Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Både fredag aften og lørdag morgen har den ukrainske præsident Zelenskij talt til sin befolkning via sociale medier. Han understreger, at han stadig er i Kiev, og at han kæmper for sit land. Screenshot: Facebook/Volodymyr Zelensky/AFP/Ritzau Scanpix

Endnu en morgen med krig i Kiev - men præsidenten går ingen steder

God formiddag og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

For tredje dag i træk står vi op til en dag med russisk invasion i Ukraine. Natten har været lang, og der foregår tilsyneladende stadig voldsomme kampe i hovedstaden Kiev her til morgen.

I morgentimerne har landets præsident delt en video af sig selv på det sociale medie Twitter, hvor han giver livstegn foran parlamentsbygningen i Kiev.

- Jeg er her. Vi lægger ikke vores våben. Vi vil forsvare vores land, siger præsidenten i sin video.

USA har ellers tilbudt præsident Zelenskij at evakuere ham fra Kiev, men det har han pure afvist med svaret:

- Kampen er her. Jeg har brug for ammunition, ikke et lift.

Hjælp fra Frankrig, USA og Danmark

Måske har amerikanerne lyttet til netop den bøn. I hvert fald har USA’s præsident Joe Biden her til morgen beordret sit udenrigsministerium til at frigive 350 millioner dollars, svarende til lidt over 2,3 milliarder danske kroner, i støtte til det ukrainske militær.

Også Frankrig har besluttet sig for at spytte i kassen. Præsident Emmanuel Macron har valgt at sende våben til Ukraine for at hjælpe det ukrainske militær.

Fra Danmark kommer hjælpen i form af et mobilt nødhjælpshospital, som skal tage sig af de sårede i krigen. Derudover blev der i går aftes sendt 2000 beskyttelsesveste afsted til den polsk-ukrainske grænse, ligesom man vil sende 700 sanitetstasker afsted, som skal bæres af soldaterne selv og bruges til livreddende førstehjælp, skriver DR.

Facebook stopper reklamer for russiske statsmedier

Mens flere lande hjælper ukrainerne, får Rusland konsekvenserne for invasionen at mærke fra flere sider.

Natten til i dag har Facebooks sikkerhedspolitiske direktør Nathaniel Gleicher meddelt, at Facebook sætter en stopper for reklamer for russiske statsmedier på det sociale medie. Derudover kan medierne heller ikke længere tjene penge ved at vise indhold på Facebook ved eksempelvis at vise reklamer.

Facebook oplyser desuden, at man fortsat vil sætte såkaldte klistermærker på opslag fra de russiske statsmedier. De skal gøre opmærksomme på afsenderen, og ofte vil der være et link til et sted, hvor man kan læse om konflikten i Ukraine fra en tredjepart.

Men også European Broadcasting Union (EBU), som er arrangøren bag Eurovision, har besluttet at udelukke Rusland fra dette års internationale melodigrandprix.

- Beslutningen afspejler bekymring for, at i lyset af den hidtil usete krise i Ukraine, ville inkluderingen af en russisk deltagelse i dette års grandprix bringe konkurrencen i ”miskredit”, står der i pressemeddelelsen fra EBU.

Russiske parlamentsmedlemmer vil have Rusland til at trække sig ud

Imens kampene fortsætter i Ukraine, begynder medlemmer af det russiske parlament Dumaen nu at tale imod den russiske invasion, skriver TV 2.

Mikhail Matveev fra Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti skriver på Twitter:

- Krigen bør stoppes øjeblikkeligt. Stemte for anerkendelsen af Donetsk og Luhansk. Jeg stemte for fred, ikke krig. For at Rusland kunne være et skjold, så Donbass ikke blev bombet, ikke for at Kiev skulle bombes.

Også Oleg Smolin fra kommunistpartiet har offentligt sagt, at russerne bør trække sig. I sin udmelding forklarer han, at han havde forventet, at Rusland kun ville indtage Donbass-regionen.

