler, så truer ondskabsfuld adfærd danskerne på internettet. Og det får nu Aalborg Kommune, som den første i landet, til at gå ind i kampen mod digitalt had. Det skriver Ritzau.

I samarbejde med nonprofitorganisationen Nordic Safe Cities og TrygFonden vil kommunen bruge en algoritme til at skabe forebyggende indsatser mod den hårde tone online. Analysebureauet Analyse & Tal, som står bag algoritmen, kan med stor præcision kortlægge hadet online.

Målet er at skabe større tryghed for byens borgere online, siger rådmand for job og velfærd i Aalborg Kommune Nuuradiin S. Hussein (S):

- Helt ligesom vi altid har gjort det i vores fysiske gader, så skal vi sammen med vores samarbejdspartnere arbejde for, at alle føler sig trygge i vores digitale gader. Og at vi når ud til dem, som kan blive fristet af de ekstreme fællesskaber, siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge vicedirektør for Nordic Safe Cities, Lotte Fast Carlsen, er planen, at tiltaget skal sprede sig til andre danske kommuner.

Det var søndagens nyhedsoverblik. Men inden du skal ud at kæmpe mod vandmasser og se håndboldherrerne spille om EM-bronzemedaljer mod Frankrig senere, så fortsæt endelig ned ad siden, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Sami Al-Dyab (t.v.), hans datter Aalaa (t.h.) og resten af deres syv personer store syriske familie i Stubbæk i Aabenraa mister måske retten til at være i Danmark på tirsdag, 1. februar. Efter syv år i landet har Sami fast arbejde, eget hus og sønderjysk accent, men hvis Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens dom, skal han og familien rejse tilbage til Syrien - eller flytte ind på et udrejsecenter. Foto: Emil Jørgensen

Job hos Danfoss, hus i Aabenraa, og datter på robotstudie: Tirsdag afgøres det, om Sami og hans syriske familie skal på udrejsecenter - mens Danmark mangler arbejdskraft

Siden december 2019 har Udlændingestyrelsen været i gang med at gennemgå cirka 1250 herboende syreres opholdstilladelser. En af dem er Sami Al-Dyab, der tirsdag får afgjort sin egen og sin families fremtid i Danmark af Flygtningenævnet. 

For ham er alt på spil. Efter syv år i Danmark har han fået fast job på Danfoss i Sønderborg og købt sit eget hus for enden af en blind vej i Aabenraa. Alle hans fem børn enten arbejder, går i skole, i gymnasiet eller læser på universitetet. 
Men sagen betyder også noget for Danfoss. For produktionsmedarbejdere som Sami hænger ikke på træerne, og manglen på arbejdskraft i Danmark er rekordhøj. 

Forstå sagen sammen med Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen, som har været på besøg hos de sønderjyske syrere.

Manglen på arbejdskraft er historisk høj, og flygtningen Sami Al-Dyab er en af de specialiserede produktionsmedarbejdere, som Danfoss sukker efter. Efter syv år i Danmark har han fast job, rødt murstenshus, medlemskab af Socialdemokratiet og børn, der er mere sønderjyske end syriske. Alligevel risikerer familien på tirsdag at blive udvist til uvished.

Flygtninge og arbejdskraft: Sami Al-Dyab ser træt ud. Han lader sig selv falde på røven i sin ene lædersofa, klemmer øjnene hårdt sammen og tager en dyb indånding. Klokken er 22.30, og han er lige kommet hjem fra en nitimers-vagt på Danfoss.

Men det er ikke arbejdet ved maskinerne, som tynger ham. Det er høringen i Flygtningenævnet, som venter på tirsdag, 1. februar. Med sønderjysk dialekt i tonen taler han til mig, men det er, som om han adresserer en dommer i nævnet.

- Jeg siger det her fra mit hjerte. Tak til Danmark for at åbne døren for os. Jeg arbejder, mine børn arbejder og læser, vi sover trygt om natten. Vi lever vores drøm. Hvis I har mulighed for at lade os blive, vil vi gøre alt for at betale jer tilbage.

Samis drøm er, hvad vi befinder os i. Et etplanshus for enden af en blind vej i Stubbæk, seks kilometer syd for Aabenraa. En baghave med overdækket terrasse, som han har bygget med hjælp fra sine danske naboer. Et fast arbejde, hvor han er værdsat. En datter på 24 år, som læser til civilingeniør i robotteknologi på Syddansk Universitet. En søn på 23, der arbejder som sosu-hjælper. To døtre på 20 og 17, som går til fester med deres jævnaldrende og er i gang med gymnasielle uddannelser. En 12-årig dreng, som spiller fodbold i den lokale idrætsforening, går i 5. klasse og drømmer om at rejse til USA.

Sami Al-Dyab har fem børn, som alle har taget det danske liv til sig. Den ældste datter, Aalaa på 24, studerer til civilingeniør. Sønnen Ashraf på 23 arbejder som sosu-hjælper. Døtrene Estraa og Youri på 20 og 17 er i gang med gymnasielle uddannelser. Og hans 12-årige dreng, Mohammed, går i folkeskole. Foto: Emil Jørgensen

- Og min kone, siger Sami og bruger sin højre albue til at løfte sig op fra sofaen og videre ind i den næste drøm.

