Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

- Vi har fra starten sagt, at vi kommer ikke på noget tidspunkt til at kunne aflaste en-til-en den belastning, som inflationen og de stigende priser giver. Men vi føler os meget forpligtede til at få vores samfund og vores økonomi igennem så godt som muligt. Derfor vil vi lave målrettet hjælp til dem, der har størst behov, siger Mette Frederiksen (S) til Avisen Danmark. Arkivfoto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Regeringen vil kompensere pensionister og pendlere for stigende priser

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Mandag aften præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) regeringens forslag til, hvordan man vil hjælpe borgere, der er hårdt ramt af stigende priser på brændstof til bilen, gas til opvarmning og varerne på hylderne i supermarkedet.

Det skal blandt andet ske ved, at de 290.000 pensionister, der i år modtager ældrecheck, får et engangsbeløb på 5000 kroner oven i ældrechecken, fortæller statsministeren til Avisen Danmark.

Derudover foreslår regeringen også at hæve befordringsfradraget, der kompenserer danskere, der har mere end 24 kilometers transport til og fra arbejde.

I Venstre er man dog ikke helt sikker på, at regeringens forslag tilgodeser de rigtige grupper i samfundet.

- Det er et forslag, vi er villige til at diskutere, men man er nødt til også at inkludere dem, der har en lavere lønindkomst, siger partiets finansordfører, Troels Lund Poulsen, til Ritzau.

Radikale Venstre er også optaget af at hjælpe dem, der har allermindst at stå inflationen imod med.

- Det kan også godt være, der er nogle børnefamilier eller andre, og det vil vi have afsøgt i de forhandlinger, der kommer, siger De Radikales finansordfører Andreas Steenberg til Ritzau.

Du kan læse mere om regeringens krisepakke længere nede i dagens nyhedsbrev.

Klimaskat kan føre til højere priser i kollektiv transport

Regeringens plan for ensartet CO2-afgift risikerer ifølge eksperter at gøre det dyrere for danskerne at rejse med tog, bus eller færge, medmindre der udbetales en kompensation for afgiften til transportselskaber som DSB, Arriva og Molslinjen.

Det skriver Berlingske.

Regeringen lægger op til, at det også for jernbaner og færger skal koste 350 kroner at udlede et ton CO2 fra 2025.

- Det vil være helt naturligt at forvente, at den nye afgift vil sætte sig i billetpriserne. Medmindre der kommer et tilskud, Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, til Berlingske.

I Arriva, som staten køber tog- og busdrift af, forventer man at blive fuldt kompenseret, fordi det er det offentlige, der bestemmer, hvilke togsæt – i øjeblikket dieseltog – der må køres med.

- Derfor finder vi det ikke rimeligt at blive pålagt en ekstra omkostning, og vi forventer at blive holdt skadesløs, siger kommunikationschef Martin Gunnar Thenning til avisen.

I et skriftligt svar til Berlingske oplyser skatteminister Jeppe Bruus (S), at regeringens forslag om en CO2-afgift også omfatter tog- og færgedrift med fossile brændsler.

Om det er meningen, at det skal være dyrere at benytte sig af den kollektive transport, eller om regeringen vil kompensere transportselskaberne, svarer ministeren ifølge Berlingske ikke på.

Verdens rigeste mand køber Twitter

Den amerikanske mangemilliardær Elon Musk, der står bag elbilerne fra Tesla og rumfartsselskabet Space X, har indgået en aftale med Twitter om at købe platformen for 44 milliarder dollar.

Det bekræftes af Twitter selv i en meddelelse, skriver Ritzau.

Musk er selv ivrig bruger af Twitter, men han har også været kritisk overfor det sociale medies måde at håndtere ytringsfriheden på. Derfor risikerer Twitter nu at blive platform med plads til mere rabiate udtalelser, vurderer Troels Johannesen, der er strategisk kommunikationsrådgiver.

- Nogle af de politiske strømninger, der hidtil er blevet udelukket fra platformen, kan muligvis komme tilbage. Det kan komme til at få stor betydning for Twitter på sigt, siger han til Ritzau.

Paraq Agrawal, der er Twitters administrerende direktør, fortalte mandag sine medarbejdere, at det sociale medies fremtid er usikker som følge af handlen.

- Så snart aftalen er lukket, ved vi ikke, i hvilken retning platformen vil bevæge sig, sagde han ifølge Ritzau.

