Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

40 medarbejdere på den russiske ambassade i Berlin skal forlade Tyskland, inden der er gået fem dage. Udsmidningen af de russiske diplomater sker blandt andet på baggrund af billederne fra den ukrainske by Butja. Arkivfoto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix)

Grusomme billeder fra Butja får EU-stormagter til at smide russiske diplomater på porten

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Ruslands invasion af Ukraine får nu Frankrig og Tyskland til at udvise henholdsvis 35 og 40 russiske diplomater.

I Tyskland siger udenrigsminister Annalena Baerbock, at man ikke længere vil tolerere, at de 40 russiske diplomater, der alle menes at arbejde for den russiske efterretningstjeneste, arbejder i Tyskland mod tyske interesser.

Men også billederne af dræbte civile i gaderne i den ukrainske by Butja ligger til grund for, at i hvert fald Tyskland reagerer.

- Billederne fra Butja vidner om den utrolige brutalitet, som det russiske lederskab og dets følgere besidder. Der er tale om en grænseløs vilje til at udrydde, siger Annalena Baerbock ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det franske udenrigsministerium oplyser mandag aften, at udvisningen af de russiske diplomater sker ”som en del af et europæisk initiativ.”

Ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax melder den russiske regering, at man vil komme med et modsvar på udvisningerne. Og næstformanden for Ruslands sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, lufter ifølge Reuters idéen om at ”smække døren” for vestens ambassader i Rusland.

Herhjemme er der tirsdag morgen indkaldt til et ekstraordinært møde i Det Udenrigspolitiske Nævn med deltagelse af udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Og her er Rusland eneste punkt på dagsordenen, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Finansministeriet vil fravige budgetlov for at få råd til flygtninge

Situationen med et stort antal ukrainske flygtninge, behovet for en akut opskalering af det sikkerhedsmæssige beredskab og store stigninger i energipriserne betyder, at budgetloven skal fraviges.

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse mandag aften, skriver Ritzau.

Finansminister Nicolai Wammen (S) udtaler i den forbindelse, at krigen har store konsekvenser for dansk økonomi.

- Finansministeriet vurderer på den baggrund, at vi nu står i en exceptionel situation, der giver mulighed for at afholde udgifter direkte relateret til Ukraine-situationen ud over budgetlovens underskudsgrænse, lyder det fra ministeren.

Budgetloven bestemmer under normale omstændigheder, at staten Danmark ikke må køre med et underskud, der overskrider 0,5 procent af BNP, men i aftalen om at styrke Forsvaret med 18 milliarder kroner om året blev partierne bag enige om, at grænsen skulle sættes op til én procent af BNP.

Finansministeriet oplyser ikke, hvor langt man nu er klar til at gå over budgetlovens grænse.

Spillelovgivningen er vag og problematisk

Der findes ingen klare retningslinjer for, hvordan en spiludbyder på det danske marked skal håndtere gamblere, der udviser tegn på uhensigtsmæssig eller usund spiladfærd.

Lovgivningen er for vag og elastisk, og det er problematisk, lyder det fra både ludomani- og juraeksperter.

Det skriver Jyllands-Posten.

Thomas Marcussen, der er leder af Forskningsklinikken for Ludomani, kalder det et kæmpe problem.

- Ud fra teknologi og kunstig intelligens kan udbyderne med rimelig præcision identificere en spiller, der har problemer. Men det er op til dem selv at fortolke og skønne, hvornår og hvordan de skal reagere eller ej, siger han til avisen.

I Spillebranchen, der er brancheorganisation for udbydere af onlinespil i Danmark, ser man gerne en lovgivning, der fortæller udbyderne, hvordan de helt konkret skal håndtere risikospillere.

- Det er meget sværere at leve op til en lovgivning om, at det er vores eget skøn, siger Spillebranchens direktør, Morten Rønde, til Jyllands-Posten.

I en mail til avisen skriver skatteminister Jeppe Bruus (S), at der arbejdes på en ”en større opdatering” af spillelovgivningen.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Danskerne bør ifølge økonomiske eksperter ikke være bekymrede for, om skatten stiger, eller om velfærdsbudgettet svinder ind som følge af modtagelsen af de 100.000 ukrainske flygtninge. Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Vi modtager tusinder af flygtninge, poster milliarder i forsvaret og bliver flere danskere - sådan løber det rundt

Det bliver ikke gratis at modtage de 100.000 ukrainske flygtninge det næste stykke tid. Ifølge tænketanken Cepos kommer ukrainerne, der flygter fra Ruslands invasion, til at koste samfundet 10 milliarder kroner de næste par år. Det rammer ind i en tid, hvor forsvarsbudgettet stiger med milliarder af kroner, og der fremover bliver endnu flere danske børn og ældre, der skal have en bid af velfærden. Heldigvis har den danske økonomi et fornuftigt udgangspunkt; Avisen Danmark giver dig fire grunde til, hvorfor statskassens regnestykke nok skal gå op i sidste ende.

