Sofie Carsten Nielsen gik ind i 2021 som grøn og nyudpeget leder for Radikale. Hun går ud af året som en partileder i rød blok, der konstant flirter med at hoppe over skyttegraven for at alliere sig med de blå.

Løvkvist & Dall møder hende på kontoret i den fjerne ende af Christiansborg, og vi kommer ind i samtalen, hvor der bliver kigget tilbage på et interview, Sofie Carsten Nielsen i november gav til Berlingske, hvor hun beskyldte regeringen for ringeagt for Folketinget og sagde, at den lukker sig om sig selv, er modvillig mod at samarbejde, egenrådig og magtfuldkommen. Og så sagde hun også:

"Mit håb er, at denne kritik vil føre til, at regeringen ændrer stil".

Hvordan går med at få regeringen til at forstå, hvad du mener?

- Samtalen er i gang. Det er fair nok, at de ikke synes, det er særligt fedt, at jeg giver sådan et interview. Jeg tror godt, regeringen ved, at det er noget, jeg tager alvorligt. At jeg synes, det er problematisk for Danmark, hvis man ikke er mere optaget af, at Folketinget og borgerne bliver hørt noget mere, og at regeringen bliver mere inddragende. Og at man har behandlet minkkommissionen på en måde, som ikke virker respektfuld og lyttende. Men det er også mere grundlæggende - måden man præsenterer sig på, som ikke er forankret i noget, som måske kunne skabe bedre løsninger. At det er vigtigere at kommunikere og tage æren og så må vi finde løsninger bagefter.

Det er en etpartiregering, fordi S ikke ville have jer med. Du kalder det kommunikation, mens de nok vil sige, at det handler om, at man skal vide, hvad Socialdemokratiet mener, selv om det ikke altid kan skabe flertal for dets politik?

- Jo, det har jeg også prøvet at sætte mig ind i. Men jeg er optaget af, om det løser problemerne på den bedst mulige måde - klimakrisen, det vi kan kalde trivselskrisen hos børn og unge, den gedigne mangel på mennesker i velfærdsstaten. Jeg tror også, det handler om, at der ikke er nogen intern kritik, det er bare: Følg lederen.

Det er vel etpartiregeringens natur?

- Det kan I sige, men det ligner, der kommer noget usundt ud af det. At man ikke lige får stillet spørgsmål til hinanden på møderne - hvorfor er dette ikke blevet tjekket, skal vi ikke lige undersøge det?

Det kan ikke komme bag på dig, at intern kritik ikke lever godt i en etpartiregering. Skulle du så ikke have sagt, at I ikke ville acceptere den?

- Jo, det er en refleksion og eftertanke. Det ser ud til, at det får de konsekvenser, og det må jeg tage med mig videre i forhold til, hvad der skal ske fremadrettet.

Dummede I jer i konstitueringen?

- Ja, måske. Men det med at sige, at vi vil i regering skaber heller ikke tillid blandt mennesker. Vi kan så roligt sige nu, at vi har prøvet en etpartiregering, og hvis det ikke ændrer sig markant, synes jeg ikke modellen skal afprøves igen.

Hvorfor er du utilfreds med regeringens samarbejde med Minkkommissionen? Ministrene tropper op, Statsministeriet får afleveret mobiltelefonerne, hvad er problemet?

- Der gik mange dage, hvor den ikke svarede kommissionen og virkede oprigtigt irriteret på den. Jeg forstår godt, at det er irriterende at skulle så mange ting; kommissionen beder også om ting, det ikke har været kutyme at bede om. Og selvfølgelig møder man op - alt andet ville have været horribelt. Jeg havde fornemmelsen af, at de trak tiden og lod være. Bare det at have fornemmelsen ...

Siger du, at regeringen har modarbejdet kommissionen?