Twitter oplyser selv, at det sociale medie har op mod 330 millioner månedlige aktive brugere.

Ifølge erhvervsmediet Forbes er 50-årige Elon Musk verdens rigeste mand med en personlig formue svarende til 2043 milliarder kroner.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Statsminister Mette Frederiksen (S) er nu klar med regeringens bud på en krisepakke, der skal hjælpe udvalgte danskere med at kunne betale de stigende priser på for eksempel fødevarer og benzin. Arkivfoto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen klar med krisepakke: Sådan vil regeringen hjælpe danskerne mod inflationen

Godt 290.000 ældre, som i dag modtager en ældrecheck, og de godt 1,2 millioner danskere, som årligt bruger befordringsfradraget, bliver tilgodeset i regeringens nye krisepakke. I hvert fald hvis statsminister Mette Frederiksen (S) lykkes med at skaffe de nødvendige 90 mandater.

I et interview med Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, fortæller statsministeren, at det i hendes optik er nødvendigt med en målrettet krisepakke til de danskere, som oplever særlige udfordringer i den nuværende økonomiske situation med inflation og stigende energipriser på grund af krigen i Ukraine.

Statsminister Mette Frederiksen (S) spiller nu ud med regeringens forslag til, hvordan udvalgte grupper i samfundet kan få hjælp til at klare de stigende priser, som krigen i Ukraine og inflation i kølvandet på coronakrisen har ført med sig. Regeringen vil midlertidigt hæve ældrechecken og gøre befordringsfradraget større i år.

Krisehjælp: Hun understreger det gang på gang. Der er tale om en ekstraordinær situation, må man forstå. Statsminister Mette Frederiksen (S) har inviteret Avisen Danmark til Marienborg, hvor hun vil præsentere regeringens forslag til, hvordan en række udvalgte danskere kan få en målrettet hjælp til at klare de stigende priser på eksempelvis fødevarer og benzin.

- Vi står nu igen i en ekstraordinær situation. Inflationen er på grund af krigen i Ukraine tilbage i vores samfund, og det er altid sådan med inflationen, at den rammer nogle hårdere end andre. Vi har fra starten sagt, at vi kommer ikke på noget tidspunkt til at kunne aflaste en-til-en den belastning, som inflationen og de stigende priser giver. Men vi føler os meget forpligtede til at få vores samfund og vores økonomi igennem så godt som muligt. Derfor vil vi lave målrettet hjælp til dem, der har størst behov, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen har to konkrete udspil på tegnebrættet: Ældrechecken, som 290.000 danskere i dag modtager, skal forhøjes med 5000 kroner efter skat i 2022, mens befordringsfradraget, som man kan få, hvis man har mere end 24 kilometer til og fra arbejde, også skal hæves. Hvor meget ønsker Mette Frederiksen ikke at svare på endnu, da det skal forhandles med de øvrige partier.

Regeringens forslag går ikke på at hæve satserne, som Skatterådet fastlægger, men i stedet på at øge, hvor stor en del af beløbet, der medregnes som fradrag i den enkeltes indkomstbeskatning. Befordringsfradraget er et af de mest benyttede fradrag i Danmark. Op mod 1,2 millioner danskere bruger det hvert år.

Derudover vil regeringen foreslå, at førtidspensionister, som ikke har mulighed for at arbejde mere i 2022, også får et mindre engangsbeløb. Den større ældrecheck i 2022 vil koste statskassen 1,1 milliarder kroner i år, og Mette Frederiksen vurderer, at en samlet pakke på omkring tre milliarder kroner "lyder fornuftigt".

Ekstraordinær situation

- Det er en hjælp med nogle engangsbeløb og et højere befordringsfradrag i 2022, fordi vi står i en ekstraordinær situation. Det er ikke varige ændringer, men nogle engangsforslag som skal hjælpe folk gennem det år, vi er i. Vi har meget høje benzinpriser i landet lige nu, og det er blevet dyrt at fylde tanken helt op. Der er ganske mange danskere i den erhvervsdygtige alder, som er fuldstændig afhængig af deres bil for at kunne passe deres arbejde. Det gælder især, hvis man har afstand til sit arbejde og bor i provinsen. Derfor vil vi foreslå et forhøjet befordringsfradrag.

