Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ifølge TV2 forhøjer partierne varmechecken til næsten 6.000 kroner. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Varmehjælp er på vej til flere danskere, der kæmper med skyhøje energipriser

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Et flertal af Folketingets partier har landet en aftale om varmehjælp. 

TV2 erfarer, at partierne er blevet enige om at forhøje varmechecken til danskere, som er hårdt ramt af de tårnhøje energipriser. 

Ifølge mediets oplysninger bliver der afsat en milliard kroner til at forhøje de allerede aftalte 3.750 kroner til 5.900 kroner. Gruppen af borgere, der modtager varmechecken, udvides også.

Grænsen for husstandens indkomst bliver nemlig sat op fra 550.000 kroner til 650.000 kroner. Checken bliver målrettet de husstande, som lige nu fyrer med naturgas eller fjernvarme, hvor en stor del af varmen kommer fra gas.

I et interview på TV2 tirsdag gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) det klart, at man ikke vil love "guld og grønne skove" til alle danskere, der er pressede på økonomien på grund af blandt andet stigende priser på energi og madvarer som følge af krigen i Ukraine:

- Vi ved ikke, hvor længe det kommer til at vare, og det kan blive værre endnu, sagde hun.

- Vi kommer ikke til at kunne løfte alt fra danskernes skuldre.

I begyndelsen af februar besluttede regeringen samt Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne at afsætte penge til en varmecheck på 3.750 kroner. 

Det har mødt kritik, at pengene tidligst bliver udbetalt til august, da de i første omgang blev præsenteret som en akut hjælp. 

Særligt blå blok har kritiseret forsinkelsen. De blå partier står uden for aftalen om varmechecken, da de ønsker generelle lempelser af energiafgifter frem for en målrettet engangsudbetaling.

Ifølge klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) skyldes forsinkelsen problemer med de it-systemer, der skal rulle varmechecken ud. 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet præsenterer aftalen om varmechecken senere i dag.

Boligområder risikerer at havne på parallelsamfundsliste

Vi bliver hængende ved konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine.

Regeringen siger med en hastelov nu ja til, at ukrainske flygtninge kan indkvarteres i udsatte boligområder rundt om i landet. 

Men rykker de ind i tomme lejligheder i de udsatte boligområder, risikerer områderne at ende på regeringens parallelsamfundsliste - og det skaber bekymring blandt flere boligorganisationer. Det skriver DR.

Danmarks Almene Boliger har derfor sendt et brev til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S).

- Husning af ukrainske flygtninge kan føre til udfordringer i visse boligområder, fordi ukrainere klassificeres som ikke-vestlige borgere, lyder det ifølge DR blandt andet i brevet. 

Parallelsamfundslisten blev tidligere kaldt "ghettolisten" og betyder, at en udviklingsplan skal sættes i gang i området - i sidste ende kan det betyde nedrivninger af bygninger og genhusning af beboerne.

Højst halvdelen af beboerne i et udsat boligområde må være indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Desuden skal området opfylde to ud af fire krav inden for uddannelse, beskæftigelse, indkomst og kriminalitet. 

Kaare Dybvad vil ikke afvise, at der kan være boligområder, som risikerer at ende på parallelsamfundslisten, hvis ukrainerne rykker ind. 

- I områder i Randers og Skanderborg skal man selvfølgelig tænke over, hvis man får mange flere med ikke-vestlig baggrund, og de er uden for arbejdsmarkedet. Det påvirker selvfølgelig de tal, der er, og så bevæger man sig i den forkerte retning. Der skal kommunerne overveje, hvordan man boligplacerer folk, siger han til DR.

Stor gruppe elever i folkeskolen får ikke støtte nok 

Vi runder af med den danske folkeskole.

Der sidder nemlig børn med særlige behov, som ifølge lærerne ikke får støtte nok, i hver eneste folkeskoleklasse herhjemme.

Lærerne mangler de nødvendige kompetencer, og flere og flere børn i folkeskolen bliver flyttet fra normalundervisningen over i et specialtilbud.

Det skriver Politiken

Evalueringen af inklusion i folkeskolen kommer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velværd (VIVE), som har lavet rapporten for Børne- og Undervisningsministeriet. 

Resultaterne viser, at 7,5 procent af eleverne i den almene undervisning har et såkaldt "uindfriet støttebehov". Det svarer til 1-2 børn i hver klasse.

Ifølge regeringen skal specialpædagogik nu ind som linjefag på læreruddannelsen, hvor det på nuværende tidspunkt kun fylder et enkelt modul.

- På et tidspunkt afskaffede man specialpædagogik som linjefag, så man fik langt mindre kompetencedækning, altså lærere, der faktisk ved, hvad de gør. Det har lærerne råbt højt om til os politikere i rigtig mange år. Jo flere af dem, der går på pension, jo større et problem får vi, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Politiken.

Ministeren tilføjer, at lærere, som allerede er i job, kan få et ekstra linjefag oven i deres uddannelse.

Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks Lærerforening, efterlyser mere hjælp på området.

