Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødes med Litauens udenrigsminister i Vilnius i Litauen, onsdag den 2. februar 2022. Jeppe Kofod (S) er i Litauen fra den 2.-3. februar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brev fra Rusland: Minister vil i dialog om tiltag, der kan gavne alles sikkerhed

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med et brev, som Danmark har modtaget fra Rusland. Tidligere på ugen offentliggjorde Rusland selv et brev, som man havde sendt til både USA, Canada og en række europæiske lande. I går kunne udenrigsminister Jeppe Kofod (S) så bekræfte, at også Danmark har modtaget et "lignende" brev i forbindelse med de eskalerende spændinger omkring Ukraine. Det skriver Ritzau.

I det brev, som Rusland selv har offentliggjort, henvises til en aftale i regi af OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa), hvor der står, at lande "ikke må styrke deres egen sikkerhed på bekostning af andre staters sikkerhed", skriver TV 2.

Rusland mener, at Nato bryder denne aftale ved ikke at indvilge i en række russiske krav - heriblandt at give en garanti for, at Ukraine aldrig bliver en del af Nato.

Under et besøg i Litauen lød det i går fra ministeren, at man fra dansk side gerne vil i dialog og "bruge diplomatiet".

- Der er ingen tvivl om, at det ultimatum og de trusler - som Rusland er kommet med ved at opstille 100.000 soldater på grænsen til Ukraine og true et frit, suverænt, demokratisk og europæisk land med at blive invaderet, medmindre man gør, som Rusland siger - er fuldstændig uacceptable. Det skal Rusland trække tilbage, og så kan vi tale sammen om forskellige tiltag, der kan gavne alles sikkerhed. Både russernes og europæernes, siger ministeren til Ritzau.

Medieudspil præsenteres i dag

Vi fortsætter nyhedsoverblikket i en helt anden boldgade. Her til formiddag vil regeringen nemlig præsentere sit udspil til et nyt medieforlig. Forhandlingerne er flere gange blevet udskudt, men nu skulle de altså være rundt om hjørnet.

En del af regeringens udspil går ud på, at streamingtjenesterne skal betale et såkaldt kulturbidrag på fem procent af tjenesternes omsætning i Danmark, skriver Berlingske. Forslaget præsenteres som en trappemodel, hvor de tjenester, der leverer mest dansk indhold, slipper billigere.

Derudover lægger regeringen op til, at Danmark skal samarbejde med andre lande for mere "demokratisk kontrol og gennemsigtighed" hos techgiganter som Google og Facebook, skriver Ritzau. De store techvirksomheder skal anmodes om at give indsigt i deres algoritmer, der bestemmer, hvilket indhold man som bruger præsenteres for.

I tillæg vil regeringen også i højere grad stille sociale medier til ansvar for skadeligt indhold, der påvirker børn og unge.

Støttepartier vil ændre rederiers skatteaftale

Vi runder af hos rederierne. Et af de helt store af slagsen er Mærsk, der om lidt kan præsentere en rekordstor indtjening på 123 milliarder kroner før skat for sidste år. Det danske containerrederi slipper dog med mindre brøkdele, der skal betales i skat. Kun godt fire procent af indtjeningen ryger i den danske statskasse, og det skyldes en særlig skatteaftale, som danske rederier har.

Men den aftale vil støttepartierne SF og Enhedslisten nu have ændret, skriver Berlingske.

Den særlige skatteordning, som betyder, at rederierne betaler en fast skat per skib og ikke efter overskud, har været gældende siden 2001 og blev indført for at beholde rederierne på dansk grund.

- Det er helt urimeligt med statsstøtte til et rederierhverv, som tjener så mange penge. De unddrager at betale til fælleskassen, siger Henning Hyllested, Enhedslistens transportordfører, til Berlingske.

Også hos SF finder man ordningen urimelig over for andre dele af erhvervslivet.

Regeringen har dog ingen planer om at ændre på skatteaftalen.

Det var alt for dagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Esben Friis Jakobsen blev selvstændig minkavler i 2020 og nåede derfor ikke engang at have dyrene ét år. Nu ser han en mulighed for at blive kyllingeproducent, når erstatningen for nedlukningen bliver udbetalt. Privatfoto

Minkavleren Esben vil lave velfærdskyllinger - men manglende erstatning kan slå drømmen ihjel

Langsomt voksende velfærdskyllinger hitter, og det får kyllingeslagteriet Danpo til at hige efter nye producenter. Og de har især et godt øje til tidligere minkavlere, for det kunne være, at de så en mulighed i at producere kyllinger, forklarer Danpos direktør til Avisen Danmark. 

