Boligmarked: I den attraktive og dyre Aarhus-bydel Højbjerg, hvor Torben Skov Lauridsens Home-forretning ligger, går flere førstegangskøbere i øjeblikket forgæves. Årsagen er de voldsomme stigninger, der har været på både renter og energi de seneste måneder, lyder det fra ejendomsmægleren.

- Vi oplever, at fremvisninger bliver aflyst, men også at bolighandler må annulleres, fordi køberne ikke kan blive godkendt af banken alligevel. Specielt førstegangskøbere er ramt virkelig hårdt. Mange af dem oplever, at deres købebevis er forældet, siger han og tilføjer:

- Vi har eksempler på købere, som for tre måneder siden fik at vide, de kunne købe en villa for fire millioner kroner. Nu kan de kun købe for tre. En masse frustrerede og ulykkelige, typisk unge førstegangskøbere får smadret deres boligdrøm.

Ifølge ejendomsmægleren rammes Aahus og København ekstra hårdt af de stigende renter, fordi prisniveauerne er højere, og der samtidig stilles større krav til kreditvurderingerne end andre steder i landet. At storbyerne er særligt hårdt ramt kan Lone Bøegh Henriksen, indehaver af 11 Home-butikker i København og Storkøbenhavn, også skrive under på.

- Vi oplever boligkøbere, som ikke længere kan købe det, de var blevet godkendt til. Boligkøbere som går ud af markedet, fordi de er utrygge ved både de stigende renter og energipriser, og også mange, som undlader at sætte til salg nu her. I to år har vi haft et marked, som buldrede derud af, men nu minder det mere om tiden under finanskrisen, siger hun.

Men selvom hverdagen i butikken lige nu er præget af den usikkerhed og de pris- og rentestigninger krigen i Ukraine har ført med sig, tror og håber Lone Bøegh Henriksen på, at situationen stabiliserer sig igen indenfor de næste måneder, så der bliver færre aflyste fremvisninger og handler, som falder.

- Der er heller ingen tvivl om, at det er her i København, vi har landets højeste priser, og derfor er det her betydningen bliver størst. Vi ser også ofte, at udviklinger på boligmarkedet starter i København, siger Lone Bøegh Henriksen.

Homes afdeling i centrum af Aarhus mærker også, at førstegangskøbere aflyser fremvisninger, og at handler falder på grund af de voldsomme stigninger i renter og energipriser. Andre steder i Aarhus oplyser andre ejendomsmæglere dog, at de ikke oplever aflyste fremvisninger endnu. Det gælder både Danbolig Risskov og Danbolig Viby.

Men det kan være et spørgsmål om tid. For ifølge Mikkel Høegh, afdelingsdirektør for Boligmarked i Jyske Bank er banken i øjeblikket nødt til at fortælle nogle kunder, at de alligevel ikke kan købe hus til den pris, de var blevet forhåndsgodkendt til.

- Det er en del af hverdagen lige i øjeblikket. Når de finder et hus, de gerne vil købe, skal de godkendes til den aktuelle faste rente, og den er bare gået op de sidste måneder. Samtidig er deres rådighedsbeløb blevet mindre på grund af energipriserne. For nogle stiger energiregningen med 3000-4000 kroner om måneden, og samtidig skal de finde par tusinde ekstra til realkreditgælden. Når der pludselig forsvinder 6000-7000 kroner om måneden, skal der ret gode indkomster til at være uberørt af det, siger han.

Ifølge afdelingschefen vil rentestigningerne slå hårdest igennem i de store byer, hvor huspriserne er steget mest.

- Det gælder særligt København og Nordsjælland, men også Aarhus, Aalborg og Odense, siger Mikkel Høegh.

Samtidig er det mest førstegangskøbere, det går udover, påpeger han. Samme melding kommer fra Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Det er en usædvanlig situation, fordi stigningerne er kommet så hurtigt. Hvis man har fået sit budget regnet igennem for få måneder siden, er vi nødt til genberegne for at sikre, at økonomien hænger sammen. Både energipriser og renterne er blevet markant højere, og det rammer alle købere, men især dem med mindst opsparing. Der er flere som må acceptere at skære i boligdrømmen eller afvente en periode, siger han og tilføjer, at der skal være endnu mere luft i budgettet, hvis den bolig, der kigges på, opvarmes med gas.

I Arbejdernes Landsbank må rådgiverne i øjeblikket også ringe ud til flere kunder og fortælle, at de kan købe for et mindre beløb end først antaget.

