Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sagsakterne i sagen, der er døbt "Staten mod Lars Findsen," ankommer til Københavns Byret. Varetægtsfængslingen af spionchefen blev fredag forlænget med fire uger. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Fire uger mere i politiets varetægt: Der er risiko for, at spionchef gentager mistænkt kriminalitet

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Den varetægtsfængslede spionchef, Lars Findsen, skal sidde varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

Det besluttede Københavns Byret fredag aften, efter et ti timer langt retsmøde.

Byretten besluttede også at udvide grundlaget for varetægtsfængslingen, så det nu ikke bare er et spørgsmål om, at Lars Findsen ville kunne spolere efterforskningen af sagen, hvis han var på fri fod.

Dommeren mener nemlig også, at der er grund til at tro, at Findsen ville fortsætte med den kriminalitet, han sigtes for at have begået, hvis ikke han var varetægtsfængslet.

Det skriver Ritzau.

- Det er vanskeligt at leve med den begrundelse, at man skal sidde på, at der er risiko for at, at man vil begynde at gå ud og tale med nogen, sagde Lars Findsens forsvarsadvokat, Lars Kjeldsen, efter retsmødet.

Han blev også spurgt ind til hans klients retssikkerhed – eller mangel på samme – i en sag, der føres bag dobbeltlukkede døre og holdes hemmelig af hensyn til fremmede magter.

- Jeg tror, der ville komme en betydelig debat, hvis man faktisk fik indseende i, hvad der er gang i her, lød det fra forsvarer Lars Kjeldsen, der også er uforstående overfor, at det ikke skulle være muligt at offentliggøre sigtelserne mod Lars Findsen og grundlaget for hans varetægtsfængsling.

Den tidligere efterretningschef er sigtet for at have røbet statshemmeligheder, hvilket kan give op til 12 års fængsel. Han nægter sig skyldig.

Minister var advaret om mangel på adoptionsfamilier

Vi springer videre til dagens forside af Jyllands-Posten, der kan fortælle, at socialminister Astrid Krag (S) blev advaret flere gange om, at der ikke var nok adoptionsfamilier til et stigende antal bortadopterede børn.

Adoptionsnævnet, der matcher familier, der ønsker at adoptere et barn, med børn, som er frigivet til adoption, advarede allerede i november 2020 ministeren om, at der kun stod 11 familier på den nationale adoptionsliste.

Ét år senere skrev Adoptionsnævnets formand, Thomas Lohse, til Astrid Krag, at man i 2021 havde haft tre sager, hvor man ikke kunne finde familier til børn, der var frigivet til adoption.

De seneste år er ansøgerlisten til at adoptere et barn svundet ind, mens et stigende antal børn frigives til adoption i Danmark, hvilket især skyldes, at flere bliver bortadopteret med tvang, skriver Jyllands-Posten.

Adoptionsnævnets formand, Thomas Lohse, siger til Jyllands-Posten, at der stadig ikke er nok familier til, at han kan sove trygt om natten.

Og fra Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, lyder det, at ministeren burde have oplyst Folketinget om, at manglen på adoptanter var så markant, at i hvert fald tre børn ikke kunne finde familier.

Socialminister Astrid Krag skriver i en mail til Jyllands-Posten, at det ikke er korrekt, at hun ikke har handlet på Adoptionsnævnets henvendelser.

Hun henviser til, at 12 ansøgere til international adoption valgte at skrive sig på ventelisten til national adoption, da der blev sendt brev til dem på baggrund af nævnets første henvendelse.

Travl nat for politiet efter genåbning

Fredag aften og natten til lørdag var første mulighed i lang tid for at tage på en våd bytur, efter at corona-restriktionerne blev helt ophævet tidligere på ugen.

Og det har man mærket i en række af landets politikredse.

- Der har været travlt, og der har været mange mennesker i byen. Det er klart, fordi der har været lønningsdag her i ugen, og vi har en fuld genåbning af nattelivet, lyder det lørdag morgen fra Thomas Otthesen, der er vagthavende ved Nordjyllands Politi, som Ritzau har talt med.

I det nordjyske har man anholdt i alt fem personer i løbet af natten for blandt andet hærværk.

