Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

1. juni skal danskerne stemme om forsvarsforbeholdet. Men det er der mange unge, der ikke rigtig er klar over, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hver tredje ung ved ikke, hvad der stemmes om 1. juni

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Om tre uger skal danskerne til stemmeurnerne for at afgøre, om Danmark skal beholde eller droppe forsvarsforbeholdet.

Men for mange unge – der ikke var født, sidst der blev stemt om forbeholdet – er det ikke helt nemt at gennemskue, hvad der faktisk stemmes om.

I en meningsmåling, som Epinion har lavet for Dansk Ungdoms Fællesråd, svarer hver tredje mellem 18 og år 30 år, at det ikke ved, hvad folkeafstemningen 1. juni handler om.

Det skriver Politiken.

Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, siger til avisen, at der er ”skandaløst lidt debat.”

- Og blandt de unge er der mange, der aldrig har taget stilling til en folkeafstemning før, så det vil tage lidt for dem at sætte sig ind i, hvad det er for noget, siger Derek Beach.

I Radikale Venstre tror EU-ordfører Anne Sophie Callesen, at mange unge først vil sætte sig ind afstemningen lige inden selve valghandlingen. Hun afviser også, at de danske politikere har været for dårlige til at diskutere EU-forbeholdet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, det er imponerende, at to tredjedele af de voksne unge mellem 18 og 30 år ved, at der skal være afstemning.

- Jeg tror, at hvis man havde spurgt unge for et halvt år siden, var der ikke var mange, der ville kunne sætte ord på, hvad forsvarsforbeholdet var. Så jeg tror, det kommer til at kulminere op til valget, siger han til Politiken.

Hvis du er nysgerrig på, hvad forsvarsforbeholdet er for en størrelse, kan du blive klogere lige her.

Fremtidens infrastruktur kan blive dyrere

Rundt omkring i Danmark standses eller udskydes byggerier af børnehaver, skoler og plejehjem, fordi priserne på råvarer er steget markant.

På Christiansborg er partierne blevet orienteret om, at priserne på vej- og jernbaneprojekter er steget med mellem 20 og 30 procent. Og det får en af landets førende eksperter i trafikøkonomi til at opfordre politikerne til at genåbne den allerede 160 milliarder kroner dyre infrastrukturaftale fra sidste år.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Falder gevinsten med 10 pct., fordi trafikken falder, og udgifterne stiger med 20 pct., fordi alle materialer bliver dyrere, så skal der ikke meget til, før et stort projekt bliver til en underskudsforretning for samfundet. Hvis prisstigningerne bliver langvarige, vil det blive virkelig markant. Derfor kan det være en god idé at se på infrastrukturaftalen, siger Mogens Fosgerau, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet til avisen.

I Venstre mener transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, at det vil blive ”fuldstændig kaotisk” at genåbne forliget om fremtidens infrastruktur.

- Hvis nogle projekter bliver dyrere, må vi forholde os til det. Projekterne har jo også indbygget nogle reserver, siger han til Jyllands-Posten.

Transportminister Trine Bramsen (S) oplyser også i et skriftligt svar til avisen, at regeringen ikke regner med at genåbne forliget.

FN drøfter Talibans tildækningskrav

Vi runder nyhedsoverblikket af ved at se mod Afghanistan, hvor den militante bevægelse Taliban har beordret kvinder til at bære heldækkende beklædning i offentligheden.

Og det er en melding, der nu skal drøftes i FN’s sikkerhedsråd, skriver Ritzau.

Da Taliban overtog magten i Afghanistan sidste år, lød det ellers fra bevægelsen, at den ville respektere kvinders rettigheder.

Men nu er landets kvinder altså blevet bedt om at dække sig til for at undgå konfrontationer, når de møder mænd, der ikke er tætte slægtninge, som Talibans øverste leder, Haibatullah Akhundzada, har udtalt.

Hvis ikke tildækningskravet overholdes, kan det få konsekvenser for kvindernes tætteste mandlige slægtninge i form af et besøg af den militante bevægelse, fængselsstraf eller fyring fra offentlige hverv.

Taliban overtog magten i Afghanistan 15. august 2021 efter knap 20 års krig og vestlig tilstedeværelse i landet.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Herunder bliver du serveret fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Det er muligvis markant færre patienter end ventet, som har mistet deres ben på grund af manglende forebyggende behandling i Region Midtjylland. Regionen har nemlig begået en stor talbrøler i sagen. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Region laver talbrøler i skandalesag: Færre patienter har mistet benet

Problemerne på de karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland har formentlig kostet færre patienter benene end hidtil antaget. Regionen har nemlig begået en stor talbrøler. Det bekræfter regionsrådsformand Anders Kühnau (S) over for Avisen Danmark.

- Det er bekræftet med 100 procents sikkerhed, at der er en fejl i tallene. I stedet for op mod 92 forventer vi, at der sker op mod 47 flere amputationer i Region Midtjylland i forhold til andre jyske hospitaler, siger han.
Samtidig slår han fast, at der stadig er store udfordringer med kapaciteten på de karkirurgiske afdelinger i regionen.

