Brændeovne: Hidtil har forureningen fra danske brændeovne handlet om, at naboerne risikerede at indånde giftige partikler. Men nu rykker debatten ind i alle de hjem, der har installeret en brændeovn. Nye undersøgelser tyder nemlig på, at det ikke kun er naboerne, der får øget deres risiko for kræft, hjertekarsygdomme og lungesygdomme, når der fyres op i brændeovnen.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Rådet for Grøn Omstilling har begge netop lavet undersøgelser af partikelforureningen i flere hjem med brændeovne. Målingerne viser, at partiklerne ikke nødvendigvis forsvinder op gennem skorstenen, men at brændeovnene også kan udsende mange af de skadelige partikler til stuerne, endda selvom brændeovnene er fra efter 2003.

For et halvt år siden trådte en ny lov i kraft, som betød, at brændeovne fra før 2003 skulle udskiftes med en ny ved køb af bolig. Årsagen var, at det ville mindske antallet af partikler, der blev sendt ud i miljøet gennem skorstenene. Men den effekt gælder tilsyneladende ikke inde i husene.

Undersøgelserne fra DTU og Rådet for Grøn Omstilling er små og omfatter i alt ni husstande. I syv af dem steg partikelforureningen signifikant ved brug af brændeovnen, og i fem af dem var det gennemsnitlige antal af ultrafine partikler over 35.000 og helt op til 115.000 per kubikcentimeter ved tre timers fyring. Til sammenligning er der typisk 2000-4000 ultrafine partikler i per kubikcentimeter i ren indeluft.

Selvom undersøgelserne er få, ligger de i tråd med en tidligere undersøgelse, som Rådet for Grøn Omstilling lavede med midler fra blandt andet Europa-Kommissionen fra 2017 til 2018. Her blev partikelforureningen indendørs ved brug af brændeovne målt i 20 danske husstande, og i 80 procent af dem førte brugen af brændeovnene til partikelforurening i hjemmet. I halvdelen af dem blev antallet af de skadelige, ultrafine partikler tidoblet, når brændeovnen var tændt.

Sammenholdt med de nye resultater tyder tallene ”meget kraftigt på, at der er et problem”. Det vurderer professor Torben Sigsgaard, der har forsket i sundhedsskader ved luftforurening og er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

- Måske ikke i alle hjem med brændeovne, men i mange. Nu er det vigtigt at lave større og grundigere undersøgelser af huse med brændeovnseksponering. Det er et område, der ikke er studeret ret meget, og det her viser helt klart vejen. Undersøgelserne viser, at det kan værre et større problem, end vi havde regnet med, siger han.

Professoren forklarer, at de fleste undersøgelser handler om udledningen af partiklerne til udendørsluften, altså hvordan brugen af brændeovne påvirker naboerne. Men med de nye fund er det på tide at skrue op for undersøgelser og forskning i, hvordan brug af brændeovne påvirker indeklimaet og hvorfor, lyder det.

Teis Nørgaard Mikkelsen, lektor på DTU Miljø ved Danmarks Tekniske Universitet, som er involveret i en af undersøgelserne, vurderer også, at der skal langt mere fokus på forureningen i brændeovnsejernes egne stuer.

- Brændeovne er i forvejen et meget større problem end stearinlys, fordi de også laver udendørs forurening, som flere hundrede dør af. Men der mangler forskning i sideeffekten med indendørs forurening, og det er først nu, vi begynder at få data. Vores målinger viser, at der kommer partikelforurening fra brændeovnene, men hvad årsagen er, ved vi ikke med sikkerhed, siger lektoren og fortsætter:

- Vi har brug for flere undersøgelser, så vi kan få grænseværdier i fremtiden. De partikler, vi har målt, er nogle af de aller mindste, og disse ultrafine partikler er måske de mest sundhedsskadelige partikler overhovedet.

Samme melding kommer fra seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Kåre Press.