- Det er bare ikke nok. Vi kan ikke som ene lærer løse opgaven, når vi står med 27 elever i klassen, hvor nogle har særlige problemstillinger og behov. Så der skal ekstra lærerkræfter til, siger han.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

- Det lyder mere sympatisk at sige, at man tænker på sine ansatte, end at man tænker på sine milliarder, ikke? Sune Uhrenholt ser mange udfordringer i at forlade Rusland, og udover afskeden med de ansatte er der juridiske og økonomiske problemer. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Sune Uhrenholt tabte formuen på at forlade Rusland: - Jeg har sympati med dem, der sidder i saksen lige nu

Danske virksomheder står lige nu med svære overvejelser om, hvordan de kommer ud af det russiske marked i en fart. For Middelfart-virksomheden Uhrenholt er det en velkendt øvelse, som blev afsluttet tilbage i 2019.

Efter store tab fyrede koncernen sine 450 ansatte i Rusland og opsagde sine store distributionscentre i de største russiske byer. Øvelsen kostede en kvart milliard kroner, og topchef Sune Uhrenholt forstår godt, at det er en svær beslutning at træffe for andre danske virksomheder.

Den fynske fødevarekoncern Uhrenholt tabte en kvart milliard kroner på en akut nedlukning i Rusland i 2019. Topchef Sune Uhrenholt fortæller her, hvor svært det er at trække sig ud af et land, når ingen vil overtage forretningen. - Det ville være umuligt nu, siger han.

Ukraine-krigen: Sune Uhrenholt kan næsten ikke beskrive sin lettelse. En lettelse over at have forladt Rusland allerede tilbage i 2019, droppet en omsætning på 1,5 milliarder kroner om året og sagt farvel til 450 ansatte i en halv snes russiske storbyer.

Lettelsen toppede om morgenen 24. februar 2022, da chokket over Ruslands angreb på Ukraine havde lagt sig.

- For os var det et kæmpestort tema den morgen. Jeg blev bombarderet med mails og telefonopkald fra mennesker, der har fulgt Uhrenholt i de seneste år. De banker, der sad med i den svære periode, synes også, at det var en rigtig, rigtig god beslutning, der blev truffet på det tidspunkt, siger Sune Uhrenholt.

Han står i spidsen for familievirksomheden Uhrenholt, som hans far, Frank Uhrenholt, stiftede i 1978. Det er en handelsvirksomhed i Middelfart med en omsætning på over to milliarder kroner om året. For mere end 10 år siden kastede virksomheden sin kærlighed på Rusland.

Dengang - efter finanskrisen - var Rusland et fantastisk væksteventyr for dansk erhvervsliv. Kongehuset havde stået i spidsen for et statsbesøg i 2011, og den daværende premierminister, Vladimir Putin, gæstede Danmark for at forsegle det stærke forhold imellem landene.

Uhrenholts største distributionscenter i Chekhov uden for Moskva blev indviet i 2011. Leasingkontrakten blev overtaget af en anden europæisk fødevarevirksomhed, da Uhrenholt trak sig ud af Rusland. Pr-foto

Store vestlige kunder

Uhrenholt så muligheden for at blive en stor distributør af fødevarer i Rusland. En virksomhed med vestlige standarder, der kunne sikre forsyningerne til store, vestlige virksomheder, og både Hilton-hotellerne, Starbucks, hamburgergiganten Wendy’s og ikke mindst alle Ikeas restauranter kom på kundelisten. Det gik strålende. Prins Henrik klippede snoren, da Uhrenholts state-of-the-art-distributionscenter åbnede uden for Moskva.

Men alting vendte rundt i 2014, da Rusland annekterede Krim-halvøen - få dage efter afslutningen af Vinter-OL i russiske Sotji, hvor Uhrenholt var udpeget som hovedleverandør af forplejningen i OL-byen.

Vesten igen med sanktioner mod Rusland, og Rusland indførte modsanktioner med forbud mod import af vestlige fødevarer.

For Uhrenholt var det starten på en katastrofal udvikling. Forsyningerne af mad endte i et kaos, og den politiske opbakning til vestlige virksomheder i Rusland stod pludselig på usikker grund.

Uhrenholts Rusland-forretning var blevet et økonomisk hul i jorden, og det virkede fuldstændigt vilkårligt, om det ville blive bedre - det var i hvert fald ude af ledelsens hænder, vurderede Sune Uhrenholt.

Sune Uhrenholt har siden 2007 stået i spidsen for familievirksomheden Uhrenholt A/S, der handler med fødevarer i store dele af verden - men ikke længere i Rusland. Pr-foto

Tabte egenkapitalen

Sammen med sin ledergruppe traf han derfor den voldsomme beslutning at lukke ned i Rusland. Det blev en operation, der varede to år, før sidste punktum var sat.

- Det kostede os 250 millioner kroner at lukke det ned. Det var alle vores penge. Vores egenkapital gik i nul. Det var 40 procent af vores omsætning, der kom fra Rusland. Det havde vist sig, at vi var forankret i Rusland på en måde, som er positiv, når det går godt, men når vindene vender, bliver det livsfarligt, siger Sune Uhrenholt.

