Søndag var en festdag for Morten Messerschmidt, men trængslerne er først lige begyndt.
Knapt har den nye formand for Dansk Folkeparti fået armene ned, før han skal forholde sig til en lang række kritiske spørgsmål: Hvor mange medlemmer er der tilbage i folketingsgruppen? Hvordan skal partiets daglige ledelse sammensættes, så der bare er nogenlunde ro og orden? Og hvad skal han dog gøre med hovedbestyrelsen, hvor han må forventes at have et flertal mod sig?
Alt det handler om Dansk Folkepartis interne liv. Men der går ikke længe, før Messerschmidt kan se en invitation tikke ind i indbakken: Partiledermøde i blå blok. Mødet foregår hos Venstre på Jakob Ellemann-Jensens kontor. Udover værten kan Messerschmidt finde Konservatives Søren Pape Poulsen, Liberal Alliances Alex Vanopslagh, Kristendemokraternes Isabella Arendt og Nye Borgerliges Pernille Vermund, som Messerschmidt ifølge en lække lydfil til Ekstra Bladet har kaldt en "førsteklasses led kælling" og "gimpen fra Helsingør".
Men det er ikke kun beskrivelserne af Pernille Vermund, der vil sætte sit præg på stemningen. Når de første obligatoriske lykønskninger er uddelt, kan Messerschmidt sende tankerne tilbage til Mulle i Bille Augusts filmatisering fra 1983 af bogen Zappa. Her spiser Mulle en sort, klistret skovsnegl.
- Du vil jo gerne være med i klubben, ik, Mulle? Siger Sten i filmen. Og det vil Mulle gerne.
Morten Messerschmidt vil også utroligt gerne være en del af blå blok. I modsætning til sin forgænger Kristian Thulesen Dahl abonnerer Messerschmidt ikke på drømmen om, at Dansk Folkeparti skal ind på den politiske midte og kunne svinge mellem en statsminister fra enten blå eller rød blok, som vil gennemføre mest af partiets politik. Dansk Folkeparti er et entydigt borgerligt parti under Messerschmidts ledelse. Når han selv skal sige det. Og dét skal han, når han er sammen med sine blå partilederkolleger. For de vil nemlig høre ham sige det. For de er nemlig ikke helt sikre på, hvad det betyder, når Messerschmidt melder DF fuldtonet ind i blokken.
For hvad er det for et Dansk Folkeparti, vælgerne og de øvrige borgerlige partier får? Tidligere tiders sællerter hos vælgerne - en stram udlændingepolitik og en rundhåndet ældrepolitik - er snuppet af næsten alle de mange andre partier på Christiansborg. Snart er der kun dyrevelfærden tilbage til DF. Og det er bare ikke nok til, at man kan kalde sig et "folkeparti". Det er næsten for lidt til at være et parti. Samtidig virker det til, at vælgerne mener, at de får en renere vare hos andre partier. Nye Borgerlige er skarpere på udlændingeområdet og er vokset i meningsmålingerne siden sidste valg, mens Dansk Folkeparti kun er skrumpet. Vælgerne, der vil velfærd, virker til at være vendt tilbage til de røde, så det bliver noget af en opgave for Messerschmidt & Co at finde pladsen og politikken, hvis partiet skal gøre sig forhåbninger om vækst i vælgerhavet.
Casper Dall, politisk redaktørSnart er der kun dyrevelfærden tilbage til DF.
I sin valgtale ved det ekstraordinære landsmøde hyldede Messerschmidt den aftale, som partiet var med til at indgå sammen med regeringen, De Radikale, SF og Kristendemokraterne fredag aften om ændringer i blandt andet modregningen for pensionister, dagpengesatser og dimittendsatsen. En halv times tid senere fredag aften holdt Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance et pressemøde. Her havde de gerne set, at Dansk Folkeparti også havde stået. Det gjorde de ikke, og det udstiller dilemmaet: Velfærd eller skattelettelser? Dansk Folkeparti hælder til velfærden.
Messerschmidt har dog allerede ædt én skovsnegl: Han er klar til topskattelettelser, selv om han hellere ser dem i bunden. Og regeringen skal heller ikke regne med DF, når den skal på jagt efter 90 mandater til at stemme for den såkaldte velfærdslov. Ifølge Messerschmidt fokuserer velfærdsloven for meget på udgifter, og for lidt på at pengene skal være der først. "Arne-pensionen" støtter han dog fortsat, selv om andre borgerlige partier vil rulle den tilbage.
Så er der hele EU-spørgsmålet. Dansk Folkeparti vil have Danmark ud af EU. Messerschmidt stiller sig gerne forrest i den debat. Der får han bare ikke følge af hverken Pape eller Ellemann. Og Danmarks klimamålsætning skal ifølge Messerschmidt reduceres fra 70 procents reduktion i 2030 til kun 65 procent. Det harmonerer næppe med Jakob Ellemann-Jensens grønne udgave af Venstre. Forvirret? Det er man også på Christiansborg.