Tidligere i år har regeringen indgået to aftaler med sine støttepartier , Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at udskrive en særlig varmecheck, hvis man opfylder en række kriterier. Varmechecken kommer dog først til udbetaling på den anden side af sommerferien. Sådan håber statsministeren ikke, det kommer til at gå med den ekstraordinære ældrecheck, hvis der kan findes politisk flertal for at forhøje den:

- Vores håb er, at vi kan udbetale ældrechecken hurtigere. Her ved vi, hvem der allerede modtager ældrechecken, og vi skal ikke etablere et nyt system. Det vil selvfølgelig afhænge af, hvor hurtigt vi kan lave en aftale og få lovgivet, så hvis alt går vel, håber jeg, at ældrechecken kommer ud at arbejde hurtigere end varmechecken, siger Mette Frederiksen.

Allerede i løbet af de næste dage vil regeringen invitere Folketingets partier til forhandlinger, som statsministeren håber munder ud i en hurtig og bred aftale, og "partierne må bringe forslagene ind, og så må vi se, om vi kan lave en aftale. Det gælder også på skatte- og afgiftsområdet", siger Mette Frederiksen.

- Jeg vil kraftigt appellere til, at vi gør det balanceret. Der er en smertegrænse for, hvad der er fornuftigt at gøre i dansk økonomi, selv om den er så stærk, som den er. Jeg har lyttet til meldingerne. Hvis vi skal gøre dette på en præmis om økonomisk ansvarlighed, vil jeg klart anbefale en midlertidig håndsrækning eller en målrettet hjælp end noget generelt, fordi det er ikke, hvad økonomien har behov for, siger Mette Frederiksen.

Klar til mere hjælp

Ifølge Danmarks Statistik steg inflationen i Danmark i februar 2022 til 5,3 procent fra 4,9 procent i januar 2022. Det er ifølge en række økonomer den højeste inflation i Danmark siden 1989.

- Inflation er en svær størrelse. Derfor skal vi tænke os om, hvad vi gør, og vi skal gøre det på det rigtige tidspunkt. Man må ikke forsøge at hjælpe på en måde, der i virkeligheden får priserne til at stige endnu mere. Det er en vanskelig opgave. Men der er nogle, der er hårdere ramt end andre. Derfor vil vi gerne lave en målrettet hjælp, siger statsministeren.

Hvad med alle de danskere, som ikke er omfattet af disse to forslag. Kan de også se frem til en håndsrækning?

- Når vi har de her to forslag, er det, fordi vi ved, at folkepensionister er i en sårbar situation, når der er prisstigninger. Befordringsfradraget er meget vigtigt, fordi handler om at hjælpe folk, der går på arbejde. Mange steder kan der være langt til det arbejde, og så løber det op med de benzinpriser, vi har lige nu. Det er to grupper, som jeg synes, det er oplagt at kigge på. Og jeg er sikker på, at de øvrige partier kommer med andre grupper, de gerne vil se på

I Sverige og Tyskland har dine socialdemokratiske regeringskolleger valgt at sætte afgiften på benzin- og diesel ned til EU's minimum. Hvorfor gør vi ikke også det i Danmark?

- Befordringsfradraget er en bedre vej at gå. Når der ikke er ubegrænsede midler, er det bedre, at vi bruger det målrettet til dem, der oplever stigende udgifter, når de eksempelvis skal tanke bilen for at køre på arbejde, siger Mette Frederiksen.

Der er ikke noget grønt i at hæve ældrechecken eller befordringsfradraget. Hvorfor bruger du ikke anledningen til at foreslå noget grønt - eksempelvis at gøre det billigere at benytte offentlig transport?

- Vi har lige fremlagt "Danmark kan mere II", som er et kæmpestort udspil, der er så grønt, som man overhovedet kan forestille sig. Læg den grønne skattereform oveni, og så har du et kæmpe bidrag til den grønne omstilling. Men det vil være meget naturligt at diskutere den kollektive transport, når vi sidder sammen med partierne.

Udfordringen er udbuddet

Man kan også styrke danskernes sundhed ved at sænke momsen på sunde fødevarer såsom grøntsager eller frugt. Hvorfor foreslår I ikke det?

- Det er en god, gammel traver. Jeg tror, man må sige, at hvis vi er inde at røre ved de meget brede afgifter eller skattebaser, så er risikoen, at du aldrig kommer til at sætte prisen op igen, og så står du i en permanent underfinansiering. Det vil jeg virkelig ikke anbefale.