Det er her, han sender sine tanker til de virksomheder, som lige nu i hast skal beslutte at forlade Rusland.

Vladimir Putin, der som premierminister trykkede hænder med danske toppolitikere og erhvervsledere, har som præsident indledt en uprovokeret krig mod Ukraine med tusindvis af dræbte civile og ufattelige ødelæggelser til følge.

- Der er ikke nogen, der støtter Rusland i dette her. Men der er nogle virksomheder, der har kæmpestore udfordringer lige nu, siger Sune Uhrenholt.

Jeg kan godt forestille mig, hvis nogen synes, at de bidrager uforholdsmæssigt mere til sagen end andre. Det er nemt at være moralsk, hvis man ikke har så meget på spil.

Sune Uhrenholt, koncernchef i Uhrenholt A/S

Svært uden sanktioner

Han peger især på forskellen på, om man er ramt af sanktioner eller ej. Hvis man for eksempel sælger produkter, der kan bruges militært, er man omfattet af sanktioner og kan rykke sine kontrakter med russiske kunder i stykker. De såkaldte force majeure-regler om ekstraordinære situationer træder i kraft.

- Men hvis du ikke er sanktioneret, er der stadig en international ret, også selv om der er krig. En kontrakt, som du river over, eller en levering, du ikke foretager, kan få kæmpestore konsekvenser.

Fødevarevirksomheder er ikke omfattet af sanktioner, og derfor må virksomheder som Carlsberg selv tage slagsmålet med russiske kunder og forretningspartnere. For Carlsberg, som mandag valgte at sætte hele sin russiske forretning til salg, er der værdier for 20 milliarder kroner på spil.

- Jeg kan godt forestille mig, hvis nogen synes, at de bidrager uforholdsmæssigt mere til sagen end andre. Det er nemt at være moralsk, hvis man ikke har så meget på spil, konstaterer Sune Uhrenholt.

Lange leasingkontrakter

Hans egen situation var svær nok, da to store distributionscentre i Moskva og Sankt Petersborg samt nogle mindre lagre i andre russiske storbyer skulle afhændes. Problemet var især at komme ud af de 20-30-årige leasingkontrakter på ejendommene.

Derudover rådede Uhrenholt over en større flåde af lastbiler for ikke at tale om de 450 ansatte, der måtte opsiges.

Sune Uhrenholt ved udmærket, hvad der var sket, hvis hans virksomhed skulle have trukket sig ud af Rusland under de nuværende forhold.

- Det havde været uoverskueligt. Det havde vi ikke overlevet.

Hvorfor ikke?

- Nu ville der slet ikke være nogen aftager i den anden ende. Vi skulle finde nogen, der ville overtage vores distributionscentre, og det ville være umuligt nu. Det gør også, at jeg har sympati med dem, der sidder i saksen lige nu, siger Sune Uhrenholt.

Han fortæller om, hvor svært det var at afhænde Uhrenholts forretning i Rusland i 2018-2019. Og tænker på, hvor svært det ville være i dag.

- Jeg har selv siddet i Nisjnij Novgorod (Ruslands femtestørste by, red.) og alle mulige andre steder og forhandlet med forretningsfolk af forskellig karakter, som skulle overtage dele af vores virksomhed. Der finder du virkelig ud af, at du er i en fremmed kultur og på fremmed grund. Næsten hver gang endte det med, at vi lavede en aftale, og så blev den dårligere og dårligere, jo mere vi nærmede os en form for betaling. Så endte vi med at trække os.

Det ukrainske flag vajer foran Uhrenholts hovedsæde i Middelfart. - Vi bliver ved med at flage, indtil Ukraine har vundet krigen, siger Sune Uhrenholt. Foto: Jens Bertelsen

Årtiers slagsmål

Derfor forstår han, at nogle virksomheder har tøvet med at træffe beslutningen om at droppe Rusland.

- I mit tilfælde havde det været simpelt, for det havde vi ikke kunnet overleve. Men for de store, som skal tage et kæmpestort tab, sende deres medarbejdere ud i fattigdom og står med kontraktlige forpligtelser, det kan tage et årti at udrede ... den er altså svær, siger Sune Uhrenholt.

Indgår det også, at ens virksomhed i Rusland kan ende i hænderne på en russisk oligark, som så skaber indtægter til den russiske økonomi?

- Ja, så sidder han og laver dine produkter for dine penge. Det er ikke sjovt.

Men hvem kan forestille sig, at vi kan samarbejde med Rusland i al overskuelig fremtid? Er det ikke en uundgåelig konsekvens, at man må trække sig?

- Jo, det tror jeg. Jo længere tid, der går, jo nemmere bliver det at træffe beslutningen. Man skal overbevises om, at selv om det er enorme værdier, der er på spil, så kan det ikke være anderledes. Når du er nået til det punkt, handler det bare om at agere, siger Sune Uhrenholt.

- De er jo ikke blevet onde

Danske virksomheder (bl.a. Ecco, red.) har argumenteret med, at de bliver i Rusland af hensyn til deres russiske ansatte. Hvor meget fylder det i forhold til de juridiske problemer og økonomiske tab ved at forlade Rusland?

