Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Morten Messerschmidt bliver valgt til ny formand ved Dansk Folkepartis ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nyvalgt DF-formand står over for svær opgave: Var søndagens årsmøde begyndelsen på enden?

Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder i Herning, hvor Dansk Folkeparti i går holdt ekstraordinært årsmøde og samtidig fik ny formand. Med 60 procent af stemmerne faldt valget på Morten Messerschmidt, der nu skal forsøge at samle partiet.

Umiddelbart efter valget i går svarede han pressen på, hvordan han vil gribe den opgave an:

- Der må være flere elementer i det. Det ene er at vise i hverdagen, at man afkræfter de bekymringer, der måtte være. Og så handler det om, at vi på tomandshånd genfinder en tillid, sådan at vi finder ud af, hvor vi har hinanden, og hvordan vi samarbejder bedst, lød det fra den nyvalgte formand.

Længere nede i dette nyhedsbrev kan du læse en analyse fra Avisen Danmarks egen politiske redaktør Casper Dall om den nye formands svære opgaver. Læs også en analyse fra politisk reporter og analytiker Kasper Løvkvist, som var til stede under årsmødet, og Flemming Mønsters reportage fra årsmødet, hvor flere partimedlemmer efterfølgende kommenterede på valgets udfald.

Blå partier imod ny dimittendsats

Fra formandsvalg i ét blåt parti går vi videre til blokade fra andre blå partier. En væsentlig del af reformaftalen "Danmark kan mere I", som blev præsenteret fredag, møder nemlig stor modstand fra både Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Alle tre partier er nemlig imod at sænke dagpengebeløbet for nyuddannede, skriver Børsen.

Modstanden er langt fra ligegyldig for regeringen, for den betyder, at man risikerer ikke at kunne gennemføre denne del af aftalen, som går på at sænke dimittendsatsen fra 12.018 kroner om måneden til 9514 kroner. Reformen kan nemlig ikke gennemføres på denne side af et folketingsvalg, med mindre partierne bag dagpengereformen fra 2015 stemmer for.

De tre blå partier er med i reformen fra 2015, men er ikke en del af fredagens aftale, der blev indgået mellem regeringen, SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Egentlig vil Venstre gerne bakke op om lavere dimittendsats, men ikke når pengene skal gå til at hæve dagpengesatsen i de første tre måneder af ledigheden, som fredagens aftale går på.

Tanken er, at en lavere dimittendsats sammen med en halvering af dagpengeperioden for dimittender og et sprogkrav for de nyuddannede skal være med til at øge arbejdsudbuddet med næsten 8000 personer i 2025. I alt forventes den samlede reformaftale at kunne øge arbejdsudbuddet med 12.000 personer.

Pfizer vil lave årlig coronavaccine

Vi runder dagens nyhedsoverblik af hos Pfizer, som stadig er storleverandør af vacciner i Danmark. Nu arbejder medicinalfirmaet nemlig på en årlig vaccine mod coronavirus frem for de hyppige boosterstik. Det siger Pfizers administrerende direktør Albert Bourla ifølge Ritzau i et interview med den israelske tv-station N12 News.

I interviewet lørdag blev direktøren spurgt, om han tror, at revaccination hver fjerde til femte måned bliver en realitet fremover. Til det svarer han:

- Det vil ikke være et godt scenarie. Det, jeg håber, er, at vi vil have en vaccine, som du vil modtage en gang om året. Det er også nemmere at overbevise folk om at blive vaccineret en gang om året. Det er også nemmere for folk at huske, siger han til tv-stationen.

I Danmark har mange allerede modtaget et tredje vaccinestik, og for nylig blev det besluttet herhjemme at tilbyde fjerde stik til en mindre del af befolkningen med svært nedsat immunforsvar.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Søndag blev Morten Messerschmidt valgt som ny formand for Dansk Folkeparti. Mandag begyndte det hårde slid. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dall: Messerschmidt skal æde skovsneglen

Så blev det afgjort: Morten Messerschmidt er Dansk Folkepartis nye formand. Når han er færdig med at samle stumperne sammen og har fundet ud af, hvor mange medlemmer - især i partiets folketingsgruppe - der er tilbage, skal han i gang med at udvikle politik og finde en plads til partiet blandt de andre borgerlige partier, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse.

Og det bliver heller ikke nogen nem opgave for Messerschmidt. For Dansk Folkepartis gamle mærkesager er enten blevet mainstream-politik blandt flere partier på Christiansborg eller står tydeligere hos andre partier. Det betyder, at Messerschmidts erklærede mål om at melde Dansk Folkeparti fuldtonet ind i blå blok, paradoksalt nok kan føre til en langsom overflødiggørelse af partiet, vurderer Casper Dall.

Søndag var en festdag for Morten Messerschmidt, men trængslerne er først lige begyndt.

