Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Gitte Laugesen bor til leje sammen med sin mand og sin søn. De deler udgifterne i tre, og på grund af de stigende energipriser er deres varmeregning ligeledes steget.De er tilsluttet naturgas, og på sigt kan de se frem til en noget større varmeregning, hvilket gør ondt på deres i forvejen smalle økonomi. Foto: Morten Pape

Et flertal af danskerne er klar til lukke for den russiske gas

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det er et af tidens helt store spørgsmål.

Kan man stoppe importen af russisk naturgas for at lægge pres på den russiske økonomi og dermed stække den russiske krigsmaskine, der ufortrødent fortsætter invasionen af Ukraine?

I Danmark er et flertal i befolkningen klar til at sætte en prop i gasledningen fra Rusland med det samme.

Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Her svarer 52,6 procent, at de er enige eller meget enige i, at Danmark omgående bør stoppe med at modtage naturgas fra Rusland – selv hvis det har konsekvenser for forsyningssikkerheden og dansk økonomi, lyder det.

Ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, viser målingen, at danskerne inden oktober, hvor kulden rammer igen, skal have afklaret, om de vil varme deres hjem op med fjernvarme eller et individuelt gasfyr.

Det er imidlertid sværere at sige, hvad der sker med dansk økonomi, hvis Danmark lukker for gashanen. Det er dog ikke en beslutning, Danmark kan tage alene, mener Brian Vad Mathiesen.

- Men hvis Europa som helhed vælger at stoppe, vil det helt håndgribeligt få den konsekvens, at der er nogle virksomheder, der vil lukke ned, siger han til Ritzau og tilføjer:

- Det vil ikke betyde, at folk ikke vil kunne få varmet deres huse op, ligesom det ikke vil gå ud over en intakt elforsyning. Det vil udelukkende få en økonomisk konsekvens.

Retssikkerheden i epidemiloven er hullet

Der skulle være styr på retssikkerheden, da Folketinget i januar 2021 vedtog en ny og forbedret epidemilov, der giver danske myndigheder lovhjemmel til at bruge magt i smittebekæmpelsens navn.

Men danskernes retssikkerhed i epidemiloven er alligevel ikke helt så imponerende, som man kunne få indtryk af fra regeringen, viser en gennemgang af loven fra en af landets førende eksperter i sundhedsret.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge Helle Bødker Madsen, der er professor i sundhedsret ved Aarhus Universitet, er borgernes retssikkerhed ”meget dårligt stillet” af epidemiloven. Det skal afklares, siger hun til avisen.

Blandt andet muliggør loven, at der kan iværksættes indgreb over for borgere, der ”formodes” at kunne være smittet. Og det er ifølge eksperten en ”betænkelig” og ”uklar” formulering, der ikke sætter grænser for, hvornår en person kan siges at være formodet smittet, skriver Jyllands-Posten.

Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, vil gerne have regeringen til at tage kritikken op, siger han til Jyllands-Posten.

I en skriftlig kommentar til avisen erklærer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sig enig i, at der er tale om en ”indgribende lov med vidtgående tiltag.”

- Derfor er der aftalt en grundig evaluering af loven, når den har virket over en lidt længere periode, skriver ministeren.

Rekordmange udlændinge ansat på universiteterne

Aldrig før har så mange udenlandske forskere været ansat på de danske universiteter.

Faktisk er der på nogle af landets store uddannelsesinstitutioner flere udenlandske forskere end danske.

Det skriver Berlingske.

Ifølge en opgørelse fra Danske Universiteter er andelen af udenlandsk personale på universiteterne gået fra at fylde en femtedel i 2010 til i 2020 at udgøre en tredjedel.

Spørger man universiteterne og erhvervslivet er der tale om en god nyhed, for de udenlandske forskere er en gevinst for Danmark. De betaler skat, bidrager med viden og udviklingen understreger, at Danmark er et attraktivt land med stærke forskningsmiljøer og virksomheder.

I Dansk Folkeparti er man dog bekymrede for, at udviklingen fører til, at engelsk erstatter dansk som det sprog, der bruges i forskning og formidling af forskning.

- Der er grund til en helt reel bekymring for, om nogle forskningsområder vil dø ud på dansk, siger Dansk Folkepartis uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, til Berlingske.

Den bekymring deler formanden for Danske Universiteter og rektor på DTU, Anders Bjarklev, ikke. Han tror ikke på, at udviklingen går ud over det danske sprog.

- Overhovedet ikke. Tværtimod hører jeg fra erhvervslivet, at de er glade for, at vores kandidater kan begå sig på fremmedsprog, siger Anders Bjarklev til Berlingske.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Niels og Karen Johannesen har boet i deres parcelhus i Jels siden 1978. Nu vil de flytte til noget mindre, men huset er opvarmet med et gasfyr. Selv om fyret er ret nyt, fra 2019, er det ikke verdens bedste salgsargument lige nu. Foto: Jacob Schultz

Niels og Karen sælger deres hus med gasfyr, selv om det kan være en skidt forretning:  - Folk vil nok have rabat, men næh nej

Knap 400.000 danske boliger varmes op af naturgas. En ny analyse fra Nationalbanken viser, at de stigende energipriser risikerer at give et prisfald på mange tusinde kroner på netop disse hjem.

Særligt boliger med gasfyr i provinsen og i landdistrikterne risikerer at blive ramt. Det skyldes blandt andet, at udgifter til opvarmning generelt æder en større del af omkostningerne i netop de områder, hvor husene er billigere end i hovedstadsområdet. 

Niels og Karen Johannesen står netop nu og skal sælge boligen i Jels, der ligger i Vejen Kommune.