Og det gør 28-årige Esben Friis Jakobsen fra Holstebro faktisk, imidlertid har han ingenlunde de penge, der skal til for at starte en produktion op.

Kyllingeslagteriet Danpo mangler nye landmænd til at producere velfærdskyllinger og håber på, at tidligere minkavlere vil kaste sig ud i eventyret. Det vil 28-årige Esben Friis Jakobsen gerne, men når det koster ham 25 millioner at starte op, kommer han ingen vegne uden den længe ventede erstatning for nedslagtningen af sine mink.

Rettelse i afsnit 2: Hele erstatningsudbetalingen sker senest i 2024 og ikke først i 2024.

Landbrug:  Er tidligere minkavlere i virkeligheden landets kommende producenter af velfærdskyllinger? Det kunne de meget vel være, hvis man spørger kyllingemastodonten Danpo.

I takt med et farvel til de udskældte turbokyllinger og et stigende fokus på langsomt voksende velfærdskyllinger, ser slagteriet nemlig ind i en fremtid, hvor de kommer til at mangle producenter.

Lige nu stiger efterspørgslen på velfærdskyllinger ifølge Danpo med fem-seks procent om året. Og derfor har man brændt sig varme på de tidligere minkavlere, som i november 2020 fik lukket deres levebrød ned. For det vælter ikke ind med nye leverandører.

- Vi vil gerne have flere avlere ind for at øge produktionen af velfærdskyllinger, og derfor er vores håb, at der sidder et par minkavlere derude, der ikke ved, hvad de skal gøre med deres liv og produktion, som måske kunne have lyst til at producere kyllinger i stedet for, siger Jacob Roland Pedersen, direktør hos Danpo.

Danpo holder senere på måneden infomøder for tidligere avlere, hvor de kan blive klogere på mulighederne for at omstille deres bedrift til kyllingeproduktion. Og ifølge Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere, er tilbuddet da en mulighed, men:

- Det tror jeg helt sikkert, at nogle gerne vil, problemet er bare, at så længe avlerne ikke har vished om deres erstatninger, så kan mange af dem ikke komme i gang med nye erhverv. Og når vi hører, at der kan gå over tre år, så bliver de ikke lige kyllingeproducenter i morgen, siger formanden.

Mangler 25 millioner

En af de minkavlere, som godt kunne se sig selv som kyllingeproducent, er 28-årige Esben Friis Jakobsen, der har en - nu tom - minkfarm ved Holstebro.

- Jeg har været ude at følge et hold kyllinger for at se, om det var noget for mig, og det tror jeg godt, det kunne være. Ligesom hos minkene, er det en produktion, hvor dyrene skal følges tæt og er meget følsomme overfor ændringer, og det ansvar kan jeg godt lide, siger han.

Men ligesom alle andre minkavlere, så har Esben Friis Jakobsen endnu ingen idé om, hvordan regeringens 11 milliarder kroner i erstatning bliver fordelt. Hele erstatningen udbetales senest i 2024.

Tilbyder indtjeningsgaranti

Danpo tilbyder nye avlere flere økonomiske incitamenter, der blandt andet tæller et tillæg for at bygge et nyt kyllingehus, ligesom nye producenter kan få en højere afregningspris og en indtjeningsgaranti i de første syv år, der kan dække afdrag og renter. Håbet er, at banker på den måde ser lysere på at investere i nye avlere. 

- Det er ekstremt dyrt at starte op. Hvis jeg skal have til en fuldtidsstilling til mig selv, så skal jeg bygge for 25 millioner kroner, for jeg kan ikke bruge de minkhaller, vi har nu. Og det bremser mig, for jeg har slet ikke økonomisk mulighed for at låne den slags penge uden en erstatning, siger han.

Når erstatningen til gengæld rammer, vil han afsøge mulighederne for at starte op med kyllinger, ligesom han også allerede nu er i kontakt med Danpo, forklarer han.

Ser lyst på fremtiden

Landmanden sætter imidlertid sin lid til, at de yngre avlere måske bliver prioriteret først i køen til at få deres sag takseret.