Knapt har den nye formand for Dansk Folkeparti fået armene ned, før han skal forholde sig til en lang række kritiske spørgsmål: Hvor mange medlemmer er der tilbage i folketingsgruppen? Hvordan skal partiets daglige ledelse sammensættes, så der bare er nogenlunde ro og orden? Og hvad skal han dog gøre med hovedbestyrelsen, hvor han må forventes at have et flertal mod sig?

Alt det handler om Dansk Folkepartis interne liv. Men der går ikke længe, før Messerschmidt kan se en invitation tikke ind i indbakken: Partiledermøde i blå blok. Mødet foregår hos Venstre på Jakob Ellemann-Jensens kontor. Udover værten kan Messerschmidt finde Konservatives Søren Pape Poulsen, Liberal Alliances Alex Vanopslagh, Kristendemokraternes Isabella Arendt og Nye Borgerliges Pernille Vermund, som Messerschmidt ifølge en lække lydfil til Ekstra Bladet har kaldt en "førsteklasses led kælling" og "gimpen fra Helsingør".

Men det er ikke kun beskrivelserne af Pernille Vermund, der vil sætte sit præg på stemningen. Når de første obligatoriske lykønskninger er uddelt, kan Messerschmidt sende tankerne tilbage til Mulle i Bille Augusts filmatisering fra 1983 af bogen Zappa. Her spiser Mulle en sort, klistret skovsnegl.

- Du vil jo gerne være med i klubben, ik, Mulle? Siger Sten i filmen. Og det vil Mulle gerne.

Morten Messerschmidt vil også utroligt gerne være en del af blå blok. I modsætning til sin forgænger Kristian Thulesen Dahl abonnerer Messerschmidt ikke på drømmen om, at Dansk Folkeparti skal ind på den politiske midte og kunne svinge mellem en statsminister fra enten blå eller rød blok, som vil gennemføre mest af partiets politik. Dansk Folkeparti er et entydigt borgerligt parti under Messerschmidts ledelse. Når han selv skal sige det. Og dét skal han, når han er sammen med sine blå partilederkolleger. For de vil nemlig høre ham sige det. For de er nemlig ikke helt sikre på, hvad det betyder, når Messerschmidt melder DF fuldtonet ind i blokken.

For hvad er det for et Dansk Folkeparti, vælgerne og de øvrige borgerlige partier får? Tidligere tiders sællerter hos vælgerne - en stram udlændingepolitik og en rundhåndet ældrepolitik - er snuppet af næsten alle de mange andre partier på Christiansborg. Snart er der kun dyrevelfærden tilbage til DF. Og det er bare ikke nok til, at man kan kalde sig et "folkeparti". Det er næsten for lidt til at være et parti. Samtidig virker det til, at vælgerne mener, at de får en renere vare hos andre partier. Nye Borgerlige er skarpere på udlændingeområdet og er vokset i meningsmålingerne siden sidste valg, mens Dansk Folkeparti kun er skrumpet. Vælgerne, der vil velfærd, virker til at være vendt tilbage til de røde, så det bliver noget af en opgave for Messerschmidt & Co at finde pladsen og politikken, hvis partiet skal gøre sig forhåbninger om vækst i vælgerhavet.

Snart er der kun dyrevelfærden tilbage til DF.

Casper Dall, politisk redaktør

I sin valgtale ved det ekstraordinære landsmøde hyldede Messerschmidt den aftale, som partiet var med til at indgå sammen med regeringen, De Radikale, SF og Kristendemokraterne fredag aften om ændringer i blandt andet modregningen for pensionister, dagpengesatser og dimittendsatsen. En halv times tid senere fredag aften holdt Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance et pressemøde. Her havde de gerne set, at Dansk Folkeparti også havde stået. Det gjorde de ikke, og det udstiller dilemmaet: Velfærd eller skattelettelser? Dansk Folkeparti hælder til velfærden.

Messerschmidt har dog allerede ædt én skovsnegl: Han er klar til topskattelettelser, selv om han hellere ser dem i bunden. Og regeringen skal heller ikke regne med DF, når den skal på jagt efter 90 mandater til at stemme for den såkaldte velfærdslov. Ifølge Messerschmidt fokuserer velfærdsloven for meget på udgifter, og for lidt på at pengene skal være der først. "Arne-pensionen" støtter han dog fortsat, selv om andre borgerlige partier vil rulle den tilbage.

Så er der hele EU-spørgsmålet. Dansk Folkeparti vil have Danmark ud af EU. Messerschmidt stiller sig gerne forrest i den debat. Der får han bare ikke følge af hverken Pape eller Ellemann. Og Danmarks klimamålsætning skal ifølge Messerschmidt reduceres fra 70 procents reduktion i 2030 til kun 65 procent. Det harmonerer næppe med Jakob Ellemann-Jensens grønne udgave af Venstre. Forvirret? Det er man også på Christiansborg.

Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager


Morten Messerschmidt håber, at årsmødet i Herning, der kårede ham som formand for DF, vil vise sig at lede til vejen ud af helvede. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Mens følelserne vældede synligt gennem Morten Messerschmidts to mest trofaste soldater i Dansk Folkepartis formandskamp, var den nye formand allerede i gang med at slå sig selv fast som en samlende, inkluderende figur, der kan omfavne hvem som helst.