- Det lyder mere sympatisk at sige, at man tænker på sine ansatte, end at man tænker på sine milliarder, ikke? Men det er et faktum, at som virksomhed har vi et forhold til vores ansatte, og hvis man har en stor forretning i Rusland, kender de ansatte hinanden på kryds og tværs af virksomheden. De er jo ikke blevet onde, fordi de er russere. Det er de samme mennesker med de samme familier, samme værdier og samme relationer, som før deres præsident valgte at starte en krig, siger Sune Uhrenholt.

Da Uhrenholt satsede stort i Rusland, var han selv begejstret for de russere, han mødte. Han elskede tanken om, at man blot 2,5 timers flyvetur fra København fandt masser af puls - og mennesker, der grundlæggende ville det samme som os. Og ovenikøbet var glade for Uhrenholts fødevarer.

- Jeg har brugt oceaner af tid i Rusland. Russerne er fantastiske mennesker. De, der bor i Moskva, føler, at de er europæere og vil gerne være europæere. Ude i landdistrikterne, hvor folk har én nyhedskanal, er der nok 100 procent opbakning til Putin, men de oplyste og veluddannede mennesker, der bor i byerne, vil hellere leve i fred og sameksistens som vi andre, siger Sune Uhrenholt.

Tre hurtige om Uhrenholt

  1. Middelfart-virksomheden F. Uhrenholt Holding - typisk kendt som Uhrenholt - blev grundlagt i 1978 af Frank Uhrenholt. Handlede primært med mejeriprodukter. Senere kom kød, fisk og skaldyr med, og koncernen ejede i en periode sine egne rejetrawlere
  2. Fordoblede virksomhedens størrelse i 2005 med købet af Emborg Foods fra Danish Crown. Emborg er stadig et vigtigt varemærke, som Uhrenholt bruger på sine produkter i store dele af verden. Næsten halvdelen af omsætningen hentes i Asien, resten i Europa, Mellemøsten og Afrika. 
  3. Anden generation, Sune Uhrenholt, overtog ledelsen i 2007 og gennemførte et strategiskifte i retning mod bedre kvalitet, sporbarhed og salg direkte til dagligvarekæder. Koncernen omsatte i 2021 for 2,4 milliarder kroner, tjente et overskud på 53,5 millioner kroner og beskæftigede 229 ansatte. 

Frigjorde enorm energi

Han runder af med en opløftende nyhed, som andre virksomheder kan søge trøst i. For når beslutningen om en brutal exit fra Rusland er truffet - og ført ud i livet - venter en ny virkelighed på den anden side.

- I det sekund, vi kom ud af Rusland, så blev der frigjort en enorm energi og et enormt fokus, og så har vi lavet rekordresultater lige siden, siger Sune Uhrenholt.

Hans regnskaber for 2020 og 2021 har været historisk gode med overskud på over 50 millioner kroner om året og en egenkapital, der solidt har rundet 100 millioner kroner.

Pengene er tjent i Europa, Asien og Afrika, og Uhrenholt er stadig ikke bange for at arbejde i vanskelige lande med politisk uro.

Men det bliver aldrig igen med hundredvis af lokale ansatte, mangeårige lejekontrakter og flåder af lastbiler, man ikke bare kan efterlade, når vindene vender.

Folketingsmedlemmer, folketingsansatte og partiansatte overværer den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, holde tale via et videolink i Landstingssalen på Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Zelenskyjs tale til danskerne: En pjusket folkehelt skar igennem selfie-hygge og receptionsatmosfære

Der var selfie-summen, hygge og receptionsatmosfære, mens politikere og ansatte i Folketinget ventede på, at Ukraines præsident kom igennem på et videolink fra Kyiv (formodentlig).

Volodymyr Zelenskyj kom med alvoren, krigen, ødelæggelserne og bad om solidaritet og om, at vi hylder og mindes krigens ofre, som vi har gjort siden befrielsen i 1945 hver aften 4. maj. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist fulgte med, mens den danske hygge og tryghed blev sat i perspektiv.

Alle i Folketinget strømmede til, da Ukraines præsident talte til både det danske folk og det danske folkestyre. Der var delt billetter ud til ansatte med både røde og gule bånd for at fylde salen op, mens Zelenskyj for en stund fik sat den danske tryghed i perspektiv. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist fulgte seancen sammen med alle de andre med blå bånd.

Sjældent har alvoren ramt det danske folkestyre så hårdt, som da en statsleder for et europæisk land under invasion fra Putins Rusland, Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, pludseligt sad i en brun læderstol, militærgrøn T-shirt på blå-gul baggrund og tonede frem på en skærm i Landstingssalen på Christiansborg.

Billedet slettede fuldstændig den receptionsatmosfære, der indtil da havde hersket i rummet. En summen af selfies og klassisk dansk hygge blandt politikere, partiansatte og folketingspersonale. Der var plads til 250 stående gæster i Landstingssalen, og så mange folketingspolitikere har vi slet ikke, så der var blevet delt billetter ud til højre og venstre. Lidt som når der på en arbejdsplads bliver sendt en mail ud om, at der er billetter til weekendens superligakamp efter først til mølle-princippet.