Trafikstyrelsen, som er den ansvarlige styrelse for takseringssager, og som altså skal vurdere minkavlernes erstatninger, afviser dog enhver form for prioriteringsrækkefølge overfor Avisen Danmark.

Det er ekstremt dyrt at starte op. Hvis jeg skal have til en fuldtidsstilling til mig selv, så skal jeg bygge for 25 millioner kroner.

Esben Friis Jakobsen, tidligere minkavler ved Holstebro

Både Danpo og Esben Friis Jakobsen må altså efter alt at dømme drømme videre lidt endnu, før minkavlere er klar til at efterkomme forbrugernes higen efter velfærdskyllinger.

Og imens landmanden går og venter på sin erstatning, arbejder han for et tømrer- og murerfirma, hvor han tager sig af forskelligt forefaldende arbejde. Når han ellers ikke vedligeholder minkhallerne og passer de kødkvæg, han også har, for det er stadig landbruget, der trækker.

- Jeg har været meget hårdt ramt psykisk, og i starten tænkte jeg, at jeg aldrig skulle have noget med animalsk produktion at gøre igen. Men der vil altid være nye regler og forhold, man skal tilpasse sig, og det har vi landmænd altid været gode til. Nu tager jeg én dag ad gangen, men jeg ved, at det er dyr, jeg gerne vil arbejde med.

Der er knap 200 kyllingeproducenter i Danmark. Danpo producerer 40 millioner kyllinger om året, og håber at kunne øge antallet med 10 millioner, der svarer til godt 10-20 nye avlere.

Ørsted-topchef Mads Nipper kalder 2021 for et "bøvlet år", hvor koncernen tjente penge på sine gamle kraftværker og i mindre grad på vindmøller, fordi det ganske enkelt blæste for lidt. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ørsted-topchef til eksamen: Tabte næsten 300 milliarder af aktionærernes penge

Vinden blæste slet ikke nok på den danske energikoncern Ørsteds vindmøller sidste år. Til gengæld betød de høje energipriser, at Ørsted tjente mere end forventet på sine gamle kraftværker. 
Det kom frem, da Ørsted-topchef Mads Nipper onsdag fremlagde sit 2021-regnskab. 
Den fremmødte erhvervspresse ville dog hellere høre om Ørsteds aktiekurs, der er omtrent halveret på det seneste år og har medført store tab for investorerne - ikke mindst mange privatinvestorer, der har skudt penge i Ørsted for at støtte den grønne omstilling.

Energikæmpen Ørsted leverede onsdag et okay regnskab, men for aktionærerne har det langt fra været en fest at følge topchefen Mads Nipper og projektet med at vende olie, naturgas og kul ryggen og satse helhjertet på grøn energi.

Regnskab: Virksomheden gør sådan set alt det rigtige, har udviklet sig til verdens største udvikler af havvindmølleparker og tjener fornuftige penge.

Alligevel ser det surt ud for de mange investorer - og privatinvestorer - der for et år siden skød penge i energikoncernen Ørsted, som onsdag morgen præsenterede sit regnskab for 2021.

Aktien steg fra morgenstunden med nogle få procenter, men det kunne umuligt opveje de store tab, som aktionærerne har oplevet med Ørsted-aktien i det seneste år.

Børsværdien af koncernen, der udspringer af det gamle, statsejede energiselskab Dong Energy, toppede for et år siden på omkring 570 milliarder kroner. I dag er værdien af aktierne blot 290 milliarder kroner og svarer omtrent til en halvering i løbet af det år, hvor topchefen Mads Nipper har stået i spidsen for Ørsted.

Han havde valgt - meget uvant for Ørsted - at indkalde til pressemøde i koncernens store domicil i Gentofte, hvor han blev grillet af erhvervspressen.

Vil få skældud

Mens Mads Nipper talte om sit driftsoverskud på 24 milliarder kroner, nye havvindmølleparker og voldsomme investeringer for omkring 40 milliarder kroner alene i år, gik spørgsmålene især på den lave aktiekurs. Og det var spørgsmål, som Mads Nipper i lighed med topchefer i andre virksomheder nødigt svarer på med henvisning til, at aktiekurser afgøres af markedet.