De ukrainske flygtninge kommer ifølge tænketanken Cepos til at koste samfundet 10 milliarder kroner de kommende år. Flygtningestrømmen falder sammen med et forsvar, der bliver dyrere, og et stigende antal borgere, der kræver ydelser af velfærdsdanmark. Avisen Danmark giver fire grunde til, hvorfor den danske økonomi nok skal klare sig alligevel.

Samfundsøkonomi: Tusindvis af flygtninge kommer til landet, milliarder af kroner bliver fremover postet i forsvaret - og i mellemtiden bliver der flere børn og ældre, der tager en bid af den danske velfærd. Det lyder dyrt, og spørgsmålet er, om statskassen har penge nok på kistebunden.

Ifølge Berlingske viser nye beregninger fra den liberale tænketank Cepos, at de 100.000 ukrainske flygtninge koster den offentlige sektor 10 milliarder kroner om året de næste par år.

Beregningerne er baseret på de 20.000 flygtninge, man i første omgang vurderede ville komme til landet, og pengene går til de direkte udgifter, der er forbundet med at modtage ukrainerne som eksempelvis integrationsydelse, børnechecks og danskundervisning.

Forsvarsmilliarder og velfærdsydelser

Flygtningene kommer til landet på et tidspunkt, hvor regeringen og et bredt flertal i Folketinget for knap en måned siden indgik hvad de kaldte for en "historisk" aftale om at øge forsvarsudgifterne med 18 milliarder kroner årligt. Dette så Danmark når at opfylde NATO-målet om at sikre to procent af BNP til forsvar og sikkerhed inden udgangen af 2033.

Desuden har regeringen fremsat et forslag til en velfærdslov, der skal holde hånden under den offentlige økonomi, i takt med at der bliver flere børn og ældre herhjemme.

Ifølge Finansministeriet vil der allerede om tre år være 14.000 flere danske børn under seks år og 69.000 flere danskere over 70 år. Bliver forslaget til velfærdsloven vedtaget, vil i alt 8,5 milliarder kroner frem mod 2025 gå til at dække de ekstra udgifter.

Det har siden valgkampen i 2019 været ét af statsminister Mette Frederiksens store valgløfter, at penge til velfærd skal følge med befolkningsudviklingen - men kommer vi til at give køb på velfærden, når vi står midt i den største flygtningekrise siden anden verdenskrig og ser frem mod et forsvarsbudget, der stiger betragteligt?

Avisen Danmark gør dig klogere på, om økonomien løber rundt.

1 Vi har en beskeden statsgæld

Heldigvis for os ser den danske økonomi i øjeblikket sund ud. De offentlige finanser kom ud af 2021 med et overskud på 58,7 milliarder kroner på trods af en coronapandemi, der lukkede landet ned i foråret.

Ifølge Michael Svarer, professor i økonomi ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand for Det Økonomiske Råd, kan man lettere firkantet sige, at staten har 100 milliarder kroner stående i Nationalbanken. Derudover har man adgang til de finansielle markeder, hvor vi kan låne mange milliarder, før der bliver problemer.

- Der er ikke nogen risiko for, at flygtningene skaber problemer for dansk økonomis sundhedstilstand. Der er meget dybe lommer, og vi er et rigt land, derfor kan vi låne billigt, hvis det er dét, vi vil, siger han. 

 Statens gæld er heller ikke blevet nær så stor efter coronakrisen, som man regnede med.

- Sammenligner man os med stort set alle andre lande, ser det godt ud. Selv solide lande i Europa som Frankrig og Tyskland har en offentlig gæld, som er langt højere end den danske, siger Bo Sandemann Rasmussen, som også er professor i økonomi ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Han forklarer, at udgifterne til de ukrainske flygtninge, er relativt små, og de rokker ikke ved Danmarks lånemuligheder på det internationale kapitalmarked.

- Flygtningene og de særlige udgifter i år kommer uventet, men vi kan sådan set bare gå ud og låne pengene, siger han og tilføjer:

- Det kan være dyrere at låne penge nu, end det var for et par år siden, men vi kan sagtens gøre det. Danmark har en høj kreditværdighed på kapitalmarkedet, så der er ingen problemer ved, at vi går ud og låner ekstra.

Bo Sandemann Rasmussen vurderer, at den danske statsgæld ligger mellem 35 og 40 procent af vores BNP - det kan lyde højt, men det er det ikke.

- Gælden er nedbragt gennem en lang periode helt tilbage fra 00'erne, hvor vi har haft overskud på statens budgetter. Under finanskrisen og covid har det set værre ud, men ellers har det generelt set godt ud med de offentlige finanser. Det betyder, at vi har bedre muligheder for at optage ny gæld, hvis der kommer midlertidige udgifter som til de ukrainske flygtninge.

