Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

  1. 21 Jan
  2. 20 Jan
  3. 19 Jan
  4. 18 Jan
  5. 17 Jan
  6. 16 Jan
  7. 15 Jan
  8. 14 Jan
  9. 13 Jan
  10. 12 Jan
  11. 11 Jan
  12. 10 Jan
  13. 09 Jan
  14. 08 Jan
  15. 07 Jan
  16. 06 Jan
  17. 05 Jan
  18. 04 Jan
  19. 03 Jan
  20. 02 Jan
  21. 01 Jan
  22. 31 Dec
  23. 30 Dec
  24. 29 Dec
  25. 28 Dec
  26. 27 Dec
  27. 26 Dec
  28. 25 Dec
  29. 24 Dec
  30. 23 Dec
  31. 22 Dec
  32. 21 Dec
  33. 20 Dec
  34. 19 Dec
  35. 18 Dec
  36. 17 Dec
  37. 16 Dec
  38. 15 Dec
  39. 14 Dec
  40. 13 Dec
  41. 12 Dec
  42. 11 Dec
  43. 10 Dec
  44. 09 Dec
  45. 08 Dec
  46. 07 Dec
  47. 06 Dec
  48. 05 Dec
  49. 04 Dec
  50. 03 Dec
  51. 02 Dec
  52. 01 Dec
  53. 30 Nov
  54. 29 Nov
  55. 28 Nov
  56. 27 Nov
  57. 26 Nov
  58. 25 Nov
  59. 24 Nov
  60. 23 Nov
  61. 22 Nov

Dagens udvalgte

Nære kontakter anbefales nu at lade sig kvikteste på sjettedagen for kontant med den smittede for at lette presset på pcr-testene. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Eksperter slår alarm over retningslinjer og testkapacitet

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark

Vi starter dagens nyhedsoverblik med at kaste et blik på det hastigt stigende smittetryk med coronavirus, der nu domineres af den nye omikron-variant.

Og det er det danske testsystem slet ikke gearet til, mener flere eksperter.

Det skriver Berlingske.

- Vi må nok indse, at vi ikke har styr på epidemien, siger Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, til avisen.

Mandag ændrede Sundhedsstyrelsen sine retningslinjer for, hvornår man er nær kontakt, så færre bliver anbefalet at lade sig teste.

Samtidig anbefales det nu også, at nære kontakter nøjes med at lade sig antigenteste – der også kaldes kviktesten - på sjettedagen efter kontakten, fordi udbuddet af pcr-test lige nu ikke kan følge med efterspørgslen.

Og det er en problematisk situation, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet.

- Dér kan vi risikere at slippe en del ud i samfundet, som reelt er smittede, men har så lav en virusload på testtidspunktet, at de ikke bliver fanget i en antigentest, siger han til Berlingske.

Sundhedsministeriet oplyser til Berlingske, at der er fordele og ulemper ved begge testtyper. Kviktesten har den fordel, at man får hurtigt svar og kan bruges i en situation, hvor der skal testes hyppigt, lyder det.

Regeringen kritiseres for ikke at reagere på advarsel

Vi bliver i corona-sporet lidt endnu og dvæler ved en bemærkning fra statsminister Mette Frederiksen (S) på fredagens pressemøde.

Ingen kunne have forudset, at vi ville opleve en så smitsom variant som omikron-varianten, lød det.

Men den bemærkning møder nu kritik fra både eksperter og politikere, der mener, at regeringen var advaret og derfor godt kunne have forberedt sundhedsvæsenet på den nuværende situation.

- Man skulle i hvert fald være forberedt på, at delta-varianten ikke var den sidste variant i den her epidemi, siger Jens Lundgren, der er professor på afdelingen for infektionssygdomme på Rigshospitalet, til TV 2.Som medlem af ekspertgruppen, der rådgiver regeringen i corona-epidemien, var han med til at advare om, at nye, smitsomme varianter kunne opstå.

Til Berlingske siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, at regeringen burde have forberedt sig bedre, når nu den faktisk blev advaret. Også Peder Hvelplund, der er Enhedslistens coronaordfører, er kritisk overfor statsministerens udmelding.

- Der gik for lang tid, før regeringen erkendte, at der var behov for at lave en plan for corona igennem efterår og vinter. Omikron har længe været en forventet risiko. Vi vidste ikke, om den ville komme, eller hvornår den ville komme. Men vi vidste, at der var en risiko, siger han til Berlingske.

I en mail til TV 2 afviser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kritikken.

- Det er eksperternes vurdering, at nye varianter vil kunne ændre epidemiens udvikling. Men ingen kan forudse, hvornår disse varianter opstår, eller hvordan de opfører sig, skriver han.

Julen kan blive hvid

Til slut en nyhed af den mere muntre slags.

Der er nemlig gode chancer for, at der flere steder i landet vil falde sne, så julen bliver hvid for første gang siden 2021.

Det siger Jens Lindskjold, der er meteorolog og vagtchef ved DMI, til Ritzau.Han vurderer, at chancerne er bedst i den nordlige del af landet.

