Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

De danske skoler efterlyser klare rammer for finansiering af modtagelsen af de mange ukrainske flygtningebørn. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Danske skoler efterlyser hjælp til ukrainske flygtningebørn

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det næste stykke tid forventes mange tusinde ukrainske flygtninge at komme til Danmark. Blandt dem vil der også være børn, der skal begynde i dansk skole.

Men skolerne landet over frygter, at de ikke kan give de ukrainske børn et ordentligt skoleforløb. Ifølge formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal bekymrer man sig, om skolerne får fuld kompensation for udgifter forbundet med opgaven eller ej.

- Skolerne har en udgift allerede nu, og det giver os udfordringer. KL (Kommunernes Landsforening, red.) siger, at det bliver udlignet, og så finder man ud af pengene, når de bliver udbetalt.

- Men vi har under coronatiden set, at der ikke bliver kompenseret i fuldt omfang. Vi har brug for at have en garanti for, at der kommer en form for kompensation, så snart vi ved, hvor mange børn vi har, siger han til Ritzau.

Formanden forudser, at der skal mange nyansættelser i spil for at tage sig af de nye ukrainske elever. Der er blandt andet brug for lærere med kompetencer til at håndtere børn, der er psykisk ramt af krig, og som kan tale ukrainsk.

Kommunernes Landsforening og regeringen skal forhandle om flere penge til skolerne i juni, men ifølge Danmarks Lærerforening, Skolelederne og forældreforeningen Skole og Forældre er der brug for klare rammer om finansiering her og nu.

Red Barnet har tidligere vurderet, at mindst 40 procent af de mere end tre millioner, der er flygtet fra krigen i Ukraine, er børn.

SF opfordrer til forhandlinger om endnu en varmecheck

Står det til Socialistisk Folkeparti - der i denne weekend afholder landsmøde i Kolding - skal endnu flere danske husstande have en varmecheck, som vi så tidligere på året. Partiet mener, at regeringen bør indkalde til forhandlinger på området.

SF vil bruge 2,5 milliarder kroner på en ny varmepakke, der skal gå til dem, der rammes af stigende varmepriser, og til at komme af med naturgasfyret.

- Det kan lade sig gøre indenfor Budgetlovens rammer, fordi der er mulighed for at fravige reglerne, hvis der indtræffer en usædvanlig begivenhed, lyder det ifølge Ritzau i en pressemeddelelse fra partiet.

I februar blev der indgået en politisk aftale om en varmecheck, hvor en udvalgt gruppe på 320.000 husstande med en årsindkomst under 550.000 kroner modtager et engangsbeløb på 3.750 kroner.

SF foreslår to modeller til den nye varmepakke. Den ene lyder, at de allerede omfattede husstande samt yderligere 130.000 hustande får en check på 4.000 kroner. Den anden model giver flere penge til den enkelte husstand men omfatter færre.

Derudover vil SF afsætte 500 millioner kroner til tilskudspuljer til borgere, der vil koble sig af naturgasnettet.

Russerne når centrum af vigtig ukrainsk havneby

Mens vi sov nåede Ruslands styrker ind til midten af den ukrainske havneby Mariupol. Det fortæller borgmester Vadym Boychenko ifølge Ritzau til det britiske medie BBC.

Havnebyen, der munder ud i Sortehavet, er strategisk vigtig; får russerne kontrol over den, er de tættere på at skabe fri passage til halvøen Krim, som Rusland annekterede i 2014. Her har landet store styrker placeret, og en fri passage mod nord betyder, at de kan hjælpe med at omringe den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Natten til lørdag talte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til både det ukrainske folk og den russiske præsident, Vladimir Putin, som han opfordrede til at gøre en større indsats for at sikre en fredsaftale.

- Tiden er inde til at genoprette den territoriale integritet og retfærdighed for Ukraine. Hvis ikke det sker, vil Ruslands tab være så store, at det kommer til at tage adskillige generationer for dem at komme sig, sagde han.

Den seneste tid har Mariupol - der er knap dobbelt så stor som Aarhus - været under tung russisk beskydning og udsat for voldsomme bombardementer fra luften. 