- Vi skal ud og have fat i dem igen og have talt det igennem, så de ikke bliver skuffede, når der kommer en konkret bolig, de gerne vil købe. Den første beregning kan blive forældet, når energipriser og renter stikker af på kort tid, siger Brian Friis Helmer.

Mikkel Høegh fra Jyske Bank mener også, at den nuværende situation er usædvanlig.

- I slutningen af sidste år var det her slet ikke en udfordring. Det begyndte så småt i januar. Så fik vi den tragiske konflikt i Ukraine, som gør, at vi fik kraftige stigninger på i forvejen kraftigt stigninger, og nu er det pludselig blevet et stort tema. Så kraftigt stigende renter og energi-priser på samme tid, har vi ikke set siden oliekriserne. Det her er ikke hverdagskost, siger han.

Krig: Da Rusland gik ind i Ukraine den 24. februar, ændrede den internationale økonomi sig. Herhjemme har prisen på alt fra mælk til benzin været på himmelflugt siden, mens aktierne tager en tur i rutsjebanen og mange husejere bider negle i frygt for, hvordan det hele vil påvirke boligpriserne.

Men hvad hvis der blev fred i morgen? Altså, hvis fredsforhandlingerne mellem de to lande bar frugt, og vi i løbet af timer så at de russiske soldater trække sig tilbage, mens ukrainske flygtninge vendte snuden hjem igen.

Det ville formentligt være rigtig godt for økonomien. Det vurderer Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

- Helt overordnet kan økonomien i Danmark stadig komme sig rigtig hurtigt. Det gælder også alle andre steder, bortset fra i Rusland, forklarer han.

Og han bliver bakket op af Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef hos Dansk Erhverv. Fred eller ej, Rusland kommer til at betale mange år frem.

- Min vurdering er, at hvis der mod forventning kommer en fredsaftale i morgen og de russiske tropper trækker sig ud, så vil hovedparten af sanktionerne forblive i kraft i nogen tid frem. For Rusland har gjort noget, der i Vestens øjne skal have mærkbare konsekvenser for landet, og som ikke bare kan glemmes i løbet af nogle måneder, forklarer han.

Men hvordan ville en fredsaftale påvirke din økonomi? Her er eksperternes bud.

Mine- og cementkoncernen FLSmidth har igennem flere måneder været på kant med EU’s sanktioner rettet mod den russiske oligark Mikhail Gutseriev.

Det får nu Erhvervsstyrelsen til at gå ind i sagen og starte en undersøgelse af, om FLSmidth har brudt loven, efter de i 2020 landede et stort mineprojekt til en værdi af mere end to milliarder dollars.

Kontrakten blev indgået med det russiske selskab Slavkali, hvor oligarken Mikhail Gutseriev ejer 41 procent af aktiemajoriteten. Dermed har han den kontrollerende aktieandel i virksomheden. Og det er netop her, at sagen bliver speget.

For Mikhail Gutseriev kommer i juni 2021 på EU's sanktionsliste, og det er på dette tidspunkt, at eksperterne vurderer, at FLSmidth skulle have trukket sig fra kontrakten fuldstændigt.

For når EU sender nogen på sanktionslisten, så er europæiske selskaber forpligtet til at trække sig, hvis den sanktionerede har mere end 50 procent af aktiemajoriteten i et selskab. Men i dette tilfælde har den russiske oligark kun 41 procent. Til gengæld har han den bestemmende aktiemajoritet, fordi de to andre storaktionærer i Slavkali kun ejer henholdsvis 25 og 33 procent af aktierne.

Flere eksperter har allerede udtalt til medierne Finans og Danwatch, at FLSmidth meget vel kan have brudt loven. Den vurdering er senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen enig i.

- Det er en meget kompleks sag, hvor vi utvivlsomt bevæger os i en gråzone. FLSmidth plejer at have godt styr på juraen i de sager her, for de normalt handler med en hel del banditlande, men der er indiskutabelt noget, der skal ses nærmere på i sagen her.

Mikhail Gutseriev er en russisk forretningsmand og milliardær. Han investerer i mange forskellige selskaber, heriblandt banker, ejendomme, fabrikker, olieselskaber og varehuse.

Men grunden til at han er blevet sanktioneret - først af EU og derefter USA - skyldes hans tætte forbindelser og økonomiske støtte til den belarussiske (Hviderusland, red.) præsident, Aleksandr Lukasjenko, som kaldes Europas sidste diktator.

Sundhed: Vi har hørt det et utal af gange: Ungdommen i Danmark slår næsten alle rekorder, når det gælder alkohol og festkultur. Det vil regeringen nu forsøge at gøre noget ved.

