Krisehjælp: Hun understreger det gang på gang. Der er tale om en ekstraordinær situation, må man forstå. Statsminister Mette Frederiksen (S) har inviteret Avisen Danmark til Marienborg, hvor hun vil præsentere regeringens forslag til, hvordan en række udvalgte danskere kan få en målrettet hjælp til at klare de stigende priser på eksempelvis fødevarer og benzin.

- Vi står nu igen i en ekstraordinær situation. Inflationen er på grund af krigen i Ukraine tilbage i vores samfund, og det er altid sådan med inflationen, at den rammer nogle hårdere end andre. Vi har fra starten sagt, at vi kommer ikke på noget tidspunkt til at kunne aflaste en-til-en den belastning, som inflationen og de stigende priser giver. Men vi føler os meget forpligtede til at få vores samfund og vores økonomi igennem så godt som muligt. Derfor vil vi lave målrettet hjælp til dem, der har størst behov, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen har to konkrete udspil på tegnebrættet: Ældrechecken, som 290.000 danskere i dag modtager, skal forhøjes med 5000 kroner efter skat i 2022, mens befordringsfradraget, som man kan få, hvis man har mere end 24 kilometer til og fra arbejde, også skal hæves. Hvor meget ønsker Mette Frederiksen ikke at svare på endnu, da det skal forhandles med de øvrige partier.

Regeringens forslag går ikke på at hæve satserne, som Skatterådet fastlægger, men i stedet på at øge, hvor stor en del af beløbet, der medregnes som fradrag i den enkeltes indkomstbeskatning. Befordringsfradraget er et af de mest benyttede fradrag i Danmark. Op mod 1,2 millioner danskere bruger det hvert år.

Derudover vil regeringen foreslå, at førtidspensionister, som ikke har mulighed for at arbejde mere i 2022, også får et mindre engangsbeløb. Den større ældrecheck i 2022 vil koste statskassen 1,1 milliarder kroner i år, og Mette Frederiksen vurderer, at en samlet pakke på omkring tre milliarder kroner "lyder fornuftigt".

- Det er en hjælp med nogle engangsbeløb og et højere befordringsfradrag i 2022, fordi vi står i en ekstraordinær situation. Det er ikke varige ændringer, men nogle engangsforslag som skal hjælpe folk gennem det år, vi er i. Vi har meget høje benzinpriser i landet lige nu, og det er blevet dyrt at fylde tanken helt op. Der er ganske mange danskere i den erhvervsdygtige alder, som er fuldstændig afhængig af deres bil for at kunne passe deres arbejde. Det gælder især, hvis man har afstand til sit arbejde og bor i provinsen. Derfor vil vi foreslå et forhøjet befordringsfradrag.

Tidligere i år har regeringen indgået to aftaler med sine støttepartier , Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at udskrive en særlig varmecheck, hvis man opfylder en række kriterier. Varmechecken kommer dog først til udbetaling på den anden side af sommerferien. Sådan håber statsministeren ikke, det kommer til at gå med den ekstraordinære ældrecheck, hvis der kan findes politisk flertal for at forhøje den:

- Vores håb er, at vi kan udbetale ældrechecken hurtigere. Her ved vi, hvem der allerede modtager ældrechecken, og vi skal ikke etablere et nyt system. Det vil selvfølgelig afhænge af, hvor hurtigt vi kan lave en aftale og få lovgivet, så hvis alt går vel, håber jeg, at ældrechecken kommer ud at arbejde hurtigere end varmechecken, siger Mette Frederiksen.

Allerede i løbet af de næste dage vil regeringen invitere Folketingets partier til forhandlinger, som statsministeren håber munder ud i en hurtig og bred aftale, og "partierne må bringe forslagene ind, og så må vi se, om vi kan lave en aftale. Det gælder også på skatte- og afgiftsområdet", siger Mette Frederiksen.

