Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det har taget hårdt på andre landes våbenlagre at hjælpe Ukraine. I Tyskland har man blandt andet sendt en del kampvogne til det krigsplagede land. Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Våbengaver skyder tilbage: Lagre svinder ind

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar, og krigen brød ud i lys lue, var ordene fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky: ”Jeg har brug for ammunition, ikke et lift”.

Og siden da har alverdens lande – også Danmark – bidraget med våben til det krigsplagede land, som fortsat kæmper mod russernes enorme militær. Men ingen regeringer i hverken USA eller Europa, der har sendt ammunition afsted, havde nok regnet med, at krigen ville være længerevarende. I hvert fald kan de mange donationer nu mærkes på landenes egne lagre af våben. Det skriver Berlingske.

Det betyder, at nogle lande ifølge avisen næsten ikke har flere tilbage af bestemte våbentyper, mens andre lande nu studser over, om de overhovedet kan undvære de våben, som Ukraine har fået. Sidstnævnte situation er lidt af en udfordring, hvis man nu selv står en dag og skal forsvare sig mod angreb. Det er blandt andet Tyskland, der har haft den drøftelse i forbindelse med bortgivelsen af kampvogne.

Førstnævnte scenarie udspiller sig i Norge, der har meldt, at alle dets såkaldte Mistral-jord-til-luftmissiler er foræret til Ukraine.

En amerikansk militærforsker siger til avisen, at disse dilemmaer kun vil tage til i styrke, når krigen nu går ind i en fase, hvor evnen til at levere våben og ammunition til de kæmpende er afgørende. Rusland har nemlig i disse dage held med at presse de ukrainske styrker tilbage i det østlige Ukraine.

- Den kommende fase vil kræve enorme ressourcer og slide på begge parter, og så er spørgsmålet, hvem der først løber tør for kampvilje, våben og ammunition, siger danske Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier til Berlingske.

Populære landområder mangler boliger

Fra våbenmangel går vi videre til boligmangel. For i takt med at nogle landsbyer og øer i disse år oplever tilflytning, så har man samtidig besvær med at huse dem alle. Det skriver Jyllands-Posten.

På Samsø voksede befolkningen sidste år med 100 personer, efter befolkningstallet i 15 år kun er gået ned.

- Det er en helt ny situation for os, siger Samsø-borgmester Marcel Meijer.

Samme melding kommer fra øerne Ærø og Orø og kystbyer som blandt andet Fjaltring. I Nr. Vorupør er udfordringen tilmed, at man fremover kan mangle byggegrunde, da den populære by ligger i et smørhul ved Vesterhavet og Nationalpark Thy.

Det er flere steder – blandt andet på Samsø – derfor blevet et emne at genindføre bopælspligten, så de nye borgere kan slå sig ned permanent. Det har nemlig været et trick at ophæve pligten, da landområderne før i tiden kæmpede med at tiltrække borgere, og husene i stedet kunne bruges til sommerhuse, så det ikke døde helt hen.

I Jyllands-Posten mener landdistriktsforsker Hanne Tanvig fra Københavns Universitet dog, at en kommende tendens til ”hybride former for bosætning” skal tages med i overvejelserne om bopælspligten.

- Jeg tror, at trenden de kommende år vil blive dobbeltbosætning, altså at man vælger at tilbringe det meste af tiden i en bolig på landet og samtidig have en mindre bolig i byen, når det er nødvendigt at være der. Nogle ønsker måske at blive fuldtidsboende på landet, når muligheden opstår. Derfor mener jeg, at kommunerne faktisk skal være forsigtige med at genindføre bopælspligten, da man så forhindrer dobbeltbosætning, siger hun.

Venstre vil hjælpe borgere tæt på vindmøller

I kampen for at blive uafhængig af russisk gas, skal Danmark have flere vindmøller og solceller. I regeringens grønne udspil "Danmark kan mere II", der blev præsenteret i april, er ambitionen at firedoble produktionen fra solenergi og landvind frem mod 2030. Men Venstre mener nu, at der skal endnu mere til og tager sit eget energiudspil med til de igangværende forhandlinger. Det skriver Ritzau.

Partiet har blandt andet fokus på at skaffe større lokal opbakning til at opstille vindmøller og solceller på land. Derfor vil man se på at udvide VE-bonusordningen fra 2020, der giver beboere, som bor i en afstand af op til otte gange vindmøllens højde eller 200 meter fra nærmeste solcelleanlæg, mulighed for en årlig skattefri udbetaling.

- Hvis vi skal have mere vedvarende energi, så tror vi, at det er altafgørende, at vi har den lokale opbakning med. Det er meget svært, siger Marie Bjerre, Venstres klimaordfører.