Tre af stuens vægge er beklædt med murstenstapet, den tredje med blomstertapet. Loftlampen har et skarpt, hvidt lys, og i reolen står både koran-bøger og dannebrogs-farvede vikingeskibe. Som var det en pokal, står der også et lille, blåt diplom, og Sami læser op fra det: "Den 1. juli 2021 har Nada Kassem gennemført uddannelsen som gastronomassistent", står der.


Nej, nej, nej. Jeg kender ham. Jeg kender Assad. Vi skal ikke tilbage. Han slår os ihjel.

Sami Al-Dyab

- Jeg er så stolt af min kone. Hvis du kommer og besøger os om to-tre måneder, så skal du komme og spise på den restaurant, vi åbner til hende, siger han, men bliver hevet tilbage til virkeligheden ved synet af sin hvide, pelsede kat, som bevæger sig igennem stuen.

Han griner sarkastisk og smittende.

- Det er Mischa. Min kat har pas til Danmark, men det har min familie snart ikke længere.

Hvorfor er Sami Al-Dyabs opholds-tilladelse ikke forlænget?

  • 27. juli 2014 indrejste han i Danmark.
  • Sami oplyste dengang, at han frygtede at blive kidnappet og dræbt af personer fra en ukendt gruppe, der havde kipnappet to af hans kolleger. Herudover oplyste han, at han frygtede at blive indkaldt til et vagtværn af myndighederne.
  • 28. august 2014 fik han opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), og kort tid efter kom hans kone og fem børn til Danmark ved hjælp af familiesammenføring.
  • I december 2019 vurderede Flygtningenævnet, at dele af Syrien er sikkert nok til, at flygtninge kan vende hjem.
  • 19. oktober 2020 og 6. maj 2021 var Sami til samtaler hos Udlændingestyrelsen. Her fortalte han, at han frygter at blive anholdt og henrettet af de syriske myndigheder på grund af sin deltagelse i demonstrationer imod styret i Syrien i 2011 og 2012 og som følge af, at han har talt dårligt om det syriske styre. Han oplyste også, at han og børnene Ashraf, Aalaa og Esraa har deltaget i demonstrationer imod det syriske styre i Danmark.
  • 13. august 2021 oplyste Udlændingestyrelsen, at opholdstilladelsen ikke var forlænget.
  • I begrundelsen lød det, at “situationen i Rif Damaskusprovinsen over en længere periode siden maj 2018 har ændret sig markant, og at der således er en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Det er derfor vores vurdering, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3”.

Danfoss vil beholde syrerne

Livet i Sønderjylland har hængt i en tynd tråd, siden Sami 13. august sidste år modtog et brev fra Udlændingestyrelsen med fem skæbnesvangre ord: “Din opholdstilladelse kan ikke forlænges”.

Den ældste søn kan blive i Danmark, fordi han risikerer at blive indkaldt til militærtjeneste i Assads regime. Men for resten af Al-Dyab-familien - Sami, konen og de fire andre børn - er det kun høringen i Flygtningenævnet, som står i vejen for, at de enten skal på udrejsecenter eller sige “mojn" til Syrien igen.

At de har lært dansk, købt et hus i Stubbæk for egne sparepenge, fået sønderjyske venner, betaler skat, er i gang med uddannelser og har meldt sig ind i både lokalt foreningsliv såvel som regeringspartiet, betyder i og for sig ikke noget. Aftalen med Danmark har hele tiden været, at de var her på lånt tid. Og siden december 2019 har Flygtningenævnet vurderet, at der i Syriens hovedstad, Damaskus, og dens forstæder ikke er en generel risiko for overgreb i strid med menneskerettighederne.

Med andre ord: Krigshandlingerne er ebbet ud, og dele af Syrien er sikre nok til, at nogle flygtninge kan vende hjem.

Familien fortalte sin historie til JydskeVestkysten tilbage i september. Illustration: Leif Nørmark Sørensen

Og det skaber ikke kun stress og søvnløse nætter hos Sami og hans familie. Det frustrerer også Samis arbejdsgiver, Danfoss, der har brug for hans kompetencer:

- Danfoss har, som alle andre virksomheder, haft svært ved at finde egnede produktionsmedarbejdere, lyder det fra Morten Buhl Sørensen, som er senior vice president for Global Supply Chain-afdelingen i Danfoss Drives i Danmark.

Derfor har Danfoss taget imod tilbuddet om at ansætte flygtninge fra Syrien. Og ifølge Morten Buhl Sørensen har Danfoss “brugt en del ressourcer på at opkvalificere dem fagligt, socialt og kulturelt”.

- Alt i alt er det gået godt, og mange er blevet gode og dygtige medarbejdere, som vi ønsker at fastholde på Danfoss, siger han.

