Ungdomsuddannelser: 23-årige Dennis Møllebjerg afviger fra statistikken. Den siger, at unge mennesker søger gymnasierne i stedet for håndens uddannelser på erhvervsskolerne. Og at mange af dem, der bliver studenter - hver sjette af dem, viser en analyse fra Dansk Industri - efter fem år ikke er kommet i gang med anden uddannelse.

Ingen af disse kasser kan han puttes ned i. Han er hverken det ene eller det andet, måske snarere lidt af hvert. Først tog han en gymnasial uddannelse, en højere handelseksamen, så tog han otte måneder ved livgarden, og nu er han i gang med slagteruddannelsen på Danish Crown  i Horsens.

- Jeg havde flere idéer. Noget af det sidste i den boglige retning var, at jeg ville være antropolog. Men så fandt jeg ud af, at jeg trængte til at bruge min krop, og at jeg var dårlig til at sidde ned og lave andengradsligninger og den slags dagen lang, siger Dennis Møllebjerg.

Stille og roligt kom han på det rene med, at håndens arbejde nok ligger bedre til ham, fortæller han:

-  Min far og min fætter er begge uddannede slagtere, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, jeg skulle det samme som dem eller være håndværker overhovedet. Men de overbeviste mig om, at slagterfaget er der muligheder i. Så tænkte jeg, "nå ja, det kan jeg da godt prøve." Jeg har ikke fortrudt i et øjeblik.

Med sit valg af uddannelse er han en af dem, politikerne og erhvervslivet godt kan lide, fordi den faglærte arbejdskraft er stærkt efterspurgt.

Ambitionen er, at 25 procent af en grundskoleårgang søger ind på en erhvervsuddannelse. Det kniber det imidlertid med, viser nye tal fra Undervisningsministeriet torsdag: 72 procent af de 66.000 elever, der går ud af skolen til sommer, har søgt ind på en gymnasial uddannelse. 20 procent af dem har søgt ind på en erhvervsuddannelse.

Dansk Industri er dykket ned i tallene og har analyseret sig frem til, at et geografisk fænomen præger uddannelsesstrukturen i Danmark.

Det viser sig nemlig, at unge fra de større byer, især dem med over 45.000 indbyggere, søger de gymnasiale uddannelser og undgår erhvervsuddannelserne, mens de unges søgning  til erhvervsuddannelserne vokser, jo mindre byerne er.

Lige præcis dér passer Dennis Møllebjerg ind i statistikken. Han er fra Hornsyld, der har omkring 1600 indbyggere. Og så nej, det gør han ikke alligevel, for Hornsyld ligger tæt på Hedensted, der lægger navn til kommunen med i alt 47.000 indbyggere. På den måde var han jo også næsten tvunget til at gå ad begge uddannelsesveje.

Bortset fra det forstår han godt, hvorfor det hænger sådan sammen:

- Hvis vi nu tager de deciderede håndværkerfag som eksempel, så er de mere synlige, jo mindre et samfund er, og mange, der bor i disse byer, vil også arbejde dér. Det er det, børn og unge ser og vokser op med, sandsynligvis er ens egne forældre i sådan et håndens fag. Så er det det, man helt automatisk bliver sporet ind på.

- Omvendt er de større byer præget af, at her holder de mere stillesiddende, akademiske arbejdspladser og de store uddannelsesinstitutioner til. Så dominerer det og bliver det den naturlige vej at gå, siger Dennis Møllebjerg.

Signe Tychsen Philip, der er underdirektør i Dansk Industri, er bekymret over udviklingen, eller rettere: mangel på udvikling.

- Gennem en årrække har søgningen til erhvervsuddannelserne holdt sig på samme niveau. Så vi har ikke knækket koden med hensyn til, hvordan vi får grundskolens elever til at se mulighederne i en erhvervsuddannelse.

- Det er ærgerligt for de unge, at de ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på nogle muligheder, de har for at uddanne sig, og det er ærgerligt for det erhvervsliv, der mangler arbejdskraft allerede nu og endnu mere i fremtiden, siger hun til Avisen Danmark.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ledsager ifølge Ritzau tallene med en kommentar om, at det bliver rigtigt dyrt for samfundet, hvis ikke der bliver uddannet flere faglærte.