- Det ser ikke ud, som om vi får udbredt snevejr, men i den nordlige del af Jylland og Sjælland kan der falde sne, siger han.

Sebastian Pelt, der er meteorolog hos TV 2 Vejret, mener, at chancen er næsten 100 procent. Spørgsmålet er nærmere, hvor meget sne der falder.

- Der vil være flere danskere både arealmæssigt og befolkningsmæssigt, der vil opleve sne juleaftensdag, end der ikke vil, siger han til Ritzau.

Det var dagens nyhedsoverblik, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her
Der var masser af skulderklap fra DF'erne (her tidl. partiformand Pia Kjærsgaard) til Inger Støjberg under den mere end fire timer lange debat i folketingssalen, som endte med, at Inger Støjberg blev kendt uværdig til at være medlem af Folketinget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Støjberg er ude af Folketinget - indtil videre: DF krydsforhørte alle partier

Casper Dall casda@jfmedier.dk

Inger Støjberg er ikke længere medlem af Folketinget. Et flertal i Folketinget kendte hende uværdig til at være medlem af landets fornemmeste ting. Men før afstemningen levede Dansk Folkeparti et storslået postludium, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, som fulgte den timelange og historiske debat.

tirsdag 21. dec. 2021 kl. 17:35
Casper Dall casda@jfmedier.dk
Inger Støjberg er fortid i Folketinget - indtil videre. Et overvældende flertal stemte den tidligere udlændinge- og integrationsminister uværdig til at være medlem af landets fornemmeste ting efter sidste uges dom i rigsretten.

Afstemning: Tirsdag den 21. december 2021 vil blive skrevet ind i historiebøgerne om dansk politik. På årets korteste dag stemte Folketinget for kun femte gang om værdigheden af et af tingets medlemmer. Inger Støjberg røg ud med et brag. Et overvældende flertal stemte for at kende hende uværdig til at sidde i Folketinget.

Forud for afstemningen havde Udvalget for Valgs Prøvelse lavet en betænkning. Over fem sider blev Inger Støjbergs synderegister gennemgået og partiernes standpunkt fremlagt, inden konklusionen lakonisk blev opsummeret i 17 ord:

”Inger Støjbergs mandat som medlem af Folketinget bortfalder, som følge af at hun har mistet sin valgbarhed.”


Debatten i folketingssalen tog over fire timer, inden der skulle stemmes rød, grøn eller gul på skærmene i salen. Forud for den historiske afstemning gav Dansk Folkeparti Inger Støjberg et storslået postludium. En for en bad de fremmødte DF’ere om ordet i folketingssalen. En for en blev partiernes ordførere krydsforhørt af DF’erne. Først Socialdemokratiets politiske ordfører, Jeppe Bruus, så Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, dernæst SFs retsordfører Karina Dehnhardt Lorentzen, og sådan fortsatte det med de næste i rækken, der gik på talerstolen for at argumentere for at stemme for betænkningen. Selv Pernille Vermund (som dog stemte mod) fik en tur i DF-centrifugen.

DF’erne havde forberedt en række emner, der skulle belyses: Kan man sammenligne Inger Støjbergs dom og gerning med de regler, der gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer? Kunne Inger Støjberg have fået sin ”straf” ved blot at træde tilbage som minister og få en ”næse”? Er flertallet af partier ikke enige i Inger Støjbergs gerning om at skille de mindreårige brudepar ad?


På den måde holdt Dansk Folkeparti fast i Inger Støjbergs linje gennem hele forløbet - lige fra tiden i ministerkontoret, over instrukskommissionen til rigsretten: Det handler mere om politik end om jura. Sådan så rigsretten blot ikke på det. Her var politikken uendelig ligegyldig. Der handlede det om jura. Det blev takseret til 60 dages ubetinget fængsel for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven.

- Jeg forstår godt, at Dansk Folkepartis ønske om at gøre denne debat til noget andet, end det som den handler om. Jeg er ked af at måtte meddele, at det, som vi drøfter i dag, er den dom, der er kommet fra Rigsretten, svarede Karsten Lauritzen, mens Jeppe Bruus betonede selve lovbruddet i sit svar:

- Selv om man deler den politiske intention, og man kan være politisk enig, så ophører enigheden jo der, hvor man siger, at man kan bryde lovgivningen, eller se stort de på konventioner, sagde han.

Det var ikke kun i spørgelysten, at Dansk Folkepartis støtte til Inger Støjberg kom til udtryk. DF-medlemmerne Mette Hjermind Dencker og Karina Adsbøll havde sat deres hår op i den for Inger Støjberg så karakteristiske knold.


Hovedpersonen selv ankom smilende til folketingssalen sammen med Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis afgående formand. Hun sagde intet under debatten. Her lyttede hun og kiggede rundt i den sal, der nu går en rum tid, før hun igen kan komme ind i – hvis hun da ønsker det.