Rekordhøj arbejdsmangel

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at manglen på arbejdskraft har låst sig fast på et rekordhøjt niveau. I december offentliggjorde Dansk Erhverv, at mere end fire ud af 10 af deres medlemmer oplever produktionsbegrænsninger, fordi virksomhederne mangler arbejdskraft.

For lidt over en uge siden - 21. januar - præsenterede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Kristendemokraterne en reformpakke, der ifølge Finansministeriet vil øge beskæftigelsen med 12.000 personer. Justering af dagpengesatserne, mulighed for at folkepensionister kan tage job uden at blive modregnet og et øget beskæftigelsesfradrag er en del af pakken.

Fire dage senere stod Jakob Ellemann-Jensen (V), Rasmus Jarlov (K), Pernille Vermund (NB) og Alex Vanopslagh (LA) skulder ved skulder på et pressemøde og så alvorlige ud. Regeringens udspil er ikke nok, lød det fra den blå blok. De vil gøre det muligt for flere udlændinge at tage arbejde i Danmark ved at sænke beløbsgrænsen for, hvor meget man behøver at tjene.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Rasmus Jarlov (K), Alex Vanopslagh (LA) og Pernille Vermund (NB) holder doorstep om international arbejdskraft på Christiansborg tirsdag 25. januar 2022. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forslaget gælder dog ikke alle udlændinge. Eksempelvis skal reglerne ikke gælde tyrkere, albanere og syrere, hvis det står til Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

I forvejen er Danmark et af de lande i Europa med den skrappeste udlændingelovgivning, forklarer Jacob Arendt, som er forskningsprofessor med speciale i indvandring og arbejdsmarked ved Rockwoolfonden.

- De fleste lande giver mulighed for, at udlændinge kan søge om permanent opholdstilladelse, når de har været der i tre eller fem år. Fordi vi ikke vil have, at flygtninge bliver i landet, har vi strammet det til, at man skal have været her i otte år, før det kan komme på tale.

Lovgivningen harmonerer dårligt med manglen på arbejdskraft, siger Jacob Arendt, der dog understreger, at flygtningegruppen i Danmark ikke kan løse erhvervslivets problemer.

Det samme siger Rasmus Lind Ravn. Han er postdoc på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet og forholder sig direkte til familien Al-Dyab, som har været i Danmark i syv år.

- Men med Sami fra Aabenraa har du jo en mand, som er en netto-indtægt for staten. Skal han og familien rykkes på udrejsecenter, bliver de en udgift, siger han.

Tre nætter i Aalaas liv

Tilbage i den overoplyste stue med murstenstapet i Stubbæk er Sami sunket længere ned i lædersofaen og er stoppet med at tale. I stedet er det hans 24-årige datter, Aalaa, som har taget ordet. Hun griner, forklarer og griner lidt mere.

Ikke, fordi det er særlig sjovt, det hun fortæller.

- Min far er faktisk kvalificeret til at søge om en såkaldt job-opholdstilladelse. Men hvis han får den, gælder den ikke hans børn over 18 år - og så skal min søster og jeg stadig rejse til Syrien.

På sofabordet af glas har hun tømt flere mapper med dokumenter, som hun roder rundt i. Breve fra Udlændingestyrelsen, kontrakter fra Danfoss, lektier fra Syddansk Universitet.

Aalaa Al-Dyab har flere ting at gruble over. Først skal hun til eksamen på robotstudiet på SDU. Bagefter skal hun til høring i Flygtningenævnet, hvor det bliver afgjort, om hun må blive i Danmark. Foto: Emil Jørgensen

Det er onsdag aften. Om to dage skal hun til eksamen på robotstudiet. Om fem dage skal hun være bisidder i Flygtningenævnet, når familiens fremtid i Danmark afgøres. Nervøs latter, dårlige karakterer og søvnløse nætter er symptomerne på den stresstilstand, hun har befundet sig i, siden brevet fra Udlændingestyrelsen kom for et halv år siden.

Pludselig erstattes latteren af lydløs gråd.

- Jeg er den ældste af mine søskende, og jeg prøver at tage ansvar. Men det er hårdt at se sine forældre være så magtesløse, fremstammer hun.

Med tommelfingeren i ærmet på sin sorte bluse tørrer hun en tåre væk. For hende er det mere personligt end arbejdsudbud og -efterspørgsel.

Hun fortæller om tre nætter. En nat i 2014, da Assads bevæbnede soldater ransagede familiens hjem i jagten på hendes bortrejste far, mens hun som 17-årig gemte sig i sin mors arme. En nat i 2015, den første nat i Danmark, som hun aldrig glemmer, fordi det var den første trygge søvn i årevis. Og en nat I 2021, den lykkeligste nat, hvor hun fandt ud af, at hun var blevet optaget på drømmestudiet på Syddansk Universitet.

Men I har jo hele tiden vidst, at opholdstilladelsen var midlertidig. Er det ikke fair nok, at Danmark vurderer, at I kan rejse hjem?

- Men Syrien er ikke sikkert. Og jeg føler, at det her er mit hjemland. Det er derfor, at jeg og min familie kæmper for at få lov til at blive, siger hun.