Også på Fyn, i København og i Østjylland har politiet haft travlt, skriver Ritzau.

Natten til lørdag har der især været gang i den langs åen i Aarhus, lyder det fra vagthavende ved Østjyllands Politi, Flemming Lau.

- Der har været lidt slagsmål i restaurationsmiljøet, så vi har en seks-syv anholdte, siger han til Ritzau.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Metha Palmus Hansen vil ikke passes af sine børn. Kommunerne gerne vil have pårørende til at yde lidt mere i forhold til pleje af syge familiemedlemmer, men hun mener, at der ryger noget værdighed, hvis familiemedlemmer skal yde intim pleje til deres gamle. Foto: Morten Pape

Metha måtte stille op dag og nat for at hjælpe sin mor - nu frygter hun, at det samme skal ske for hendes børn

Flere socialdemokratiske borgmestre luftede tidligere på året idéen om, at pårørende i højere grad skal løfte opgaver i ældreplejen for at kompensere for de manglende hænder. Nu viser nye tal dog, at de pårørende allerede udgør en markant rolle i ældreplejen og i mange tilfælde i en sådan grad, at de pårørende bliver belastet.

Derfor mener Ældre Sagen, at det ville være et brud på den velfærdskontrakt, som der er i Danmark, hvor man kan gå på arbejde med ro i maven, da ens ældre bliver passet af professionelle.

En af dem der har prøvet af være pårørende er Metha Palmus Hansen, som har måttet sætte sit eget liv på standby i en periode for at hjælpe. For hende blev det for meget og grænseoverskridende, og nu frygter hun, at der er hendes egne børn, der i fremtiden skal pleje hende.

Flere politikere har luftet idéen om, at pårørende i fremtiden skal varetage flere opgaver i ældreplejen, fordi der mangler hænder. En ny undersøgelse viser dog, at de pårørende i høj grad allerede gør det. Derfor frygter Ældre Sagen en udvanding af velfærdssamfundet, hvor de ældre ikke får tilstrækkelig hjælp.

Ældrepleje: Da Metha Palmus Hansen sad på hospitalet med sin far, blev det tydeligt, at rollerne endegyldigt var vendt om. Fra sengekanten måtte hun made sin far og senere holde hans hånd, mens hun klippede hans negle.

- Det gjorde noget ved mig, det blev for tæt og intimt. Det var simpelthen enormt grænseoverskridende, at det pludselig var ligesom vores børn. Jeg er ikke sart, men det havde jeg bare ikke lyst til. Jeg vil heller ikke bryde mig om, at mine børn skal ordne min pleje, fordi kommunen ikke magter det, fortæller 68-årige Metha Palmus Hansen.

Hendes far døde for 11 år siden, hendes bror for fire år siden og i sommer døde hendes mor. Alle tre var præget af forskellige sygdomme, indtil døden indtraf.

Derfor har Metha mærket på egen krop, hvad det vil sige at være pårørende i dagens Danmark. For hende blev det af og til en belastning

- Det kræver enormt meget af en, og jeg har endda været så privilegeret, at jeg ikke havde en fast tidsplan på mit arbejde. Hvis du er sygeplejerske eller kok, kan du ikke bare lige smide det, du har i hænderne, siger hun og tilføjer:

- Det er et skred i den velfærdsaftale, vi har indgået i det her samfund. Det er i forvejen ekstremt hårdt at være pårørende, det kan ikke være rigtigt, at det skal være os som, der skal gå og lave de basale ting.

Det er et skred i den velfærdsaftale, vi har indgået i det her samfund. Det er i forvejen ekstremt hårdt at være pårørende, det kan ikke være rigtigt, at det skal være os som, der skal gå og lave de basale ting.

Metha Palmus Hansen, pårørende

Ny virkelighed

Flere politikere har lanceret ideen om, at pårørende skal løse flere opgaver i ældreplejen.

Baggrunden er den omfattende mangel på kvalificeret arbejdskraft i sektoren. Tidligere på året fremlagde Kommunernes Landsforening den dystre prognose, at der om blot otte år vil mangle 90.000 sæt hænder i den offentlige sektor, hvis den offentlige service skal forblive uændret og den private vækst fortsætte.

