Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ifølge DR florerer der jobopslag på Facebook, hvor profiler tilbyder job på danske landbrug til 50 kroner i timen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Særlov giver mulighed for at betale ukrainere lavere løn

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder med en historie om de ukrainske flygtninge, der slår sig ned i Danmark.

Fagforeningen 3F efterlyser nemlig større kontrol med deres vilkår, da særloven giver danske arbejdsgivere mulighed for at presse flygtningenes timeløn helt i bund. Det skriver DR.

Særloven trådte i kraft tidligere i år, og giver alle ukrainere ret til ophold i Danmark. En relativ høj løn er derfor ikke længere en forudsætning for at få arbejds- og opholdstilladelse.

I Danmark har vi tradition for, at ukrainere søger mod arbejde i landbruget. Ifølge DR florerer der jobopslag på Facebook, hvor profiler tilbyder job på danske landbrug til 50 kroner i timen. 

- Folk, der er flygtet fra krig i Ukraine, kommer jo uden forudsætninger for at vide noget om dansk løn og ansættelsesvilkår, og derfor er det fuldstændigt amoralsk, det der foregår, siger formand for 3F's grønne gruppe Peter Kaae Holm til DR.

Ifølge formanden vil ukrainske ansættelser til meget lave lønninger smitte af på resten af det danske arbejdsmarked og presse lønnen ned. Foreningen forventer, at både Skat, politiet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration fører tilsyn med sagen.

Organisationen GLS-A, der forhandler landbrugets overenskomster på arbejdsgivernes vegne, mener, at det er "helt uden for skiven", hvis man tilbyder landbrugsmedarbejdere 50 eller 70 kroner i timen. 

Direktør Jens Bjørn Poulsen tager derfor skarp afstand fra jobopslag, der tilbyder ukrainerne så lav en løn.

- Jeg tror ikke, der er ret mange landmænd, der vil føle sig fristet af det her, for alle kan jo se, at det er forkert, siger han til DR.

Elnettet er for presset til regeringens grønne energiplan

Fra flere sider sættes der nu alvorlige spørgsmålstegn ved regeringens plan om at firedoble vores grønne energi på land i 2030. 

Til Jyllands-Posten påpeger kommuner, en ekspert i forsyningsplanlægning og producenter af grøn energi, at det danske elnet nogle steder er "så begrænset i sin kapacitet, at det ikke vil kunne håndtere fremtidens stigende mængder grøn strøm".

- Man kan ikke bare et eller andet tilfældigt sted i Danmark sætte en meget, meget stor vindmøllepark op. Det bliver svært at få så meget sol og vind ind i vores elnet med de begrænsninger, vi har rundtomkring, siger professor Poul Alberg Østergaard fra Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet til avisen.

En rapport fra Aalborg Universitet, der udkom før regeringens nye melding om flere landvindmøller og solceller, konkluderer, at kapaciteten i elnettet ikke står mål med de grønne ambitioner frem mod 2030. 

Poul Alberg Østergaard vurderer, at elnettet skal udbygges for milliarder af kroner.

Erhvervsorganisationen Green Power Denmark er enig i, at der er problemer flere steder i landet - blandt andet på Lolland og i Vestjylland.

Også Energinet, der skal sørge for, at strømmen fra fremtidens vindmøller og solcelleparker når frem til forbrugerne, bekræfter, at opgaven er "kæmpestor".

Klima- og Energiminister Dan Jørgensen (S) medgiver i et skriftligt svar, at den grønne omstilling selvfølgelig kræver et elnet, der kan følge med:

- For at understøtte ambitionen om at firedoble VE-produktionen (vedvarende energi, red.) frem mod 2030 vil regeringen præsentere et redskabskatalog med konkrete initiativer, som bl.a. skal se på, om der er behov for at fjerne barrierer, skriver han.

Antallet af sklerosepatienter er fordoblet på 20 år

Vi runder af med en historie om den kroniske sygdom sklerose, hvor nerveceller i rygmarv og hjerne bliver angrebet af kroppens eget immunforsvar.

Antallet af patienter med sygdommen er fordoblet på 20 år; knap 18.000 danskere lever med lidelsen i dag, viser en ny opgørelse fra Det Danske Skleroseregister. Det skriver Politiken.

Overlæge på Dansk Sklerose Center på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, Finn Sellebjerg, fortæller, at udviklingen ikke ser ud til at stoppe. Efter hans vurdering vil der om 10-20 år være 30.000 patienter med lidelsen herhjemme.

Sklerosehospitalet, som er et højtspecialiseret tilbud til ramte patienter, mister ved slutingen af i år et økonomisk tilskud på 11,3 millioner kroner. Det har fået Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, til at kalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg en lille smule provokeret over de svar, jeg har fået fra sundhedsministeren, når jeg har stillet ham spørgsmål om at finde en permanent løsning for at sikre Sklerosehospitalet. Jeg havde spurgt meget venligt, om man ikke på den ene eller anden vis kunne finde pengene. Jeg mener, det er jo ikke en bondegård, siger han til Politiken.

