Sune Uhrenholt tabte formuen på at forlade Rusland: - Jeg har sympati med dem, der sidder i saksen lige nu
Danske virksomheder står lige nu med svære overvejelser om, hvordan de kommer ud af det russiske marked i en fart. For Middelfart-virksomheden Uhrenholt er det en velkendt øvelse, som blev afsluttet tilbage i 2019.
Efter store tab fyrede koncernen sine 450 ansatte i Rusland og opsagde sine store distributionscentre i de største russiske byer. Øvelsen kostede en kvart milliard kroner, og topchef Sune Uhrenholt forstår godt, at det er en svær beslutning at træffe for andre danske virksomheder.
Ukraine-krigen: Sune Uhrenholt kan næsten ikke beskrive sin lettelse. En lettelse over at have forladt Rusland allerede tilbage i 2019, droppet en omsætning på 1,5 milliarder kroner om året og sagt farvel til 450 ansatte i en halv snes russiske storbyer.
Lettelsen toppede om morgenen 24. februar 2022, da chokket over Ruslands angreb på Ukraine havde lagt sig.
- For os var det et kæmpestort tema den morgen. Jeg blev bombarderet med mails og telefonopkald fra mennesker, der har fulgt Uhrenholt i de seneste år. De banker, der sad med i den svære periode, synes også, at det var en rigtig, rigtig god beslutning, der blev truffet på det tidspunkt, siger Sune Uhrenholt.
Han står i spidsen for familievirksomheden Uhrenholt, som hans far, Frank Uhrenholt, stiftede i 1978. Det er en handelsvirksomhed i Middelfart med en omsætning på over to milliarder kroner om året. For mere end 10 år siden kastede virksomheden sin kærlighed på Rusland.
Dengang - efter finanskrisen - var Rusland et fantastisk væksteventyr for dansk erhvervsliv. Kongehuset havde stået i spidsen for et statsbesøg i 2011, og den daværende premierminister, Vladimir Putin, gæstede Danmark for at forsegle det stærke forhold imellem landene.
Store vestlige kunder
Uhrenholt så muligheden for at blive en stor distributør af fødevarer i Rusland. En virksomhed med vestlige standarder, der kunne sikre forsyningerne til store, vestlige virksomheder, og både Hilton-hotellerne, Starbucks, hamburgergiganten Wendy’s og ikke mindst alle Ikeas restauranter kom på kundelisten. Det gik strålende. Prins Henrik klippede snoren, da Uhrenholts state-of-the-art-distributionscenter åbnede uden for Moskva.
Men alting vendte rundt i 2014, da Rusland annekterede Krim-halvøen - få dage efter afslutningen af Vinter-OL i russiske Sotji, hvor Uhrenholt var udpeget som hovedleverandør af forplejningen i OL-byen.
Vesten igen med sanktioner mod Rusland, og Rusland indførte modsanktioner med forbud mod import af vestlige fødevarer.
For Uhrenholt var det starten på en katastrofal udvikling. Forsyningerne af mad endte i et kaos, og den politiske opbakning til vestlige virksomheder i Rusland stod pludselig på usikker grund.
Uhrenholts Rusland-forretning var blevet et økonomisk hul i jorden, og det virkede fuldstændigt vilkårligt, om det ville blive bedre - det var i hvert fald ude af ledelsens hænder, vurderede Sune Uhrenholt.
Tabte egenkapitalen
Sammen med sin ledergruppe traf han derfor den voldsomme beslutning at lukke ned i Rusland. Det blev en operation, der varede to år, før sidste punktum var sat.
- Det kostede os 250 millioner kroner at lukke det ned. Det var alle vores penge. Vores egenkapital gik i nul. Det var 40 procent af vores omsætning, der kom fra Rusland. Det havde vist sig, at vi var forankret i Rusland på en måde, som er positiv, når det går godt, men når vindene vender, bliver det livsfarligt, siger Sune Uhrenholt.
Det er her, han sender sine tanker til de virksomheder, som lige nu i hast skal beslutte at forlade Rusland.