2 Flygtninge er - indtil videre - en midlertidig udgift

Forskningsdirektør og ph.d. i økonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Torben Tranæs, mener også, at vi som udgangspunkt står et godt sted økonomisk. Spørgsmålet er, hvor længe vi bliver ved med det. Det afhænger blandt andet af, hvor længe de ukrainske flygtninge ender med at være her.

- Den store joker er, at vi ikke kender varigheden af det her. Vi er meget hurtige til at diskutere det, som om det er ukrainere, der skal permanent ind på det danske arbejdsmarked. Det er ikke sikkert, det er situationen. Forhåbentligt skal de hjem og bygge deres land op, fordi krigen er stoppet og det stadigvæk eksisterer som land, siger han.

De ukrainske flygtninge, der indtil videre opholder sig i Danmark midlertidigt, kommer altså ikke til at vælte statsbudgettet. Bo Sandemann Rasmussen fremhæver coronakrisen som en tid, hvor næsten alt kunne lade sig gøre, fordi vi forventede, at det ikke ville vare for evigt.

- Vi havde muligheder for at have store udgifter til hjælpepakker, tests og vaccinationer. Det ville vi ikke have råd til, hvis vi skulle gøre det hvert eneste år fremover. Hvad de ukrainske flygtninge koster i en begrænset årrække, vil vi have råd til på den ene eller anden måde - så er spørgsmålet, hvordan det skal finansieres.

Det kan vi gøre på flere måder, forklarer Bo Sandemann Rasmussen, for vi kommer til at betale for de ukrainske flygtninge - beløbet bliver ifølge ham bare så småt, at vi stort set ikke kommer til at mærke det.

- Derfor behøver man heller ikke sige, at nu skal vi ud at finde pengene og spørge, hvor de skal komme fra - og skal vi lave besparelser eller hæve skatterne? Det behøver man ikke, når det er midlertidige udgifter. 

Man kan dog vælge at indføre ekstra skat på indkomst eller at forhøje forbrugsafgifterne, men ifølge Bo Sandemann Rasmussen giver det ikke god mening at indføre midlertidige forhøjede skatter, når vi ikke har økonomisk behov for det:

- Det er bedre, at man sikrer sig, at skatteniveauet matcher de udgiftsbehov, vi har, ved at have en stabil beskatning over årerne. 

3 Den økonomiske fremtid ser lys ud

Udover gunstige økonomiske forhold netop nu, går vi ifølge eksperterne også en lys fremtid i møde. Det forudsætter dog, at de politiske beslutninger, der ligger til grund for beregningerne, der tegner det positive billede, faktisk bliver ført ud i livet. Her har den stigende pensionsalder meget at sige.

 - Holder de fast i det, har vi godt styr på de offentlige finanser, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Michael Svarer mener heller ikke, at de tusindvis af flygtninge nødvendigvis bliver en belastning for de offentlige finanser på længere sigt, selvom vi planlægger et milliardløft til forsvaret og en velfærd, der følger med udviklingen i den danske befolkning.

- Vi har en sund offentlig økonomi, som gør, at stigende forsvarsudgifter og stigende velfærd godt kan håndteres - men det er klart, det kræver, at folk arbejder længere, og at tingene udvikler sig, som man forventer. Gør de det, ser det ganske fornuftigt ud.

Derudover kan ukrainerne vise sig at være gode for det danske arbejdsmarked i fremtiden:

- Et stort antal flygtninge er ikke noget, jeg ser som en trussel mod den danske velfærdsmodel, selvom det selvfølgelig tager tid, før de er integrerede på arbejdsmarkedet. Erfaringerne er gode, og uddannelsesniveauet i Ukraine er relativt højt. Desuden er der gode kontakter i det lokale Danmark, og erfaringen viser, at hvis man møder landsmænd, øger det chancen for at finde beskæftigelse, siger Michael Svarer.

4 Velfærdskroner kommer ikke til at mangle - men det gør hænderne

Det bliver altså ikke kroner og ører, vi kommer til at mangle nu og her, når vi tager imod de 100.000 ukrainske flygtninge - men kommer de alle sammen i løbet af i år, bliver der mangel på hænder i velfærdssektoren, og danskerne kommer til at mærke det i deres møde med systemet. Hele vejen rundt.

- Man vil forvente længere kø til ydelser, og man skal rykke mere sammen i bussen. Hvor meget det bliver, afhænger af, om det eventuelt lykkes at bruge nogle af de ressourcer, ukrainerne har med til at hjælpe. Der er helt sikkert skolelærere og sundhedspersonale mellem de kvinder, der flygter hertil, og i den udstrækning de f.eks. bliver brugt til at undervise børnene eller levere sundhedsydelser, vil det tage presset fra den danske velfærdssektor, siger Torben Tranæs.