Nu viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ælder Sagen, at de pårørende i høj grad allerede udfylder en stor del af de opgaver, som det kræves.

Næsten hver fjerde over 18 år hjælper allerede én eller flere ældre, og selvom de fleste mener, at det er naturligt at hjælpe, bliver opgaven for mange så stor, at det bliver en belastning. 37 procent svarer, at de er nødt til at hjælpe, fordi den offentlige hjælp er utilstrækkeligt.

Og derfor er frustrationerne til at føle på hos Ældre Sagen, der mener, at det er en fundamental ændring af vores velfærdssamfund, hvis politikerne kræver endnu mere af de pårørende.

- Det danske velfærdssamfund fungerer af én bestemt grund: At vi har en meget høj deltagelse på arbejdsmarkedet. Og det kan vi have, fordi vi trygt kan overlade plejen af blandt andet vores ældre til professionelle. Hvis du piller ved det, og det kan du sagtens gøre, så får vi et mindre effektivt samfund, hvor ældre bliver behandlet fuldstændig tilfældigt alt efter, hvor mange ressourcer den enkelte familie har. Derfor er det bidende nødvendigt, at vi støtter op om vores velfærdsmodel, mener Bjarne Hastrup, der er administrerende direktør i Ældre Sagen.

Det viser undersøgelsen

  • Næsten hver fjerde over 18 år hjælper lige nu en eller flere ældre.
  • 96 procent af de pårørende ser det som naturligt at hjælpe.
  • Pårørende udgør i høj grad personer i alderen 50-59 år, der selv er på arbejdsmarkedet.
  • Ca. hver femte hjælper 3-4 dage om ugen eller hver dag.
  • For 19 procent har behovet for hjælp udviklet sig til så stor en opgave, at de føler sig belastet.

Undersøgelsen er gennemført med 2000 nationalt repræsentative interview med deltagere over 18 år

Pårørendes engagement

Problemerne i ældreplejen er presserende, og det vidner den politiske opmærksomhed om. Mette Frederiksen lancerede i sin nytårstale en ny ældrelov, der skal fjerne bureaukratiske regler i ældreplejen for at frigive hænder og give mulighed for mere omsorg.

Hvilke bureaukratiske regler, der er tale om, har ældreminister Astrid Krag dog endnu ikke kunnet svare på.

Metha Palmus Hansen er bevidst om, at der mangler hænder i ældreplejen, og at det på den måde kan blive en nødvendighed med hjælp fra pårørende.

- Men kan det virkelig passe, at velfærdssamfundet skal være afhængig af pårørendes engagement? Det synes jeg bestemt er et skråplan. Og hvis man så bor tæt på, er det så en pligt, man har? Min mor krævede virkelig meget af mig, hun synes, det var helt i orden, at jeg stillede op nat og dag. Det synes jeg ikke var fair, for det kunne jeg simpelthen ikke, men hun havde jo hjulpet mig dengang, jeg var barn.

- Som pårørende vil du rigtig gerne hjælpe, men det er svært at finde ud af, hvordan du hjælper rigtigt. Og man har måske heller ikke energi til det. Jeg har nok i mit eget vasketøj herhjemme, skulle jeg så også til at vaske min egne forældres vasketøj? Det kan jo også være, at man bare helst vil være pårørende og ikke praktisk gris, siger Metha Palmus Hansen.

Metha Palmus Hansen er bekymret for, at man i fremtiden vil være afhængig af sine pårørende. Selv bor hendes datter langt fra hende, og hun vil derfor ikke have mulighed for at deltage i det daglige. Foto: Morten Pape

Fald i kvalitet

Bjarne Hastrup mener ikke, at de pårørende kan pålægges opgaver, fordi ældreplejen er sat under pres, da han frygter, at det vil betyde et mærkbart fald i kvaliteten i ældreplejen.

- De fleste pårørende har børn eller børnebørn, de er på arbejdsmarkedet og har ikke tid til det. De tager sig allerede af at betale regninger, holde øje med de ældre, gåture og lave forskelligt håndværksarbejde, som er helt oplagt. At gå skridtet videre vil være en meget stor belastning for de pårørende, og det vil være et grundlæggende skred af vores velfærdspolitik, siger han.