- Jeg vil kraftigt appellere til, at vi gør det balanceret. Der er en smertegrænse for, hvad der er fornuftigt at gøre i dansk økonomi, selv om den er så stærk, som den er. Jeg har lyttet til meldingerne. Hvis vi skal gøre dette på en præmis om økonomisk ansvarlighed, vil jeg klart anbefale en midlertidig håndsrækning eller en målrettet hjælp end noget generelt, fordi det er ikke, hvad økonomien har behov for, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Danmarks Statistik steg inflationen i Danmark i februar 2022 til 5,3 procent fra 4,9 procent i januar 2022. Det er ifølge en række økonomer den højeste inflation i Danmark siden 1989.

- Inflation er en svær størrelse. Derfor skal vi tænke os om, hvad vi gør, og vi skal gøre det på det rigtige tidspunkt. Man må ikke forsøge at hjælpe på en måde, der i virkeligheden får priserne til at stige endnu mere. Det er en vanskelig opgave. Men der er nogle, der er hårdere ramt end andre. Derfor vil vi gerne lave en målrettet hjælp, siger statsministeren.

Hvad med alle de danskere, som ikke er omfattet af disse to forslag. Kan de også se frem til en håndsrækning?

- Når vi har de her to forslag, er det, fordi vi ved, at folkepensionister er i en sårbar situation, når der er prisstigninger. Befordringsfradraget er meget vigtigt, fordi handler om at hjælpe folk, der går på arbejde. Mange steder kan der være langt til det arbejde, og så løber det op med de benzinpriser, vi har lige nu. Det er to grupper, som jeg synes, det er oplagt at kigge på. Og jeg er sikker på, at de øvrige partier kommer med andre grupper, de gerne vil se på

I Sverige og Tyskland har dine socialdemokratiske regeringskolleger valgt at sætte afgiften på benzin- og diesel ned til EU's minimum. Hvorfor gør vi ikke også det i Danmark?

- Befordringsfradraget er en bedre vej at gå. Når der ikke er ubegrænsede midler, er det bedre, at vi bruger det målrettet til dem, der oplever stigende udgifter, når de eksempelvis skal tanke bilen for at køre på arbejde, siger Mette Frederiksen.

Der er ikke noget grønt i at hæve ældrechecken eller befordringsfradraget. Hvorfor bruger du ikke anledningen til at foreslå noget grønt - eksempelvis at gøre det billigere at benytte offentlig transport?

- Vi har lige fremlagt "Danmark kan mere II", som er et kæmpestort udspil, der er så grønt, som man overhovedet kan forestille sig. Læg den grønne skattereform oveni, og så har du et kæmpe bidrag til den grønne omstilling. Men det vil være meget naturligt at diskutere den kollektive transport, når vi sidder sammen med partierne.

Man kan også styrke danskernes sundhed ved at sænke momsen på sunde fødevarer såsom grøntsager eller frugt. Hvorfor foreslår I ikke det?

- Det er en god, gammel traver. Jeg tror, man må sige, at hvis vi er inde at røre ved de meget brede afgifter eller skattebaser, så er risikoen, at du aldrig kommer til at sætte prisen op igen, og så står du i en permanent underfinansiering. Det vil jeg virkelig ikke anbefale.

Finansministeriet forudser, at inflationen i år vil ende på 5,5 procent. Skal danskerne så forvente yderligere hjælpe?

- Vi tager stilling til tingene i den rækkefølge, de kommer. Men de fleste økonomer har en forventning om, at tingene begynder at stabilisere sig. Men jeg må også være ærlig: Jeg tror ikke, at inflationen forsvinder fra den ene dag til den anden, for der er nogle globale forhold, der spiller ind. Det er koblingen mellem de to kriser - coronakrisen og krigen i Ukraine. Forsinkelsen i forsyningskæderne fra coronaen giver en enorm efterspørgsel i kombination med krigen og de stigende energipriser. Derfor skal vi allesammen indstille os og vores egen økonomi på, at der vil være inflation, siger Mette Frederiksen.