Spørgsmålet er, hvor stor en del af de 40 procent, der stemte imod ham, som er interesseret i at blive omfavnet. Fordi det netop overståede valg i et kongrescenter i Herning var ikke enden af kampene - Messerschmidt kan højst håbe på, at det er begyndelsen på enden. Det skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker i sin rapport fra et ekstraordinært årsmøde i Dansk Folkeparti.

Da Dansk Folkeparti nåede sin skillevej søndag eftermiddag i Herning, sank tiden sammen. Billedet af Morten Messerschmidt, der undslap sin prædestinerede rolle som evig kronprins, frøs.

Tiden før blev ligegyldig:


Tiden hvor Messerschmidt med sjusk og fusk i et mærkværdigt sammensurium af europæiske fonde og partier tog sit partis mødom.

Tiden hvor Messerschmidt konstant lå i åben eller stedfortræderkrig med sin formand.

Morten Messerschmidt håber, at årsmødet i Herning, der kårede ham som formand for DF, vil vise sig at lede til vejen ud af helvede. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tiden hvor en byretsdommer sagde “thi kendes for ret” og gav Messerschmidt et halvt års betinget fængsel for svindel og dokumentfalsk. En dom, der efterfølgende er blevet annulleret på grund inhabilitet hos dommeren, men retssagen og det virkelig hårde potentielle udkomme kan ikke holdes væk for evigt.


Tiden efter blev ligegyldig:

Hvor først en byretsdommer og formentlig derefter en landsretsdommer kommer til at sige “thi kendes for ret”.

Hvor Folketinget kan komme til at pege på udgangen, mens det siger: “Uværdig!”

En tid, der kommer buldrende mod den nyvalgte formand som en tætpakket flok af bissende okser.

Og ikke mindst en tid hvor Messerschmidt skal strække alle sine lange lemmer for at holde sammen på et parti, hvor medlemmer, tillidsfolk og ganske sikkert også folketingsmedlemmer vil forlade det Dansk Folkeparti, der ikke længere er, som det var.


Men nu, i dette frosne øjeblik, dette sammensunkne punkt på tidslinjen, er Morten Messerschmidt formand. Drømmen er gået i opfyldelse.

Messerschmidt blev den næste. Den første formand, der ikke var med til at stifte partiet i 1995.

Morten Messerschmidt er formand for Dansk Folkeparti.

Hvor længe ved ingen endnu – slet ikke ham selv. Det eneste, Messerschmidt kan være helt og aldeles sikker på, er, at der denne gang var mere end én, som hvislede det, Messerschmidt selv hvislede, da Kristian Thulesen Dahl blev udpeget som formand efter Pia Kjærsgaard:

"Han bliver en overgangsfigur …"


60 procent af de 825 stemmer fik Morten Messerschmidt - 13 procent til Merete Dea Larsen, 27 procent til Martin Henriksen.

Et pænt overbevisende flertal og klart nok til at undgå skrækscenariet med at komme ud i en anden afstemning mod bare Martin Henriksen. Men også "blot" det flertal Team Messerschmidt havde forventet, hvilket vil sige noget i underkanten af, hvad Team Messerschmidt havde håbet på.

For det betyder altså også, at mere end hver tredje af Dansk Folkepartis mest aktive medlemmer - de stemmeberettigede på det overståede årsmøde - ikke bare har stemt på en anden kandidat, men også stemt direkte imod Morten Messerschmidt.


Og når Messerschmidt kommer hjem til folketingsgruppen på Christiansborg, kan han kigge på 10 ud af 16, der ikke ville have ham som deres leder.

En af dem er sundhedsordfører Liselott Blixt. Når Dansk Folkeparti taler om at være den sociale samvittighed i blå blok, er der en pæn del kalkuleret strategi i det - det er der ikke for Blixt. Hun er personificeringen af det slogan. Og hun tror ikke på Morten Messerschmidt. Taler åbent om at melde sig ud.

Siger med vrede i stemningen, at hun ikke vil acceptere en ny ledelse, der består af "de DFU'er (Dansk Folkepartis Ungdom, red.), der har lavet så meget skidt" i formandskampen. Når Blixt siger DFU'ere i denne sammenhæng, skal man vide, at det ikke kun handler om nuværende DFU'ere, men også - og mest - to tidligere DFU'ere, som har været Messerschmidts stærkeste arbejdsheste i valgkampen; EU-parlamentariker og sikker del af ledelsen fremover Peter Kofod og tidligere EU-parlamentariker Anders Vistisen, som ikke med sikkerhed vil være en del af partiets formelle ledelse i fremtiden, men til gengæld med sikkerhed vil være en del af den uformelle ledelse.

Liselotte Blixt kan regne med, at DFU, der har ført særdeles aktiv kampagne for Morten Messerschmidt, kommer til at fejre afstemningen for eller imod Messerschmidt længe.