- Vi skal gøre det mere trygt at vælge en erhvervsuddannelse, blandt andet ved at gøre folkeskolefagene mere praksisorienterede, og vi skal også se på, om der skal være flere praktiske fag i skolen, lyder hendes kommentar.

Signe Tychsen Philip tror ikke, at det alene slår til. Hun ønsker hele fødekæden til erhvervsuddannelserne under lup.

- Den handler ikke kun om grundskolen, men også om gymnasierne. Når hver sjette student efter fem år ikke er kommet i gang med en uddannelse, tyder noget på, at mange søger gymnasiet uden at være afklarede og uden at blive det i løbet af gymnasietiden.

Det genkender Dennis Møllebjerg.

- Jeg gjorde, som jeg tror, de fleste gør: Man vælger at gå gymnasievejen, fordi det gør man jo; det gør de andre. Hvis man overhovedet tænker på noget i det valg, er det nok mest de fester, man ved følger med, siger han.

Når nu det er sådan, at de gymnasiale uddannelser år efter år trækker mest i de unge, skal deres indhold justeres, mener DI.

Signe Tychsen Philip foreslår praksisrettede studieretninger i samarbejder mellem gymnasierne og erhvervsskolerne eller med erhvervsvirksomheder, så der bliver mulighed for erhvervsrettede forløb

Jeg tror, det vil åbne manges øje for de muligheder, der ligger i erhvervsfagene, siger hun.

Dennis Møllebjerg har set mulighederne i det fag, han nu har valgt, slagterfaget. Når han er færdig med uddannelsen på Danish Crown om et lille år, tager han på langfart.

- Hvis man har læst jura, er mulighederne begrænsede uden for Danmark, men en gris kan man slagte over hele verden. Jeg har lavet aftale om et halvt års arbejde på et slagteri ved Sydney i Australien. Jeg tror, det er godt for CV'et, og så skal jeg ikke spare penge op for at komme ud i verden; jeg får løn, mens jeg er af sted.

På lidt længere sigte ser Dennis Møllebjerg mange andre muligheder.

- Engang kan jeg tænke mig at rejse rundt og arbejde med udbytte- og kvalitetsoptimering på slagterier. Det er også noget bæredygtighed i, at vi udnytter en slagtegris på bedste måde og får mest muligt ud af den, siger han.

Hans spring i uddannelsesretningerne er generelt blevet anerkendt i hans omgivelser. Undtagen en enkelt gang - da han en dag mødte en af sine tidligere lærere fra handelsgymnasiet.

- Han mente, at jeg havde spildt tre år dér, når jeg nu ville være slagter. Jeg er grundlæggende uenig. Det er på ingen måde spildt at lære noget. Jeg har lært sprog, kinesisk i tre år blandt andet, og mine skriftlige og analytiske evner er blevet forbedret. Jeg er glad for det hele og skal nok få brug for meget af det i fremtiden, siger Dennis Møllebjerg.

Priser: Danmarks to største dagligvarevirksomheder, Salling Group og Coop, varsler nu højere priser på de varer, som de danske forbrugere køber allerflest af i hverdagen.

Det sker, imens krigen raser i Ukraine og har skubbet inflationen - altså prisstigningerne - op på det højeste niveau i tre årtier.

- Vi ser stigende priser på råvarer, transport og energi, og det rammer vareprisen, og det rammer os i butikkerne, hvor vi selv bruger strøm og varme, siger Henrik Vinther Olesen, kommunikationsdirektør i Salling Group.

Salling Group står bag kæderne Bilka, Føtex og Netto og har ligesom konkurrenterne allerede hævet priserne på en række dagligvarer. Udsigten til øget inflation betyder, at forbrugerne skal vente yderligere prisstigninger i den kommende tid.

I mandags forudså Finansministeriet, at inflationen i Danmark vil ramme et sted mellem 3,9 procent og 5,5 procent i år. Det afhænger især af, hvordan Ukraine-krigen og forsyningen af russisk energi til Europa udvikler sig.

- Det presser budgetterne, og vi har i lang tid kæmpet for at holde prisstigningerne væk fra kunderne. Men som man kan se, er der justeret på priserne løbende hen over de seneste måneder. Inflationen betyder, at vi er nødt til fortsat at hæve nogle af priserne, uden at det på nogen måde kan dække vores omkostninger, siger Henrik Vinther Olesen.