- Vi tilbringer klart størstedelen af vores tid indenfor i vores hjem, og derfor er det vigtigt at vide, hvis man har en brændeovn i stuen, som udleder et højt antal af de skadelige partikler. Indeklimaforurening fra brændeovne er en overset ting i forhold til eksempelvis stearinlys, som i stor stil er blevet udskiftet med batteridrevne over de senere år. Derfor er der behov for mange flere undersøgelser, siger han.

De ultrafine partikler er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Samtidig tyder den seneste undersøgelse fra Rådet for Grøn Omstilling på, at beboerne ikke kan lugte forureningen, heller ikke når den er på sit højeste. Ifølge professor Torben Sigsgaard er brænderøg ligesom al anden luftforurening ”en usynlig dræber”, og særligt små partikler, som de ultrafine partikler, brænderøg danner er, på trods af deres usynlighed, skadelige for mennesker.

- De ultrafine partikler er så små, at de trænger helt ned i de yderste dele af lungen, og derfra kan de trænge helt ind i cellerne eller ud i blodbanen og føres til andre organer. Partiklerne øger risikoen for luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme, kræft, fosterskader, for tidlig fødsel, og de skader også nyrerne og hjernen. Partikelforurening vil øge risikoen for alle, men mest for dem, der er i risiko for at blive syge eller allerede er syge, siger professoren.

Han bider også mærke i, at undersøgelserne tyder på, at selv beboere med nye brændeovne fra 2008 til 2020 skaber stor partikelforurening i deres hjem, når de bruger deres brændeovne.

- Det er interessant, at det i målingerne ikke ser ud som om, de nye brændeovne skaber mindre partikeludledning i hjemmene end de gamle. Det betyder, at man skal huske at lufte ud med gennemtræk i fem minutter mindst en gang i timen, når man bruger sin brændeovn. Hvis vi skal fjerne problemet i indeklimaet helt, er vi er nødt til at komme af med brændeovnene, siger Torben Sigsgaard og tilføjer:

- Sammenholdt med den partikeludledning brændeovnene har til udeluften er det her et yderligere argument for at afskaffe dem.

Teis Nørgaard Mikkelsen fra Danmarks Tekniske Universitet peger også på, at beboerne ikke selv kan vide, om netop deres brug af brændeovnen forurener indeluften med mange af de skadelige partikler. Det skyldes, at der kan være flere årsager til forureningen fra brændeovnene.

Ved alle undersøgelserne har beboerne fået besked på blandt andet ikke at lave mad eller have stearinlys tændt under målingen, så der ikke var andre kilder, der kunne forklare, hvorfor antallet af partikler steg, når brændeovnen var i gang. Derfor ved hverken DTU eller Rådet for Grøn Omstilling præcist, hvordan partikelforureningen fra brændeovnen udvikler sig, når der eksempelvis laves mad og bruges emhætte. Men det er også en af de ting, der bør undersøges i fremtiden, vurderer Teis Nørgaard Mikkelsen.

- Hvis emhætten kører, kan det lave undertryk, så der trækkes mere luft ud fra brændeovnen i stedet for, at det kommer ud gennem skorstenen, siger han.

I foråret 2022 vil Danmarks Tekniske Universitet med hjælp fra studerende måle forureningen i yderligere 15 danske husstande. Lektor Teis Nørgaard Mikkelsen vil efterfølgende samle resultaterne fra alle undersøgelserne for at få dem publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, så undersøgelsernes resultater også bliver tilgængelige i andre lande.

Professor Torben Sigsgaard vurderer dog, at der er brug for langt større undersøgelser.

- Det er godt, at der bliver undersøgt yderligere 15 husstande i foråret, men det kommer ikke til at give et fuldstændigt billede. Der skal laves målinger i flere hundrede husstande. Men det kræver, at der følger økonomi med, siger professoren.

Allerede før jul var De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, ikke meget for etpartiregeringer:

- Vi kan så roligt sige nu, at vi har prøvet en etpartiregering, og hvis det ikke ændrer sig markant, synes jeg ikke modellen skal afprøves igen, sagde hun til Avisen Danmark. Og fredag fik retorikken et nøk opad i Politiken.