Og hun kan regne med, at de to tidligere DFU'er og nære venner i Kofod og Vistisen slet ikke har fået deres sult stillet endnu - de skal bare lige om på den anden side af de stærke følelser, der vældede gennem dem efter endelig at have vundet den sejr over Kristian Thulesen Dahl, deres knogler har skreget på så længe.

Fordi formand, det er Morten Messerschmidt.


Det ville også have været svært for DF at vælge en af de to andre kandidater, selv om de gav mulighed for at stemme imod Morten Messerschmidt.

Både Merete Dea Larsen og Martin Henriksen brugte deres taler på årsmødet på angreb. På at tale om beskidte tricks, magtkampe, fraktioner, fløjkrige og ikke mindst deres yndlingsudtryk: Partiskadelig virksomhed. Alle udtryk var lig med Morten Messerschmidt.

Henriksen tilføjede en retorik om "udskiftning" af den danske befolkning. Det handler om en teori, der florerer i ekstreme, nationalistiske højrefløjskredse i hele verden, og som bl.a. var det brændstof, en terrorist brugte, da han dræbte 50 mennesker i en moske i Christchurch i New Zealand.

Dea Larsen tilføjede en lang snak, som kunne været kommet ud af munden på en HR-chef i en stor virksomhed.


Morten Messerschmidt brugte sin tale på at fortælle, at han ikke bare kæmper for et parti, men for et folk. At DF er en bevægelse. At DF er et folkeparti.

Undervejs opstod der på Twitter nærmest konsensus om, at det var som at høre på Jørgen Varnæs i "Matador". Det var nedladende ment, men i Dansk Folkeparti betyder alle referencer til "Matador" tryghed, og i Dansk Folkeparti slår tryghed alt.

Messerschmidt lod al tale om fraktioner, strid og partiskadelig virksomhed blive i forberedelserne og ude af selve talen.

Sagde, at hvis man går gennem helvede, skal man blive ved med at gå.

Morten Messerschmidt sluttede sin tale med at sige: "Det er MIN drøm," uden at man kunne huske, hvad han havde sagt lige før. Det behøvede man heller ikke, fordi alle var klar over, hvad hans drøm var.

Den gik i opfyldelse en søndag eftermiddag i Herning. Morten Messerschmidt havde gået gennem helvede og var blevet ved med at gå.

Det dummeste, han kan gøre nu, er at stoppe med at gå. For tiden er startet igen.

Når Messerschmidt kommer hjem til folketingsgruppen på Christiansborg, kan han kigge på 10 ud af 16, der ikke ville have ham som deres leder.

Dansk Folkeparti nye partiformand Morten Messerschmidt skal nok ikke vende ryggen til problemerne alt for længe. Selv om han blev valgt med stort flertal, er utilfredsheden med ham ikke væk, hverken i baglandet eller i folketingsgruppen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

DF fik ny formand: Giftighederne fortog sig men første udmeldelse er på vej

Formandsvalget i Dansk Folkeparti blev alligevel ikke så forgiftet et foretagende, som valgkampen mellem Morten Messerschmidt, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen, de seneste uger har været.

På storskærme kunne de delegerede på det ekstraordinære årsmøde søndag se et billedhjul udfolde sig med fremtrædende DF-skikkelser i storsmilende, altfavnende og fællesskabssøgende positurer.

Så vennesælt blev mødet dog ikke, men det udartede ikke til decideret mudderkastning og skrækindjagende ordvekslinger.

Morten Messerschmidt blev valgt med stort flertal - 499 stemmer ud af 825 gyldige.

Trods mødets fordragelige tone, var nogle utilfredse med valget. Det gjaldt for eksempel Nick Jørgensen, der er bestyrelsesmedlem i partiets nordfynske afdeling. Han sender nu sin udmeldelse. Han kan ikke acceptere Morten Messerschmidt som formand på grund af Meld & Feld sagen.

- Sådan en kan vi ikke have som formand. Hvis han bliver dømt og sendt ud af Folketinget, skal Peter Kofod være formand, og han sidder nede i Bruxelles og er slet ikke medlem af Folketinget. Sikke noget rod, sagde Nick Jørgensen.

Morten Messerschmidt blev valgt som ny formand for Dansk Folkeparti. Opbakningen var solid, men han er ikke ubegrænset populær hos alle i partiet.

Formandsskifte: Puha, lettelsen bredte sig ud over Herning Kongrescenter, den drev nærmest ned ad væggene, efterhånden som formandsvalget i Dansk Folkeparti søndag skred frem: Det blev alligevel ikke så forgiftet et foretagende, som valgkampen mellem Morten Messerschmidt, Martin Henriksen og Merete Dea Larsen, de seneste uger har været; måske mest hvad de to herrer angår.

110 akkrediterede pressefolk i Herning - helt på højde med en fodboldlandskamp i Parken - sad ellers klar i startskoene til de bloddryppende reportager, de seneste ugers kandidatkamp havde mere end antydet muligheden for.