- Der er ikke noget at sige til, hvis folk vil have lidt rabat, men vi har sat en pris, som vi mener er den rigtige efter de forhold, der gælder nu, siger Niels Johannesen.

Stigende gaspriser risikerer at sætte sig i prisen på boliger med gasfyr. En ny analyse fra Nationalbanken viser, at særligt huse i provinsen og i landdistrikterne kan blive ramt af prisfald på mange tusinde kroner. Niels og Karen Johannesen fra Jels står netop nu og skal af med hjemmet, der varmes op af naturgas, men ifølge eksperter er der ingen grund til panik.

Boligmarkedet: For Niels og Karen Johannesen på henholdsvis 75 og 78 år er der ikke så meget at rafle om: De skal af med deres store hus og store have i byen Jels, der ligger i Vejen Kommune.

Der er bare én lille irriterende detalje: Huset er en af de i alt 3600 boliger, der varmes op med gas i Vejen Kommune.

- Desværre er gaspriserne kommet i modvind. Det har vi allerede mærket. Vi var vant til en acontoudgift på 1700 kroner i kvartalet - den er lige nu på 5000 kroner, siger Niels Johannesen.

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at prisen på gasopvarmede huse i gennemsnit falder med 73.000 kroner, hvis gasprisen udvikler sig som forventet frem mod 2024.

Niels og Karen Johannesens hus på 162 kvadratmeter ligger på en 1326 kvadratmeter stor grund og er sat til salg for 1.545.00 kroner.

- Der er ikke noget at sige til, hvis folk forsøger at få lidt rabat. Men næh nej, prisen er sat efter de gældende forhold.

- Det får os heller ikke til at ændre planer. Huset er for stort, og haven er for voldsom til, at vi kan overkomme det længere, og jeg går med krykker og kan ikke sådan fare rundt. Vi skal i noget mindre, siger Niels Johannesen.

Især gasopvarmede huse i provinsbyer og landdistrikter risikerer ifølge analysen fra Nationalbanken at blive ramt af faldende priser, hvis man udelukkende ser på naturgasprisernes effekt på boligmarkedet.

Det skyldes blandt andet, at udgifter til opvarmning generelt æder en relativt større del af omkostningerne i netop de områder, hvor husene er billigere end i hovedstadsområdet.

- Huset er billigere, men gassen er ikke - det betyder, at energiudgiften fylder mere i regnskabet. Derfor kommer der en relativt større nedgang i de områder, siger direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.


For de meget billige boliger gør det forholdsvis mere ondt, end hvis en meget dyr bolig får et værditab af den størrelsesorden. Men så mange billige boliger med gasfyr er der heller ikke.

Michael Møller, økonomiprofessor på CBS

Michael Møller, økonomiprofessor med blandt andet boligøkonomi som speciale på Copenhagen Business School (CBS), har ikke haft lejlighed til at nærstudere detaljerne i Nationalbankens beregninger, men er i princippet enig i konklusionen:

- Hvis vi har to huse, der i udgangspunktet er lige meget værd, men ét af dem er opvarmet med et gasfyr, vil dét indbringe mindre i en salgssituation end det hus, der ikke har et gasfyr. Det er en logisk følgevirkning af den situation med gaspriserne, der er opstået, siger han.

Ingen drømmer om gasfyr

I Vejle bliver knap 7000 boliger opvarmet med gas. Det gør kommunen til den kommune i Jylland, hvor flest boligejere har huse med gas som varmekilde.

Ejendomsmægler hos Nybolig i Vejle Morten Skaaning Thomsen oplever, at huskøberne er opmærksomme på naturgassen - men det er ikke afgørende for, om det ender ud i et salg eller ej.

- Nogle købere forsøger at få nedslag i prisen af den årsag, men det kommer an på, hvilken type bolig, det er, og hvor den ligger. Men købere var opmærksomme på det i forvejen - ingen drømmer om at finde et hus med gasfyr, siger han.

Trods den høje koncentration af boliger, der varmes op af naturgas, er Vejle et område, der har mange tilflyttere, fortæller Morten Skaaning Thomsen. Som ejendomsmægler anbefaler han dog alligevel hussælgerne at tilslutte sig fjernvarme, hvis det er en mulighed. Derudover får mange en varmepumpe installeret som primær varmekilde.

- Der er ingen tvivl om, at langt de fleste tilkobler sig fjernvarme de steder, det er en mulighed. Pengene er godt givet ud, og de er hurtigt tjent hjem igen, som tingene har udviklet sig.

Ifølge Curt Liliegreen er der da heller ingen grund til panik, hvis man netop nu står og skal sælge et hus, der varmes op af naturgas.

- Der kan stadigvæk være mange individuelle forhold knyttet til et hus som stand og beliggenhed, som er afgørende.

Nationalbankens analyse viser desuden, at et skift til en billigere energikilde kan sikre, at prisen ikke falder helt så meget. Man kan derfor med fordel overveje at udskifte gasfyret med en varmepumpe, hvis man bor i et billigere område.

Ikke dramatisk udsving

Ifølge Danmarks Statistik og Nationalbankens egne beregninger opvarmes 22 procent af alle enfamiliehuse i Danmark med gas. Det svarer til 351.838 boliger landet over, hvoraf langt størstedelen befinder sig på Sjælland.

En varmepumpe ryger snildt op i over 100.000 kroner med installation og det hele. Og hvor lang tid tager det ikke lige, inden det hele er på plads … nej, det vil vi ikke bøvle med.