I en mail skriver Magnus Heunicke, at "hvorvidt der vil blive afsat midler til en merbevilling fra 2023, afhænger af de politiske prioriteringer i de kommende forhandlinger om finansloven for 2023".

Direktør for Sklerosehospitalet Merete Stubkjær Christensen pointerer, at de ikke kan vente så længe.

- Vi skal nemlig allerede i gang med at opsige dygtige, specialiserede medarbejdere lige efter sommerferien for at overholde opsigelsesperiode og andet personalejura. Det vil være en katastrofe. Vi får et kæmpe videnstab, som vil tage rigtig mange år at bygge op igen, siger hun.

Både Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative er enige om, at regeringen skal prioritere penge til Sklerosehospitalet. 

De røde partier mener, at man må vente til finanslovsforhandlingerne, hvor det skal ses i sammenhæng med specialiserede tilbud om rehabilitering og behandling på andre områder.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du fire gode weekendhistorier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Renterne når nye højder, mens boligøkonomerne forudser faldende priser på boligmarkedet. Alt sammen udgør en giftig cocktail, der kan tvinge dig til at begynde at afdrage på dit afdragsfrie lån. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Rentestormen raser, og boligpriserne falder: Dit afdragsfrie boliglån er måske alligevel ikke afdragsfrit

Du kan blive tvunget til at afdrage på dit afdragsfrie lån, hvis priserne på boligmarkedet for alvor går i gang med at falde. Det gælder især for en særlig gruppe af boligejere, som har optaget et af de mest populære boliglån i Danmark inden for de seneste år.

Med en en fast rente på over 4 procent og udsigt til rentestigninger er der stadig stor interesse for det variable rentemarked. Men det er også her, at rutsjeturen kan blive størst. For med en historisk høj fart har det populære flekslån med 30 års afdragsfrihed indtaget det danske lånemarked.

Det placerer en selvudløsende bombe under en voksende del af landes boligejere. De skal nu håndtere både risikoen for rentestigninger og faldende boligpriser, der kan udløse tvangsafdrag for de boligejere, hvis deres gæld ender med at overstige 75 procent af boligens værdi. 
Du kan få hele problematikken uddybet i podcasten "Erhvervsklubben" ved at lytte med i artiklen her eller via Spotify, Itunes eller Podimo.

Du kan blive tvunget til at afdrage på dit afdragsfrie lån, hvis priserne på boligmarkedet for alvor går i gang med at falde. Det gælder især for en særlig gruppe af boligejere, som har optaget et af de mest populære boliglån i Danmark inden for de seneste par år.

Boliglån: Vi nærmer os den perfekte storm på boligmarkedet, hvor alle de boligejere, der i sin tid sikrede sig et fastforrentet boliglån med en rente på 0.5 procent, kan sove trygt og godt om natten.

Stormens rasen har nemlig sendt den faste rente på boliglån over 4 procent, og nu rammer den variable rente også nye højder, som især for en særlig gruppe af boligejere kan give sved på panden.

Rentestormen har nemlig ramt flekslånene så hårdt, at ydelsen på F5-lånet er den højeste i 10 år. For alle, der står og skal lukke et nyt F5-lån ved den kommende renteauktion, kan det variable boliglån nemt ende med at blive låst på en rente på 2 procent.

Det betyder, at mens det afdragsfrie F5-lån på én million kostede 670 kroner efter skat hver måned i begyndelsen af januar, så koster det nu 1800 kroner.

- Da vi stod ved årets indgang, forventede de fleste økonomer en moderat stigning i boligrenterne i 2022. Ingen officielle analyser spåede den udvikling, vi har været vidne til. Det er gået langt hurtigere end forventet, siger chefanalytiker i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann i podcasten "Erhvervsklubben", som du kan lytte til i artiklen her.

Da vi stod ved årets indgang, forventede de fleste økonomer en moderat stigning i boligrenterne i 2022. Ingen officielle analyser spåede den udvikling, vi har været vidne til. Det er gået langt hurtigere end forventet.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker i Nordea Kredit

Oven i det er flere og flere boligøkonomer og ejendomsmæglere begyndt at tale om faldende boligpriser. Og her opstår den giftige cocktail som en hel del boligejere kan få ødelagt deres nattesøvn over.

- Det er voldsom udvikling, vi ser nu, og vi mærker tydeligt, hvor pressede især førstegangskøberne er, fordi det de troede, de havde råd til at købe for bare seks måneder siden, ser helt anderledes ud nu. Og meget tyder på, at vi ikke er helt igennem rentestigningerne endnu, siger Lise Nytoft Bergmann.

Kan udløse tvangsafdrag

Med en en stigende fast rente på mere end 4 procent er der stadig stor interesse for det variable rentemarked. Men det er også her, at rutscheturen kan blive størst. For med en historisk høj fart har det populære flekslån med 30 års afdragsfrihed indtaget det danske lånemarked. Det placerer en selvudløsende bombe under en voksende del af landes boligejere.