I dag er den forventede gennemsnitlige årlige udbetaling per husstand for vindmøller mellem 5000 og 6500 kroner, mens det er mellem 2000 og 2500 kroner for solceller.

Rusland scorer kassen på olie og gas

Vi slutter også dagens nyheder på energifronten. For Rusland forventer i år at få indtægter på salg af olie og gas, der er omkring 100 milliarder kroner større end tidligere forventet.

Det oplyser Ruslands finansminister, Anton Siluanov, til en statslig tv-station fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Og selvom vestlige lande har forsøgt at straffe det enorme land med sanktioner for dets invasion af Ukraine, så har de endnu ikke ramt forsyningerne af olie og gas fra Rusland specielt hårdt. For nylig lød det sågar fra den russiske præsident, Vladimir Putin, at sanktionerne kun har fået landets energiindtægter til at stige.

Ifølge den russiske finansminister planlægger regeringen i Moskva at bruge de ekstra penge til pensionister, børnefamilier og til at finansiere den militære operation i nabolandet Ukraine, som Rusland selv kalder krigen.

EU har længe talt om at forbyde import af russisk olie og naturgas, men det er endnu ikke gået så vidt. Udfordringen er, at importen fra Rusland fylder omkring 25 procent af Europas energi. Dermed har det enorme økonomiske konsekvenser at finde alternativer til importen nu og her.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Hundredvis af midtjyder formodes at have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne være forhindret med forebyggende behandling. Dertil kommer et ukendt antal formodede dødsfald: Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jørn frygter, han dør, før han får svar: Nu tager patienter sagen i egen hånd

Jørn Ranners tør ikke vente længere. Sidste gang han væbnede sig med tålmodighed, endte han med at få amputeret sit ene ben. Nu frygter han, at hvis han ikke selv tager handling, så ender han i graven, før han får svar på spørgsmålet, der rumsterer i bageste del af hovedet:

Kunne jeg have beholdt mit venstre ben?

Derfor har den 81-årige mand fra Malling nær Aarhus nu taget sagen i egen hånd: Ligesom 13 andre i regionen har han valgt at rejse en sag om erstatning ved Patienterstatningen, selvom Region Midtjylland langt fra er færdig med at kortlægge, hvilke patienter der gemmer sig bag de hårde facts i den opsigtsvækkende analyse, der sidste måned kortlagde amputationsskandalen.

Jørn Ranners frygter, at der går mange måneder, før Region Midtjylland har fundet ud af, om han er en af de flere hundrede patienter, der har fået amputeret benene, selvom det kunne være undgået. Derfor har han og 13 andre patienter taget sagen i egen hånd og rejst en sag ved Patienterstatningen. Forening opfordrer flere til at følge trop.

Opdateret 31.05 klokken 14:01: I artiklen fremgik det oprindeligt, at 17 patienter skulle have søgt erstatning ved Patienterstatningen. Tallet er retteligt 14.

Amputationsskandalen: Jørn Ranners tør ikke vente længere. Sidste gang han væbnede sig med tålmodighed, endte han med at få amputeret sit ene ben.

Nu frygter han, at hvis han ikke selv tager handling, så ender han i graven, før han får svar på spørgsmålet, der rumsterer i bageste del af hovedet:

Kunne jeg have beholdt mit venstre ben?

Derfor har den 81-årige mand fra Malling nær Aarhus nu taget sagen i egen hånd: Ligesom 13 andre i regionen har han valgt at rejse en sag om erstatning ved Patienterstatningen, selvom Region Midtjylland langt fra er færdig med at kortlægge, hvilke patienter der gemmer sig bag de hårde facts i den opsigtsvækkende analyse, der sidste måned kortlagde amputationsskandalen.

En skandalesag, der dækker over en mangelfuld behandling på regionens karkirurgiske afdelinger gennem de seneste ti år, og som formodes at have kostet 47 patienter om året ben eller underben.

- Jeg føler, jeg er nødt til at reagere hurtigt. Jeg er 81 år, og hvem ved, om jeg bliver meget ældre? Det kan ikke undgå at ligge i baghovedet, at jeg kan være død, før de får undersøgt, om jeg kan være en af dem, der kunne have undgået en amputation, siger Jørn Ranners.

Der kan nemlig gå lang tid, før Jørn Ranners og andre amputerede patienter får et endeligt svar på, om de er nogle af ofrene for skandalesagen.

Regionen skal gennemgå ti års journaler, og derfor venter patienterne lige nu i ubestemt tid på at få at vide, om de bør søge erstatning for deres mistede ben.