- Vi er ikke i tvivl om, at vi stadig har et problem med, at vi amputerer for mange ben i Region Midtjylland, siger han.

Problemerne på de karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland har formentlig kostet færre patienter benene på grund af amputationer, der kunne være forhindret, end hidtil antaget. Regionen har nemlig begået en stor talbrøler og leveret forkerte tal til rapport, der fik skandale frem i lyset.

Amputationsskandalen: Region Midtjylland har leveret forkerte tal til den opsigtsvækkende rapport, der fik amputationsskandalen frem i lyset. Derfor har markant færre patienter end først antaget formentlig fået amputeret ben, selv om det kunne være undgået.

Det bekræfter regionsrådsformand Anders Kühnau (S) over for Avisen Danmark.

- Det er bekræftet med 100 procents sikkerhed, at der er en fejl i tallene. I stedet for op mod 92 forventer vi, at der sker op mod 47 flere amputationer i Region Midtjylland i forhold til andre jyske hospitaler, siger han.

En ekstern analyse afslørede for halvanden uge siden, at op mod 92 patienter årligt er blevet udsat for en amputation, der kunne være undgået med den rette og rettidige behandling. Og at patienter formentlig er døde på grund af manglende forebyggende behandling på regionens to karkirurgiske afdelinger i henholdsvis Viborg og Aarhus.

Men vi ikke i tvivl om, at vi stadig har et problem med, at vi amputerer for mange ben i Region Midtjylland.

Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland

Men analysen er blandt andet baseret på antallet af amputationer fra regionens ortopædkirurgiske afdelinger, og nu har regionen opdaget, at man er kommet til at oplyse et forkert antal amputationer, fordi amputationerne fra et af hospitalerne er talt med to gange.

- Forskellen på os og de andre jyske sygehuse er mindre end først antaget. Men det er stadig noget, der skal handles på, siger Anders Kühnau og tilføjer:

- Det er klart, at det i første omgang er skadeligt for vores omdømme, når vi har så stor en kvalitetsbrist, men det skader også vores omdømme, at vi giver forkerte tal. Det er selvfølgelig ikke i orden. Det er en menneskelig fejl, og det dybt beklageligt, at det sker.

Kan patienterne have tillid til, at I har styr på tingene i Region Midtjylland?

- Ja, det kan de. Det ene år efter det andet bliver vores hospitaler kåret til at være de bedste i landet. Men selvfølgelig sker der også fejl, og der kan ske menneskelige fejl også. Men vi ikke i tvivl om, at vi stadig har et problem med, at vi amputerer for mange ben i Region Midtjylland. En del af forklaringen er for lav kapacitet, og den del af konklusionen er stadig rigtig. Det er utvivlsomt noget, vi skal have rettet op på, siger Anders Kühnau.

Alene regionens fejl

Koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen kalder sagen "ekstremt beklagelig". Han fortæller, at det er regionen, der har leveret de fejlbehæftede data til analysen, der kickstartede amputationsskandalen. Derfor er det udelukkende regionens fejl, at der er urigtige oplysninger i analysen.

Er du blevet amputeret, eller har du oplysninger i sagen?

Kan du være en af de patienter, der ikke fik forebyggende behandling i tide og endte med en amputation, som måske kunne være undgået? Eller har du oplysninger om amputationsskandalen i Region Midtjylland?

 Så vil vi gerne høre fra dig. Kontakt journalist Mikkel Vie Jensen på mail: mivje@jfmedier.dk

Kim Christian Houlind, ledende overlæge på karkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus og forfatter til den opsigtsvækkende analyse, ønsker ikke at stille op til et interview om fejlene i materialet til analysen. I en sms til Avisen Danmark skriver han:

"Jeg kan sige så meget, at jeg har anvendt de tal, jeg har fået fra de tre regioner. Region Midt er gået tilbage for at regne på, om de har givet mig de rigtige tal".

Opdateret klokken 14:57 med kommentarer fra regionsrådsformand Anders Kühnau

Danske soldater har deltaget i adskillige krige og konflikter, men når EU er indblandet, kan de ikke være med. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Bliv klogere på, hvad vi stemmer om 1. juni: Forsvarsforbehold? Det er noget med ... øhhh ...

Onsdag er der partilederdebat i forbindelse med den snarlige folkeafstemning, der afgør om det danske forsvarsforbehold i EU skal fortsætte eller afskaffes.

Folkeafstemningen finder sted 1. juni, og som ved tidligere EU-afstemninger er mange i tvivl om det, de skal stemme om.

Hvad går et forsvarsforbehold egentlig ud på? Mens der kom flere lettere upræcise bud hos vælgerne, da Avisen Danmark gik på gaden og spurgte nogle af dem, er der mere sikkerhed hos de eksperter, hvis arbejde det er at sætte sig ind i den slags.

Thorsten Borring Olesen er professor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og specialist i netop folkeafstemninger og forsvarsforbeholdet. Han siger, at forbeholdet overordnet set betyder, at Danmark ikke kan deltage i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

- Det betyder konkret, at en række militære aktioner varetaget af EU, kan Danmark ikke være med i, heller ikke selv om de måske er startet som Nato- eller FN-operationer, siger han og nævner piratbekæmpelse som eksempel på fælles europæiske militæraktioner, som Danmark ikke kan være med i.