De skal nu håndtere både risikoen for rentestigninger og faldende boligpriser, der kan udløse tvangsafdrag. Det mener Jesper Berg, der er administrerende direktør i Finanstilsynet.

Han forklarer til Børsen, at flere banker melder, at omkring tre ud af fire låntagere gennem årets første tre måneder valgte et lån med afdragsfrihed i 30 år. Problemet er, at lånene mange steder er indrettet på en måde, så man alligevel skal betale afdrag på det, hvis boligprisen falder så meget, at lånet overstiger 75 procent af boligens værdi.

- Hvis det måtte ske, at ejendommen falder i værdi, fordi der kommer en rentestigning, og man i øvrigt også har korte renter på sit lån, så står man over for en ret giftig cocktail. Ikke alene stiger rentebetalingerne, men du skal også pludselig betale afdrag. I et worst case-scenarie så er du gået fra at have en lønindkomst til at være på pension, der, for de fleste boligejere, er lavere end den lønindkomst, de har haft før, siger Jesper Berg til Børsen.

I januar, februar og marts valgte næsten 8 ud af 10 af de nye låntagere på lån med 30 års afdragsfrihed en variabel rente i Realkredit Danmark. I Nordea Kredit lød det tal på 7 ud af 10. Samtidig fylder de lange afdragsfri lån nu op mod en tredjedel af samtlige nye udlån.

Og den udvikling betyder, at boligejerne skal tænke sig godt om, siger Lise Nytoft Bergmann.

- Hvis du står med en variabel rente på det her lån, så kan du allerede nu se din økonomi igennem og se, hvor du kan skære ned, så du - uanset hvordan renterne udvikler sig - kan have råd til at begynde at afdrage på dit lån.

De 30-årige afdragsfri lån er hos de fleste banker indrettet sådan, at hvis boligpriserne falder så meget, at lånet overstiger 75 procent af boligens værdi, skal man til at betale afdrag på lånet. Boligejere, der har indrettet deres økonomi efter nul afdrag og lav rente, risikerer altså at blive hårdt ramt på økonomien. Men historisk set er det sjældent gået så galt, siger Lise Nytoft Bergmann

- Det er ret sjældent, vi ser boligpriser falde med 25 procent. Da vi stod i boligboblen i 00'erne, ramte vi et samlet fald på 20 procent over hele landet. Men der kan være dele af landet, som kan blive hårdere ramt. I 00'erne gjaldt det for Bornholm, Sydsjælland og på dele af ejerlejlighedsmarkedet i København.

Nu stiger renten i Europa

Så længere renterne fortsætter med at stige, vil risikoen ved de afdragsfrie lån bare vokse, og meget tyder på, at vi er langt fra at have set enden på rentestigningerne. Den amerikanske centralbank, FED, har ad flere omgange været ude at hæve renten, og nu følger Europa efter.

Allerede onsdag kom det nemlig frem, at Den Europæiske Centralbank, ECB, også vælger at lade renten stige. Det vil med overvejende sandsynlighed betyde, at Danmarks Nationalbank følger efter og hæver den danske rente fra minus 0,6 procent til minus 0,35 procent. Det fortæller chefanalytiker i Sydbank Søren Kristensen.

- Chefen for Den Europæiske Centralbank sender nu et klart signal om, at renten bliver hævet til juli. Det rammer også danske forbrugere og boligejere, siger Søren Kristensen og fortsætter:

- Det er vores forventning, at Lars Rohde og co. inde i Nationalbanken har sat renten op med hele 0,75 procentpoint, inden vi sætter tænderne i juleanden. Der er altså med andre ord tale om en markant ændring i de helt korte renter. Det sker dog også med god grund. Inflationen er alt, alt for høj for ECB, og selv om lønstigningerne i Europa endnu ikke har taget fart, kan det være et spørgsmål om tid.

Boligejere ikke skræmt

Selv om sol, måne og stjerner peger i retning af stigende renter og faldende boligpriser, har appetitten på de de afdragsfrie lån endnu ikke ændret sig.

Kamilla Hammerich Skytte, der er direktør i Realkredit Danmark, forklarer til Børsen, at Realkredit Danmark oplever en stor søgning efter den lange afdragsfrihed. Hun fortæller, at de seneste års stigninger i boligpriserne og store pensionsformuer har gjort lånet muligt for en større andel af danskerne.

Den samme interesse mærker Nordea Kredit, hvor Lise Nytoft Bergmann påpeger, at selv om renterne er stigende, er der stadig en del kunder med en stor friværdi, som kan have stor glæde af boliglånet med 30 års afdragsfrihed.

Hør mere i podcasten "Erhvervsklubben"

I denne uges udgave af podcasten "Erhvervsklubben" går vi helt tæt på det danske bolig- og lånemarked.

I podcasten i denne uge:

0.20: Danske virksomheder råber om hjælp - kæmper mod russiske oligarker.