Er det små prisjusteringer, eller taler vi om større hop?

- Vi kommenterer ikke på de enkelte tiltag, for det er en broget tid, hvor tingene sker hurtigt. Jeg kan ikke sige det entydigt, udover at der er et pres generelt på tværs af alle varegrupper, siger Henrik Vinther Olesen.

Udover prisstigninger hos leverandørerne oplever Salling Group høje energiregninger på lagrene og i de 1400 butikker i Danmark, Tyskland og Polen. Alene prisstigningerne på strøm koster koncernen 70-80 millioner kroner ekstra om måneden.

- Og det samme oplever vores leverandører. Det siger sig selv, at det også vil ramme varerne. Du kan selv gøre matematikken, siger Henrik Vinther Olesen.

I Coop, der med kæder som Kvickly, Superbrugsen, Fakta og Coop 365 omfatter over 1000 butikker, vil informationsdirektør Jens Juul Nielsen heller ikke sætte tal på størrelsen af de prisstigninger, der venter på de enkelte varer.

- Men vi kan roligt sige, at vi desværre ikke har set de sidste prisforhøjelser endnu, siger Jens Juul Nielsen.

Prisstigningerne kan opgøres på mange måder, men man kan kaste et blik på forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik for at se eksempler på problemets omfang.

I top blandt fødevarerne finder man prisen på raps- og solsikkeolie, der er steget med 41 procent på et år. Pasta ligger 24 procent højere end for et år siden.

Råvarerne i begge produkter stammer i høj grad fra Rusland og Ukraine, hvor forsyningskæderne pludselig er usikre og fører til højere priser.

Jens Juul Nielsen peger på, at Coop i øjeblikket har ”intense drøftelser og genforhandlinger” med leverandørerne om varepriser.

Ifølge kilder i dagligvarebranchen er det ikke unormalt, at leverandørerne i øjeblikket ophæver de kontrakter, de har indgået, fordi de selv oplever høje prisstigninger på råvarer, transport og energi. Samtidig oplever indkøberne i dagligvarekæderne, at priserne lige nu kører op og ned, hvilket er helt uvant i en branche, der typisk indgår bindende årsaftaler med de største leverandører.

Torsdag hævede mejerigiganten Arla sin mælkepris over for landmændene med et mindre beløb, fire øre pr. kilo, med virkning fra april. Verdensmarkedspriserne på mejeriprodukter er dog allerede steget drastisk i den seneste tid.

Alene smør er steget med 15 procent på fem uger, mens fløde og mozzarellaost er steget med ni procent

Dagligvarekæderne afviser at tale om, hvor meget priserne vil stige fremover. Det skyldes dels konkurrencen, dels frygten for hamstringsbølger i butikkerne.

Salling Groups topchef, Per Bank, har i denne uge besøgt nogle af koncernens Netto-butikker i Tyskland. På det sociale medie Twitter har han vist billeder af tomme paller, fordi der har været udsolgt af raps- og solsikkeolie hos både Netto og konkurrenterne.

Derfor har tyske butikker indført rationering, så kunderne kun må købe en begrænset mængde olie eller pasta.

- Det er ikke, fordi forsyningen er stoppet, men når folk ser, at priserne stiger, så skynder de sig at fylde kurven, siger Henrik Vinther Olesen.

Analysefirmaet Retail Institute Scandinavia følger dagligvaremarkedet tæt, og situationen er lige nu svær at tackle for kæderne, mener direktør Henning Bahr.

- Konkurrencen bliver ikke mindre, når priserne stiger, så spørgsmålet er, hvem der åbner ballet. Det er også svært at sige, hvor meget af prisstigningerne, der kan væltes over på forbrugerne, siger han.

Samtidig peger han på, at de fleste danskere vil have råd til at betale for de dyrere varer.

- Der er også psykologi i det. Danskerne har stadig en enorm opsparing. Men der er en følelse af, at man taber en formue, når skummetmælken og rugbrødet pludselig stiger i pris. Man må spørge sig selv, om man vil holde fast i præcis det mærke, man plejer at købe, eller om man går lidt ned i markedet og køber et lidt billigere rugbrød, siger Henning Bahr.