Senest gik det hårdt udover byens teater, hvor en raket slog ned i bygningen. Byrådet i Mariupol oplyste onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP, at ingen døde under angrebet, men en enkelt person blev hårdt såret.

Det var alt fra weekendens første nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Krigen i Ukraine og de stigende renter og energipriser skaber usikkerhed på boligmarkedet. Sådan lyder det fra flere ejendomsmægler fra Home, der oplever at kunder aflyser fremvisninger i øjeblikket. Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Hushandler falder, og fremvisninger aflyses: Derfor brister boligdrømmen lige nu for førstegangskøbere

De stigende renter og energipriser går i øjeblikket hårdt udover især førstegangskøbere. Både Jyske Bank og Arbejdernes Landsbank fortæller, at de i øjeblikket kontakter flere boligdrømmende kunder med dårlige nyheder. De kan ikke længere købe bolig for det beløb, de kunne for bare tre måneder siden.

- Det er en usædvanlig situation, fordi stigningerne er kommet så hurtigt. Hvis man har fået sit budget regnet igennem for få måneder siden, er vi nødt til genberegne for at sikre, at økonomien hænger sammen, siger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Den nyligt opståede usikkerhed på boligmarkedet mærkes også hos Homes ejendomsmæglere i København og Aarhus, som oplever, at fremvisninger aflyses, og at handler falder på grund af de stigende renter og energipriser.

- Vi har eksempler på købere, som for tre måneder siden fik at vide, de kunne købe en villa for fire millioner kroner. Nu kan de kun købe for tre. En masse frustrerede og ulykkelige, typisk unge førstegangskøbere får smadret deres boligdrøm, siger Torben Skov Lauridsens, indehaver af Home i Arhus-bydelen Højbjerg.

Jyske Bank og Arbejdernes Landsbank kontakter i øjeblikket flere førstegangskøbere med dårlige nyheder. De kan ikke længere købe bolig for det beløb, de kunne for bare tre måneder siden. Det mærkes også hos Homes ejendomsmæglere i København og Aarhus, som oplever, at fremvisninger aflyses, og at handler falder på grund af de stigende renter og energipriser.

Boligmarked: I den attraktive og dyre Aarhus-bydel Højbjerg, hvor Torben Skov Lauridsens Home-forretning ligger, går flere førstegangskøbere i øjeblikket forgæves. Årsagen er de voldsomme stigninger, der har været på både renter og energi de seneste måneder, lyder det fra ejendomsmægleren.

- Vi oplever, at fremvisninger bliver aflyst, men også at bolighandler må annulleres, fordi køberne ikke kan blive godkendt af banken alligevel. Specielt førstegangskøbere er ramt virkelig hårdt. Mange af dem oplever, at deres købebevis er forældet, siger han og tilføjer:

- Vi har eksempler på købere, som for tre måneder siden fik at vide, de kunne købe en villa for fire millioner kroner. Nu kan de kun købe for tre. En masse frustrerede og ulykkelige, typisk unge førstegangskøbere får smadret deres boligdrøm.

Ifølge ejendomsmægleren rammes Aahus og København ekstra hårdt af de stigende renter, fordi prisniveauerne er højere, og der samtidig stilles større krav til kreditvurderingerne end andre steder i landet. At storbyerne er særligt hårdt ramt kan Lone Bøegh Henriksen, indehaver af 11 Home-butikker i København og Storkøbenhavn, også skrive under på.

- Vi oplever boligkøbere, som ikke længere kan købe det, de var blevet godkendt til. Boligkøbere som går ud af markedet, fordi de er utrygge ved både de stigende renter og energipriser, og også mange, som undlader at sætte til salg nu her. I to år har vi haft et marked, som buldrede derud af, men nu minder det mere om tiden under finanskrisen, siger hun.

- Det starter i København

Men selvom hverdagen i butikken lige nu er præget af den usikkerhed og de pris- og rentestigninger krigen i Ukraine har ført med sig, tror og håber Lone Bøegh Henriksen på, at situationen stabiliserer sig igen indenfor de næste måneder, så der bliver færre aflyste fremvisninger og handler, som falder.