Niels Johannesen, hussælger

Men selv om det er i kommuner som Greve, Ballerup og Lyngby-Taarbæk nær København, at langt de fleste gasopvarmede huse ligger, forventer Nationalbanken ikke, at prisfaldet rammer på samme måde der som længere fra hovedstaden.

Michael Møller fra CBS ser heller ikke udsvinget som mere dramatisk end andre udsving, der indimellem opstår på boligmarkedet.

Niels og Karen Johannesen er glade for deres hus, men der er for meget at holde, synes de, og Niels har krykker og suser ikke så let rundt på den store grund længere, så de vil have noget mindre. Foto: Jacob Schultz

- Det er klart, at for de meget billige boliger gør det forholdsvis mere ondt, end hvis en meget dyr bolig får et værditab af den størrelsesorden. Men så mange billige boliger med gasfyr er der heller ikke, og i forvejen har det altid været svært at værdisætte og sælge huse i mange yderområder og landdistrikter, siger Michael Møller.

Uanset beregninger, analyser og prisudvikling får det ikke Niels Johannesen til at skifte varmekilde for at sikre prisen inden et salg.

- Det spekulerer jeg ikke i. En varmepumpe ryger snildt op i over 100.000 kroner med installation og det hele. Og hvor lang tid tager det ikke lige, inden det hele er på plads … nej, det vil vi ikke bøvle med, siger han.

"Ej, hvor er den flot," siger Annette til Freja, da de er i butikken for at prøve den igen. "Ja, det ved jeg. Det er jo derfor, jeg har valgt den." Foto: Michael Bager

Hvad generne gemmer: Operationerne gik godt, men der venter svære valg for Freja og Jonas i fremtiden

42-årige Annette Jensen fik i 2020 konstateret kræft i tyktarmen. Undersøgelser viste, at begge hendes teenagebørn havde arvet genfejlen og måtte gennemgå operationer, der har forandret dem for altid. Og forude venter svære valg for børnene Freja og Jonas, når de selv skal være forældre. Her får du tredje kapitel, der handler om, hvordan familien fra Bogense langsomt er på vej tilbage til hverdagen, efter livet faldt dem i ryggen.

42-årige Annette Jensen fik i 2020 konstateret kræft i tyktarmen. Undersøgelser viste, at begge hendes teenagebørn havde arvet genfejlen og måtte gennemgå operationer, der har forandret dem for altid. Og forude venter svære valg for børnene Freja og Jonas, når de selv skal være forældre. Her får du tredje kapitel, der handler om, hvordan familien fra Bogense langsomt er på vej tilbage til hverdagen, efter livet faldt dem i ryggen.

- Går det? spørger Annette, mens Freja træder ud af vinterstøvlerne og det mørke hverdagstøj, der er som sorte pletter på et hvidt papir mellem brudekjoler, slør og glimtende diademer.

- Det går fint, lyder det bag forhænget.

Det er fredag eftermiddag, og der er helt stille i forretningen i Dronningensgade i Odense, hvor man kan blive forvandlet til både konfirmand, prinsesse – og sikkert også dronning for en dag.

Annette tager forsigtigt sin vinterjakke af og lægger den på sofaen udenfor prøverummet og venter på, at Freja skifter fra mørkklædt teenager i vinterhi til en fremtidsklar konfirmand.

Kjolen er hvid med et blødt silkeskørt, der folder om de slanke ben.

Overdelen er af blonder med lange ærmer, som går lidt ud over hænderne.

- Vil du have kortet ærmerne?

En syerske vimser om Freja med knappenåle, målebånd og øjemål.

Hun ryster på hovedet, så det lyse hår flagrer. Hun vil gerne have dem, som de er.

- Kig lige på mig, Freja, siger Annette og tager mobilen op. Og også vend dig rundt, så man kan se ryggen.

Det er anden gang, familien skal holde konfirmation, men det er lidt noget andet med Freja end med hendes storebror Jonas for to år siden. Han skulle moses ned i en skjorte som en genstridig baby, og der var erklæret forbud mod Adidas-bukser.


For nogle uger siden tog Jonas og Bent til Æbelø ud for Bogense. Det var første gang, Jonas skulle på en længere fisketur uden at vide, om der var adgang til et toilet. Når han skal på efterskole, skal de også til Norge og Island. "Jeg håber bare ikke, jeg skal skide, når vi skal isfiske," siger han. Foto: Michael Bager

Vil ikke give det videre

Freja og Jonas fik i juni 2021 at vide, at de havde en sjælden og arvelig tarmsygdom, der en dag ville udvikle sig til kræft i tyktarmen, hvis der ikke blev gjort noget. I august samme år viste en undersøgelse fremskredne forstadier hos dem begge, og de blev med få dages mellemrum opereret i efteråret.

Café Stiften: Mød Annette og en genetiker

Tirsdag den 19. april har du mulighed for at møde Annette Jensen og høre mere om hendes og familiens gribende historie, når hun er gæst ved et læsermøde på Fyens Stiftstidende.

Ved læsermødet kan du også møde professor i genetik, Anne-Marie Gerdes, der vil fortælle mere om, hvorfor det både er godt - men i nogle tilfælde også risikabelt at vide så meget om vores gener.

Anne-Marie Gerdes er også tidligere formand for Det Etiske Råd, og der er mulighed for at stille spørgsmål og diskutere nogle af de dilemmaer, der kan opstå, når man undersøger generne.