5.35: Danske boligejere kan blive tvunget til at afdrage på deres afdragsfrie lån.

19.46: Vi er kun en konkurs fra ny finanskrise.

25.37: Bloody Monday på aktiemarkedet vidner om ny stor aktienedtur.

34.32: Russiske containere hober sig på i dansk havn.

Du kan høre podcasten på Spotify, Podimo og Itunes eller i appen "Nyhedskiosken". Du kan også finde den på Avisen Danmarks hjemmeside: avisendanmark.dk/erhvervsklubben

Inger Støjberg og Alex Vanopslagh debatterer hver uge i podcasten "Det blå hjørne". Med i studiet som vært og ordstyrer er Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall (mf.), der styrer løjerne.

Lyt til 'Det blå hjørne': Støjberg og Vanopslagh krydser klinger over Herlufsholm i hæsblæsende debat

I en ny radio- og podcastserie på Radio4 i samarbejde med Avisen Danmark stiller politisk redaktør og vært Casper Dall den partiløse Inger Støjberg og super-liberalisten Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, skarpt op mod hinanden - og de røde er sendt uden for døren.


I denne udgave debatterer de to blandt andet Herlufsholm-sagen og væksten i det offentlige, når vært Casper Dall tester de blå værdier og holdninger, og stiller skarpt på de emner, der deler blå blok.

Der er lagt op til en hæsblæsende debat, når Alex Vanopslagh mødes med Inger Støjberg i andet afsnit af podcasten "Det blå hjørne" med politisk redaktør og vært Casper Dall. De to politiske profiler debatterer blandt andet Herlufsholm-sagen og væksten i det offentlige.

Podcast: Hvilket ansvar har staten for den uhyrlige kultur på Herlufsholm? Og skal den offentlige sektor være større eller mindre for at følge med udviklingen, når der kommer flere ældre og børn?I podcasten "Det blå hjørne" mødes Inger Støjberg og Alex Vanopslag til en hårdtslående debat om de aktuelle og store emner, der splitter blå blok. Sammen med dem i studiet står Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, der holder styr på løjerne.

Hvor det i sidste uges afsnit nærmest slog gnister i studiet under debatten om den muslimske højtid eid og forsvarsforbeholdet, fortæller Casper Dall, at tempoet i dagens afsnit er lige så hæsblæsende.

I dagens udsendelse går de to debattører virkelig til hinanden.

Casper Dall

Over de næste mange afsnit vil "Det blå hjørne" fortsætte med at tage temperaturen i blå blok med Inger Støjberg og Alex Vanopslagh i studiet, og som lytter kan man godt begynde at glæde sig, forklarer Casper Dall:

- I ”Det Blå Hjørne” vil vi altid tage fat på de emner, der ikke er de sjoveste for partierne i blå blok at diskutere, fordi de er uenige internt i blokken, eller fordi emnet ikke er så oplagt at diskutere, når vi er så tæt på et folketingsvalg, som vi er.

- Derfor forventer jeg, at vi snart kommer til at diskutere danskernes pensionsalder: Skal den blive ved med at stige, eller er det mulighed for at lempe lidt? Den diskussion kan godt blive ubehagelig for det blå Danmark.

Du kan høre podcasten på radio4.dk eller avisendanmark.dk/podcasts og lytte med hver fredag fra kl. 11.05 på Radio4.

Fitnesscentrene organiseret i SMV Danmark har samlet set 20 procent færre medlemmer nu sammenlignet med inden coronapandemien. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Organisation vil have politikere til at påvirke vores motionsvaner - men adfærdsforsker skyder forslag ned: - Det er en oldnordisk måde at tænke på

Du har sikkert hørt det - at vi ikke er så gode til at bevæge os, som vi var tidligere. På bare fire år - fra 2017 til 2021 - er der blevet markant færre voksne danskere, der lever op til WHO's anbefalinger for minimumsaktivitet.

Også fitnesscentre - og til en vis grad sportsforeninger - mærker til tendensen. Medlemmerne er ikke så mange som før coronapandemien.

Nu vil SMV Danmark sætte ind med en række forslag. Blandt andet skal politikerne tage en del af ansvaret. For hvis man smider penge fra statskassen i investeringer, der skal få flere til at motionere, vil vi også i fremtiden spare penge i sundhedsvæsenet, mener organisationen.

Men forslagene, som går på blandt andet lavere priser på medlemskaber, større kommunalt ansvar og en kampagne med Søren Brostrøm, bliver skudt ned af adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen. Før man kan skabe gode løsninger, skal man vide, hvorfor problemet er opstået.

Vores motionsvaner er blevet dårligere. Det viser en stor sundhedsundersøgelse - og antallet af medlemmer i fitnesscentre og sportsforeninger, som er lavere end før pandemien. SMV Danmark vil have politikerne til at tage ansvar og foreslår kampagner, lavere priser og kommunale initiativer. Men en adfærdsforsker skyder forslag ned - for vi mangler at finde årsagen.