Dansk Folkeparti nye partiformand Morten Messerschmidt skal nok ikke vende ryggen til problemerne alt for længe. Selv om han blev valgt med stort flertal, er utilfredsheden med ham ikke væk, hverken i baglandet eller i folketingsgruppen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Som de delegerede indfandt sig i timerne op til mødet, kunne de på storskærme se et billedhjul udfolde sig temmelig modsætningsfyldt i forhold til den aktuelle ufred i partiet: Billede på billede af fremtrædende DF-skikkelser i storsmilende, altfavnende og fællesskabssøgende positurer.

Så vennesælt blev det ekstraordinære årsmøde dog ikke, men det udartede ikke til decideret mudderkastning og skrækindjagende ordvekslinger.

Det havde mange af de 831 delegerede frygtet med tanke på dengang, partiet blev stiftet i 1995 efter et kaotisk landsmøde i det daværende Fremskridtspartiet. En historisk begivenhed, som den afgående formand Kristian Thulesen Dahl henviste til i sin farveltale.

Det var dengang Kresten Poulsgaard brølede det sidenhen herostratisk berømte "TØSEDRENGE" ud over alle dem, der var uenige med ham.

Dertil kom det ikke i Herning her mange år efter. Derfor fik lettelsen så godt fat og forplantede sig helt ud på gadeplan, da de delegerede ved 16-tiden forlod det ekstraordinære årsmøde.

Småsludrende begav de sig over på den nærliggende parkeringsplads, hvor deres biler holdt parate til at fragte dem hjem til Randers, Grindsted, Viborg, Bogense, Høng, Slagelse - hele landet såmænd.

Det var på den tur og på turen rundt på pladsen, det igen og igen lød, at det kunne have været meget værre.

Sådan en kan vi ikke have som formand, og hvis han bliver dømt igen og sendt ud af Folketinget, skal Peter Kofod være formand, og han sidder nede i Bruxelles og er slet ikke medlem af Folketinget. Sikke noget rod.

Nick Jørgensen, bestyrelsesmedlem af Dansk Folkeparti på Nordfyn

Klar med udmeldelse

Men nogle var sure, og havde de haft ordet under mødet - men det havde de delegerede ikke adgang til at få - kunne partiets interne intriger være brudt yderligere ud og helt smadret den nogenlunde fordragelige tone, der udgjorde mødets kulisse.

En af de sure, var så sur, at noget af det allerførste, han gør mandag, er at melde sig ud af partiet. Valget af Morten Messerschmidt som formand gjorde ham gram i hu. Han stemte selv på Merete Dea Larsen.

Det er Nick Jørgensen, som er medlem af partiets nordfynske bestyrelse.

- Man kan ikke have en kriminel siddende i Folketinget ... og så skal jeg jo lige sige, at det er han ikke, fordi dommen alligevel ikke gælder. Men hvis sagen, når den går om, ender bare i nærheden af den dom, der blev annulleret, så kan han ikke sidde i Folketinget.

- Sådan en kan vi ikke have som formand, og hvis han bliver dømt igen og sendt ud af Folketinget, skal Peter Kofod være formand, og han sidder nede i Bruxelles og er slet ikke medlem af Folketinget. Sikke noget rod, sagde Nick Jørgensen, mens eftermiddagens tusmørke så småt begyndte at indfinde sig over parkeringspladsen.

Den dom, han omtaler, er de seks måneders betinget fængsel, Morten Messerschmidt fik for Meld & Feld-sagen, indtil den blev annulleret, fordi dommeren skønnedes at have været inhabil.

- Arrogant og sig selv nok

Nick Jørgensens kæreste Eva Jørgensen, der også er bestyrelsesmedlem i partiets afdeling på Nordfyn, var tilsvarende utilfreds med udfaldet, men der er her og nu ingen udmeldelse på vej fra hende.

- Morten Messerschmidt er arrogant og sig selv nok, så jeg har svært ved at se ham som en leder, der kan genrejse partiet og samle medlemmerne. Jeg tror, Merete (Dea Larsen, red.) havde været det friske pust, vi har brug for. Men det kan måske modne sig til september, hvor vi har det ordinære årsmøde, og formanden igen er på valg, sagde Eva Jørgensen

Et tredje nordfynsk bestyrelsesmedlem Johnny Puggaard har heller ikke den nyvalgte formand på sin personlig hitliste. Men uforsonlighed er ikke det vitamin, partiet har mest brug for lige nu, mener han.

- Jeg melder mig ikke ud, selv om jeg tror, han får problemer med at skabe ro i partiet. Men nu er han valgt, så skal han også have chancen, sagde Johnny Puggaard.

Frygt for hanekamp

Frank Nørgaard fra Randers var glad for valgdagens neddæmpede krigsretorik. Hvad selve valgudfaldet angår, er han mere tvetydig.

- For et par dage siden lød det lidt, som om man kunne få en gentagelse fra 1995. Sådan blev det heldigvis ikke. Uanset hvem af de to kamphaner, det blev, havde det været min mand, sagde Frank Nørgaard og lod forstå, at han mener, Merete Dea Larsen holdt sig ude af hanekampen.