Men Jørn Ranners og adskillelige andre benamputerede patienter vil ikke vente på regionens egne undersøgelser. Allerede nu har 14 patienter søgt erstatning, selvom de endnu ikke har fået at vide, om de muligvis er blevet fejlbehandlet, oplyser Patienterstatningen til Avisen Danmark.

Selv føler Jørn Ranners sig overbevist om, at han er en af de fejlbehandlede.

Jeg føler, jeg er nødt til at reagere hurtigt. Jeg er 81 år, og hvem ved om jeg bliver meget ældre? Det kan ikke undgå at ligge i baghovedet, at jeg kan være død, før de får undersøgt, om jeg kan være en af dem, der kunne have undgået en amputation.

Jørn Ranners, Malling

Mørke tæer

I 2016 fik han amputeret sit venstre ben, da hans tæer begyndte at mørkne på grund af begyndende koldbrand. Jørn Ranners fortæller, at han på det tidspunkt havde været patient på den karkirurgiske afdeling i Aarhus i seks år, og han undrer sig i dag over, at han ikke har fået en forebyggende operation, som han tror ville kunne redde hans venstre ben.

Ifølge den eksterne analyse, som i slutningen af april kortlagde skandalesagen, er netop manglende forebyggende operationer en af hovedårsagerne til, at en lang række patienter har fået amputeret ben, selvom det kunne være undgået.

Siden 2016 har Jørn Ranners ikke kunnet bevæge sig rundt uden en stok i begge hænder af frygt for at falde. Han kan i dag hverken støvsuge eller gå mere end få meter ad gangen, fortæller han.

- Den her sag har sat en masse tanker i gang. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om mit gamle liv kunne være reddet med den rigtige behandling? Jeg kan ikke foretage mig noget særligt og min tilværelse er meget indskrænket. Jeg er gammel håndværker og vant til at lave alting selv, men nu kan jeg dårligt betjene et værktøj, for jeg tør ikke slippe mine stokke, siger han.

Udbredt til resten af Danmark

Amputationsforeningen har modtaget mange henvendelser fra folk, der ligesom Jørn Ranners mistænker, at deres amputations kunne være undgået. Det gælder ikke kun personer behandlet på enten hospitalet i Viborg eller Aarhus, men fra mange steder i landet. Opfordringen er dog den samme til alle:

- Vi anbefaler, at hvert enkelt borger kigger på deres sag, og hvis de tænker, at noget i forløbet kunne være gjort anderledes, så skal man gå til patienterstatningen og søge om erstatning, fortæller Marianne Palm, der er formand for Amputationsforeningen.

Region Midtjylland har efter et mindre tilløb endeligt besluttet, at alle borgere, der de seneste ti år har fået amputeret ben, nu vil få deres patientjournal gennemgået af fagfolk. Det oplyser Region Midtjylland i et brev til alle benamputerede.

- Som de seneste ugers mediedækning beskriver, har regionen fået lavet en analyse, der viser, at nogle amputationer måske kunne have været forebygget. Vi har dermed skabt både utryghed og bekymring blandt tidligere og nuværende patienter. Det beklager jeg dybt, skriver regionsformand Anders Kühnau i brevet.

De amputerede patienter, som regionen finder frem til, vil automatisk blive kontaktet af regionen i e-Boks.


Dråberne bliver dyrere og dyrere. Når benzinen - og alverdens dagligvarer, byggematerialer og andet - stiger i pris, vokser statens momsindtægter. Alene i år giver det statskassen en uventet gevinst på 6,6 milliarder kroner. Men pengene kan ikke bare sendes tilbage til borgerne, forklarer erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Arkivfoto fra 2018: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Når benzinen - og alverdens dagligvarer, byggematerialer og andet - stiger i pris, vokser statens momsindtægter også. Alene i år giver det statskassen en uventet gevinst på 6,6 milliarder kroner. 
Men pengene kan ikke bare betales til borgerne, forklarer erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Sådan arbejder man ikke i Finansministeriet, der overvåger statens finanser. Momsindtægterne kan svinge fra år til år, og derfor kan politikerne ikke bare "rutte" med pengene.

Uanset om vi køber benzin eller rugbrød, så er prisen steget mærkbart. Inflationen har kun tabere, hører vi. Men hov, inflationen har faktisk en enkelt vinder:

I Danmark har vi som bekendt en moms på 25 procent af varens pris, og når varens pris stiger, så stiger statens momsindtægter.

Regeringen har ganske vist afvist, at det er tilfældet. Tilbage i marts forklarede skatteminister Jeppe Bruus (S) til Børsen, at ekstra moms fra blandt andet salget af benzin ikke er ”retvisende” for det samlede økonomiske billede.