Imens mumler Sami nogle ord i sofaen, og det er uklart, om det er til ham selv, til os eller til det Flygtningenævn, som venter ham på tirsdag.

- Nej, nej, nej. Jeg kender ham. Jeg kender Assad. Vi skal ikke tilbage. Han slår os ihjel.

Jesper Lund er i dag den øverst ansvarlige for en omsætning på 39 milliarder kroner i Lars Larsen Group, der især omfatter butikskæden Jysk, men også en stribe andre investeringer. Foto: Hans Christian Jacobsen/Ritzau Scanpix

Jesper passer på Dyne-Larsens formue på 30 milliarder kroner

Det var et chok for de ansatte, da Jysk-koncernens grundlægger, Lars Larsen, døde af kræft i 2019. I dag er boet gjort op, og Lars Larsen Group står tilbage som en af Danmarks allerstørste virksomheder - ejet af Larsens to børn og fire børnebørn.

Lars Larsens revisor, Jesper Lund, er ansat som øverste direktør til at forvalte formuen i koncernen og sende de mange penge, som Jysk tjener, på arbejde. "Et positivt problem," kalder Jesper Lund det i et interview til Avisen Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen.

Boet efter dynekongen Lars Larsens livsværk er gjort op, og tilbage står en af Danmarks absolut største virksomheder. Larsens gamle revisor er sat i spidsen for koncernen, der skal forvalte milliardformuen og få den til at vokse med nye investeringer i alt fra møbelvirksomheder til helt nye teknologier inden for den grønne omstilling.

Jysk: Man kan ikke se på størrelsen af Jesper Lunds kontor, at han står i spidsen for en af Danmarks 20 største virksomheder.

Der kan lige stå et mødebord og et skrivebord. Til gengæld kan han nyde udsigten over Brabrand Sø eller kigge på væggen med det multifarvede maleri af graffitikunstneren Morten Andersen.

Mens Jesper Lund er stort set ukendt i offentligheden, kan man ikke sige det samme om manden, der grundlagde virksomheden. Lund forvalter ejerskabet af den afdøde købmand Lars Larsens livsværk, Jysk-koncernen og alle de knopskydninger, som er kommet til over årene.

Dyne-Larsen, som Lars Larsen ofte blev kaldt, gik bort i 2019, boet blev afsluttet i august 2021, og nu tegner der sig et klart billede af den virksomhed, der er efterladt til Larsens børn og børnebørn.

Navnet er Lars Larsen Group, og koncernen omfatter over 150 selskaber i 34 lande. I sidste uge var Jesper Lund klar med regnskabet, der - på trods af coronanedlukninger i tusindvis af Jysk-butikker - viste en rekordomsætning på 39 milliarder kroner. Overskuddet voksede med over 50 procent til 6,5 milliarder kroner før skat. Formuen i koncernen har rundet 30 milliarder kroner og placerer ejerfamilien blandt de allerrigeste i Danmark.

- Jeg tror, at der sidder én oppe på en sky og mener, at det er gået okay, siger 58-årige Jesper Lund, der stammer fra Viborg og besidder den lune, der kendetegner den ærkejyske virksomhed.

Grafik: Leif Nørmark

Fire børnebørn

Hans chef er Lars Larsens søn, Jacob Brunsborg, der siden 2019 har været bestyrelsesformand for koncernen. Han har kontor på etagen nedenunder, mens hans søster, Mette Brunsborg, har valgt en helt anden karrierevej og driver sit eget landbrug. Lars Larsens fire børnebørn i alderen 15-22 år er også kommet med i ejerkredsen, så de seks arvinger efter Lars Larsen hver har præcis 16,5 procent af aktierne i Lars Larsen Group.

Så er der én procent tilbage, og det er ingen tilfældighed. Den ene procent ejes af en særlig fond, Lars Larsens Jysk Fond, der kun har ét formål, nemlig at holde øje med arvingernes forvaltning af købmandens milliardforetagende.

Jacob og Mette Brunsborg sidder selv med i fondens bestyrelse sammen med Jesper Lund, en advokat og et par betroede erhvervsfolk.

- Lars havde ingen form for mistillid til sine børn overhovedet, men han havde et ønske om, at hvis man måtte ønske et stort delsalg (af virksomhederne, red.), så skal fonden sige ja. Og den skal sige ja, hvis Lars ville have sagt ja, siger Jesper Lund.

Vendte karrieren på hovedet

Han er ikke selv købmand, og han har ikke slidsomt arbejdet sig op fra gulvet i en Jysk Sengetøjslager-butik for at ende på hovedkontoret uden for Aarhus. Til gengæld er han historien om en revisor, der for fire år siden besluttede at vende karrieren på hovedet og prøve noget helt andet.

- Jeg regnede med at have 10 år tilbage som erhvervsaktiv, og jeg mente, at det var sundt at stoppe op og tænke sig om, siger Jesper Lund.

Han havde i mange år været chef for revisionsfirmaet PWC’s afdeling i Aarhus og havde siden 2009 haft Jysk-koncernen og Lars Larsen som en af sine storkunder.