- Men vi skal have dusinvis af investormøder i de kommende dage, og vi skal også nok få skældud. Faktum er, at vores opgave er at blive ved med at drive virksomheden så godt, som vi kan. Vi må ikke begynde at styre efter den kortsigtede aktiekurs, sagde Mads Nipper.

Blandt de analytikere, der følger Ørsted-aktien, gives der en stribe forklaringer på, at Ørsted-aktien ligger så lavt. En udbredt forklaring er, at flere af de grønne aktier sidste år var nået langt højere op, end vingerne kunne bære. Det udløser en såkaldt korrektion, som nu har varet et års tid for Ørsted. Olieindustriens pludselige interesse for at investere i grøn energi - Ørsteds hjemmebane - har også skabt usikkerhed om Ørsteds styrke på den lange bane.

Tabene har dog primært ramt dem, der har købt Ørsted-aktien på toppen, mens langsigtede investorer har en bedre historie at fortælle. Nippers finansdirektør, Marianne Wiinholt, bemærkede stilfærdigt, at Ørsted hen over de seneste fem år har leveret et afkast på aktiekursen og med udbytter på i alt 241 procent. Alene i år betaler Ørsted 5,3 milliarder kroner i udbytte til ejerne, hvoraf statskassen modtager halvdelen - fordi den danske stat ejer 50 procent af Ørsted.

Da tænkte jeg: Hvad i himlens navn foregår der. De priser, der blev betalt, havde ingen gang på jord.

Mads Nipper, topchef, Ørsted

Her er tre andre pointer om Ørsted, som du skal lægge mærke til, hvis du har aktier - eller overvejer at købe aktier - i virksomheden.

1 Alt for lidt vind

Det er træls at være verdensmester i at bygge havvindmølleparker og siden konstatere, at det sjældent har blæst så lidt, som det gjorde i 2021.

Bortset fra i 2010 har det ikke været så vindstille i omkring 22 år. Derfor er Ørsted i den akavede situation, at koncernen især har tjent penge på sine danske kraftværker, der nød godt at de høje energipriser sidste år, mens vindmøllerne i Danmark og ude i verden leverede mindre strøm - og overskud - end forventet.

Mads Nipper har ikke travlt med at lukke de profitable kraftværker her og nu. Men han minder om, at 99 procent af Ørsteds investeringer og strategiske satsninger sker inden for bæredygtighed, vindmøller, solceller og brint.

2 Endnu flere havmøller

Den grønne omstilling betyder stribevis af udbud af havvindmølleparker, hvor Ørsted sidste år snuppede hvert fjerde projekt i verden - når man fraregner Kina.

- Det er nærmest en fysisk manifestation af vores position, sagde Mads Nipper og viste en planche over de mange annoncerede vindmølleprojekter for de kommende år, hvor Ørsted har en god chance for at vinde sin andel.

Samlet set vandt Ørsted sidste år havvindmølleparker svarende til en kapacitet på 4,5 gigawatt. Det var langt over Ørsteds egen ambition om at vinde blot tre gigawatt om året.

3 Olieselskabernes ånde i nakken

Markedet for grøn energi eksploderer lige nu, og de store olieselskaber brager ind på markedet for at lægge deres sorte fortid bag sig. Det gør de øvrigt med fyldte pengekasser, ikke mindst efter et år med høje energipriser i 2021. For Ørsted har det betydet tabte kontrakter, især i England, hvor oliegiganter som BP og Total sidste år betalte dyrt for adgangen til at bygge havvindmøller.

- Da tænkte jeg: Hvad i himlens navn foregår der. De priser, der blev betalt, havde ingen gang på jord, siger Mads Nipper.

Han peger omvendt på, at behovet for grøn energi frem mod 2030 bliver så stort, at der er plads til mange aktører.

