Amputationsskandalen: Region Midtjylland har leveret forkerte tal til den opsigtsvækkende rapport, der fik amputationsskandalen frem i lyset. Derfor har markant færre patienter end først antaget formentlig fået amputeret ben, selv om det kunne være undgået.

Det bekræfter regionsrådsformand Anders Kühnau (S) over for Avisen Danmark.

- Det er bekræftet med 100 procents sikkerhed, at der er en fejl i tallene. I stedet for op mod 92 forventer vi, at der sker op mod 47 flere amputationer i Region Midtjylland i forhold til andre jyske hospitaler, siger han.

En ekstern analyse afslørede for halvanden uge siden, at op mod 92 patienter årligt er blevet udsat for en amputation, der kunne være undgået med den rette og rettidige behandling. Og at patienter formentlig er døde på grund af manglende forebyggende behandling på regionens to karkirurgiske afdelinger i henholdsvis Viborg og Aarhus.

Men analysen er blandt andet baseret på antallet af amputationer fra regionens ortopædkirurgiske afdelinger, og nu har regionen opdaget, at man er kommet til at oplyse et forkert antal amputationer, fordi amputationerne fra et af hospitalerne er talt med to gange.

- Forskellen på os og de andre jyske sygehuse er mindre end først antaget. Men det er stadig noget, der skal handles på, siger Anders Kühnau og tilføjer:

- Det er klart, at det i første omgang er skadeligt for vores omdømme, når vi har så stor en kvalitetsbrist, men det skader også vores omdømme, at vi giver forkerte tal. Det er selvfølgelig ikke i orden. Det er en menneskelig fejl, og det dybt beklageligt, at det sker.

Kan patienterne have tillid til, at I har styr på tingene i Region Midtjylland?

- Ja, det kan de. Det ene år efter det andet bliver vores hospitaler kåret til at være de bedste i landet. Men selvfølgelig sker der også fejl, og der kan ske menneskelige fejl også. Men vi er ikke i tvivl om, at vi stadig har et problem med, at vi amputerer for mange ben i Region Midtjylland. En del af forklaringen er for lav kapacitet, og den del af konklusionen er stadig rigtig. Det er utvivlsomt noget, vi skal have rettet op på, siger Anders Kühnau.

Koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen kalder sagen "ekstremt beklagelig". Han fortæller, at det er regionen, der har leveret de fejlbehæftede data til analysen, der kickstartede amputationsskandalen. Derfor er det udelukkende regionens fejl, at der er urigtige oplysninger i analysen.

Kim Christian Houlind, ledende overlæge på karkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus og forfatter til den opsigtsvækkende analyse, ønsker ikke at stille op til et interview om fejlene i materialet til analysen. I en sms til Avisen Danmark skriver han:

"Jeg kan sige så meget, at jeg har anvendt de tal, jeg har fået fra de tre regioner. Region Midt er gået tilbage for at regne på, om de har givet mig de rigtige tal".

EU-afstemning: Med en snarlig folkeafstemning om det danske forsvarsforhold i EU og en partilederdebat onsdag i netop den anledning må vi hellere få trykprøvet et af mange opsigtsvækkende citater fra den tidligere, for længst afdøde premierminister i Storbritannien Winston Churchill.

"Det bedste argument imod demokrati er fem minutters konversation med den gennemsnitlige vælger", sagde han.

Lige om lidt, når du har bevæget dig ned i linjerne, vil nogle med forstand på den slags sager, altså eksperter, svare på, hvad det danske forsvarsforbehold i EU egentlig går ud på, hvilket de i øvrigt er ret enige om.

Lidt længere nede i artiklen kan du læse, hvad nogle tilfældige mennesker, vi har mødt på gaden rundt omkring i landet, svarer på samme spørgsmål, som vi stillede eksperterne.

Vi lægger ud med Iben Schacke, analysechef i Tænketanken Europa:

- Forbeholdet betyder, at Danmark ikke kan deltage i militære operationer, som EU står i spidsen for. Konkret kommer det eksempelvis til udtryk i, at ingen af de 500 soldater fra EU-lande, som skal sørge for fred i Bosnien, kan være danske.

- Vi kan til gengæld godt deltage, når indsatsen har et civilt præg, for eksempel optræning af et politi, som vi har gjort i Afghanistan, siger Iben Schacke.

Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet:

- Det betyder, at Danmark ikke kan deltage i helt konkrete militære operationer rundt om i verden, hvis de gennemføres under EU-ledelse. Det betyder også, at EU kan involvere sig i militære aktioner, vi måske ikke synes, EU burde være involveret i, men den slags beslutninger har vi ingen indflydelse på, siger Marlene Wind.