På den korte bane vil der ifølge ham ikke være hænder nok på området - uanset om man budgetterer med et større underskud for staten eller henter flere penge fra ulandsbistanden, hvor man i forvejen har hentet to milliarder kroner.

Michael Svarer er enig i, at der bliver pres på ressourcerne i velfærdssektoren, og at det altså primært er her, danskerne kommer til at mærke konsekvenser ved de mange flygtninge. 

- Hvis vi ser flere børn i børnehaverne og i skolerne, flere ved lægen og på hospitalerne, begynder det at påvirke danskernes velfærd. Men jeg tror ikke, at man kommer til at mærke det på nationaløkonomien, og vi kommer ikke til at se stigende skatter eller mindre velfærd af den grund, siger han.

Det er især elektrificering og skiftet fra fossile til grønne energikilder, der billigt kan reducere udledningen af CO2 i de kommende år. Foto: Kasper Palsnov / Ritzau Scanpix

Kun 18 lande har reduceret deres CO2-udledning de seneste 10 år, og om 3 år er det for sent: - Vi er på forkert kurs

Vi er på en forkert klimakurs, fastslår FN's nyeste klimarapport. Men der er dog et glimt af håb: For det at 18 lande har vendt skuden og udleder mindre CO2 end for 10 år siden, viser trods alt, at det kan lade sig gøre – endda uden at det nødvendigvis går ud over landets
økonomiske vækst.
Og sættes det sammen med en af rapportens andre konklusioner, er der håb at finde. For prisen for afgørende grønne teknologier - blandt andet batterier samt vind- og solenergi - er faldet
voldsomt de seneste 10 år.
Men vi har travlt. Om tre år er det for sent.

Aldrig i menneskets historie har vi udledt mere CO2, end vi gør lige nu. Men en lille håndfuld lande er lykkes med at vende skuden og faktisk reducere deres udledning. Inden 2025 skal resten følge trop, hvis der skal være en reel chance for at begrænse klimakrisen mest muligt.

Klima: Der er aldrig blevet udledt mere drivhusgas, end der bliver lige nu. For selv om der de seneste år er blevet energi-effektiviseret og lavet grøn energi som aldrig før, er verdens befolkning – og verdens middelklasse – vokset i sådan en grad, at den grønne omstilling ikke har kunne følge med.

Det er en af de nedslående konklusioner i en ny rapport fra IPCC, FN’s klimaråd, der netop er blevet offentliggjort.

- Det er helt tydeligt, at vi er på forkert kurs. Vi er på vej mod en verden, der er 2,8-3,2 grader varmere, og det er meget langt fra de mål, vi har sat som verdenssamfund om 1,5-2 graders temperaturstigning.

Sådan siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI og på Danmarks vegne har været med til de afsluttende forhandlinger om rapporten.

Det er nu eller aldrig.

Housing Lee, IPCC

Særligt nedslående er det, at det ifølge rapporten, trods stort international fokus på klima og grøn omstilling, kun er lykkedes 18 lande reelt at mindske deres drivhusgas-udledning kontinuerligt igennem de seneste 10 år.

Blandt FN's 195 medlemslande er det altså under en-tiendedel, der ser ud til succesfuldt at have vendt skuden. Og skal vi nå målet om at holde den globale temperaturstigning på under to, og helst halvanden, grader, så har vi endnu mere travlt end forventet.

- Det er i min optik det allermest opsigtsvækkende: Verdenssamfundet skal senest toppe sine udledninger i 2025, hvis vi skal have en chance for at nå 1,5-gradsmålet. Det er altså meget snart. Og det er et meget vigtigt budskab, når verdens lande mødes til næste klimakonference, siger Adrian Lema.

Duksen Danmark?

Alligevel er der grund til forsigtig optimisme. For det at 18 lande har vendt skuden, viser trods alt, at det kan lade sig gøre – endda uden at det nødvendigvis går ud over landets økonomiske vækst.

Og sættes det sammen med en af rapportens andre konklusioner, er der håb at finde. For prisen for afgørende grønne teknologier - blandt andet batterier samt vind- og solenergi - er faldet voldsomt de seneste 10 år.

5 hurtige fra den nye rapport

  1. På grund af corona-krisen faldt det globale CO2-udslip fra afbrænding af fossile brændsler med 5,8 procent i 2019. Desværre varede det ikke ved.
  2. Fra 2010-2019 faldt prisen på solenergi med 85 procent, vindkraft med 55 procent og prisen på batterier til elbiler faldt med 85 procent.
  3. Ud af FN's 195 medledmslande har kun 18 kontinuerligt reduceret deres udledning af CO2 de seneste 10 år. Der er primært tale om rige og industrialiserede lande.
  4. Det globale udslip af drivhusgasser kan halveres i 2030 for mindre end 100 dollars per ton, hvilket svarer til cirka 680 kroner.
  5. Det er ikke nok, at kun de rigeste lande har råd til klimaindsatsen, og der kan hentes store reduktioner ved at øge bistanden til grøn energi i udviklingslande.