- Det skyldes, at de øgede udgifter til transport og til at få varmet huset op får os til at bruge færre penge andre steder. Derfor får staten flere penge ind fra moms på energi – men færre penge ind fra moms på andre varer, sagde ministeren.

Men hvad gør staten så med de ekstra milliarder? Og hvorfor bliver de ikke sendt tilbage til borgerne, så vi kan fylde benzintanken og købe det gode rugbrød hos bageren?

Men allerede i starten af maj så billedet noget anderledes ud. Den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet viser tydeligt, at staten forventer en merindtægt fra moms i år.

Helt præcist drejer det sig om yderligere 6,6 milliarder kroner i forhold til, hvad regeringen forventede i december. Hovedårsagen er inflation - at priserne stiger, og momsen følger med. Samtidig bruger vi ikke færre penge andre steder. Danskerne tærer lige nu på deres rekordstore opsparinger.

Når prisen på en liter benzin i denne uge kortvarigt rundede 18 kroner, så skyldes det både verdensmarkedsprisen på olie og en høj kurs på amerikanske dollar.

Men det skyldes også momsen, som er steget med en krone per liter i forhold til august sidste år (dengang kostede benzinen lige under 13 kroner, og danskernes syntes, at det var dyrt!).

Den høje benzinpris skyldes til gengæld ikke energiafgifterne, for her er der tale om en fast takst per liter.

Men hvad gør staten så med de ekstra milliarder? Og hvorfor bliver de ikke sendt tilbage til borgerne, så vi kan fylde benzintanken og købe det gode rugbrød hos bageren?

Her skal man forstå, hvordan embedsmændene tænker i Finansministeriet, der har den vigtige opgave at passe statens finanser. I deres verden er de 6,6 milliarder kroner ikke penge, man kan begynde at bruge af til gode formål. Pengene vil heller ikke indgå i det finanslovsforslag, som regeringen fremlægger efter sommerferien. Sådan arbejder de ikke, for det er forbudt ifølge budgetloven, som Folketinget vedtog i 2012.

En pludseligt stigende momsindtægt sorteres ud af det råderum, som politikerne har at rutte med. Det gælder også andre skatter, der pludselig kan stikke af – et godt eksempel er PAL-skatten, som er ukendt for de fleste danskere, men som sidste år trak 63 milliarder kroner ud af vores pensionsopsparinger. PAL-skattens størrelse afhænger af det afkast, vi får på vores pensioner, og det bølger op og ned som de fleste andre investeringer.

Men derfor kan det altså godt føles urimeligt, at en pæn andel af prisstigningerne skyldes, at momsen følger med. Det er bare meget svært at finde opbakning til en sænkning af momssatsen eller andre greb, der kunne komme inflationstrætte borgere i møde. Hverken toppolitikere eller økonomer bryder sig om idéen.

- Det vil jeg ikke anbefale, at man gør. Det er ikke tiden til ufinansierede skattelettelser. Hvis du ufinansieret sænker momsen, så øger du købekraften, og det vil puste yderligere til inflation og overophedning, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank, Cepos.

Regningen ender altså hos forbrugerne. Medmindre de drager mod grænsebutikkerne, hvor momsen – især på fødevarer – er lavere i både Tyskland og Sverige. I Tyskland kan man fra 1. juni endda tanke benzin og diesel med en statsfinansieret rabat på små tre kroner per liter.

Så koster en liter 95 oktan lige under 13 kroner. Det var den pris, vi forbandede langt væk på danske tankstationer sidste sommer. I dag ligner det et slagtilbud.

Privatfoto

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Det vurderes, at op mod ti procent af alle patienter, der tager på hospitalet, bliver smittet med en infektion under deres indlæggelse. Det reelle tal er ukendt, men for mange kan det få en dødelig konsekvens. Det problem vil fysiker Per Morgen gerne gøre noget ved, efter han oplevede at miste en nær ven til en livsfarlig bakterie på et sygehus.

Det kan ikke være rigtigt, at danske patienter risikerer at blive smittet med potentielt livsfarlige infektioner, når de er indlagt for at blive helbredt. Det mener fysiker Per Morgen, som derfor har udviklet en metode, der kan sikre, at bakterier på alt fra dørhåndtag til toiletknapper på sygehusene, bliver slået ihjel automatisk. Tabet af en kær ven er den 77-åriges drivkraft.

Opfindelse: "Et skjult kæmpeproblem."

Sådan beskrev Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, for nyligt til JydskeVestkysten de såkaldte hospitalsinfektioner, der årligt koster samfundet kassen og slår op mod 3000 danskere ihjel.