Vi er i en situation, hvor der kommer til at mangle rigtig mange hænder i den her sektor, så er det ikke bare en bidende nødvendighed?

- Nej, det er det ikke. Og det må det aldrig blive. Kommunerne har ikke udnyttet de muligheder, der er for at skaffe mere personale, der er et kæmpe bureaukrati, som kommunerne selv har tilvejebragt i ældreplejen. Det er omtrent 2000 sygeplejersker ansat i forskellige administrative roller på kommunekontorerne, der skal være færre dokumentationskrav, og vi skal etablere flere selvkørende teams, der blandt andet også kan tage sig af det vigtige, nemlig visitationen, svarer Bjarne Hastrup.

I undersøgelsen fra Ældre Sagen svarer 19 procent, at de oplever deres rolle som pårørende som en belastning. Ifølge Bjarne Hastrup kommer den belastning af, at man hele tiden skal bekymre sig om ens ældre får den nødvendige pleje.

- Det er jo i overvejende grad ældre med demens, som vi har i plejesektoren, det er ikke bare ældre, der ikke lige kan klare sig. Det er en tung og hård plejeopgave, som du skal have professionelle til, da demente kan blive stærkt udadreagerende, og så kan jeg love dig for, så er det to mennesker i stedet for et, der har behov for hjælp, siger han.

Pårørende med ny rolle

Pia Kürstein Kjellberg er projektchef i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) og har mere end 25 års erfaring med forskning på blandet andet sundheds- og ældreområdet. Hun påpeger også, at de pårørende allerede spiller en stor rolle, og man fra politisk hold skal være forsigtig med at sætte generelle krav til de pårørende.

- Det er meget sandsynligt, at vi i fremtiden skal finde nye måder at samarbejde på, hvor pårørende kan spille en anden rolle, end de hidtil har gjort. Men det er vigtigt at balancere det og tage udgangspunkt i den enkelte ældre og de pårørende for at finde ud af, hvad behovet er, og hvad de pårørende har mulighed for at hjælpe med, siger hun.

Netop hvilket netværk, den ældre har, er betydningsfuldt, forklarer Pia Kürstein Kjellberg. Det hjælper nemlig næppe noget, at man har syv børn, hvis de er bosat langt væk. Og derfor fungerer generelle krav ikke, mener hun.

Præcis dette kan nemlig godt bekymre Metha Palmus Hansen, der selv er bosat i Vejle, mens hendes datter bor i Vanløse.

- Min datter kan ikke bidrage i det daglige, og det ville også være unfair, hvis hun skulle planlægge at være herovre flere gange om måneden for at hjælpe med at vaske tøj og købe ind, siger Metha Palmus Hansen.

Klædt i rødt. De danske atleter, mens de ventede på afgang til vinter OL i Beijing. Photo: Lars Møller

Kald mig bare naiv: Hold politiske konflikter ude af OL

Sport og politik er rodet godt og grundigt sammen her under vinter-OL, for i vesten er vi vrede på Kina og viser vores utilfredshed ved at holde vore officielle repræsentanter hjemme. 
Det er lidt som at blive uvenner juleaften - lige der, hvor vi skal til at hygge os.
Der er noget grundlæggende mytisk, stort og for menneskeheden fælles-skabende over de Olympiske Lege, hvor alle nationer verden over sender deres bedste atleter for at konkurrere mod hinanden  - i fredelig sameksistens. Det kunne være rart, om vi passede på traditionen, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Det officielle Danmark boykotter vinter-OL i Kina, som åbner officielt lørdag 5. februar. Det betyder, at kongehuset og ministrene bliver hjemme, og det gør de blandt andet, fordi Kina krænker menneskerettighederne.

Det er selvfølgelig forfærdeligt, kritisabelt og uacceptabelt, at Kina opfører sig sådan, men inde i mig bor en romantiker, der bliver slået lidt i stykker, når politik og sport rodes sammen.

Det er slemt, ligesom at blive uvenner i julen. Det skal man ikke. Det vidste de selv midt i en krig. Under 1. verdenskrig holdt soldaterne i skyttegravene våbenstilstand i julen 24. eller 25. december i hovedparten af krigsårene.