For dem, der så med derhjemme på DR eller TV2, kan det oplyses, at man kunne skille gæsterne ud fra følgende princip:

De uden bånd om halsen var politikere (eller ukrainske diplomater eller sikkerhedsvagter), de med røde bånd var ansatte i Folketinget, og de med gule bånd var ansatte i partierne.

Der var ingen med blå bånd. Det er journalister med fast adgang til Christiansborg, og den gruppe havde fået tildelt tre pladser i en loge oppe bagest i salen. Resten - groft sagt alle sammen - sad i et lokale ved siden af.

Forrest i salen, lige foran den store skærm, stod de tungeste gæster: statsministeren. Folketingets formand. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. Ukraines ambassadør i Danmark.

Snakkede sammen uden at lyden kom ud til hverken TV2, DR eller journalisterne i lokalet ved siden af. Skyggestatsministerkandidat Søren Pape Poulsen (K) havde ikke albuerne til at klemme sig ind i cirklen. Venstres folketingsmedlemmer Eva Kjer Hansen, Bertel Haarder og Ulla Tørnæs holdt sig til i kanten som det tynde øl - Tørnæs klædt ud som det ukrainske flag i karrygul, langærmet T-shirt og koboltblå nederdel.


Og så holdt de allesammen med ét kæft. Kiggede på den frie verdens nyeste folkehelt i T-shirt og et charmerende, pjusket ansigtsudtryk på en forbindelse fra Kyiv (formodentlig). Og lyttede til en tale fra en ven, som Lars Løkke Rasmussen (M) sagde bagefter - en ven, som bad om hjælp.

Som nok talte meget om "Ruslands forbrydelser mod menneskeheden", en måneds fjendtligheder og ødelæggelser af universiteter, skoler og børnehaver, voldtægter af kvinder, ukrainske lig og samme morgens angreb den sydlige havneby Mykolaiv - "the city of shipbuilders", som Zelenskyj kaldte byen, så man for sit indre øre hørte en af de smukkeste antikrigssange nogensinde, Elvis Costellos "Shipbuilding" med linjerne  "om få uger genåbner de skibsværftet/og underretter de efterladte/endnu en gang".

Men som også talte om genopbygning. Kiggede på den anden side af død og ødelæggelse, og gik i bøn for at Danmark vil hjælpe her. Gå forrest. Sende vores eksperter, viden, ingeniører, når det nye skal rejse sig af ruinerne.


Talte om at Danmark skal stå på solidariteten i Europa - den del var lige til at klippe ud og bruge for ja-siden i kampagnen op til folkeafstemningen om Danmarks EU-forbehold. Gjorde opmærksom på, at alle i Europa ikke er, som Ukraine ønsker, de skal være. At der er europæiske lande, der ikke er villige til at gå langt nok, og at man jo godt ved, hvem det er. Politikere bagefter kunne så fortælle, at når Ukraine taler på den måde, er det typisk Tyskland, Ukraine taler om, fordi landet har gjort sig så afhængigt af russisk gas.

Zelenskyj talte også klimasagen. Altså om at alt går op i en højere enhed, hvis verden afskærer sig fra al russisk olie og gas. Det koster russerne, og det gavner klimaet. Win-win.


Det var en ukrainsk præsident, der i den grad forstod den dagsorden, han talte ind i. Den danske, den europæiske, den vestlige. Det var ikke en bøn om militær hjælp. Ikke en bøn om flere våben. Han ved godt, at våbnene allerede kommer i en lind strøm, og at den bedste strategi for at strømmen skal fortsætte ikke er at appellere offentligt.

Presset blev lagt på sanktioner. Flere sanktioner. Hårdere sanktioner. Økonomiske tommelskruer på Putin.


Zelenskyj med det pjuskede ansigt og de blottede arme sluttede med en appel, der talte direkte ind i den danske tradition for at minde krigens ofre:

- Tænd et lys i aften, sagde han. Et lys for at mindes alle de ukrainske liv, der allerede er blevet ofret i frihedens navn.

Og fortsatte så sin turne rundt i verdens parlamenter for at fastholde vores opmærksomhed, så det ikke bliver hverdag, at vi for eksempel lader os distrahere af filmstjerner, der giver hinanden lussinger.

Og så holdt de allesammen med ét kæft. Kiggede på den frie verdens nyeste folkehelt i T-shirt og et charmerende, pjusket ansigtsudtryk på en forbindelse fra Kyiv (formodentlig).

Fra artiklen
De store rente- og prisstigninger går især ud over de unge, som endnu ikke er kommet ind på husmarkedet, og mange oplever, at de ikke længere har råd til de huse, de havde for et år eller bare nogle måneder siden. En af dem er 27-årige Nanna Rasmussen. Det seneste år er hun sammen med sine to børn gået fra at kigge på villaer i attraktive områder til små huse med s-tog i baghaven og rækkehuse for til sidst at droppe husdrømmen og købe en andelslejlighed i stedet. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

For et år siden havde hun råd: Men nu dropper 27-årige Nanna drømmen om hus og have på grund af galopperende renter og priser

Renterne og husprisernes himmelflugt betyder, at flere boligkøbere ikke længere har råd til de huse, de havde råd til for et år eller bare nogle måneder siden. En af dem er 27-årige Nanna Rasmussen, der drømte om hus og have til sig selv og sine to børn i Bagsværd.