Det vurderes, at op mod ti procent af alle patienter, der tager på hospitalet, bliver smittet med en infektion under deres indlæggelse. Det reelle tal er ukendt, fordi der i Danmark mangler systemer til at overvåge omfanget.

Som avisen har afdækket via en opgørelse fra Patienterstatningen, ved vi dog, at mindst 31 mennesker på landsplan eksempelvis døde efter at være blevet smittet med corona, mens de var under behandling for noget ikke livstruende på et af landets sygehuse.

Det problem har Per Morgen, forsker og lektor emeritus på Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, sat sig for at gøre noget ved.

Den 77-årige opfinder fra Odense, der har en doktorgrad i fysik, og som siden 70'erne har fokuseret sin forskning på overfladefysisk, har nemlig personligt oplevet, hvor uretfærdigt det føles, når pårørende ikke overlever en tur på hospitalet, fordi de bliver smittet med en infektion undervejs.

Ven døde af smitte

For nogle år siden blev en af den 77-åriges bedste venner ramt af lungekræft i den ene lunge.

Han kom i behandling, som havde god effekt og fik det med tiden så meget bedre, at han igen var frisk nok til at tage med Per Morgen og familien på golfferie.

- Vi synes alle sammen, at det gik fremad, og det synes han også selv, husker han om sygdomsforløbet.

Trods bedring skulle vennen dog til et tjek på hospitalet. Men efter indlæggelsen kom han hjem med en lungebetændelse i den raske lunge. Tre måneder senere var han død.

- Det er derfor, at det her bare skal ud og virke, siger Per Morgen, som særligt af den grund har dedikeret de sidste seks år af sit liv til at udvikle en metode til at dræbe smitsomme bakterier, der typisk spreder sig via berøringsoverflader på sygehusene.

Våben mod bakterier

Kort sagt har Per Morgen udviklet en proces, der kan give alt fra dørhåndtag til hospitalssenge lavet af aluminium en kobberbelægning, der effektivt dræber en stor del af de potentielle skadelige bakterier, som kan medvirke til smitte blandt patienter og personale. Flere videnskabelige undersøgelser peger nemlig på, at hvis overflader på toiletsæder, håndvaske og hospitalsenge består af kobber, mindskes smittespredningen betydeligt.

En undersøgelse udført på Selly Oak Hospitalet i Birmingham viste blandt andet i 2008, at inventar, som var lavet af kobber, havde helt op til 95 procent færre mikroorganismer på sig i sammenligning med dem, der var lavet af rustfrit stål.

Kobber er dog et dyrebart materiale, hvorfor det formentligt ikke er realistisk at fremstille alle berøringsflader på sygehusene udelukkende af det.

Her kommer Per Morgens forskning ind i billedet. Gennem hans proces, der har navnet Cuproxal, er det nemlig muligt at danne et tyndt lag kobber ovenpå anodiseret aluminium, som er et langt mere prisvenligt materiale.

Patent i hus

For Per Morgen er drømmen, at hospitalsinventar af stål vil blive udskiftet med genstande af aluminium med kobberbelægning på samtlige hospitaler i Danmark. Og et afgørende skridt for at nå dertil er netop taget.

Per Morgen har sammen med sine partnere i virksomheden Mion Technology ApS netop i januar fået patent på deres overfladebehandlingsproces, som de håber, vil blive udbredt på samtlige danske hospitaler. Privatfoto

I januar fik han og hans to partnere i virksomheden Mion Technology ApS nemlig patent på processen.

Det er Syddansk Universitet, der har finansieret patentet, og universitet har også en ejerandel i virksomheden, som nu arbejder benhårdt på at få producenter af hospitalsinventar til at investere i deres bakteriedræbende opfindelse.

- Vi satser hele butikken på det her. Det skal lykkes inden for tre år, hvis det skal blive til noget, siger Per Morgen, som egentligt gik på pension for 12 år siden, men som fortsat arbejder næsten fuld tid på projektet, der er blevet hans hjertebarn.

- Jeg er glad for at have sat mit navn på en hel del ting i min karriere, som er kommet ud i verden, men det her ville være prikken over i'et. Det er noget, jeg håber, mine børn ville blive stolte af, siger fysikeren, der har to børn og fem børnebørn, som heldigvis sammen med hans kone har bakket op om, at han i årevis har tilsidesat otiummet for at knokle i Mion Technology.

Tror på succes

Lige nu er næste skridt, at virksomheden selv vil producere nogle prototyper, så de kan demonstrere over for relevante aktører i sundhedsvæsenet, hvad deres unikke overfladebehandling kan.