- Vi udelukker at pege på en etpartiregering, sagde Sofie Carsten Nielsen.

Med maksimalt halvandet år til næste valg til Folketinget, giver De Radikales leder nu sig selv et frihedsbrev og åbner for mandaternes logik: Vil Mette Frederiksen stadig kun være statsminister for en socialdemokratisk regering, skal hun have flertal uden Radikale. Men i De Radikales logik er en S-etpartiregering ikke ensbetydende med, at De Radikale i stedet vil pege på en borgerlig statsminister. Forvirret? Det er i hvert fald en meget teknisk position, som Det Radikale Venstre nu ønsker at indtage i dansk politik.

Dybest set ønsker partiet en flerpartiregering hen over midten. Det gør Lars Løkke Rasmussen, formand for det kommende parti Moderaterne, også. Men så er der heller ikke ret mange andre i dansk politik, der i 2022 kan se en regering over midten for sig. En midterregering fremstår i det nuværende politiske klima på Christiansborg som et fatamorgana. Ud fra en forestilling om, at midten i dansk politik er et sweet spot, hvorfra tidens store udfordringer kan løses i harmoni, bliver midten idylliseret. Risikoen for midten i dansk politik er snarere, at den ender som Bermuda-trekanten, hvor alt mellem Det Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Moderaterne forsvinder ud i intetheden.

I De Radikales optik kan en etpartiregering – uanset farve – ikke løse de store udfordringer, samfundet står over for: Klimakrisen, økonomien og manglen på arbejdskraft. I interviewet med Politiken argumenterer Sofie Carsten Nielsen for, at ”blokpolitikken låser os i en mangel på langsigtede visioner. Det er hele tiden den kortsigtede dagsorden, der vinder.” Hvordan Sofie Carsten Nielsen forestiller sig, at en flerpartiregering hen over midten skal kunne blive enige om langsigtede visioner, fremstår ikke helt klart. Og det er netop en af svaghederne ved Sofie Carsten Nielsens skærpede retorik: Langsigtede visioner kan politiske flertal godt enes om, hvis der er politiske vilje til at indgå aftaler – uagtet om statsministeren på det pågældende tidspunkt leder en regering, hvor der er et eller flere partier i. Det afhænger ikke af regeringskonstruktionen – det afhænger af lysten til at forandre samfundet.

Med til Sofie Carsten Nielsen og De Radikales analyse er, at udlændingepolitikken alt for længe har fastlåst dansk politik. Partiet har valgt at acceptere, at det stramme udlændingepolitiske flertal kommer til at bestå, og det skal ikke være en hindring for, at partiet igen kan komme ind i regeringskontorerne – hvad enten der sidder en rød eller blå i Statsministeriet. Denne erkendelse er Sofie Carsten Nielsens største opgør med partiets – og Morten Østergaards – tidligere linje. Her blev udlændingepolitikken gjort til symbolpolitik, og det skabte markante overskrifter men næppe meget indflydelse. Sofie Carsten Nielsen trives fint som partileder uden store overskrifter, hvis det konverteres til indflydelse. Ved at begrave udlændingepolitikken som konfliktområde gør Radikale sig langt mere attraktive – både for de borgerlige partier og for Mette Frederiksen. Det er bare ikke nok for Mette Frederiksen til at invitere Radikale med i en regering. Dertil er De Radikales lyst til reformer stadig større end statsministerens.

- Nu er vi to gange blevet væltet af de Radikale, og så må den flok lusepustere og slingrefise tvinges til at tage konsekvensen og bekende kulør over for de borgerlige, sagde Anker Jørgensen ifølge Hans Engells bog – ”Lusepustere og slingrefise” – på et socialdemokratisk gruppemøde i 1982, da Anker Jørgensens regering trådte tilbage. Mon ikke Mette Frederiksen er fristet af at gentage budskabet: Bekend kulør!