For hvad fremtiden skal bringe for Inger Støjberg, blev vi ikke klogere på. Ønsker hun at fortsætte i dansk politik, står Dansk Folkeparti i hvert fald klar til at tage mod hende med åbne arme – både som menigt medlem eller formand. Ønsker Inger Støjberg at være sig selv, kan hun fortsætte arbejdet med at levere indhold til hjemmesiden inger.dk.

Først og fremmest skal hun have afsonet de 60 dages fængsel.

Hvad fremtiden skal bringe for Inger Støjberg, blev vi ikke klogere på.

Fra artiklen
Det er en central del af vores bordskik, at vi lærer vores børn at spise den mad, der bliver serveret. Det kan ifølge en antropolog betyde, at vi senere i livet ubevidst spiser videre, selv om vi er mætte. Arkivfoto: Morten Stricker

Danskernes fedme er et mysterium, men bordskik og super-sizing tvinger os til at spise mere

Ditte Birkebæk Jensen dibje@jfmedier.dk

51 procent af den danske befolkning har overvægt, og hvis vi ikke ændrer vores vaner, så fremskriver Kræftens Bekæmpelse, at tallet hedder 66 procent i 2045.
Det betyder blandt andet, at 50.000 flere kræftdiagnoser og meget andet dårligdom venter os.

Organisationen er en af samarbejdspartnere bag konceptet "Ja tak, lidt mindre" i regi af Rådet for Sund Mad. For selv om fedmeforskere ikke direkte kan koble mere mad sammen med stigende fedme, så har vi fået større og større portioner, og det er en uheldig cocktail, når fed mad er billigt, og vi samtidig er opdraget til at spise op.

Så hvis du føler, at den hvide skjorte eller julekjolen strammer, så kan det være fordi, du ikke siger nej til mormors frikadeller og kollegaens kage, eller at du simpelthen ubevidst tømmer hele tallerkenen, selv om du faktisk ikke længere er sulten.

tirsdag 21. dec. 2021 kl. 18:53
Ditte Birkebæk Jensen dibje@jfmedier.dk
Når vi bliver tykkere, rykker flere lidelser og døden tættere på. Eksperter mener ikke, at fedmen kan kobles direkte til, at vi spiser mere. Men vores madkultur har lært os at spise op, og det er uheldigt, når vi samles om maden, industrien laver slikposerne større, og de usunde valg er billigst.

Sundhed: Fadet med juleanden bliver atter sendt din vej, det samme gør sovsen, og mormor insisterer. Og når det er blevet hverdag igen, så har kollegaen bagt kage og helt sikkert sendt en påmindelse på en fælles mail.

En ekstra bid mad kan til tider virke uundgåelig. Og i en undersøgelse lavet af You Gov for Coop i forbindelse med fedme-forebyggelsesindsatsen "Ja tak, lidt mindre", svarer 52 procent også, at de ofte eller altid spiser videre, selv om de er mætte.

Endnu værre bliver det, hvis de over 1000 adspurgte gæster deres venner og familie, så vil 62 procent tømme tallerkenen uden at skæve til, at maven er fuld.

Samtidig døjer 51 procent af den voksne befolkning i Danmark med overvægt, som øger risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Ligesom ekstra kilo på sidebenene påvirker trivslen og eksempelvis kan være skyld i søvn- og barnløshed.

Og hvis vi ikke gør noget, kan vi ifølge Kræftens Bekæmpelse se frem til flere tilfælde af op mod 40 forskellige sygdomme - og 50.000 flere kræftdiagnoser.

- Efter rygning er overvægt den største risikofaktor for at få kræft, og jo mere vægten stiger, desto mere øges risikoen. Og hvis man ikke gør noget drastisk, så fremskriver vi hos os, at 66 procent i 2045 vil have overvægt, og næsten halvdelen af dem vil have svær overvægt, siger Susanne Tøttenborg, der er seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, som er en af de 19 samarbejdspartnere bag "Ja tak, lidt mindre" i regi af Rådet for Sund Mad.

Vi har brug for mere mad

Men inden vi siger, at flere bliver tykke som konsekvens af overspisning, er vi nødt til at stikke en finger i jorden. Det mener professor Thorkild I.A. Sørensen fra Københavns Universitet. Han har forsket i fedme i over 50 år.

- Det er rigtigt, at danskerne ligesom andre befolkningsgrupper er blevet tykkere siden anden verdenskrig, og det er sandt, at tykke mennesker spiser mere og motionerer mindre end de slanke. Men jeg mener ikke, at vi overspiser. Vi spiser det, som vi har brug for i takt med, at større kroppe har behov for mere mad, siger professoren.

Vi fejrer generelt utroligt meget med mad, og man kan i mange situationer, alt efter selskabet, føle sig nødet til at spise.

Bodil Just Christensen, antropolog på DTU Fødevareinstituttet

Thorkild Sørensen forklarer, at det endnu ikke er lykkedes videnskaben at finde årsagen til ophobningen af fedt per døgn, fordi ophobningen er for lille til, at man kan måle den.