- Der er heller ingen tvivl om, at det er her i København, vi har landets højeste priser, og derfor er det her betydningen bliver størst. Vi ser også ofte, at udviklinger på boligmarkedet starter i København, siger Lone Bøegh Henriksen.

Så kraftigt stigende renter og energi-priser på samme tid, har vi ikke set siden oliekriserne. Det her er ikke hverdagskost.

Mikkel Høegh, afdelingschef i Jyske Bank

Homes afdeling i centrum af Aarhus mærker også, at førstegangskøbere aflyser fremvisninger, og at handler falder på grund af de voldsomme stigninger i renter og energipriser. Andre steder i Aarhus oplyser andre ejendomsmæglere dog, at de ikke oplever aflyste fremvisninger endnu. Det gælder både Danbolig Risskov og Danbolig Viby.

Men det kan være et spørgsmål om tid. For ifølge Mikkel Høegh, afdelingsdirektør for Boligmarked i Jyske Bank er banken i øjeblikket nødt til at fortælle nogle kunder, at de alligevel ikke kan købe hus til den pris, de var blevet forhåndsgodkendt til.

- Det er en del af hverdagen lige i øjeblikket. Når de finder et hus, de gerne vil købe, skal de godkendes til den aktuelle faste rente, og den er bare gået op de sidste måneder. Samtidig er deres rådighedsbeløb blevet mindre på grund af energipriserne. For nogle stiger energiregningen med 3000-4000 kroner om måneden, og samtidig skal de finde par tusinde ekstra til realkreditgælden. Når der pludselig forsvinder 6000-7000 kroner om måneden, skal der ret gode indkomster til at være uberørt af det, siger han.

Skal du skrue ned for boligdrømmen?

Er du en af dem, som må justere din boligdrøm på grund af de voldsomt stigende renter og energipriser?

Så hører Avisen Danmark gerne fra dig. Send en mail til journalist Nanna Bundgaard Bruun på mail: nabb@jfmedier.dk

Ifølge afdelingschefen vil rentestigningerne slå hårdest igennem i de store byer, hvor huspriserne er steget mest.

- Det gælder særligt København og Nordsjælland, men også Aarhus, Aalborg og Odense, siger Mikkel Høegh.

- En usædvanlig situation

Samtidig er det mest førstegangskøbere, det går udover, påpeger han. Samme melding kommer fra Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Det er en usædvanlig situation, fordi stigningerne er kommet så hurtigt. Hvis man har fået sit budget regnet igennem for få måneder siden, er vi nødt til genberegne for at sikre, at økonomien hænger sammen. Både energipriser og renterne er blevet markant højere, og det rammer alle købere, men især dem med mindst opsparing. Der er flere som må acceptere at skære i boligdrømmen eller afvente en periode, siger han og tilføjer, at der skal være endnu mere luft i budgettet, hvis den bolig, der kigges på, opvarmes med gas.

I Arbejdernes Landsbank må rådgiverne i øjeblikket også ringe ud til flere kunder og fortælle, at de kan købe for et mindre beløb end først antaget.

- Vi skal ud og have fat i dem igen og have talt det igennem, så de ikke bliver skuffede, når der kommer en konkret bolig, de gerne vil købe. Den første beregning kan blive forældet, når energipriser og renter stikker af på kort tid, siger Brian Friis Helmer.

Mikkel Høegh fra Jyske Bank mener også, at den nuværende situation er usædvanlig.

- I slutningen af sidste år var det her slet ikke en udfordring. Det begyndte så småt i januar. Så fik vi den tragiske konflikt i Ukraine, som gør, at vi fik kraftige stigninger på i forvejen kraftigt stigninger, og nu er det pludselig blevet et stort tema. Så kraftigt stigende renter og energi-priser på samme tid, har vi ikke set siden oliekriserne. Det her er ikke hverdagskost, siger han.