Ligesom resten af samfundet er hospitalerne præget af sygdom blandt ansatte. Ifølge regionsdirektør i Syddanmark er sygdom blandt personale således hospitalernes største udfordring lige nu. Arkivfoto: Morten Pape

Mere end hver syvende hospitalsansatte er testet positiv de seneste tre uger: Sygemeldinger er hospitalernes største udfordring lige nu

I går slog smittetallet igen rekord med 55.000 nye smittede.
Mens smitten er sluppet løs i samfundet, hvor stort set alle restriktioner er blevet ophævet, er smitten også udbredt blandt sundhedspersonalet. På landets hospitaler er smitten endda en anelse højere end i den øvrige befolkning. Og det har konsekvenser.
De seneste tre uger har mellem hver sjette og hver syvende hospitalsansatte været testet positiv for coronavirus, og det er til at mærke. Vagtplaner er svære at få til at hænge sammen, behandlingsgarantien, som ellers for nylig blev genindført, er svær at leve op til, og flere operationer må stadig udskydes hver dag.
Ifølge regionsdirektør i Region Syddanmark er sygdom blandt personale det største problem for hospitalerne lige nu.

De kæmpehøje smittetal fortsætter i hele samfundet - også blandt hospitalsansatte. Således er sygdom blandt personale dermed hospitalernes største udfordring lige nu, lyder det fra regionsdirektør i Syddanmark.

Sygemeldinger: Coronasmittetallene er rekordhøje, og det rammer også personalet på hospitalerne.  Er smitten er ekstremt høj i store dele af samfundet, er den nemlig endnu højere blandt hospitalspersonalet.

I løbet af de seneste blot tre uger har mellem hver sjette og hver syvende ansatte på et hospital været testet positiv for coronavirus. Det har betydet massevis af sygemeldinger fra sygeplejersker, læger og meget andet personale, der må isolere sig derhjemme. Og tallene er indtil videre kun fortsat opad.

- Der er mange syge, og det påvirker selvfølgelig den kapacitet, vi har til rådighed. Og det gør også, at vi er nødt til at prioritere mellem de syge. Det har vi gjort under hele pandemien, og det må vi fortsat gøre, siger Jane Kraglund, der er regionsdirektør i Region Syddanmark.

I regionerne registrerer man ikke sygdomsårsag, og hun kan derfor ikke sige, hvor stor en del af personalet, der i øjeblikket er sygemeldt på grund af coronavirus. Hun tøver dog ikke ét eneste sekund ved spørgsmålet om, hvad der for hospitalerne er den største udfordring lige nu: Det er sygdom blandt personalet.

Åbent samfund og høje smittetal

Siden de seneste tal fra Statens Serum Institut, som hver uge opgør smittetal hos ansatte i blandt andet sundhedsvæsenet, er der oven i købet sket en væsentlig ændring i samfundet, når det kommer til smittespredningen. Hele samfundet er åbnet igen. Restriktionerne er forsvundet.

Fra formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, lyder det i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at man trods det pressede sundhedsvæsen bakker op om den politiske beslutning at fjerne restriktionerne, da "presset fra covid-19 ikke i sig selv begrunder at klassificere sygdommen som samfundskritisk."

Vi kan holde os ovenpå på den måde, at man ikke skal være bekymret, hvis man er livstruet eller alvorligt syg. Det vil altid være sådan, at akut syge og livstruende syge bliver prioriteret før andre patienter.

Jane Kraglund, regionsdirektør i Region Syddanmark

- Vores hospitaler er et godt stykke fra at være oppe på fuld styrke. Vi gør alt, hvad vi kan for at udrede og behandle så mange patienter som muligt, men vi vil fortsat være under et pres et stykke tid endnu, lyder det fra Stephanie Lose.

Og det pres er ikke blevet mindre de seneste uger.

- Det er jo en udfordring. Det var det, før der blev lukket op, og det er det også nu. Jeg ved, der er steder, man har svært ved at få det til at hænge sammen. Man gør på hospitalerne en kæmpe indsats for at få det til at lykkes, siger Jane Kraglund fra Region Syddanmark.

Faktum er, at vi fortsat knokler for at komme op på normalt aktivitetsniveau. Derfor vil det også tage tid, før vi har afviklet ventelisterne. Vi skal formentlig igennem 2022 og nok også ind i 2023, før vi er i mål.

Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner

Ligesom i landets øvrige regioner er ambitionen, at man så hurtigt som muligt vil tilbage på samme aktivitetsniveau som før pandemien. Hvor langt ude i fremtiden den ambition kan realiseres, er dog ikke til at svare på. Men som situationen er lige nu, kan hospitalerne kun holde sig nogenlunde ovenpå ved at prioritere hårdt mellem patienter, som man også har gjort det tidligere under pandemien.