- Vi ved ikke, om det skyldes, at vi spiser mere, eller om kroppens fedtvæv i højere grad suger kalorierne til sig - ligesom dyr, der går i vinterhi, opbygger fedtdepoter. Vi ved, at generne spiller en rolle, ligesom vi ved, at der er sket en forandring i vores miljø og levemåde, der spiller ind, men vi har ikke det endelige svar på, hvad det er, siger han.

Alle overspiser til tider

Hos Nationalt Center For Overvægt vil overlæge og professor Jens Meldgaard Bruun heller ikke koble mere mad sammen med stigende overvægt.

- Det er svært at sige, om overspisning i sig selv giver vægtøgning, for der skal mere til, før vi tager på. Alle overspiser i større eller mindre grad og særligt i højtider som julen, der er forbundet med mad, fest og knas, er det velkendt, at mange folk tager på, siger Jens Meldgaard Bruun, som leder Nationalt Center For Overvægt.

Når overspisning bliver en sygdom

Overspisning kan diagnosticeres som spiseforstyrrelsen BED (Binge Eating Disorder), når der er tale om tvangsoverspisning. Diagnosen blev anerkendt af WHO i 2018 og ventes at træde i kraft i Danmark fra januar 2022.

Ifølge Sundhedsstyrelsen forekommer BED hos mellem to og tre procent af den voksne befolkning, hvor kvinder udgør 2/3 af patienterne. Sygdommen defineres ved gentagne episoder af overspisning uden opkastninger eller lignende kompensatorisk adfærd. 

Det kan føles som kontroltab efterfulgt af skam eller skyldfølelse. BED er forbundet med lavt selvværd, depression og angst.

Men når hverdagen igen banker på, så vil mange smide de overskydende kilo, forklarer overlægen.

- Akut fedme findes ikke, men på et generelt plan er der en risiko for at tage på, hvis du spiser mere, end du forbrænder, siger Jens Meldgaard Bruun.

Maden presser sig på

Hvis vi zoomer ud fra sundhedsvidenskaben og spørger antropolog Bodil Just Christensen, så kan både samfundet, kultur og normer påvirke os til at spise mere.

- For det første, er det kutyme i Danmark, at vi serverer mad eller alkohol for vores gæster, fordi det er udtryk for høflighed og godt værtskab. Vi fejrer generelt utroligt meget med mad, og man kan i mange situationer, alt efter selskabet, føle sig nødet til at spise, siger Bodil Just Christensen, som arbejder på DTU Fødevareinstituttet.

"At nøde nogen"

er især i forbindelse med mad og drikke et udtryk for at overtale eller presse til at gøre noget bestemt.

Alt imens spiser vi mere på farten end tidligere, efter udbuddet er blevet større i mere end én forstand.

- Industrien har i mange år lavet portioner større, og det er veldokumenteret, at hvis vi får en større kanelsnegl eller pose chips, så spiser vi den også op. Samtidig er de større portioner ofte målrettet de kalorietætte nydelsesmåltider. Og der er ingen tvivl om, at de større portionstørrelser smitter af på vores opfattelse af, hvad "en rigtig portion" er.

God skik at spise op

Men når industrien lykkes med at lave større portioner, så udnytter den i virkeligheden en anden og mere social norm, som for de fleste danskere er så udbredt, at vi slet ikke lægger mærke til den.

- Vi har en social norm om, at vi spiser den mad op, vi får serveret. Det gælder især vores fællesmåltider, hvor vi deler den mad, vi mødes om. Ved at spise sammen etablerer vi et fællesskab, hvor man er solidarisk med dem, man spiser sammen med. Så hvis du levner, betyder det indirekte, at du snyder de andre for den mad, du har taget, men ikke spiser, siger antropologen og fortsætter:

- Det er en ret central del af vores bordskik. Et gæt kan være, at det stammer helt tilbage fra dengang, der ikke var så meget mad, og man skulle sætte pris på det. Men det findes også i vores børneopdragelse, hvor det blandt andet går igen, at man bliver siddende ved bordet, til alle er færdige.

Og vanen kan sagtens også gøre sig gældende, når vi er alene, forklarer Bodil Just Christensen.

- Hvis vi spiser alene, er der for nogen en tendens til, at man enten spiser mere, end man plejer, fordi man ser en serie eller laver noget andet imens, men det kan også være, at man igen helt automatisk bare spiser hele sin portion op. Vores hverdagsmåltider kører utroligt meget på rutinen.

Stor social ulighed i fedme

Overvægten kan altså have mange ansigter, men på nogle områder er der sammenhænge, der kan skrues på. Det mener Jens Meldgaard Bruun fra Nationalt Center For Overvægt.

- Der er ingen tvivl om, at for mange dårlige kalorier har konsekvenser for sundheden, og at det er sværere at blive tyk af at overspise grøntsager og fuldkorn end chokoladebarer og citronmåner.

- Og når de kalorietætte fødevarer er billigst, og forskningen viser, at der i samfundet er en stor social ulighed i fedme, hvor børn af forældre med lave uddannelser i højere grad bliver tykke end dem, der har højtuddannede forældre, så mener jeg, at man politisk bør overveje at gøre de sundere valg mere tilgængelige og eksempelvis kigge på afgiftssystemet, siger Jens Meldgaard Bruun.