Finansministeriet forudser, at inflationen i år vil ende på 5,5 procent. Skal danskerne så forvente yderligere hjælpe?

- Vi tager stilling til tingene i den rækkefølge, de kommer. Men de fleste økonomer har en forventning om, at tingene begynder at stabilisere sig. Men jeg må også være ærlig: Jeg tror ikke, at inflationen forsvinder fra den ene dag til den anden, for der er nogle globale forhold, der spiller ind. Det er koblingen mellem de to kriser - coronakrisen og krigen i Ukraine. Forsinkelsen i forsyningskæderne fra coronaen giver en enorm efterspørgsel i kombination med krigen og de stigende energipriser. Derfor skal vi allesammen indstille os og vores egen økonomi på, at der vil være inflation, siger Mette Frederiksen.

- Når der er problemer i økonomien, så er vores socialdemokratiske tilgang, at vi vil føre aktivistisk, ekspansiv finanspolitik. Den har dog nogle begrænsninger i den nuværende situation, fordi det netop ikke er efterspørgslen, der er udfordringen. Det er udbuddet. Vi skal være meget varsomme med, hvor meget fut vi sætter i økonomien. Vi gør ikke det her for at øge efterspørgslen. Vi gør det for, at folk kan betale deres regninger.

Nye reformer i vente

Under coronakrisen fossede milliarderne ud af statskassen i hjælpepakker, og regeringen har allerede taget adskillige initiativer for at imødegå den nuværende krise med krig i Ukraine og stigende inflation. Men tiden, hvor der kun tænkes på, hvordan og hvorledes pengene kommer ud af statskassen, er ved at være slut, varsler statsministeren. Efter sommerferien vil regeringen præsentere sit bud på en økonomisk 2030-plan, og her skal danskerne forvente, at regeringen lægger op til reformer, som skal skæppe i statskassen.

- Det vil i vores øjnene være nødvendigt med flere reformer, som gør Danmark rigere og sikrer flere i beskæftigelse. I vores øjne er det både økonomisk ansvarligt og rigtigt at gøre noget ekstra i en ekstraordinær situation. Men det er lige så vigtigt, at når vi er lidt længere fremme, så er det nye reformer, der gør Danmark stærkere og bringer endnu flere i beskæftigelse.

Efter snart tre år i embedet er der noget, der tilsiger mig, at der kan komme kriser med en større hyppighed end tidligere.

Mette Frederiksen (S), statsminister

- Forudsætningen for at kunne håndtere kriser godt, er, at vi har en grundlæggende sund dansk økonomi. Lige så rigtigt det er at lave en underskudsfinansiering af midlertidig karakter, lige så rigtigt er det at lave reformer, som strukturelt styrker dansk økonomi.

Ofte handler reformer om at styrke arbejdsudbuddet - at øge antallet af personer, som er til rådighed på arbejdsmarkedet. Selv om Finansministeriet forudser, at der vil være stigende ledighed i Danmark på grund af krigen i Ukraine, er det statsministerens vurdering, at Danmark i et 2030-perspektiv stadig har brug for flere på arbejdsmarkedet.

- Grundlæggende skal vi styrke beskæftigelsen. Arbejdsudbuddet skal være større, så Danmark dermed bliver rigere. Når vi kunne lave en meget aktiv finanspolitik under covid-19, så er det jo takket være mange års reformarbejde og økonomisk politik. Forudsætningen for, at vi kan håndtere fremtidige kriser er, at vi igen styrker dansk økonomi.

- Efter snart tre år i embedet er der noget, der tilsiger mig, at der kan komme kriser med en større hyppighed end tidligere, siger Mette Frederiksen.

Franske Bonduelle lægger ikke skjul på, at virksomheden holder fast i sine tre russiske fabrikker for at producere dåsemajs og -ærter til den russiske befolkning. Arkivfoto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix

Her er gabestokken, der bedømmer 1000 virksomheders svar på Ruslands krig - og ja, en dansk virksomhed er tæt på bundkarakter

Rusland havde dårligt invaderet Ukraine, før de første virksomheder trak sig fra det russiske marked. Andre havde knap så travlt, og nu kan man finde dem på en rangliste fra det anerkendte amerikanske universitet Yale. 