Vladimir Putin, der som premierminister trykkede hænder med danske toppolitikere og erhvervsledere, har som præsident indledt en uprovokeret krig mod Ukraine med tusindvis af dræbte civile og ufattelige ødelæggelser til følge.
- Der er ikke nogen, der støtter Rusland i dette her. Men der er nogle virksomheder, der har kæmpestore udfordringer lige nu, siger Sune Uhrenholt.
Sune Uhrenholt, koncernchef i Uhrenholt A/SJeg kan godt forestille mig, hvis nogen synes, at de bidrager uforholdsmæssigt mere til sagen end andre. Det er nemt at være moralsk, hvis man ikke har så meget på spil.
Svært uden sanktioner
Han peger især på forskellen på, om man er ramt af sanktioner eller ej. Hvis man for eksempel sælger produkter, der kan bruges militært, er man omfattet af sanktioner og kan rykke sine kontrakter med russiske kunder i stykker. De såkaldte force majeure-regler om ekstraordinære situationer træder i kraft.
- Men hvis du ikke er sanktioneret, er der stadig en international ret, også selv om der er krig. En kontrakt, som du river over, eller en levering, du ikke foretager, kan få kæmpestore konsekvenser.
Fødevarevirksomheder er ikke omfattet af sanktioner, og derfor må virksomheder som Carlsberg selv tage slagsmålet med russiske kunder og forretningspartnere. For Carlsberg, som mandag valgte at sætte hele sin russiske forretning til salg, er der værdier for 20 milliarder kroner på spil.
- Jeg kan godt forestille mig, hvis nogen synes, at de bidrager uforholdsmæssigt mere til sagen end andre. Det er nemt at være moralsk, hvis man ikke har så meget på spil, konstaterer Sune Uhrenholt.
Lange leasingkontrakter
Hans egen situation var svær nok, da to store distributionscentre i Moskva og Sankt Petersborg samt nogle mindre lagre i andre russiske storbyer skulle afhændes. Problemet var især at komme ud af de 20-30-årige leasingkontrakter på ejendommene.
Derudover rådede Uhrenholt over en større flåde af lastbiler for ikke at tale om de 450 ansatte, der måtte opsiges.
Sune Uhrenholt ved udmærket, hvad der var sket, hvis hans virksomhed skulle have trukket sig ud af Rusland under de nuværende forhold.
- Det havde været uoverskueligt. Det havde vi ikke overlevet.
Hvorfor ikke?
- Nu ville der slet ikke være nogen aftager i den anden ende. Vi skulle finde nogen, der ville overtage vores distributionscentre, og det ville være umuligt nu. Det gør også, at jeg har sympati med dem, der sidder i saksen lige nu, siger Sune Uhrenholt.
Han fortæller om, hvor svært det var at afhænde Uhrenholts forretning i Rusland i 2018-2019. Og tænker på, hvor svært det ville være i dag.
- Jeg har selv siddet i Nisjnij Novgorod (Ruslands femtestørste by, red.) og alle mulige andre steder og forhandlet med forretningsfolk af forskellig karakter, som skulle overtage dele af vores virksomhed. Der finder du virkelig ud af, at du er i en fremmed kultur og på fremmed grund. Næsten hver gang endte det med, at vi lavede en aftale, og så blev den dårligere og dårligere, jo mere vi nærmede os en form for betaling. Så endte vi med at trække os.
Årtiers slagsmål
Derfor forstår han, at nogle virksomheder har tøvet med at træffe beslutningen om at droppe Rusland.
- I mit tilfælde havde det været simpelt, for det havde vi ikke kunnet overleve. Men for de store, som skal tage et kæmpestort tab, sende deres medarbejdere ud i fattigdom og står med kontraktlige forpligtelser, det kan tage et årti at udrede ... den er altså svær, siger Sune Uhrenholt.
Indgår det også, at ens virksomhed i Rusland kan ende i hænderne på en russisk oligark, som så skaber indtægter til den russiske økonomi?
- Ja, så sidder han og laver dine produkter for dine penge. Det er ikke sjovt.