Av av av. Far Aslak fra Brørup ved Vejen falder i stenene og tager fra med panden. Det gør de næste minutters tv-kiggeri nervepirrende, for har han slået hovedet alvorligt? Åh, og så falder han igen - i en brusende fos - og bliver ikke overraskende våd. Det går da helt galt, det her, men nej. Han, der har sit eget smedefirma, og datteren Rikke, som er naturvejleder, kæmper videre med godt humør. "Positiv, positiv tankegang. Vi giver det positiv energi", messer Rikke.

"Forpulede pålandsvind, forpulede Go Pro-pis", lyder det modsat i den sønderjyske lejr hos tømreren Steen og hans kone Rosa fra Hellevad. Hos dem står humøret på gråvejr.

Vi kommer godt rundt i deltagernes følelsesregistre i andet afsnit af "Alene i vildmarken", og der tegner sig et billede af, at ejere af optimisme - søen er halvt fyldt med fisk - klarer sig bedre end pessimisterne - søen er halvt tømt for fisk.

Efter at have set samtlige sæsoner af "Alene i vildmarken" - også de amerikanske - tør jeg godt konkludere, at negativ tankegang ofte er lig med fingeren på undsætningsknappen. Som regel går der ikke længe, hvis humøret er i bund,  før "redningsbåden" ses hoppe på bølgerne.

Et godt humør kan dog ikke bære eventyret alene. Selvfølgelig har også ens praktiske evner udi vildmarksliv meget at sige, og den fysik, man bærer man sig. Man kan ikke være der, hvis man har hakket en finger halvt af eller er ramt af lungebetændelse.

Det sønderjyske pars håb med turen var, at vildmarken kunne give et svar på, hvornår nok er nok, og det ser ud til, at de finder det. Om sin tilværelse hjemme siger Steen: "Jeg er kommet frem til, at jeg har det, lige som jeg vil have det", mens Rosa konstaterer, at hun ikke vil leve mindre materialistisk, når hun kommer hjem, eller fortryde, at hun har en Quooker -  en vandhane-type, som kan spytte kogende vand ud - frem for en elkedel.  

Sønderjyderne giver op. "Vildmarken er barsk. Det er fan ... ikke for børn. Og åbenbart heller ikke for en husmor som mig", siger Rosa. "Eller en tømrer", tilføjer Steen.

Dermed er allerede tre hold ude af sammenlagt syv, og kun én deltager af hankøn er tilbage - smeden fra Brørup. Foruden ham og datteren er de sidste deltagere veninderne Ester og Anna-Caroline fra henholdsvis Odense og Silkeborg, veninderne Katja og Katrine fra Brøndby og Norge samt Ulla fra Hvidovre - hun bakser med et dårligt knæ.

Ulla bliver delvist reddet af produktionen, for mens hun slider med vandreturen hen til sit habitat, bliver hun ligesom to andre hold evakueret. Ester og Anna-Caroline er lige nået frem til deres, da de bliver hentet, og også Vejen-parret er godt på vej. Men nu bliver de alle sejlet direkte hen til nye steder, hvor de skal være. "Nu kan spillet om overlevelse i vildmarken begynde", som den dramatiske speak lyder.

Begrundelsen for indblandingen, som vi også så i første afsnit, da de vildfarne sønderjyder blev ledt på rette vej, er denne gang en storm i sigte. Produktionen vil ikke kunne sejle til undsætning på de forhåndsplanlagte habitater, hvis en deltager bliver alvorligt syg. Om det også er blødsødent? Ja, men det er også rimeligt.

Vi kan naturligvis ikke have et underholdningsprogram i Danmark, hvor deltagere dør, fordi "ambulancen" ikke kan nå frem, men det er en påmindelse om, at programmets titel er en stramning. Deltagerne er ikke mere alene i vildmarken, end at hjælpen er tæt på. Mere gamle dage leger vi ikke, selv om vi gerne vil lade som om og se deltagerne blive til menneskedyr igen, som Ester udtrykker det.

"Alene i vildmarken", nye afsnit hver torsdag aften på DR. Kan streames fra om morgenen på DRTV.

Naturnationalparker: Det er ikke den mest begejstrede borgmester, Avisen Danmark har i røret, efter at miljøminister Lea Wermelin (S) torsdag morgen offentliggjorde, at blandt andet Læsø Kommune får en ny naturnationalpark.