Undervejs arbejdede de sammen om at gennemtænke et generationsskifte, så det var på plads, når Larsen på et tidspunkt efter mange år ville trække sig tilbage fra sin virksomhed.

Den plan blev der behov for langt tidligere end forventet, men det vidste Jesper Lund ikke, da han puslede med planerne om et sporskifte i karrieren.

Lars Larsen Group

  1. Holdingselskab for Jysk-koncernen og øvrige investeringer i virksomheder og værdipapirer. En særlig gruppe af "impact"-investeringer skal understøtte FN's verdensmål.
  2. Omsatte i 2020-2021 for 39 milliarder kroner og tjente 6,5 milliarder kroner før skat. Koncernen betaler 1,3 milliarder kroner i selskabskatter. 
  3. Lars Larsen Group (LLG A/S) beskæftiger 39.000 ansatte i 34 lande. Heraf er 28.500 ansat i hovedselskabet Jysk, som Lars Larsen grundlagde i 1979. Datterselskabet Scancom, der producerer havemøbler i Vietnam, beskæftiger 5000 ansatte. 
  4. Koncernen ejes af Lars Larsens efterkommere (99 procent) og Lars Larsens Jysk Fond (1 procent). 

Hvad vil I?

Han havde forestillet sig en tænkepause og en lang ferie, men Lars Larsen og Jacob Brunsborg tog hurtigt fat i ham og spurgte, ”om han ikke ville ud at sidde hos dem”.

- De vidste jo lidt om, hvad jeg var for en. Det kom ret hurtigt, og jeg var meget beæret og ydmyg over det. Det er noget af en forretning at sidde med, fortæller Jesper Lund, der kvitterede med et modspørgsmål.

- Jeg spurgte dem, hvad de egentlig ønskede at bruge deres selskaber til. Der lå jo en betydelig økonomisk formue, konstaterer Jesper Lund.

Jacob Brunsborg var ved at blive kørt i stilling som bestyrelsesformand for Jysk-koncernen. Men det var inden, Lars Larsen fandt ud af, at han var syg af leverkræft.

Svaret fra far og søn var, at Jesper Lund selv skulle fremlægge sine tanker for, hvordan Jysk-formuen kunne håndteres.

- Jeg talte med dem begge to og lagde en plan, som jeg viste dem i starten af 2019, og den sagde de ja til. På det tidspunkt vidste Lars ikke, at han var uhelbredeligt syg. Meningen var, at jeg skulle referere til dem begge to, siger Jesper Lund.

Planen holder endnu

Kort efter stod det klart, at Lars Larsen var syg, og sygdommen udviklede sig hurtigt. Da købmanden sov ind 19. august 2019, var det et chok for virksomheden og de dengang 35.000 ansatte.

Til gengæld viste det sig, at det havde været fornuftigt at være i god tid med det planlagte generationsskifte.

- Vi arbejder stadig ud fra den plan, der blev lagt dengang. Jacob har taget rollen på sig og er meget nærværende herude. Hvis du spørger til beslutningskompetencen, så er den i hvert fald ikke mindre, end den var før, siger Jesper Lund.

Vi har lagt et program, så børnebørnene efter Lars Larsen løbende bliver introduceret til, hvordan man er gode ejere. De kompetencer er vigtige, og det samme er forståelsen for virksomheden.

Jesper Lund, koncernchef, Lars Larsen Holding

3000 butikker

Jysk er stadig den klart største aktivitet med over 3000 butikker og 80 procent af omsætningen i hele koncernen. Men masser af datterselskaber trænger sig på, og flere er kommet til på kort tid. I sommer købte Lars Larsen Group den online-baserede møbelvirksomhed Sofacompany i Ringsted, og senere overtog man en stor luns af investeringsvirksomheden Formuepleje i Aarhus.

Den slags opkøb gennemføres på Jesper Lunds etage, hvor der på kort tid er oprustet fra en håndfuld ansatte til en stab med over 40 medarbejdere. En væsentlig opgave er at sætte de mange penge, som koncernen tjener, i arbejde.

- Det er det, vi kalder for et positivt problem, bemærker Jesper Lund tørt.

Mange af opkøbene handler om møbelproduktion eller detailhandel, som er beslægtet med aktiviteterne i Jysk-virksomheden. Men Jesper Lund har frie hænder til at foreslå opkøb, der handler om noget helt andet.

- Der er altid noget, der ligger og koger nede i gryden. Og det er ikke alt, der bliver til noget, siger Jesper Lund.

Enkelte investeringer har det svært. Tag blot restaurantkæden Letz Sushi med 19 spisesteder rundt i landet, der har givet underskud, siden Jysk-familien købte sig ind tilbage i 2013.

Jacob Brunsborg blev udpeget som bestyrelsesformand, da det stod klart, at hans far, Lars Larsen, var alvorligt syg af kræft. Arkivfoto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Villig til højere risiko

Andre investeringer rummer helt bevidst en risiko for at ende galt. Lars Larsen Group har sendt et trecifret millionbeløb efter Europas største power-to-x-anlæg, der skal bygges på havnen i Esbjerg. Anlægget, som Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, står bag, skal stå færdigt i 2026. Formålet er at omdanne strøm fra havvindmøller til CO2-fri ammoniak, som kan bruges som gødning til landbruget og grønt brændstof til skibsfarten.