Hvis en fredsaftale lander i nærmeste fremtid, kan vi undgå et økonomisk kollaps, men det betyder ikke, at alle varer bliver billigere i morgen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Gør høje priser ondt på din pengepung? Fred i Ukraine kan hjælpe, men ikke på de her områder

Krigen i Ukraine har for alvor skubbet til forbrugspriserne. Men hvad nu, hvis der kom fred i morgen? Ville vi så atter kunne tanke benzin og købe bagerbrød med nogenlunde økonomisk ro i sindet?

Ja, på visse områder vil det lette presset på vores pengepunge, men ikke alt bliver fryd og gammen. Læs i artiklen, hvor en fredsaftale vil gavne økonomien, og hvor du må væbne dig lidt med tålmodighed endnu.

Vi kan stadig undgå den helt store fødevarekrise og økonomiske nedtur, hvis det lykkes Rusland og Ukraine at lande en fredsaftale den kommende tid. Det betyder dog ikke, at priserne med det samme kommer tilbage til det niveau, det var, før krigen brød ud.

Krig: Da Rusland gik ind i Ukraine den 24. februar, ændrede den internationale økonomi sig. Herhjemme har prisen på alt fra mælk til benzin været på himmelflugt siden, mens aktierne tager en tur i rutsjebanen og mange husejere bider negle i frygt for, hvordan det hele vil påvirke boligpriserne.

Men hvad hvis der blev fred i morgen? Altså, hvis fredsforhandlingerne mellem de to lande bar frugt, og vi i løbet af timer så at de russiske soldater trække sig tilbage, mens ukrainske flygtninge vendte snuden hjem igen.

Trækker krigen ud, vil det begynde at tage fat i forbrugertilliden, og virksomhederne dropper investeringer, og så kan vi få den her klassiske nedadgående spiral i økonomien, og hvis det først sker, så kan det tage år før, vi får rettet op på det.

Søren Kristensen, Sydbank

Det ville formentligt være rigtig godt for økonomien. Det vurderer Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

- Helt overordnet kan økonomien i Danmark stadig komme sig rigtig hurtigt. Det gælder også alle andre steder, bortset fra i Rusland, forklarer han.

Og han bliver bakket op af Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef hos Dansk Erhverv. Fred eller ej, Rusland kommer til at betale mange år frem.

- Min vurdering er, at hvis der mod forventning kommer en fredsaftale i morgen og de russiske tropper trækker sig ud, så vil hovedparten af sanktionerne forblive i kraft i nogen tid frem. For Rusland har gjort noget, der i Vestens øjne skal have mærkbare konsekvenser for landet, og som ikke bare kan glemmes i løbet af nogle måneder, forklarer han.

Men hvordan ville en fredsaftale påvirke din økonomi? Her er eksperternes bud.

1 Forvent ikke benzin til 9,95 lige foreløbigt

Et af de steder, hvor man som almindelig dansker hurtigt mærkede krigen på pengepungen, var på energiområdet. Først steg prisen på gas til fyret, dernæst benzinprisen og stort set alle andre energipriser.

Men selv om krigen skulle slutte i morgen, ville priserne på energi ikke nødvendigvis falde voldsomt fra det ene øjeblik til det andet. Fordums benzinpriser er altså ikke lige om hjørnet. Det vurderer Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv.

- Der er i dag ikke sanktioner mod russiske energileverancer til EU. Der er kun hensigtserklæringer fra EU’s side om, at vi om et antal måneder og år skal være betydeligt mindre afhængige af olie og gas fra Rusland. Min vurdering er, at man vil fortsætte arbejdet med at blive mindre afhængig af russisk energi, uagtet om der bliver fred i Ukraine, forklarer han.

Altså ville en fredsaftale som sådan ikke ændre på markedet eller ambitionerne indenfor energi nu og her, vurderer fagchefen. Priserne ville dog kunne falde lidt alene fordi frygten for yderlige eskaleringer og sanktioner ville blive mindsket.

2 Vi kan stadig undgå en ekstrem fødevarekrise

Hvis de russiske soldater sætter deres kampvogne i bakgear og kører hjemad, vil de ukrainske landmænd atter kunne komme i marken. Og det vil være nødvendigt for at sikre årets høst.