EU-forhold er ofte komplicerede. Alligevel kommer de jævnligt til folkeafstemning. Svarene på, hvad det danske forsvarsforbehold i EU går ud på, er mere uldne end skarpe. I denne artikel får du forklaringen fra dem, der får løn for at vide den slags.

EU-afstemning: Med en snarlig folkeafstemning om det danske forsvarsforhold i EU og en partilederdebat onsdag i netop den anledning må vi hellere få trykprøvet et af mange opsigtsvækkende citater fra den tidligere, for længst afdøde premierminister i Storbritannien Winston Churchill.

"Det bedste argument imod demokrati er fem minutters konversation med den gennemsnitlige vælger", sagde han.

Lige om lidt, når du har bevæget dig ned i linjerne, vil nogle med forstand på den slags sager, altså eksperter, svare på, hvad det danske forsvarsforbehold i EU egentlig går ud på, hvilket de i øvrigt er ret enige om.

Lidt længere nede i artiklen kan du læse, hvad nogle tilfældige mennesker, vi har mødt på gaden rundt omkring i landet, svarer på samme spørgsmål, som vi stillede eksperterne.

Ingen militære aktioner

Vi lægger ud med Iben Schacke, analysechef i Tænketanken Europa:

- Forbeholdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i militære operationer, som EU står i spidsen for. Konkret kommer det eksempelvis til udtryk i, at ingen af de 500 soldater fra EU-lande, som skal sørge for fred i Bosnien, kan være danske.

Iben Schacke: Deltagelse i militære aktioner under EU-ledelse er ikke mulig med forbeholdet, kun civile missioner. Foto: Tænketanken Europa

- Vi kan til gengæld godt deltage, når indsatsen har et civilt præg, for eksempel optræning af et politi, som vi har gjort i Afghanistan, siger Iben Schacke.

Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet:

- Det betyder, at Danmark ikke kan deltage i helt konkrete militære operationer rundt om i verden, hvis de gennemføres under EU-ledelse. Det betyder også, at EU kan involvere sig i militære aktioner, vi måske ikke synes, EU burde være involveret i, men den slags beslutninger har vi ingen indflydelse på, siger Marlene Wind.

Piratbesvær

Thorsten Borring Olesen er professor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og specialist i netop folkeafstemninger og forsvarsforbeholdet:

- Danmark kan med sit forbehold ikke deltage i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Det betyder konkret, at en række militære aktioner varetaget af EU, kan Danmark ikke være med i, heller ikke selv om de måske er startet som Nato- eller FN-operationer. Vi deltager heller ikke i diskussioner om koordinerende samarbejde, for eksempel fælles strategi over for cyberkrigsførelse, ligesom der ikke sker en koordinering af efterretningsinformationer.

Vi måtte sejle rundt med fire lig og en mand med et afsavet ben.

Thorsten Borring Olesen, professor, Aarhus Universitet

- Flere aktioner på Balkan, blandt andet i Makedonien, er eksempler på militære opgaver, der er overgået fra Nato til EU, som Danmark derfor har måttet trække sig ud af, siger Thorsten Borring Olesen.

- Forbeholdet spænder ben for dansk deltagelse i militære aktioner, der er begyndt i regi af Nato eller FN, fortæller professor Torsten Borring Olesen. Pr-foto

Det samme gælder flere aktioner i bekæmpelsen af pirater, hvor Danmark kun kan deltage i FN's missioner eller lave sine egne, hvilket senest skete i november i Guineabugten.

- Da var vi alene, og det var vi så også med problemet, da vi måtte sejle rundt med fire lig og en mand med et afsavet ben, siger Thorsten Borring Olesen.

Jens Wenzel Kristoffersen: - Forbeholdet blokerer også for medvirken i politiske forsvarsbeslutninger. Privatfoto

Jens Wenzel Kristoffersen, analytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet:

- Vi kan ikke deltage i EU-sammenhæng med militære styrker. Men vi kan deltage i civile dele af EU's missioner. Med forbeholdet har vi ikke del i den fulde beslutningskompetence i EU's ministerråd. Her må vi træde ud, når der er forsvarsspørgsmål på dagsordenen, også selv om vi har formandskabet, siger han.

Eksperterne er også om enige om at udlægge teksten på det, som forbeholdet ikke handler om:

Det handler ikke om, at en EU-hær kan komme på tale. Det vurderer de til at være helt urealistisk. Dels kræver det enighed blandt EU's 27 medlemslande, dels skal disse hver for sig også godkende det ud fra de bestemmelser, der står i deres grundlove, deres forfatninger. I Danmark ville det eksempelvis kræve et folketingsflertal på fem sjettedele - 150 ud af 179 medlemmer - eller et flertal ved en folkeafstemning, hvor mindst 30 procent af alle stemmeberettigede deltager.