Hos Kræftens Bekæmpelse er en større bevidsthed om øget fedme essentiel. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det nemlig kun hver tredje dansker, der ved, at fedme spiller ind på antallet af kræfttilfælde.

-  I "Ja tak, lidt mindre" arbejder vi strukturelt med at få fødevareproducenterne til at lave mindre pakker og portioner, som i sig selv kan få os til at spise mindre. Det vil også være godt for klimaet og miljøet. Men vi har også fokus på vores kulturelle normer, danskernes madvaner, og hvor meget vi øser op på tallerkenen derhjemme.

- I første omgang er det vigtigste, at vi taler mere om problemet og forstår konsekvenserne, siger Susanne Tøttenborg.
Årsopgørelse Casper Dall. Illustration: Gert Ejton

Dalls dom: Sådan er det gået partierne i 2021

Casper Dall casda@jfmedier.dk

Snart viser kalenderen 2022, men før vi når dertil, skal årsopgørelsen laves. Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, gør året op for alle de politiske partier, som er opstillingsberettigede ved næste valg til Folketinget.

Han deler som en anden departementschef i Statsministeriet 2021s skarpeste
valuta ud til de 14 partier: Den blinkende smiley.

Læs her, hvilket parti der får fuldt hus - og hvilket parti, der må lægge 2021 tomhændet fra sig.

onsdag 22. dec. 2021 kl. 06:56
Casper Dall casda@jfmedier.dk
Året går på hæld, og det er ved at være tid til at gøre regnebrættet op for partierne på Christiansborg: Hvem har toppet, hvem har floppet? Hvem kan trygt hoppe det nye år ind, og hvem skal stramme sig an? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, fælder dom over partiernes 2021.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, deler som en anden departementschef i Statsministeriet 2021's skarpeste valuta ud til de 14 opstillingsberettigede partier: Den blinkende smiley.

A - Socialdemokratiet

Uha, for et 2021 for regeringspartiet. I virkeligheden er det første halve år allerede helt og aldeles glemt, for efteråret bliver dét, der bliver skrevet om, når den socialdemokratiske partihistorie skal skrives. Eller måske bliver efteråret 2021 slet ikke nævnt, for det har godt nok ikke være kønt. Statsminister Mette Frederiksens slettede sms’er og vidneafhøringerne i minkkommissionen overskyggede det politiske arbejde på Christiansborg. Der var ingen rigtig interesse for at diskutere reformer og fremtidens Danmark, når en siddende statsminister er i så voldsomt et stormvejr. Hvad der tidligere lignede et triumftog gennem hele det kommunale Danmark, endte som en gedigen fuser. Vel beholdt Socialdemokratiet næsten det samme antal borgmesterposter, men tusindvis af vælgere fravalgte partiet, og den hovedpine skal partitoppen også i 2022 lede efter en kur mod.

😉😉

B - Det Radikale Venstre

Det er ikke blevet nemmere at være Det Radikale Venstre i 2021. #metoo-sagerne har klæbet til partiet, og partileder Sofie Carsten Nielsen har et par gange forsøgt at råbe regeringen op – uden held. Det har ført til lidt flirt med de borgerlige partiledere, Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen, som Sofie Carsten Nielsen har givet en række interviews og lanceret fælles forslag sammen med. Med 94 mandater i 59 kommuner var der fremgang til partiet ved kommunalvalget. Det gav det bedste resultat for partiet i næsten fem årtier.

😉😉😉

C - Det Konservative Folkeparti

Søren Pape Poulsen går stadig rundt med armene over hovedet. 2021 er været en lang fremgang for Konservative, og det hele nåede en foreløbig kulmination den 16. november – eller rettere den 17. november – da stemmerne ved kommunalvalget var talt op. 15,2 procent af vælgerne havde sat kryds ud for liste C, og det omsatte partiets kandidater til 14 borgmesterposter. Bevares, Frederiksberg faldt og røg i hænderne på Socialdemokratiet, men når det nu kun var et spørgsmål om tid, før Frederiksberg ikke længere kunne holde stand, var kommunalvalget i år det perfekte tidspunkt, fordi Konservative sejrede på så mange andre fronter.

😉😉😉😉😉

D - Nye Borgerlige

Ganske stille og roligt er Pernille Vermund og Nye Borgerlige blevet en større og større magtfaktor i blå blok. Eksempelvis under forhandlingerne om en ny klimaftale for landbruget, hvor de fleste kiggede mod Venstres ledelse, havde partiet en vægtig stemme i den borgerlige lejr. Efter kommunalvalget, hvor partiet fik mere end 60 nye byrådsmedlemmer, har Nye Borgerlige nu også en solid partistruktur, som styrker partiets fundament frem mod folketingsvalget om senest halvandet år.