Det er altså blevet meget billigere at komme med på den grønne bølge.

- Særligt vindenergi er ikke bare blevet konkurrencedygtigt, men faktisk billigere end fossile alternativer. Samlet betyder det, at der findes tilgængelige og billige løsninger til at reducere halvdelen af verdens nuværende udledninger. Så vi har grund til også at have lidt optimisme, siger Adrian Lema.

Blandt de 18 lande, der er på rette vej, er Danmark. Og vores succes på området viser meget godt, hvad der skal til for at vende skuden: Det er energieffektiviseringer og udbygning af den grønne energiproduktion, der ind til videre har trukket det helt store læs.

Det er dog værd at nævne, at selv om vi i Danmark har en faldende udledning, er vi, hvis man ser på totaler, stadig blandt de lande i verden, hvor der udledes mest CO2 per indbygger. Så det afhænger af øjnene, der ser, om vi reelt er en klimaduks.

Ligeledes skal der også andre boller på suppen, hvis vi skal nå de mål, der er sat for henholdsvis 2030 og 2050. Det er ikke nok med en hær af vindmøller og elbiler – der skal også ændres adfærd, ligesom landbruget og industrien står overfor store forandringer.

Nu eller aldrig

Hvis vi skal begrænse den totale globale temperaturstigning til halvanden grader, skal verdens drivhusgas-udledning begynde af falde indenfor tre år fra nu af, og i 2030 skal der samlet set udledes 43 procent mindre drivhusgas, end der gør i dag.

Det kan lade sig gøre, og ifølge rapportens beregninger er det endda muligt indenfor en rimelig økonomi. Ja, faktisk er det billigere at gøre det, end at lade være. For de økonomiske konsekvenser ved massive klimaforandringer vil være dyrere for verdenssamfundet end at reagere i tide. Men det er nu, vi har muligheden, lyder kommentaren fra IPCCs formand, Housing Lee.

- Det er nu eller aldrig.

Den udtalelse møder opbakning fra den danske hovedforfatter i rapporten, professor Kirsten Halsnæs fra Danmarks Tekniske Universitet.

- Hurtige og markante reduktioner skal implementeres nu, og vi skal op i et langt højere gear, end hvad der tidligere har været set, forklarer hun.


Rapporten er den sidste store rapport om klimaet fra FN i op mod syv år. Målet med den er at udstikke en videnskabelig retning for, hvordan verdenssamfundet kan bremse den galopperende klimakrise ved at reducere udledningen af drivhusgasser som for eksempel CO2.

Bagbundne lig præger gadebilledet i den ukrainske by Butja og føjer sig til listen af mistanker om, at de russiske invasionsstyrker har begået krigsforbrydelser. Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix

Krigsrets-eksperter: - Putin rykker tættere på titel af krigsforbryder, men det kræver et internt russisk opgør med ham

De makabre billeder af civile lig, nogle af dem bagbundne, der ligger og flyder i den lille ukrainske by Butjas gader, virker ægte og er udtryk for faktiske henrettelser, vurderer danske militære og folkeretlige eksperter.

De vil, mener de, indgå i den efterforskning, som den internationale domstol i Haag indledte i begyndelsen af krigen.

- Der foreligger så mange oplysninger i form af billeder og videoer, sattellitoptagelser, øjenvidneskildringer og rapporter fra pressefolk på stedet, at det samlede billede af, at der begås krigsforbrydelser virker yderst troværdigt, siger Marc Schack, der er krigsretsekspert og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi under Forsvarsakademiet.

Det store spørgsmål er, hvor omfattende et eventuelt fremtidigt internationalt retsopgør vil blive. Så længe Putin er ved magten i Rusland, kan han følge sig sikker.

- Et opgør med Putin og hans politiske top i Rusland vil være være nødvendigt for et internationalt retligt efterspil på dette politiske niveau, vurderer Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

Bagbundne og henrettede civilister i ukrainske gader vækker afsky i hele verden. Dokumentationen er troværdig, mener danske eksperter og forudsiger internationale retsopgør. De store spørgsmål er, hvem anklagerne kan rettes mod, og om de anklagede kan anholdes

Ukraine: De makabre billeder af civile lig, nogle af dem bagbundne, der ligger og flyder  i den lille ukrainske by Butjas gader, virker ægte og er udtryk for faktiske henrettelser, vurderer danske militære og folkeretlige eksperter. Så ægte og sandfærdige, mener de, at de vil indgå i den efterforskning, som den internationale domstol i Haag indledte i begyndelsen af krigen. Og så troværdige, at de med en vis sandsynlighed også ender i et retlig opgør.