Thorsten Borring Olesen er professor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og specialist i netop folkeafstemninger og forsvarsforbeholdet:

- Danmark kan med sit forbehold ikke deltage i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Det betyder konkret, at en række militære aktioner varetaget af EU, kan Danmark ikke være med i, heller ikke selv om de måske er startet som Nato- eller FN-operationer. Vi deltager heller ikke i diskussioner om koordinerende samarbejde, for eksempel fælles strategi over for cyberkrigsførelse, ligesom der ikke sker en koordinering af efterretningsinformationer.

- Flere aktioner på Balkan, blandt andet i Makedonien, er eksempler på militære opgaver, der er overgået fra Nato til EU, som Danmark derfor har måttet trække sig ud af, siger Thorsten Borring Olesen.

Det samme gælder flere aktioner i bekæmpelsen af pirater, hvor Danmark kun kan deltage i FN's missioner eller lave sine egne, hvilket senest skete i november i Guineabugten.

- Da var vi alene, og det var vi så også med problemet, da vi måtte sejle rundt med fire lig og en mand med et afsavet ben, siger Thorsten Borring Olesen.

Jens Wenzel Kristoffersen, analytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet:

- Vi kan ikke deltage i EU-sammenhæng med militære styrker. Men vi kan deltage i civile dele af EU's missioner. Med forbeholdet har vi ikke del i den fulde beslutningskompetence i EU's ministerråd. Her må vi træde ud, når der er forsvarsspørgsmål på dagsordenen, også selv om vi har formandskabet, siger han.

Eksperterne er også om enige om at udlægge teksten på det, som forbeholdet ikke handler om:

Det handler ikke om, at en EU-hær kan komme på tale. Det vurderer de til at være helt urealistisk. Dels kræver det enighed blandt EU's 27 medlemslande, dels skal disse hver for sig også godkende det ud fra de bestemmelser, der står i deres grundlove, deres forfatninger. I Danmark ville det eksempelvis kræve et folketingsflertal på fem sjettedele - 150 ud af 179 medlemmer - eller et flertal ved en folkeafstemning, hvor mindst 30 procent af alle stemmeberettigede deltager.

Det handler heller ikke om, at Danmark ved at droppe forbeholdet kan tvinges med i bestemte aktioner. Akkurat som med deltagelse i FN- og Nato-aktioner vil det for hver enkelt EU-aktion kræve en godkendelse af et folketingsflertal.

Så vidt eksperterne. Nu kommer vi til dem, der bestemmer: vælgerne.

De har også deres bud, men i modsætning til eksperterne står de ikke selv og rører rundt i ingredienserne i EU-gryden. De må nøjes med de lunser, som nyhedsmedierne deler ud. Her er deres svar:

Hvis vælgerne er forvirrede og uskarpe på indholdet af det, vi skal stemme om, bærer medier og politikere et stort ansvar. Det mener Anne Ingemann Johansen, der er research fellow ved Center for War Studies på Syddansk Universitet:

- Da vi diskuterede EU’s forsvarsdimension i forbindelse med folkeafstemningen om Maastrichttraktaten i 1992, var det egentlig meget naturligt, at den offentlige debat var præget af frygt og gisninger. På det tidspunkt havde EU nemlig slet ingen fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og den nye traktat introducerede heller ikke en. Den fremsatte blot en hensigtserklæring om, at man på sigt kunne arbejde hen mod en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, såfremt alle medlemslandene bakkede op herom. Den offentlige debat var derfor stærkt præget af tænkte scenarier.

- Men i dag er situationen helt anderledes. Nu har EU haft en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i over 20 år, og vi har et kæmpe datamateriale at diskutere på baggrund af. EU har haft lanceret adskillige militære operationer. Vi ved, hvad for nogle, der har været en succes, og hvilke, der har været en fiasko. Vi er fuldt ud bevidst om, hvilke muligheder og udfordringer, der er forbundet med EU’s ambitioner som militær aktør.

Ifølge Marlene Wind kan folkeafstemninger være problematiske.

- Umiddelbart synes de at være noget af det mest demokratiske, der findes, men erfaringer og forskning viser noget andet. Tingene er ofte så svære og komplicerede, at mange hverken har ressourcer eller overskud til at sætte sig ind i, hvad man stemmer om.