😉😉😉😉

F - Socialistisk Folkeparti

Uden den store ballade og de voldsomme armbevægelser er det lykkedes SF at komme ganske pænt gennem 2021. Partiet tager slagsmålene med regeringen inden for forhandlingsbordene i stedet for ude i medierne. Det giver politiske resultater, som vælgerne i meningsmålingerne belønner, og som samtidig sikrede, at SF blev det fjerde største parti ved kommunalvalget. Partiet gik frem fra 5,7 procent til 7,6 procent af stemmerne på landsplan. Fra 126 til 168 mandater. Fra en til to borgmesterposter.

😉😉😉

G - Veganerpartiet

Hvor stor opbakning, der reelt er til Veganerpartiet, finder vi først ud af ved folketingsvalget. Selv om partiet hurtigt fik samlet de nødvendige vælgererklæringer, har der været mere eller mindre tavst fra partiet. I år skiftede de endnu engang leder, så det nu er Lisel Vad Olsson, der er partiets forperson. Ved kommunalvalget var partiet opstillet i 16 kommuner, og det gav på landsplan 0,17 procent af stemmerne. Der er virkelig lang vej til spærregrænsen på to procent.

I - Liberal Alliance

Det er slidsomt at være et lille parti i Folketinget. Det måtte Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, sandt allerede i begyndelsen af året, hvor han blev sygemeldt med stress. Siden er han kommet stærkt tilbage på Christiansborg, og han er partiets ubestridte stjerne. Kommunalvalget blev aldrig den store satsning for partiet – dertil er et folketingsvalg langt vigtigere, når man ikke er større, end LA er lige nu. Fra årsskiftet vil partiet kun være repræsenteret i fem kommuner med ni politikere. Men det er knapt så vigtigt, når den ene politiker kan skrive borgmester på visitkortet. Liberal Alliance vandt partiets første borgmesterpost nogensinde i Solrød Kommune, hvor Emil Blücher i de næste fire år er kommunens førstemand.

😉 😉

K - Kristendemokraterne

Uden et valg kom Kristendemokraterne i Folketinget i år. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men miraklet skete, da Jens Rohde indløste medlemskab af partiet, og dermed blev der sat et punktum for 10 års fravær fra landets fornemmeste forsamling. Genopstandelsen på Tinge har haft en kolossal indflydelse for partiet, som nu også har partiformand Isabella Arendt fuldtidsansat med sin daglige gang på Christiansborg. Det betyder, at partiet deltager på lige fod med alle andre partier i forhandlingsforløb, og særligt under forhandlingerne om en klimaaftale for landbruget gjorde partiet sig bemærket. Den nye synlighed har dog ikke rigtig forplantet sig til meningsmålingerne, hvor Kristendemokraterne fortsat kæmper en hård kamp mod spærregrænsen.

😉 😉

O - Dansk Folkeparti

Nedsmeltning. Håndværkertilbud. Trafikuheld i slowmotion. Klicheerne har stået i kø, når Dansk Folkepartis annus horribilis skulle beskrives. Interne stridigheder i fuld offentlighed i medierne, et katastrofalt kommunalvalg og et uundgåeligt formandsskifte. Dansk Folkeparti vil hurtigst muligt have sendt 2021 i glemmebogen, og frem med Mayland-kalenderen for 2022. En ny formand skal revitalisere partiet, så det igen kan komme til at handle mere om politik end personer. Partiet får dog en blinkende smiley for stadig at findes.

😉

Q - Frie Grønne

Har Danmark brug for et nyt venstrefløjsparti? Ja, hvis man spørger partileder for Frie Grønne, Sikandar Siddique. Nej, hvis du er et meningsmålingsinstitut, som spørger vælgerne. Frie Grønne tumler rundt langt under spærregrænsen, og deres erklærede kompromisløshed på klimaområdet virker ikke til at appellere synderligt til danskerne. Derimod kan der være mere energi i partiets fokus på racisme.

😉

V - Venstre

2021 begyndte med, at Venstre først sagde farvel til partiets tidligere formand, Lars Løkke Rasmussen. Senere i januar var det partiets næstformand, Inger Støjberg, som blev fjernet fra posten og senere meldte sig ud og blev løsgænger. Det var ikke kun partiets folketingsgruppe, der blev mindre og mindre. Det gjorde tilslutningen i meningsmålingerne også. Hvis 2021 var et afsnit i en TV-serie, ville det være et såkaldt ’transportafsnit’ for Jakob Ellemann-Jensen. Han har fået ryddet lidt op, smidt noget dødvægt bort, fået rykke rundt på nogle vigtige brikker, så han nu er klar til valgperiodens slutspil: Mette Frederiksens regering skal væltes, så en V-ledet regering kan tage over. Kommunalvalget kom ikke belejligt for V-formanden, men resultatet blev takket være stærke, lokale kandidater hæderligt. Nu er det op til V-formanden selv at vise, at der er styr på Venstre, og at partiet er klar til igen at tage ansvar for at lede landet.

