Forurening: Forsvarets Ejendomsstyrelse bliver nu mødt af nye påbud og et krav om at stå skoleret til et møde. Det sker, efter at Radio4 og Avisen Danmark har gjort de tre kommuner, der fører tilsyn med Forsvarets Flyvestationer, opmærksom på en rapport, som styrelsen ikke havde delt med kommunerne, om PFAS-forureninger.

Rapporten dokumenterer, at der fortsat var store mængder PFAS-giftstoffer i spildevandet fra Forsvarets brug af brandskum på flyvestationerne i 2016 og 2017.

Samtidig vurderer Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i rapporten, at giftstofferne fra brandøvelser på flyvestationerne i Karup og Skrydstrup kan sive ned til grundvandet fra kloakken og derudover forurene den bæk og å, som renseanlæggene udleder til.

Den information undlod styrelsen at dele med miljøtilsynene, og det får nu flere af kommunerne til at reagere.

- Der er noget, der tyder på, at der ligger noget restforurening - ikke bare i jord og grundvand - men i systemet, som rent faktisk kunne fjernes, så man kan undgå den forurening. Så nu vil vi kigge på, om vi skal stille nogle krav, så der kan gøres noget ekstraordinært der, siger chef for Natur og Miljø i Viborg Kommune Thomas Damgaard efter at have læst rapporten.

Haderslev Kommune forbød i 2020 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse at sende sit PFAS-holdige spildevand fra Flyvestation Skrydstrup til det kommunale renseanlæg. Men på baggrund af Radio4 og Avisen Danmarks henvendelse om rapporten har kommunen nu bedt om et nyt møde med styrelsen.

- Vi har brug for at drøfte de vurderinger og resultater, der ligger i rapporten og også drøfte det videre tilsyn, siger Christina Vedel-Birch Andersen, chef for Teknik og Klima i Haderslev Kommune.

Men rapporten fra 2018 er ikke den eneste, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har undladt at informere om. På Flyvestation Aalborg ledes spildevandet ikke gennem renseanlæg, men direkte gennem en grøft til Limfjorden. I en forureningsundersøgelse fra 2018 omtales prøver fra grøften. Prøverne viser, at indholdet af PFAS-giftstoffer overskred miljøkravet for Limfjorden 323 gange. Men den information nåede ikke kommunen, dels fordi Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke fremsendte den, dels fordi Aalborg Kommune ikke fulgte op på forundersøgelsen året forinden og bad om nyere rapporter.

I kølvandet på den nye viden, som Aalborg Kommune først har fået efter at have efterspurgt rapporterne i 2021, er kommunen nu på vej med et såkaldt undersøgelsespåbud til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

- Det handler i første omgang om, hvordan vi undgår, at PFAS-holdigt vand fra øvelsespladserne ender i Limfjorden, siger Jakob Bisgaard, vicedirektør i Klima og Miljø i Aalborg Kommune.

Kommunen vil derudover pålægge styrelsen at undersøge, hvordan der kan laves afværgeforanstaltninger af PFAS-forureningen i grundvandet på Flyvestation Aalborg.

Modsat de to andre kommuner greb Haderslev Kommune ind med et forbud tilbage i oktober 2020. Det skete, efter at kommunen havde bedt om at få undersøgt spildevand på flyvestationen. Det viste sig at indeholde høje værdier af PFAS-giftstofferne. Det skulle kommunen dog finde ud af på egen hånd.

For selv om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i rapporten fra 2018 analyserede indholdet af PFAS-stoffer i spildevandet, delte styrelsen ikke resultaterne med Haderslev Kommune, da kommunen gik i gang med at undersøge, hvad flyvestationen udleder til det kommunale renseanlæg.

- Jeg skal ikke kloge mig på, hvad der ligger til grund for den vej, som Forsvaret har valgt. Men det er naturligvis noget af det, som vi vil spørge ind til på det møde, som vi har ønsket, siger Christina Vedel-Birch Andersen, der er chef for Teknik og Klima i Haderslev Kommune.

Hun vil ikke afvise, at der kan være behov for yderligere undersøgelser, ligesom nye påbud også kan komme på tale.

Miljøchefen i Viborg Kommune vil nu også overveje, om kommunen kan give forbud mod at udlede PFAS-holdigt spildevand til renseanlægget, som de har gjort i Haderslev.

- Én ting er, at vi gerne vil have noget gjort, men vi skal også kunne hæfte det op på noget lovgivning og sige, at det her kan vi rent faktisk stille krav om. Men hvis det kunne lykkes Haderslev, så kan det højest sandsynligt også lykkes os, siger han.