- Det kan jeg ikke sige noget om. Jeg er sikker på, at de vil sige, at det har de ikke gjort. Det er sikkert rigtigt, men de må gøre noget for at imødegå den grundfortælling. Det er bare et eksempel. De bør gøre noget for at forankre politikken i Folketinget, få bredden og åbenheden ind. De er jo ellers mørklagt.

Nu er der lys på i Minkkommissionen. Er der kommet noget frem, som faktisk bekymrer dig?

- Ja, men ikke på ulovlighedsmåden. Både Minkkommissionen - og Instrukskommissionen før den - viser et embedsværk under massivt pres - både fra toppen af embedsværket selv og fra politikerne, i særdeleshed fra Statsministeriet.

Tror du, at embedsmænd under eksempelvis Margrethe Vestager eller dig selv som minister ikke oplevede et pres?

- Det tror jeg, de gjorde. Det er en del af arbejdet, men jeg håber, at jeg selv stod noget mere på digerne, som jeg synes i meget høj grad er blevet brudt her. Vi kan se, at politik og embedsværk er blevet for sammensmeltet.

Hvor er digerne blevet brudt i minksagen?

- Der har været et ekstremt tryk fra toppen af Statsministeriet på embedsmændene - i forhold til hvordan de skal forholde sig til pressen, og hvordan de skal hjælpe statsministeren.

Er der noget i det pres, der ikke har været legitimt?

- Det er lige på grænsen for mig. Jeg anerkender, at der i en pandemi er helt andre vilkår, end da jeg var minister. Men jeg synes, det virkelig sætter spørgsmålstegn ved, om vi har den rette indretning - særligt når vi har en etpartiregering, hvor tingene smelter sammen. Jeg ved, hvor dødbesværlig en flerpartiregering er, fordi politikerne og embedsmænd så stiller spørgsmål til hinanden. På den måde blev beslutningerne udfordret. Det er ikke altid kønt, men det kompenserer for det pres, der politisk bliver lagt på embedsværket

Er det fair at koge din pointe ned til, at alt ville være bedre, hvis Radikale sad i regering?

- Det er klart, at det synes jeg personligt, det ville, men hvis det bare var pointen, ville den jo simpelthen være så billig. Der er mere på spil. Nogle af de samme træk gjorde sig gældende i Venstres etpartiregering.

Du er begyndt at tale offentligt med borgerlige partiledere. Er du på vej til at trække Radikale over i blå blok?

- Vi har været med i eller været støtteparti for socialdemokratiske regeringer i en lang årrække nu, men vi har lavet ret vigtige aftale hen over midten med de borgerlige partier.

Aftaler over midten er ikke noget særkende for Radikale - det afgørende må være, om man rent faktisk kan skifte position?

- Selvfølgelig. Og det er lang tid siden, at Radikale har været støtteparti for eller deltaget i en borgerlig regering. Det er jeg ikke så optaget af, men jeg har været grundfrusteret over, at Radikale har været mast og haft svært ved at finde plads. Måske er vi bare ikke særligt populære - alle vil vel gerne have, at vi ikke er der. Jeg er optaget af politiske resultater - klimakrise, massiv mangel på arbejdskraft, det brænder bare helt vildt på, og der er ingen langsigtede løsninger. Vi må trække regeringen til truget for bare at give bud på, hvordan man finder 10.000 flere til arbejdsmarkedet. Jeg kan finde mange flere bud - det var blandt andet derfor jeg gav et interview sammen med Søren Pape. Jeg er nødt til at se, hvor jeg finder de bedste løsninger.

Så hvis Søren Pape kommer og siger, at han gerne vil lave aftaler om arbejdsudbud og klima, er du klar?

- Ja, jeg er ikke blå eller rød. Blokpolitik er dødssygt.

Virkelighedens verden er, at I er i rød blok og har været det i lang tid. Hvis du mener det alvorligt, bliver du så ikke nødt til at vise det?

- Jo, det gør vi også med de aftaler, vi søger at fremme på arbejdsudbudsdagsordenen. Det kommer ikke til at ske i rød blok.