Lige for tiden ligger den i forhandlinger med flere firmaer, der har de nødvendige faciliter til at afprøve processen i en industriel sammenhæng.

Kort om Per Morgen

Har både en ph.d. og en doktorgrad i fysik.

Før pensionen i 2012 var han forskningsleder for Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.

I dag er han lektor emeritus på Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet.

Derudover er han medejer af virksomheden Mion Technology ApS, der også består af Kim Ladefoged fra Børkorp og Jesper Præst Olsen fra Esbjerg. SDU indgår via det SDU-ejede selskab Science Ventures Denmark A/S i ejerskabet af Mion Technology ApS.

Per Morgen har gennem sin karriere blandt andet arbejdet som professor på et universitet i Brasilien samt været tilknyttet Stanford University i USA og det tekniske universitet i München.

- Vi tror på, at det her lykkes, siger Per Morgen, som fortæller, at Mion Technology har fået flere positive tilkendegivelser og allerede har en aftale med en producent af badeværelsesudstyr i Hong Kong. Den vil gerne bruge virksomhedens metode, når den engang er helt køreklar, til at fremstille alt fra bakterieafvisende toiletpapirsholdere til skylleknapper på wc'er.

Når det kommer til spørgsmålet om, hvor stor værdi opfindelsen potentielt kan have i kroner og øre, er Per Morgen lidt tilbageholdende. Men potentialet er stort, mener han.

Frygter resistens

Avisen Danmark har spurgt to eksperter inden for hospitalsinfektioner, om de ser kobberbelagte berøringsflader som vejen til at undgå, at patienter bliver mere syge af at være indlagt.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, kender godt til fordelene ved brug af kobber, når det kommer til at hindre bakteriespredning.

- Min holdning til det er, at jeg som udgangspunkt synes, at det er interessant, og jeg vil slet ikke afvise, at det noget, man kan bruge i sundhedsvæsenet, siger professoren.

Han har dog også et vigtigt forbehold over for løsningen.

- Vi skal være sikre på, at vi ikke udfordrer bakterierne i miljøet til at blive resistente. Vi ved, at bakterier godt kan blive metalresistente. Det har man blandt andet set, når man har brugt sølv rigtigt meget, og det kan i værste fald også provokere bakterierne til at udvikle antibiotikaresistens, siger Hans Jørn Kolmos.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, kender til fordelene ved brug af kobber, når det kommer til at hindre bakteriespredning. - Min holdning til det er, at jeg som udgangspunkt synes, at det er interessant, og jeg vil slet ikke afvise, at det noget, man kan bruge i sundhedsvæsenet, siger professoren. Arkivfoto: Robert Wengler

På afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital afviser ledende overlæge Jens Otto Jarløv heller ikke Per Morgens idé.

- Al nytænkningen på det her felt er jo dejligt, og jeg hilser det velkommen, men det kræver jo indgående dokumentation, før vi kan tage det til os, siger overlægen og fortsætter:

- I dag kommer vi jo allerede langt ved at aftørre og desinficere kontaktflader, men det er klart, at berøringsflader er særligt kritiske, så jo mere udvikling, der kommer på den front, jo bedre.

Der er ikke konkrete tal for, hvor mange hospitalsinfektioner der skyldes kontaktflader i forhold til luftbåren smitte, oplyser Jens Otto Jarløv.

Kashmir gav gruppens første koncert i otte år torsdag i Jyske Bank Boxen i Herning. Den var ventetiden værd. Foto: Simon Staun

Genfødt rockband overgik alle forventninger: Kashmir slog hul i skyerne med sublimt comeback

Endelig, efter otte års venten fik publikum lov til at lade sig beruse af
et af landets bedst spillende, mest kreative og ikke mindst kronisk grænsesøgende bands: Kashmir. Avisen Danmarks musikanmelder var torsdag aften til koncert i Jyske Bank Boxen i Herning. Læs anmeldelsen her.

Efter otte års venten fik publikum endelig lov til at lade sig beruse af et af landets bedst spillende, mest kreative og ikke mindst kronisk grænsesøgende bands. Kashmir var et vulkanudbrud af store følelser og rock i alle dens finurlige afskygninger.

Musik: Hvis Kashmirs ambition var at sætte et gedigent punktum for bandets fortælling, lykkedes det med bravur torsdag aften i Jyske Bank Boxen i Herning.

Efter de indledende småjusteringer af lyd og stemmebånd, som alle bands skal gennem til denne slags arenakoncerter, er der tale om en stort set fejlfri præstation for de fire medlemmer, som ikke blot har banket rusten af de seneste måneder. De har ganske enkelt formået at løfte niveauet i forhold til Kashmir anno 2014.