- Så det, vi reelt kommer til at diskutere i valgkampen, er, om den ene lyver, den anden fusker eller den tredje går mod folkets interesser. Det ender med en polarisering, en trumpificering, siger Marlene Wind.

Her er det måske på plads at minde om et andet citat, der blev formet i stemmebåndene på Winston Churchill:

"Demokrati er den værst tænkelige styreform - når man ser bort fra alle de andre".

Fødevarepriser: Fra marts til april i år steg priserne på fødevarer med 2,2 procent. Hvis vi sammenligner med april i 2021 har stigningerne på vores madvarer ramt 7,7 procent. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

I Tappernøje ved Næstved har prisernes himmelflugt fået 51-årige Katja Aalborg til at ændre indkøbsvaner. Husstanden rummer også ægtemanden og parrets to hjemmeboende drenge på 15 og 19 år. Datteren på 22 år spiser også tit med.

- Det fik os til at tjekke vores bankudskrifter, og så fandt vi ud af, at vi brugte op mod 10.000 kroner på mad og husholdning om måneden, og det er eddermame mange penge. Så vi blev enige om at gå tilbage til at lave madplaner, som da børnene var små, og så er jeg nok gået all in, siger Katja Aalborg med et grin.

Tidligere købte familien ind fra dag til dag. Nu gennemgår Katja Aalborg hver søndag alle tilbudsaviser, som hun laver en madplan ud fra. Dertil hæver hun 1000 kroner i kontanter og putter pengene i en æske, som er det beløb, familien må købe mad for om ugen. Alle boner gemmes, så Katja altid kan tjekke op på, hvordan missionen går.

- De uger, hvor vi formår at rette ind efter madplanen, kan vi holde budgettet på 700-800 kroner for en uge for fire-fem voksne.

På den måde sparer familien hver måned omkring 4000 kroner på mad. Så er der råd til både de stigende udgifter til brændstof og energi - og penge til biografbesøg, til at spise ude eller til andre fornøjelser.

Henning Otte Hansen, senior-rådgiver på Københavns Universitet og ekspert i fødevareøkonomi, kalder prisstigningerne på mad for historiske.

- Med stigende råvarepriser på korn og planteolie globalt er det forventeligt, at det vil kunne ses på forbrugerpriserne. Men nu kan vi også se, at krigen i Ukraine har effekt på forbrugerpriserne, fordi landet hverken kan eksportere råvarer eller få sået markerne, som man plejer, siger han.

Ukraine er nemlig en af verdens største eksportører af korn og solsikkekerner. Derfor kan man især se priserne på brød, mel, gryn og solsikkeolie stige til vejrs. Mad-olie er steget hele 64,2 procent på et år, mens prisen på mel og gryn alene fra marts til april i år er steget med 13,1 procent. En pakke havregryn til 10 kroner i marts kostede altså 11,30 kroner i april.

I Tappernøje har Katja Aalborg fundet kuren mod de stigende brødpriser i sine madplaner.

- Jeg bager stort set alt brød selv; det tager ikke så lang tid, og du kan virkelig bage meget brød for en pose mel til en femmer i forhold til brødpriserne i butikkerne. Mine børn er ikke altid vilde med det, men det er det, de får, og ellers køber jeg en gang imellem toastbrød på bud, som de kan få til sandwich.

En forbrugerundersøgelse fra april lavet af Coop viser, at kunderne i takt med prisstigninger i resten af 2022 forventer at købe 25 procent mere af butikkernes egne mærker, der typisk er billigere end mærkevarerne. Og at 30 procent vil holde sig til kun at købe det, der står på  indkøbssedlen.

Henning Otte Hansen peger på, at den seneste prisboble i 2007-08 på fødevarer betød, at forbrugerne købte de samme varetyper og mængder, men at de gik efter flere discountprodukter. Og det er også tilfældet hos Katja Aalborg og familien ved Næstved.

- Tilbuddene styrer, hvad vi spiser, og hvad jeg lagrer i fryseren. Nu handler jeg kun i discountbutikker, hvor jeg før gik i Føtex og Kvickly. Så det er nogle andre mærker, jeg køber, men børnene kan ikke smage forskel, og jeg tror sådan set, at de billigere varer, er lige så gode som de andre. Det har mere været en vanesag, siger hun.

For nylig valgte Salling Group og Coop at rationere solsikkeolie, fordi restauranter var begyndt at hamstre. Solsikkeolie er også rationeret i spanske supermarkeder.