Ukraines kornhøst er nemlig afgørende for verdensmarkedet og fødevarepriserne, da korn er basismad for både dyr og mennesker.

- Når de har ryddet op på markerne, kan de hurtigt gå i gang med at så og gøde jorden, men det er afgørende, at de har diesel i tanken, hvis de skal kunne starte traktoren, siger Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker hos analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom.

Næste projekt bliver, om de har gødning og såsæd nok. Og om kornsiloer stadig står. Rusland har især bombet Ukraines infrastruktur som havneanlæg og broer, så det kan være vanskeligt at få varer frem til gårdene, forklarer Palle Jakobsen. 

Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Københavns Universitet, spår, at vi i stedet for prisstigninger på over 20 procent på fødevarer, nærmere kan se frem til 15 procent højere priser, hvis freden skulle lande i morgen.

- Men vi kan ikke undgå prisstigninger, for dem så vi allerede inden, at krigen brød ud, da kornhøsten ikke har været prangende de senere par år, siger seniorrådgiveren. 

Fred vil dog betyde, at vi kan undgå en større fødevarekrise på over fire år. Men der går stadig en rum tid, før forbrugerne vil mærke freden i indkøbskurven. 

- Hvis vi først har vænnet os til at give 10-12 kroner for en liter mælk, så går der tid, før butikkerne sætter prisen ned, sådan spiller markedskræfterne, siger Palle Jakobsen.

3 Luften er sivet ud af bolig-ballonen

Boligpriserne er ikke altid sådan lige til at regne ud. Da corona første gang lukkede landet ned, var forventningen fra mange eksperter, at priserne ville falde. I stedet har vi de seneste to år set historiske prisstigninger på boligmarkedet.

Men det vil ikke fortsætte. Det vurderer Søren Kristensen fra Sydbank.

- Vi ved endnu ikke, hvordan krigen har påvirket boligpriserne, men vi har nogle indikationer på, at priserne bliver negativt påvirket. For eksempel har man set et fald i fremvisninger, fortæller han.

Det er ikke så overraskende. Generelt - og med coronakrisen som et godt eksempel på en undtagelse - vil usikre tider give lavere boligpriser. Så hvad ville der ske, hvis Rusland og Ukraine fik forhandlet sig frem til fred?

- Hvis der kom fred i morgen, ville usikkerheden forsvinde, og det ville være positivt for boligmarkedet. Modsat er det min vurdering, at fred ville betyde stigende renter, og det ville dæmpe huspriserne lidt.

Alt i alt forventer Sydbank, at boligpriserne vil stige i 2022, men ikke i samme hastige tempo som man har set de seneste år.

4 Lettelsen ville brede sig i aktiemarkedet

Overordnet set ville der være grønt på aktiemarkedet, hvis stridsøkserne blev begravet. Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktie-analysechef i Sydbank.

- De europæiske aktier faldt meget i starten og har så siden stabiliseret sig på omtrent samme niveau som før krigen. Så her ville vi formentlig se en positiv reaktion, hvis der kom fred. På verdensplan ville aktierne formentlig også stige, hvis frygten for tredje verdenskrig og atomkrig og alt den slags blev skyllet ud med badevandet, siger han.

De danske aktiver adskiller sig dog lidt.

- De er faktisk steget siden krigen startede. Derfor vil jeg ikke forvente, at de ville stige voldsomt, selv hvis der blev fred i morgen. Vi ville dog formentlig se en beskeden positiv reaktion – en lettelsens suk, fortæller han.

Visse aktier - for eksempel Ørsted og Vestas, er dog steget ganske meget siden krigens start. Men det betyder ikke, at de vil være i frit fald, hvis freden indfinder sig, vurderer Jacob Pedersen.

- De er steget, fordi man i Vesten og særlig i Europa virkelig har fået øjnene op for, at man skal ud af afhængigheden af russisk gas. Og det skal lykkes ved at få meget mere grøn energi. Selv hvis der kom fred, ville Europa ikke som et lyn fra en klar himmel være glad for russisk gas igen, for det her har været et wakeupcall for europæiske politikere, forklarer analytikeren.