Listen uddeler karakterer til 1000 kendte og mindre kendte internationale virksomheder ud fra, hvordan de har tacklet det russiske marked efter Ruslands krigsførsel i Ukraine. Og ja, danske Ecco er tæt på bundkarakter, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Ruslands invasion af Ukraine har nu stået på i over to måneder, og lige så længe har forbrugere, meningsdannere og højtprofilerede ukrainere kæmpet for, at internationale virksomheder skulle droppe deres russiske forretning.

Nogle virksomheder reagerede prompte med at indstille deres aktiviteter i Rusland. Andre tøvede, nogle tøvede længe, og en del har endnu ikke taget stilling til det drastiske spørgsmål om at skære Rusland og dermed en god luns af hele forretningen væk.

Eksemplet Ecco er velkendt som en hæderkronet, dansk virksomhed, der stædigt fastholder sit salg af fodtøj til russerne - endda med munter markedsføring over for de russiske forbrugere om forårets skomode.

Derfor er Ecco blandt bundskraberne af danske virksomheder på Yale Universitys liste over internationale virksomheders reaktion på Ruslands krig mod Ukraine. Det amerikanske universitet er blevet toneangivende med sin rangliste, der opdateres dagligt og lige nu rummer over 1000 kendte og mindre kendte varemærker.

Virksomhedernes placering ændrer sig i takt med, at de bevæger sig fra karakteren F (dårligst) i retning mod karakteren A (bedst). Det er også sådan, amerikanske skoleelever får karakterer.

Universitetet giver et F til de 181 virksomheder, der lader som om, at intet er hændt. For dem er det business as usual i Rusland, og ingen danske virksomheder befinder sig længere i denne kategori.

Ecco er det eneste forbrugervendte varemærke i denne klub. Virksom-hedens placering skyldes, at Ecco stadig sælger sko i Rusland, men dog har lovet at holde igen med fremtidige investeringer.

Fra analysen

Til gengæld finder man masser af kinesiske, indiske og arabiske virksomheder, men også navne som franske Bonduelle, der er bedst kendt for majs, ærter og bønner på dåse. Bonduelle holder fast i tre russiske fabrikker og henviser til, at man ved at fortsætte driften - der grundlæggende starter med at så grøntsager ude på markerne - forhindrer fødevaremangel i Rusland og nabolandene. Også den italienske pastafabrikant De Cecco opnår bundkarakter hos videnskabsfolkene på Yale.

Danske Ecco får sammen med børsnoterede virksomheder som Vestas, FL Smidth, Rockwool og rederiet Torm karakteren D sammen med cirka 140 andre virksomheder. De træder vande og vinder tid i deres russiske relation, hedder det.

Ecco er det eneste forbrugervendte varemærke i denne klub. Virksomhedens placering skyldes, at Ecco stadig sælger sko i Rusland, men dog har lovet at holde igen med fremtidige investeringer på det russiske marked.

Danske Welltec, der er underleverandør af udstyr til Ruslands vigtige olieindustri, var oprindeligt placeret i F-kategorien, men fik ifølge Børsen overbevist Yale-folkene om, at virksomheden rettelig har fortjent karakteren D. Welltec indstillede nemlig alle russiske investeringer umiddelbart efter krigens start i februar.

I den anden ende af skalaen hører duksene hjemme. Ifølge Yale har 299 internationale virksomheder truffet den ultimative beslutning at forlade Rusland og scoret karakteren A. Blandt danske virksomheder finder man her Arla, Bestseller, Carlsberg, Danfoss, Demant, Hempel, ISS, Jysk, Pandora og Velux.

Mange af dem har valgt at lukke i Rusland, selv om de ikke er omfattet af EU-sanktioner. De gør det af moralske grunde, for at beskytte deres internationale omdømme og måske også i erkendelse af, at det russiske marked vil være vanskeligt, lige så længe Putin er præsident i Rusland.

I sidste uge skrev Berlingske, at ni danske virksomheder er i myndighedernes søgelys for mulige brud på sanktioner i forhold til Rusland. Alvoren i den type sager stod klart for alle, da Middelfart-virksomheden Dan-Bunkering, moderselskabet Bunker Holding og topchefen Keld R. Demant før jul blev idømt bøde- og fængselsstraf for brud på EU-sanktioner ved at sælge flybrændstof til russiske bombefly i Syrien.

Den slags giver ingen plusser i karakterbogen.