Det var dog oprindeligt parlamentet, der for små to uger siden gav Putin tilladelse til at bruge væbnede styrker uden for landets territorium.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Myndighederne har bedt folk om at forsvare den ukrainske hovedstad. Borgmester Vitalij Klitjsko siger, at et angreb mod byen allerede er begyndt med sabotageaktioner. Byen er gået ind i en ”defensiv fase”, har han ifølge The Guardian udtalt. Foto: Anatolii Stepanov/AFP

Eksperter bifalder EU's nølen, mens bomberne flyver om ørerne på ukrainerne

Krigshandlingerne i Ukraine gør dybt indtryk på borgmestre rundt om i Danmark. En række af dem er klar til at efterkomme Udlændingestyrelsens opfordring om at melde ind med egnede lokaler til at huse flygtninge.
To jyske borgmestre foreslår at indkvartere flygtninge på tomme sygehuse.

Danske og ukrainske politikere kræver, at Rusland øjeblikkeligt udelukkes fra banksystemet Swift. Men ifølge eksperter er der god grund til at nøle og undlade at bruge det helt tunge skyts over for russerne lige nu.

Krigen i Ukraine: Ukraines ellers travle hovedstad, Kiev, er blevet forvandlet til en slagmark. Godt et døgn efter de første russiske tropper betrådte ukrainsk jord, var store tropper rykket mod byen fra forskellige retninger. Krigens efterskælv kan mærkes rundt om i verden, hvor statsledere forsøger at sætte en kæp i hjulet på Vladimir Putins stormagtsdrømme.

I arsenalet er den “økonomiske atombombe”, som Ukraines regering torsdag bønfaldt EU-lederne om at tage i brug: En udelukkelse af Rusland fra det internationale banksystem Swift, der vil være ødelæggende for russiske banker, virksomheder og privatpersoners mulighed for at handle internationalt, og som potentielt vil kunne lamme det russiske salg af olie og gas.

- Alle, som nu tvivler på, om Rusland skal udelukkes fra Swift, bliver nødt til at forstå, at blodet fra uskyldige ukrainske mænd, kvinder og børn også vil være på deres hænder, skrev Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, torsdag på Twitter.

Men USA's præsident, Joe Biden, meddelte senere samme dag, at Swift ikke var en del af landets sanktionspakke, da man ikke kunne blive enige med EU om det. Og fredag fik EU’s nøl så partier fra begge sider af Folketingssalen til at kræve, at den økonomiske atombombe bliver detoneret.

Men det vil være ufornuftigt, lyder det nu fra flere eksperter i international politik, som Avisen Danmark har talt med.

Må have flere våben klar

Ligesom den ukrainske udenrigsminister var Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik ved Aarhus Universitet, i første omgang også skuffet over sanktionspakken, der blev præsenteret torsdag aften.

- Man vil gerne se en stærk, resolut reaktion, som er så hård som mulig. Men ser man mere rationelt på det, handler det om at time restriktioner, så du kan maksimere effekten. Hvis du lægger alle ting på brættet på en gang, så har vi ingen brikker tilbage at true med, fortæller Rasmus Brun Pedersen.

Han kalder det“efter bogen”, når EU tøver med at tage en udelukkelse af russerne fra Swift-samarbejdet i brug.

- Hvis du giver den fuld hammer til at starte med, har du ikke noget at forhandle med, for du er gået all in. Du kan ikke eskalere, siger han.

Hvis du giver den fuld hammer til at starte med, har du ikke noget at forhandle med, for du er gået all in. Du kan ikke eskalere.

Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik ved AU

Jens Ladefoged Mortensen, lektor på Københavns Universitet, har forsket i økonomisk diplomati og handelskrige. Han kalder det også klogt af EU at signalere, at der kan tages hårdere økonomiske våben i brug på længere sigt. Han mener ligefrem, at det kan give bagslag i bestræbelserne på at svække Vladimir Putin, hvis EU dømmer landet ude af det attraktive internationale banksamarbejde.