- Når der er problemer i økonomien, så er vores socialdemokratiske tilgang, at vi vil føre aktivistisk, ekspansiv finanspolitik. Den har dog nogle begrænsninger i den nuværende situation, fordi det netop ikke er efterspørgslen, der er udfordringen. Det er udbuddet. Vi skal være meget varsomme med, hvor meget fut vi sætter i økonomien. Vi gør ikke det her for at øge efterspørgslen. Vi gør det for, at folk kan betale deres regninger.

Under coronakrisen fossede milliarderne ud af statskassen i hjælpepakker, og regeringen har allerede taget adskillige initiativer for at imødegå den nuværende krise med krig i Ukraine og stigende inflation. Men tiden, hvor der kun tænkes på, hvordan og hvorledes pengene kommer ud af statskassen, er ved at være slut, varsler statsministeren. Efter sommerferien vil regeringen præsentere sit bud på en økonomisk 2030-plan, og her skal danskerne forvente, at regeringen lægger op til reformer, som skal skæppe i statskassen.

- Det vil i vores øjnene være nødvendigt med flere reformer, som gør Danmark rigere og sikrer flere i beskæftigelse. I vores øjne er det både økonomisk ansvarligt og rigtigt at gøre noget ekstra i en ekstraordinær situation. Men det er lige så vigtigt, at når vi er lidt længere fremme, så er det nye reformer, der gør Danmark stærkere og bringer endnu flere i beskæftigelse.

- Forudsætningen for at kunne håndtere kriser godt, er, at vi har en grundlæggende sund dansk økonomi. Lige så rigtigt det er at lave en underskudsfinansiering af midlertidig karakter, lige så rigtigt er det at lave reformer, som strukturelt styrker dansk økonomi.

Ofte handler reformer om at styrke arbejdsudbuddet - at øge antallet af personer, som er til rådighed på arbejdsmarkedet. Selv om Finansministeriet forudser, at der vil være stigende ledighed i Danmark på grund af krigen i Ukraine, er det statsministerens vurdering, at Danmark i et 2030-perspektiv stadig har brug for flere på arbejdsmarkedet.

- Grundlæggende skal vi styrke beskæftigelsen. Arbejdsudbuddet skal være større, så Danmark dermed bliver rigere. Når vi kunne lave en meget aktiv finanspolitik under covid-19, så er det jo takket være mange års reformarbejde og økonomisk politik. Forudsætningen for, at vi kan håndtere fremtidige kriser er, at vi igen styrker dansk økonomi.

- Efter snart tre år i embedet er der noget, der tilsiger mig, at der kan komme kriser med en større hyppighed end tidligere, siger Mette Frederiksen.

Ruslands invasion af Ukraine har nu stået på i over to måneder, og lige så længe har forbrugere, meningsdannere og højtprofilerede ukrainere kæmpet for, at internationale virksomheder skulle droppe deres russiske forretning.

Nogle virksomheder reagerede prompte med at indstille deres aktiviteter i Rusland. Andre tøvede, nogle tøvede længe, og en del har endnu ikke taget stilling til det drastiske spørgsmål om at skære Rusland og dermed en god luns af hele forretningen væk.

Eksemplet Ecco er velkendt som en hæderkronet, dansk virksomhed, der stædigt fastholder sit salg af fodtøj til russerne - endda med munter markedsføring over for de russiske forbrugere om forårets skomode.

Derfor er Ecco blandt bundskraberne af danske virksomheder på Yale Universitys liste over internationale virksomheders reaktion på Ruslands krig mod Ukraine. Det amerikanske universitet er blevet toneangivende med sin rangliste, der opdateres dagligt og lige nu rummer over 1000 kendte og mindre kendte varemærker.