Jeg ved godt, at der er politik - og ikke mindst alt for mange penge - i sport, men der er noget grundlæggende mytisk, stort og for menneskeheden fællesskabende over de Olympiske Lege, hvor alle nationer verden over sender deres bedste atleter for at konkurrere mod hinanden. I fredelig sameksistens vel og mærke. De dage er for sporten så hellige som julen.  Det kunne være rart at overgive sig til rørelsen, når flagene fra alverdens lande blafrer i en brise af håb om det gode.

Jeg ved godt, at der er politik - og ikke mindst alt for mange penge - i sport, men der er noget grundlæggende mytisk, stort og for menneskeheden fælles-skabende over de Olympiske Lege, hvor alle nationer verden over sender deres bedste atleter for at konkurrere mod hinanden. I fredelig sameksistens vel og mærke.

Uddrag af klummen

Men nu er vi sure på Kina. Vores sportsfolk må tage af sted "alene" - som børn, der råber farvel på vej ud ad døren til skole, men ikke bliver set eller hørt, fordi far og mor er i gang med at skændes. 

Og vi er ikke ene om at være sure. Også Canada, USA, Storbritannien og Australien holder deres politikere og embedsmænd hjemme.

Resultatet er et vinter-OL, hvis hvide - og kunstige - sne billedligt talt bliver noget grå.

Det er i øvrigt værd at hæfte sig ved, at stort set ingen andre end Kina tilbød værtsskabet over dette vinter-OL. Mishandlingen af minoriteter i Kina er desværre ikke en nyhed, så vi andre kunne have budt ind i stedet for at lade Kina få chancen for at vise, at de kan det hele, når de vil. Sne eller ej. For dem er det naturligvis et gigantisk prestigeprojekt.

Nu bliver de måske også sure og hævngerrige i Kina, og nogle erhvervsdrivende spekulerer sikkert over, hvordan deres produktion og markeder kan blive ramt af den i virkeligheden nytteløse protest. For den bliver ikke til andet end en myg på hånden - lige til at klaske med en spisepind for den menneske- og pengetunge gigant.

Men hvad skal vi så gøre for at påvirke Kina i en human retning og væk fra den forkastelige adfærd, som vi naturligvis aldrig skal billige. Vi skal i den grad forsøge at påvirke for det gode.

Men brug ikke Legene - værn i stedet om dem som en af de få tilbagevendende begivenheder, vi verden over kan blive nogenlunde enige om vigtigheden af.

OL har det i forvejen svært. Engang var det det absolut fineste, en atlet kunne blive udtaget til. Der var ikke noget større end at være så dygtig, at man kunne blive udtaget til at repræsentere sit land. Sådan er der heldigvis mange, der stadig har det, men alligevel har den nordamerikanske ishockeyliga NHL forbudt sine spillere at være med - med den begrundelse, at corona har forskubbet kampene i ligaen. Det handler naturligvis om penge, og det er vanvittigt usportsligt.

Beslutningen betyder blandt andet, at det danske landshold mangler sine største stjerner, og at både Canada og USA stiller med nye, ikke sammenspillede landshold. Og det siger sig selv, at alle atleter ellers helst vil møde de bedste af det bedste. At en medalje er større, når man har nappet den for næsen af sin største konkurrent.

Uanset, så hepper vi på jer - vores danske sportsfolk. Og lur mig om ikke også politikerne og kongehuset følger med på tv, og at der vil komme en flodbølge af begejstrede Facebook-opslag fra dem, der tegner det officielle Danmark, hvis vi vinder noget.

De klassiske tankstationer udskifter nu nogle af pumperne med lynladere til elbiler. Her er vi hos Circle K, men siden nytår har både Shell og OK varslet store planer. PR-foto

Glem rækkeviddeangst! En tsunami af ladestandere er på vej

For bare tre uger siden skrev Avisen Danmark om store problemer med manglende ladestandere til de mange nye elbiler, der vælter ud på vejene. Daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) advarede om køer ved ladestationerne helt frem mod 2030.
Men nu er der pludselig sket noget. På få uger er der kommet en stribe nyheder om tusindvis af nye ladestandere, hvoraf mange vil stå klar i løbet af få måneder. Det er godt nyt - men elbils-pionererne skal stadig huske termokaffen, når de kører på vinterferie, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Tonen var dyster, da Avisen Danmark i januar skrev om manglen på ladestandere.