Det handler heller ikke om, at Danmark ved at droppe forbeholdet kan tvinges med i bestemte aktioner. Akkurat som med deltagelse i FN- og Nato-aktioner vil det for hver enkelt EU-aktion kræve en godkendelse af et folketingsflertal.

Det siger folket

Så vidt eksperterne. Nu kommer vi til dem, der bestemmer: vælgerne.

Man bliver sat uden for døren - ligesom ved generalforsamlinger, hvis man er inhabil - når der skal stemmes om et eller andet.

Simon Christensen, Svendborg

De har også deres bud, men i modsætning til eksperterne står de ikke selv og rører rundt i ingredienserne i EU-gryden. De må nøjes med de lunser, som nyhedsmedierne deler ud. Her er deres svar:

Kirsten Lomholt, Horsens: - Det er, om vi skal være med i EU’s forsvarssamarbejde. Om vi skal være med til, i samarbejde med EU, at sætte soldater ind som en del af den aftale, der er, eller om vi har vores frihed til, at det samarbejde foregår i Nato. Det er simpelthen, om vi har EU-soldater via EU, eller om vi har det gennem Nato. Foto: Andreas Benjamin Schmidt
Jette Hartmann, Odense : - Det er lidt svært at huske. Det har noget at gøre med, at Danmark ikke kan være med i det hele. Vi kan ikke være med hele vejen, når det kommer til forsvarssamarbejdet i EU. Vi kan kun være med til noget. Foto: Kristian Hofstedt Rasmussen
Pia Fabricius, Randers: - Det er vist, om vi skal være med til at sende styrker, hvis der sker noget som i Ukraine igen. Der er vist også noget i forhold til, hvor meget vi skal give til Nato. Foto: Jeppe Bjerre Trans
Kristian Lykke Schmidt, Fredericia: - Jeg ved ikke, om jeg kan give et fyldestgørende svar, men mit indtryk er da, at det handler om, at vi deltager i EU-samarbejder inden for forsvaret. Det går jeg ud fra er militæret og så videre. Men det er også lidt omsonst nogle gange, fordi vi jo er med i Nato, hvor størstedelen af EU-landene også er med. Foto: Anna Schjødt Larsen
Tine Christensen, Esbjerg: - Det er et godt spørgsmål! Jeg tror, at det går ud på, at hvis EU siger, at vi skal lave en militær aktion, så skal vi aktivt sige ja for at komme med, når vi har forbeholdet. Hvis vi fjerner forbeholdet, så tror jeg, at vi automatisk bliver sendt med. Men jeg er meget i tvivl om, hvad det er, man siger ja og nej til faktisk. Det, synes jeg, er svært at gennemskue. Foto: Lasse Kjær Hansen
Simon Christensen, Svendborg: - Det, jeg kort har forstået, er, at når de skal sidde og snakke om forsvar i EU, har Danmark fået lov at lytte med, men har ikke måttet kæfte op om noget som helst. Når de så endelig har lyst til at sige noget, har de ikke haft lov. Det er så derfor, vi skal have forbeholdet væk. Det, tror jeg ikke, danskerne helt er klar over, og det er jeg heller ikke selv. Men jeg ved, man bliver sat uden for døren - ligesom ved generalforsamlinger, hvis man er inhabil - når der skal stemmes om et eller andet. Foto: Peter Becher Damkjær
Tom Jakobsen, Bogense: - Jeg ved faktisk ikke ret meget om, hvad forbeholdet går ud på. Ikke ud over, hvad vi hører i tv – og det er ikke ret meget. Jeg er meget i tvivl om, om jeg skal stemme – og hvad jeg skal stemme - for jeg synes ikke, vi bliver ordentligt informeret. Det håber jeg, de har tænkt sig at gøre noget ved. Foto: Thomas Gregersen

Trumpificering

Hvis vælgerne er forvirrede og uskarpe på indholdet af det, vi skal stemme om, bærer medier og politikere et stort ansvar. Det mener Anne Ingemann Johansen, der er research fellow ved Center for War Studies på Syddansk Universitet:

- Da vi diskuterede EU’s forsvarsdimension i forbindelse med folkeafstemningen om Maastrichttraktaten i 1992, var det egentlig meget naturligt, at den offentlige debat var præget af frygt og gisninger. På det tidspunkt havde EU nemlig slet ingen fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og den nye traktat introducerede heller ikke en. Den fremsatte blot en hensigtserklæring om, at man på sigt kunne arbejde hen mod en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, såfremt alle medlemslandene bakkede op herom. Den offentlige debat var derfor stærkt præget af tænkte scenarier.

Gisninger var forståelige ved afstemningerne i 1992 og 1993, men i dag har et europæisk forsvarssamarbejde eksisteret i over 20 år, så der er ingen grund til misinformation, mener Anne Ingemann Johansen. Privatfoto

- Men i dag er situationen helt anderledes. Nu har EU haft en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i over 20 år, og vi har et kæmpe datamateriale at diskutere på baggrund af. EU har haft lanceret adskillige militære operationer. Vi ved, hvad for nogle, der har været en succes, og hvilke, der har været en fiasko. Vi er fuldt ud bevidst om, hvilke muligheder og udfordringer, der er forbundet med EU’s ambitioner som militær aktør.