- Det vil være en restriktion, som vil ramme langt ud over personkredsen omkring Putin. Det vil ramme bredt ud i det russiske samfund, og det kan skabe yderligere politisk modvilje mod vesten og styrke Putins mulighed for at samle folket under sig, siger han.

Det handler om varme

Trods ros til det nølende EU, understreger eksperterne, at det ikke kun er strategiske hensyn, der gør, at russerne altså fortsat uden problemer kan tage imod vestens penge, mens de pumper gas ud i europæernes hjem.

Ifølge Jonas Gejl Kaas, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i EU’s udenrigspolitik, er der to mulige forklaringer på den europæiske tøven: Den ene er, at især Tyskland er afhængig af den russiske gas, som de ikke vil kunne betale for, hvis Rusland bliver udelukket fra Swift. Derfor afventer tyskerne, da det kan have store konsekvenser for de mange hjem og industrier, der er afhængige af den russiske gas. Og det kræver enighed i EU, før man kan smide russerne ud af Swift.

- Jeg kan selvklart se de nationale interesser, men det kan også være en bevidst strategi i at holde krudtet tørt til en eventuel forhandlingssituation med Putin. Hvis man smider alt ud på en gang, så har man ingen videre håndtag at skrue på over for Rusland, siger Jonas Gejl Kaas.

Ekspert: Kommer i brug senere

Forhandlingslokalerne er en lukket klub, og derfor vides det ikke præcis, hvad der ligger bag EU’s beslutning, understreger han.

Sanktioner mod Rusland

Vesten har fortsat ikke udelukket Rusland af Swift, der er et internationalt system for transaktioner mellem banker og andre finansielle institutioner. Det vil ifølge eksperter ramme hårdt i Rusland.

Men der er indført andre sanktioner.

EU:

Vil ramme 70 procent af Ruslands banksektor. Det skal føre til højere låneomkostninger og højere inflation i Rusland.

Vil indføre forbud mod eksport af vigtige komponenter, så Rusland ikke kan opgradere sine olieraffinaderier.

Vil indføre forbud mod salg af alle reservedele til fly. Tre fjerdedele af Ruslands kommercielle fly er produceret i Vesten.

Vil afskære Rusland fra anden vigtig teknologi som halvledere, der er nødvendige i højteknologiske anlæg.

Vil fjerne den privilegerede visumadgang til EU, som russiske diplomater og forretningsfolk nyder godt af.

Fredag lægger EU's udenrigsministre op til også at sætte præsident Vladimir Putin og udenrigsminister Sergej Lavrov på sanktionslisten, så deres værdier i EU indefryses, og de får indrejseforbud i EU.

USA:

Har koordineret sine sanktioner med EU.

USA's finansministerium nævner, at sanktionerne vil stoppe over halvdelen af Ruslands import af højteknologi.

Storbritannien:

Har koordineret sine sanktioner med EU.

Vil blandt andet indføre begrænsninger for, hvor mange penge russere kan have på britiske konti.

Der kommer sanktioner mod yderligere 100 enkeltpersoner og virksomheder. Flyselskabet Aeroflot får forbud mod at flyve i britisk luftrum.

- Jeg vil ikke gå ud at sige, at det er, fordi Tyskland er nogle tøsedrenge, eller tyskerne virkelig har regnet den ud og forstår Putin. Men hvis du presser Putin, så han taber ansigt, så kan den mand agere fuldstændig uforudsigeligt under pres. Og det er det, som vi ikke ønsker.

Krigen i Ukraine er dog først lige begyndt og i takt med russerne vinder terræn, kan den europæiske tålmodighed snart være brugt op.

- Jeg tror, det (udelukkelse af russerne fra Swift, red.) kommer i brug senere. Jeg tror, der vil komme et krav om at indstille bombningen, og hvis Kiev er ved at være en ruinhob, så vil det være næste skridt til at få dem til at stoppe. Hvis vi allerede ved, at den østlige del af landet er tabt, kan vi måske bruge det til at redde den vestlige del, siger Rasmus Brun Pedersen.