- Der kan vi bidrage til noget, der minder om vindmølleeventyret tilbage i 1970'erne og 1980'erne. Men risikoen for at investere i noget, hvor teknologien ikke er kendt endnu, er større end med en traditionel investering, siger Jesper Lund.

En del af overskuddet går dog direkte ud til ejerne i Brunsborg-familien, og med de gode resultater er der ikke tale om småpenge. Aftalen er at lade en fjerdedel af overskuddet efter skat tilfalde ejerne, og det svarer i år til et udbytte på i alt 1,3 milliarder kroner.

Børnebørn "gode ejere"

Her spiller Jesper Lund også en rolle. Hovedsædet i Brabrand rummer også et såkaldt family office, der også kendes fra andre velstående familier. Her kan familiemedlemmerne få hjælp til at pleje deres privatøkonomi, men i tilfældet Lars Larsen Group er der også andre tilbud.

- Vi har lagt et program, så børnebørnene efter Lars Larsen løbende bliver introduceret til, hvordan man er gode ejere. De kompetencer er vigtige, og det samme er forståelsen for virksomheden. Alle fire har et godt indblik i, hvordan virksomheden ser ud, siger Jesper Lund, der jævnligt holder møder med familien.

Det ældste barnebarn, Christian Brunsborg, er allerede sprunget ud som iværksætter med virksomhederne Vininvestoren og Bar Compare, men det er for tidligt at tale om tredje generations rolle i farfars koncern.

- De er unge og skal finde deres ben at stå på. De skal bruge noget tid på at være gode ejere af denne virksomhed, og resten af tiden skal de bruge på det, der giver dem den bedste livskvalitet, siger Jesper Lund.

Hos Esig Transport ved Vejen har direktør Tim Esig været nødt til at sælge en fjerdedel af sine lastbiler, fordi han ikke kan skaffe chauffører. Og han siger jævnligt nej til opgaver. Foto: Carsten B. Grubach

Erhvervsliv i dyb frustration over manglende arbejdsmarkedsreform: Få svaret på, om der er jobfest og udsigt til lønstigning i din branche

Der mangler masser af håndværkere, chauffører og ansatte på hoteller og restauranter. Og det bliver kun værre i fremtiden, hvis der ikke kommer en politisk aftale, som kan åbne op for den arbejdskraft, som erhvervslivet skriger efter. 


Men politikerne på Christiansborg er i forsøget på at lande en arbejdsmarkedsaftale endt med to aftaler - og ingen af dem kan umiddelbart føres ud i livet. 
- Det skal løses, ellers går det ud over vores velfærdssamfund og den grønne omstilling, siger erhvervsredaktør på Avisen Danmark Jens Bertelsen.

Avisen Danmark giver dig i dagens avis og i podcasten "Ugens vigtigste" et overblik over, om der er jobfest i din branche. Og om det kan føre til lønstigninger.

Der er rift om håndværkere, chauffører og tjenere. For bare at nævne nogle. Danske virksomheder kæmper en nærmest umulig kamp for at få den nødvendige arbejdskraft. På et halvt år har virksomhederne måttet opgive at besætte omkring 160.000 stillinger, og det koster dagligt på bundlinjen. Samtidig er forhandlinger om en arbejdsmarkedsreform med løsninger på problemet gået i hårdknude.

Arbejdskraftmangel: Esig Transport ved Vejen har været nødt til at sælge 15 af sine lastbiler, omkring hver fjerde, fordi virksomheden ikke kan skaffe chauffører. Og hos Lunde Kro ved Varde må barnebarnet træde til i opvasken, for der var ikke andre at få.

Manglen på arbejdskraft rammer bredt i hele landet. Ifølge en opgørelse fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering, Star, fra 2021 måtte virksomhederne på et halvt år opgive at besætte næsten 160.000 ledige stillinger. Og i fremtiden ser det ikke bedre ud. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skønner, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked.

I statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale understregede hun, at regeringen har foreslået "en række initiativer, som skal få flere i arbejde". Det resulterede i sidste uge i en reformaftale, som regeringen præsenterede sammen med De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Kristendemokraterne.

Men regeringen har ikke flertal for hele aftalen. Og nogle dage efter præsenterede Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige deres bud på, hvordan problemet med manglende arbejdskraft skal løses. Heller ikke den aftale kan der samles 90 mandater bag lige nu.

Imens stiger frustrationen voldsomt i erhvervslivet. Direktør for Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen sagde i begyndelsen af ugen til Avisen Danmark:

- Så må vi tage udgangspunkt i, at Folketinget selv er i stand til at løse det problem med den store mængde af løsningsforslag, der ligger på bordet. Det, forventer vi, at folkestyret og ansvarlige politikere er i stand til, og hvis de ikke er i stand til det, så skal vi nok sige det mere firkantet.