- Vi kan holde os ovenpå på den måde, at man ikke skal være bekymret, hvis man er livstruet eller alvorligt syg. Det vil altid være sådan, at akut syge og livstruende syge bliver prioriteret før andre patienter, siger regionsdirektøren.

Bekymrede læger

I Lægeforeningen betragter formand Camilla Rathcke de pressede vagtplaner på grund af sygdom blandt sundhedspersonalet som "et vilkår, vi lever med lige nu."

Hun er ikke nødvendigvis uenig i den politiske beslutning om at fjerne de tidligere gældende restriktioner, men hun mener, der mangler et led.

- Jeg synes, det er vigtigt, at man politisk forholder sig til, at det har en konsekvens for hele samfundet og for de mange, der er ansat i sundhedsvæsenet og som skal levere på kritiske opgaver der. Der er nødt til at være en forventningsafstemning om, hvad der kan lade sig gøre, siger formanden for Lægeforeningen.

Forventningsafstemningen, der mangler, handler ifølge Camilla Rathcke blandt andet om, at man politisk har besluttet at genindføre behandlingsgarantien, mens man i sundhedsvæsenet oplever, at det ikke kan lade sig gøre at leve fuldt op til denne.

Smittede hospitalsansatte

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der fra 24.-30. januar var i alt 7542 smittede blandt personale på landets hospitaler.

6,5 procent af alle læger på hospitalerne fik en positivtest. Det samme gjorde 6,4 procent af sygeplejerskerne og 5,5 procent af social- og sundhedsassistenterne på hospitalerne.

I denne uge fik i alt 6,1 procent af det samlede personale på hospitalerne positivt svar på deres coronatest. Ugen før var tallet 5,4 procent og ugen før da, altså den 10.-16. januar, blev 3,2 procent af personalet på landets hospitaler erklæret smittede. Tilsammen gør det, at i alt 14,7 procent af alt hospitalspersonale har været testet positive for coronavirus gennem de seneste tre uger. Det svarer til mellem hver sjette og hver syvende på hospitalerne.

Det vækker bekymring blandt lægerne. Ikke på deres egne, men på patienternes vegne.

- De er bekymrede - mest på patienternes vegne, fordi de ved, at patienterne er frustrerede og utålmodige og måske allerede har fået udskudt operationer eller behandlinger, siger Camilla Rathcke.

- Lægerne er totalt pressede - sammen med andre faggrupper - og vi er ikke nok til at løse de opgaver, der er. Vi lever i en virkelighed nu, hvor vagtplaner og arbejdsskemaer hver eneste dag skal laves om, fordi der er sygdom blandt personalet. Man bliver nødt til at lukke operationslejer og udskyde ting hver dag.

Selvom forventningen er, at smitten vil falde igen inden for nogle uger, er alt ikke løst med ét. Ifølge Stephanie Lose kan vi blive tvunget til at væbne os med tålmodighed længe endnu.

- Faktum er, at vi fortsat knokler for at komme op på normalt aktivitetsniveau. Derfor vil det også tage tid, før vi har afviklet ventelisterne. Vi skal formentlig igennem 2022 og nok også ind i 2023, før vi er i mål, lyder det fra regionernes formand.

Ledige seniorer oplever aldersdiskrimination og sorteres fra som mælk med overskredet salgsdato. Foto: Kristian Djurhuus/Scanpix

Ledige seniorer sorteres fra som sur gammel mælk: Derfor skal du ansætte en medarbejder med gråt hår

Det er på tide, at arbejdsgivere udviser forandringsparathed og dropper vanetænkningen om, at en ledig 30-årig er mere attraktiv end en ledig 60-årig, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested. Det gør hun på baggrund af en ny undersøgelse, som viser, at hver anden ledige over 50 år har oplevet at blive valgt fra på jobmarkedet på grund af sin fødselsdato.
I dag er alder ikke et stempel som i gamle dage, men en følelse, som er afhængig af, hvordan ens krop og sind har det. Derfor kan en 38-årig desværre være udbrændt og en 59-årig være energisk og omstillingsparat, skriver hun.

Hver anden ledige over 50 år oplever at blive sorteret fra på grund af sin alder.

Sorteret fra, simpelthen.  Som en liter mælk med overskredet dato i køleskabet.

Føj, hvor det lugter, og det er ikke mælken og 50+erne, der stinker her. Det er aldersdiskriminationen. Også kaldet for alderisme.