- Der foreligger så mange oplysninger i form af billeder og videoer, satellitoptagelser, øjenvidneskildringer og rapporter fra pressefolk på stedet, at det samlede billede af, at der begås krigsforbrydelser virker yderst troværdigt, siger Marc Schack, der er krigsretsekspert og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi under Forsvarsakademiet.

De store og indtil videre ubesvarlige spørgsmål er, hvor omfattende et eventuelt fremtidigt  internationalt retsopgør vil blive, hvem de kommer til at rette sig mod, og om det kun bliver militære folk, eller om det også bliver politisk ansvarlige, det vil i sidste ende sige Ruslands præsident Vladimir Putin.

Under alle omstændigheder har  billederne fra Butja fremkaldt afsky og bidske kommentarer vendt mod Putin og den russiske regering fra statsledere verden over, deriblandt den danske statsminister Mette Frederiksen.

Ifølge Marc Schack supplerer de nyeste billeder og beretninger tidligere indikationer på russiske krigsforbrydelser i Ukraine.

Krigsfanger

Ud fra krigens regler, som er beskrevet i Genévekonventionen og tiltrådt af samtlige nationer i hele verden, er hændelserne i Ukraine efter hans vurdering rigeligt grundlag for et retligt efterspil.

- Man må klart forvente, at den internationale straffedomstol efterforsker og indsamler beviser. I denne sammenhæng skal man finde ud af hvilke konkrete soldater, enheder og ledere af disse enheder, der har gjort hvad. Alle fra den menige soldat og op til øverste militære ledelsesniveau, skal efterforskes, før der kan udstedes en international arrestordre, siger Mark Schack.

Oprydningsarbejdet i det krigshærgede Ukraine har antaget makaber karakter efter henrettelser af civile i byen Butja. Foto: Sergei Supinsky/AFP/Ritzau Scanpix

Om efterforskningen rent faktisk ender med et juridisk efterspil i en retssal, afhænger meget af krigens udvikling.

- Det sker ofte, når vi har disse situationer, krigen på Balkan er et af mange eksempler. Det svært at forestille sig, at Rusland vil udlevere folk, der er mistænkte. Men det er ikke usandsynligt, at enkeltindivider kan ende for retten, hvis de tages som krigsfanger, siger Mark Schack.

Et er jura, noget andet er politik

Et spørgsmål i den sammenhæng er også, hvilket ansvar Ruslands politiske ledelse, især præsident Putin, har og vil blive tillagt.

Her er udlevering og retsforfølgelse noget mere kompliceret og vil kræve et politisk internt hamskifte i Rusland, vurderer seniorforsker i Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing.

Han hæfter sig ved, at de teknologiske muligheder for at dokumentere krigsforbrydelser, f. eks. via droneoptagelser, er meget bedre i dag end for tyve år siden.

- Vi vil nok se Ukraine køre sager mod russiske soldater og generaler. Kommer der et nyt russisk styre kan det måske give et opgør med Putin og hans politiske top, hvilket også vil være nødvendigt for et internationalt retligt opgør her. Men det er set før - på Balkan og i Rwanda for eksempel, siger Peter Vedel Kessing.

Det er, mener Mark Schack, alene et politisk spørgsmål , ikke et juridisk.

Henrettelser og ødelæggelser i Ukraine vidner om en krigsbrutalitet af bemærkelsesværdig karakter, mener danske krigsretsekesperter. Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix

- Holder han fast i magten, bliver han næppe retsforfulgt. Så længe man er statsleder, er man immun over for anklager om krigsforbrydelser. Dog er det ikke en kutyme, som den internationale domstol altid anerkender,  og der er også nogle nationer, der heller ikke gør det. Så hvis han drager udenlands til sådan et sted, og der hænger en international arrestordre over hovedet på ham, løber han en risiko.

Den brændte jords taktik

Analytiker på Institut for Militære Studier på Københavns Universitet Jens Wenzel Kristoffersen mener, at begivenhederne i Butja er historisk brutale.

Det er klassisk gengældelsesreaktion: Godt så, nu skal det koste jer dyrt ikke at underkaste jer, nu tager vi nogen til fange og slår dem ihjel.

Jens Wenzel Kristoffersen, Institut for Militære Studier, Københavns Universitet

- Selv om man har set lignende i Georgien, Tetjenien, Syrien og andre steder, russisk militær har været,  synes jeg, at begivenhederne i Ukraine repræsenterer en overraskende brutalitet, siger han.

Hvem der har taget beslutningen om at dræbe civile mennesker, har han ikke belæg for at vurdere, men han mener, at det er udtryk for en ny udgave af den brændte jords taktik.