Hvis man skal vise det og ikke bare snakke om det, bliver man så ikke nødt til at bringe regeringen i mindretal nogle gange eller tage den hårde beslutning at sige, at I foretrækker Ellemann eller Pape som statsminister næste gang?

- Det er klart, at det kan komme dertil. Det kræver så, at der er politik, der giver bedre løsninger.

- Bloktænkningen ligger dybt i os alle, og når jeg gerne vil gøre op med det, er det selvfølgelig risikabelt, og det kan godt koste.

Men dog mindre risikabelt bare at snakke om det end rent faktisk at gøre det?

- Klart. Det afgørende er bare for mig, hvad vi kan blive enige om, og hvis det er bedre, vil jeg gå efter det.

Vil du så ikke også komme over i et selskab, hvor der er endnu længere til at kunne blive enige om udlændingepolitikken?

- Helt klart. Det har været årsagen til, at vi mange år har befundet os godt med en socialdemokratisk regering. Men der er en grundfrustration nu. Udlændingepolitikken har flyttet sig meget, Socialdemokratiet går højre om i en lang række tilfælde. Det har været deres store ting, at de i hvert fald ikke bliver kaldt noget, der nærmer sig Radikale. Der har ikke måttet kunne komme et papir mellem S og DF og vel også Venstre, fordi det måtte ikke hedde sig. Nu har det sejret ad helvede til. Den lever ikke på samme måde længere.

Hører vi her en accept eller en anerkendelse af, at de andres udlændingepolitik har sejret?

- Det er en accept af, at jeg ikke har 90 mandater til at ændre alting. Der er stadig et hav af eksempler på hvor det er gennemgående åndssvagt og mangler sund fornuft. Det skal kunne ændres, og det tror jeg det kan - også med en Venstre-ledet regering, som også kan se, vi mangler udenlandsk arbejdskraft.

Det var ganske underspillet. Ingen vilde armbevægelser. Ingen kække bemærkninger. Blot en nøgtern konstatering:

- Man kan ikke bare sige, at Kristendemokraterne, LA, Nye Borgerlige eller Dansk Folkepartis mening ikke betyder noget.

Ordene er Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti. Ordene faldt i Avisen Danmarks politiske podcast – ”Politik med Løvkvist & Dall”. Og Pape har jo ret. Mandater betyder alt i politik. Både Konservatives egne mandater og de andre i blå blok. Lige nu står Søren Pape Poulsen og Konservative til en fordobling i flere meningsmålinger. De er det parti, der pt. oplever den succes, som Radikale oplevede, da de var ”radi-cool”, som Villy Søvndal oplevede, da de sjoveste fester var hos SF, og 12 minutters mere arbejde var vejen frem mod en stærkere økonomi, og som Kristian Thulesen Dahl oplevede, da danmarkskortet pludselig ved valget i 2015 blev farvet gult.

Men Søren Pape Poulsen vil ikke begå sine forgængeres fejl. Han vil ikke lade succesen stige ham – og resten af partiet – til hovedet. Derfor underspiller han. Nogle vil sige ”fedtspiller”. Men han spiller. Og han spiller i øjeblikket et poker-spil, hvor han venter på, at de øvrige partiledere i blå blok melder tydeligere ud om deres kort. Kristendemokraterne har dog gjort det: De foretrækker Pape før Venstres Jakob Ellemann-Jensen. Men hvad mener Pernille Vermund, Alex Vanopslagh, Lars Løkke Rasmussen og den kommende formand for Dansk Folkeparti? Hælder de mod Søren Pape Poulsen eller Jakob Ellemann-Jensen? Deres svar bliver afgørende for, om Søren Pape Poulsen bryder med traditionen i nyere dansk politik og peger på sig selv som statsministerkandidat i stedet for Venstres formand.