- Jeg tror grundlæggende, man vil sende et signal om, at man ikke har tomme hylder og et signal til markedet om, at nu mærker vi dyrere fødevarer og på den måde tale hele markedet op og legitimere prisstigninger eller rationeringer, siger Henning Otte Hansen.

Selv om der er mange gode grunde til de stigende priser, tyder meget på, at nogle priser stiger endnu hurtigere, end de burde. Måske fordi der er producenter, importører og butikker, der benytter krisen i samfundet til at give priserne et yderligere hak opad og tjene lidt ekstra.

- Man ser en slags overreaktion, hvor det bruges som en gyldig grund til at hæve priserne lidt ekstra, end man kan berettige med de dyrere råvarer. Vi har set det samme i tidligere kriser på fødevaremarkedet, at man hæver priserne for hurtigt og for meget, mens man er langsom til at sænke dem igen. Det er jo godt købmandskab, kan man sige, men det er også lidt amoralsk.

Det genkender dagligvaregiganten Coop, der driver SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma, Fakta og Kvickly.

- Vi ligger jo konstant i hårde prisforhandlinger med vores leverandører, og det er vores oplevelse, at nogle af dem tager lige lovlig hårdt fat med prisniveauet. De helgarderer sig og lader priserne stige mere, end omkostningerne berettiger, synes vi. Vi synes jo også, at leverandørerne bør vise samfundssind. Det oplever vi, at der er nogle, der ikke gør, siger Jens Juul Nielsen, kommunikationsdirektør i Coop.

Hvem er det, der benytter stigende omkostninger til at sætte priserne yderligere en tak op?

- Det vil jeg ikke sige noget om. Men det kan være inden for alle kategorier af varer.

Har I valgt leverandører fra, fordi de sætter priserne for højt i skyggen af krise og prisstigninger på råvarer?

- Det gør vi jo hele tiden, for der er altid et udskilningsløb, hvor vi prøver at få de laveste indkøbspriser, så vi kan være så konkurrencedygtige som muligt i vores Coop-butikker. Men der er også varer - for eksempel danske varer - som vores kunder efterspørger, og som vi skal have i butikkerne, selv om de er dyre.

Siger du dermed, at det især er danske leverandører og mærkevarer, der efter jeres mening skruer priserne for højt op?

Forbrugerrådet Tænk har også en mistanke om, at der måske ikke er den sundeste konkurrence, og at det kan betyde, at priserne stiger mere end de burde. Det oplyser rådets cheføkonom, Morten Bruun Pedersen.

- Det er det, vi hører, men det er svært at afgøre det. Vi vil opfordre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge det nærmere, siger han.

- De stigende omkostninger er blevet et mantra, og det vil ikke undre mig, hvis der er nogen, der benytter lejligheden til at sætte priserne lidt ekstra op, og det går ud over forbrugerne, siger cheføkonomen.

Fødevare- og den tilhørende energikrise, som allerede var startet, før Putin rykkede ind i Ukraine, kan altså i den grad mærkes på husholdningsbudgetterne. Og så længe krigen er i gang, er det svært at sige, hvornår priserne på mad atter går den anden vej.

- Vi har ikke set toppen endnu på hverken råvare- eller fødevarepriser, og vi ved ikke, hvornår ukrainerne kan gå i markerne igen. Jeg har tidligere sagt, at priserne vil stige yderligere 15 procent, og det er vist ikke meget ved siden af, siger Henning Otte Hansen.

Dertil kommer, at vi ikke aner, hvordan andre landes kornhøst bliver i år. Så markedet vil ifølge seniorrådgiveren nok medregne, at der vil være kornmangel på længere sigt.

I Tappernøje vil de forsøge at holde fast i de nye vaner med at handle efter tilbud og lave madplaner, selv om priserne falder.

- Vi har snakket om, at så må vi mande os op og ikke bare vende tilbage til den gamle hverdagstrummerum. Og så vil vi forsøge at huske, at vi ikke behøver at spise kød hver dag eller store bøffer hver weekend, siger Katja Aalborg.

Indtil videre må alle husstandens medlemmer i hvert fald leve med, at der er kommet andre boller på suppen.

- Jeg er blevet ret streng over for børnene. De har lige den alder, hvor de altid er sultne og kommer en time efter aftensmaden og vil have fire skiver franskbrød. Men der får de at vide, at de må nøjes med et æble eller et stykke rugbrød. Det, synes de, er træls, men det er bare sådan det er lige nu.