Det, vi reelt kommer til at diskutere i valgkampen, er, om den ene lyver, den anden fusker eller den tredje går mod folkets interesser. Det ender med en polarisering, en trumpificering.

Marlene Wind, professor, Københavns Universitet

Ifølge Marlene Wind kan folkeafstemninger være problematiske.

- Umiddelbart synes de at være noget af det mest demokratiske, der findes, men erfaringer og forskning viser noget andet. Tingene er ofte så svære og komplicerede, at mange hverken har ressourcer eller overskud til at sætte sig ind i, hvad man stemmer om.

EU-debatten ender i polarisering og trumpificering, mener Marlene Wind. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

- Så det, vi reelt kommer til at diskutere i valgkampen, er, om den ene lyver, den anden fusker eller den tredje går mod folkets interesser. Det ender med en polarisering, en trumpificering, siger Marlene Wind.

Her er det måske på plads at minde om et andet citat, der blev formet i stemmebåndene på Winston Churchill:

"Demokrati er den værst tænkelige styreform - når man ser bort fra alle de andre".

Det officielle forbehold

Ved en folkeafstemning 2. juni 1992 sagde et flertal af danskerne nej til oprettelsen af en europæisk union. I december samme år blev ved en aftale i Edinburgh formuleret fire forbehold, med hvilke Danmark kunne være med i unionen. Den aftale blev godkendt ved en ny dansk folkeafstemning 18. maj 1993.

De fire forbehold er: Retsforbehold, forbehold for en monetær union (euro som fælles valuta), forbehold for unionsborgerskab, forbehold for forsvarssamarbejde.

Ordlyden for forsvarsforbeholdet i Edinburghaftalen er bl.a.: "(...) Danmark (deltager) ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for Unionen, som har indvirkning på forsvarsområdet, men Danmark vil ikke hindre, at der udvikles et snævrere samarbejde mellem medlemsstater på dette område".

51-årige Katja Aalborg har en klar plan hver søndag. Her gennemgår hun tilbudsaviser, laver madplan og hæver 1000 kroner - penge, som skal dække familiens ugentlige madindkøb. Privatfoto

Alting stiger - Katja kæmper mod prisstigninger og hæver kontanter hver søndag til familiens madindkøb: - Nu kan vi holde madbudgettet på 800 kroner

Priserne på fødevarer skyder fortsat i vejret, eftersom kombinationen af en råvare- og energikrise i krigstid hærger videre. Hjemme hos Katja Aalborg og hendes familie nær Næstved har man valgt at hæve 1000 kroner hver søndag - penge, der skal dække hele ugens madindkøb. Og selv når priserne en dag igen falder, vil familien holde fast i tilbudsjagt og madplaner. 

Men de højere priser kan ikke nødvendigvis kun tilskrives stigende omkostninger, mener flere eksperter. Og desværre er det forbrugerne, som taber i sidste ende. Forbrugerrådet Tænk opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at undersøge det nærmere.

Fødevarer er steget med 7,7 procent på et år. Det har fået Katja Aalborg til at spare og lave madplaner. Krig og usikkerhed har tvunget priserne op, men noget tyder på, at nogle virksomheder har set deres snit til at tjene lidt ekstra i ly af krisen, siger eksperter.

Fødevarepriser: Fra marts til april i år steg priserne på fødevarer med 2,2 procent. Hvis vi sammenligner med april i 2021 har stigningerne på vores madvarer ramt 7,7 procent. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

I Tappernøje ved Næstved har prisernes himmelflugt fået 51-årige Katja Aalborg til at ændre indkøbsvaner. Husstanden rummer også ægtemanden og parrets to hjemmeboende drenge på 15 og 19 år. Datteren på 22 år spiser også tit med.

- Det fik os til at tjekke vores bankudskrifter, og så fandt vi ud af, at vi brugte op mod 10.000 kroner på mad og husholdning om måneden, og det er eddermame mange penge. Så vi blev enige om at gå tilbage til at lave madplaner, som da børnene var små, og så er jeg nok gået all in, siger Katja Aalborg med et grin.

Tidligere købte familien ind fra dag til dag. Nu gennemgår Katja Aalborg hver søndag alle tilbudsaviser, som hun laver en madplan ud fra. Dertil hæver hun 1000 kroner i kontanter og putter pengene i en æske, som er det beløb, familien må købe mad for om ugen. Alle boner gemmes, så Katja altid kan tjekke op på, hvordan missionen går.

- De uger, hvor vi formår at rette ind efter madplanen, kan vi holde budgettet på 700-800 kroner for en uge for fire-fem voksne.

På den måde sparer familien hver måned omkring 4000 kroner på mad. Så er der råd til både de stigende udgifter til brændstof og energi - og penge til biografbesøg, til at spise ude eller til andre fornøjelser.

Bager selv brød

Henning Otte Hansen, senior-rådgiver på Københavns Universitet og ekspert i fødevareøkonomi, kalder prisstigningerne på mad for historiske.