Bjarne Gamborg Hansen, der er bestyrelsesmedlem for partiet i Grindsted drog hjemad i højt humør.

- Vi er slet ikke dér, hvor vi var i 1995, og valget af Morten Messerschmidt er jeg glad for; han passer helt til det, jeg selv står for, sagde han.

- Ærgerligt, men sobert

Kurt Pedersen fra Høng hæfter sig også ved, at tonen var mere afdæmpet, end den har været i valgkampen.

- Nu var der jo heller ingen delegerede, der havde ordet. Hvis det havde været tilfældet, var det nok blevet anderledes, sagde Kurt Pedersen.

Partiets formand i Vesthimmerland Liselotte Lynge Petersen betegnede årsmødet som stille og roligt:

- Det blev heldigvis ikke, som man frygtede. Der var en god tone, sagde hun.

Grethe Ørskov Sørensen, formand for partiforeningen i Viborg, var helt på linje:

- Det foregik jo i fred og fordragelighed. Man havde jo frygtet nogle af de vilde ting, man kender fra Glistrups tid, sagde hun.

Jes Haubt er bestyrelsesmedlem i Slagelse, og han tog turen hjem med blandede følelser.

- Martin Henriksen er spidskandidat hos os, så ham havde jeg håbet på, men sådan skulle det ikke være. Det var ærgerligt. Til gengæld var det godt, at det hele forløb sobert.

Men så brød det ud igen

Mere sobert var det så heller ikke. Et par timer inden det ekstraordinære årsmøde gik i gang, troppede noget uventet den afgående formand Kristian Thulesen Dahl op på pladsen foran kongrescenteret.

Han er coronaramt og kunne derfor ikke være med inde i salen, men her ude foran, nåede han at aflevere en bredside mod partistifteren Pia Kjærsgaard. Hun havde svært ved reelt at acceptere, at hun ikke længere var leder, da han i sin tid overtog hendes formandspost, lod han forstå.

Pia Kjærsgaard kvitterede ved at se ualmindelig vrissen ud under hans efterfølgende takketale på videolink, ligesom hun i modsætning til de 830 andre delegerede undlod at rejse sig, da ovationerne lød efter Thulesens tale.

Folketingsmedlem Marie Krarup har i ugerne op til formandsvalget givet udtryk for, at hun kan være på vej ud af partiet med Morten Messerschmidt som formand. I stedet ser hun sig selv som muligt medlem af et nyt parti, hvis Inger Støjberg skulle finde på at stifte sådan et.

Det gentog hun umiddelbart efter, Messerschmidt var valgt søndag. Hun kaldte ham manipulatorisk og uden de store lederevner. Desuden betegnede hun Pia Kjærsgaards ageren i partiets formandskamp som pinlig.

Bøgsted: Han får 14 dage

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører i Folketinget Bent Bøgsted har længe været på Marie Krarups linje og var den første efter hende til at advare mod Morten Messerschmidt som formand. Han foretrak Martin Henriksen.

Sådan som resultatet blev, var der ikke rigtig noget afterparty for Bent Bøgsted at deltage i. Han forlod hurtigt Herning Kongrescenter. Han styrede direkte mod sin bil på parkeringspadsen. Her mødte Avisen Danmark ham, og han gentog sin modstand mod Morten Messerschmidt. Han  er ikke sikker på, at han bliver i partiet, og den nye formand får ikke oceaner af tid til at vinde ham for sig.

- Jeg har ikke gjort min stilling op. Jeg giver ham 14 dage, så må vi se. I første omgang er jeg spændt på at høre mere til hans projekt. Dét forventer jeg, han fremlægger, når vi har gruppemøde tirsdag aften. Men til lykke til ham. Det var ham, folk ville have, sagde Bent Bøgsted.

Det er ekstremt usædvanligt, at mennesker lever, til de er over 115 år. Men det kan ændre sig i fremtiden, hvis forskerne knækker koden for, hvorfor vores krop ældes. Her ses Emma Morano, der formodes at være blandt de mennesker i verden, der er blevet ældst, fejre sin 117-års fødselsdag i 2016.  Foto: Alessandro Garofalo/Ritzau Scanpix

'Fantastiske data': Sådan skal du spise for at få et ekstraordinært langt liv

Når vi bliver ældre, øges risikoen for blandt andet kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Derfor forsøger man i et nyt, spirende forskningsfelt at bremse biologisk aldring over en kam, frem for at "symptombehandle" de aldersrelaterede sygdomme.

Det viser sig, at vores kost har en afgørende betydning for, hvor hurtigt vi ældes. I hvert fald ser man hos dyr, at den biologiske aldrig går langsommere, hvis der reduceres i mængden af kalorier - enten ved at man simpelthen dag ud og dag ind får færre kalorier, eller ved at man periodevis faster.

Og det giver forskerne en idé om, hvor de skal lede, hvis de vil finde kuren mod alderdom.