DATO: Tirsdag den 19. april klokken 19.00-21.00

STED: Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, Odense

TILMELDING: Gratis for abonnenter i hele Jysk Fynske Medier, tilmelding via www.avisfordele.dk under Oplevelser

De fik fjernet hele tyktarmen og lever i dag med en kunstig endetarm, men selvom de ser raske ud, lever de stadig med en genfejl på kromosom fem, der vil tvinge dem til kontroller resten af deres liv. De ved også, at de med 50 procents sandsynlighed giver genfejlen videre til deres kommende børn.

Annette vidste ikke, hvilke hemmeligheder, der gemte sig i hendes gener, da hun blev gravid med Jonas og Freja, men det ved de nu, og derfor vil de blive tilbudt hjælp til at undgå at give det videre, hvis det er det, de ønsker. Det kan både ske med en moderkagebiopsi og gennem ægsortering, der kræver, man tager æg ud fra kvinden og befrugter dem, inden man kan tjekke, om de bærer genfejlen.

Derhjemme kan familien sagtens tale om lort, men Freja gør alt, hvad hun kan for at holde sig i skolen. "Det skal du ikke," siger Annette. "Nej, men jeg tænker også, nu giver jeg den bare gas, men når jeg så kommer ud på toilettet, så er jeg alligevel bange for, det larmer," siger hun.  Foto: Michael Bager

Selvom det er mange år ude i fremtiden, og for de fleste børn på 13 og 15 år fuldstændigt urealistisk og urimeligt at forholde sig til, er det alligevel en viden, der er blevet tvunget ind i Jonas’ og Frejas bevidsthed.

Især Jonas har gjort sig tanker om det og har allerede taget stilling til, hvad han vil.

- Jeg ved, jeg vil vælge ægsortering, så jeg ikke skal bekymre mig om, om jeg giver det videre til mine børn, siger han.

- Jeg ville have så dårlig samvittighed, hvis jeg satsede, og mine børn så fik det. Jeg tror heller ikke, min mor havde fået os, hvis hun vidste, hun kunne give det videre til os.

Bent har gjort, hvad han kunne for at være den stabile stolpe, da familien blev rystet i deres grundvold. Nogle dage føler han sig utilstrækkelig, fordi han, uanset hvad, ikke kommer til 100 procent at forstå, hvordan de andre har det. Foto: Michael Bager

Svær beslutning

Når Jonas siger, Annette måske havde valgt ham og Freja fra, hvis hun havde vidst, hun gav den alvorlige genfejl videre til dem, siger han det uden at virke særligt påvirket af sætningens egentlige betydning.

Man kan ikke se på Freja, hun er anderledes. Men under kjolen har hun ét langt og nogle lidt kortere ar. Det er der, lægerne har trukket hendes tyktarm ud. Foto: Michael Bager

Og han har ret - måske havde hun valgt dem fra. Men tanken er næsten ubærlig for Annette.

- Det gør så ondt at tænke på, at hvis jeg havde vidst, jeg havde den her sygdom og havde valgt at få ægsortering, så havde jeg jo ikke fået Freja og Jonas, siger hun og kigger på Freja, der sidder på den anden side af spisebordet og piller ved en hårelastik, hun skal have i håret til konfirmationen i maj.

- Og det ville vi jo aldrig være foruden, skynder Bent sig at tilføje, da han ser Frejas hævede øjenbryn, og lægger armen omkring hendes spinkle skuldre.

Hvis det stod til Jonas, ville han ønske, han ikke havde prøvet at leve normalt. Derfor ved han også, han ikke vil risikere at give sygdommen videre til sine kommende børn. Foto: Michael Bager

- Men det er en beslutning, de selv skal tage til den tid, siger Annette. Det er jeg nødt til at holde mig ude af.

Annette er med, da Freja prøver sin konfirmationskjole. Hun kan hjælpe og vejlede sine børn, men i sidste ende er de selv eksperter på deres forandrede kroppe og skal selv træffe beslutninger om deres fremtid. Foto: Michael Bager

På genetisk afdeling på Odense Universitetshospital er ægsortering og samtalen om at give det videre til næste generation noget, professor og ledende overlæge Lillian Bomme Ousager er vant til at tale med patienterne om, og hun oplever, det er en svær beslutning.

- Jeg tror, det er en enorm svær beslutning og noget, man går med et stykke tid, inden man træffer den. Men grundlæggende har jeg en oplevelse af, at det her går folk til med en meget stor seriøsitet.

Nogle har også levet så godt et liv med genfejlen, at de ikke vil sortere børn fra af den grund, fortæller Lillian Ousager.

- Hos nogle er tilgangen; jeg lever jo fint med det selv, jeg har haft et godt liv, og det er ikke noget, jeg vil sortere fra. Det vil være helt individuelt, og det er meget farvet af, hvordan det har været at leve med sådan en diagnose.

Frygter ny operation

- Den største havørred, jeg har fanget, var 56 centimeter, siger Jonas, da vi en regnfuld eftermiddag går langs kysten og taler om fisk og Liverpool og lidt om genfejl.

- Jeg ved også, jeg skal bo ud til havet, og jeg kommer til at kigge på, hvor mange offentlige søer, der er, siger han, mens vinden river i vores jakker.

- Kunne du godt blive boende på Nordfyn? spørger jeg, og han nikker.

- Ja, eller Holbæk, hvor min far er fra. Der er masser af gode søer, og der er også fjorden.

Jonas og Bent er taget på fisketur. Jonas fik interesse for fiskeri under corona-nedlukningen. Nu kan han bruge timevis på at fiske med sine venner eller med Bent. Foto: Michael Bager

Efter lidt tid i tavshed spørger jeg ham, om han har været bange for at dø.