- Med stigende råvarepriser på korn og planteolie globalt er det forventeligt, at det vil kunne ses på forbrugerpriserne. Men nu kan vi også se, at krigen i Ukraine har effekt på forbrugerpriserne, fordi landet hverken kan eksportere råvarer eller få sået markerne, som man plejer, siger han.

Ukraine er nemlig en af verdens største eksportører af korn og solsikkekerner. Derfor kan man især se priserne på brød, mel, gryn og solsikkeolie stige til vejrs. Mad-olie er steget hele 64,2 procent på et år, mens prisen på mel og gryn alene fra marts til april i år er steget med 13,1 procent. En pakke havregryn til 10 kroner i marts kostede altså 11,30 kroner i april.

Jeg er blevet ret streng over for børnene. De har lige den alder, hvor de altid er sultne og kommer en time efter aftensmaden og vil have fire skiver franskbrød.

Katja Aalborg, 51 år, Tappernøje

I Tappernøje har Katja Aalborg fundet kuren mod de stigende brødpriser i sine madplaner.

- Jeg bager stort set alt brød selv; det tager ikke så lang tid, og du kan virkelig bage meget brød for en pose mel til en femmer i forhold til brødpriserne i butikkerne. Mine børn er ikke altid vilde med det, men det er det, de får, og ellers køber jeg en gang imellem toastbrød på bud, som de kan få til sandwich.

En forbrugerundersøgelse fra april lavet af Coop viser, at kunderne i takt med prisstigninger i resten af 2022 forventer at købe 25 procent mere af butikkernes egne mærker, der typisk er billigere end mærkevarerne. Og at 30 procent vil holde sig til kun at købe det, der står på  indkøbssedlen.

Henning Otte Hansen peger på, at den seneste prisboble i 2007-08 på fødevarer betød, at forbrugerne købte de samme varetyper og mængder, men at de gik efter flere discountprodukter. Og det er også tilfældet hos Katja Aalborg og familien ved Næstved.

- Tilbuddene styrer, hvad vi spiser, og hvad jeg lagrer i fryseren. Nu handler jeg kun i discountbutikker, hvor jeg før gik i Føtex og Kvickly. Så det er nogle andre mærker, jeg køber, men børnene kan ikke smage forskel, og jeg tror sådan set, at de billigere varer, er lige så gode som de andre. Det har mere været en vanesag, siger hun.

Leverandører scorer

For nylig valgte Salling Group og Coop at rationere solsikkeolie, fordi restauranter var begyndt at hamstre. Solsikkeolie er også rationeret i spanske supermarkeder.

- Jeg tror grundlæggende, man vil sende et signal om, at man ikke har tomme hylder og et signal til markedet om, at nu mærker vi dyrere fødevarer og på den måde tale hele markedet op og legitimere prisstigninger eller rationeringer, siger Henning Otte Hansen.

Selv om der er mange gode grunde til de stigende priser, tyder meget på, at nogle priser stiger endnu hurtigere, end de burde. Måske fordi der er producenter, importører og butikker, der benytter krisen i samfundet til at give priserne et yderligere hak opad og tjene lidt ekstra.

- Man ser en slags overreaktion, hvor det bruges som en gyldig grund til at hæve priserne lidt ekstra, end man kan berettige med de dyrere råvarer. Vi har set det samme i tidligere kriser på fødevaremarkedet, at man hæver priserne for hurtigt og for meget, mens man er langsom til at sænke dem igen. Det er jo godt købmandskab, kan man sige, men det er også lidt amoralsk.

Det genkender dagligvaregiganten Coop, der driver SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma, Fakta og Kvickly.

- Vi ligger jo konstant i hårde prisforhandlinger med vores leverandører, og det er vores oplevelse, at nogle af dem tager lige lovlig hårdt fat med prisniveauet. De helgarderer sig og lader priserne stige mere, end omkostningerne berettiger, synes vi. Vi synes jo også, at leverandørerne bør vise samfundssind. Det oplever vi, at der er nogle, der ikke gør, siger Jens Juul Nielsen, kommunikationsdirektør i Coop.

I april steg priserne på fødevarer i supermarkedet endnu en gang. På den måde koster alt, vi kommer i indkøbskurven - kød, kaffe, brød og den slags - i gennemsnit 7,7 procent mere end for et år siden. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Hvem er det, der benytter stigende omkostninger til at sætte priserne yderligere en tak op?

- Det vil jeg ikke sige noget om. Men det kan være inden for alle kategorier af varer.

Har I valgt leverandører fra, fordi de sætter priserne for højt i skyggen af krise og prisstigninger på råvarer?

- Det gør vi jo hele tiden, for der er altid et udskilningsløb, hvor vi prøver at få de laveste indkøbspriser, så vi kan være så konkurrencedygtige som muligt i vores Coop-butikker. Men der er også varer - for eksempel danske varer - som vores kunder efterspørger, og som vi skal have i butikkerne, selv om de er dyre.

Siger du dermed, at det især er danske leverandører og mærkevarer, der efter jeres mening skruer priserne for højt op?

Det er vores oplevelse, at nogle af dem tager lige lovligt hårdt fat med prisniveauet. De helgarderer sig og lader priserne stige mere, end omkostningerne berettiger.