Virksomhedernes placering ændrer sig i takt med, at de bevæger sig fra karakteren F (dårligst) i retning mod karakteren A (bedst). Det er også sådan, amerikanske skoleelever får karakterer.

Universitetet giver et F til de 181 virksomheder, der lader som om, at intet er hændt. For dem er det business as usual i Rusland, og ingen danske virksomheder befinder sig længere i denne kategori.

Til gengæld finder man masser af kinesiske, indiske og arabiske virksomheder, men også navne som franske Bonduelle, der er bedst kendt for majs, ærter og bønner på dåse. Bonduelle holder fast i tre russiske fabrikker og henviser til, at man ved at fortsætte driften - der grundlæggende starter med at så grøntsager ude på markerne - forhindrer fødevaremangel i Rusland og nabolandene. Også den italienske pastafabrikant De Cecco opnår bundkarakter hos videnskabsfolkene på Yale.

Danske Ecco får sammen med børsnoterede virksomheder som Vestas, FL Smidth, Rockwool og rederiet Torm karakteren D sammen med cirka 140 andre virksomheder. De træder vande og vinder tid i deres russiske relation, hedder det.

Ecco er det eneste forbrugervendte varemærke i denne klub. Virksomhedens placering skyldes, at Ecco stadig sælger sko i Rusland, men dog har lovet at holde igen med fremtidige investeringer på det russiske marked.

Danske Welltec, der er underleverandør af udstyr til Ruslands vigtige olieindustri, var oprindeligt placeret i F-kategorien, men fik ifølge Børsen overbevist Yale-folkene om, at virksomheden rettelig har fortjent karakteren D. Welltec indstillede nemlig alle russiske investeringer umiddelbart efter krigens start i februar.

I den anden ende af skalaen hører duksene hjemme. Ifølge Yale har 299 internationale virksomheder truffet den ultimative beslutning at forlade Rusland og scoret karakteren A. Blandt danske virksomheder finder man her Arla, Bestseller, Carlsberg, Danfoss, Demant, Hempel, ISS, Jysk, Pandora og Velux.

Mange af dem har valgt at lukke i Rusland, selv om de ikke er omfattet af EU-sanktioner. De gør det af moralske grunde, for at beskytte deres internationale omdømme og måske også i erkendelse af, at det russiske marked vil være vanskeligt, lige så længe Putin er præsident i Rusland.

I sidste uge skrev Berlingske, at ni danske virksomheder er i myndighedernes søgelys for mulige brud på sanktioner i forhold til Rusland. Alvoren i den type sager stod klart for alle, da Middelfart-virksomheden Dan-Bunkering, moderselskabet Bunker Holding og topchefen Keld R. Demant før jul blev idømt bøde- og fængselsstraf for brud på EU-sanktioner ved at sælge flybrændstof til russiske bombefly i Syrien.

Den slags giver ingen plusser i karakterbogen.

Frankrig: Siden før han blev myndig har hovedstaden været Emmanuel Macrons by i Frankrig. Og da han blev genvalgt som præsident søndag aften, var det med byens vartegn som rekvisit i sejrsfesten.

Men dagen derpå - mandag 25. april - ligner Macron ikke kongen af Kærlighedens By. Med baguettebrød under armene, stærk kaffe i kopperne og fuld fart på løbehjulene fortsætter metropolen sin vante gang.

De tømmermændsramte fra valgfesterne er heller ingen steder at finde. Ligesom København er malet i Enhedslistens røde farver, har venstrefløjspartierne højborg i Paris. Og for dem var valget ingen fest.

- Jeg var super lettet, da jeg vågnede i morges, for jeg var ærlig talt klar til at flytte ud af Frankrig, hvis Le Pen havde vundet. Omvendt føler jeg heller ingen glæde ved Macron. Jeg stemte på ham, men det var en stemme imod Le Pen, siger Anais Vincent, en 42-årig filmklipper.