Forsanger Kasper Eistrup sagde for et par uger siden til mig, at han fornemmede, at pausen har gjort dem alle til bedre musikere. Mere lyttende. Jeg kan kun være enig. På nær enkelte sange på den mastodontiske sætliste leveres rockkompositionerne med en nerve og dynamik, som tager pusten fra mig.

Sætliste Jyske Bank Boxen

“The Push”, “Kalifornia”, “Mouthful of Wasps”, “Graceland”, “No Balance Palace”, “Petite Machine”, “Seraphina”, “Melpomene”, “Peace in the Heart”, “Vote 4 Dick Taid”, “Mom in Love - Daddy in Space”, “Miss You (Slight Return)”, “In the Sand”, “Lampshade”, “She’s Made of Chalk”, “Purple Heart”, “The Story of Jamie Fame Flame”, “Surfing the Warm Industries” og “The Cynic”.

Ekstra: “Gorgeous”, “Cellophane”, “Leather Crane” og “Rocket Brothers”.

Ekstra ekstra: “The Aftermath” og “Splittet til atomer”.

Hukommelsen kan spille mig et puds. Den euforiske glæde over ENDELIG at høre Kashmir igen påvirker mig sikkert også. Men under den ubetaleligt smukt sungne ”Seraphina” spekulerer jeg på, om Kasper Eistrup nogensinde har sunget bedre. Han når de højeste toner. Og holder dem. Han synger med overskud og skifter ubesværet mellem skønsang og de næsten primale brøl i for eksempel ”The Story of Jamie Fame Flame”.

Sønderbomber stortrommen

Jeg vil ikke sige, at Kashmir holder sig tilbage på gruppens udgivelser. Men live får mange sange en helt anden dimension, fordi Kasper Eistrup spiller guitarsoli som Neil Young, mens trommeslager Asger Techau sønderbomber stortrommen, så man mærker trykbølgen helt oppe på 25. stolerække.

Det er frådende, hidsigt og fænomenalt at lade sig opsluge af ”Vote 4 Dick Taid”, som indleder ”Cruzential” fra 1996. Den voldsomt politiske sang holder 100 procent anno 2022, og selv om sangen har 26 år på bagen, fremstår den dugfrisk og potent.

Det samme gør ”The Story of Jamie Fame Flame” og ”Leather Crane” fra Kashmirs debutalbum, “Travelogue”, fra 1994. Sangene er spillet så tungt og eksplosivt, at scenen lige så godt kunne være Copenhell.

”Peace in the Heart” er et regulært mesterværk, hvor samtlige medlemmer funkler og viser, hvorfor de hver især er uundværlige ingredienser i Kashmir-formlen. På album er nummeret knap syv minutter. I Boxen får klimakset lov at fortsætte og fortsætte.

Fra anmeldelsen

Flertallet af sange har mellemstykker, hvor alt detonerer i et inferno af guitar, bas, trommer og de talrige instrumenter, Henrik Lindstrand bestyrer med fabelagtig timing og tæft.

Fernando er rejst hele vejen fra Mexico for at høre fem Kashmir-koncerter. Han fortalte, at Kashmir stadig betragtes som et af de største udenlandske band i hans hjemland.  Foto: Simon Staun
Svenske Henrik Lindstrand er en fantastisk all round-musiker, der har enorm betydning for Kashmirs lydbillede. Foto: Simon Staun

Hans drømmende keyboardintro på ”Seraphina” er ubegribeligt nænsom, og parløbet med Eistrups krystalklare stemme og en vemodigt stemt akustisk guitar i en sal med tusindvis af glimtende mobilskærme er lige så smuk som de smukkeste Coldplay-koncertmomenter.

Det er tydeligvis et band, der nyder at stå på scenen. Selv bassist Mads Tunebjerg med monolit-ansigtet smiler flere gange undervejs. Så ved man, at det emotionelle er oppe på den helt store klinge.

Bittesmå ridser

”Miss You” indledes i ”Home Dead”-udgaven fra 2001 med akustisk guitar-intro og transformeres elegant ind i ”The Good Life”-versionen fra 1999, hvor melodien kickstartes med et regulært guitarinferno. Alene den sang viser Kashmirs enorme spændvidde i udtryk og dynamik, og de greb benyttes konstant under den næsten tre timer lange koncert. Som fra mit sæde har glimrende lyd efter de famlende første to numre.