Fødevarepriser: Er der noget mere usexet end et supermarked sådan en hverdag efter fyraften? Med trætte folk på vej hjem fra arbejde. Med utålmodige børn, som gerne vil hjem foran skærmen. En stor forsamling mennesker, som ikke gider være her, men som jo altså skal have noget at spise i aften.

Og det er altså her, denne artikel tager sit udgangspunkt.

For der sker noget lige nu med de dagligvarer, vi alle handler i uendelighed, når vi ikke lige bruger vores dyrebare fritid på at vaske tøj eller støvsuge eller forsøge at læse den bog færdig, vi fik i julegave.

I april er det såkaldte forbrugerprisindeks i Danmark nemlig steget med 6,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år, og det er den højeste stigning i knap 40 år. Det viser Danmarks Statistiks nye tal, som udkom tirsdag, og det er især priserne på el, fødevarer, brændstof og gas, der trækker forbrugerpriserne i vejret.

Det kaldes inflation, og det har betydning for, hvor meget vi betaler, når vi går rundt netop her i et supermarked en eftermiddag og forsøger for 117. gang at finde på noget at lave til aftensmad.

Vi ender selvfølgelig med at lave pasta, for det kan alle lide, og det er nemt.

Min indkøbskurv er som altid fyldt med en række gængse dagligvarer som mælk, hakket oksekød og rugbrød. Og pasta naturligvis. Og netop disse varer er faktisk blandt de varekategorier, som procentvis har oplevet størst prisstigning.

Blandt dagligvarer er det dog madolie, som er steget allermest i pris. Det er noget, som sammen med et faldende udbud har fået erhvervskunder til at hamstre solsikke- og rapsolie fra supermarkederne. Derfor er der denne eftermiddag i Føtex også lagt sedler ned på hylden, hvor der normalt står solsikkeolie, for at gøre opmærksom på, at hver kunde kun må købe tre flasker.

Jeg nøjes med en enkelt med en liter rapsolie til 19,95 kroner. Ifølge Danmarks Statistiks nye prisindeks er det hele 64,2 procent dyrere end for et år siden. Næsthøjeste prisstigning er pastaprodukter, som er steget med 25,4 procent på et år. I dag koster min pose pasta 12,50 kroner for 500 gram.

Til Avisen Danmark kalder seniorrådgiver på Københavns Universitet og ekspert i fødevareøkonomi Henning Otte Hansen prisstigningerne på mad for historiske.

- Med stigende råvarepriser på korn og planteolie globalt er det forventeligt, at det vil kunne ses på forbrugerpriserne. Men nu kan vi også se, at krigen i Ukraine har effekt på forbrugerpriserne, fordi landet hverken kan eksportere råvarer eller få sået markerne, som de plejer, siger han.

Ukraine er nemlig en af verdens største eksportører af korn og solsikkekerner. Derfor kan man især se priserne på brød, mel, gryn og solsikkeolie stige til vejrs. Mel og gryn er alene fra marts til april i år steget med 13,1 procent. En pakke havregryn til 10 kroner i marts kostede altså 11,30 kroner i april.

På tværs af de forskellige kategorier er fødevarepriserne steget med 7,7 procent det seneste år. I en pressemeddelelse vurderer cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre, at det er noget, som har stor betydning i de danske hjem.

"Av, det gør vanvittigt ondt på danskernes pengepung det her", skriver han.

"Gør vi det op i kroner, skal en børnefamilie i dag bruge omkring 30.000 koner mere for at opretholde det samme årlige forbrug som for et år siden. Det er et alvorligt stort indhug i en families husholdningsbudget. Inflation er ikke længere noget, der primært tales om, men nu noget danskerne mærker meget mere kontant på indkøbsturen", skriver han.

Jeg ender ikke overraskende med at købe ind til bolognese-ragout - det er det, man her i provinsen, hvor jeg handler, kalder kødsovs - og dertil skal jeg bruge flere af de nævnte varegrupper, som er steget en del i pris.

Men det er ikke kun produkter til aftensmaden, som har fået banket priserne i vejret. Min yoghurt, mit fiskepålæg til rugbrødet og min frugt er også blevet dyrere.

Kigger man ned i min kurv, er der dog også en enkelt vare, som er blevet billigere sammenlignet med sidste år. Det gælder smør, som er faldet i pris med 11,9 procent. Også æg, salt og krydderurter er blevet billigere ifølge Danmarks Statistik.

Alt i alt må jeg slippe 331,60 kroner for de 16 varer, jeg har i kurven. Min indkøbstur er ikke blevet mere inspirerende det seneste år. Men den er blevet dyrere.