Motionsvaner: Vi bevæger os mindre, og vi bliver mere overvægtige. Det skal der gøres noget ved - og SMV Danmark, som repræsenterer de små og mellemstore danske virksomheder, har en række forslag til, hvordan det skal ske.

- De seneste tal for inaktivitet er ret katastrofale. Det er gået den forkerte vej de seneste 10 år, hvor tallene virkelig har rykket sig. Det er dramatiske tal, og derfor undrer det os, at der ikke har været mere politisk fokus på det, siger chefkonsulent i SMV Danmark Kasper Munk Rasmussen.

- Lige nu er vi meget optagede af situationen i Ukraine, af prisstigninger og af verdensøkonomien i det hele taget, som måske føles vigtigere og mere presserende i hverdagen. Men vi kan se, at hvis man ignorerer problemet, bliver det på sigt alvorligt for samfundet, hvor vi kommer til at stå med store regninger til sundhedsvæsenet.

Tallene, som chefkonsulenten henviser til, stammer fra den seneste undersøgelse af danskernes sundhed. Den blev lavet sidste år, og 180.000 danskere deltog. Den viser kort fortalt, at væsentligt færre end i 2017 i dag lever op til WHO's anbefalinger om minimumsaktivitet. Anbefalingen for voksne lyder på mindst 150 minutters fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet - eller 75 minutter ved høj intensitet.

Da undersøgelsen blev lavet i 2017, var det 28,8 procent af alle voksne danskere, der ikke levede op til WHO's anbefaling. I 2021 var det tal steget til 58,1 procent.

Corona gjorde indhug

Noget, der ikke har hjulpet danskernes motionsvaner i den rigtige retning, er coronapandemien, hvor mange blev mere inaktive. En del kontoransatte kunne arbejde hjemmefra og skulle ikke længere cykle til og fra arbejde - og samtidig lukkede fitnesscentre og håndboldhaller ned.

SMV Danmark vandrer op ad en klassisk informationstrappe, hvor de taler om at lave kampagner og sænke priser for at ændre folks adfærd. Det kan på papiret godt se ud til at være gode idéer - men det er en meget oldnordisk måde at tænke adfærdsforandring på.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, RUC

Siden har særligt fitnesscentrene endnu ikke fået den genopblomstring, de håbede på. Blandt godt 200 fitnesscentre, som er medlemmer af SMV Danmark, var tendensen i januar i år, at centrene havde cirka 20 procent færre medlemmer end før pandemien. I dag er billedet nogenlunde det samme, fortæller chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen.

Loop-kæden, som har over 130 fitnesscentre spredt over hele landet, er blandt de centre, der stadig savner en femtedel af de medlemmer, de havde forud for pandemien. Det fortæller administrerende direktør Brian Schneider.

Den administrerende direktør i Loop Fitness, Brian Schneider, fortæller, at fitnesskæden stadig oplever markant lavere medlemstal end før pandemien. I centrene hører man nu begrundelser, man ikke har hørt før, for opsigelser - blandt andet sætter økonomien en stopper for nogles medlemskab. Foto: Loop Fitness

- Vi havde håbet, at det ville vende, da vi ramte efteråret og vinteren 2021. Da var mange blevet vaccineret, og det så ud, som om der var styr på tingene, så vi troede, vi skulle have en ny, frisk højsæson, hvor vi kunne få noget af det tabte tilbage. Men så kom omikronvarianten og satte en kæp i hjulet på det, fordi mange blev smittet og var nære kontakter, siger Brian Schneider.

Nu er det i faktorer end corona, der gør at folk bliver væk. På denne tid af året er der normalt en tendens til flere udmeldelser - eksempelvis fordi folk dyrker udendørs motion i stedet for at gå i fitnesscentret, blandt andet cykling eller løb. Men i år hører man i Loop også to andre forklaringer, som begge er nye.

Ikke samme medlemsfald hos DGI

Avisen Danmark har talt med DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, som under pandemien totalt set også mistede medlemmer - cirka 50.000 medlemmer ud af i alt 1,7 millioner og dermed en markant mindre nedgang sammenlignet med fitnesscentrene i SMV Danmark. I 2021 oplevede DGI-foreningerne endda en lille fremgang.

- Vi kan se, at medlemmerne nu er på vej tilbage, og det er vi super glade for, siger landsformand Charlotte Bach Thomassen:

Landsformanden mener, at en del af succesen skyldes, at foreningerne har gjort et stort stykke arbejde for at holde på medlemmerne under pandemien ved at opfordre til at fastholde engagement i foreningerne. Til det store spørgsmål om, hvordan man forbedrer danskernes motionsvaner over en bred kam, er svaret dog slet ikke så enkelt:

- Vi er rigtig mange, der har et ansvar. I DGI arbejder vi for, at vi har rigtig stærke foreninger overalt i Danmark med mangfoldige tilbud, og hvor det er attraktivt at være med i fællesskabet. Det handler også om at indrette byer og lokalsamfund, så de motiverer og inspirerer til bevægelse - alt fra gode cykelstier til uderum, man kan motionere i. 