Yale-listen

Se listen med karakterer til de mange virksomheder her:

www.yalerussianbusinessretreat.com


Emmanuel Macron kunne rejse sin hånd i vinkende triumf, da han søndag fik 58,5 procent af stemmerne ved præsidentvalget i Frankrig. Det er dog langtfra alle franskmænd, som er klar til at give ham en "high-five". Foto: Christian Hartmann/Reuters

Stemmer fra Paris dagen efter præsidentvalget: - Det var et trist og håbløst valg

Paris er en kæmpe by med to millioner mennesker. En voxpop med et par håndfulde franskmænd kan aldrig gøres repræsentativ for hele hovedstadens holdning - og slet ikke hele Frankrigs.

Alligevel er det bemærkelsesværdig at høre, hvor stor splittelsen er bare på enkelte gader i hjertet af kærlighedens by. Emil Jørgensen gik mandag på jagt efter reaktioner på præsidentvalget, og den himmelråbende begejstring for Emmanuel Macron var svær at finde.

Nogle slog korsets tegn over, at Le Pen ikke kom til magten. Få havde armene over hovedet over Macrons sejr. Dagen efter Frankrigs præsidentvalg talte Avisen Danmark med en række tilfældige parisianere på gaden.

Frankrig: Siden før han blev myndig har hovedstaden været Emmanuel Macrons by i Frankrig. Og da han blev genvalgt som præsident søndag aften, var det med byens vartegn som rekvisit i sejrsfesten.

Men dagen derpå - mandag 25. april - ligner Macron ikke kongen af Kærlighedens By. Med baguettebrød under armene, stærk kaffe i kopperne og fuld fart på løbehjulene fortsætter metropolen sin vante gang.

De tømmermændsramte fra valgfesterne er heller ingen steder at finde. Ligesom København er malet i Enhedslistens røde farver, har venstrefløjspartierne højborg i Paris. Og for dem var valget ingen fest.

- Jeg var super lettet, da jeg vågnede i morges, for jeg var ærlig talt klar til at flytte ud af Frankrig, hvis Le Pen havde vundet. Omvendt føler jeg heller ingen glæde ved Macron. Jeg stemte på ham, men det var en stemme imod Le Pen, siger Anais Vincent, en 42-årig filmklipper.

Hun er en af de personer, som Avisen Danmark stopper på gaden. Alle får det samme spørgsmål:

Hvad siger du til valgresultatet?

1 Ines Boulatika, 20 år, studerer modedesign

1. Ines Boulatika: - Macron er kapitalist med stort K, og han har svigtet kvindekampen. Jeg ser ham som de riges præsident. Foto: Emil Jørgensen

- På den ene side føler jeg mig mere tryg, fordi Le Pen ikke vandt. Jeg er ikke en af de franskmænd, hun kan lide. Min far er fra Algeriet, min mor er fra Polen, så det er ubehageligt, når hun taler om at diskriminere imod dem, der ikke er indfødte. Omvendt er jeg heller ikke entusiastisk om fem år mere med Macron. Han er kapitalist med stort K, og han har svigtet kvindekampen. Jeg ser ham som de riges præsident, og jeg tror, uligheden vil vokse.

2 Damien Bouvet, 32 år, arbejdsløs

2. Damien Bouvet: - Jeg ønsker et bredt samarbejde i EU, for jeg tror, at et stærkt Europa er den eneste måde, vi kan hamle op med Kina, Rusland og USA på. Frankrig kan ikke stå alene, som Le Pen ønsker. Foto: Emil Jørgensen

- Jeg er glad. Marine Le Pen har sagt alle de ting, man gerne vil høre. Hun har lovet en masse penge, afgiftsnedsættelser og job til folket, men hendes politik er urealistisk. Og jeg ønsker et bredt samarbejde i EU, jeg tror, at et stærkt Europa er den eneste måde, vi kan hamle op med Kina, Rusland og USA på. Frankrig kan ikke stå alene, som Le Pen ønsker. Macron? Jeg har svært ved at se, at mange kunne have gjort det bedre. Jeg er selv jobsøgende, men det bebrejder jeg ikke præsidenten for. Det er jo ikke ham, der skriver mine ansøgninger.