Hun er en af de personer, som Avisen Danmark stopper på gaden. Alle får det samme spørgsmål:

Hvad siger du til valgresultatet?

René og Michael fra Thy er tvillinger. I barndommen bedste og tætteste venner, men nu er de 35 år og gået skævt af hinanden. Problemerne opstod, da den ene som ung flyttede hjemmefra og dermed efterlod den anden. Siden har kontakten været høflig, men ikke tæt, og det gør tårefremkaldende ondt på dem begge.

Ægteparret Marianne og Lars fra Holstebro har været gift i snart 25 år, men er i tvivl om, hvorvidt de fortsat skal være sammen. Og kæresterne Rakel og Mikkel kæmper med at finde ud af, om det skal være dem for altid.

Alle disse problemer kunne ligne klienternes i et venterum hos en terapeut, men det er ikke her, vi møder de seks - og fire andre. Det er i anden sæson af TV2-serien "Først til verdens ende". Et program, der ligner et rejseprogram, men som handler mere om kærlighed og problemerne med den.

I praksis dyster de fem par om at nå forskellige destinationer først. Fra Esbjerg til Nordkap til Kyiv (optagelserne er fra efteråret 2021) og videre til blandt andet Gibraltar og Skotland. Hvert par har fået et verdenskort og penge i kontanter svarende til, hvad de i alt 20.000 kilometers rejse ville koste med fly. Ingen brug af internet, mobiler og kreditkort. De langsomst rejsende sendes ud af konkurrencen.

Undervejs luftes den mentale bagage, for hvert deltagerpar håber at blive rystet tættere sammen i løbet af de 50 rejsedage.

Enhver, der har været på rygsækrejse, kan hurtigt gennemskue, at der er langt til en klassisk én af slagsen - også sammenlignet med rygsækrejser fra før opfindelsen af internet og mobiltelefoner. Alene det faktum, at hvert par har et kamerahold "på slæb", gør setuppet mere stift, end det ellers ville være. Det går også påfaldende let for deltagerparrene at finde arbejde undervejs og tjene lidt ekstra penge, når de hver især skal holde 24 timers rejsepause. 

Til gengæld er der "som i virkeligheden" ingen kære mor, når man som tvillingerne er taget med en taxa, der ikke tager imod danske kroner, og alt er aftenlukket i destinationsbyen. En sur taxamand er en sur taxamand ...

Hvis man er vant til rejse-pakke-løsninger, er det sikkert inspirerende at se på medmennesker, der skal klare sig selv. Men er man selvstændigt rejsende, er der ikke megen inspiration at hente. Deltagerne sidder ofte i tog og busser, venter på afgange eller leder efter et gratis logi hos "almindelige mennesker" for natten.

Det sidste får Rakel til at udbryde, at det er krævende at opsøge fremmede og bede om hjælp, men at det også giver de sjoveste historier af den slags, man bærer med sig resten af livet. Det har hun ret i, og de ville få mange, mange flere medmenneskelige oplevelser, hvis ikke de skulle haste af sted mod næste destinationsmål.

På en god rejse er det endelige mål ikke målet i sig selv - det er selve rejsen derimod med alt det, der sker undervejs. Normalt vil det være oplevelser i form af natur, kultur, møder med andre mennesker og opture og nedture, men i "Først til verdens ende" ser det ud til at være udviklingen af deltagernes relation. At få besvaret spørgsmålene: Kan rejseparrene hver især finde sammen og styrke deres relation, og er kærligheden intakt?

Det gør det populære program til en underlig hybrid. En cocktail af lidt på opleveren i huj og hast, brevkassekendte problemer og en konkurrence. Ud over at vinde æren over at være den hurtigste kan vinderparret se frem til en kvart million kroner - og måske en repareret relation.

"Først til verdens ende". TV2. Otte afsnit a 50 min. Et nyt sendes hver mandag kl. 20, men kan også streames på TV2 Play.