Starbucks er en af mange vestlige forretningskæder, der er repræsenteret i Europolis, et enormt, upmarket indkøbscenter i den nordøstlige del af Sankt Petersborg.

Avisen Danmark i Rusland: - Krig er aldrig godt. Ukraine er ligesom os

I det første døgn efter invasionen af Ukraine var der talrige halvstore og mindre demonstrationer rundt om i den russiske millionby Sankt Petersborg.

Nu er de stort set forsvundet. Demonstranter er blevet anholdt, gader afspærret, politiet er talstærkt til stede overalt i den indre by. Ser man bort fra disse demonstrationer, som mestendels er krusninger på overfladen, fortsætter livet i Sankt Petersborg, som om intet er hændt. Fredag eftermiddag er gaderne pakket med unge kvinder på shopping, familier på tur, mennesker på vej på weekend. Læs reportagen om livet i Sankt Petersborg lige efter angrebet på Ukraine.

De russiske nyhedskanaler svømmer over af dramatiske krigsbilleder, men den russiske hverdag fortsætter uanfægtet. Avisen Danmark har været en tur i Ruslands næststørste by, Sankt Petersborg.

Rusland: - Njet vojnje! Njet vojnje!

Råbet runger gennem Malaja Morskaja-gaden i Sankt Petersborg, mens en flok unge vandrer afsted i retning mod pladsen foran Vinterpaladset. Forrest går en ung mand i en skrigorange frakke: Han bærer et stort stykke pap over sit hoved, hvor der står netop dét: Njet vojnje! Nej til krig!

Den slags råb er få. I det første døgn efter invasionen af Ukraine var der talrige halvstore og mindre demonstrationer rundt om i den russiske millionby. Nu er de stort set forsvundet. Demonstranter er blevet anholdt, gader afspærret, politiet er talstærkt til stede overalt i den indre by.

Ser man bort fra disse demonstrationer, som mestendels er krusninger på overfladen, fortsætter livet i Sankt Petersborg, som om intet er hændt. Fredag eftermiddag er gaderne pakket med unge kvinder på shopping, familier på tur, mennesker på vej på weekend. Et ungt japansk par fjoller med selfiefotos foran Kazan-katedralen. En flok spanske venner traver hen over pladsen ved Vinterpaladset, hvor kampklædt politi har taget opstilling. Butikkerne og caféerne er åbne, det samme er museerne og kirkerne.

I det traditionsrige Dom Knigi, Bøgernes Hus, midt på hovedgaden Nevskij Prospekt er der udstillet en bog, der - i fotos og med aftryk af originale skriftlige kilder - dokumenterer den tyske okkupation af Ukraine i 1918. Lidt derfra står Andrejev og bladrer i en bog.

- Jeg har set nyheder, ja, svarer han.

- Og jeg er ked af det. Krig er aldrig godt. Ukraine er ligesom os, siger han på en blanding af engelsk og russisk.

Han vil ikke have sit efternavn i avisen, hvilket gør sig gældende for hovedparten af de russere, som Avisen Danmark spørger om den aktuelle krig i Ukraine. Mange har slet ikke lyst til at dele deres betragtninger om krigen.

- Han siger, at jeg er landsforræder

Julia, en spinkel, 17-årig studerende, vil dog gerne tale, selvom hun ikke vil fotograferes, som hun står dér foran nedgangen til en metrostation i det centrale Sankt Petersborg med et antikrigsskilt.

- Krigen er ikke god. Putin er giftig, når hun at sige, inden en midaldrende mand forbander hende, mens han går forbi hende og ned ad trappen til metroen.

Ingen krig! Plakaterne er dukket op i Sankt Petersborg i de seneste dage - og fjernes næsten lige så hurtigt, som de sættes op.

- Han sagde, at jeg er landsforræder og ikke skal tale med dig, siger hun og ryster på hovedet.

På Kantemirovskaja-gaden står Dawa i kø for at købe en sandwich i fastfoodforretning fra den amerikanske Subway-kæde.