Ifølge Politiken har en ny evaluering af fem statsstøttede aktiveringsprojekter for seniorer vist,  at hver anden ledige over 50 år har oplevet at blive valgt fra på jobmarkedet på grund af sin fødselsdato.

Jeg er 57 år og skal være på arbejdsmarkedet de næste 11, inden jeg kan kalde mig folkepensionist. De økonomiske eksperter har for længst lært mig og alle andre, at vi skal holde ud længe, fordi der af hensyn til samfundsøkonomien er brug for os virkeligt voksne.

Det tåler en gentagelse: Der er brug for os.

Det er også derfor, at politikerne har sørget for at gøre efterlønnen meget lidt attraktiv og samtidig løbende rykker pensionsalderen et godt stykke ud i fremtiden.

Eller er der brug for os?

Arbejdsmarkedet, der skriger på arbejdskraft i denne tid, sorterer åbenbart mange seniorer fra og taler i stedet om nødvendigheden af at hente hænder og hoveder til Danmark fra det store udland.

Forvirret? Ja.

Arbejdsgiverne vil naturligvis sige, at det er mere nuanceret end som så. At der er kommet mange ledige seniorer i arbejde, og at det også handler om at finde de rigtige kompetencer og den slags. Og det kan naturligvis ikke afvises.

Alligevel er det på tide, at nogle arbejdsgivere udviser forandringsparathed og dropper den vanetænkning, der gør en ledig 30-årig mere attraktiv end en ledig 60-årig.

Der er utallige argumenter for, at en 50+'er kan være en fantastisk gevinst for en arbejdsplads.

En af trøstepillerne, vi fik, da pensionsalderen blev skubbet, var, at vi lever længere. Det er der mange grunde til - en af dem er, at lægerne er blevet dygtigere til at lappe os sammen. En 63-årig er ikke nødvendigvis en krumrygget mand, der med småbitte skridt bevæger sig mod graven og kun kan tale om gamle dage. Han løber måske halvmaraton og er fast publikum på  Tinderbox sammen med konen og et vennepar.

Han skal heller ikke have barnets første sygedag flere gange om året for at passe et af sine tre børn, og han har formentlig været på sin sidste barselsorlov. Han skal ikke hente børn i daginstitutioner og have aftensmaden klar klokken 18. Han bruger ikke sin fritid på gigantiske vasketøjsstakke, lektiehjælp, uendelig oprydning og skoleintra. Næ, han har fået mere tid - også til at puste ud - og er såmænd i gang med sin anden ungdom og formentlig vældigt fleksibel, hvis man behandler ham ordentligt.

Han vil næppe heller være en trussel mod den unge chef, der ansætter ham, for nu handler det mere om at gøre et godt stykke arbejde end om at gøre karriere.

Han er sikkert ikke så hurtig til ny it som praktikanten, og han er ikke så fysisk stærk, som han har været. Til gengæld er han erfaren og har prøvet både store udfordringer og de helt små som at møde til tiden og være stabil - hver dag.

Der er mange flere gevinster, end der er plads til her. Men i virkeligheden er aldersdebatten gammeldags og et stivnakket afsæt for en meningsfyldt samtale om, hvordan vi alle kan bidrage - uanset alder, køn og familiesituation -  til gavn for den enkelte og fællesskabet.

I dag er alder ikke et stempel som i gamle dage, men en følelse, som er afhængig af, hvordan ens krop og sind har det. Derfor kan en 38-årig desværre være udbrændt og en 59-årig være energisk og omstillingsparat.

I dag er alder ikke et stempel som i gamle dage, men en følelse, som er afhængig af, hvordan ens krop og sind har det. Derfor kan en 38-årig desværre være udbrændt og en 59-årig være energisk og omstillingsparat.

Uddrag af kommentaren

Så kære arbejdsgiver: I stedet for at hæfte dig ved alder, når du ser ansøgningsbunken igennem, så led efter et menneske med de egenskaber, der passer hos jer. Det kan godt være, at der skal noget efteruddannelse til, men den slags tager energiske og omstillingsparate medarbejdere gerne imod. Og det kan også være, at der er behov for hensyn som nedsat tid -  men sådanne ønsker finder man også hos for eksempel småbørnsforældre.

Anette Hyllested. Foto: Michael Bager