Elbilister havde holdt i lange køer i juledagene, og daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) varslede store planer med ladekapaciteten. Alligevel turde han kun at love, at regeringens ambition om maksimalt 10 minutters kø ved en elladestation først kan opfyldes i 2030. Det er blot tre uger siden.

Nu er tonen anderledes optimistisk, for pludselig vælter det ind med nyheder om tusindvis af nye lynladere ved motorvejene, på tankstationer i byerne og ude foran ethvert anstændigt supermarked.

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, og planerne har ligget klar i skrivebordsskufferne hos udbyderne af elbilstrøm. De har ventet på én god nyhed, og den dukkede op i januar:

Vores appetit på elbiler stiger eksplosivt, og det er nærmest kun lange leveringstider, der truer - eller i det mindste forsinker - en grøn omstilling af personbilerne.

- Danskerne efterspørger langt flere elbiler, end vi kan levere i øjeblikket. I virkeligheden er danskernes bilkøb grønnere, end vores salgstal viser, sagde Mads Rørvig, direktør for De Danske Bilimportører, da salgstallene for januar lå klar i tirsdags.

Indrømmet, kapaciteten er ikke helt til stede endnu. Forude venter vinterferien, hvor masser af elbiler skal ud at køre langt.

Tallene viste, at næsten hver femte solgte bil i januar (18 procent) kørte på el, mens mellemvaren - plug-in hybridbilerne - kun udgjorde 13 procent. Det er et markant skifte og skyldes, at afgiften på plug-in hybriderne, der både kan køre på strøm og flydende brændstof,  steg ved årsskiftet og sender denne biltype godt og grundigt ud i kulden.

De rigtige elbiler har et indlysende behov for strøm, både derhjemme og på farten, og det skaber store kommercielle muligheder. 

Se blot nogle af de nyheder, der er dukket op i de seneste dage og uger:

Shell åbnede festen ved pludselig at varsle lynladere på 30 tankstationer inden årets udgang. De vil erstatte nogle af de gammeldags benzinpumper på tankstationerne. Straks efter bød rivalen OK, der har landets største netværk af tankstationer, ind med en milliardinvestering i ca. 300 lynladere ved større veje og knudepunkter.

Tesla, der slog rekord med over 900.000 solgte elbiler på verdensplan sidste år, vil i foråret åbne seks nye ladestationer i Danmark og udvide de eksisterende med 128 nye lynladere. Samlet skal kapaciteten af ladestandere fordobles inden årsskiftet og tredobles inden for 18 måneder.

Clever, der hidtil har lovet 10.000 ladepunkter inden udgangen af 2025, har netop fordoblet sine vækstplaner. Så nu skal der stå 20.000 Clever-ladestandere med offentlig adgang om mindre end fire år. Alene i år er der 3000 nye ladere på vej. Oven i hatten har Vejdirektoratet nu - som varslet - sat gang i udbuddet af seks ladeparker med i alt 136 lynladere langs statsvejnettet. Nogle af dem skal tages i brug allerede i år, og det kendetegner i øvrigt flere af de seneste udmeldinger:

Ladestanderne er på vej i et tempo, der lyder for godt til at være sandt. I virkeligheden dækker det over, at projekterne har været forberedt længe og blot har savnet den rigtige anledning. Den er der nu, hvor bilsalget hælder mod elbiler. Ingen ønsker at blive efterladt i nødsporet, imens konkurrenterne stjæler rampelyset og de mange nye elbilskunder. Indrømmet, kapaciteten er ikke helt til stede endnu. Forude venter vinterferien, hvor masser af elbiler skal ud at køre langt. Nybagte elbilister har smerteligt erfaret, at lave temperaturer både er gift for batteriernes rækkevidde og den tid, det tager at lade batterierne op. Der er altså stadig brug for tæpper og termokaffe, når elbils-pionererne drager på langtur.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg


31. juli 2008 besøgte kronprinsparret det tyske mindretal i Aabenraa og Tinglev. Her var børnene flere gange i centrum – blandt andet, da kronprinsesse Mary besøgte én af de tyske børnehaver i Aabenraa og blev modtaget af børn fra nabobørnehaven Kernehuset. Her demonstrerede kronprinsessen sit engagement i børn, da hun satte sig på hug for at få en snak med en pige, som blev så genert, at hun trak kjolen op og stod i underbukser for kronprinsessen. Men det fik bare Mary til at smile endnu mere. I den tyske børnehave var børnene meget interesserede i, om der bor en drage under slottet. Til det svarede kronprinsen »ja« på tysk. - Det har prins Christian selv fortalt mig. Men det er en god drage, som beskytter os, sagde kronprinsen og kronprinsesse Mary nikkede bekræftende, da hendes tolk havde oversat ægtefællens historie til dansk. Foto: H.C. Gabelgaard

Tillykke med fødselsdagen: Her er de sjoveste, smukkeste og bedste billeder af kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary, der i dag fylder 50, er glad for at tage billeder og deler hyppigt sine fotos på sin Instagram-profil. Selv er hun en af de mest fotograferede kvinder i Danmark, og i anledning af fødselsdagen har vi været i arkivet og fundet et dusin af de bedste, sjoveste og smukkeste billeder af hende, som er taget i forbindelse med hendes besøg rundt om i landet.
Du kan se billederne i artiklen herunder og læse de små historier, der knytter sig til hver enkelt.

Til lykke til kronprinsesse Mary, der i dag fylder 50. I anledning af fødselsdagen har vi været i fotoarkivet for at finde billeder fra kronprinsessens besøg rundt om i landet, hvor vores fotografer og journalister naturligvis var med på sidelinjen.

Mary Elizabeth Donaldson har med sine royale fornavne, skotske aner og australske baggrund  været H.K.H. Kronprinsesse Mary af Danmark siden 2004. Nu fylder hun 50 år og kan se tilbage på næsten to årtier som kronprinsesse. Hun er med egne ord "lykkelig gift med fire vidunderlig børn", en af Danmarks mest fotograferede kvinder og kendt af os alle - og alligevel ikke. For kronprinsesse Mary er mere formel end sin folkelige Frederik og har ikke brugt årene i Danmark på at dele sit inderste med offentligheden. Til gengæld har hun delt sit arbejde, sine mærkesager og sin personlige passion for fotografi ved at lægge sine egne billeder af sin familie på de sociale medier.

Med tanke på hendes glæde for fotografi, er det derfor nærliggende at fejre hende med nogle af avisens bedste af hende selv - fødselaren - og dem kan du se herunder med tekster, der fortæller historien bag. Små historier, der især handler om officielle forpligtelser og mærkesager.


Kronprinsesse Mary var med sin mand på besøg på Sydfyn i sommeren 2008, hvor det blandt andet blev til en spadseretur gennem Svendborgs gågader. Det er en tur, som normalt ikke tager meget mere end et par minutter, men kronprinseparret var en halv time om at komme gennem mylderet, for der var mange, som gerne ville hilse. Foto: Michael Bager


Dagens job i Ringkøbing var overstået for kronprinsesse Mary, da hun 12. juni 2020 havde klippet snor og var blevet vist rundt på oplevelsescentret Naturkraft. Men på vejen hjem til paladset lagde hun uventet ruten forbi byens torv, hvor prins Henriks skulptur "Miss Ringkøbing" er opstillet. Mens hun besigtigede svigerfars værk, mødte hun en lokal bekendt af familien: Journalist Anders Agger. Det blev til en hyggesnak mellem kronprinsessen og dokumentaristen, imens byens borgere tog billeder af den uventede gæst. De to kender hinanden fra optagelserne til Anders Aggers tv-serie ”Kongehuset Indefra”. Foto: Poul Osmundsen
I 2015 besøgte kronprinsesse Mary, der er Hjerteforeningens protektor, Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor hun blandt andet mødte nogle af de indlagte hjertebørn som Ann på 11 (tv) og Maja på 7. Mary overværede også en operation af en 14-årig dreng, der fik lukket et hul mellem hjertets to forkamre med et kateter, der blev indført via lysken. Besøget varede to en halv time, og kronprinsessen var meget imponeret over at se, hvad et moderne hospital og moderne medicin kan gøre.  Foto: Jens Thaysen
Med svigermor på opgave:  Kronprinsesse Mary deltog som aktiv i en landsdækkende hjemmeværnsøvelse i Fredericia i 2016, mens hendes svigermor, dronning Margrethe, besøgte øvelsen og Fredericia ved samme lejlighed. Foto fra øvelsens store parade linet op i Øster Voldgade. Foto: Michael Svenningsen