Personligt kunne jeg godt have undværet halvdelen af ”Purple Heart”. Den psykedeliske passage i Jeff Buckley-hyldesten ”Gorgeous” bliver også et minut eller to for langt. Men det er ubetydelige småridser, som på ingen måde ændrer ved helhedsindtrykket. Ærkefans får fuld valuta for billetten, som endelig er pillet ned fra opslagstavlen eller køleskabet.

Jeg har svært ved at vælge et yndlingsalbum med Kashmir, fordi udgivelserne er så forskellige. Derfor er det skønt – om end forventet – at der er plukket nogenlunde ligeligt mellem udgivelserne på nær de to første og ”Trespassers” fra 2010. ”E.A.R.”, Kashmirs seneste udgivelse fra 2013, delte vandene, men tiden har ladet sangene vokse.

Kasper Eistrup var tydeligvis glad - nærmest lykkelig - for igen at stå på scenen med Kashmir. Foto: Simon Staun
Publikum i Jyske Bank Boxen var mildest talt ekstatisk torsdag aften. Foto: Simon Staun

”Peace in the Heart” er et regulært mesterværk, hvor samtlige medlemmer funkler og viser, hvorfor de hver især er uundværlige ingredienser i Kashmir-formlen. På album er nummeret knap syv minutter. I Boxen får klimakset lov at fortsætte i en evighed, man ikke har lyst til at give slip på.

Henrik Lindstrand er som en troldmand bag alle sine tangenter, og ment som et absolut kompliment fremstår han i de mest gribende øjeblikke som rockens pendant til Jean-Michel Jarre.

På ”Mom in Love, Daddy in Space” har Eistrup kløgtigt byttet ”Beach Boys” ud med ”Kashmir” i andet vers, der nu lyder: ”Bring your soul and your Kashmir records”. Som en påmindelse om, at man skal huske at tage sine vinyler med uanset retningen, man vælger i livet. Jeg sværger, at jeg beholder mine Kashmir-vinyler.

Hvis jeg på forhånd skulle have bedt om en enkelt sang på sætlisten, må det blive ”Lampshade”. En af de mest gribende tekster fra Kasper Eistrups hånd. Om et emne så alvorligt som pædofili og overgreb. Heldigvis er den valgt ud og forløst til perfektion. Både i vokal og melodi vokser den støt i styrke og ender som en fysisk og mental mavepuster.

Flere sange er slebet til i øvelokalet og har fået ændret centrale passager. Det gør kun koncerten og sangene levende. Præcis som Kasper Eistrup drømte om. Jeg havde til gengæld ikke drømt om, at han efter otte års pause med elguitaren kunne spille så knivskarpt og hurtigt, som han gør i årets indtil videre bedste guitarsolo i ”She’s Made of Chalk”.

Aldrig lydt bedre

Kasper Eistrup forkæler en ven med mundharpe og melankoli på ”Cellophane”, som jeg hovedkulds forelsker mig i. Jeg kan ikke svare på, hvorfor lige den sang er fløjet under min radar. Men den alene er køreturen til Herning fra Odense værd.

Mod slutningen af koncerten kommer den visuelle del af showet for alvor til sin ret. Termiske klip med faldskærmssoldater, slagregn med bomber og missilaffyringer gør ”Surfing the Warm Industries" ekstra intens, mens psykedeliske billeder løfter ”Gorgeous”. På det symbolske plan er en stigende sol i slutningen af ”Rocket Brothers” med til at underbygge fortællingen om et band, der er genfødt. I hvert fald for en stund.

Bassist Mads Tunebjerg er relativt tilbageholdende med smilene, men i Jyske Bank Boxen var man alligevel ikke i tvivl om, at han nød at spille. Foto: Simon Staun
Asger Techau gemte sig lidt bag trommerne, men hans betydning for Kashmirs lyd er umulig at overse. Og overhøre. Foto: Simon Staun
Kashmir spiller seks koncerter i alt. Jyske Bank Boxen var den første. Tinderbox i Odense bliver den sidste. Foto: Simon Staun

Jeg har ikke styr på, hvor mange Kashmir-koncerter jeg har hørt siden midthalvfemserne. Det er sådan set også underordnet. For den bedste af dem alle var torsdag aften i Boxen. Forventningerne var høje. Kashmir overgik dem.

Jeg ærgrer mig gul og grøn over, at jeg ikke skal til Royal Arena for at høre dem. Heldigvis optræder de også på Heartland, NorthSide og Tinderbox. Måske sidste chance nogensinde for at høre et af de bedste danske rockbands give alt, de fire fortrinlige musikere har i sig.

Jyske Bank Boxen, Herning, torsdag 26. maj: Kashmir - bandet optræder også i Royal Arena samt på Heartland, NorthSide og på Tinderbox.