Sagen har været undersøgt af Radio4, der mandag morgen havde emnet på programmet. Her medvirkede Bjarne W. Strobel, lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet. Han kritiserer, at Forsvaret ikke har givet PFAS-rapporterne til kommunen. Hør hele indslaget her:

Senere talte Radio4 Morgen med Christina Vedel-Birch Andersen, chef for Teknik og Klima i Haderslev Kommune. Hun ville gerne have fået informationerne før og indkalder nu til møde. Lyt med her:

Naturlovene i dansk politik gælder ikke for DF. Her kan en formand vente på et for ham passende tidspunkt til at gå - også selv om han vurderede, at det passende tidspunkt først var efter fjerde valgnederlag i træk. Også selv om han har styret bilen mod grøften i mere end et halvt årti.

Man kan være kommende formand i DF, selv om man er dømt for svindel og dokumentfalsk og medansvarlig for partiets deroute.

Man kan være velkommen ikke bare i partiet, men på forsædet, selv om man skulle få en historisk dom i Rigsretten.

Det er bare de åbenlyse overskridelser af naturlovene. Der er også dem, der foregår inde bag de tonede ruder.

Det er helt uhørt, at en formand - Kristian Thulesen Dahl - kan melde sin afgang, uden at folk omkring ham lynhurtigt finder nye positioner. Thulesen har ved at opbygge historien om Inger Støjberg som fremtidig DF'er - og oven i købet potentielt DF-formand - etableret et trumfkort i baglommen, som gør ham til en spiller i et spil, han aldrig burde have være i stand til at blive i.

Thulesen har - med hjælp fra Støjberg selv - fået skabt en stemning i hele partiet af, at det er givet, at Inger Støjberg bliver medlem af DF. Udadtil holder den rigsretsanklagede eks-Venstre-kvinde alle døre åbne, og men det er faktisk også lige præcis det, Thulesen selv gør.

Med Støjberg på forsædet er der pludselig en potentiel rolle for Thulesen i fremtidens DF, hvis der ikke dukker noget mere attraktivt op for ham uden for partiet. Når Thulesen taler om, at det er den kommende formand for partiet, der er afgørende for, om han for eksempel genopstiller til næste valg, kan man jo spørge sig selv, hvilken kommende formand der kunne tænkes at have brug for ham (og for den sags skyld for dem, som stadig hænger ved - Peter Skaarup og Liselott Blixt for eksempel)?

Morten Messerschmidt? Næppe.

Peter Kofod? Næppe.

Begge scenarier fører lige ud i intetheden for Thulesen.

Inger Støjberg - en ny formand, der overhovedet ikke kender partiets krinkelkroge? Det ville give mening.

Analysen i den del af DF, der ikke kliner sig op ad en formand på vej ind i fortiden, er, at Thulesen måske nok har fået Støjberg i nettet, men at hun faktisk ikke er interesseret i at gå direkte ud ad døren i Rigsretten og ind i lige netop formandskontoret i DF. Måske i respekt for de naturlove, hun har været vant til at leve under i Venstre.

Så når Morten Messerschmidt toner frem i Berlingske som erklæret kandidat til formandsposten i et makkerpar med Peter Kofod på næstformandsposten, skal man ikke nødvendigvis læse det som et powerplay for at vække Støjberg af drømmende illusioner om at blive formand i et parti, hun ikke engang er medlem af. Her skal lige indskydes, at blandt de mange, der i DF i hele og halve år har gået og sukket efter at få Støjberg om bord, skal man ikke regne Messerschmidt og Kofod, selv om de lige nu ikke kan holde til at tale højt om det.

Hun har aldrig været andet end en trussel for dem.

Man kan i mindst lige så høj grad læse Messerschmidt/Kofods formandskandidatur som et powerplay i forhold til Kristian Thulesen Dahl. Et forsøg på endelig at få vristet magten ud af hans døende hænder:

Thulesen skal ikke kunne drage fordel af at fået Inger Støjberg med på holdet i DF - i hvert fald ikke andre steder end i historiebøgerne. Og de figurer i partiet, der ikke kan finde ud af at frigøre sig fra en formand fra fortiden, skal kunne se klart og tydeligt, at de ikke kommer til at vinde noget som helst ved at blive på den position.

Hvis de vil noget, må de opgive deres tryghed og kæmpe på åben slagmark.