- Næ. Kun én gang, da jeg tænkte på min onkel Jesper, der døde af kræft. Og så har jeg nogle gange tænkt, at min mor lige så godt kunne have tænkt: Nå nå, det er bare lidt blod, og så var der ikke sket noget ved det. Ligesom min onkel – han tænkte nok ikke så meget over det og gik alt for sent til lægen.

- Jeg er nok mest bekymret for, om jeg skal opereres igen, og det skal jeg jo nok, siger han og er stille lidt. Så fortsætter han:

- Det er det der med, man ikke ved, hvad udløbsdatoen er, der er skræmmende. Hvis der er problemer, kan de måske ordne den kunstige endetarm eller lave en ny, eller også skal man have stomi.

Den ældste kunstige endetarm, j-pouch, er cirka 40 år, så man ved reelt ikke, hvor længe, de kan fungere. Måske kan Freja og Jonas og Annette leve hele deres liv med dem, de har nu. Måske kan de ikke.

Mini-PTSD

Midt imellem konfirmationsforberedelser, lektier og veninder er operation også noget af det, der fylder i Frejas hoved. Hun har over noget tid haft blod i afføringen.

- Jeg gider ikke undersøges, siger Freja og vrider sine hænder, der stikker ud under en sort cardigan, nogle dage før, hun skal have lavet en kikkertundersøgelse for at finde ud af, hvad problemet er.

Annette kigger på Freja.

- Nej, det forstår jeg godt. Sidst du blev undersøgt, fik du jo også en rigtig dårlig besked, så man kan godt forstå, du er lidt bekymret, siger hun og kan, som en af de eneste, med rette sige, at hun godt forstår det.

- Ja, mumler Freja. Jeg er så bange for, Uffe kommer ind og siger, jeg skal opereres. Jeg gider bare ikke opereres igen.

Alle de løbende problemer, der kan opstå nu, fordi deres kroppe er lavet helt om inden i, er svære at navigere i for Annette.

- Det er en form for mini-PTSD, for det fylder så meget, når det ikke kører. Det fylder, når Jonas skal op på wc mange gange hver nat, eller når Freja bløder. Jeg skal både forholde mig til, når jeg selv har ondt, men også når ungerne har det. Hvem gik på wc? Åh nej, bare de ikke har det dårligt, hvad kan jeg gøre for dem? Og selv når det bliver godt igen, tager det noget tid for tankerne at falde til ro.

Både Annette, Jonas og Freja skal også fremover gå til faste kontroller af mavesækken, 12-fingertarmen og den kunstige endetarm, og det er både en tryghed – og virkeligt irriterende.

- Jeg skal nok lære at leve med det, siger Freja, mens hun sidder og farvelægger i sin malebog. Men jeg vil gerne have så meget mellemrum mellem som overhovedet muligt.

For Jonas er kontrollerne en ekstra sikkerhed, så han ikke skal gå og frygte, om kroppen brygger på nye ubehagelige opdagelser.

- Det er nærmest rart. Ellers ville man ikke lægge mærke til, og jeg skal nok huske mine kontroller, ellers bliver det hele bare meget værre.

Jonas ville ønske, han var blevet opereret og havde fået en kunstig endetarm som baby, så han slet ikke havde prøvet et normalt liv. Men når det nu skulle være, er han glad for, sygdommen blev opdaget, inden den blev til kræft. Foto: Michael Bager

Deres læge, Uffe Holst, forstår godt, det er træls at skulle på hospitalet, når man bare gerne vil være ung og leve sit liv, men han gør meget ud af at fortælle de børn og unge, han følger, at de skal se det som en tryghed.

- Når man for eksempel er 23 år og lige har været til j-dag, så er det ikke sikkert, man dagen efter synes, man skal til kontrol for cancer og være opmærksom på tikkende bomber, og det forstår jeg virkelig godt. Derfor er det min opgave som læge at fortælle de unge, at det er for at hjælpe dem og sørge for, de er mindst muligt bekymrede, at vi beder dem møde op til undersøgelserne.

Hverdagen er tilbage

Når tilværelsen er blevet vendt på hovedet, som den er hos familien i Bogense, kunne man måske forestille sig en trang til fysisk at gøre noget. Købe en båd og sejle over Atlanten, flytte til Nordnorge og leve af isfiskeri, bygge et sommerhus.

Men de vil allerhelst bare tilbage til hverdagen – og til Bornholm til sommer.

- Kan vi fange havørreder på havnen? spørger Jonas, mens han lader gaflen dykke ned i sit andet stykke lasagne.

- Ja, men man skal have et fiskepas, siger Bent.

- Skal man? udbryder Jonas.

- Ja. Bent smiler. Et pas, hvor man først må fiske, når man har set nogle attraktioner.

Jonas ruller med øjnene og dasker ud efter Bent.

- Jeg gider ikke fiske, siger Freja. Jeg vil gerne se det der naturmuseum.

Annette griner og ryster på hovedet. Alt er ikke længere undtagelsestilstand i huset i Bogense, og spisebordet er igen centrum for småsnak og teenage-tumlerier. Og det er sådan, livet skal være.

- Det handler i bund og grund om bare at nyde at være her, siger Annette lidt senere, og Bent nikker.

- Ja. Vi har brug for, tingene bliver normale igen. Jeg tror også, Freja og Jonas har brug for, der er en normalitet, for at de kan føle sig trygge i det hele igen.

- Jeg elsker Dan Turell, der siger, at det handler om at holde af hverdagen. Jeg nyder bare at gå på arbejde eller cykle en tur. Jeg kan blive helt høj på livet og få sådan en lykkefølelse, selvom jeg selvfølgelig godt ved, der er en risiko for, der opstår et eller andet, siger Annette og fortæller, hun har fået et bullshit-filter. Det er et filter, der sorterer alle de småting fra, der ikke længere er vigtige for hende.