For Pape ved godt, at når valgdagen kommer, skal han være virkelig heldig (eller dygtig) for at blive større end Venstre. Og så har han brug for de øvrige mandater i blå blok stiller sig bag. Det var præcis den samme metode, som konservative kandidater brugte ved kommunalvalget i november. Kun i meget få af de 14 konservative kommuner fik partiet absolut flertal. Faktisk blev de ikke i ret mange kommuner det største parti. Der skulle lave alliancer og bages rævekager – både med blå og røde partier. Tydeligst skete det i Kolding, hvor Venstres Eva Kjer Hansen stod med en lang næse, da Konservatives Knud Erik Langhoff havde konstitueret sig til borgmesterposten – uden om byrådets suverænt største parti – Venstre.

Vælgerne er ikke i tvivl. Måling efter måling placerer Søren Pape Poulsen over Jakob Ellemann-Jensen, når det gælder håndteringen af snart sagt ethvert politisk emne lige fra udlændinge over økonomi til klima. Alligevel har Jakob Ellemann-Jensen og Venstre en stor fordel. De kan trække vælgerne hen over midten i dansk politik. Under Dansk Folkepartis storhedstid var det Pia Kjærsgaard og senere Kristian Thulesen Dahl, der stod for store vælgervandringer på tværs af blokkene. Men med Dansk Folkepartis deroute de seneste år, skal de vist bare være glade for dem, der er blevet hos partiet. De trækker ganske enkelt ikke længere hen over midten. Venstre kan gøre det. Konservative ønsker ikke at gøre det – indtil videre.

For en del af Søren Pape Poulsens og Konservatives aktuelle succes bygger på, at partiet ikke mener noget om alt. Gennem det seneste halve års tid er partiet af både meningsdannere og politiske modstandere blevet skudt i skoene, at de ikke har nogen politik. Det er forkert. Partiet har masser af varer på hylderne. Man kan bare besøge deres hjemmeside, hvis man ønsker at dykke længere ned i de enkelte emner. Men det er ikke alle varerne, der bliver stillet frem i vinduet, så alle kan se dem. Der står kun to-tre forskellige varer. Den slags signalerer stabilitet, og hvis man også kan lide ekspedienten bag disken, er det jo godt, men det er heller ikke en butik, man lige dumper ind i for at ose. Dét kan blive Papes problem på sigt – især hvis han kommer til at vente forgæves på resten af blå blok.

2021: Kasper Hjulmand var som landstræner i fodbold kendt af de fleste danskere, allerede inden det coronaforsinkede EM blev indledt i København i juni 2021. De få, der ikke kendte ham, kom formentlig til det efter en tragisk hændelse for snurrende tv-kameraer, Christian Eriksens hjertestop i Danmarks første kamp, 12. juni mod Finland.

Det fik han og landsholdsspillerne straks at mærke. Den reaktion, de blev mødt med, især i forbindelse med den næste kamp mod Belgien, står for Kasper Hjulmand som noget af det mest bevægende og betydningsfulde i 2021.

Det fortæller han om i dette interview, der fandt sted 1. december. Her bad Avisen Danmark ham tale om tre temaer eller begivenheder, der for ham fortæller noget væsentligt om året, der er gået.

De to andre emner handler om hans ønske om at få idrætsfællesskaberne til at hjælpe grønlandske børn og om hans bekymring for handicappedes rettigheder i Danmark.

Rikke Pedersen Hansen fra Varde er født med spastisk lammelse. For 17 år siden fik hun både sin og Varde Kommunes første servicehund. Nogenlunde på samme tid kom hun også i kontakt med Brian fra Sjælland, som i dag er hendes mand.

I podcasten 'Danmark fortæller' læser vi de bedste historier fra avisen op. For at markere årets udgang har vi udvalgt de mest læste artikler fra Jysk Fynske Medier gennem det seneste 12 måneder og læst dem op.

Du kan finde flere afsnit af 'Danmark fortæller' ved at klikke her, og du kan læse artiklen fra dette afsnit om Rikke Pedersen ved at trykke her.