Tirsdag præsenterede Magnus Heunicke (S) regeringens udspil til en sundhedsreform, hvor de havde et ønske om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol fra 16 til 18 år og et mål om, at alle født efter 2010 ikke skal kunne købe tobaks- eller nikotinprodukter i Danmark.

Men vil de unge makke ret, når aldersgrænsen for alkohol hæves og der kommer et forbud på nikotinprodukter?

For adfærdsforsker fra Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen kan det konkluderes ganske kort: Et direkte forbud mod alkohol og rygning virker ikke, eftersom festkulturen ligger dybt forankret i det at være ung i Danmark.

- Vi har en semi-religiøs holdning til "festen" i Danmark, hvor druk og andre stimulanser er en grundkomponent. Det er en af grundene til, at det er så svært at regulere alkohol, da man blot vil finde omveje til alkohol, hvis man laver et forbud. Der er derfor snarere brug for alternativer til "festen" fremfor forbud. Et forbud vil ikke virke, siger Pelle Guldborg Hansen.

I den anden lejr er Mette Lolk Hanak, der er forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse. Hun mener, at et forbud vil hjælpe med at bryde den festkultur, der er i Danmark.

- Målet med at hæve aldersgrænsen til 18 er at få unge til at drikke meget mindre, og det vil den gøre i høj grad gøre. Der er en udbredt drukkultur blandt unge i Danmark, og det kommer næsten til at lyde som om, alkohol er en forudsætning for at være sammen og have det sjovt som ung. Det mønster kan en grænse ved 18 år være med til at bryde, siger Mette Lolk Hanak.

Men fjerner man muligheden for, at 16-årige kan købe alkohol, vil de ikke blot sidde og kukkelure hjemme på deres teenageværelse, siger adfærdsforskeren. Tværtimod.

- De vil gå andre steder hen, måske få venner eller familie til at købe alkohol, eller endnu værre købe alkohol ved voksne, der er villige til at sælge hvad som helst. Man kan spørge sig selv, hvor mange unge, der har smagt vodka før de blev 18? Der er altså mere brug for at alternativ, som kan fylde det hul, som festen fjerner, mener Pelle Guldborg Hansen.

Begge er enige i, at alternativer er vigtige, men  Mette Lolk Hanak har mere tillid til, at unge vil finde på alternativer og holder sig fra alkoholen og andre stimulanser, end adfærdsforskeren har.

- Unge har naturligvis brug for at være sammen og feste, men det kan de sagtens gøre uden at drikke så meget som de gør i dag. En 18-års grænse kan sætte en ny norm og bryde den automatiske kobling mellem alkohol og et godt ungdomsliv, siger Mette Lolk Hanak.

Hvis regeringen får deres sundhedsreform gennemført i Folketinget, vil alle født efter 31. januar 2009 aldrig kunne købe nikotinprodukter i Danmark, og det vil være enormt effektivt, mener Mette Lolk Hanak.

- At fjerne tilgængeligheden til både cigaretter og nikotin for de kommende generationer af børn og unge vil helt sikkert have en en stor effekt på hvor mange unge, der ryger eller bruger nikotinprodukter. Der er ingen tvivl om, at tilgængelighed betyder rigtig meget. Det er noget af det mest effektive man kan gøre, siger hun.

Pelle Guldborg Hansen er mere loren ved tanken og tror, at unge fortsat vil tage stimulanser, som nikotinprodukter på trods af, at de ikke kan købe det i Danmark. Yderligere mener han, at regeringen misser en chance for at skabe en tobaksfri generation, ved at fjerne alle former for nikotinprodukter for alle, der er født efter 2010.

Logikken lyder, at hvis man forbyder salg af alle nikotinprodukter, vil alle være lige tillokkende, og derved vil enkelte stadig finde frem til smøgerne af afveje. Hvis man derimod kun fjerner cigaretterne, vil man i stedet bruge de mere tilgængelige nikotin-alternativer.

- I takt med at det er blevet besværliggjort at være ryger er flere unge begyndt at bruge e-cigaretter eller snus, som mig bekendt ikke er i nærheden af at være lige så skadelige som cigaretter, argumenterer Pelle Guldborg Hansen.

Men den betingelse køber Mette Lolk Hanak ikke.

- Jeg synes, at præmissen er helt forkert. Der er ingen tvivl om, at cigaretter er i en helt anden liga i forhold til farlighed, men børn og unge har absolut intet behov for at indtage nikotin, som både gør dem afhængige og kan skade deres helbred. Derfor er det godt også at sætte ind overfor det, siger hun.

Forhandlingerne om en sundhedsreform begynder mandag.