- I starten havde jeg råd. Men fordi huspriserne, renterne og priserne generelt steg så voldsomt, blev det til sidst til, at jeg havde råd til et stort skur groft sagt, siger hun.

I stedet skrev Nanna Rasmussen under på en andelslejlighed på 150 kvadratmeter, som hun overtager i slutningen af marts.

Den voldsomme rente- og prisudvikling mærkes også hos Homes ejendomsmæglere i København og Aarhus, som i midten af marts fortalte Avisen Danmark, at de oplever, at fremvisninger aflyses, og at handler falder på grund af de stigende renter og energipriser.
- Vi har eksempler på købere, som for tre måneder siden fik at vide, de kunne købe en villa for fire millioner kroner. Nu kan de kun købe for tre. En masse frustrerede og ulykkelige, typisk unge førstegangskøbere får smadret deres boligdrøm, lød det blandt andet fra Torben Skov Lauridsen, indehaver af en Home-forretning i Aarhus-bydelen Højbjerg.

Renterne og husprisernes himmelflugt betyder, at flere boligkøbere ikke længere har råd til de huse, de havde for et år eller bare nogle måneder siden. En af dem er 27-årige Nanna Rasmussen, der drømte om hus og have til sig selv og sine to børn.

Boligmarked: Det begyndte egentlig meget godt. For et års tid siden havde Nanna Rasmussen kontakt til en ejendomsmægler, som tog hende med ud at se villaer på 150 kvadratmeter i rolige områder i Bagsværd. Børnene ville kunne få hver deres værelse, når de blev større, og der var haver til, som de kunne lege i. Banken havde også godkendt hende til at købe en villa for fem millioner, fordi hun selv kunne komme med den første million kroner. Renten på et 30-årigt fastforrentet lån var historisk lavt på en procent.

Men der var kamp om husene, og tiden gik. Huspriserne og renterne steg. Efter et halvt år blev de store villaer, ejendomsmægleren viste hende, til mindre villaer med S-tog i baghaven. Når hun gik ind på boligsiden.dk for at søge efter huse, var det første, hun gjorde, at trykke på pilen, så de billigste boliger lå øverst.

I starten havde jeg råd. Men fordi huspriserne, renterne og priserne generelt steg så voldsomt, blev det til sidst til, at jeg havde råd til et stort skur groft sagt.

Nanna Rasmussen

- I starten havde jeg råd. Men fordi huspriserne, renterne og priserne generelt steg så voldsomt, blev det til sidst til, at jeg havde råd til et stort skur groft sagt. Det blev helt skod til sidst, og ejendomsmægleren viste mig rækkehuse i stedet. Min drøm blev mere og mere urealistisk, siger hun.

Fra Nanna Rasmussen begyndte at lede efter hus og til nu er renten steget til det tredobbelte, så den i dag ligger på tre procent for et fastforrentet 30-årigt realkreditlån. Samtidig er boligpriserne steget i perioden, og det samme er energipriser og andre forbrugerpriser.

Bankkunder får dårlige nyheder

Derfor er Nanna Rasmussen langt fra den eneste, der oplever, at det er svært at komme ind på boligmarkedet i øjeblikket. For en uge siden kunne Avisen Danmark fortælle, at Arbejdernes Landsbank og Jyske Bank i øjeblikket kontakter flere kunder med dårlige nyheder. De kan ikke længere købe bolig for det beløb, de kunne for bare tre måneder siden.

- Det er en usædvanlig situation, fordi stigningerne er kommet så hurtigt. Hvis man har fået sit budget regnet igennem for få måneder siden, er vi nødt til genberegne for at sikre, at økonomien hænger sammen. Både energipriser og renterne er blevet markant højere, og det rammer alle købere, men især dem med mindst opsparing. Der er flere som må acceptere at skære i boligdrømmen eller afvente en periode, udtalte Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, til Avisen Danmark 18. marts.

Indtil nu har den lille familie boet i en lejlighed på 77 kvadratmeter nord for København. Derfor er Nanna Rasmussen og hendes to børn Alba og Adam vant til at opsøge offentlige parker og lejepladser, når de gerne vil udenfor. Det kommer de til at fortsætte med, fordi der ikke hører en have til andelslejligheden, som Nanna Rasmussen købte. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Den voldsomme rente- og prisudvikling mærkes også hos Homes ejendomsmæglere i København og Aarhus, som i midten af marts kunne fortælle Avisen Danmark, at de oplever, at fremvisninger aflyses, og at handler falder på grund af de stigende renter og energipriser.

- Vi har eksempler på købere, som for tre måneder siden fik at vide, de kunne købe en villa for fire millioner kroner. Nu kan de kun købe for tre. En masse frustrerede og ulykkelige, typisk unge førstegangskøbere får smadret deres boligdrøm, lød det eksempelvis fra Torben Skov Lauridsen, indehaver af en Home-forretning i Aarhus-bydelen Højbjerg.