- Forskningsfeltet bliver mere og mere anerkendt, men det har haft en svær start. Alderdom er jo ikke en sygdom, man kan gå til sin læge og bede om medicin imod. Derfor kræver det, at vi begynder at tænke på en ny måde, vurderer Mogens Johannsen fra Aarhus Universitet.

Du kan ikke spise dig til evigt liv. Men du kan måske sulte dig selv til en sygdomsfri alderdom. Det er den foreløbige konklusion på et relativt nyt forskningsfelt, hvor der ledes ihærdigt efter en forståelse for, hvorfor vi egentlig bliver syge og gamle. Det ultimative mål er dog ikke, at vi skal leve et liv med evig ungdom og tom mave, men derimod at opfinde "pillen mod alderdom".

Sundhed: Rent fysisk topper vi mennesker, når vi er i 20'erne. Derfra går det - groft sagt - ned ad bakke. I hvert fald for vores krop.

Med tiden får vi således mindre stærke knogler, det bliver svære at opbygge muskelmasse og vores risiko for rigtig mange sygdomme - kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og demens, for eksempel - stiger, som årene går.

Det er deprimerende læsning, men hvis du stadig er med, kommer her den gode nyhed: Ifølge forskere kan vi faktisk selv være med til at styre, hvor hurtigt vores biologiske ur tikker.

Og kan vi gøre det, kan vi undgå megen sygdom. Det fortæller Mogens Johannsen, der er professor i kemisk biologi og metabolisme på Aarhus Universitet.

- Der er den her hypotese om, at aldring reelt er kilden til mange kroniske sygdomme. Så hvis man kan bremse aldringsprocesserne, kan vi udskyde mange tilfælde af kræft, hjertesygdom og alt muligt andet på én gang. Hvis vi kan forstå, hvordan vi kan gøre det, og med tiden udvikle medicin eller kosttilskud mod biologisk aldring, kan vi ikke leve evigt, men forhåbentlig længere uden at være syge, fortæller han.

Der er fantastiske data fra dyreforsøg, og særligt det, at det virker på aber - som jo ligner mennesker ret meget - indikerer, at det nok også ville virke for mennesker. Men det er svært at efterprøve på mennesker, for der er ikke mange, der har lyst til at gå rundt og være sulten et helt liv.

Inge Tetens, Københavns Universitet

Vejen mod et vidundermiddel mod aldring og alle de store kroniske sygdomme er dog lang, og det viser sig, at den er forbundet med vores kost og den måde, vi spiser på.

Sult holder aber unge

I en ny amerikansk videnskabelig artikel gennemgås en stor del af forskningen i, hvordan vores kost- og spisemønstre kan påvirke aldring.

Man ser blandt andet på kalorierestriktion, kulhydratfattige diæter og intermediær - eller periodevis - faste.

Det undersøgte forskerne

I et nyere studie, der blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science, gennemgår forskere kritisk en stor del af den forskning, der er lavet om antiage-diæter. Det konkluderes, at der særligt er to typer diæt, der forlænger livstiden og mindsker aldring markant:

  • Kalorierestriktion: Her reduceres det daglige kalorieindtag, typisk med 20-50 procent. Kosten sammensættes på en måde, så behovet for vitaminer og mineraler opretholdes. I nogle tilfælde opretholdes også mængden af protein i kosten.
  • Intermediær eller periodevis faste: Her reduceres kalorieindtaget ved at man faster i hele dage, mens man andre dage spiser almindeligt. Der kan være tale om, at man faster hver anden dag, eller at man faster nogle dage i træk, og dernæst spiser nogle dage i træk.

Andre former for antiage-diæter reducerer også aldring, men forskningen peger på, at effekten er mindre markant. Her er der tale om for eksempel kulhydratfattigt (hvor man reducerer mængden af kulhydrat i kosten) og 16:8-diæt (hvor man faster 16 af døgnets timer og kun spiser i løbet af de resterende 8).

Det er nemlig nogle af de kostformer, der blandt videnskabsfolk ses som de mest sandsynlige kandidater til at bremse aldring.

- Noget af det gennemgåede ved de her diæter er, at de påvirker stofskiftet, så man tvinger kroppen til at forbrænde mere fedt i stedet for sukker. Får man kroppen til at gøre det i perioder, ser det ud til at være positivt i forhold til aldringsprocesser, fortæller Mogens Johannsen.

Hvorfor fedtforbrænding tilsyneladende får kroppen til at ældes langsommere, er forskerne ikke helt sikre på. Men det har nok noget at gøre med, hvor godt kroppen er i stand til at reparere de mikroskopiske skader, som hele tiden opstår i vores væv.

- Vi kan se, at nogle ting forandrer sig i cellerne, når man ældes. Vi kalder disse ting aldrings-markører. Det handler blandt andet om den måde, dna'et er pakket på, og hvor effektive cellernes "energifabrikker", kaldet mitokondrier, er. Men hvorvidt disse ting ligger til grund for aldringen, eller de er en konsekvens, det er der usikkerhed omkring, siger Mogens Johannsen.