Centrale forslag fra V, K , LA og NB

  • Beløbsgrænsen sænkes til 360.000 kr. for international arbejdskraft fra lande, som lever op til mindst et af følgende to krav:
  1. De lande, Danmark har flest ud- og indgående investeringer med.
  2. De 59 lande, Danmark - og de øvrige Schengen-lande - har et organiseret og velfungerende samarbejde med
  • Ordningen er åben, så længe arbejdsløsheden er under 4,5 procent og antallet af tilladelser har været under 12.000 på et år.
  • Udvidelse af fast-track-ordningen: Kravet til antallet af fuldtidsansatte hos virksomheder nedsættes fra 20 til fem fuldtidsansatte


Centrale forslag fra regeringen, KD, SF og R

  • Beløbsgrænsen sænkes fra 448.000 kr. (2022-niveau) til 375.000 kroner i en periode på to år fra 1. juli 2022
  • Opholds- og arbejdstilladelser opnået efter ordningen kan have en varighed på fem år
  • Virksomheden skal ved ansøgningen erklære, at stillingerne har været slået op på Jobnet i mindst to uger.
  • Der afsættes 10 millioner kr. årligt til en styrket rekrutteringsindsats af kvalificeret europæisk arbejdskraft i form af pop-op-rekrutteringscentre i EU/EØS-lande. 
  • Positivlisten for personer med en videregående uddannelse udvides med flere stillingsbetegnelser og gøres mere forudsigelig

Mens vi venter på politikerne, giver Avisen Danmark dig her et overblik over, hvor arbejdskraftmanglen rammer særligt hårdt. Gå også til podcasten "Ugens vigtigste" for det fulde overblik.

1 Håndværkere, chauffører og hotel- og restaurationsfolk mest efterspurgt

- Jeg har talt med håndværkere, som giver en skiferie, hvis man bliver ansat i deres firma. Det vidner om, at det er rigtig svært lige nu, siger Avisen Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, i podcasten "Ugens vigtigste".

I en opgørelse fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering over, hvilke brancher der mislykkes med at rekruttere folk, fremgår det, at der, hvor flest stillinger må forblive ubesat, er i bygge- og anlægsbranchen, transportbranchen og hos hoteller og restauranter. Her er det omkring halvdelen af stillingerne, der i løbet af et halvt år i 2021, ikke er blevet besat.

- Vi har også brug for virkelig meget praktisk arbejdskraft, så det er en god nyhed for de faglærte. Og egentlig også de ufaglærte, som der også er plads til i de her job, siger Jens Bertelsen.

Rejsebureauer og rengøringsfirmaer kommer lige efter på listen over brancher, hvor det er svært at rekruttere. Her forblev omkring 40 procent af alle opslåede stillinger ubesatte fra marts til august 2021.

2 De ledige er ikke nok

Der er 42.000 ledige stillinger på jobportalen Jobindex og cirka 80.000 ledige. Det kan virke oplagt, at der er et match der. Men sådan er virkeligheden bare ikke, siger erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

- Mange af de ledige er sådan set allerede på vej ind i et job. Og så er der også nogle, som bare ikke matcher de stillinger, der lægges ud. Også selv om arbejdsgiverne har gjort meget for at åbne dørene for nogle af dem, som ellers har været på kanten af arbejdsmarkedet, fortæller Jens Bertelsen.

3 Voldsom mangel på sosu'er og pædagoger

Flere analyser peger på, at i 2030 vil Danmark mangle omkring 100.000 faglærte. Kommunernes Landsforening har set på fremtidens offentlige arbejdsmarked og skønner, at der i 2030 vil mangle 16.000 sosu-hjælpere og 3000 pædagoger. 

Samtidig vil der være lidt for mange sygeplejersker og lærere.

- Det er klart, at det har en stor betydning, at det offentlige kommer til at mangle hænder med mange flere ældre i fremtiden. Så der bliver kamp om arbejdskraften, og det offentlige kan ikke skaffe folk, hvis ikke løn og arbejdsvilkår er i orden. 

- Og det tvinger den private sektor til at følge med, så vi kan godt forvente lønstigninger både på den korte bane og nok også på den lange, fortæller Jens Bertelsen.

4 Fortsat mangel på håndværkere, tjenere og kokke

Der er intet nyt under solen i fremtiden i forhold til mangel på håndværkere og folk i hotel- og restaurationsbranchen, hvis man skal tro en analyse fra Iris Group. Den skønner, at der i 2030 vil mangle 8000-10.000 håndværkere inden for bygge- og anlægsbranchen og jern og metal. 

Det vil sige, at det er murere, snedkere, vvs'ere, industriteknikere og serviceteknikere, bare for at nævne nogle. 

Det samme gør sig gældende for tjenere, kokke, opvaskere og andre, som skal få hotellerne og restauranterne til at køre. Der er kun en enkelt branche, hvor det ser ud til at blive anderledes. Og det er folk som arbejder med handel og kontor. Her ser der ud til at være 6000 for mange i 2030.