At møde en kronprinsesse kan være overvældende. Da den japanske forfatter Haruki Murakami i 2016 modtog  H. C. Andersen Litteraturprisen i Odense, var det kronprinsesse Mary, der fik nøjelsen at overrække de 500.000 kroner. På billedet ankommer hun til Flakhaven, hvor hun blev modtaget af en lille, betuttet blomsterpige og borgmester Anker Boye. Foto: Peter Leth-Larsen


Kronprinsesse Mary besøgte 22. oktober 2020 Helsingør Svømmeklub. Her tog hun ikke selv badedragt og hætte på og hoppede i baljen. Formålet var nemlig langt vigtigere. Kronprinsessen satte sig i stedet på knæ og roste klubbens børnesvømmere for deres sammenhold og venskab. Besøget skete i forbindelse med arbejdet i ”Mary Fonden”, hvor kronprinsessen ønskede at sætte fokus på Helsingør Svømmeklub, der målrettet har arbejdet med Antibulli Svømning, hvis opgave er at fremme trivslen blandt børnesvømmerne. Foto: Lars Johannessen


I september 2021 blev det nye campus for VIA University College i Horsens indviet af kronprinsesse Mary. Her er hun flankeret af Horsens-borgmester Peter Sørensen (S) og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland Hanne Roed (R). Foto: Morten Pape


Danmarks kommende dronning kastede glans over Julemærkehjemmet i Hobro i forbindelse med fejringen af hjemmets 80 år fødselsdag og demonstrerede en solid baghånd på paddeltennisbanen. Foto: Annelene Petersen


Gråsten Slot i Sønderjylland har siden 1935 dannet ramme om den kongelige families sommerferier, og kronprinsparret har siden deres bryllup i 2004 hvert år tilbragt et par dage på slottet samtidig med dronning Margrethe. For nogle år siden valgte parret at udvide deres ferie på det sønderjyske slot, så de nu tilbringer tre uger alene på slottet, inden dronningen ankommer. Sommerferien i Gråsten er rigtig familietid, hvor der bliver hygget med rideture og svømmeture i slottets udendørs pool. Det er en afslappet familie, man kan være heldig at rende ind i i skoven eller i byen. Hvert år tager den kongelige familie imod det lokale ringrideroptog, hvor rytterne har en tradition med at aflevere blomster til dronningen, kronprinsessen og nu også prinsesserne. Dette foregår også meget afslappet i sandaler, shorts eller regnjakker, når det har været nødvendigt. Foto: Hans Chr. Gabelgaard


Det var for at sætte fokus på sundhed og hjertekarsygdomme, at kronprinsesse Mary i oktober 2013 besøgte børnehaven Koglehuset i Holstebro. Projektet "Fra viden til vaner" har vi ikke hørt meget om siden, men besøget gjorde stort indtryk på børnene, som fik royal deltagelse i fællesdansen. Kronprinsesse Mary måtte således både hoppe og plukke imaginære æbler i en god sags tjeneste. Hun er fanget i dansen sammen med Holstebros borgmester H.C. Østerby (S) (t.h.) og direktør for Børnehjertefonden Inge Vestbo (t.v.). Arkivfoto: Johan Gadegaard


Kronprinsesse Mary og tennisstjernen Caroline Wozniacki kaster glans og stjernestøv over Børnehjælpsdagens tennis-event i KB Tennishal på Frederiksberg 5. december 2017. Foto: Martin Sørensen
Kronprinsessen havde fået kreeret et par Dannebrog-stiletter til et besøg på ruinterrænet ved Gåsetårnet i Vordingborg den 5. juni 2019. Meget passende, for anledningen var 800-året for, Dannebrog ifølge myterne faldt ned fra himlen ved Lyndanise i Estland. Foto: Lars Egelund