Farvel til drømmen

For en måned siden tog Nanna Rasmussen selv konsekvensen af renterne og prisernes himmelflugt og opgav hun drømmen om hus og have i Bagsværd. I hvert fald for en årrække. For hun er stadig vild med området, som både har skov og sø og samtidig ligger tæt på hendes arbejde som forsikringsrådgiver i København. Hun har bare ikke råd til at bo der lige nu.

- Jeg regnede ud, at mit rådighedsbeløb blev så indskrænket, jeg ikke ville kunne sidde i det alligevel. Rentestigningen alene ville på det tidspunkt koste mig omkring 1000 kroner om måneden. Inflationen kom oveni, og lønningerne er ikke steget tilsvarende desværre. Det blev simpelthen for urealistisk, siger hun.

Nanna Rasmussens 1 år gamle søn var syg, da fotografen kom forbi. Derfor er det kun hende og hendes 3-årige datter Alba, som er på billederne. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

I stedet skrev hun under på en andelslejlighed på 150 kvadratmeter i Valby, som hun overtager i slutningen af marts. Og det er hun glad for, at hun gjorde.

- Det er kun blevet værre den sidste måned, hvor renterne og inflationen er steget endnu mere. Jeg har lige tjekket, hvad jeg ville kunne købe nu. Amen, det er helt skidt. Jeg kan få et lille hus på 95 kvadratmeter lige op ad motorvejen i Bagsværd, siger hun.

Nanna føler sig alligevel heldig

Ikke just drømmebeliggenheden for hende og hendes to børn på et og tre år. Og selv om de nu må undvære en have, glæder hun sig til, at deres nuværende lejlighed på 77 kvadratmeter bliver udskiftet med 150 kvadratmeter i den nyindkøbte andelslejlighed.

- Der er stor forskel på det, vi får nu, og det jeg havde drømt om. Jeg er selv opvokset med have, og selvom ønsket om have mest er for børnenes skyld, er det også noget jeg savner. Alligevel føler jeg mig heldig. Det er sjældent man kan få fingrene i så stor en andelsbolig. Nu har vi fået den plads, vi manglede, så vi slipper for at være på mærkerne og skynde os med at finde noget nyt, siger hun.

Du har en fin indkomst og havde en stor opsparing med. Kunne du ikke bare have nedskaleret dine forventninger og købt hus et andet sted end Bagsværd?

- Jo. Men det her er ikke kun et problem for os. Andre unge køber tilsvarende det, de har råd til, og så er de lige vidt, hvis de tjener det halve. Det de havde kigget på, har de heller ikke råd til mere. Man kan godt nedjustere, men det har jeg ikke lyst til som ung. Det er en stor investering, siger hun.

Familien glæder sig til at få dobbelt så meget plads i den nye andelslejlighed. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

27-årige Nanna Rasmussen er villig til at undvære haven i nogle år, mens hun håber på, at hun en dag kan få råd til at opfylde drømmen om en villa i Bagsværd.

- Det er stadig noget, jeg rigtig gerne vil, men markedet skal virkelig rette sig til, før det bliver aktuelt for mig. Jeg har også en bekymring om, hvad der sker lige nu og om et par år. Om krigen eskalerer, og om der kommer en ny finanskrise? Så er det ikke fedt, hvis man har købt lige nu, siger hun.

Zelenskyj appellerede i sin tale til, at den grønne omstilling accelereres, så Rusland ikke kan tjene penge på salget af fossile brændstoffer og fortsætte sin ”arrogante” opførsel. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau

Danske virksomheder med aktiviteter i Rusland undgik Zelenskyjs vrede - men presset på Ecco og Rockwool stiger

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har før tordnet mod virksomheder, der fortsat gør forretninger mod russerne. Blandt andet har fødevaregiganten Nestlé været mål for præsidentens vrede.

Men i sin tale til danskerne og det danske Folketing tirsdag undlod han at lægge pres på danske virksomheder som Ecco og Rockwool, der tøver med at trække sig ud af Rusland, som så mange andre virksomheder har gjort det.

Han takkede derimod blandt andre Arla, DSV og Carlsberg.

Men det betyder ikke, at danske virksomheder, der fortsat er aktive i Rusland, kan ånde helt lettet op.

- Jeg tror godt, at de kan mærke, at der er et pres fra omverdenen i forhold til at vælge, hvad der er rigtigt og forkert, siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

Den ukrainske præsident takkede navngivne danske virksomheder for at forlade Rusland, da han tirsdag talte for Folketinget. Han undlod at nævne dem, der stadig gør forretninger med russerne, ved navn. Men presset stiger på danske virksomheder, der har aktiviteter i Rusland, vurderer aktieanalytiker fra Sydbank.

Ukraine-krigen: Der var på forhånd blevet spekuleret i, om den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, ville lange ud efter danske virksomheder med aktiviteter i Rusland, da han tirsdag talte til på en videoforbindelse til danskerne og Folketinget.

Det ville nemlig ikke være første gang. I en videotale til en stor demonstration i den schweiziske hovedstad, Bern, gik Zelenskyj til angreb på den schweiziske fødevarekæmpe Nestlé.