- Hvis det ikke bliver løst, har Danmark et problem. Vi vil gerne være med helt fremme på vores velfærdsområde og på den grønne omstilling, men hvis vi ikke kan skaffe personale, så kan vi ikke levere det produkt, som vi gerne vil have både her i landet og hos eksportvirksomhederne, siger Jens Bertelsen.

Døden er ikke nødvendigvis en hyggelig onkel, der kommer og tager den gamle i hånden og fører vedkommende blidt og venligt hele vejen til Vorherre. Det skal vi huske, nu da vi - de fleste steder - kan smide mundbindene. Foto: Michael Bager

Selvfølgelig må de gamle dø - spørgsmålet er hvordan

Forår og frihed venter lige om hjørnet, og det er dejligt. Men inden vi i en slags befrielsesrus kaster os over det nyvundne liv, skal vi huske, at det kun gælder nogle af os. Tilbage står nemlig de svage. Dem, som ikke eller meget dårligt kan tåle en omgang med covid-19. 

Derfor skal vi også fremover huske at tage hensyn - både gennem egen adfærd, når vi er sammen med dem, og måske endnu vigtigere ved at være tolerante, når de udsatte forsøger at passe på sig selv, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Om lidt er vi frie igen i et frit land. Farvel til blå mærker på lårene efter at være ramlet ind i alting i butikkerne med mundbinds-duggede briller på. Farvel til hundelorte under vandreskoene, fordi man må flygte ud i rabatten, når nogen helt upassende har kursen direkte mod en selv på stien. Farvel til at sende irriterede blikke rettet mod "fjolset", der ikke kan holde afstand i køen nede i brugsen. Farvel til "åh, nej, jeg har glemt mit mundbind" og timelange testkøer.

I stedet glæder de fleste sig til et snarligt goddag til kram uden paranoia. Et goddag til det liv, som er bedst - livet uden konstante bekymringer som at blive indfanget af en ondsindet virus.

Gid det var så vel, men det er det ikke helt endnu, hvis man kerer sig om andre mennesker.

Coronaen er her stadig i den grad - i over 50.000 nye smittede-grad - og vi har medborgere, for hvem et møde med covid-19 er langt farligere end for alle os andre. Også selv om eksperterne fortæller os, at vaccinerne hjælper gevaldigt, og at den nyeste coronavariant ikke er så farlig som sine forgængere. Og også selv om der er gang i pilleproduktionen af medicin, som forventes at kunne hjælpe de særligt udsatte.

Vi skylder derfor de sarte at vise dem hensyn. At være forstående, når de beder om ekstra afstand eller ikke vil kramme, og at være ny-testede, når vi skal være sammen med en af dem. Hvad enten det er en nyretransplanteret kusine først i 30'erne eller 92-årige oldemor. Vi skal blive ved med at passe på dem, og vi skal hjælpe dem med forståelse og opbakning, når de forsøger at passe på sig selv. For eksempel ved at bede os om at tage et mundbind på.

I sidste ende kan ligegyldighed og hensynsløshed fra vores side føre til lidelse og død for andre.

Her under corona-årene har der været flere forråede bemærkninger om de sarte - særligt de gamle. Dem, der skal dø snart alligevel, som nogle mere eller mindre direkte har antydet det, når alle de mange hensyn og den kollektive påpasselighed har givet så megen kvalme i deres systemer, at de har været nødt til at lukke den slags meninger ud. 

Ja, livet har kurs mod døden. Sådan er det fra det sekund, vi fødes. Og jo ældre, man bliver, jo tættere er man som bekendt på sit endeligt - i hvert fald statistisk set.

Men døden er ikke nødvendigvis en hyggelig onkel, der kommer og tager den gamle i hånden og fører vedkommende blidt og venligt hele vejen til Vorherre. Døden kan også komme med smerter og angst, og coronadøden er ingen undtagelse. Den har populært sagt specialiseret sig i at kvæle sine ofre.

Det er ikke et dødsforløb, nogen kan ønske sig. Heller ikke en 100-årig. 

Det kan godt være, at den 100-årige dør af noget andet lige om lidt, men inden den tanke sætter sig fast og ender i en udtalelse af "før eller siden måtte det jo ske" og "at tænke sig, at han blev så gammel", så forestil dig, at den 100-årige er din far, din farfar, din bedste ven.

Når vi alle sammen skal blive ved med at passe på den 100-årige, handler det ikke om, at den 100-årige ikke må dø. Det handler om hvordan, og det vi og vores fælles samfund kan gøre, for at døden bliver så skånsom og blid for hver eneste af os som muligt, det skal vi gøre.

Dybest set drømmer vi vel alle sammen om et langt, lykkeligt og lidelsesfrit liv, der først slutter, når vi en aften mætte af dage lægger os til at sove uden at vågne igen. At det hele er forbi, uden at vi på noget tidspunkt opdagede, at punktummet er sat.

Når vi alle sammen skal blive ved med at passe på den 100-årige, handler det ikke om, at den 100-årige ikke må dø. Det handler om hvordan.

Uddrag af kommentaren


Anette Hyllested, Avisen Danmarks kulturredaktør. Foto: Michael Bager