- Åh, krigen, svarer hun med et suk.

- Kan vi ikke tale om noget andet?

På de russiske nyhedskanaler kan man ikke tale om andet end krigen. Her sendes lange tv-reportager, der skal forsøge at sandsynliggøre det, som myndighederne betegner som omfattende ukrainske overgreb på de russiske løsrivelsesrepublikker i det østlige Ukraine. Nyhedsudsendelserne viser de samme optagelser af opsigtsvækkende eksplosioner igen og igen og igen, og i strid med Genevé-konventionen viser man også optagelser af blege, bange, tilfangetagne ukrainske soldater, der sidder presset op langs en væg.

Der er imidlertid utallige andre tv-kanaler at tage af, hvis man ikke vil se mere krig. På Disney Channel er der tegnefilm. På kulturkanalen Russia K sendes der gamle sovjetiske film med opbyggeligt indhold. På en musikkanal toner en ung Cher frem. Tv-reklamerne for Milka-chokolade og alskens andre produkter fortsætter også uhindret.

Vestlige kædeforretninger overalt

For vesten og vestens produkter er til stede overalt i Rusland. I Europolis, et enormt, upmarket indkøbscenter i den nordøstlige del af Sankt Petersborg ligger de vestlige kædeforretninger side om side: McDonald’s, Burger King, Adidas, Zara, Tommy Hilfiger, Gerry Weber, H&M og et hav af andre kæder har adresse her - såmænd også danske Pandora.

I centrets store Sportmaster er Nikolajev ved at prøve sko. Han har besluttet sig for, at han ikke vil købe amerikansk mere. Heller ikke Nike, hvilket tydeligvis ærgrer ham.

- Det er ellers gode sko, siger han og griner.

Hans ven, der ikke vil fortælle sit navn, blander sig:

- Jeg er bange for økonomien, hvis krigen bliver værre, siger han - og ærgrer sig over, at UEFA har flyttet maj måneds Champions League-finale fra Sankt Petersborg til Paris.

- Hvad har det med krigen at gøre, spørger han.

- Det er jo bare en dum straf. Fodbold og politik har ikke noget med hinanden at gøre, siger han ærgerligt.

De to er enige om, at Rusland, Europa og USA skal finde en løsning. Men det betyder ikke, at Ukraine kan blive medlem af Nato eller EU.

Vi vil ikke have Nato og USA så tæt på. De skal blive hjemme hos sig selv, så skal vi også nok blive hjemme hos os selv.

Nikolajev, sanktpetersborger

- Nej, vi vil ikke have Nato og USA så tæt på, siger Nikolajev.

- De skal blive hjemme hos sig selv, så skal vi også nok blive hjemme hos os selv.

Ingen nazister

Synspunktet går igen hos flere af de russere, som Avisen Danmark møder denne fredag.

- Amerikanerne skal ikke blande sig. Og Tyskland skal heller ikke, siger en ældre mand, der står foran metrostationen Lesnaja med en Tuborg-dåseøl i inderlommen, via en tolk.

- Vi skal ikke have flere nazister i Ukraine, siger han og gentager dermed en del af den russiske præsident Vladimir Putins ord om, at Ukraine skal ”afnazificeres”.

Da Avisen Danmark spørger, hvordan "afnazificeringen" hænger sammen med, at Ukraine har en præsident med jødiske rødder, vinker manden afværgende med hånden og går.

I metroen sidder Irina med sine indkøbsposer. Hun er på vej hjem til manden og de to børn. Heller ikke hun vil fotograferes. Men hun vil gerne sige, at krigen skal stoppe.