Jens Juul Nielsen, kommunikationsdirektør, Coop

Forbrugerrådet Tænk har også en mistanke om, at der måske ikke er den sundeste konkurrence, og at det kan betyde, at priserne stiger mere end de burde. Det oplyser rådets cheføkonom, Morten Bruun Pedersen.

- Det er det, vi hører, men det er svært at afgøre det. Vi vil opfordre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge det nærmere, siger han.

- De stigende omkostninger er blevet et mantra, og det vil ikke undre mig, hvis der er nogen, der benytter lejligheden til at sætte priserne lidt ekstra op, og det går ud over forbrugerne, siger cheføkonomen.

- Vi har ikke set toppen

Fødevare- og den tilhørende energikrise, som allerede var startet, før Putin rykkede ind i Ukraine, kan altså i den grad mærkes på husholdningsbudgetterne. Og så længe krigen er i gang, er det svært at sige, hvornår priserne på mad atter går den anden vej.

- Vi har ikke set toppen endnu på hverken råvare- eller fødevarepriser, og vi ved ikke, hvornår ukrainerne kan gå i markerne igen. Jeg har tidligere sagt, at priserne vil stige yderligere 15 procent, og det er vist ikke meget ved siden af, siger Henning Otte Hansen.

Dertil kommer, at vi ikke aner, hvordan andre landes kornhøst bliver i år. Så markedet vil ifølge seniorrådgiveren nok medregne, at der vil være kornmangel på længere sigt.

I Tappernøje vil de forsøge at holde fast i de nye vaner med at handle efter tilbud og lave madplaner, selv om priserne falder.

- Vi har snakket om, at så må vi mande os op og ikke bare vende tilbage til den gamle hverdagstrummerum. Og så vil vi forsøge at huske, at vi ikke behøver at spise kød hver dag eller store bøffer hver weekend, siger Katja Aalborg.

Indtil videre må alle husstandens medlemmer i hvert fald leve med, at der er kommet andre boller på suppen.

- Jeg er blevet ret streng over for børnene. De har lige den alder, hvor de altid er sultne og kommer en time efter aftensmaden og vil have fire skiver franskbrød. Men der får de at vide, at de må nøjes med et æble eller et stykke rugbrød. Det, synes de, er træls, men det er bare sådan det er lige nu.

Så meget er priserne steget på mad

Prisstigning i procent fra marts til april 2022 på udvalgte varer:

  • Mel og gryn 13,1 procent
  • Kød 4,5 procent
  • Fisk, fersk 6,3 procent
  • Mælk, frisk 7,9 procent
  • Frugt, frisk 4,4 procent

Ifølge Danmarks Statistik er priserne på fødevarer i gennemsnit steget 7,7 procent i april sammenlignet med året før. De største stigninger ses på spiselige olier, der er steget med 64 procent. Pasta er blevet 25 procent dyrere. Mælk koster 21 procent mere. Kaffe er blevet 11 procent dyrere, mens priserne på brød er steget 8,1 procent.

Sådan så min indkøbsvogn ud. Samlet set kostede det 331,60 kroner for 16 varer. Foto: Jonas Kristensen

Avisen tog i Føtex og fyldte indkøbskurven med dagligvarer: Se her, hvor meget vi betalte for pasta, oksekød og mælk efter vilde prisstigninger

Nogle af de mest gængse dagligvarer er blandt de varekategorier, som procentvis har oplevet de største prisstigninger, mens inflationen har raset. Vi gik en tur i supermarkedet for at fylde indkøbskurven og tjekke, hvor store prisstigningerne egentlig har været. 
Rapsolie er ifølge Danmarks Statistiks nye prisindeks blevet hele 64,2 procent dyrere end for et år siden, men der er også enkelte lyspunkter i form af varer, der faktisk er faldet i pris - den ene er tilmed en vare, der i nogle tilfælde kan erstatte madolien.

Gennem de seneste knap 40 år er priserne herhjemme ikke steget så hurtigt som lige nu. Forbrugerpriserne var i april 6,7 procent højere end i samme måned sidste år, og det har stor indflydelse på de dagligvarer, vi alle putter i indkøbskurven. Men hvor meget dyrere er pasta, rugbrød, mælk og andre dagligvarer egentlig blevet? Få svaret her.

Fødevarepriser: Er der noget mere usexet end et supermarked sådan en hverdag efter fyraften? Med trætte folk på vej hjem fra arbejde. Med utålmodige børn, som gerne vil hjem foran skærmen. En stor forsamling mennesker, som ikke gider være her, men som jo altså skal have noget at spise i aften.

Og det er altså her, denne artikel tager sit udgangspunkt.

For der sker noget lige nu med de dagligvarer, vi alle handler i uendelighed, når vi ikke lige bruger vores dyrebare fritid på at vaske tøj eller støvsuge eller forsøge at læse den bog færdig, vi fik i julegave.

I april er det såkaldte forbrugerprisindeks i Danmark nemlig steget med 6,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år, og det er den højeste stigning i knap 40 år. Det viser Danmarks Statistiks nye tal, som udkom tirsdag, og det er især priserne på el, fødevarer, brændstof og gas, der trækker forbrugerpriserne i vejret.