Måske kommer budskabet allerede lørdag, når Det Radikale Venstre har inviteret både statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til partilederdebat ved Radikales nytårsstævne.

Sig Knud Foldschack, og mange vil tænke på manden, der hjalp Syrien-børnene hjem til Danmark og Christianias faste advokat.

Men den københavnske sagfører har andre sider af sin personlighed, som i de seneste måneder er foldet fint ud af netmediet KøbenhavnLIV, der lige som denne udgivelse hører under Jysk Fynske Mediers paraply.

Knud Foldschack er nemlig også Danmarks ukronede fondskonge, der har sæde i over 30 fondsbestyrelser, heraf hele 20 erhvervsdrivende fonde.

Fondenes omdrejningspunkt er typisk sociale formål, og de mange poster er ikke i sig selv et problem.

Det er til gengæld forvaltningen af bestyrelsesposterne, hvor Knud Foldschack tilsyneladende har svært ved at jonglere med sine mange kasketter.

Foldschacks eget advokatfirma henter nemlig millioner af kroner hjem på at arbejde for de selvsamme fonde, hvor advokaten passer sine bestyrelsesposter. Eller sagt på en anden måde:

Når Knud Foldschack er med i bestyrelsen, er det også hans advokatfirma, der bliver hyret til at lave juridisk arbejde.

Siden 2016 har Foldschacks advokatfirma som minimum omsat 13,8 millioner kroner på at blive hyret af fonde, hvor Knud Foldschack sidder med i den øverste ledelse. Oveni kommer knap en million kroner i honorarer og vederlag for bestyrelsesarbejdet.

Hm. Det kræver et ganske velafstemt moralsk kompas at sidde og godkende sine egne regninger. Eller som Peter Breum, advokat med speciale i fondsret, udtrykker det:

- Hvis man sidder og er med til at bestille en ydelse hos sig selv, er der ikke nogen, der kan komme og sige, at regningen er for stor, eller at der er problemer med det leverede, siger han til KøbenhavnLIV.

Knud Foldschack afviser snakken og henviser til, at alle honorarer er godkendt af bestyrelser og revisorer.

Han afviser også problemet i, at det ikke fremgår af referaterne, om han rent faktisk forlader lokalet, når bestyrelserne skal drøfte hans egen forretning.

Foldschacks advokatfirma kalder sig i øvrigt et "holdningskontor", som ifølge hjemmesiden lægger vægt på, at man kan stå inde for de sager, man arbejder med, "så klienten er sikret en høj grad af personligt engagement fra vores side".

Det personlige engagement skal tages bogstaveligt. Tag blot "Fonden De Åbne Rum", der driver Folkets Hus på Nørrebro i København og har Knud Foldschack som bestyrelsesformand. Fonden er sat under skærpet tilsyn af Københavns Kommune, som er storsponsor af fonden, men ikke er tilpas med fondens administration.

Det så ikke pænt ud, da fonden købte byggeopgaver til renoveringen af Folkets Hus for 474.000 kroner direkte hos firmaet Logik & Co, hvor Knud Foldschack også sidder i bestyrelsen. Foldschack ser ingen problemer og mener, at han selv har bedt om at få fonden sat under skærpet tilsyn - hvilket Københavns Kommune dog afviser.

Hvad skal vi mene om denne Knud Carlo Foldschack, som han blev navngivet af sin mor for 69 år siden? Advokaten gav sit eget bud i et interview til Politiken for syv år siden, hvor han forklarede sin særlige profil med en problematisk opvækst på fire forskellige børnehjem, i fire forskellige plejefamilier og på tre kostskoler:

- Jeg fik den mest fantastiske uddannelse i at være fiffig. 52 procent af mig er Knud, men 48 procent af mig er den taktiske og snu fidusmager Carlo, som har lært at være sådan igennem min opvækst, sagde Knud Foldschack.

Svindel: - Hvis nogle mennesker får mærkelige mails fra mig, så ignorer det!