Fejre livet

- Da jeg blev opereret første gang, tænkte jeg, jeg bare skulle nå Frejas konfirmation. Det var mit mål. Sygdommen har gjort, jeg er blevet meget mere bevidst om min egen dødelighed, og det påvirker, hvordan jeg ser på småting i hverdagen, forklarer hun.

Det betyder ikke, hun ikke kan have søvnløse nætter over en hævet lymfeknude eller en ventende CT-scanning, for hun har ikke lyst til at dø - men hun er ikke bange for den længere.

Langsomt er livet omkring familien ved at lægge sig igen, selvom det i lang tid har vist tænder og gjort hverdagen usikker. Men til sommer skal Jonas på efterskole, og Freja skal snart holde fest og fejre livet. Foto: Michael Bager

- Bare jeg har det godt, er det ikke vigtigt, hvor mange år, jeg får. Min bror døde af kræft, og han var så syg, at det var bedst for ham at få fred. På den måde er døden ikke kun negativ, den er også livsbekræftende.

Selvom tankerne om døden har sneget sig ind i hjemmet i Bogense - skal de snart fejre livet og fremtiden, når Freja til maj skal konfirmeres.

Og der er både styr på det turkis-sølv-hvide farvetema, skoene, kjolen og menuen – nu mangler Freja og Annette bare at øve frisuren, Og Bent og Annette mangler at skrive den tale, de skal holde sammen.

Familien ønsker, hverdagen skal blive, som den var før. Når den er det, er det et tegn på, de er ved at have det godt igen. Foto: Michael Bager

Da Jonas blev konfirmeret for to år siden, var deres tale fyldt med humor og ironi, fordi det er sådan, han er. Der var ikke noget med at træde i de voksnes rækker - det var for højtideligt.

Det kommer de heller ikke til at sige til Freja. Men talen til hende vil blive med en anden tyngde, for hun har – uanset sætningen om at træde ind i de voksnes rækker eller ej, stået mere igennem end selv de fleste voksne kommer til.

- Det bliver svært ikke at komme ind på noget af det, der er sket, og jeg kommer nok også til at sige noget om den fighter, hun er. For man er en fighter, hvis man som teenager kan klare det her, siger Annette og kigger på Bent på den anden side af bordet. Han nikker.

- Ja, det vil næsten være mærkeligt ikke at nævne det. Det er ikke omdrejningspunktet, men det, der er sket, er jo blevet en del af vores liv og en del af dem, vi er.

Lillian Bomme Ousager møder mange unge par, der skal tage stilling til, om de vil have undersøgt deres foster for eventuelle genforandringer, eller om de vil have lavet ægsortering. Hun oplever, det er noget, parrene tænker længe og grundigt over. Foto: SDU

Hvad generne gemmer: Undersøgelser gør det muligt at fravælge børn med alvorlige genfejl - men det er omfattende

Mange kommende forældre tænker over, hvad de mon giver videre til deres børn. Når det gælder alvorlig, arvelig sygdom, er der mulighed for at undersøge og fravælge æg eller fosteret, men det kræver grundige overvejelser.

Mange kommende forældre tænker over, hvad de mon giver videre til deres børn. Når det gælder alvorlig, arvelig sygdom, er der mulighed for at undersøge og fravælge æg eller fosteret, men det kræver grundige overvejelser.

- Jeg håber ikke, du har arvet min dårlige ryg.

- Bare mit barn ikke får min store næse.

De fleste kan nok genkende at have tænkt tanker om hvilke skævheder og dårligdomme, man mon giver videre til sine børn. Men i dag er det i langt højere grad muligt at få undersøgt, om skavankerne er arvelige - og dermed have i tankerne, at man måske giver det videre til næste generation.


Lillian Bomme Ousager er professor og overlæge i genetik på Odense Universitetshospital og en af dem, der møder der her dilemmaer i dagligdagen.

- I dag kan vi tilbyde flere par end tidligere at prøve at finde ud af, om det kommende barn vil have den givne sygdom eller ej, men min opfattelse er, at det er noget, man går til med meget stor seriøsitet. Folk kommer ikke bare med en mindre skavank.

Når samtalen gælder mere alvorlige sygdomme, har man mulighed for at få lavet en undersøgelse af sine æg eller af fosteret - og fravælge barnet, hvis man ikke ønsker at give den alvorlige, arvelige sygdom videre.

En mulighed er at lave en moderkagebiopsi i 11. graviditetsuge, der vil give svar på, om fosteret har arvet genfejlen. Derfra er det op til parret at tage stilling til, om de ønsker at fortsætte graviditeten.

En anden mulighed er ægsortering, der har været benyttet i stigende grad gennem de seneste 20 år i Danmark. Med den metode skal kvinden først igennem hormonstimulation, inden man tager æg ud, befrugter dem og lader dem dele sig nogle gange. Ved hjælp af celleprøver kan man identificere de raske æg og sætte dem op i kvindens livmoder.

Det her går folk til med en meget stor seriøsitet. Det kan være et valg, man tænker meget over, og jeg tror, det er en enorm svær beslutning

Professor og ledende overlæge på OUH, Lillian Bomme Ousager

Fravælge et barn

Men ingen af delene er en nem beslutning, siger professor og overlæge i genetik på Rigshospitalet, Anne-Marie Gerdes.

- Min fornemmelse er, at flere og flere efterspørger ægsortering, men der er også nogle, der falder fra, når de hører, hvor omfattende processen er. Der er heller ikke 100 procent garanti for en graviditet.