- Forretningen i Rusland arbejder videre, selv om vores børn dør, og vores byer ødelægges, sagde Zelenskyj ifølge schweiziske medier.

Men helt så skarp var retorikken ikke, da Volodymyr Zelenskyj talte til en stopfyldt landstingssal.

Tværtimod takkede den ukrainske præsident de danske virksomheder, der havde truffet den ”vigtige beslutning” om at forlade Rusland. Blandt andre nævnte han specifikt Lego, Mærsk - og Carlsberg, der så sent som mandag efter hård kritik meddelte, at selskabet nu forlader Rusland.

Men danske virksomheder, der fortsat har aktiviteter i Ukraine, kan ikke bare ånde lettet op, selv om Zelenskyj ikke hængte dem ud ved navn. Det mener Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

- Jeg tror godt, at de kan mærke, at der er et pres fra omverdenen i forhold til at vælge, hvad der er rigtigt og forkert, siger han.

Blandt andre er Ecco og Rockwool er blevet kritiseret for ikke at lukke henholdsvis skobutikker og fabrikker i Rusland.

Vælger politikerne herhjemme at lukke for hanen, er der virksomheder, som i værste fald må indstille produktionen. Det kan komme til at gøre ondt, hvis det er den vej, vi skal.

Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank

Når en virksomhed som Carlsberg beslutter sig for at trække stikket og lave en nedskrivning, der kan ende med at koste virksomheden op til 20 milliarder kroner, bidrager det også til presset på andre virksomheder, mener Jacob Pedersen.

Den ukrainske præsident takker danske virksomheder, der har truffet den ”vigtige beslutning” at forlade Rusland. Han nævnte ved navn Mærsk, Jysk, Lego, Vestas, DSV, Arla Foods - og Carlsberg. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

- Vi skal huske, at virksomheder er forskellige. Men presset i den vestlige verden er stort lige nu. Vi kan også se, at aktiviteterne, virksomhederne stopper i Rusland, nærmest bare overgår til Putin og staten. Så jeg forestiller mig bestemt ikke, at det er let at navigere i - heller ikke fremadrettet - for de virksomheder, der mener, at de fortsat skal have aktiviteter i Rusland, siger han.

Svært at droppe gas

Volodymyr Zelenskyj appellerede i sin tale også til, at den grønne omstilling accelereres, så Rusland ikke kan tjene penge på salget af fossile brændstoffer som olie og naturgas og fortsætte sin ”arrogante” opførsel.

- Det har længe været klart, at menneskeheden har brug for at stoppe brugen af fossile brændstoffer. Den grønne teknologi er nu blevet et åbenbart og rimeligt svar på den udfordring, man står overfor, lød det fra den ukrainske præsident.

Ifølge Jacob Pedersen er det i det store hele en beslutning, der nok skal træffes i EU. Blandt andet fordi naturgassen, der løber ind i Danmark via Tyskland, er en blanding af gas fra Rusland og andre kilder.

- Jeg forestiller mig bestemt ikke, at det er let at navigere i - heller ikke fremadrettet - for de virksomheder, der mener, at de fortsat skal have aktiviteter i Rusland, siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank. PR-foto

Og det er altså svært at skille koldt og varmt vand fra hinanden i et lunkent glas vand.

- Og det er meget svært for de danske virksomheder, der er afhængige af gas, for de kan ikke bare omstille sig hurtigt til at blive afhængige af noget andet, siger Jacob Pedersen.

Han nævner, at virksomheden Novozymes og ingrediensproducenten Chr. Hansen kan blive ramt, hvis der lukkes for dansk eller europæisk import af russisk gas.

- Vælger politikerne herhjemme at lukke for hanen, er der virksomheder, som i værste fald må indstille produktionen. Det kan komme til at gøre ondt, hvis det er den vej, vi skal, siger Jacob Pedersen.

Vestas kan profitere

Men en hurtigere flugt fra de fossile brændstoffer er der også danske virksomheder, der kan drage fordel af.

Her peger Jacob Pedersen fra Sydbank særligt på vindmølleproducenten Vestas, der har haft flere gode dage på aktiemarkedet, når der er blevet spekuleret, om EU - eller Putin selv - kunne finde på at lukke for gashanerne.

Vestas har ifølge Jacob Pedersen den fordel, at den relativt hurtigt kan bygge vindmøller på land med de rigtige tilladelser. Der er det sværere for en virksomhed som Ørsted at bygge vindmølleparker til havs.

Når Carlsberg trækker stikket og laver en stor nedskrivning, øger det presset på andre virksomheder - for eksempel Ecco, mener Jacob Pedersen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Det er ikke noget, du bare kan gøre på halvandet år. Det tager virkelig lang tid. Havvindmøllerne er i øvrigt også en type, hvor industrien er ved at skalere op, så der er ikke kapacitet til at producere en masse mere. Det er meget lettere med landvindmøller. Hvis der hurtigt kan gives byggetilladelser rundt omkring, er det i første omgang Vestas, der står til at profitere på det, siger Jacob Pedersen.