5 Stadig dyrt at renovere huset

Om du skal gå i gang med at bygge haveskuret eller renovere kælderen dagen efter en fredsaftale, kommer også an på, om vi stadig vil handle med Putin, og om vi kan finde andre leverandører til vores træ og stål. Priserne på træ er steget med 60 procent.

- Især russisk nikkel bliver svært at erstatte, og lige nu ser vi, at priser på stål i gennemsnit er steget med 80 procent, forklarer Elly Kjims Hove, der underdirektør i Dansk Industri - Byggeri.

Og det kan også sagtens tage over et år, før vi ser mere stabile priser.

- Vi vil få mere stabile priser, og de vil også falde, men man skal ikke forvente, at det bliver meget billigere at gå i byggemarkedet, siger hun og forsætter: 

- For prisstigninger er én ting, men vi ved ikke, om vi kan komme over grænsen til Rusland og Ukraine, om fabrikkerne er bombet i stykker, eller om der overhovedet er medarbejdere og chauffører til at producere og transportere varerne til os, siger hun. 

I sidste ende påvirker priserne på energi også, hvor dyrt det bliver at fremstille og bygge med materialerne. Det er altså stadig afgørende, hvor hurtigt vi finder grønne alternativer til russisk gas og olie. 

6 Fredsaftale kan forhindre økonomisk nedtur

Helt overordnet forventer cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank, at en fredsaftale nu ville kunne bremse en negativ økonomisk udvikling.

- Økonomien er endnu ikke er kørt af sporet. Vi er godt nok ramt af høje priser, og det gnaver i privatøkonomien, men ikke sådan, at det for alvor er gået ud over forbrugertilliden endnu. Så hvis der blev fred i morgen, ville usikkerheden forsvinde og vi ville se presset lette fra de stigende priser, vurderer han.

Hvis krigen derimod trækker ud, eller i værste fald eskalerer og breder sig fra Ukraine til andre lande, kan verden være på vej ind i en endnu mørkere tid, også økonomisk.

- Trækker krigen ud, vil det begynde at tage fat i forbrugertilliden, og virksomhederne dropper investeringer, og så kan vi få den her klassiske nedadgående spiral i økonomien, og hvis det først sker, så kan det tage år før, vi får rettet op på det, forklarer cheføkonomen.

Her ses oligarken Mikhail Gutseriev (midten), der er storaktionær i det belarusiske mineprojekt, som FLSmidth har fået en ordre på at levere udstyr til for 360 mio. kr. Arkivfoto: Sergei Karpukhin/AP Photo/Ritzau Scanpix

Dansk milliardvirksomhed bliver anklaget for ulovlig handel med russisk oligark - reglerne er brudt siger eksperter

Mine- og cementkoncernen FLSmidth har igennem flere måneder været på kant med EU’s sanktioner rettet mod den russiske oligark Mikhail Gutseriev. Det får nu Erhvervsstyrelsen til at gå ind i sagen og starte en undersøgelse af, om FLSmidth har brudt loven, efter de i
2020 landede et stort mineprojekt til en værdi af mere end to milliarder dollars. Kontrakten blev indgået med selskabet Slavkali, hvor oligark Mikhail Gutseriev har 41 procent af aktiemajoriteten. Selvsamme Mikhail Gutseriev kom på EUs sanktionsliste i juni 2021.
Hør hele historien i Erhvervsklubben ved at klikke på den fulde artikel her i nyhedsbrevet eller lyt med via Itunes eller Spotify.

Danske FLSmidth handler generelt med mange banditlande i hele verdenen. Normalt har de styr på lovgivningen, men nu er de kommet i klemme, da noget tyder på, at de har handlet ulovligt med en russisk oligark, som er på både EU's og USA's sanktionsliste.

Mine- og cementkoncernen FLSmidth har igennem flere måneder været på kant med EU’s sanktioner rettet mod den russiske oligark Mikhail Gutseriev.

Det får nu Erhvervsstyrelsen til at gå ind i sagen og starte en undersøgelse af, om FLSmidth har brudt loven, efter de i 2020 landede et stort mineprojekt til en værdi af mere end to milliarder dollars.