- Ukrainerne er vores brødre. Vi hører sammen, siger hun.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Morten Bødskov (S) holdt torsdag pressemøde om situationen i Ukraine efter Ruslands invasion. Med ét var sikkerhedspolitik og udgifter til militæret rykket op, som det allervigtigste for regeringen, skriver Casper Dall, Avisen Danmarks politiske redaktør, i denne analyse. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Dansen om milliarderne til Forsvaret vil definere 20'erne i dansk politik

Det er en forandret verden, lod statsminister Mette Frederiksen (S) forstå, da hun i torsdags holdt pressemøde om Ruslands invasion af Ukraine. Men dansk politik er også forandret. Det økonomiske opsving kan hurtigt erstattes af økonomisk nedtur, og samtidig betyder den aktuelle situation med krig på europæisk jord, at politikerne bliver nødt til at opprioritere sikkerheds- og udenrigspolitikken, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Konkret kommer der nu et langt større politisk fokus på at leve op til Nato-forpligtigelsen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret. I Danmarks tilfælde vil det løbe op i omegnen af 17 milliarder kroner årligt. Det giver markant færre penge til velfærd eller skattelettelser, og derfor vil milliarderne til Forsvaret definere 20'erne i dansk politik, spår Casper Dall.

Med ét blev dansk politik ændret. Med ét blev al snak om afbureaukratisering af den offentlige sektor, udenlandsk arbejdskraft og en reform af sundhedsvæsenet gemt væk. For en stund. Og når diskussionerne igen entrerer den politiske scene i Folketingssalen på Christiansborg, bliver emnerne set gennem et nyt prisme.

For dansk politik er ændret efter Ruslands angreb på og invasion af Ukraine torsdag morgen. Mens politikerne bare for få uger siden diskuterede hjælp til danskere med stigende udgifter til gas, der kunne varme deres hjem op, og en inflation og stigende renter, som flere yngre generationer aldrig havde oplevet før, så er det en virkelighed, der ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) nok er kommet for at blive.

På et pressemøde i torsdags lagde hun ikke fingrene imellem:

- Det kommer til at få betydning i Danmark. Vi forventer, det kommer til at få betydning for vores økonomi, for energi og energiforsyning, for dansk erhvervsliv og potentielt derfor også for danske arbejdspladser. Allerede i dag kan vi se, at de internationale råvarepriser stiger voldsomt, lød det dystre budskab.

Med andre ord: Det kommer til at blive dyrere at være dansker. Og politikerne kommer næppe med yderligere hjælpepakker eller lignende, fordi de får brug for alle de penge, der kan skrabes sammen. Der er nemlig kommet et nyt budget, der fremover skal lægges ved siden af budgetterne for velfærd og klimainvesteringer. Der skal investeres i Forsvaret.

Politikerne vidste det allerede godt. Men natten mellem onsdag og torsdag stod det krystalklart for dem. Selv om der med det seneste forsvarsforlig fra 2018 blev tilført 4,8 milliarder kroner mere til det danske forsvar, er der stadig langt op til Nato-ambitionen om to procent af bruttonationalproduktet, der bruges på forsvarsudgifter. Det er forventningen, at vi frem mod 2024 vil lande på cirka 1,5 procent af bruttonationalproduktet, men for at nå det sidste stykke, har tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) anslået, at der skal tilføres yderligere 17 milliarder kroner om året til Forsvaret.

Det er et par milliarder mere, end det kostede Forsvaret at anskaffe de 27 F-35A Joint Strike Fighter-fly, som skal udskifte F16-flyene i de kommende år. Indkøbet af flyene blev kaldt danmarkshistoriens største våbenkøb. Skal vi leve op til Natos krav, skal vi altså bruge mere end det samme beløb - hvert eneste år fremover - på Forsvaret.

Sikkerheds- og udenrigspolitik plejer ikke at være de store sællerter i valgkampe.

Casper Dall, politisk redaktør

En ting er pengene. En anden ting er, hvad de skal bruges på. Det nuværende forsvarsforlig løber til og med 2023. Allerede nu har Forsvarsministeriet sat gang i et storstilet analysearbejde for at finde ud af, hvor der er behov for at styrke Forsvaret. Det arbejde skal også se på, hvor lang tid det vil tage at opgradere det danske forsvar. I øjeblikket vil der hverken være hænder eller hoveder nok til at honorere politikernes ønske om at styrke Forsvaret.