Det kaldes inflation, og det har betydning for, hvor meget vi betaler, når vi går rundt netop her i et supermarked en eftermiddag og forsøger for 117. gang at finde på noget at lave til aftensmad.

Vi ender selvfølgelig med at lave pasta, for det kan alle lide, og det er nemt.

Tallene i de røde kasser angiver, hvor meget varens fødevarekategori er steget i pris siden april 2021. Grafik: Lean Poulsen Frosch

Madolie steget mest

Min indkøbskurv er som altid fyldt med en række gængse dagligvarer som mælk, hakket oksekød og rugbrød. Og pasta naturligvis. Og netop disse varer er faktisk blandt de varekategorier, som procentvis har oplevet størst prisstigning.

Blandt dagligvarer er det dog madolie, som er steget allermest i pris. Det er noget, som sammen med et faldende udbud har fået erhvervskunder til at hamstre solsikke- og rapsolie fra supermarkederne. Derfor er der denne eftermiddag i Føtex også lagt sedler ned på hylden, hvor der normalt står solsikkeolie, for at gøre opmærksom på, at hver kunde kun må købe tre flasker.

Jeg nøjes med en enkelt med en liter rapsolie til 19,95 kroner. Ifølge Danmarks Statistiks nye prisindeks er det hele 64,2 procent dyrere end for et år siden. Næsthøjeste prisstigning er pastaprodukter, som er steget med 25,4 procent på et år. I dag koster min pose pasta 12,50 kroner for 500 gram.

Krigen i Ukraine

Til Avisen Danmark kalder seniorrådgiver på Københavns Universitet og ekspert i fødevareøkonomi Henning Otte Hansen prisstigningerne på mad for historiske.

- Med stigende råvarepriser på korn og planteolie globalt er det forventeligt, at det vil kunne ses på forbrugerpriserne. Men nu kan vi også se, at krigen i Ukraine har effekt på forbrugerpriserne, fordi landet hverken kan eksportere råvarer eller få sået markerne, som de plejer, siger han.

Ukraine er nemlig en af verdens største eksportører af korn og solsikkekerner. Derfor kan man især se priserne på brød, mel, gryn og solsikkeolie stige til vejrs. Mel og gryn er alene fra marts til april i år steget med 13,1 procent. En pakke havregryn til 10 kroner i marts kostede altså 11,30 kroner i april.

Gør ondt

På tværs af de forskellige kategorier er fødevarepriserne steget med 7,7 procent det seneste år. I en pressemeddelelse vurderer cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre, at det er noget, som har stor betydning i de danske hjem.

"Av, det gør vanvittigt ondt på danskernes pengepung det her", skriver han.

"Gør vi det op i kroner, skal en børnefamilie i dag bruge omkring 30.000 koner mere for at opretholde det samme årlige forbrug som for et år siden. Det er et alvorligt stort indhug i en families husholdningsbudget. Inflation er ikke længere noget, der primært tales om, men nu noget danskerne mærker meget mere kontant på indkøbsturen", skriver han.

En enkelt billigere vare

Jeg ender ikke overraskende med at købe ind til bolognese-ragout - det er det, man her i provinsen, hvor jeg handler, kalder kødsovs - og dertil skal jeg bruge flere af de nævnte varegrupper, som er steget en del i pris.

Men det er ikke kun produkter til aftensmaden, som har fået banket priserne i vejret. Min yoghurt, mit fiskepålæg til rugbrødet og min frugt er også blevet dyrere.

Kigger man ned i min kurv, er der dog også en enkelt vare, som er blevet billigere sammenlignet med sidste år. Det gælder smør, som er faldet i pris med 11,9 procent. Også æg, salt og krydderurter er blevet billigere ifølge Danmarks Statistik.

Alt i alt må jeg slippe 331,60 kroner for de 16 varer, jeg har i kurven. Min indkøbstur er ikke blevet mere inspirerende det seneste år. Men den er blevet dyrere.

Det købte jeg

Bladselleri - 12,25 kroner

Røde druer - 22,50 kroner (rabat på 7,50 kroner)

Tre økologiske bananer - 8,25 kroner (2,75 kroner per styk)

750 gram økologiske løg - 10 kroner

Hakket oksekød (8-12 procent fedt) - 47,90 kroner

Varmrøget laksepålæg - 44,95 kroner

A38 yoghurt - 21,20 kroner

Grana Padano ost - 42,80 kroner

200 gram Lurpak smør - 25,35 kroner (rabat på 5,35 kroner)

1 liter økologisk letmælk - 12,95 kroner

250 gram frosne blåbær - 15,25 kroner

400 gram frosne jordbær - 13,25 kroner

Rugbrød - 25,45 kroner

To dåser hakkede tomater - 9,90 kroner (4,95 kroner per dåse)

1 liter rapsolie - 19,95 kroner

Pasta - 12,50 kroner

I alt: 331,60 kroner

Købt i Føtex, Kronprinsensgade i Esbjerg mandag den 9. maj.