Det aktuelle, blodige sceneri i ukrainske gader minder om en moderne form for den brlndte jords taktik, mener dansk militærekspert. Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er meget voldsomt og meget bemærkelsesværdigt, fordi det ikke i sig selv tjener noget formål. Tværtimod vækker det endnu mere af verdens vrede og ukrainernes modstandsvilje.

Likvideringer af bagbundne civile er heldigvis ikke normalt, det er ekstremt.

Marc Schack, Forsvarsakademiet

- Det kan være udtryk for, at nogle at kommandører af lokale russiske grupper har mødt ukrainsk modstand, er blevet omringet og er blevet desperate. Det er klassisk gengældelsesreaktion: Godt så, nu skal det koste jer dyrt ikke at underkaste jer, nu tager vi nogen til fange og slår dem ihjel, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Som på Balkan

Også Marc Schack er overrasket over den brutalitet, der tilsyneladende er taget i anvendelse.

- Vi ser ofte krigsforbrydelser blive begået, men likvideringer af bagbundne civile er heldigvis ikke normalt, det er ekstremt. Min første tanke, da jeg er hørte om det, var Balkankrigen. Her så vi noget lignende med soldater, der gik efter civile og skød dem på klos hold, siger han.

Ifølge krigens regler er det ikke forbudt at dræbe civile, hvis disse vel at mærke deltager i krigens handlinger. Hvis civile ikke optræder som civile, men f. eks. skyder mod fjendens soldater eller kaster molotovcocktails mod dem, mister de deres beskyttelse.

Når der er krig, sker der så meget bestialsk. Man har så nogle regler, der er det sidste bolværk mod kaos, men krig er ragnarok, og så er det ikke ualmindeligt, at disse regler brydes.

Peter Vedel Kessing, Institut for Menneskerettigheder

- I så fald er man et legitimt mål. Men angreb på og drab af civile, som ikke gør andet end være til stede, er krigsforbrydelse. Tilfælde med dræbte, der er bagbundne, er klart ulovligt. Selv hvis civile har deltaget i krigshandlinger, må de ikke skydes og dræbes, hvis de har overgivet sig eller er taget til fange. Henrettelser af civile er klare krigsforbrydelser, siger Peter Vedel Kessing.

Tanya Nedashkivskas mand Vasil blev arresteret af russiske soldater for flere dage siden. Her er hun fotograferet søndag  efter at hun netop har fundet ham dræbt  i kælderen i dette byggeri i Butja. - De havde skudt ham i hovedet, fortæller Tanya Nedashkivska til Reuters. Hun fandt ham ved siden af en anden dræbt mand. Foto:  Tanya Nedashkivska

I 25 år han han forsket i væbnede konflikter de fleste steder på kloden. I den forbindelse konstaterer han, at der i de fleste krige opstår situationer, hvor krigens regler bliver brudt, dvs. krigsforbrydelser finder sted.

- Når der er krig, sker der så meget bestialsk. Man har så nogle regler, der er det sidste bolværk mod kaos, men krig er ragnarok, og så er det ikke ualmindeligt, at disse regler brydes.

- Nogle mener, at så kan reglerne være ligegyldige, men nej, det synes jeg ikke. For det første er reglerne en målestok for, hvor langt man kan gå, hvad der er krigsforbrydelser. For det andet er det den målestok, der giver mulighed for retsforfølgelse bagefter. Det gælder også, hvad angår den aktuelle krig i Ukraine, siger Peter Vedel Kessing.

Krigens regler

Krigens regler blev første gang defineret i Genèvekonventionen i 1864 og er siden blevet justeret og udbygget. Grundprincipperne er:

Civile må ikke udsættes for direkte angreb. Angreb må kun udføres, når en militær nødvendighed foreskriver det, og angrebet skal rettes mod militære mål.

Syge og sårede skal evakueres og tilbydes nødvendig lægehjælp.

Sundhedspersonale, hospitaler, ambulancer m.v., der på hvid baggrund har det røde kors, den røde halvmåne eller den røde krystal som kendetegn, har i væbnede konflikter krav på beskyttelse.

Krigsfanger mv. har krav på at blive behandlet med respekt og værdighed.

Den lyse Ida (Josefine Frida), er god til at forføre sine omgivelser. Her kollegaen Maiken (Amalie Dollerup). Foto: Andreas Raun Rosendahl

De glemte hjertestarteren: Ny dansk sygehus-serie savner nerve

Det er altid dejligt, når de store streamingtjenester satser dansk. Discovery+ forsøger sig med en ny dansk krimiserie med titlen "Dopamin" om en mordlysten sygeplejerske.
Desværre lever serien ikke op til titlen, der jo som bekendt er et stof i hjernen, der regulerer lystfølelse og eufori, og titlen refererer sikkert til den morderiske sygeplejerskes handlinger. Det dur i hvert fald ikke som beskrivelse af seeroplevelsen, for helhedsindtrykket er -
undskyld - dødkedeligt.