- Ville vi hellere have været naturnationalparkerne foruden? Ja. Er vi tilfredse med den løsning, der er kommet? Ja, siger borgmester i Læsø Kommune Tobias Birch Johansen (V).

For ham handler det ikke om et ja eller nej til naturnationalparker, men derimod noget andet:

- Det handler om, at vi er blevet pålagt noget og får det bedste ud af situationen. Det er ikke en byttehandel, men mere en forhandling, hvad kan vi få ud af parken, for beslutningen om, at den skulle ligge på Læsø, kan vi ikke ændre, siger han.

På torsdagens pressemøde i Miljøministeriet blev der offentliggjort i alt 10 nye naturnationalparker. Der skal udover i Læsø Kommune ligge parker i Holstebro, Silkeborg, Syddjurs, Tønder, Helsingør, Thisted, Lejre, Vordingborg samt på tværs af Ikast-Brande og Herning Kommuner.

Borgmester i Thisted Kommune Niels Jørgen Pedersen (V) er ligesom borgmesteren på Læsø loren ved tanken om, at der skal placeres en naturnationalpark i hans kommune - i Hanstholm i Thy.

- Vi så helst, at vi ikke skulle have en naturnationalpark, da vi er glade for parken, vi har i forvejen. Men nu er den udpeget, så finder vi ud af det - vi vil ikke stå og være sure over det længere, men indgå i en konstruktiv dialog, siger Niels Jørgen Pedersen.

Regeringen og Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet besluttede i 2020 at afsætte 888 millioner kroner til blandt andet 13 nye naturnationalparker som en del af en natur- og biodiversitetspakke. Tidligere samme år blev der udpeget to fremtidige naturnationalparker i Gribskov og Fussingø. I de i alt 15 parker på statens arealer bliver der udlagt 25.000 hektar urørt skov. I parkerne skal der gå græssende dyr. Der er desuden afsat fem millioner kroner til friluftsliv herunder stier og shelters.

I Syddjurs Kommune kan man også se frem til en naturnationalpark. Den skal ligge i Mols Bjerge, hvor kommunen i forvejen har en nationalpark, der ikke nødvendigvis - som det er tilfældet med natur-nationalparker - skal holdes fri fra skovdrift og landbrug.

Det har dog kun været halvdelen af byrådet i kommunen, der har ønsket sig en park. Holdningen har gennem hele processen været splittet i to.

- Den ene halvdel har ment, at det eksisterende nationalpark-koncept skulle fortsætte uændret. Den anden har ment, at det var vigtigt, at man fra national hånd fik udpeget de steder i landet, hvor der var størst mulighed for at få skabt fabelagtig natur - og beskytte dét, vi har, i form af nye naturnationalparker, siger formand for natur-, teknik-, og miljøudvalget i Syddjurs Kommune Kim Lykke Jensen (SF).

Hvordan byrådet modtog nyheden om naturnationalparken torsdag morgen, kan han dog ikke udtale sig om.

- Vi tager selvfølgelig alle sammen beslutningen til efterretning, og jeg regner med, at alle bidrager positivt - uanset om vi synes, det er en god idé eller ikke.

Ifølge Miljøministeriet ligger Danmark i bund blandt landene i EU, når det handler om at beskytte vores natur. Mere end 70 procent af de danske naturtyper befinder sig i en “dårlig tilstand”, og vi risikerer, at kendetegn og plantearter i områderne uddør.

- I årtier har vi talt om alt det, der er forsvundet fra vores natur. I dag kan vi begynde at tale om alle de arter, der skal blive flere af. Og det er ikke kun godt for naturen. Det giver også fantastiske naturoplevelser, sagde miljøminister Lea Wermelin til pressemødet.

Men en ekspert i biologi deler ikke begejstringen. De udvalgte naturnationalparker kommer til at udgøre cirka en halv procent af Danmarks samlede areal. Og det er alt for lidt, fortæller lektor på Københavns Universitet Hans Henrik Bruun, der forsker i økologi og biologisk mangfoldighed.

- Tænk, hvis et land som Brasilien meddelte, at de har udpeget en halv procent af deres landareal, og mente, at de har reddet biodiversiteten i regnskoven. Så ville vi jo ikke klappe i hænderne herhjemme. Det er en uambitiøs størrelse, siger Hans Henrik Bruun.