- Og så handler det om at tænke idræt og bevægelse ind i skoler og på arbejdspladser, hvis vi skal leve et mere aktivt liv og modsvare den her kæmpe globale tendens, der er til inaktivitet, siger DGI-landsformanden.

- Der er nogle, der melder sig ud, fordi de siger, de ikke kan få taget sig sammen til at komme i gang igen efter corona. De vil måske komme igen til efteråret - men de skal lige samle sig om det først, siger direktøren.

- Og så er der dem, der kigger på deres budget og vælger at pause deres fitnessabonnement, fordi regninger til alt andet stiger, og de er nødt til at vælge noget fra. Vi hører det mere og mere som forklaring fra vores medlemmer, at det begynder at fylde - så meget, at den forklaring ligger i toptre lige nu, siger Brian Schneider og tilføjer, at kæden derfor er bekymret for, om det er de danskere med færrest ressourcer, der bliver hårdest ramt.

Ligesom i Sverige

Netop prisen for at dyrke motion er et af de steder, som SMV Danmark gerne ser, at der bliver sat ind på.

- Vi synes ikke, det må være økonomien, der står i vejen for, at danskerne er fysisk aktive. Det burde man tage op politisk. Det gælder, uanset om man er medlem i en håndboldklub, i et fitnesscenter eller noget tredje, så må det ikke være økonomien, der står i vejen, siger Kasper Munk Rasmussen.


Uanset om man er medlem i en håndboldklub, i et fitnesscenter eller noget tredje, så må det ikke være økonomien, der står i vejen.

Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent, SMV Danmark

I SMV Danmarks forening for fitnesscentre, SMV Fitness, finder man derfor inspiration i Sverige. Her er der kun seks procent moms på fitnessabonnementer, og arbejdsgivere kan som medarbejderfordel give deres ansatte gratis abonnementer til samme - uden at den ansatte skal beskattes. Samme initiativer ser man gerne i Danmark.

Derudover lægger SMV Danmark op til, at kommunerne skal tage indsatsen for forebyggelse mere alvorligt og vidensdele mere på tværs af kommuner.

- Alle kommuner skal have en plan for, hvordan de vil arbejde mere systematisk med det her, lyder ønsket fra chefkonsulenten.

Et tredje forslag går på at sætte gang i en kampagne med Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm i spidsen som ansigtet, der skal være med til at genstarte den fysiske aktivitet.

Hvor starter problemet?

Organisationens forslag møder dog kritik hos adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet.

- Jeg kan godt forstå, hvorfor de foreslår sådan noget som en kampagne med Søren Brostrøm. Man tænker på, hvad der havde succes under pandemien - og her havde Brostrøm en effekt.

- Det kan godt være, at en kampagne med ham i spidsen virker, når folk overvejer, om de skal tage imod en vaccine eller ej - her skal man have en afsender, som har autoritet, som folk godt kan lide og som vækker tillid. Han siger, at folk roligt kan tage en vaccine. Det er en situation, hvor man har et tillidsproblem så at sige, som man løser ved at finde en afsender, der vækker tillid.

- Men når man tænker på at ændre folks motionsvaner ved at lave en kampagne med Søren Brostrøm - er det så, fordi vi er bange for at gå i et fitnesscenter? spørger forskeren retorisk.

Han mener, at et sådant tiltag ikke vil få nogen effekt.

Samme budskab går igen, når Pelle Guldborg Hansen bliver præsenteret for de øvrige forslag fra SMV Danmark.

- Man skal finde ud af, hvor problemet er, før man kommer med løsninger. Man skal finde ud af, hvilke åbninger man har for at få motion ind i folks hverdag, siger han.

- SMV Danmark vandrer op ad en klassisk informationstrappe, hvor de taler om at lave kampagner og sænke priser for at ændre folks adfærd. Det kan på papiret godt se ud til at være gode idéer - men det er en meget oldnordisk måde at tænke adfærdsforandring på.

Han afviser ikke, at det kan have en effekt at sænke priser på fitnessabonnementer, men han pointerer, at det kræver, at man ved, at folk afmelder deres abonnementer på grund af prisen - og ikke fordi de ikke bruger deres abonnement.

- Hvis du har et medlem, der bruger sit abonnement, men som afmelder på grund af prisen, så har du et problem. Hvis du derimod finder en, der ikke rigtigt kommer i centret, og som derfor afmelder, så handler det om at få folk til at komme i stedet for at skrue prisen ned, siger adfærdsforskeren.

Forandret verden

Problemets årsag skal altså kendes, før man kan finde en ordentlig løsning, mener han. Derudover er det vigtigt at huske, at motion gerne må være sjovt - især hvis man vil motivere børn og unge til at motionere mere. Det lykkes man knap så godt med, hvis det bare er et punkt på dagsordenen, der skal tikkes af. Og så handler det også om at gøre motion lettilgængelig, mener Pelle Guldborg Hansen.