Man skal have godt styr på indkøbene og kunne begrænse sig, hvis man vil leve efter de kostregler, der kan forsinke biologisk aldring. Derfor håber forskere på at udvikle en medicinsk behanding mod aldring i stedet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Før det bliver alt for kompliceret, springer vi til konklusionen: Det går langsommere for praktisk taget samtlige aldrings-markører, når vi tvinger kroppen til at forbrænde mere fedt, og mindre sukker.

Det kan vi blandt andet gøre, ved at kroppen får færre kalorier, end vi normalt vil sige, den har brug for. Altså enten helt generelt at spise mindre, eller at faste nogle dage om ugen for at begrænse indtaget af kalorier.

- Vi har set det ved alt fra fluer over mus og rotter til aber. Lever de livslangt med færre kalorier, bremses den biologiske aldring, og der ses færre aldersrelaterede sygdomme.

Forskningsfeltet bliver mere og mere anerkendt, men det har haft en svær start. Alderdom er jo ikke en sygdom, man kan gå til sin læge og bede om medicin imod.

Mogen Johannsen, Aarhus Universitet

Så sult holder aber  og andre dyr unge. Men hvad med mennesker? Der er faktisk også håb. Det fortæller Inge Tetens, der er professor i ernæring og aldring på Københavns Universitet.

- Der er fantastiske data fra dyreforsøg, og særligt det, at det virker på aber - som jo ligner mennesker ret meget - indikerer, at det nok også ville virke for mennesker. Men det er svært at efterprøve på mennesker, for der er ikke mange, der har lyst til at gå rundt og være sulten et helt liv. Derfor mangler vi data fra mennesker på området, siger hun.

Kostrådene er vigtigere

Ud over, at det ikke er særlig rart at sulte hele tiden, er det også en rigtig dårlig idé at hoppe med på en kalorie-restriktionsdille uden at tænke sig grundigt om. Det understreger Inge Tetens.

- Det er utrolig vigtigt, at man får alle de ting fra kosten, som man har brug for. Hvis man reducerer mængden af mad, skal man altså være ekstra opmærksom på stadig at få dækket sit behov for blandt andet vitaminer og mineraler, påpeger hun.

De 7 officielle kostråd

  1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  2. Spis flere grøntsager og frugter
  3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  4. Spis mad med fuldkorn
  5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  6. Spis mindre af det søde, salte og fede
  7. Sluk tørsten i vand

Derudover understreger hun, at kalorierestriktion ikke er noget, man skal gøre, når man først er blevet gammel.

For ofte er det største problem for ældre, at de ikke får næring nok, og her giver det større sundhed og trivsel, hvis man skruer op for den gode, sunde næring.

- Hvis man gerne vil leve sundt som ældre - og som yngre, for den sags skyld - så er det første og vigtigste råd at følge anbefalingerne i de danske kostråd og samtidig generelt leve sundt, dyrke motion og ikke ryge, siger Inge Tetens.

Men er man yngre, og ellers sund og rask, er der som sådan ikke noget, der taler imod kalorierestriktion.

- Ikke ud over, at det for de fleste mennesker vil være meget svært og slet ikke sjovt at leve på 20-50 procent færre kalorier, end deres krop egentlig føler sig mæt på. Man vil jo være konstant sulten, tilføjer Inge Tetens.

Pillen mod alderdom

Og netop derfor er viden om kostens påvirkning af vores aldring især spændende for de forskere, der gerne vil opfinde den der magiske pille.

Altså pillen, som påvirker de samme ting i kroppen som kalorierestriktion, men uden at vi skal gå sultne rundt.

- Der er rigtig mange forsøg i gang lige nu. Mange af dem undersøger, om allerede godkendte lægemidler eller kosttilskud kan efterligne effekten af faste. Et af dem, man er særligt optaget af, hedder metformin, fortæller Mogens Johansen.

Metformin er et molekyle, som ligner et signalstof, der findes naturligt i kroppen og som er i stand til at nedsætte blodsukkeret. Det bruges i dag til at behandle type 2-diabetes, men nogle forskere mener, at det i fremtiden kan blive en decideres antiage-pille.

- Det gode er også, at metformin allerede er udviklet og godkendt til mennesker. Det gør det lettere at udvide brugen, hvis det viser sig at det virker.

Ud over metformin har forskere også øje på en række andre kosttilskud og lægemidler, der tilsyneladende kan nedsætte risikoen for aldersrelaterede sygdomme og endda aldring.

- Forskningsfeltet bliver mere og mere anerkendt, men det har haft en svær start. Alderdom er jo ikke en sygdom, man kan gå til sin læge og bede om medicin imod. Derfor kræver det, at vi begynder at tænke på en ny måde, hvor påvirkning af den biologiske aldringsproces ses som en generel måde at udskyde eller måske endda undgå en række kroniske sygdomme, vurderer Mogens Johansen.

- Jeg tror, at generelle lægemidler mod aldersrelaterede sygdomme nok skal komme, i en eller anden form.