3 Sara, 30 år, embedskvinde

3. Sara: - Jeg er meget skuffet, for jeg stemte på Le Pen. Jeg ønsker forandring, for vi har haft fem forfærdelige år under Macron. Foto: Emil Jørgensen

- Jeg er meget skuffet, for jeg stemte på Le Pen. Jeg ønsker forandring, for vi har haft fem forfærdelige år under Macron. Han har scoret i boligstøtten for sådan nogle som mig. Han har fjernet formueskatten, men har svigtet de fattigste. Selvfølgelig bryder jeg mig ikke om, at Le Pen vil skabe forfatningsbestemt forrang til franskmænd, men jeg troede ikke på, at det nogensinde ville kunne lade sig gøre alligevel. For mig betyder det noget, at hun har en fair socialpolitik - og at hun vil lade de suspenderede ikke-vaccinerede komme tilbage på arbejde på sygehusene.

4 Thierry Leclair, 62 år, finanschef

4. Thierry Leclair: - Mange franskmænd forstår ikke, at de er nødt til at tage ansvar for eget liv. De bebrejder Macron, når de ikke har succes. Foto: Emil Jørgensen

- Macron er en klog og dygtig præsident, så jeg er godt tilfreds. Men jeg tror, han får det svært, for Frankrig er blevet et meget splittet folk. Mange franskmænd forstår ikke, at de er nødt til at tage ansvar for eget liv. De bebrejder Macron, når de ikke har succes. Det har Le Pen været god til at spille på. Jeg synes, hun virker som en dygtig politiker, men hun er ikke en præsident. Det er hun ikke kompetent nok til - slet ikke med alt det, der foregår i Ukraine.

5 Helen, 32 år, sociolog, og Camile, 34 år, forfatter

5. Helen (tv.) og Camile: - Vi stemte på Macron, fordi vi ikke havde noget andet valg, men i virkeligheden var det højre mod højre. Foto: Emil Jørgensen

- Det var et meget trist præsidentvalg, fordi det føltes så håbløst. Vi stemte på Macron, fordi vi ikke havde noget andet valg, men i virkeligheden var det højre mod højre. Og klimaet, sundhedsvæsenet og sammenhængskræften i nation er blevet syltet.

- Valget har efterladt os desorienterede. Macron er arrogant og foragtet. Den måde, han nonchalant lod sig hylde på foran Eiffeltårnet - med alle de problemer, vi har - hvad er det for en planet, han lever på? Så længe de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere, vil protesterne kun vokse.

6 Edwards Gomes, 36 år, bygningsarbejder

6. Edwards Gomes: - Livet er hårdt, og det er kun blevet hårdere i de seneste fem år. Jeg forstår godt, at Le Pen tænker “Frankrig først”. Foto: Emil Jørgensen

- Jeg bryder mig ikke om Macron. Han arbejder for overklassen. Vi har brug for forandring, og derfor håbede jeg på Le Pen. Hun har sat sit ind i, hvordan der føles på samfundets bund. Livet er hårdt, og det er kun blevet hårdere i de seneste fem år. Jeg forstår godt, at hun tænker “Frankrig først”, for der er brug for, at vi selv rejser os, før vi kan lede noget internationalt.

7 Anais Vincent, 42 år, filmklipper

7. Anais Vincent: - Terrorangreb, strejker, De Gule Veste, pandemien - der er en masse grunde til, at vi lider. Problemet er, at det altid er de fattige, der mærker kriserne hårdest. Billedet er fra en protest i Paris lørdag 16. april, for Anais ville ikke fotograferes. Foto: Emil Jørgensen

- Jeg var super lettet, da jeg vågnede i morges, for jeg var ærlig talt klar til at flytte ud af Frankrig, hvis Le Pen havde vundet. Jeg har ikke lyst til at bo i et land, der ledes af det ekstreme højre. Omvendt føler jeg heller ingen glæde ved Macron. Jeg stemte på ham, men det var en stemme imod Le Pen. For vores land er blevet for intenst og voldeligt. Det har været iøjnefaldende for mig, for jeg boede i Australien i syv år og kom først hjem under corona. Og stemningen var en helt anden, end jeg huskede den. Terrorangreb, strejker, De Gule Veste, pandemien - der er en masse grunde til, at vi lider. Problemet er, at det altid er de fattige, der mærker kriserne hårdest.

Tvillingerne René og Michael er gledet fra hinanden og forsøger nu at blive rystet sammen ved at deltage i programmet "Først til verdens ende". Foto: Tobias Trampe/TV2

Tvillinger gået skævt af hinanden: 'Først til verdens ende' er fyldt med brevkasse-problemer

"Først til verdens ende" er et populært rejse- og konkurrenceprogram, der handler mest om kærlighed og problemerne med den. For deltagerne, der enten er i familie med hinanden eller ægtepar/kærester, rejser to og to, og hvert par kæmper med den indbyrdes relation, med at finde nærværet, varmen og kærligheden.