Han fortæller om en kontorarbejdsplads i Canada, hvor man havde anlagt kunststofbane til fodbold midt i bygningen, så de ansatte altid kunne spille fodbold i en pause for at få rørt sig - og om kontorer rundt om i Danmark, hvor der står bordfodboldborde, der også bliver flittigt brugt.

Sådan får du motion ind i hverdagen

Bente Klarlund Pedersen, der er klinisk professor ved Københavns Universitet og ekspert i, hvordan motion påvirker kroppen, understreger, hvor stor betydning motion i hverdagen egentlig har.

- Fysisk inaktivitet er formentlig den væsentligste risikofaktor for for tidlig død, næstefter rygning. Bare det at man går fra ikke noget motion og så til at motionere 30 minutter om dagen, det nedsætter ens risiko for at dø for tidligt med 30 procent, siger hun.

Det skyldes, at 30 minutters daglig motion nedsætter risikoen for i alt 35 forskellige sygdomme og sygdomstilstande, heriblandt type 2 diabetes, kræft, demens og forskellige hjertesygdomme.

Men for nogle kan det være svært at få presset motion ind i en travl hverdag. Derfor giver Bente Klarlund Pedersen her et godt råd til den travle dansker:

- Man kan prøve at fokusere på, om man kan få transportmotion ind. De fleste skal jo frem og tilbage til arbejde eller skole. Hvis man kan få motion under sin transport, vil det derfor være en nem måde at løse det på. Det kan være, at man cykler eller går i stedet for at tage bilen. Hvis man har meget langt til arbejde, kan man også parkere bilen et stykke væk fra arbejdspladsen og så gå resten af vejen, siger hun.

Et andet råd er at mødes med venner til gåture i stedet for siddende kaffeaftaler - præcis som flere begyndte at gøre under coronanedlukningerne.

- Det handler jo om at beslutte sig for det. Men det vigtigste er at være bevidst om det og tænke over, hvor i dagligdagen man nemt kan få lidt motion sneget ind.

- Man skal ikke arbejde ud fra, at vi skal tilbage til, hvor vi var engang - for verden har forandret sig massivt siden 80'erne, som ofte er årtiet, man taler om, når man gerne vil forbedre vores motionsvaner. Man skal i stedet se på, hvordan vi tilpasser det, så vi kan få motionsvanerne ind, som verden er nu.

Hos SMV Danmark kan man godt se pointen i adfærdsforskerens kritikpunkter - men prisen er en afgørende faktor, mener organisationen.

- Det giver meget god mening, at man laver mere analysearbejde. Det er rigtigt, at vi ikke kommer med forslag på baggrund af et stort forskningsprojekt, men det er et anerkendt økonomisk princip, at pris påvirker forbruget af et produkt, siger Kasper Munk Rasmussen.

- Vi kan også se på de svenske tal, at Sverige har en større andel af befolkningen, der er aktiv. Det er svært at sige, præcis hvor skoen trykker. Derfor er det også vigtigt for os, at der bliver indsamlet data, viden og erfaringer i forhold til forskellige løsningsmuligheder.

Når den alvorlige del i kirken er ovre, venter gaverne, som ofte er gode danske kroner. Men i år venter også en ny økonomisk virkelighed, hvor pengene hurtigt bliver mindre værd, fordi varerne bliver dyrere. Arkivfoto: Timo Battefeld

Bankkonti med høje renter er fortid - skal konfirmanderne bruge formuen, før inflationen æder den?

De fleste banker har droppet deres "guldkonto" til konfirmanderne. De nyrige non- og konfirmander skal nu finde ud af, hvordan de så investerer formuen - eller om de bare skal bruge pengene nu.

Konfirmationspenge: Den ene dag er man et ungt, usikkert menneske med bumser. Den næste dag er man det stadigvæk - men nu med penge på lommen. Masser af penge.

Én ting har dog ændret sig for årets konfirmander. De bliver nemlig også ramt af den krise og usikkerhed, der omgiver os. Det betyder for eksempel, at der er langt mellem bankernes rundhåndede tilbud om renter og gaver til dem, der opretter en konfirmandkonto til de penge, som mange konfirmander får i gave.

I dag får en typisk konfirmand nul procent i rente, og det er ikke så underligt, hvis man spørger Ann Lehmann Erichsen, der er selvstændig forbrugerøkonom:

- Den gamle konfirmand-konto er gået helt af mode. Det ville også være svært for bankerne at udbetale en stor rente til børnene, samtidig med at mor, far og bedsteforældre måske betaler formuer i minusrente for at have deres penge i banken, siger hun.

Årets konfirmander får dermed en noget hårdere start på deres første store rigtige armlægning med økonomiske beslutninger end tidligere. Ikke nok med at det nu koster penge at have penge i banken nu. De bliver også hurtigt mindre værd.