😉😉😉

Ø - Enhedslisten

Hvorfor er det egentligt, at Enhedslisten bliver ved med at holde hånden under regeringen? Dét spørgsmål har man kunne stille sig selv mange gange i løbet af 2021, og svaret er hver gang: Fordi alternativet – trods alt – er værre. Partiet deltog i årets store klimaaftale om landbruget, selv om de helt åbenbart ikke var tilfredse med resultatet. Regeringen lægger op til flere reformer, som bestemt ikke er Enhedslistens livret – og når det gælder en af partiets absolutte mærkesager – ydelser til samfundets svageste – så nøler regeringen med at få indkaldt til forhandlinger. De trakasserier blev dog hurtigt glemt i Enhedslisten, da resultatet fra årets kommunalvalg tikkede ind. Fremgang over næsten hele linjen og det største parti i både landets hovedstad og på Bornholm. Den slags valgsejre betyder virkelig meget for et partis selvforståelse, og det bliver markant sværere for regeringen at arbejde sammen med Enhedslisten i 2022. Nu skal der røde resultater på bordet. Der er jo snart valg.

😉😉😉

Å - Alternativet

2021 blev året, hvor Alternativet fik endnu en ny politisk leder: Franciska Rosenkilde. Partiet fortsætter sin dødskamp på Christiansborg, og ved kommunalvalget blev Alternativet stort set udslettet. Ved valget i 2017 blev det til 20 mandater, mens det ved dette års valg kun lykkedes at få fem kandidater valgt ind i fire forskellige kommuner. Gennem helt året har rygtet om en sammenlægning mellem Alternativet, Veganerpartiet og Frie Grønne svirret. Sådan et bunkebryllup er nok deres bedste chance for at kravle over spærregrænsen på to procent, når der udskrives valg til Folketinget næste gang.

😉

? - Moderaterne

På godt og vel to uger lykkedes det Lars Løkke Rasmussen har fået hevet de nødvendige vælgererklæringer i hus, så han er sikker på, at Moderaterne er at finde på stemmesedlen, når Mette Frederiksen engang udskiver folketingsvalg. Grundlovsdag blev brugt til at annoncere partiets navn, men ellers har det været meget småt med reelle nyheder fra Lars Løkke Rasmussen og folkene bag Moderaterne. Lars Løkke Rasmussens tavshed er lige nu hans største styrke, fordi den sætter en skræk i livet hos de værste konkurrenter hos Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Som et spøgelse huserer den tidligere statsminister på Christiansborg, og ingen ved rigtigt, hvad han kan drive det til, når vælgerne en gang bliver spurgt. De første målinger er pæne, men bliver han den game changer for dansk politik, som han selv håber på? I 2022 kommer vi helt sikkert tættere på svaret.

😉😉
Fotos: TV 2Play/Paramount+, Disney+ og HBO Max .

Mangler du også noget underholdning? Her er fem fede serier til juleferien

Anette Hyllested ahy@jfmedier.dk

Julieferien er måske lang eller måske kort. Uanset kan der være brug for at trække sig tilbage i sofaen med fjernbetjeningen. Avisen Danmark har derfor fundet fem gode serier. Nogle lange, nogle korte, men med vidt forskelligt indhold. Fra vilde vikinger, der dukker op i nutiden, til politimand i moralsk knibe. Og fra vulgær rigdom og familiestridigheder til et vidunderligt genhør med The Beatles. 
Du finder de fem serie-anbefalinger og en enkelt dokumentar, der også har sneget sig med, herunder.

tirsdag 21. dec. 2021 kl. 16:12
Anette Hyllested ahy@jfmedier.dk
Skal der pustes ud foran tv'et i juleferien er her fem bud på serier med indædt familiekrig, krimi, vikinger og masser af musik.

Her er en håndfuld bud på serier at slappe af til med kaffe i koppen, konfekt i skålen og slumretæppe om benene.

Nogle er lange, andre korte, men kan det kun blive til et par timers pause, så se dokumentaren "14 bjergtoppe - intet er umuligt" om nepaleseren Nimsdai Purja, der besteg verdens 14 bjerge over 8000 meter på syv måneder og undervejs tog det berømte billede af den lange kø af bjergbestigere på Mount Everest.

Dokumentaren er på Netflix og giver ny indsigt og hæder til de nepalesere, der ellers oftest er anonyme hjælpere.

1 Vulgært velhavende familie
1. "Succession". Mediemogulen, milliardæren og familiens uforsonlige overhoved Logan Roy spilles af skotske Brian Cox. Foto: David M. Russell/HBO.

Skal man begynde forfra med denne serie, venter der utallige timer foran skærmen. Men det er tiden værd. "Succession" er en medrivende serie - særligt i sæson to og tre - om en vulgært velhavende familie, hvor fire voksne søskende opfører sig forræderisk overfor hinanden i jagten på magt og anerkendelse fra deres far, som udnytter dem efter behov. Ingen er så sympatiske, at vi for alvor kan holde med en af dem, og handlingen klistrer os opmærksomt til sofaen. Vi vil nødigt gå glip af endnu en grov, begavet eller morsom replik, og ofte sidder vi med en pinlig-følelse i kroppen a la "arghh, det gjorde du bare ikke".