Messerschmidt og Kofod har hidtil ageret som to separate fløje i DF, der somme tider har haft sammenfaldende interesser (primært i forhold til at gøre livet usikkert for formanden). Skal man så opfatte dette som et fastnaglet signal om, at de nu har blandet blod for evigt?

Slet ikke.

Og her er vi så i øvrigt tilbage inden for naturlovenes grænser igen. Intet er kun, som det ser ud til at være. Det er det aldrig. Vi taler om en indtil videre midlertidig magtdeling, der ikke sker i omfavnelse, men med arme vredet om på ryggen.

Det lignede for eksempel en hjælp til Messerschmidt, da Kofod gik åbent ud og talte om at udskyde formandsvalget til februar - til efter afgørelsen af Messerschmidts anke af byretsdommen på seks månedes betinget fængsel for svindel og dokumentfalsk.

Det var det ikke, selv om Messerschmidt ikke havde andet valg end at bakke op om en udskydelse.

Morten Messerschmidt VIL være formand for Dansk Folkeparti. Al sandsynlighed taler for, at det kun vil blive vanskeligere for ham at blive det efter landsretten har talt. Ikke mindst hvis landsretten stadfæster eller skærper Messerschmidts dom. Ikke mindst hvis Messerchmidt bliver erklæret uværdig til at sidde i Folketinget, selv om han måtte gå rundt i den tro, at i hvert fald hans venner i blå blok ikke læner i den retning.

Er Messerschmidt først blevet valgt af et formentlig overvældende flertal af DF's delegerede i januar, kan der selvfølgelig stadig opstå diskussioner om, hvorvidt han kan fortsætte som formand efter landsretten, men det er altid lettere at klamre sig til et rat, man allerede har greb om, end at gå efter en post, man ikke har endnu.

Messerschmidt kan tage rattet nu og holde fast i det. Bliver han alligevel tvunget til at slippe, kan Kofod gribe det. Og har Kofod det først, hvem skulle så kunne sige, at han ikke kan holde fast, selv om der måtte være en aftale om, at en afluset Messerschmidt skal have det igen på et tidspunkt?

Opsigelse: Først stemte de nej til en ny overenskomstaftale. Så strejkede de i 10 uger - indtil politikerne på Christiansborg satte en stopper for strejken med et nyt lovkrav. Mandag morgen nedlagde de arbejdet i en time i protest over arbejdsforholdene. Og tirsdag er der så lagt op til kollektiv opsigelse.

De danske sygeplejersker, deres løn, deres ekstravagter og deres arbejdsforhold i det hele taget har været et stort samtaleemne det seneste halve års tid. Tirsdag kan det kulminere. Sådan lyder håbet i hvert fald fra Luca Pristed.

Han arbejder som operationssygeplejerske på Rigshospitalet. Men han har fået nok. Bægeret flød over på et pressemøde tidligere på måneden, da landets statsminister, Mette Frederiksen (S), bad netop sygeplejerskerne om at tage en ekstra tørn.

- Det fik mig til at føle, at politikerne overhovedet ikke har forstået, hvad det er, vi råber op om. Og det fortæller mig, at Mette Frederiksen overhovedet ikke har forståelse for, hvad vi står med herude hver dag, siger Luca Pristed.

Derfor tog han initiativet og opfordrede sine kollegaer over hele landet til såkaldt kollektiv opsigelse. Datoen er sat til 30. november.

- Når vi har så mange kollegaer, som arbejder under de her hårde forhold, og hvor det går ud over os selv og også patienternes liv, må vi jo sige fra. Der har vi et etisk ansvar som sygeplejersker for at sige fra, når vi arbejder under noget og kan se, at det er til skade for både os selv og patienterne, siger han.

En del af inspirationen til initiativet kommer fra Finland. I 2007 sagde 12.000 personer i landets sundhedsvæsen op, og det resulterede prompte i lønstigninger på 25-30 procent.

Håbet er, at masseopsigelse også i Danmark kan føre lønstigninger med sig. Ifølge Luca Pristed er det nemlig noget af det, der skal til for at rette op på et skrantende sundhedsvæsen.

- Vi mangler kollegaer lige nu, og vi går et hårdt vinterhalvår i møde med tredje coronabølge, influenza, manglende personale og alt muligt andet. En kortsigtet løsning nu vil være et lønløft. DSR har været ude at kræve 5000 kroner, og det vil jo gøre, at vi kan holde på de kollegaer, vi har nu og måske også lokke nogle af dem tilbage, som har sagt op for nylig, siger han og pointerer, at en mere langsigtet løsning handler om generel forbedring af arbejdsforholdene.