"Dopamin" er en ny dansk krimiserie om en mordlysten sygeplejerske. Desværre er det ikke kun seriens patienter, der får brug for en hjertestarter - manuskriptet havde også haft godt af en.

Det kunne have været godt. Både grund-ideen og de medvirkende skuespillere kunne have ført den nye danske krimiserie "Dopamin" sikkert i mål, men historien fortælles så omstændeligt, udpenslende og indimellem utroværdigt, at den lille halve time, hvert af de otte afsnit varer, føles lang.

I udgangspunktet er det glædeligt, når de store streamingtjenester drysser dansk sprog og danske produktioner ud på hylderne, men "Dopamin" demonstrerer desværre, at dansk ikke pr. automatik er dejligt.

Serien foregår på en nordjysk sygehus, hvor den lidt kedelige, men velmenende sygeplejerske Maiken og hendes topcharmerende kæreste, den medicinstuderende Jacob, deler arbejdsplads, bolig og et skrantende sexliv. Man forstår aldrig, hvorfor de to har valgt hinanden, for der er ingen kemi at spore. Ind på hospitalsgangen træder så også den norske sygeplejerske Ida, og med hende kommer der farver på parforholdet i form af fester, stoffer og hed erotik. Både Maiken og Jacob er lune på Ida, og de kysser og piller i treenighed, og derfor virker det for uforsonligt, da Maiken bliver rasende over, at Ida og Jacob har sex med hinanden, mens hun sover.

Patienterne dør

Man kan ikke påstå, at Ida også bringer mere liv med sig ind på sygehuset. Patienterne dør på stribe på hendes vagter, og det står lynhurtigt klart, at Ida ikke kun er smuk og charmerende, hun er også manipulerende og dødsensfarlig. Hun trives med at slå patienterne ihjel og ikke mindst med at indtage rollen som heltinden, der forsøger at genoplive dem og bagefter får ros af kollegerne for at have kæmpet for deres liv. Denne væren i centrum står alene tilbage som hendes motiv. Som svaret på, hvorfor en omsorgsperson med varme hænder bliver en kold morder.

Hvis det lyder bekendt, skyldes det, at serien er inspireret af virkelige begivenheder. For nogle år siden blev en sygeplejerske idømt 12 års fængsel for at have forgiftet sine patienter på Nykøbing Falster Sygehus.

Dengang undrede man sig over, at det kunne stå på så længe, uden at det blev opdaget, og det er denne undren, serien vil nærme sig, hvilket i sig selv er en god idé. Desværre virker svarene karikerede, og de gentages i det uendelige. Det kan godt være, at de er inspireret af virkeligheden, hvor en arbejdskultur lod det ske, fordi den var mere syg end patienterne, men som underholdning fungerer "forklaringerne" her som langtrukne irritationer. Overlægen er nærmest døv-dum, Jacob mest optaget af sin karriere, Maiken er hovedrystende naiv, hendes kolleger ufatteligt nemme at manipulere og hendes politi-ven ubrugelig.

Ligblege figurer

Serien giver sig alt for god tid, og det er der i øvrigt også masser af på sygehuset. Aldrig har vi været "indlagt" et sted med så stort et overskud til snak og hygge i personalerummet.

Der kommer lidt mere tempo på de sidste afsnit, men det ændrer ikke på forudsigeligheden og de mange minutter brugt på at skære ud i pap. Der mangler nerve og hjertebanken.

Dopamin er et stof i hjernen, der regulerer lystfølelse og eufori, og titlen refererer sikkert til den norske Idas handlinger. Det dur i hvert fald ikke som beskrivelse af seeroplevelsen, for helhedsindtrykket er - undskyld - dødkedeligt.

Dopamin er et stof i hjernen, der regulerer lystfølelse og eufori, og titlen refererer sikkert til den norske Idas handlinger. Det dur i hvert fald ikke som beskrivelse af seeroplevelsen, for helhedsindtrykket er - undskyld - dødkedeligt.

Uddrag af anmeldelsen

Amalie Dollerup som Maiken, Jonathan Harbo som Jacob og Ellen Hillingsø som kollegaen Anette står mest som ligblege figurer, der kun momentvis bliver til troværdige mennesker - særligt Dollerup får dog mere fat henimod slutningen -  hvorimod Josefine Frida, kendt fra "Skam", formår at gøre Ida ægte, både når hun er indladende og kærlig, femme fatale eller iskold manipulator.

Krimi-drama. Discovery+, 8 afsnit a 22-27 minutter, instruktør Martin Winther, hovedforfattere: Christian Vangsgaard, Martin Winther og Malthe Koch.