- Og ved moderkagebiopsier skal man heller ikke underkende den psykiske belastning, det er at få foretaget en provokeret abort, tilføjer hun.

Valget afhænger også meget af, hvordan man selv har oplevet livet med den givne sygdom, siger overlæge Lillian Ousager, der i sit arbejde på OUH ofte har den her type samtaler med par, der skal tage stilling til, hvad de ønsker.

- Det kan være et valg, man tænker meget over, og det er meget farvet af, hvordan man ser verden, hvordan man har oplevet at leve med en given diagnose. Måske er tilgangen; jeg lever jo fint med det selv, jeg har haft et godt liv, og det er ikke noget, jeg vil sortere fra. Det vil være helt individuelt, siger hun, men peger også på, at det at kunne vælge, kan have stor betydning for nogle par, der ellers helt havde fravalgt at få børn på baggrund af den øgede risiko.

- Der har givetvis været nogle, der har valgt ikke at få børn, fordi man ikke havde lyst til at give en sygdom videre, men som nu har mulighed for at få børn uden den arvelige sygdom. I dag er det et valg, og det er det, der er gevinsten, siger hun.

24. april skal franskmændene vælge mellem superglobalisten Macron og højrefløjsdronningen Le Pen. Den ene skriver digte om natten, når han ikke drømmer om et styrket EU. Den anden avler katte og vil have "et Frankrig for franskmændene". Emil Jørgensen er draget til Frankrig i sin gamle Citröen for at tegne vælgerne, kandidaterne og Tricolore-landet op. Illustration: Gert Ejlton

Vive la France! Emil til skæbnevalg i den rystede republik i en rystende relevant Citröen

Søndag 24. april går franskmændene til valg, og Europa følger med. Jo bedre, man kigger efter, desto mere sygt ser Tricolorens land ud.

For at tage temperaturen på den franske patient er Avisen Danmarks journalist, Emil Jørgensen, på vej tværs igennem Europa i sin gamle Citröen Xantia, der faktisk spiller en hovedrolle i den franske valgkamp.

Når Frankrig nyser, bliver Europa forkølet. Det sagde en kansler i Østrig engang, og selv om det efterhånden er 175 år siden, er sætningen stadig gyldig. Præsidenten i Élyséepalæet svinger taktstokken i Bruxelles, og i øjeblikket er det en absolut EU-centrisk en af slagen, der sidder på magten. Det er det muligvis ikke i næste måned.

Søndag 24. april går franskmændene til valg, og Europa følger med. Jo bedre, man kigger efter, desto mere sygt ser Tricolorens land ud. Oprøret fra De Gule Veste, blodige terrorangreb og galoperende politikerlede. Den laveste valgdeltagelse i 20 år og en forskel på rig og fattig, som er svær at fatte. Som Weekendavisens korrespondent i Paris, Aske Munck, åbner sin bog "Den rystede republik":

- Der er et eller andet helt galt i Frankrig.

For at tage temperaturen på den franske patient er jeg på vej tværs igennem Europa. Der er tale om en hjemrejse. Ikke for mig, men for min gamle, franske Citröen Xantia. "Citronen", som jeg kalder den. Den er fra 1998, men ligner en futuristisk tidsmaskine fra "Back to the Future". Og tro det eller lad være - den spiller en hovedrolle i den franske valgkamp.

Franskmændene skal vælge imellem den siddende præsident, Emmanuel Macron, og højrefløjsdronningen Marine Le Pen. I morgenradioen siger de, at “alt kan ske”, mens jeg triller ned ad færgerampen i Puttgarden til rasende mågeskrig og mandagens første solstråler. Sandheden er, at der kun kan ske to ting. Enten vinder Macron, eller også vinder Le Pen.

Men alene dét, at det overhovedet er et spørgsmål, er højst uventet. For da russiske kampvogne rullede ind i Ukraine, lignede det begyndelsen på Macrons anden valgperiode. Med skægstubbe og hættetrøje fik han lov til at agere krigsmægler, mens Le Pen fik lov til at forklare, hvorfor hun har lånt 67 millioner kroner af en russisk bank med forbindelser til Putins inderkreds.

Meningsmålingerne halalslagtede hende. 16 procentpoint var der imellem kandidaterne for en måned siden, og Macron lignede én, som helt ville droppe at føre valgkamp. Men som et brækket baguettebrød begyndte kurven at knække - blandt andet fordi baguetteprisen steg. Inflationen, franskmændenes dagligdagsproblemer og pensionsalderen stjal det rampelys, som ellers var vendt mod krigen, og pludselig lignede den ubarberede Macron det, han så ofte er blevet beskyldt for at være: en mand ude af trit med sin egen befolkning.

Går vi fem år tilbage, lignede Macron en Messias-skikkelse. Briterne gav os brexit, amerikanerne gav os Donald Trump, og derfor var der - mange steder - lettelse at spore, da franskmændene gav os den drengede charmør med en lynende intelligens, pjuskede lokker og en fortid i investeringsbanken Rothschild.

Til tonerne af Beethovens niende symfoni lod Macron sig hylde på en scene foran Louvre-museet og blev symbolet på det liberale og åbne Europa. En europæisk Obama, sagde mange. Men i Frankrig blev Macron hurtigt kendt som “de riges præsident”.

Han fjernede formueskatten og omformede den til en boligskat. Centrum-venstre-politikken - som mange vælgere troede, at Macron ville stå for - var i højere grad neoliberal. Og selv om han også holdt meget af det, han havde lovet, ulmede oprøret under overfladen.