Kontrakten blev indgået med det russiske selskab Slavkali, hvor oligarken Mikhail Gutseriev ejer 41 procent af aktiemajoriteten. Dermed har han den kontrollerende aktieandel i virksomheden. Og det er netop her, at sagen bliver speget.

For Mikhail Gutseriev kommer i juni 2021 på EU's sanktionsliste, og det er på dette tidspunkt, at eksperterne vurderer, at FLSmidth skulle have trukket sig fra kontrakten fuldstændigt.

For når EU sender nogen på sanktionslisten, så er europæiske selskaber forpligtet til at trække sig, hvis den sanktionerede har mere end 50 procent af aktiemajoriteten i et selskab. Men i dette tilfælde har den russiske oligark kun 41 procent. Til gengæld har han den bestemmende aktiemajoritet, fordi de to andre storaktionærer i Slavkali kun ejer henholdsvis 25 og 33 procent af aktierne.

Gråzone, siger analytiker

Flere eksperter har allerede udtalt til medierne Finans og Danwatch, at FLSmidth meget vel kan have brudt loven. Den vurdering er senioranalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen enig i.

- Det er en meget kompleks sag, hvor vi utvivlsomt bevæger os i en gråzone. FLSmidth plejer at have godt styr på juraen i de sager her, for de normalt handler med en hel del banditlande, men der er indiskutabelt noget, der skal ses nærmere på i sagen her.

Mikhail Gutseriev er en russisk forretningsmand og milliardær. Han investerer i mange forskellige selskaber, heriblandt banker, ejendomme, fabrikker, olieselskaber og varehuse.

FLSmidth plejer at have godt styr på juraen i de sager her, for de normalt handler med en hel del banditlande, men der er indiskutabelt noget, der skal ses nærmere på i sagen her.

Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank

Men grunden til at han er blevet sanktioneret - først af EU og derefter USA - skyldes hans tætte forbindelser og økonomiske støtte til den belarussiske (Hviderusland, red.) præsident, Aleksandr Lukasjenko, som kaldes Europas sidste diktator.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

FlSmidth kommer under kærlig behandling i podcasten "Erhvervsklubben". Find den i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Den danske ungdom er en af de mest alkoholtørstige i verden. Det vil regeringen i en ny sundhedsreform lave om på, fortalte Magnus Heunicke (S) i tirsdags.

Adfærdsforsker: Forbud holder ikke unge væk fra røg og druk

De danske unge slår næsten alle rekorder, når det kommer til alkohol og festkultur. Regeringen ønsker nu at gøre op med idéen om, at ungdommen i Danmark indebærer, at man er beruset en stor del af den.

Men ifølge en adfærdsforsker er målet om en nikotinfri generation en spildt chance - og unge under 18 år vil fortsat drikke, selvom de ikke kan købe det i butikkerne.

Forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse mener dog, at præmissen for de argumenter er forkerte.

Regeringens mål om en nikotinfri generation er en spildt chance, og unge under 18 år vil fortsat drikke, selvom de ikke kan købe det i butikkerne, mener adfærdsforsker. Omvendt mener forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, at præmissen for de argumenter er forkerte.

Sundhed: Vi har hørt det et utal af gange: Ungdommen i Danmark slår næsten alle rekorder, når det gælder alkohol og festkultur. Det vil regeringen nu forsøge at gøre noget ved.

Tirsdag præsenterede Magnus Heunicke (S) regeringens udspil til en sundhedsreform, hvor de havde et ønske om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol fra 16 til 18 år og et mål om, at alle født efter 2010 ikke skal kunne købe tobaks- eller nikotinprodukter i Danmark.

Men vil de unge makke ret, når aldersgrænsen for alkohol hæves og der kommer et forbud på nikotinprodukter?

For adfærdsforsker fra Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen kan det konkluderes ganske kort: Et direkte forbud mod alkohol og rygning virker ikke, eftersom festkulturen ligger dybt forankret i det at være ung i Danmark.