Derfor kan det også tænkes, at det nyt forsvarsforlig gør op med traditionen om at gælde for fem-seks år. Der vil ganske enkelt være brug for en længere periode til at opruste. Og det vil give den regering, der sidder til den tid, fordelen af ikke at skulle finde og prioritere alle pengene på én gang. Sikkerheds- og udenrigspolitik plejer ikke at være de store sællerter i valgkampe.

Den socialdemokratiske etpartiregering får næppe problemer med at finde flertal for at investere. Venstres Jakob Ellemann-Jensen har længe ønsket, at forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig går i gang med det samme i stedet for at vente til 2023. De Konservatives Søren Pape Poulsen er også klar med mandaterne. Det skal man være, hvis man vil tages seriøst som statsministerkandidat - når man en gang melder sig.

Hverken Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen ønskede naturligvis, at omstændighederne dikterede deres politiske prioriteringer. Men det gør de, når der er krig på europæisk jord - i "et nærområde", som statsministeren omtalte Ukraine.

Mette Frederiksen nåede lige at holde afdansningsbal med coronaen, før lyden af eksploderende bomber og missiler kommer til at være tonerne til næste dans. Dansen om de uundgåelige milliarder til Forsvaret. En dans, der næppe kun vil vare to år, som den med coronaen forhåbentlig kun varede. Dansen om milliarderne til Forsvaret vil definere 20'erne i dansk politik, fordi investeringerne vil være så massive med den nye verdensorden, som tonede frem torsdag morgen.

Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager
Journalist Mads Anneberg har i to uger opholdt sig i Ukraine. Han vågnede i Kiev torsdag morgen, da de første eksplosioner lød. Siden er han sammen med tre andre danske journalister rejst vestpå til byen Lviv. Men er her nu også så sikkert? Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Dagbog fra Ukraine: Rejsen ud af Kiev - men er der nu også sikkert i Lviv?

Ved et hotel 30 kilometer fra byen Lviv i det vestlige Ukraine går Mads Anneberg rundt. Han er dansk journalist og har brugt over et døgn på bilrejsen væk fra den ukrainske hovedstad, Kiev. Egentlig havde han besluttet sig for at blive, men andre danske journalister overtalte ham til at tage med dem.
Snart lander de i en by, som også mange ukrainere er flygtet til. En by, ukrainerne hele tiden har anset som sikker. Men i dag har der alligevel lydt flere luftalarmer, og det er svært at blive klog på, hvor sikkert et sted det egentlig er at opholde sig.
Avisen Danmark følger Mads Annebergs hverdag i Ukraine - i et land præget af krig. Hver dag kan du følge med i dagbogen fra Ukraine.

Den kommende tid kan du følge med i krigen i Ukraine på allernærmeste hånd. Hver dag taler Avisen Danmark med journalist Mads Anneberg, der befinder sig lige midt i urolighederne og kan fortælle om stemninger i byerne, om ukrainernes bekymringer og om livet lige nu i et land præget af krig.

Ukraine: Klokken har netop passeret 14.00 fredag eftermiddag. Jeg står ved et hotel cirka 30 kilometer uden for Lviv i det vestlige Ukraine. Jeg har lige fået mit første rigtige måltid i 44 timer: En skinkeschnitzel med kartoffelmos. En af de der schnitzler, der ikke er rigtig sprøde og som har en lidt mærkelig farve. Alligevel er det det bedste måltid, jeg har fået mig meget længe. Indtil nu har jeg ikke spist andet end bananer, müslibarer, chips og en enkelt hotdog på en tankstation.

Vi har stoppet bilen, fordi det pludselig er begyndt at tikke ind på vores telefoner, at der er luftalarmer i Lviv, og det har der vist været to gange i dag. Vi skal lige finde ud af, hvad det er.

Lviv har hele tiden været set som et mere sikkert sted at opholde sig. Da jeg begyndte min tur for to uger siden, var det her i byen, og dengang var der bare fest og glade dage. Da tænkte man "Her kommer Putin kraftedme aldrig!". Folk er flygtet hertil, fordi de regner med at være sikre. Det er da også mere sikkert end i Kiev, hvor der falder missiler. Det er ikke sket her endnu. Men vi har svært ved at vurdere situationen i byen.