Til sidst var det afgiftsforhøjelser på benzin og især diesel samt en nedsættelse af fartgrænsen på landevejene fra 90 til 80 kilometer i timen, som lammede Frankrig. 17. november 2018 strømmede demonstranter i hundredtusindvis på gaderne og besatte tusindvis af rundkørsler. De Gule Veste var født, og det endte med at blive en af de største protester i det moderne Frankrigs historie.

Og det bringer mig tilbage til min kasseformede, sølvgrå flyder, Citronen, der for mine reportageture er, hvad hesten Jolly Jumper er for Lucky Luke. Uundværlig. På samme måde er personbilen i generel forstand uundværlig i Frankrigs provinser. Mens 75 procent af pariserne fragter sig på arbejde med offentlig transport, på løbehjul, cykel eller gåben, er virkeligheden en helt anden i landområderne. Her - hvor over halvdelen af Frankrigs 67 millioner indbyggere bor - er bilen en livsnerve.

I dag er De Gule Veste i dvaletilstand, men vinder Macron 24. april, forudser den verdenskendte franske økonom Thomas Piketty, at bevægelsen kommer tilbage “gange 10”. Det siger han til Politiken. Og problemerne i provinsen har fået en ny talskvinde. Hun hedder Marine Le Pen - og hun smiler til det Frankrig, der føler sig glemt.

Valget 24. april er følelsernes og kontrasternes kamp. I det ene ringhjørne står Le Pen og lover, at hun vil fjerne afgifter på benzin og diesel og indføre minimumspension for alle.

I det andet hjørne står Macron og varsler, at han vil hæve pensionsalderen fra 62 til 65 år.

Le Pen vil tage magten tilbage fra EU og skabe et “nationernes Europa”. Macron vil det modsatte.

Le Pen holder mange små vælgermøder, hvor hun - som de siger i Frankrig - “bader i menneskehavet”. Hun tager selfies og fortæller om livet som enlig mor til tre og certificeret katteavler.

Macron fremstilles som en Duracell-kanin. Han sover fire timer om natten, skriver digte i mørket og spiller klaver. Han har holdt ét stadion-vælgermøde for 30.000 tilhørere i Paris, men er eller først lige kommet i gang med valgkampen.

Og nu er meningsmålingerne så tætte, at ingen tør afskrive Le Pen. Og ét spørgsmål presser sig på:

Er den storsmilende, blonde højrefløjsnationalist en forandret politiker? Eller er franskmændene et forandret folk?

Macron har kaldt hendes valgprogram “racistisk”. Og mens jeg suser forbi belgiske rapsmarker på vejen til Frankrig, lytter jeg til Macrons seks år gamle profetier på lydbog. I "Revolution", som han udgav i forbindelse med sit første præsidentvalgskandidatur, skriver han:

"Hvis vi ikke reagerer nu, vil Front National komme til magten om fem år eller om 10 år. Ingen kan længere være i tvivl om dette".

I dag hedder partiet Rassemblement National - national samling - og det har fået et nyt image. De mest aggressive udfald mod indvandrere, muslimer og EU er skubbet i baggrunden. Le Pen vil stadig ændre forfatningens første artikler, give sine franske landsmænd forrang til bolig og beskæftigelse og udvise udlændinge, der begår kriminalitet. Hun befinder sig stadig på den yderste højrefløj.

Men hun er også den præsidentkandidat, som franskmændene helst vil drikke en øl med.

Citronen ankommer til byen Amiens i Picardie-regionen i det nordlige Frankrig hen under aftenen. Macrons hjemby.

1000 kilometer er tilbagelagt på 13 timer, det er 17 grader i skumringstimen, og vi parkerer til et kompliment.

- Wow, den gamle Xantia. Det er den mest komfortable bil, siger Jocelyn, en ung fyr i denimjakke, som udlejer den lejlighed, jeg lejer i de kommende dage.

Han ved, hvad han taler om. Jocelyn sælger også biler. Normalt. For tiden er han arbejdsløs, fordi der ikke er nok, som køber benzin- og dieselslugerne.

I den første valgrunde satte Jocelyn kryds ved venstrefløjsveteranen Jean-Luc Mélenchon. Det samme gjorde 22 procent af de franskmænd, som stemte, og nu når Mélenchon er ude, bliver hans vælgere formentlig tungen på vægtskålen i anden valgrunde. Det er dé stemmer, Le Pen går benhårdt efter.

Fra det yderste venstre til det yderste højre er der langt, men fransk politik har anfald af noget, politologerne har svært ved at forklare. Ifølge analysefirmaet Ipsos vil tæt på hver femte Mélenchon-vælger strømme over til Le Pen. Og halvdelen af dem vil hellere lade deres stemme gå til spilde, end de vil stemme på Macron.

Sådan så Ipsos måling i hvert fald ud før den første valgnat, da Mélenchon havde én afskedsreplik, som han gentog tre gange: “Blokér Le Pen”.

Afgørende bliver det i de næste 10 dage, hvem der formår at mobilisere disse vælgere. Hvem der bedst diagnosticerer problemerne i den franske befolkning. Om de franske medier har personskandaler gemt i ærmerne. Og om folk som Jocelyn føler, at de har råd til at køre rundt i deres franske personbiler.

Ligegyldigt hvad der sker, er én ting sikkert: Hele Europa kommer til at mærke det.

For at tage temperaturen på den franske patient er jeg på vej tværs igennem Europa. Der er tale om en hjemrejse. Ikke for mig, men for min gamle, franske Citröen Xantia, "Citronen". Og tro det eller lad være - den spiller en hovedrolle i den franske valgkamp.