Men hvem kan forestille sig, at vi kan samarbejde med Rusland i al overskuelig fremtid? Er det ikke en uundgåelig konsekvens, at man må trække sig?
- Jo, det tror jeg. Jo længere tid, der går, jo nemmere bliver det at træffe beslutningen. Man skal overbevises om, at selv om det er enorme værdier, der er på spil, så kan det ikke være anderledes. Når du er nået til det punkt, handler det bare om at agere, siger Sune Uhrenholt.
- De er jo ikke blevet onde
Danske virksomheder (bl.a. Ecco, red.) har argumenteret med, at de bliver i Rusland af hensyn til deres russiske ansatte. Hvor meget fylder det i forhold til de juridiske problemer og økonomiske tab ved at forlade Rusland?
- Det lyder mere sympatisk at sige, at man tænker på sine ansatte, end at man tænker på sine milliarder, ikke? Men det er et faktum, at som virksomhed har vi et forhold til vores ansatte, og hvis man har en stor forretning i Rusland, kender de ansatte hinanden på kryds og tværs af virksomheden. De er jo ikke blevet onde, fordi de er russere. Det er de samme mennesker med de samme familier, samme værdier og samme relationer, som før deres præsident valgte at starte en krig, siger Sune Uhrenholt.
Da Uhrenholt satsede stort i Rusland, var han selv begejstret for de russere, han mødte. Han elskede tanken om, at man blot 2,5 timers flyvetur fra København fandt masser af puls - og mennesker, der grundlæggende ville det samme som os. Og ovenikøbet var glade for Uhrenholts fødevarer.
- Jeg har brugt oceaner af tid i Rusland. Russerne er fantastiske mennesker. De, der bor i Moskva, føler, at de er europæere og vil gerne være europæere. Ude i landdistrikterne, hvor folk har én nyhedskanal, er der nok 100 procent opbakning til Putin, men de oplyste og veluddannede mennesker, der bor i byerne, vil hellere leve i fred og sameksistens som vi andre, siger Sune Uhrenholt.
Tre hurtige om Uhrenholt
- Middelfart-virksomheden F. Uhrenholt Holding - typisk kendt som Uhrenholt - blev grundlagt i 1978 af Frank Uhrenholt. Handlede primært med mejeriprodukter. Senere kom kød, fisk og skaldyr med, og koncernen ejede i en periode sine egne rejetrawlere.
- Fordoblede virksomhedens størrelse i 2005 med købet af Emborg Foods fra Danish Crown. Emborg er stadig et vigtigt varemærke, som Uhrenholt bruger på sine produkter i store dele af verden. Næsten halvdelen af omsætningen hentes i Asien, resten i Europa, Mellemøsten og Afrika.
- Anden generation, Sune Uhrenholt, overtog ledelsen i 2007 og gennemførte et strategiskifte i retning mod bedre kvalitet, sporbarhed og salg direkte til dagligvarekæder. Koncernen omsatte i 2021 for 2,4 milliarder kroner, tjente et overskud på 53,5 millioner kroner og beskæftigede 229 ansatte.
Frigjorde enorm energi
Han runder af med en opløftende nyhed, som andre virksomheder kan søge trøst i. For når beslutningen om en brutal exit fra Rusland er truffet - og ført ud i livet - venter en ny virkelighed på den anden side.
- I det sekund, vi kom ud af Rusland, så blev der frigjort en enorm energi og et enormt fokus, og så har vi lavet rekordresultater lige siden, siger Sune Uhrenholt.
Hans regnskaber for 2020 og 2021 har været historisk gode med overskud på over 50 millioner kroner om året og en egenkapital, der solidt har rundet 100 millioner kroner.
Pengene er tjent i Europa, Asien og Afrika, og Uhrenholt er stadig ikke bange for at arbejde i vanskelige lande med politisk uro.
Men det bliver aldrig igen med hundredvis af lokale ansatte, mangeårige lejekontrakter og flåder af lastbiler, man ikke bare kan efterlade, når vindene vender.