- Hvis en konfirmand har 10.000 kroner og ikke rører dem, vil de sådan set være 670 kroner mindre værd efter et år på grund af inflationen. Priserne stiger, så hvis konfirmanden har et ønske om at købe en iPhone eller noget andet stort, er det om at fyre den af og købe det nu, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun opfordrer dog ikke til, at de unge solder hele formuen op hurtigst muligt.

- Selv om betingelserne ikke er fordelagtige, betyder det frihed at have penge på kontoen. Alternativet er værre, siger hun og anbefaler ikke børn at kaste sig ud i at investere i for eksempel aktier for deres konfirmationspenge.

- Jeg synes ikke, at det er tidspunktet i det usikre marked med rentestigninger og inflation, vi har nu. Det er ikke her, man skal ud at spille smart, siger hun.

Aktier for pengene

Det er Karsten Engmann Jensen ikke nødvendigvis enig i. Han er rådgiver i opsparing, investering og privatøkonomi og har stiftet virksomheden Pengeministeriet.

- Som konfirmand skal man selvfølgelig købe det, man ønsker sig og har brug for. Men hvis der så er en en lille sum penge, man kan undvære i nogle år, kan man købe en fornuftig aktie eller to eller tre. Der er langt større chance for afkast end i banken, hvor pengene udhules af inflationen. Og så kan man få indblik i, hvordan aktiemarkedet fungerer. Vi har af og til helt unge, der kommer ind til os sammen med deres forældre for at snakke investeringer, siger han.

Traditionerne skal nok blive holdt i hævd her i konfirmationssæsonen. Undtagen måske den med, at bankerne står på spring med højre renter på en konfirmandkonto. Arkivfoto: Bjørn Kähler/Ritzau Scanpix

Sydbank er én af de banker, der har opgivet at forkæle konfirmander med renter og gaver, oplyser Majbritt Friis Hansen, der er afdelingsdirektør for privatkunder:

- Vi har valgt at fokusere på rådgivning i stedet for gaver og særlige konfirmand-konti. For mange er konfirmationen første gang, de står med en stor pose penge, og det er et godt tidspunkt at tale om, hvad det betyder at spare op, og hvordan man gør det, siger hun og peger på, at det at forstå sin egen økonomi ikke bare er noget, man automatisk kan.

Tilbud med betingelser

Der er også stadig banker, der lokker med gaver og med en særlig konto til den nyrige konfirmand eller nonfirmand. Men de unge bliver ikke forgyldt som førhen. De får dog typisk tilbudt noget så eksotisk som et renteafkast af deres indestående i en begrænset periode. Det er typisk på 1, 2 eller 3 procent - i enkelte tilfælde en rente på 5 procent.

Bankernes tilbud kommer dog med betingelser. Typisk er der et loft for, hvor mange penge der må sættes ind på kontoen, og typisk gælder renten kun en kortere periode - for eksempel året ud. Og endelig kan der være krav om, at konfirmanden og ofte også både mor og far, skal være "helkunder" i banken.

Arbejdernes Landsbank er én af de banker, der stadig tilbyder en konfirmand-konto med et renteafkast på 5 procent i en begrænset periode.

- Det er et valg, vi har taget. Vi vil gerne hjælpe de unge i gang, så vi har fastholdt en ordning, som vi har haft i mange år, siger kommunikationsdirektør Peter Froulund i Arbejdernes Landsbank.

Er det jeres erfaring, at konfirmationskunderne bliver hos jer og bliver en god forretning?

- Det er ikke noget, jeg har statistisk belæg for. Men hvis vi gør det godt nok, så bliver det et længerevarende kundeforhold, og sådan er det også med alle andre nye kunder, vi får, siger han.


Tre bud på konfirmand-opsparingen

Mindre formuer finder netop nu vej ned i lommerne på konfirmander og nonfirmander. Men hvor skal de gøre af de penge, der ikke skal bruges nu? Her er tre eksempler på  banker, der stadig har en gulerod til konfirmanderne anno 2022:

  1. Arbejdernes Landsbank: Tilbyder 5 pct. i rente. Du kan maksimalt indsætte 25.000 kr. Pengene kan frit hæves. Kontoen udløber 1. december 2022 og bliver derefter automatisk til en uddannelseskonto.
  2. Hvidbjerg Bank: Konfirmanden får 5 pct. i rente om året og kan sætte op til 30.000 kroner ind. Renten gælder til nytårsaften 2022. Man kan oprette kontoen, hvis barnet eller forældrene er kunde i banken. 
  3. Danske Bank: Tilbyder 3 pct. i rente på en konfirmationskonto, der hedder Blå Opsparing. Du kan højst sætte 25.000 kr. ind, og renten gælder i 12 måneder derfra.

I år rammer godt 70.000 unge danskere konfirmationsalderen, og cirka 47.000 af dem vælger at blive konfirmeret. Ifølge Bankly, der er en platform, der sammenligner banker, har kun 11 ud af 61 danske banker et særligt tilbud, der skal lokke konfirmander til som nye kunder



Ikke nok med at det nu koster penge at have penge i banken nu. De bliver også hurtigt mindre værd.

Fra artiklen