Serien er spændende, fascinerende og et bidende indblik i et samfund og en familie, hvor penge er alt. Intelligent og overraskende skruet sammen og i særklasse godt spillet - af både hoved- og bipersoner. 

"Succession". HBO Max. 3 sæsoner af 10, 10 og 9 afsnit. 

2 Sherif i knibe
2. "American Rust". Jeff Daniels og Maura Tierney i hovedrollerne. Foto: Paramount+

Mens "Sucession" er proppet med penge og ord, er det fattigdom og fåmælthed, der præger "American Rust". Serien handler om kærlighed, loyalitet og moral i et lille amerikansk samfund, hvor den retsindige sherif Harris - fremragende spillet af Jeff Daniels - er forelsket i en syerske, hvis søn mistænkes for mord. Dermed er Harris også i vanskeligheder, for han kan ikke hjælpe sin elskede inden for lovens rammer.

Det amerikanske rustbælte er et område i det nordøstlige USA, hvor stål- og kulindustrien i sin tid var stor. Men ordet rust i titlen referer også til Harris' situation.

En god kriminalserie, men det er indblikket i et samfund i krise og Jeff Daniels's præstation, der løfter den op over det sædvanlige.

"American Rust", Paramount+ - kan ses via TV 2 Play. 9 afsnit.

3 Vanvittig norsk historie
3. "Beforeigners". Nyankomne fortids-mennesker iføres ens joggingdrager. Her udspørges nogle af dem - naturligvis på oldnordisk - af skjoldmøen Alfhildr spillet af Krista Kosonen og politibetjenten Lars spillet af Nicolai Cleve Broch. Foto: Kristoffer Eliassen/HBO.

Forestil dig, at mennesker fra fortiden pludselig dukker levende op af havet og skal integreres i nutidssamfundet. Vi taler stenaldermænd, vikinger og 1800-tals-mennesker - såkaldte fremvandrere, der må kæmpe med moderne teknologi og fremmedfjendskhed. Samtidig sætter de Oslo på den anden ende med for nutiden uacceptable skikke. Før du får set dig om, står der en ged og gumler i elevatoren, og kongen Olav den Hellige (1015-1028) fører sig frem på Facebook for at tilkæmpe sig respekt og følgere.

Den norske serie "Beforeigners" er en vidunderligt morsom og opfindsom kommentar til nutidens integrationsproblemer, samtidig med at den er en kriminalhistorie, hvor en betjent danner makkerpar med en hårdtslående og ublufærdig skjoldmø. 

Bedst i første sæson.  

"Beforeigners". HBO Max. Serie i 2 sæsoner af 6 afsnit. 2. sæson er endnu ikke afsluttet.

4 Pæne mennesker eller ...
4. "Landscapers" handler om det virkelige ægtepar Susan og Christopher Edwards, der blev idømt 25 års fængsel for drabet på hendes forældre. Foto: Stefania Rosini/HBO

Vi kender hende især som stærk dronning i "The Crown": Olivia Colman. Men i denne engelske serie, der bygger på en virkelig historie, spiller hun Susan -  en fattig, følsom og virkeligheds-forvirret kvinde på flugt. Også den rolle magter hun til overbevisende perfektion. Da vi møder Susan, har hun sammen med sin mand Christopher, spillet af David Thewlis, kendt fra Harry Potter-filmene, været på flugt i 15 år. Mistænkt for at have slået Susans forældre ihjel. I første omgang en usandsynlig tanke, men ...

Her er sort, engelsk humor og en elegant teateragtig måde at skabe sceneskift, hvor fantasien let kan fylde hullerne. Som når vægge forsvinder og åbner til en ny verden, og når vi i tilbageblik til hovedpersonernes ungdom ser dem i deres nutidige, aldrende kroppe. 

"Landscapers". HBO Max. Mini-serie. Alle fire afsnit frigives et ad gangen i løbet af december.

5 The Beatles indefra
5. "The Beatles Get Back". Selv om de oprindelige filmruller er gamle, er billedkvaliteten forbavsende god. Foto:_ Disney+.

Peter Jacksom instruerede "Ringenes Herre",  og lige så lang og vellykket er hans behandling af timevis af filmoptagelser af The Beatles, mens de fire skabte albummet "Let It Be" og gjorde klar til en livekoncert. Jackson har klippet de mange timers film i forbavsende god kvalitet ned til en dokumentar i tre afsnit - hver i helaftenfilms-længde. Handlingen skrider yderst langsomt fremad, og alligevel er dokumentaren en dybt fascinerede og gåsehudsfremkaldende oplevelse. Som når tonerne af  "Get Back" og "The Long and Winding Road" tager form, eller George Harrison skrider og i sin dagbog skriver "Jeg forlod The Beatles".

Her er Liverpool-dialekt, venskab på prøve, intense blikke af samhørighed, kropssprog, ungdommelighed og ufatteligt musikalsk talent. Det er et enestående indblik i, hvem de fire var - ikke mindst tilsammen. 

"The Beatles Get Back". Disney +. 3 afsnit.