Så kontant lyder meldingen fra sognepræst Birgitte Nør Jahn i Tarm, for hun er meget ufrivilligt blevet hovedperson i en sag om netsvindel, der indtil videre har kostet en bekendt 3000 kroner, og som har stået på gentagne gange siden begyndelsen af december.

December er måneden, hvor mange skal købe gaver, og også en måned, hvor det varme hjerte står åbent for dem, der ikke har så meget. Flere bekendte - herunder menighedsrådet - har fået en mail fra sognepræsten om at hun har et par stykker, som hun gerne vil sende gaver til, og derfor beder hun om hjælp til, at de skaffer iTunes-gavekort, skraber bagsiden og oplyser koden der.

En bekendt tog mailen for gode varer og købte for 3000 kroner iTunes-gavekort. Heldigvis nåede vedkommende ikke at skrabe dem, inden miseren blev opdaget.

Men mailen er ikke fra Birgitte Nør Jahn. Svindleren har taget hendes initialer fra den mailadresse, hun har hos Kirkeministeriet, tilføjet bynavnet Tarm og oprettet en gmail. Det opdager modtagerne dog ikke i skyndingen, selvom sognepræster har høj grad af IT-sikkerhed, da de skal håndtere personoplysninger, og derfor kun bruger Kirkeministeriets mail til at kommunikere med.

Oveni er der blevet tilføjet et profilbillede af hende i mailen.

- Jeg putter aldrig billeder på af mig selv, og det her er lusket, for det kommer til at se officielt ud, forklarer Birgitte Nør Jahn.

Som sognepræst er hun blevet ramt på et meget ømt punkt, for integriteten er en afgørende faktor i hendes møde med menigheden, og her har svindlerne lukreret på hendes troværdighed.

- Jeg føler mig misbrugt og miskrediteret, og jeg er ked af, hvis folk bliver sure på mig, siger Birgitte Nør Jahn, der også tænker på, at det bliver svært, hvis folk står og har skrabet iTunes-gavekortene:

- Jeg kan godt forstå, hvis de synes, jeg er forpligtiget til at betale pengene tilbage, men det er ikke noget, jeg har haft med at gøre.

Præsterne har en lukket Facebook-gruppe, og her har Birgitte Nør Jahn beskrevet sin situation. Det viser sig, at hun ikke er alene. Flere præster fra Ribe Stift har været udsat for nøjagtig det samme, og hos politiets nationale enhed for særlige kriminalitet (NCIK) kender man også til svindlen.

Flere lignende sager fik i november NCIK til at advare om svindelforsøg, der var rettet mod folk med en mailadresse hos Kirkeministeriet.

NCIK fortæller, at svindlerne tager meget enkle metoder i brug: De kigger på kirkernes hjemmesider, hvor der er kontaktoplysninger på menighedsråd, og så samler de mailadresserne ind. Når de så henvender sig, bærer sproget i mailen præg af at være oversat med Google Translate, og det, de beder om - eksempelvis at købe et gavekort - er af hastende karakter.

Her er kun en ting at gøre: Ringe til vedkommende, der tilsyneladende har sendt mailen, og spørge, om det virkelig kan passe, at de skal bruge gavekort så hurtigt. Man må aldrig svare på mailen, lyder rådet fra politiet.

- Vi opfordrer til at anmelde disse sager med det samme. Inde på politiets hjemmeside er der en portal, hvor man kan gøre det, siger fungerende vicepolitiinspektør Jesper Bredal Cederholm fra NCIK. Han forklarer, at anmeldelserne hjælper politiet med at overvåge, hvad der rører sig blandt svindlere lige nu, så der kan ageres på det.

Fra politiet opfordres der også til løbende at holde sig opdateret på hjemmesiden sikkerdigital.dk.

Er man i øvrigt hoppet i fælden og har videregivet koderne til en svindler, så er der en mulig sidste chance ved at kontakte Apple og få spærret kortene. Kan det ikke lade sig gøre, er pengene tabt.