Men nu er vi her. I en krig midt i Europa. En krig, som kan have sindssyge, uoverskuelige konsekvenser. Ingen ved, hvor det ender.

Fra dagbogen

Nu ender vi med at sætte kursen ind mod byen, hvor vi har booket værelse på et hotel - godt nok kun med plads til to personer, så vi skal have skaffet en ekstra madras et sted for at kunne være der alle tre - de to andre danske journalister og jeg.

Turen hertil har været lang. Simpelthen på grund af alle de biler, der ligesom os kører vestpå. En tur til Lviv, der fra 30 kilometer uden for Kiev burde have taget mellem syv og syv en halv time, har taget et døgn for os. Rejsen begyndte i går.

Rejs eller bliv

Torsdag morgen vågner jeg i en lejlighed i Kiev klokken 6.00, som jeg havde sat min alarm til. Jeg sover godt og tungt, så jeg er ikke vågnet af eksplosionerne i byen. Da jeg kigger på min telefon, kan jeg se, at der er tikket beskeder ind både fra folk, jeg kender i Kiev, og fra folk derhjemme, som skriver til mig om eksplosionerne.

En journalist fra Weekendavisen ringer til mig og siger, at vi skal væk nu. Men jeg tænker, at vi lige skal tage den med ro.

Jeg går ned på gaden for at snakke med nogle mennesker. Der er allerede tæt trafik. Folk har hørt bragene, og de står med deres færdigpakkede kufferter og er på vej ned til metroen. De kan godt se, hvor det bærer hen, og de vil være sammen med deres familier. Men samtidig med, at der er en hektisk stemning, tager folk det overraskende roligt. Flere siger, at de heller ikke vil tage forhastede beslutninger.

Der står jeg så på gaden i Kiev. Jeg troede, at jeg havde forberedt mig på at blive, hvis der kom bomber - og så får jeg alligevel at vide, at vi skal væk.

Jeg får tilbudt en plads i en bil med tre andre danske journalister. I bilen ved ingen, hvor vi skal køre hen. Vi sætter kurs vestpå.

Udsigten ud ad bilens vindue et sted mellem Kiev og Lviv i Ukraine. Foto: Mads Anneberg

På vejen tager jeg mig selv i at tænke, at det er træls med den trafikprop, og at vi ikke kommer nogen steder. Men så tænker jeg over, hvorfor det er sådan. Jeg sidder midt i en flygtningestrøm midt i Europa. Det går først op for mig efter flere timers rejse.

En historie gentager sig

På vejen stopper vi ved tankstationer nogle gange. Jeg møder en mand, som kommer fra Dnipro midt i landet og er på vej mod Polen for at sætte sin kone og sine børn af. De skal i sikkerhed - og bagefter skal han køre tilbage for at kæmpe for sit land. Han må ikke krydse grænsen med dem. Sådan er det for alle mænd i den kampdygtige alder - de skal blive for at tage kampen op mod russerne.

Når man taler med ukrainerne, er de generelt modige. De vil selvfølgelig gerne være sammen med deres familier - men de er også klar til at kæmpe for deres land.

I bilen på vej til Lviv taler jeg i løbet af fredagen også i telefon med en kvinde, som befinder sig i byen. Hun fortæller mig, at hun om morgenen har hørt luftalarmer og slet ikke er tryg ved situationen længere. Hendes bedsteforældre har flere gange fortalt om, hvordan Hitler kom i 1941 og gjorde nærmest præcis det samme, som russerne gør nu. Hun har hver gang tænkt, at det var en vild historie, og hun har været glad for, at hun i stedet lever i det 21. århundrede.

Men nu er vi her. I en krig midt i Europa. En krig, som kan have sindssyge, uoverskuelige konsekvenser. Ingen ved, hvor det ender.