Han mener, at langt de fleste af naturnationalparkerne er for små, for naturloven lyder: Jo større arealer, jo flere arter.

- Vi kan naturligvis ikke gøre hele Danmark til én stor naturnationalpark for at redde biodiversiteten, men det her er godt nok i den lave ende.

Som eksempel fremhæver han den udvalgte Ulvshale Skov på Møn i Vordingborg Kommune, som han er overrasket over findes på listen, fordi den er “alt for lille”.

Det er Kompedal Plantage i Silkeborg Kommune ikke - til gengæld er der noget andet i vejen med den, mener Hans Henrik Bruun:

- Det eneste pæne, jeg har at sige om den, er, at det er et stort område. Det er ret ringe natur, og ikke noget, biodiversiteten kan bygge videre på. Der skal være natur, for at der kan opstå natur.

Særligt indhegning af parkerne og de græssende dyr, som skal leve der, har vakt debat blandt lokalbefolkningen og fagfolk. Interesse- og faggrupper har i løbet af processen med at udvælge parkernes placering haft mulighed for at give deres besyv med.

Mountainbikere og ryttere frygter for den fremtidige adgang til områderne, og Den Danske Dyrlægeforening er bekymret for dyrenes velfærd. Det kan blandt andet være kvæg, heste, elge og europæisk bison, der bliver sat ud i parkerne, og en dispensation i dyrevelfærdsloven betyder, at der ikke skal føres dagligt tilsyn med dyrene.

- Dyr bag hegn er ikke vilde dyr. Derfor skal de tilses. Dét, der adskiller dyr i naturen og dyr i naturnationalparker, er, at dyr i naturen kan flytte sig og finde andre steder at græsse samt finde læ og vand, siger formand for Den Danske Dyrlægeforening Hanne Knude Palshof.

Selv om man kan spørge sig selv, om det mest naturlige ikke er, at dyr lever uden tilsyn fra mennesker, selv hvis de kommer til skade, mener formanden, at det er et spørgsmål om, hvor meget lidelse dyrene skal udsættes for.

- Hvis en hest brækker et ben, går der lang tid, inden den dør. Jeg tror ikke, at hr. og fru Danmark på mountainbikes i Mols Bjerge kan lide at se en hest, der ligger og lider med et brækket ben, siger hun.

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby mener, at man har fundet en god balance i måden at tilse dyr på i de fremtidige parker.

- Man giver mulighed for at vurdere individuelt, hvornår der er behov for tilsyn. Det er afgørende, at der er styr på dyrevelfærden - det har man forpligtet sig til, når man sætter hegn op. Det, mener vi, sagtens kan lade sig gøre. Det vil fortsat være ulovligt, hvis et dyr sulter - også hvis det foregår i en naturnationalpark, siger han.

I Danmark må vi nemlig ikke lade store pattedyr i parker sulte, dø og ådslerne blive ædt af rovfugle og biller. Grunden til dette, er, at der i EU-regi er lavet en såkaldt “biproduktforordning”. Men ifølge Hans Henrik Bruun gør vi naturen en bjørnetjeneste ved ikke at lade dyr dø en naturlig død. Ådsler er nemlig vigtige for biodiversiteten.

- Hvis ikke de store pattedyr kan få lov til at udføre hele deres arbejde, levende såvel som døde, forsvinder en del af den naturlige fødekæde. Ådselædere og insekter skal også kunne spise, og det kan de ikke, hvis vi ikke lader ådsler ligge, siger han.

Muligheden for at lade dyr være en del af fødekæden til sidste knoglestykke er ikke urealistisk i Danmark. Det er nemlig op til det enkelte EU-land at tolke på reglerne. For eksempel har Portugal og Spanien vidt forskellige opfattelser af reglerne. I Spanien lader man ådslerne i den frie natur ligge, hvilket betyder, at store gribbearter trives i naturen - krydses landegrænsen til Portugal, er gribbe ikke at se trods lignende natur.

Men der er trods alt plads til en smule ros til de danske planer fra lektor Hans Henrik Bruuns side:

- For første gang i moderne tid lader vi naturen få førsteprioritet. Her skal naturen ikke gå på kompromis med os, men omvendt - det er et skridt den rigtige vej. Men der skal større skridt til før jeg vil bruge ordet ”ambitiøst”.