Det er uvist, hvor mange sygeplejersker, der ligesom Luca Pristed har tænkt sig at aflevere deres opsigelse tirsdag. Kaster man et blik på Facebook-eventet, som Luca Pristed har oprettet i forbindelse med aktionen, har 164 i skrivende stund trykket "deltager", mens cirka 2200 har meldt sig interesserede.

I Region Syddanmark har man ingen fornemmelse af, om syddanske sygeplejersker følger i Luca Pristeds fodspor.

- Jeg har ikke nogen viden om, at mange specifikt har sagt op med baggrund i den her aktion. Men om de gør det tirsdag, ved jeg selvfølgelig ikke, sagde regionsdirektør Jane Kraglund til Avisen Danmark mandag.

Men hospitalsledelserne krydser i hvert fald fingre for, at det ikke er tilfældet. Ligesom i de øvrige regioner bliver der på Region Syddanmarks sygehuse lige nu udskudt behandlinger og operationer samt nedlagt sengepladser - blandt andet på grund af mangel på sygeplejersker.

En opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at der lige nu mangler flere end 4000 sygeplejersker, og at der næsten ikke kommer ansøgninger til ubesatte stillinger.

- Det er klart, at hvis mange siger op, vil jeg være bekymret. Men det er jeg i forvejen, siger Jane Kraglund.

Regionen har dog alligevel endnu ikke nogen plan klar, hvis opsigelserne vælter ind i løbet af tirsdagen.

- Nu må vi se, hvad der konkret sker. Der kan ske meget på en Facebook-side, som først skal oversættes til virkelighedens verden. Vi må se, hvad der sker og tage den derfra, og så må vi vurdere, om, vi skal gøre noget, siger Jane Kraglund.

Jyllands-Posten beskrev mandag i en reportage fra en demonstration blandt sygeplejersker på Rigshospitalet, hvordan det ikke lykkedes avisen at finde en eneste sygeplejerske udover Luca Pristed, der vil sige sit job op. Men Luca Pristed er overbevist om, at han ikke kommer til at stå alene med sin opsigelse i hånden tirsdag.

- Som jeg har hørt det, har der været bred opbakning til det. Jeg tror helt klart, at der kommer nogle opsigelser og nok til, at det vil kunne mærkes, siger han.

Han håber, at flere end 1000 vil følge trop.

- Vi mangler allerede sygeplejersker. Hvis 1000 sundhedsfaglige mere forlader sundhedsvæsenet, er det kun et spørgsmål om tid, før det kommer til at ende i et totalt kollaps.

- Men vi må se, hvordan det ender, siger han.

Hverken Danske Regioner, Region Nordjylland eller Region Midtjylland ønsker at stille op til interview. Region Sjælland er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.

Danske Regioner oplyser i et skriftligt svar, at: "Vi betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned".

Mandag i Radio4 Morgen medvirkede Luca Pristed, der er sygeplejerske og initiativtager til den kollektiv opsigelse blandt sygeplejersker. Han kan ikke afsløre, hvor mange der har tænkt sig at sige op, da en kollektiv opsigelse er imod overenskomsten - men er selv i risiko for at blive anklaget for det. Hør om det i indslaget - og også hvad hans tanker er for de patienter, der vil blive påvirket af opsigelserne.

Sygeplejersker landet over nedlægger arbejdet, i anledning af at der i morgen er lagt op til kollektiv opsigelse. Radio4 Morgen havde sendt en reporter ud til Rigshospitalet for at mærke stemningen derude. 

- Min eneste drøm er, at mine børn får et bedre liv end mit.

Sådan siger 37-årige Florin Tudor, som er hjemløs og bruger sit liv på at sælge Hus Forbi-aviser nær Føtex i Vejle. Et job, han er glad for, men som også er nødvendigt, da overskuddet bliver brugt på mad, banegårdsovernatninger og pengeoverførsler til Rumænien, hvor hans 12-årige søn og 14-årige datter bor.

I en særlig serie på tre afsnit sætter podcasten "Danmark fortæller" fokus på personer, som lever på gaden. Dette er det første afsnit i serien, og du kan læse den originale artikel ved at klikke her.

I podcasten "Danmark fortæller" læser vi de bedste artikler fra avisen op. Du kan lytte til flere afsnit ved at klikke her.