- Vi har en semi-religiøs holdning til "festen" i Danmark, hvor druk og andre stimulanser er en grundkomponent. Det er en af grundene til, at det er så svært at regulere alkohol, da man blot vil finde omveje til alkohol, hvis man laver et forbud. Der er derfor snarere brug for alternativer til "festen" fremfor forbud. Et forbud vil ikke virke, siger Pelle Guldborg Hansen.

I den anden lejr er Mette Lolk Hanak, der er forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse. Hun mener, at et forbud vil hjælpe med at bryde den festkultur, der er i Danmark.

- Målet med at hæve aldersgrænsen til 18 er at få unge til at drikke meget mindre, og det vil den gøre i høj grad gøre. Der er en udbredt drukkultur blandt unge i Danmark, og det kommer næsten til at lyde som om, alkohol er en forudsætning for at være sammen og have det sjovt som ung. Det mønster kan en grænse ved 18 år være med til at bryde, siger Mette Lolk Hanak.

Men fjerner man muligheden for, at 16-årige kan købe alkohol, vil de ikke blot sidde og kukkelure hjemme på deres teenageværelse, siger adfærdsforskeren. Tværtimod.

- De vil gå andre steder hen, måske få venner eller familie til at købe alkohol, eller endnu værre købe alkohol ved voksne, der er villige til at sælge hvad som helst. Man kan spørge sig selv, hvor mange unge, der har smagt vodka før de blev 18? Der er altså mere brug for at alternativ, som kan fylde det hul, som festen fjerner, mener Pelle Guldborg Hansen.

Begge er enige i, at alternativer er vigtige, men  Mette Lolk Hanak har mere tillid til, at unge vil finde på alternativer og holder sig fra alkoholen og andre stimulanser, end adfærdsforskeren har.

- Unge har naturligvis brug for at være sammen og feste, men det kan de sagtens gøre uden at drikke så meget som de gør i dag. En 18-års grænse kan sætte en ny norm og bryde den automatiske kobling mellem alkohol og et godt ungdomsliv, siger Mette Lolk Hanak.

Vi har en semi-religiøs holdning til "festen" i Danmark, hvor druk og andre stimulanser er en grundkomponent.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet

En spildt chance for tobaksfri generation

Hvis regeringen får deres sundhedsreform gennemført i Folketinget, vil alle født efter 31. januar 2009 aldrig kunne købe nikotinprodukter i Danmark, og det vil være enormt effektivt, mener Mette Lolk Hanak.

- At fjerne tilgængeligheden til både cigaretter og nikotin for de kommende generationer af børn og unge vil helt sikkert have en en stor effekt på hvor mange unge, der ryger eller bruger nikotinprodukter. Der er ingen tvivl om, at tilgængelighed betyder rigtig meget. Det er noget af det mest effektive man kan gøre, siger hun.

Pelle Guldborg Hansen er mere loren ved tanken og tror, at unge fortsat vil tage stimulanser, som nikotinprodukter på trods af, at de ikke kan købe det i Danmark. Yderligere mener han, at regeringen misser en chance for at skabe en tobaksfri generation, ved at fjerne alle former for nikotinprodukter for alle, der er født efter 2010.

Logikken lyder, at hvis man forbyder salg af alle nikotinprodukter, vil alle være lige tillokkende, og derved vil enkelte stadig finde frem til smøgerne af afveje. Hvis man derimod kun fjerner cigaretterne, vil man i stedet bruge de mere tilgængelige nikotin-alternativer.

- I takt med at det er blevet besværliggjort at være ryger er flere unge begyndt at bruge e-cigaretter eller snus, som mig bekendt ikke er i nærheden af at være lige så skadelige som cigaretter, argumenterer Pelle Guldborg Hansen.

Men den betingelse køber Mette Lolk Hanak ikke.

- Jeg synes, at præmissen er helt forkert. Der er ingen tvivl om, at cigaretter er i en helt anden liga i forhold til farlighed, men børn og unge har absolut intet behov for at indtage nikotin, som både gør dem afhængige og kan skade deres helbred. Derfor er det godt også at sætte ind overfor det, siger hun.

Forhandlingerne om en sundhedsreform begynder mandag.