Det gør programmet til en underlig hybrid. En cocktail af lidt på opleveren i huj og hast, brevkassekendte problemer og en konkurrence, mener Avisen Danmarks kulturredaktør.

René og Michael fra Thy er tvillinger. I barndommen bedste og tætteste venner, men nu er de 35 år og gået skævt af hinanden. Problemerne opstod, da den ene som ung flyttede hjemmefra og dermed efterlod den anden. Siden har kontakten været høflig, men ikke tæt, og det gør tårefremkaldende ondt på dem begge.

Ægteparret Marianne og Lars fra Holstebro har været gift i snart 25 år, men er i tvivl om, hvorvidt de fortsat skal være sammen. Og kæresterne Rakel og Mikkel kæmper med at finde ud af, om det skal være dem for altid.

Alle disse problemer kunne ligne klienternes i et venterum hos en terapeut, men det er ikke her, vi møder de seks - og fire andre. Det er i anden sæson af TV2-serien "Først til verdens ende". Et program, der ligner et rejseprogram, men som handler mere om kærlighed og problemerne med den.

I praksis dyster de fem par om at nå forskellige destinationer først. Fra Esbjerg til Nordkap til Kyiv (optagelserne er fra efteråret 2021) og videre til blandt andet Gibraltar og Skotland. Hvert par har fået et verdenskort og penge i kontanter svarende til, hvad de i alt 20.000 kilometers rejse ville koste med fly. Ingen brug af internet, mobiler og kreditkort. De langsomst rejsende sendes ud af konkurrencen.

Undervejs luftes den mentale bagage, for hvert deltagerpar håber at blive rystet tættere sammen i løbet af de 50 rejsedage.

Enhver, der har været på rygsækrejse, kan hurtigt gennemskue, at der er langt til en klassisk én af slagsen - også sammenlignet med rygsækrejser fra før opfindelsen af internet og mobiltelefoner. Alene det faktum, at hvert par har et kamerahold "på slæb", gør setuppet mere stift, end det ellers ville være. Det går også påfaldende let for deltagerparrene at finde arbejde undervejs og tjene lidt ekstra penge, når de hver især skal holde 24 timers rejsepause. 

Til gengæld er der "som i virkeligheden" ingen kære mor, når man som tvillingerne er taget med en taxa, der ikke tager imod danske kroner, og alt er aftenlukket i destinationsbyen. En sur taxamand er en sur taxamand ...

Hvis man er vant til rejse-pakke-løsninger, er det sikkert inspirerende at se på medmennesker, der skal klare sig selv. Men er man selvstændigt rejsende, er der ikke megen inspiration at hente. Deltagerne sidder ofte i tog og busser, venter på afgange eller leder efter et gratis logi hos "almindelige mennesker" for natten.

Det sidste får Rakel til at udbryde, at det er krævende at opsøge fremmede og bede om hjælp, men at det også giver de sjoveste historier af den slags, man bærer med sig resten af livet. Det har hun ret i, og de ville få mange, mange flere medmenneskelige oplevelser, hvis ikke de skulle haste af sted mod næste destinationsmål.

Brødrene Nikolaj og Jeppe føler hver især, at den anden har trukket sig. Foto: Holger Rytter/TV2

På en god rejse er det endelige mål ikke målet i sig selv - det er selve rejsen derimod med alt det, der sker undervejs. Normalt vil det være oplevelser i form af natur, kultur, møder med andre mennesker og opture og nedture, men i "Først til verdens ende" ser det ud til at være udviklingen af deltagernes relation. At få besvaret spørgsmålene: Kan rejseparrene hver især finde sammen og styrke deres relation, og er kærligheden intakt?

Det gør det populære program til en underlig hybrid. En cocktail af lidt på opleveren i huj og hast, brevkassekendte problemer og en konkurrence. Ud over at vinde æren over at være den hurtigste kan vinderparret se frem til en kvart million kroner - og måske en repareret relation.


"Først til verdens ende". TV2. Otte afsnit a 50 min. Et nyt sendes hver mandag kl. 20, men kan også streames på TV2 Play.

Det gør det populære program til en underlig hybrid. En cocktail af lidt på opleveren i huj og hast, brevkassekendte problemer og en konkurrence.

Uddrag af tv-klummen